BETÆNKNING om evaluering af Peace-programmet og strategier for fremtiden

    7.4.2008 - (2007/2150(INI))

    Regionaludviklingsudvalget
    Ordfører: Bairbre de Brún

    Procedure : 2007/2150(INI)
    Forløb i plenarforsamlingen
    Dokumentforløb :  
    A6-0133/2008
    Indgivne tekster :
    A6-0133/2008
    Vedtagne tekster :

    FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING

    om evaluering af PEACE-programmet og strategier for fremtiden

    (2007/2150(INI))

    Europa-Parlamentet,

    - der henviser til EF-traktatens artikel 158,

    - der henviser til Rådets forordning (EF) nr. 1260/1999 af 21. juni 1999 om vedtagelse af generelle bestemmelser for strukturfondene[1],

    - der henviser til Rådets forordning (EØF) nr. 2081/93 af 20. juli 1993 om ændring af forordning (EØF) nr. 2052/88 om strukturfondenes opgaver og effektivitet samt om samordningen af deres interventioner indbyrdes såvel som med interventionerne fra Den Europæiske Investeringsbank og de øvrige eksisterende finansielle instrumenter[2],

    - der henviser til Rådets forordning (EØF) nr. 2082/93 af 20. juli 1993 om ændring af forordning (EØF) nr. 4253/88 om gennemførelsesbestemmelser til forordning (EØF) nr. 2052/88 for så vidt angår samordningen af de forskellige strukturfondes interventioner indbyrdes såvel som med interventionerne fra Den Europæiske Investeringsbank og de øvrige eksisterende finansielle instrumenter[3],

    - der henviser til Rådets forordning (EF) nr. 214/2000 af 24. januar 2000 om finansielle bidrag fra Fællesskabet til Den Internationale Fond for Irland[4],

    - der henviser til Rådets forordning (EF) nr. 2236/2002 af 10. december 2002 om finansielle bidrag fra Fællesskabet til Den Internationale Fond for Irland (2003-2004)[5],

    - der henviser til Rådets forordning (EF) nr. 1105/2003 af 26. maj 2003 om ændring af forordning (EF) nr. 1260/1999 om vedtagelse af generelle bestemmelser for strukturfondene[6],

    - der henviser til Rådets forordning (EF) nr. 173/2005 af 24. januar 2005 om ændring af forordning (EF) nr. 1260/1999 om vedtagelse af generelle bestemmelser for strukturfondene, hvad angår forlængelse af Peace-programmets varighed og tildeling af nye forpligtelsesbevillinger[7],

    - der henviser til Rådets forordning (EF) nr. 177/2005 af 24. januar 2005 om finansielle bidrag fra Fællesskabet til Den Internationale Fond for Irland (2005-2006)[8],

    - der henviser til Rådets forordning (EF) nr. 1968/2006 af 21. december 2006 om finansielle bidrag fra Fællesskabet til Den Internationale Fond for Irland (2007-2010)[9],

    - der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1082/2006 af 5. juli 2006 om oprettelse af en europæisk gruppe for territorialt samarbejde (EGTS)[10],

    - der henviser til Kommissionens meddelelse om det særlige støtteprogram for fred og forsoning i Nordirland (KOM(1994)0607),

    - der henviser til Kommissionens meddelelse om beretning om Den Internationale Fond for Irland i henhold til artikel 5 i Rådets forordning (EF) nr. 177/2005 (KOM(2006)0563),

    - der henviser til Revisionsrettens særberetning nr. 7/2000 om Den Internationale Fond for Irland og det særlige støtteprogram for fred og forsoning i Nordirland og de tilgrænsende counties i Irland 1995 - 1999, med Kommissionens svar herpå (punkt 58)[11],

    - der henviser til den offentlige høring om evaluering af Peace-programmet og strategier for fremtiden, som Regionaludviklingsudvalget i Europa-Parlamentet afholdt den 20. november 2007,

    - der henviser til task force for Nordirland (Task Force for Northern Ireland (TFNI)), der blev oprettet efter besøget af Barosso, formand for Kommissionen, i Belfast i maj 2007,

    - der henviser til forretningsordenens artikel 45,

    - der henviser til betænkning fra Regionaludviklingsudvalget (A6-0133/2008),

    A.  der henviser til formålet med EU-programmerne Peace I og II, der finansieres som led i Rådets forordninger (EF) nr. 1105/2003 og 173/2005, var at sikre freden, og til, at de indeholdt to hovedelementer: udnyttelse af de muligheder, som fred medfører, og bearbejdelse af voldens følger,

    B.  der henviser til, at EU's deltagelse i Peace-programmet var og er af stor positiv værdi, og at EU's forbindelse til sådanne fredsbevarende projekter ud over, at der blev stillet et finansielt instrument til rådighed, viste EU's betydning som en neutral myndighed med ekspertviden og langsigtede visioner, der er nødvendige i forbindelse med udarbejdelsen af programmet,

    C.  der henviser til, at forsoningsprocessen finder sted på forskellige niveauer, og at den skal fremmes men ikke kan tvinges

    D.  der henviser til, at fredsopbygning og forsoning i selve deres natur er risikable men vigtige, hvis de politiske, økonomiske og sociale problemer i regionen skal overvindes, og at der derfor ved tillidsskabende projekter bør gives plads for eksperimenter og innovation for, at de kan komme i gang,[12]

    E.  der henviser til, at konflikten i Nordirland har skabt et splittet samfund, hvilket medfører dybe sociale, økonomiske og politiske skel;

    F.  der henviser til, at kontakt og tillidsskabende foranstaltninger kan resultere i en ændring af negative synspunkter; der endvidere henviser til, at fremme af gensidig forståelse blandt unge er en hjælp for fremtidige ledere til at forstå begge samfunds historie og kultur,

    G.  der henviser til, at partnerskabssamarbejde med lokalsamfundene måske tager længere tid, da det omfatter flere deltagere og procedurer, selv om det er indlysende, at de yderligere fordele, der opnås, er vigtige, eftersom uddelegering til et lavere forvaltningsniveau og større deltagelse øger bevidstheden omkring begge programmer og EU,

    H.  der henviser til, at tidligere udstødte grupper og mennesker, som i høj grad var berørt af konflikten og volden, gennem Peace-programmerne har fået muligheder for at bidrage aktivt til fredsopbygning; der endvidere henviser til, at projekterne under Peace-programmerne tilgodeser de mest udstødte samfundsgrupper gennem etablering af aktiviteter for enkeltpersoner og grupper, såsom konfliktofre, ældre og udsatte personer, handicappede, ofre for vold i hjemmene, tidligere fanger og unge arbejdsløse[13],

    I.  der henviser til, at mange mennesker, som har arbejdet i fredsbevarende projekter og forsoningsprojekter, har gjort det frivilligt,

    J.  der henviser til, at det er altafgørende for fredsopbygningsprogrammerne, især de programmer, der inddrager lokalsamfund og frivillige grupper, at de fortsat modtager finansiel støtte, når Peace-midlerne er blevet udtømt;

    K.  der henviser til, at den frivillige sektor og aktiviteterne i lokalsamfundene er kendt for deres gode resultater, når de er med til at bekæmpe social tilbagegang og fattigdom, og er i en sådan situation, at de kan udvikle og tilbyde lokale tjenester for de dårligst stillede i samfundet; der endvidere henviser til, at kvinder spiller en meget positiv rolle inden for fredsopbygning,

    L.  der henviser til, at Peace-programmerne har bidraget til udviklingen af økonomiske projekter i tilbagestående områder gennem oprettelse af nye virksomheder,

    M.  der henviser til, at initiativer i mange lokalsamfund og frivillige initiativer, der modtager støtte under Peace II, drives på permanent basis og stiller vigtige fællesskabstjenester til rådighed for især marginaliserede grupper og afventer bekræftelse på støttemidler, således at de fortsat kan stille disse tjenester til rådighed;

    N.  der henviser til, at et af aspekterne af den økonomiske udvikling, som hidrørte fra støtten fra Peace-programmerne, var, at både byområder og landdistrikter blev tilgodeset,

    O.  der henviser til, at støtte fra Den Internationale Fond for Irland (IFI) ofte er et supplement, og at begge programmer, IFI og Peace, gjorde det muligt for projekterne at nå et stadium, hvor de kunne få adgang til EU-støtte, som f.eks. Interreg,

    P.  der henviser til, at mange af aktiviteterne i underprogrammerne under Peace, under Den Internationale Fond for Irland (IFI) og Interreg-initiativet, ikke desto mindre har vist sig i stor udstrækning at være identiske, og at der i en vis udstrækning var tale om en overlapning af aktiviteter på visse områder,

    Q.  der henviser til, at ansvar og gennemsigtighed, deltagelse, anerkendelse af alle samfundsgruppers indbyrdes afhængighed, effektiv fjernelse af forskelsbehandling, fremme af mangfoldighed og hensyntagen til sårbare grupper og lige muligheder er vigtige elementer inden for fredsopbygning og forsoning,

    R.  der henviser til, at det i beretningen fra Interim Commissioner for Victims and Survivors[14] konstateredes, at støttegrupper for ofre og overlevende er afhængige af engangsbeløb fra Peace-programmet, og at det ikke klart fremgår, hvilke projekter for ofre og overlevende der vil blive videreført, når Peace-støtten ikke længere står til rådighed; der endvidere henviser til, at Nordirlands førsteminister og viceførsteminister for nylig har udnævnt fire nye kommissærer for ofrene,

    S.  der henviser til, at beskyttelse og fremme af menneskerettigheder er en væsentlig del af fredsopbygning og genopbygning af samfund efter en konflikts ophør,

    1.  understreger, at en styrkelse af lokalsamfundenes indflydelse er en væsentlig del af fredsopbygning, og at civilsamfundets deltagelse medfører forbedringer i politikudformningen og i den måde, som samfundet styres på;

    2.  påpeger, at den frivillige sektors, ngo'ernes og de lokale myndigheders udvikling af forskellige gennemførelsesmekanismer har givet omfattende erfaringer med hensyn til forvaltning af EU's midler; håber, at en sådan bottom-up-mekanisme kan anvendes ved gennemførelsen af andre støtteprogrammer;

    3.  glæder sig over det bidrag, som støtteprogrammerne Peace og IFI har ydet til den økonomiske og sociale udvikling; bemærker, at et virksomhedscenter, der var blevet oprettet inden gennemførelsen af IFI, i et tilbagestående område og med støtte fra IFI og den lokale distriktsforvaltning udviklede sig til et net af 32 centre, som bidrog til at øge tilliden og styrke håbet blandt de involverede parter;

    4.  understreger, at samarbejdet mellem deltagerne i programmerne, der finansieres af Peace og IFI, ikke bør ophøre, når programmerne udløber; opfordrer regeringerne til at fortsætte det arbejde, som viste sig at være effektivt, og sikre kontinuitet i støtten til dette uvurderlige arbejde, når al Peace-støtte endeligt ophører;

    5.  opfordrer regeringerne både i Det Forenede Kongerige og i Irland til især at etablere midlertidige støtteordninger for borgergrupper og frivillige grupper for at udjævne overgangen mellem afslutningen af Peace II-støtteprogrammerne og påbegyndelsen af Peace III-støtteprogrammerne;

    6.  opfordrer Kommissionen og regeringerne i Det Forenede Kongerige og Irland til at optage kontakt til kommissærerne for ofrene og de overlevende med henblik på at finde frem til, hvorledes støttegrupper for ofre og overlevende fortsat vil kunne modtage finansiel støtte efter afslutningen af al Peace-støtte;

    7.  opfordrer Kommissionen til i forbindelse med task force for Nordirland (Task Force for Northern Ireland (TFNI) at gentage den aktive borgerstrategi fra Peace I- og Peace II-programmerne, når de fremtidige initiativer struktureres; minder om, at det er vigtigt med en afbalanceret regional udvikling i forbindelse med stabiliseringen af fredsprocessen, herunder hensyntagen til den infrastruktur, som er underudviklet i forhold til infrastrukturerne i andre regioner i EU, og opfordrer TFNI til at indtage en mere positiv holdning i dens støtte til infrastrukturforbedringer;

    8.  opfordrer til en yderligere udvikling af det grænseoverskridende samarbejde i betragtning af, at dette samarbejde har været af stor betydning, da by- og landdistrikterne i grænseområdet skulle genetableres; opfordrer indtrængende til en yderligere udvikling af samarbejdet mellem de lokale handelskamre og de offentlige myndigheder såvel som fora for den frivillige sektor og lokalsamfundene på begge sider af grænsen og frivillige organisationer, der allerede arbejder på et grænseoverskridende grundlag;

    9.  opfordrer regeringen i Irland til ufortøvet at gennemføre forordning (EF) nr. 1082/2006;

    10.  opfordrer indtrængende til, at der i udstrakt grad anvendes høringer i både stor og mindre målestok og med fokus på lokale forhold inden for støtteprogrammerne, og understreger betydningen af at sikre ordninger, som gør det muligt at godkende mindre beløb som støtte til arbejder, der er påkrævet på kort sigt, og til arbejder, hvor det er svært at vurdere resultaternes omfang, såvel som ordninger, der sikrer langsigtet bæredygtighed, og som kan yde et bidrag til lokalsamfundene;

    11.  opfordrer til mindre bureaukrati for at sikre, at små projekter ikke overbelastes;

    12.  erkender, at fredsopbygning er en langsigtet proces og en udviklingsproces, og at en robust udvikling hen imod fred og forsoning tager tid; opfordrer til en længere tidsramme for individuel støtte, således at der kan opnås resultater med projekterne; erkender, at ikke kun økonomiske initiativer men også kulturelle og sportslige initiativer yder et vigtigt bidrag til fred og forsoning og derfor fortsat bør fremmes;

    13.  bemærker, at den tredje sektor er en undersektor af den frivillige sektor og lokalsamfundene, og at en høring af disse er vigtig for udviklingen af lokale strategier og områder; mener, at andre lokale virksomheder også er indflydelsesrige deltagere;

    14.  understreger, at udviklingen i landdistrikter kræver større synergi mellem støtte til udvikling af landbruget, udvikling af landdistrikter og regional udviklingsstøtte og mellem naturbeskyttelse, miljøvenlig turisme og produktion og anvendelse af vedvarende energi, end det tidligere har været tilfældet;

    15.  understreger, at folk bør have let adgang til informationer om de vellykkede resultater af projekter, der modtog støtte fra Peace I og Peace II, såvel som fra IFI; mener, at der bør ske en udveksling af erfaringer fra sådanne projekter med dem, der er engageret i andet internationalt fredsopbyggende arbejde; opfordrer i denne forbindelse til oprettelsen af en database som et referenceinstrument for samarbejde om fred og forsoning på nationalt og internationalt plan; opfordrer endvidere til, at deltagere fra alle niveauer inddrages i oprettelsen af netværk for regioner og byer;

    16.  henstiller, at der iværksættes omfattende strategier for at sikre, at der ikke kun stilles eksempler på god praksis til rådighed, men at de også anvendes på alle niveauer inden for projektcyklussen, dvs. udformning, gennemførelse, overvågning og evaluering af projektet;

    17.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, Regionsudvalget og Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg samt medlemsstaternes regeringer og parlamenter.

    • [1]  EFT L 161 af 26.6.1999, s. 1.
    • [2]  EFT L 193 af 31.7.1993, s. 5.
    • [3]  EFT L 193 af 31.7.1993, s. 20.
    • [4]  EFT L 24 af 29.1.2000, s. 7.
    • [5]  EFT L 341 af 17.12.2002, s. 6.
    • [6]  EUT L 158 af 27.6.2003, s. 3.
    • [7]  EUT L 29 af 2.2.2005, s. 3.
    • [8]  EUT L 30 af 3.2.2005, s. 1.
    • [9]  EUT L 409 af 30.12.2006, s. 86.
    • [10]  EUT L 210 af 31.7.2006, s. 19.
    • [11]  EFT C 146 af 25.5.2000, s.1.
    • [12]  Reconciliation after Violent Conflict, International IDEA, 2003, Stockholm.
    • [13]  EU' støtteprogram for fred og forsoning - Følgerne: FCSEA.
    • [14]  Support for Victims and Survivors - Addressing the Human legacy, January 2007.

    BEGRUNDELSE

    BAGGRUND

    EU-programmet for fred og forsoning (Peace II) efterfulgte det særlige støtteprogram for fred og forsoning 1995-1999 (Peace I). Det nuværende program, Peace III (2007-2013), følger strukturen i det tidligere program, og målsætningen er at styrke fredsprocessen i Irland for at fremme et fredeligt og stabilt samfund og opnå forsoning i regionen.

    En lang række sektorer, områder, grupper og samfund, der blev særlig hårdt ramt af konflikten, drager fordel af programmet, og det bidrager til fremme af samarbejdsprojekter for de forskellige samfundsgrupper. Lokale partnerskaber og ngo'er har forvaltet størstedelen af finansieringen under Peace-programmet, som havde til formål at give forskellige dele af samfundet mulighed for at mødes og samarbejde på lokalt plan.

    Det særlige EU-programudvalg (Special EU Programmes Body (SEUPB)) er forvaltningsmyndigheden for programmet. Overvågningsudvalget er sammensat af de vigtigste regionale partnere (som er fordelt ligeligt mellem partnerne fra begge sider af grænsen).

    Tabe 1. Oversigt over Peace I og Peace II

    Peace I 750.000.000 EURO 15.000 projekter

    tildelt

    Peace II 8994.000.000 EURO 7. 000 projekter

    tildelt

    Formålet med denne initiativbetænkning er at beskrive de erfaringer, der er indhøstet takket være dette EU-program, hvad angår positive resultater og bedste praksis. I betænkningen fremhæves, hvad der kan forbedres, hvilke udfordringer, der skal følges op, og hvilke erfaringer, der kan drages.

    Det er også værd at nævne, at EU siden 1989 har været en af hovedbidragyderne til Den Internationale Fond for Irland (IFI).

    IFI 849.000.000 EURO 5.700 projekter 55.000 arbejdspladser

    Fred og forsoning

    Den europæiske tilknytning til fredsopbygningsprojektet er vigtig, og Unionen anerkender sammenhængen mellem fattigdom, god regeringsførelse og konflikter[1]. Ud over visse af de nuværende medlemsstater kan mange nye kandidatlande, som f.eks. landene på Vestbalkan[2], se tilbage på en historie fyldt med konflikter. Ved at sætte konflikten i Irland ind i en bredere europæisk sammenhæng kunne der opnås vigtige eksterne referencepunkter.

    Foranstaltning 4.1. i Peace II-programmet omfattede en udveksling af erfaringer på projektniveau mellem områder i Europa og udenfor, herunder Albanien, Belarus, Moldova, Serbien, Ukraine og Bosnien. Der er drøftelser i gang om mulighederne for at skabe et netværk af regioner og byer i hele Europa, som er på vej ud af konflikter, eller som har erfaringer med konfliktbekæmpelse, eller som lever med konflikter og udstødelse.

    I forbindelse med konfliktforebyggelse og opbygning og udvikling af fred er der en voksende bevidsthed om, at den økonomiske udvikling i sig selv, ligegyldigt hvor vigtig den er, ikke kan sikre en bæredygtig fred. En meget vigtig faktor på dette område er en afbalanceret udvikling såvel som aktioner til fremme af effektiv regeringsførelse og et stabilt samfund.

    Forståelsen for forsoning set i forhold til udviklingen af Peace er rodfæstet i fem indbyrdes tæt forbundne og overlappende hovedpunkter i Hamber/Kelly-modellen[3]:

    . udvikling af en fælles vision for et uafhængigt og retfærdigt samfund;

    . erkendelse og bearbejdelse af fortiden;

    . opbygning af positive forbindelser;

    . vigtige kulturelle og holdningsmæssige ændringer; og

    . omfattende sociale, økonomiske og politiske ændringer.

    Det er mange internationale aktørers opfattelse, at fredsopbygning og samarbejde hen imod forsoning er en langsigtet proces, hvor det er meget vigtigt, at de sårbare grupper deltager.

    Det vil måske tage længere tid at samarbejde med lokalsamfundene, men udbyttet heraf er stort. Peace viser, at kendskab til programmet og EU og også til EU's bidrag øges, når der anvendes finansielle støttemekanismer på lokalt plan, og når der er tale om deltagelse på lokalt plan.

    Den Europæiske Unions Peace-program

    Strukturen i høringsprocedurerne og udformningen af Peace-programmet er lige så vigtig som selve programmet.

    Peace gav mulighed for deltagelse og dialog og bragte mennesker tættere på beslutningsproceduren og ansvaret for udviklingen i begge samfund. Peace I bidrog til at fremme samarbejdet mellem civilsamfundet og de politiske ledere i lokalsamfundene. Visse lokale organisationer og politiske ledere deltog for første gang nogen sinde sammen med økonomiske aktører i planlægningspolitikker for investeringer i deres egne områder under Peace-programmet.

    På trods af de store vanskeligheder accepterede begge samfund Peace I som følge af det arbejde, som lokalt baserede støtteorganer ydede, og derved bidrog de til det samlede mål, nemlig at forbedre de sociale og økonomiske vilkår gennem direkte kontakt med lokalsamfundene.

    Via Peace-programmerne blev der ydet støtte til en lang række projekter, herunder børneforsorg og fritidsprojekter, virksomhedsparker og små virksomheder i både by- og landdistrikter. Mange af disse projekter, der modtog støtte fra Peace, blev oprettet for at imødekomme lokale behov. De skabte tillid og potentiale og bidrog til at skabe bedre visioner for fremtiden. Følgerne af disse projekter for freden var lige så omfattende som følgerne af andre projekter, der ifølge traditionen beskrives som "fredsprojekter". De lagde et solidt grundlag for forsoning.

    Rækken af projekter, der modtog støtte under Peace, bidrog til at fremme et miljø, hvor politiske aftaler havde en rimelig chance for at lykkes.

    Peace ydede støtte til transportinfrastruktur, herunder ringvejsordninger og transportinitiativer for landdistrikter, som bidrog til økonomisk fornyelse og genopbygning og til fremme af anerkendte erhvervsuddannelsesordninger og andre uddannelsesordninger. Peace-programmet ydede støtte til projekter for vandrende arbejdstagere såvel som projekter, der hyldede den etniske mangfoldighed i samfundet som helhed.

    Projekter til fordel for tidligere fanger, som blev finansieret under Peace, udgjorde en del af lokale net, som blev organiseret af frivillige og offentlige sektorer, herunder partnerskaber med henblik på genopbygning, virksomhedscentre og offentlige fora. Nogle projekter arbejdede direkte sammen med grupper, som var deres tidligere modstandere, herunder traditionelt fjendtligt indstillede grupper, eller statsagenturer, som grupperne aldrig tidligere ville have optaget kontakt til.

    Aspekter, som omfattede begge samfund, har bidraget til opnåelsen af programmets mål. Det vigtige i denne forbindelse er, at programmerne tiltrak en bred vifte af forskellige deltagere, som havde et fælles mål eller en fælles fordel og bidrog til at udarbejde modeller for offentlighedens engagement i den politiske udvikling. Kvindegrupperne klarede sig godt, og de spiller en meget positiv rolle i fredsopbygningen.

    Mange sociale, økonomiske og kulturelle aktiviteter, som er almindelige i andre dele af Europa, har ikke antaget en grænseoverskridende form i Irland. Andre aktiviteter har været afbrudt i årevis. De grænseoverskridende aspekter - normale grænseoverskridende sociale, økonomiske og kulturelle aktiviteter såvel som projekter, der er udformet med henblik på at undersøge fremtidsvisionerne for samfundet - var vigtige for at nå frem til programmets mål.

    Samfundet ydede en enorm indsats ved udformningen og oprettelsen af Peace I. Den frivillige sektor gjorde omfattende erfaringer med processen, og de lovgivende myndigheder lærte, hvorledes man samarbejder med den frivillige og den offentlige sektor. Der blev lagt større vægt på økonomi og den økonomiske levedygtighed i Peace II-programmet. Desværre gik noget af "bottom up"-strategien tabt under udformningen af Peace II. Ikke desto mindre drog et bredt spektrum af grupper fordel af Peace II, da de udnyttede de muligheder, som fremskridtene i fredsprocessen førte med sig.

    Fremtiden

    Da EU vedtog at forlænge Peace II indtil 2006 og udarbejde et Peace III-program for perioden 2007-2013, var det et særdeles positivt signal om støtte på fællesskabsplan til fredsprocessen og om tillid til fremskridtet hen imod et stabilt fredeligt samfund.

    I Peace III-programmet lægges der vægt på forsoning, og det tilstræbes at anvende Hambers og Kellys definition på forsoning. De, der udformer og gennemfører Peace III, skal ved deres valg af støtteberettigede projekter have et solidt kendskab til Hambers og Kellys arbejde.

    Det vedtoges også at indtage en mere strategisk holdning i forbindelse med støtten til projekter og ikke offentligt indkalde ansøgninger. Det er endnu for tidligt at sige, hvorledes denne mere strategiske metode vil lykkes, men det er særdeles vigtigt, at vi ikke mister lokale partnerskaber og deltagelse på lokalt plan. Det er også vigtigt, at dette ikke går tabt i andre EU-programmer for perioden 2007-2013. Den frivillige sektor er kendt for sine gode resultater, når det drejer sig om at imødegå social tilbagegang og sociale afsavn, og er veludrustet til at udvikle og stille hjælp til rådighed på lokalt plan, især til de mest forfordelte i samfundet. Der bør i større udstrækning gøres brug af denne erfaring i de forskellige regionale udviklingsprogrammer. Nogle af de erfaringer, vi har gjort med Peace I og II om deltagelse på lokalt plan, skal gennemføres generelt inden for EU's strukturfonde.

    For at forbedre de enorme resultater, der er opnået med støtte fra Peace I og Peace II, skal bedste praksis anerkendes, registreres og gøres tilgængelig for andre. Det er også vigtigt, at bedste praksis integreres.

    Jose Manuel Barroso, formand for Kommissionen, meddelte under sit besøg i Belfast den 1. maj 2007, at der ville blive oprettet en task force i Kommissionen, som skulle se på, hvorledes man kunne forbedre regionens adgang til og deltagelse i Fællesskabets politikker og programmer. Danuta Hübner, kommissær for regionalpolitik, blev opfordret til at påtage sig det politiske ansvar for denne task force. Dette kunne bidrage til at skabe yderligere fremskridt i regionerne. Det ville især være en stor fordel, hvis medlemmerne af denne task force havde kendskab til de erfaringer, der er gjort i forbindelse med projekter under Peace-programmerne og IFI, og til den bedste praksis, som blev fulgt heri.

    • [1]  Jf. f.eks. Kommissionens meddelelse om regeringsførelse og udvikling (KOM(2003(615).
    • [2]  Som anerkendt i Thessaloniki-erklæringen fra topmødet mellem EU og Vestbalkan den 21. juni 2003.
    • [3]  Dokument af Gráinne Kelly & Brandon Hamber; 'Coherent, contested or confused? Views on reconciliation in Northern Ireland' forelagt ved "Reconciliation: Rhetoric or Relevance? A roundtable discussion on concepts and practices of reconciliation", Belfast den 9. juni 2004.

    RESULTAT AF DEN ENDELIGE AFSTEMNING I UDVALGET

    Dato for vedtagelse

    27.3.2008

     

     

     

    Resultat af den endelige afstemning

    +:

    –:

    0:

    45

    1

    1

    Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer

    Alfonso Andria, Emmanouil Angelakas, Stavros Arnaoutakis, Jean Marie Beaupuy, Rolf Berend, Victor Boştinaru, Wolfgang Bulfon, Antonio De Blasio, Bairbre de Brún, Petru Filip, Gerardo Galeote, Iratxe García Pérez, Eugenijus Gentvilas, Ambroise Guellec, Pedro Guerreiro, Jim Higgins, Filiz Hakaeva Hyusmenova, Mieczysław Edmund Janowski, Rumiana Jeleva, Gisela Kallenbach, Tunne Kelam, Evgeni Kirilov, Constanze Angela Krehl, Sérgio Marques, Miguel Angel Martínez Martínez, James Nicholson, Markus Pieper, Pierre Pribetich, Wojciech Roszkowski, Elisabeth Schroedter, Grażyna Staniszewska, Dimitar Stoyanov, Margie Sudre, Andrzej Jan Szejna, Kyriacos Triantaphyllides, Lambert van Nistelrooij, Oldřich Vlasák, Vladimír Železný

    Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere

    Bernadette Bourzai, Jan Březina, Emanuel Jardim Fernandes, Francesco Ferrari, Francisca Pleguezuelos Aguilar, Zita Pleštinská, Samuli Pohjamo, Christa Prets, Richard Seeber