BETÆNKNING om handel med råvarer og råstoffer

8.4.2008 - (2008/2051(INI))

Udvalget om International Handel
Ordfører: Jens Holm

FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING

om handel med råvarer og råstoffer

(2008/2051(INI))

Europa-Parlamentet,

–   der henviser til sine beslutninger af 3. september 2002 om handel og udvikling med henblik på udryddelse af fattigdom og fødevaresikkerhed[1], af 30. januar 2003 om sult i verden og afskaffelse af barrierer for handel med verdens fattigste lande[2], af 10. april 2003 om krisen på det internationale kaffemarked[3], af 1. juni 2006 om handel og fattigdom: udarbejdelse af handelspolitikker, der kan øge handelens bidrag til fattigdomslindring mest muligt[4], af 15. februar 2007 om makroøkonomiske virkninger af de stigende energipriser[5], af 22. maj 2007 om et globalt Europa - eksterne aspekter af konkurrenceevnen[6], af 23. maj 2007 om EU's handelsrelaterede bistand[7], og af 29. november 2007 om handel og klimaændringer[8],

– der henviser til millenniumerklæringen af 8. september 2000, der opstiller millenniumudviklingsmålene, som er udarbejdet af det internationale samfund i fællesskab med henblik på at udrydde fattigdom, og ændringen og opdateringen heraf på FN's 2005-verdenstopmøde den 14.-16. september 2005,

– der henviser til rapporterne fra de tre arbejdsgrupper under Det Mellemstatslige Panel om Klimaændringer (IPCC), "Climate change 2007: The Physical Science Basis", "Climate change 2007: Impacts, Adaptation and Vulnerability" og "Climate change 2007: Mitigation of Climate Change", udgivet i 2007,

–   der henviser til meddelelse fra Kommissionen til Rådet og Europa-Parlamentet med titlen "Landbrugsråvarer: afhængighed og fattigdom - Forslag til en EU-handlingsplan" (KOM(2004)0089),

–   der henviser til meddelelse fra Kommissionen til Rådet, Europa-Parlamentet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget med titlen "Det globale Europa: I konkurrencen på verdensmarkedet - Et bidrag til EU's strategi for vækst og beskæftigelse" (KOM(2006 )0567) og "Det globale Europa og et stærkere partnerskab for øget markedsadgang for EU's eksportører"(KOM(2007)0183),

‑    der henviser til meddelelse fra Kommissionen til Rådet, Europa-Parlamentet om metalindustriens konkurrenceevne - et bidrag til EU's strategi for vækst og beskæftigelse - KOM(2008)0108),

–   der henviser til Beijingerklæringen og -handlingsplanen, der blev vedtaget den 15. september 1995 på FN's fjerde kvindekonference,

–    der henviser til rapporten fra Levnedsmiddel- og Landbrugsorganisationen (FAO), "Livestock's Long Shadow", der blev offentliggjort i 2006,

–   der henviser til arbejdet i forbindelse med FN's konference om handel og udvikling (UNCTAD) og den kommende internationale konference UNCTAD XII, der finder sted den 20.-25. april 2008 i Accra, Ghana,

– der henviser til meddelelse fra Kommissionen til Rådet, Europa-Parlamentet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget om en temastrategi for bæredygtig udnyttelse af naturressourcer, offentliggjort den 21. december 2005 (KOM(2005)0670),

– der henviser til erklæringen fra G8-topmødet om vækst og ansvarlighed i verdensøkonomien, undertegnet i Heiligendamm den 7. juli 2007, navnlig afsnittet om ansvar for råvarer, gennemsigtighed og bæredygtig vækst, ifølge hvilket frie, gennemsigtige og åbne markeder er af grundlæggende betydning for global vækst, stabilitet og bæredygtig udvikling,

– der henviser til den fjerde rapport fra gruppen på højt plan om konkurrenceevne, energi og miljø af 11. juni 2007, der støtter fastsættelsen af en råvarepolitik, der bygger på et velfungerende frit og fair marked for råvarer, hvor handelspolitikken og navnlig multilaterale og bilaterale aftaler anvendes til at sikre, at EU og tredjelande støtter åbne og ufordrejede markeder,

– der henviser til forretningsordenens artikel 45,

–   der henviser til betænkning fra Udvalget om International Handel (A6‑0134/2008),

A.  der henviser til, at råvarer og råstoffer skal forstås som landbrugsfødevarer, landbrugsråvarer, metaller, mineraler og energiprodukter, der er del af en industriel proces, uanset om de er forarbejdede eller uforarbejdede, eller om det er genbrugsprodukter såsom skrot,

B.   der henviser til, at EU's økonomi i væsentlig grad afhænger af importen af råvarer fra tredjelande, og at adgangen til råvarer spiller en afgørende rolle for EU's konkurrenceevne,

C.  der henviser til, at de seneste stigninger i råvarepriserne har hindret økonomisk vækst i EU, og at EU's konkurrenceevne således er i fare,

D.  der henviser til, at efterspørgslen efter råvarer på verdensplan forventes at stige fremover; der henviser til, at denne stigning skyldes den økonomiske vækst i udviklingslandene,

E.   der henviser til, at priserne på råvarer og råstoffer på kort sigt tidligere har vist sig at være ekstremt ustabile, og at udsvingene har været større i perioder, hvor overproduktion er blevet efterfulgt af knaphed, men at prisniveauet forventes at forblive højt fremover,

F.   der henviser til, at der trods den seneste tids prisstigninger på de internationale markeder har været en tendens til, at priserne på råvarer og råstoffer på lang sigt har været faldende i forhold til priserne på forarbejdede varer,

G.  der henviser til, at disse prisstigninger – navnlig når de har kunnet tilskrives industrielle behov i udviklingslandene – har udgjort konkurrencemæssige udfordringer for EU's fremstillingsindustri og har medført problemer på lang sigt, hvad angår forsyningssikkerheden for råvarer,

H   der henviser til, at 95 ud af 141 udviklingslande får mindst 50 % af deres eksportindtægter fra eksport af råvarer,

I     der henviser til, at EU er en betydelig aktør inden for den internationale handel med råvarer og råstoffer, ikke mindst som nettoimportør af råvarer,

J.    der henviser til, at EU på grund af de særlige forhold, som kendetegner det industrielle grundlag i Europa, i høj grad er afhængigt af import af råvarer af hensyn til sin konkurrenceevne og økonomiske udvikling,

K.  der henviser til, at der er adskillige eksempler på foranstaltninger og politikker, som tredjelande har indført, og at der samtidig er en tendens til at skabe hindringer for en fri og fair adgang til råvarer i udviklingslandene, hvilket har ført til en begrænsning af EU-virksomheders adgang til råvarer og råstoffer,

L.   der henviser til, at styrkelsen af forskning og innovation spiller en vigtig rolle med henblik på at fremme bæredygtige råvareforsyninger,

M.  der henviser til, at systemerne Stabex, Sysmin og Flex afspejler EU's tidligere og nuværende indsats for at støtte udviklingslande, der er påvirket af pris- og indkomststabilitet,

N.  der henviser til, at den seneste tids prisstigninger på de internationale markeder for råvarer og råstoffer skyldes en væsentlig stigning i efterspørgslen fra udviklingsøkonomier som Kina, Indien og Brasilien, ændrede vejrforhold, visse eksportlandes restriktive praksis og et boom på markedet for biobrændstoffer og husdyrproduktion, samt spekulationer på aktiemarkederne,

O.  der henviser til, at størstedelen af verdens fattige er kvinder, og at deres overlevelse og indkomstmuligheder ofte afhænger af erhvervelse, produktion og forarbejdning af råvarer og råstoffer,

P.   der henviser til, at det internationale samfund har givet udtryk for, at der er behov for en international indsats for at bekæmpe fattigdom gennem de konkrete målsætninger, som er fastsat i millenniumudviklingsmålene, der skal gennemføres inden 2015; der henviser til, at der bør tages behørigt hensyn til råstoffernes afgørende betydning for udviklingslandene,

Q.  der henviser til, at bæredygtig udnyttelse af naturressourcer kan begrænse fattigdom og skabe økonomisk vækst, hvis god forvaltningspraksis fremmes; der henviser til, at en svag regeringsførelse i lande, der er rige på naturressourcer, også kan medføre fattigdom, korruption og konflikter,

R.   der henviser til de igangværende klimaændringer, som forårsages af menneskelige aktiviteter; der henviser til, at udvinding, produktion og forarbejdning af råvarer og råstoffer medfører væsentlige drivhusgasemissioner, der henviser til, at EU's virksomheder står over for stadig større begrænsninger i tilknytning til imødegåelsen af dette problem, og at det sker på bekostning af konkurrenceevnen,

S.   der henviser til, at EU i øjeblikket ikke har en sammenhængende strategi for håndtering af de udfordringer, den øgede konkurrence om adgangen til råvarer medfører for landenes konkurrenceevne,

Sikre råvareforsyninger for EU og sikker adgang til råvarer på verdensmarkedet

1.   anerkender, at adgangen til råvarer og råstoffer er af afgørende betydning for EU's økonomi i betragtning af, at forsyningerne for en række råvarers vedkommende ikke kan dækkes internt i EU;

2.   konstaterer med bekymring, at der er udsigt til stigende efterspørgsel efter råvarer på verdensmarkedet; er bekymret over den begrænsede udnyttelseskapacitet i den nærmeste fremtid; bemærker at europæiske virksomheder kun i ringe omfang deltager i efterforskningen efter råvarer i tredjelande;

3.   er bekymret over tendensen til at begrænse fri adgang til råvarer i tredjelande gennem handelsfordrejende foranstaltninger; anerkender dog landenes ret til om nødvendigt at begrænse adgangen til deres råvarer af hensyn til miljøet eller med henblik på at udbedre kritiske forsyningsmangler; mener, at denne rettighed bør udøves, samtidig med at der træffes andre nationale foranstaltninger;

4.   er bekymret over investeringsaktiviteter med sigte på at skabe bedre adgang til råvarer, der hverken overholder standarderne for fair og fri konkurrence eller principperne for god regeringsførelse og bæredygtighed;

5.   anmoder Kommissionen om at fremme investeringer i forskning og udvikling af teknologier for genbrug af råvarer og effektiv og økonomisk anvendelse af råvarer; anmoder Kommissionen og medlemsstaterne om at lægge mere vægt på dette mål i deres forskningsaktiviteter;

6.   opfordrer Kommissionen til at forsøge at løse problematikken vedrørende fri og fair adgang til råvaremarkeder inden for rammerne af Verdenshandelsorganisationen (WTO); anmoder Kommissionen om aktivt at forsøge at gennemføre målet om en multilateral udryddelse af handelsfordrejende foranstaltninger på markedet for råvarer under fuld hensyntagen til udviklingsrelaterede restriktioner i de mindst udvikledes lande;

7.   anmoder Kommissionen om at lægge mere vægt på spørgsmålet vedrørende fri og ikke-diskriminerende adgang til markeder for råvarer i alle bilaterale forhandlinger om frihandelsaftaler eller optagelse i WTO; fastsætter som mål, at det er vigtigt, at alle handelsfordrejende foranstaltninger på markedet for råvarer fjernes i alle former for aftaler under fuld respekt for eventuelle udviklingsmål; understreger, at dette mål vil udgøre et vigtigt kriterium ved Europa-Parlamentets evalueringer af aftaler af enhver art;

8.   anmoder Kommissionen om at lade markedsadgangsstrategien omfatte råvareproblematikken; glæder sig over høringen om råvareforsyning; anmoder Kommissionen om at udarbejde en sammenhængende råvareforsyningsstrategi; anmoder om at blive inddraget i alle faser af disse aktiviteter;

Forbedring af udviklingslandenes og navnlig de mindst udviklede landes muligheder for at drage fordel af råvarer

9.   beklager, at mange udviklingslande og navnlig mange af de mindst udviklede lande er fastlåste i produktion og eksport af råvarer og varer, og at de ustabile priser på disse varer i det lange løb er faldet, hvilket udgør en alvorlig hindring for bekæmpelsen af fattigdom samt for gennemførelsen af millenniumudviklingsmålene; erkender, at de stigende varepriser har bidraget til betydelige forbedringer af betalingsbalancen i nogle af de udviklingslande, der er afhængige af råvarer; understreger de muligheder, som producentlandene har med hensyn til udnyttelse og forvaltning af råvarelagrene, når de grundlæggende regler om gennemsigtighed og fair konkurrence bliver overholdt;

10. opfordrer Kommissionen til at sigte mod reelt at fjerne de faktorer, der forårsager forvridninger, ved konsekvent at tage disse problemer op ved bilaterale høringer og forhandlinger og ved at fremme udvikling af nye WTO-regler på multilateralt plan;

11. støtter de nuværende forsøg i udviklingslandene og navnlig i de mindst udviklede lande på at diversificere deres økonomier og udvikle økonomiske aktiviteter i produktionsprocessens senere faser samt deres forsøg på at inkludere forarbejdning og markedsføring og øge kvaliteten, produktiviteten og produktionen af produkter med større merværdi; opfordrer Kommissionen til at støtte nationale strategier for udvikling og diversificering på råstofområdet, eventuelt med støtte fra Den Europæiske Udviklingsfond;

12. mener, at etablering af regionale rammer og øget regionalt samarbejde blandt udviklingslandene er af afgørende betydning for en bæredygtig udvikling i disse lande; understreger i denne forbindelse betydningen af syd-syd-handel for den økonomiske udvikling i de pågældende lande;

13. mener, at regionalt økonomisk og handelsmæssigt samarbejde på lang sigt bør fremmes, og at det kan føre til frihandelsaftaler; bemærker samtidig, at frihandelsaftalerne er problematiske i forskellige regionale sammenhænge; mener, at Euro-Middelhavs-frihandelsaftalen bør prioriteres i betragtning af råvarehandlens betydning i denne region;

14. opfordrer udviklingslandene og navnlig de mindst udviklede lande til at sørge for de nødvendige investeringer og konsolidere den økonomiske diversificering ved at styrke infrastrukturen, opbygge den institutionelle kapacitet, fremme god regeringsførelse i forvaltningen af den økonomiske udvikling samt lette adgangen til og distributionen af produkter fra småproducenter til lokale markeder, hvilket også kan styrke den regionale integration og skabe stordriftsfordele; opfordrer Kommissionen til at anvende handelsstøtte som et vigtigt værktøj til udvikling og styrkelse af de eksisterende mekanismer for teknologioverførsel, navnlig som et værktøj til håndtering af klimaændringer; anmoder Kommissionen om at fremme gennemsigtigheden i indtægterne fra råvarer gennem programmer som gennemsigtighedsinitiativet for udvindingsindustrien (EITI);

15. opfordrer Kommissionen og EU-virksomheder til at fremme og investere i overførsel af miljøvenlige teknologier;

16. anerkender, at forhandlingerne inden for Dohaudviklingsdagsordenen (DDA) i væsentlig grad kan begrænse eskalerede toldsatser; bemærker, at EU allerede har udfaset sine afgifter på landbrugsprodukter fra de mindst udviklede lande (gennem "Alt andet end våben"-initiativet) og fra mange AVS-lande (gennem økonomiske partnerskabsaftaler) og støtter udviklingslandene, således at de kan fastsætte og gennemføre bestemmelser, navnlig vedrørende særlige produkter og effektive beskyttelsesordninger til sikring af bæredygtigheden af deres markeder og produktion;

17. anmoder EU's medlemsstater samt partnerlande rundt omkring i verden, herunder udviklingslandene, om at ratificere Den Internationale Arbejdsorganisations arbejdsnormer og de relevante retningslinjer fra Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling, navnlig hvad angår udnyttelsen og raffineringen af råvarer; mener, at inddragelsen af civilsamfundet og de nationale parlamenter er af afgørende betydning for opnåelsen af en bæredygtig udvikling i miljømæssig og samfundsøkonomisk henseende;

18. anmoder Kommissionen om at gennemføre en omfattende og afbalanceret strategi for adgang til råvarer under hensyntagen til de europæiske virksomheders samt udviklingslandenes interesser;

19. opfordrer Kommissionen til at revidere sin ordning for finansielle modydelser, Flex, for at sikre, at den på hensigtsmæssig og effektiv vis støtter udviklingslandene og navnlig de mindst udviklede lande; mener, at det er nødvendigt at træffe relevante foranstaltninger på nationalt plan for at støtte det arbejde, der udføres af UNCTAD;

20. opfordrer Kommissionen til at indsamle oplysninger og udarbejde statisktikker om international handel med råvarer og råstoffer i faste priser; mener, at det er nødvendigt at danne sig et klart overblik over den globale handel med råvarer og råstoffer uden forstyrrende spekulationstransaktioner med henblik på at træffe bedre økonomisk-politiske foranstaltninger;

21. anerkender, at liberaliseringen af handlen med landbrugsfødevarer og landbrugsråvarer har medført mange nye udfordringer for mindre landbrugere i udviklingslandene og navnlig i de mindst udviklede lande; mener, at dette kan have uforholdsmæssig store negative følger for dem, hvis de ikke kan klare den eksterne konkurrence, navnlig fordi de fleste mindre landbrugere er kvinder;

22. støtter udviklingslandenes indsats for at sikre lokalbefolkningen adgang til fødevarer; mener, at det politiske spillerum bør styrkes yderligere for at muliggøre fastsættelse af nationale bestemmelser og foranstaltninger til udvikling af denne sektor, og at man bør støtte lokalsamfundene og kvinderne, der har hovedansvaret for at skaffe føden til deres familier;

23. opfordrer Rådet og Kommissionen til at sikre, at multilaterale, regionale og bilaterale handelsaftaler, som er undertegnet af EU, er i overensstemmelse med målet om bæredygtig udvikling; opfordrer Kommissionen til at træffe de nødvendige lovgivningsmæssige foranstaltninger for at sikre, at dens handelsrelaterede bæredygtighedsvurderinger (SIA) bliver integreret i udviklingen af EU's handelspolitik, navnlig hvad angår klimaet, kønsperspektivet og en bæredygtig udvikling;

24. glæder sig over, at Kommissionen har meddelt, at den i 2008 vil forelægge en meddelelse med henblik på at forbedre betingelserne for bæredygtig adgang til mineraler og sekundære råstoffer på EU-plan og på internationalt plan;

25. bemærker den øgede kritik, for så vidt angår de økonomiske og miljømæssige fordele ved produktion af biobrændstoffer i stor skala; opfordrer Kommissionen til at fremme forskning og innovation inden for bæredygtig råvareforsyning gennem effektiv udvinding og udvikling af ressourcer, effektiv udnyttelse af materialer og nyttiggørelse af udrangerede produkter;

26. mener, at udvinding, indsamling og produktion af råvarer og råstoffer bør ske i overensstemmelse med bæredygtighedsprincippet og respektere økosystemernes naturlige processer i stedet for at ændre dem;

27. opfordrer Kommissionen til at gøre en større indsats for at opnå en internationale aftale om konfliktressourcer med henblik på primært at forbyde al handel med ressourcer, der fremmer eller hidrører fra væbnede konflikter; insisterer på, at der i mellemtiden bør fastsættes en forordning, der forbyder handel med og markedsføring af konfliktressourcer i EU, og opfordrer alle lande, der er involveret i diamanthandel til fuldt ud at tilslutte sig Kimberleyprocessens certificeringsordning for international handel med uslebne diamanter; opfordrer til fremme af gennemsigtighed gennem EITI og lignende initiativer;

28. gentager sin anmodning til Kommissionen og Rådet om at fremme retfærdig handel og andre uafhængigt kontrollerede handelsinitiativer, der bidrager til at skabe højere sociale og miljømæssige standarder til støtte for små og marginaliserede producenter i udviklingslandene; opfordrer de offentlige myndigheder i Europa til at integrere retfærdig handel og bæredygtighedskriterier i offentlige kontrakter og i deres indkøbspolitik;

29. er bekymret over, at en stigende del af jordens ressourcer anvendes til husdyropdræt; minder om FAO's rapport "Livestock's Long Shadow" fra november 2006, hvoraf det fremgår, at kødbranchen og husdyropdræt bidrager til 18 % af verdens samlede drivhusgasemissioner, hvilket også fremskynder skovrydningen i udviklingslandene; opfordrer Kommissionen til at træffe de nødvendige foranstaltninger inden for denne sektor og til at fastsætte incitamentsordninger for at hindre skovrydning inden for rammerne af internationale klimaforhandlinger;

30. mener, at EITI, der sigter mod at styrke regeringsførelsen ved at forbedre gennemsigtigheden og ansvarligheden i udvindingssektoren, skal gennemføres på verdensplan med henblik på at skabe bedre muligheder for, at udviklingslandene får den rette betaling for deres naturressourcer;

31. understreger, at de høje oliepriser gør det endnu mere nødvendigt hurtigst muligt at finde en anden tilgang til energipolitik med henblik på at forbedre energieffektiviteten og øge anvendelsen af andre energikilder, herunder vedvarende energi;

32. er klar over, at klimaændringerne vil gå hårdest ud over de samfund, der allerede har store sociale og økonomiske problemer; forstår, at kvinder er en særlig sårbar gruppe; går ind for tilpasningsbestræbelser på lokalt plan gennem relevant økonomisk og teknisk international støtte;

33. er bekymret over, at Kina ikke tillader udenlandske virksomheder at have aktiemajoriteten inden for f.eks. stålsektoren, og at landet har indført en række mekanismer, der begrænser eksport af metaller og råvarer eller giver statsstøtte til opkøb af disse fra eksterne kilder; erkender, at denne praksis giver EU's erhvervsliv alvorlige vanskeligheder, og at den bør standes ved brug af alle tilgængelige instrumenter, herunder gennem en styrket dialog;

34. betoner, at den nye handelspolitik i visse vækstlande, navnlig Kina, indebærer, at der søges efter råvarer i hele verden, navnlig i Afrika, hvilket har en betydelig negativ indflydelse på EU's adgang til råstoffer på dette kontinent på grund af en tilgang, der er baseret på bilaterale forbindelser mellem lande og tilsidesættelse af henvisninger til menneskerettighederne, virksomhedernes sociale ansvar og miljø- og arbejdsmarkedsstandarder;

35. glæder sig over Kommissionens initiativ til at fortsat at anvende alle eksisterende midler for at takle handelspraksis, der er i strid med de internationale handelsaftaler, hvilket fremgår af ovennævnte meddelelse (KOM(2008)0108);

36. pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, medlemsstaternes regeringer og parlamenter samt til relevante internationale organisationer såsom UNCTAD, WTO, Verdensbanken, Den Fælles Råvarefond og FAO.

• [1]  EUT C 272 E af 13.11.2003 s. 277.
• [2]  EUT C 39 E af 13.2.2004 s. 79.
• [3]  EUT C 64 E af 12.3.2004 s. 607.
• [4]  EUT 298 E af 8.12.2006, s. 261.
• [5]  EUT 287 E af 29.11.2007, s. 548.
• [6]  Vedtagne tekster, P6_TA(2007)0196
• [7]  Vedtagne tekster, P6_TA(2007)0203
• [8]  Vedtagne tekster, P6_TA(2007)0576

BEGRUNDELSE

Millenniumudviklingsmålene, der blev vedtaget af FN i 2000, var et lovende løfte fra verdens ledere til verdens fattige. Inden 15 år skulle otte mål, der i væsentlig grad skulle forbedre situationen for verdens fattigste lande og befolkninger, være nået. Målet var at udrydde ekstrem fattigdom og øge ligestillingen mellem mænd og kvinder. Alle børn skulle have mulighed for at modtage grundskoleundervisning, og spredningen af aids skulle standses. Der blev fastsat numeriske indikatorer for de forskellige mål med henblik på at muliggøre en regelmæssig evaluering af arbejdets forløb.

I 2005 var det tid til en indledende vurdering af fremskridtene, efter at en tredjedel af tiden var gået. I september 2005 mødtes FN til en ekstraordinær samling. Det fremgik af det møde, at der til trods for en del fremskridt var behov for en betydelig indsats, hvis målene skulle nås inden 2015, navnlig i verdens fattigste lande.

Mulighederne for at nå millenniumudviklingsmålene afhænger af en række faktorer. Der er behov for både internationale initiativer og nationale foranstaltninger i de enkelte lande. Med andre ord findes der sandsynligvis ikke ét enkelt middel, som verdens ledere kan anvende til at udrydde fattigdom.

Den hastige ændring af klimaet er en af de største trusler mod gennemførelsen af millenniumudviklingsmålene. Til trods for at den industrialiserede verden er skyld i størstedelen af tidligere tiders drivhusgasemissioner, er det udviklingslandene, der er mest påvirket af klimaændringerne. Det er allerede slået fast, at den globale opvarmning er skyld i oversvømmelser, tørke og drastiske ændringer i vejrforholdene.

I november 2007 bemærkede Det Mellemstatslige Panel for Klimaændringer (IPPC) i sin fjerde evalueringsrapport, at drivhusgasemissionerne skulle reduceres med 25-40 % inden 2020, hvilket også blev understreget i Bali i december 2007. Alle politiske områder skal samordnes for at gennemføre de foranstaltninger, der er nødvendige for at kunne begrænse drivhusgasemissionerne i væsentlig grad. Handelspolitikken skal også bære sin del af ansvaret for bekæmpelse af klimaændringerne. Unødvendige emissioner skal reduceres, og der bør fastsættes politiske instrumenter, der kan lette handel med "grønne varer" (ny smart teknologi osv.). Endvidere skal EU gå i spidsen for bekæmpelsen af klimaændringerne.

Dette afhænger dog i høj grad af finansieringen og adgangen til de forskellige ressourcer. Det kan ske gennem internationale overførsler fra den rige til den fattige del af verden. Det handler dog også om, at der må ske en omfattende eftergivelse af de fattige landes gæld. Der er ikke brug for mere retorik og flere løfter fra USA, EU og andre rige lande, men de løfter, der er blevet givet, skal overholdes. Det ville betyde en reel saltvandsindsprøjtning for den verdensomspændende indsats for at gennemføre millenniumudviklingsmålene.

Et andet afgørende skridt ville være at sikre og forbedre forudsætningerne for at skabe velstand og sikre de rette ressourcer på lokalt plan i udviklingslandene. Det er i denne forbindelse klart, at handel med råvarer er afgørende for udviklingsdimensionen. En stor del af udviklingslandene er på nuværende tidspunkt i høj grad afhængige af eksporten af en eller flere råvarer, såsom kaffe eller kakao.

Priserne på disse produkter har været faldende i et stykke tid, navnlig i forhold til prisudviklingen, hvad angår industrivarer og kapitalgoder. Dette betyder, at mange udviklingslande har oplevet, at deres eksportindtægter er faldet, mens importvarerne er blevet dyrere.

Ud over det generelle prisfald er et andet meget vigtigt kendetegn ved handlen med råvarer den kortsigtede følsomhed, der har vist sig på adskillige markeder. I nogle tilfælde har det betydet, at prisen på et råstof er steget eller faldet meget brat inden for blot nogle få måneder. Denne følsomhed skyldes delvis produktionsvanskeligheder på grund af ændrede vejrforhold og/eller teknologiske innovationer, som har ændret produktions- eller transportsystemerne.

For et udviklingsland, hvor en væsentlig del af statsindtægterne er afhængige af eksporten af et råstof eller blot nogle få råstoffer, kan disse bratte pris- og indkomstvariationer medføre alvorlige problemer. Det smitter af på landenes planlægning og deres offentlige udgifter. Endvidere kan det gøre det vanskeligere for primærproducenter at planlægge eller forudsige, hvilke investeringer der skal foretages.

Det er først i de seneste år, at råvarepriserne er begyndt at stige kraftigt. Denne tendens skyldes i stor udstrækning den bratte stigning i efterspørgslen i lande med nyopstået økonomisk vækst, f.eks. Kina, produktionsproblemer, der skyldes klimaændringer, og anvendelsen af korn til husdyrfoder eller biobrændstoffer.

Udsigterne for fremtiden er dog usikre. Hvis der sker en konjunkturafmatning i USA's økonomi, eller hvis flaskehalsene hober sig op i det kinesiske erhvervsliv, kan situationen hurtigt ændre sig. Dette vil også påvirke handlen med råvarer. Hastige ændringer kan også opstå som følge af de spekulationer, der ofte forekommer på internationale markeder for råvarer, hvilket enten kan forhøje priserne eller bremse prisudviklingen for enkelte varer.

Ud fra et udviklingssynspunkt giver handlen med råvarer anledning til en række problemer. Det drejer sig blandt andet om det fortsatte behov for at stabilisere indkomsterne ved kraftige prissvingninger og således øge forudsigeligheden i producentlandene. Der er flere forskellige politiske instrumenter, der kan anvendes i dette øjemed. En mulighed er at udvikle et internationalt finansielt system for indkomststabilisering i det enkelte eksportland. De vigtige erfaringer, der er gjort i forbindelse med EU's Flex-system, der støtter AVS-landene, og det arbejde der udføres af UNCTAD og andre organer, bør udnyttes.

Et andet aspekt er behovet for at begrænse afhængigheden af eksport af råvarer ved at fremme diversificering af økonomien i det enkelte udviklingsland. Mere avancerede systemer, der muliggør forarbejdning og produktion af varer med større merværdi, vil skabe større velstand og mere forudsigelige indtægter. I denne forbindelse bør der ydes mere støtte til lokale diversificeringsstrategier, regional integration og regionale investeringer.

I denne forbindelse spiller landbrug en særlig vigtig rolle. I mange fattige lande er landbruget det største erhverv, der både skaber mange forskellige former for beskæftigelse og forsyner landets egen befolkning med fødevarer. Investeringer og initiativer inden for landsbrugssektoren kan have en vigtig betydning for udviklingslandenes samfundsøkonomi. De har også en stor betydning for kvinderne, der ofte spiller en meget central rolle i det lokale landbrug.

Der er knap syv år tilbage til at gennemføre millenniumudviklingsmålene inden 2015. Tiden er ved at løbe ud. Samtidig hindrer de risici, der er forbundet med klimaændringerne, det igangværende udviklingsarbejde. Der er behov for yderligere foranstaltninger. Dette kræver både internationalt samarbejde og en evne til at træffe foranstaltninger på nationalt plan. Men de hastige ændringer, som vi oplever i øjeblikket på de internationale markeder for råvarer, understreger behovet for handling med henblik på at sikre bæredygtig udvikling og global solidaritet.

RESULTAT AF DEN ENDELIGE AFSTEMNING I UDVALGET

Dato for vedtagelse	27.3.2008
Resultat af den endelige afstemning	+: –: 0:	23 1 0
Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer	Daniel Caspary, Françoise Castex, Christofer Fjellner, Béla Glattfelder, Ignasi Guardans Cambó, Jacky Hénin, Syed Kamall, Marusya Ivanova Lyubcheva, Erika Mann, David Martin, Vural Öger, Georgios Papastamkos, Peter Šťastný, Robert Sturdy, Gianluca Susta, Iuliu Winkler
Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere	Jean-Pierre Audy, Harlem Désir, Jens Holm, Sajjad Karim, Rovana Plumb, Zuzana Roithová, Zbigniew Zaleski
Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere, jf. art. 178, stk. 2	Sepp Kusstatscher