INTERIMSBETÆNKNING om de videnskabelige fakta bag klimaændringerne: resultater og anbefalinger i forbindelse med beslutningstagningen

8.4.2008 - (2008/2001(INI))

Det Midlertidige Udvalg om Klimaændringer
Ordfører: Karl-Heinz Florenz

FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING

om de videnskabelige fakta bag klimaændringerne: resultater og anbefalinger i forbindelse med beslutningstagningen

(2008/2001(INI))

Europa-Parlamentet,

–   der henviser til sin afgørelse af 25. april 2007 om nedsættelse af et midlertidigt udvalg om klimaændringer[1], vedtaget i henhold til forretningsordenens artikel 175,

–    der henviser til formandskabets konklusioner fra Det Europæiske Råd i Bruxelles den 8.-9. marts 2007,

–   der henviser til erklæringen fra G8-topmødet den 7. juni 2007, som blev offentliggjort i Heiligendamm, om "klimaændringer, energieffektivitet og energisikkerhed - udfordringer og muligheder for verdens økonomiske vækst",

–   der henviser til konklusionerne i den fjerde vurderingsrapport (AR4) fra Det Mellemstatslige Panel for Klimaændringer (IPCC), offentliggjort den 17. november 2007 i Valencia, Spanien, og til de yderligere undersøgelser, som er bestilt af nationale regeringer eller foretages af andre FN-organer,

–   der henviser til meddelelse fra Kommissionen med titlen "Fremskridt mod Kyoto-målene" (KOM(2007)0757),

–   der henviser til det interparlamentariske møde mellem Europa-Parlamentet og de nationale parlamenter om klimaændringer den 1.-2. oktober 2007,

–   der henviser til den 13. partskonference (COP 13) til FN's rammekonvention om klimaændringer (UNFCCC) og til den tredje partskonference i dens egenskab af møde mellem parterne under Kyoto-protokollen (COP/MOP 3) afholdt på Bali, Indonesien, den 3.-15. december 2007,

–   der henviser til de offentlige høringer og drøftelser med højtstående personer samt resultaterne af delegationsbesøgene, som Det Midlertidige Udvalg om Klimaændringer har foretaget, og navnlig de oplysninger, der blev indsamlet gennem eksperternes indlæg og den efterfølgende drøftelse ved temamødet den 10. september 2007 om "forskellige opvarmningsniveauers indvirkning på klimaændringerne",

–   der henviser til forretningsordenens artikel 45,

–   der henviser til interimsbetænkning fra Det Midlertidige Udvalg om Klimaændringer (A6‑0136/2008),

A. der henviser til, at det i mandatet for Det Midlertidige Udvalg om Klimaændringer fastsættes, at udvalget skal fremsætte anbefalinger til EU's fremtidige integrerede politik om klimaændringer; der henviser til, at sådanne anbefalinger bør baseres på den nyeste forskning og ikke bør udelukke den seneste videnskabelige dokumentation,

B. der henviser til, at Det Midlertidige Udvalgs interimsbetænkning udelukkende vedrører virkninger og følger af klimaændringer baseret på videnskabelige beviser; der henviser til, at den endelige betænkning skal indeholde forslag til EU's fremtidige integrerede politik om klimaændringer i henhold til udvalgets mandat og på grundlag af alle de oplysninger, som udvalget har indsamlet i forbindelse med sit arbejde; der henviser til, at den endelige betænkning ligeledes vil indeholde Parlamentets holdning i forhandlingerne om de internationale rammer for klimapolitikken efter 2012 med henblik på COP 14, der afholdes i Poznan i Polen i december 2008,

C. der henviser til, at der hersker enighed blandt videnskabsfolk om oprindelsen og årsagerne til klimaændringerne, og at denne enighed er veletableret og anerkendt verden over både inden for og uden for IPCC; der henviser til, at man siden den første IPCC-vurderingsrapport i 1990 har opbygget en meget omfattende viden og forståelse af, at tendensen med den nuværende globale opvarmning skyldes menneskets aktiviteter, og at denne sammenhæng nu betragtes som en videnskabelig kendsgerning; der henviser til, at der i videnskabelige kredse nu hersker bred enighed om, hvilken rolle menneskeskabte emissioner af drivhusgasser spiller for det globale klima; der henviser til, at på baggrund af den risikovurdering, der er forelagt, gør usikkerheden det påkrævet at handle og ikke at udskyde handling,

D. der henviser til, at den viden om klimaændringer og årsagerne til den globale opvarmning, man har indhøstet hidtil gennem forskning og dataindsamling, er tilstrækkelig til at fremkalde handling fra politisk hold samt den tvingende nødvendige beslutningstagning for at sikre en betydelig reduktion af emissionerne og forberede sig på tilpasningen til de uundgåelige klimaændringer,

E. der henviser til, at de globale kuldioxidemissioner ifølge IPCC AR4 er steget med ca. 80 % mellem 1970 og 2004, og at disse stigninger hovedsagelig skyldes anvendelsen af fossile brændstoffer,

F. der henviser til, at forskning baseret på observationer og modeller viser, at der er risiko for alvorlige påvirkninger af vores planet, hvis der ikke hurtigt træffes foranstaltninger, der kan nedbremse eller helt standse yderligere stigninger i emissionerne af CO₂ og andre drivhusgasser, der er opført på IPCC's liste over drivhusgasser,

G. der henviser til, at siden revisionsperioden og den efterfølgende offentliggørelse af IPCC AR4 har man gennem talrige videnskabelige undersøgelser målt og fremlagt data, der bekræfter tendensen mod global opvarmning, og man har foretaget yderligere vurderinger af klimaændringernes indvirkning på mennesket i social, økonomisk og miljømæssig henseende samt af behovet for en tilpasning til og afbødning af disse ændringer,

H. der henviser til, at det i Stern-rapporten konkluderes, at udgifterne til de forudsete klimaændringer årligt vil andrage mellem 5 % og 20 % af BIP i 2050, hvis der ikke træffes nogen foranstaltninger; der henviser til, at det i samme rapport konkluderes, at klimamålsætningerne kan nås, hvis der fra nu af årligt anvendes 1 % af BIP til foranstaltninger på dette område,

I. der henviser til, at man i den løbende videnskabelige debat ikke længere sætter spørgsmålstegn ved de underliggende årsager til den globale opvarmning og klimaændringerne; der henviser til, at enhver videnskabelig debat blot er et udtryk for videnskabelige fremskridt, der har til formål at afklare den resterende usikkerhed eller tvivl, og historisk set er kendetegnet ved en stræben mod en dybere forståelse af menneskets indvirkning på naturprocesserne,

J. der henviser til, at nye videnskabelige undersøgelser har leveret yderligere bevis for de menneskeskabte forstyrrelser af jordens atmosfære; der henviser til, at man gennem den fysiske videnskab for klimaændringer vurderer de konkrete følger af de eksisterende niveauer af global opvarmning, der er forårsaget af historiske emissioner; der henviser til, at data indsamlet gennem sådanne undersøgelser med al tydelighed viser, at det haster med at indføre tilpasninger og afbødningsforanstaltninger for at begrænse alvorlige risici for mennesker, biodiversiteten inden for flora og fauna, levesteder og infrastruktur, først og fremmest i udviklingslandene, men også i Europa og andre rigere dele af verden,

K. der henviser til, at videnskaben har identificeret en række såkaldte "vippepunkter" i jordens klimasystem; disse "vippepunkter" er punkter, hvorfra der ingen vej er tilbage, og som fører til praktisk talt uoprettelige klimaændringer, hvis virkninger ikke længere kan håndteres af mennesker; disse "vippepunkter" og de uafvendelige bio-geofysiske processer, der derved udløses, kan ikke medtages fuldt ud i de eksisterende scenarier for fremtidens klima; sådanne "vippepunkter" omfatter optøning af permafrost med heraf følgende udslip af store mængder metan i atmosfæren, smeltning af gletsjere, ledsaget af en stigning i absorptionen af sollys, og lavere CO₂-opløselighed i havvand, ledsaget af en temperaturstigning; efterhånden som temperaturerne stiger, vil disse faktorer gradvist forværre den globale opvarmning som følge af en positiv feedbackvirkning,

L. der henviser til, at mellem 20 % og 30 % af alle arter skønnes at være udsat for en øget risiko for udryddelse, hvis der sker en temperaturstigning på mellem 1,5° C og 2,5° C; der henviser til, at tallet er mellem 40 % og 70 % ved en temperaturstigning på 3,5° C, og afbødning af klimaændringernes virkninger er dermed kritisk for bevarelsen af biodiversiteten i verden og opretholdelsen af økosystemerne,

M. der henviser til, at det på baggrund af den videnskabelige enighed, der kommer til udtryk i IPCC AR4, kan konkluderes, at de globale drivhusgasemissioner må begrænses med mellem 50 % og 85 % i forhold til år 2000 for at undgå alvorlige risici; det bliver stadig vanskeligere at nå dette mål, hvis de globale drivhusgasemissioner fortsætter med at stige indtil 2020 og derefter; der henviser til, at næsten alle medlemsstater gør udmærkede fremskridt i deres bestræbelser på at overholde deres individuelle EU-mål for fordeling af byrden, hvilket øger sandsynligheden for, at EU når sine Kyoto-mål i 2012; efter 2012 skal medlemsstaterne ikke desto mindre foretage mere ambitiøse reduktioner af drivhusgasemissionerne, hvis de skal nå de mål om reduktion af deres drivhusgasemissioner med mellem 60 % og 80 % inden 2050 i forhold til 1990, der blev opstillet på mødet i Det Europæiske Råd den 8.-9. marts 2007, og som skal opnås af de udviklede lande i fællesskab,

N. der henviser til, at IPCC AR4 viser, at positive feedbackvirkninger mellem opvarmning og begrænsning af kulstofdræn på landjorden og i havene kan kræve en yderligere væsentlig begrænsning af emissionerne for at stabilisere drivhusgaskoncentrationerne,

O. der henviser til, at der i EU hersker politisk enighed om, at det er af vital betydning at nå det strategiske mål om en begrænsning af den gennemsnitlige globale temperaturstigning til højst 2° C over det præindustrielle niveau; der henviser til, at den globale temperatur allerede er steget med 0,74° C i løbet af det seneste århundrede og uundgåeligt vil fortsætte med at stige med yderligere 0,5-0,7° C som følge af historiske emissioner,

P. der henviser til, at de globale drivhusgasemissioner ifølge IPCC AR4 er steget siden den præindustrielle tidsalder og i øjeblikket stiger hurtigere end nogensinde tidligere, med en stigning som følge af menneskelige aktiviteter på 70 % mellem 1970 og 2004 og en betydelig stigning på 24 % siden 1990; mange natursystemer på alle kontinenter og i de fleste oceaner påvirkes allerede af regionale klimaændringer i form af stigende temperaturer, ændrede regn- og vindmønstre og øget knaphed på vand,

Q. der henviser til, at det for klimasystemet er den samlede mængde drivhusgasser, der udsendes til atmosfæren, der er relevant, og ikke relative emissioner eller relative reduktioner, og at den vigtigste bestemmende faktor med henblik på at undgå farlige klimaændringer dermed er den samlede mængde drivhusgasemissioner i de kommende år og årtier,

R. der henviser til, at IPCC AR4 for første gang har undersøgt og sammenlignet de eksisterende dokumenterede vidtrækkende virkninger af ændringer i de nuværende klimamønstre for Europa såsom skrumpende gletsjere, længere vækstperioder, ændringer af arters udbredelse og sundhedspåvirkninger som følge af en hedebølge af hidtil usete dimensioner; de observerede ændringer svarer til dem, der forudses i forbindelse med fremtidige klimaændringer; næsten alle regioner vil i en samlet balance for Europa blive negativt berørt af visse fremtidige virkninger af klimaændringerne, som vil indebære udfordringer i mange socioøkonomiske sektorer; klimaændringerne forventes at øge de regionale forskelle med hensyn til Europas naturressourcer, f.eks. adgangen til vand,

S. der henviser til, at klimaændringerne i kombination med en omfattende urbanisering som følge af befolkningstilvæksten forventes at øge varmeudstrålingen i byerne med direkte negative følger for byboernes sundhed og velfærd,

T. der henviser til, at de nuværende politikker for afbødning af klimaændringerne og tilhørende praksis for en bæredygtig udvikling, som under alle omstændigheder må styrkes, ikke desto mindre vil være utilstrækkelige til at nedbringe de globale drivhusgaskoncentrationer i løbet af de kommende årtier; der henviser til, at ifølge de videnskabelige anbefalinger vil muligheden for at opnå en stabilisering af den globale drivhusgaskoncentration på et niveau svarende til en 50 procents sandsynlighed for at holde klimaændringerne inden for en temperaturstigning på 2° C stå åben frem til 2015, hvor de globale emissioner skal toppe,

U. der henviser til, at det af Arbejdsgruppe III's bidrag til IPCC AR4 fremgår, at bilag I-parterne i UNFCCC, for at nå frem til de af IPCC hidtil vurderede laveste niveauer og den hertil svarende potentielle begrænsning af skader, som gruppe betragtet inden 2020 vil skulle reducere emissionerne med 25-40 % set i forhold til 1990-niveauerne,

V. der henviser til, at den næste IPCC-vurderingsrapport formentlig først offentliggøres i 2012 eller 2013; der henviser til, at supplerende viden fra fagfællebedømt videnskabelig litteratur og fra videnskabelige rapporter bestilt af regeringer eller udarbejdet af andre internationale organer eller FN-institutioner såsom Levnedsmiddel- og Landbrugsorganisationen (FAO), FN's Miljøprogram (UNEP), FN's Udviklingsprogram (UNDP), Den Meteorologiske Verdensorganisation (WMO) eller Verdenssundhedsorganisationen (WHO) yder et betydeligt bidrag til en dybere forståelse af klimaændringernes nuværende og fremtidige påvirkning af mennesker og miljø samt til tilpasningen til og afbødningen af klimaændringer,

W. der henviser til, at de fleste resultater af disse supplerende undersøgelser understreger, at det haster med at reagere på den globale opvarmning; de seneste data fra WMO, som blev offentliggjort i december 2007, viser navnlig, at årtiet fra 1998 til 2007 er det varmeste, der nogensinde er registreret, og at 2007 i sig selv vil være et af de ti varmeste år, der nogensinde er registreret, med en forventet temperaturafvigelse på 0,41° C over det langsigtede gennemsnit, og at 2007 var kendetegnet af temperaturafvigelser, der lå mere end 4° C over de langsigtede månedlige gennemsnit for januar og april 2007 i visse dele af Europa,

X. der henviser til, at den globale opvarmning og de forskellige dimensioner af klimaændringerne skal ses i forhold til andre globale problemer som fattigdom og globale sundhedsproblemer, idet disse problemer vil blive forværret som følge af de stigende temperaturer, tørke, oversvømmelser og stadig hyppigere ekstreme klimafænomener; der henviser til, at klimaændringerne kan hæmme landenes evne til at følge bæredygtige udviklingsretninger og nå millenniumudviklingsmålene, og at de kan udgøre en alvorlig trussel mod eksempler på vellykket udvikling og derfor bør udgøre et overordnet tema i det internationale samarbejde,

1.  glæder sig over, at parterne i UNFCCC på deres møde i Bali anerkendte, at IPCC AR4 er den mest omfattende og autoritative vurdering af klimaændringer hidtil, idet den opstiller et integreret videnskabeligt, teknisk og socioøkonomisk perspektiv på relevante spørgsmål samt rummer en tilskyndelse til at trække på de deri indeholdte oplysninger ved udarbejdelsen og gennemførelsen af nationale politikker for klimaændringer;

2.  er overbevist om, at videnskaben gør fremskridt ved at foretage sammenligninger mellem accepteret viden og hypoteser på den ene side og konkurrerende idéer på den anden og ved at anvende procedurer med fagfællebedømmelse; roser IPCC for dets arbejde og dets evne til at inddrage tusinder af videnskabsfolks arbejde; mener, at IPCC bør tage nye argumenter alvorligt for fortsat at sikre troværdigheden og kvaliteten af sin forskning;

3.  anser det videnskabelige belæg for klimaændringerne for fastlagt og gentager sit engagement i EU's strategiske målsætning om at begrænse den gennemsnitlige globale temperaturstigning til højst 2° C over de præindustrielle niveauer, hvilket ifølge flere videnskabelige rapporter kan opnås med ca. 50 procents sandsynlighed med en drivhusgaskoncentration i atmosfæren på 400-450 ppm CO2-ækvivalent, og hvilket ifølge IPCC AR4 vil kræve, at industrilandene inden 2020 reducerer deres drivhusgasemissioner med 25-40 % set i forhold til 1990-niveauerne; mener ikke desto mindre, at alle bestræbelser på at begrænse emissionerne rent faktisk bør sigte mod at holde sig et godt stykke under målet på 2° C, idet denne grad af opvarmning allerede vil få omfattende følger for vores samfund og den enkeltes levevis og ligeledes vil medføre betydelige forandringer af økosystemer og vandressourcer;

4.  anerkender, at datafremskrivningerne for 2050 klart påviser, at vi må handle nu; understreger, at sidste frist for at iværksætte de nødvendige foranstaltninger for at nå målet på 2° C er midten af næste årti;

5.  understreger, at videnskabelige målinger fra alle kontinenter og de fleste oceaner viser, at mange natursystemer allerede påvirkes af regionale klimaændringer som følge af historiske CO₂-emissioner fra de industrialiserede lande; understreger, at det er videnskabeligt bevist, at de underliggende årsager til den globale opvarmning hovedsagelig er menneskeskabte, og at mængden af indsamlet viden udgør tilstrækkeligt bevis for de menneskeskabte forstyrrelser af jordens atmosfære;

6.  understreger, at den forventede forsuring af havene som følge af stigende CO₂-niveauer kan få meget alvorlige følger for marine økosystemer, og kræver yderligere forskning på dette område for at øge vor forståelse af problemet og identificere implikationerne for den politik, der føres;

7.  understreger, at de videnskabelige resultater klart viser, hvorledes klimaændringerne vil finde sted i den nærmeste fremtid i henhold til forskellige regionale mønstre, og at de ligeledes viser, at den globale opvarmning både er et udviklingsproblem og et globalt miljøproblem, hvor fattige mennesker og udviklingslandene er de mest sårbare; mener, at en tilpasning med henblik på at håndtere de uundgåelige følger af den globale opvarmning, der skyldes historiske emissioner fra de industrialiserede lande, er lige så vigtig som intensive afbødningsforanstaltninger med henblik på at undgå en yderligere ukontrollabel global opvarmning;

8.  pointerer, at "vippepunkter", herunder bl.a. Amazonregnskovens henfald, afsmeltningen af den grønlandske indlandsis og indlandsisen på det vestlige Antarktis, et kollaps af den indiske monsun og en massiv frigivelse af metan fra den sibiriske tundra, er vanskelige at forudsige, men udmærket alle kunne tænkes at blive nået i løbet af dette århundrede under de nuværende klimaændringsforhold; understreger, at det for at undgå, at disse "vippepunkter" nås, vil være nødvendigt med strengere afbødningsforanstaltninger end de af IPCC AR4 angivne;

9.  glæder sig i denne forbindelse over resultatet af COP 13 og COP/MOP 3, som er baseret på veletableret videnskabelig rådgivning, og navnlig Bali-køreplanen, som bør evalueres på COP 14 i 2008 og bør kunne føre til en aftale om en omfattende ordning inden 2009; glæder sig også over den opgave, der er tildelt ekspertgruppen om teknologioverførsel, og som drejer sig om vurdering af hullerne i og hindringerne for brugen af og adgangen til de økonomiske ressourcer, der stilles til rådighed for udviklingslandene som følge af deres forpligtelse til at iværksætte nationalt tilpassede afbødningsforanstaltninger på en målbar, rapporterbar og verificerbar måde; glæder sig ligeledes over oprettelsen af tilpasningsfonden og medtagelsen af skove i en ny klimabeskyttelsesaftale, der har til formål at undgå yderligere skovfældning og CO₂-emissioner forårsaget af afbrænding af skove eller tørveområder, som også forårsager kolossal skade på lokalsamfundene, og som oven i købet omfatter ekspropriering af deres egen jord gennem ulovlige eller halvulovlige procedurer;

10. fordømmer forsøgene på uden videnskabelig argumentation at afbilde resultaterne af undersøgelser af årsager og virkninger i forbindelse med klimaændringer som tvivlsomme og usikre; forstår imidlertid, at videnskabelige fremskridt altid har været kendetegnet af tvivl, den gradvise eliminering af en sådan tvivl og søgen efter forklaringer og modeller, der rækker ud over de nuværende videnskabelige hovedstrømninger;

11. mener derfor, at det er vigtigt for en ansvarlig beslutningstagning, at der gennemføres yderligere forskning for at opnå en bedre forståelse af årsagerne til og følgerne af den globale opvarmning; mener ikke desto mindre, at den grad af viden, man hidtil har opnået, er tilstrækkelig til, at man straks kan formulere politikker, hvormed der kan opnås en reduktion af drivhusgasemissionerne, som ville begrænse klimaændringerne til + 2° C, og foranstaltninger med henblik på tilpasning til de nuværende klimaændringer;

12. understreger behovet for yderligere analyse af og forskning i følgerne af klimaændringer som f.eks. virkningerne på konkurrenceevnen, energiomkostningerne og den sociale udvikling i Europa, arealanvendelsens, skovenes og afskovningens rolle, havmiljøets rolle og beregning af industrisektorens og ikke mindst transportsektorens eksterne klimaomkostninger, herunder kvantificering af virkningerne af forurening fra fly; mener, at der er behov for yderligere undersøgelser for at integrere tilpasning og risikoreduktion i alle udviklings- og fattigdomsbekæmpelsesstrategier;

13. slår til lyd for yderligere forskning i virkningen af politikken med at fremme biobrændstoffer og i disses indflydelse på den tiltagende afskovning, forøgelsen af opdyrkede arealer og verdens fødevareforsyninger;

14. mener, at formidlingen af videnskabelige beviser på menneskets påvirkning af det globale klima bør være det centrale element i de mere overordnede bestræbelser på at øge borgernes bevidsthed og efterfølgende opnå og holde fast i offentlig opbakning til politiske foranstaltninger til begrænsning af CO₂-emissionerne som f.eks. interaktion med forskellige sociale aktører, ikke kun i industrilandene, men også i de nye vækstlande; opfordrer IPCC til med borgerne for øje at offentliggøre sammendrag af sine vurderingsrapporter; mener desuden, at der er behov for individuelle ændringer af livsstil, og at dette bør være en del af oplysningsprogrammer til videreformidling af årsagerne til og virkningerne af den globale opvarmning;

15. opfordrer derfor videnskabsfolk og politiske repræsentanter til i fællesskab at bestræbe sig på at øge bevidstheden om og lobbye til fordel for tanken om, at små ting kunne gøre hele forskellen, og til i denne forbindelse at tage hensyn til, at selv samfund med en veludviklet evne til at tilpasse sig virkningerne af klimaændringer stadig er sårbare over for ekstreme forhold og uforudsigelige tildragelser;

16. understreger, at den detaljerede information, der er brug for med henblik på oplysning om en lav-CO₂-livsstil, herunder f.eks. erklæringer om drivhusgasfodaftryk på forbrugsvarer og drivhusgasmærkning, i øjeblikket langtfra er detaljeret nok og hurtigt må forbedres; pointerer, at sådanne initiativer ideelt set bør baseres på fælles standarder og også bør tage hensyn til de i importerede produkter lejrede drivhusgasemissioner;

17. beder Det Midlertidige Udvalg om Klimaændringer fortsætte sit arbejde og ved afslutningen af mandatet forelægge en betænkning for Parlamentet, der indeholder anbefalinger til de foranstaltninger eller initiativer såvel som til de tilpasnings- og afbødningsforanstaltninger, der skal træffes som led i EU's fremtidige integrerede politik for klimaændringer i overensstemmelse med EU's målsætning om at begrænse temperaturstigningerne til under 2° C og resultaterne og anbefalingerne fra IPCC AR4;

18. opfordrer Kommissionen, Rådet og Parlamentet til på højeste niveau at slå til lyd for forhandling og dialog om den strategiske udvidelse af EU- eller tredjelandes højt udviklede strategier, principper og standarder inden for forskning og aktioner til tackling af klimaændringerne til at omfatte alle partnerlande i hele verden, i overensstemmelse med henstillingerne fra videnskabelige kredse;

19. pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen samt til medlemsstaternes regeringer og parlamenter.

• [1]  EUT C 74 E af 20.3.2008, s. 652.

BEGRUNDELSE

Mandat og målsætninger for Det Midlertidige Udvalg om Klimaændringer

Dynamikken i kampen mod klimaændringer er virkelig blevet forstærket i løbet af de seneste 12 måneder startende med beslutningen på forårstopmødet i 2007 om at fastsætte 20 %-mål, som skal nås inden 2020, for emissionsreduktioner, brug af vedvarende energi og energieffektivitet. Denne beslutning blev senere fulgt op af andre meget betydningsfulde begivenheder på internationalt plan såsom G8-topmødet i Heiligendamm, debatten i FN's Sikkerhedsråd om klimaændringernes betydning for fred og sikkerhed, mødet mellem verdens største udledere, der blev sammenkaldt af USA, tildelingen af Nobels Fredspris til Al Gore og IPCC-videnskabsfolkene, Australiens ratificering af Kyoto-protokollen og endelig vedtagelsen af "Bali-handlingsplanen", som forhåbentlig vil føre til, at man i København i december 2009 kan indgå en ny international aftale om klimaændringer.

Oprettelsen af et midlertidigt udvalg, der skal samle forskellige synspunkter fra de mange forskellige politikområder, der har forbindelse til klimaændringerne, er Europa-Parlamentets reaktion på og bidrag til at skabe øget opmærksomhed om dette spørgsmål og til at anbringe udfordringen med klimaændringer meget højt oppe på den internationale dagsorden.

Med sin horisontale metode og med sine 60 medlemmer fra alle politiske grupper i Parlamentet vil Det Midlertidige Udvalg om Klimaændringer (CLIM) fremsætte forslag til EU's politik om klimaændringer og koordinere EP's synspunkter i forhandlingerne om en kommende international klimaaftale.

Efter Formandskonferencens beslutning af 19. april 2007 om at foreslå Parlamentet at nedsætte et Midlertidigt Udvalg om Klimaændringer og plenarforsamlingens beslutning af 25. april 2007 om at nedsætte et sådant midlertidigt udvalg kunne det nyoprettede Udvalg om Klimaændringer afholde sit konstituerende møde den 22. maj 2007.

CLIM-udvalget fik tildelt følgende beføjelser og ansvarsområder:

a)      at udarbejde forslag til EU's kommende integrerede politik for klimaændringer og at samordne Europa-Parlamentets holdning med henblik på forhandlingerne om en international ramme for klimapolitikken for perioden efter 2012

b)     at analysere og evaluere situationen vedrørende klimaændringer og foreslå hensigtsmæssige tiltag på alle niveauer ledsaget af en evaluering af de finansielle følger og omkostningerne ved at forholde sig passivt

c)      at udarbejde en opgørelse, der er så fyldestgørende som muligt, over de seneste fremskridt i kampen mod klimaændringerne og fremtidsudsigterne herfor, således at Parlamentet råder over en tilstrækkeligt detaljeret analyse til at kunne påtage sig sine politiske forpligtelser

d)     at undersøge de miljømæssige, juridiske, økonomiske, sociale, geopolitiske, regionale og sundhedsmæssige konsekvenser af disse fremskridt og fremtidsudsigter

e)      at analysere og evaluere den hidtidige anvendelse af den relevante fællesskabsret

f)      med henblik herpå at etablere nyttige kontakter og tilrettelægge høringer med medlemsstaternes og tredjelandes parlamenter og regeringer, EU-institutioner og internationale organisationer samt repræsentanter for forskning, erhvervsliv og civilsamfund, herunder de lokale og regionale myndigheder.

Det midlertidige udvalg fremsætter ved afslutningen af sit mandat henstillinger til plenarforsamlingen om foranstaltninger eller initiativer, der bør gennemføres. Beføjelser og ansvarsområder for Parlamentets stående udvalg med ansvar for vedtagelse, opfølgning og gennemførelse af fællesskabslovgivningen om klimaændringer forbliver imidlertid uændrede.

Denne klare opgavefordeling førte sammen med behovet for ligeledes at behandle klimaændringerne inden for rammerne af forbindelserne med parlamentariske forsamlinger fra tredjelande til udviklingen af et konstruktivt og samarbejdsbetonet forhold mellem det midlertidige udvalg, de stående udvalg og de interparlamentariske delegationer med henblik på at sikre et samordnet, sammenhængende og effektivt bidrag fra Europa-Parlamentets side.

Arbejdsmetoder og arbejdsprogram

Klimaændringer har alvorlige følger, ikke bare for økosystemer, men for økonomien som helhed, for folkesundheden, for vand- og fødevaresikkerhed samt for migration. Derfor skal politikkerne for industri og energi, transport, forskning og udvikling, landbrug og miljø kædes sammen og samordnes bedre, for at man kan nå de mål for afbødning, der er nødvendige for at bekæmpe klimaændringer.

Da klimaændringspolitikkerne er relevante for forskellige udvalg, forekommer en horisontal fremgangsmåde at være den mest velegnede. Dette kom til udtryk i valget af arbejdsmetoder og i arbejdsprogrammet for CLIM.

Arbejdet i CLIM-udvalget er struktureret omkring specifikke og betydningsfulde nøgletemaer, som vedrører både EU og vores internationale partnere, og som tager udgangspunkt i en status over den videnskabelige debat om klimaændringer og udfordringerne med at aftale nye internationale rammer, og senere skal man undersøge og kigge på mulige løsninger inden for forskellige områder såsom de primære kilder til globale emissioner, nye teknologier, emissionskilder inden for energisektoren, klimaændringernes betydning for den internationale sikkerhed, udnyttelsen af jord og skove eller samfundets opmærksomhed på disse spørgsmål.

Temamøder

For hvert af nøgletemaerne besluttede udvalget at afholde en offentlig høring ("et temamøde") med deltagelse af en højt profileret og kendt hovedtaler og et panel af eksperter for at sikre den bedst mulige undersøgelse af emnet. For at sikre, at så mange medlemmer som muligt bidrager aktivt til udvalgets arbejde, blev ordføreren for hvert at nøgletemaerne bistået af en "temaleder", som blev udvalgt blandt medlemmerne, og som havde til opgave at lede drøftelserne på temamøderne og at udarbejde et arbejdsdokument med en sammenfatning og konklusioner for at bane vejen for den endelige betænkning[1].

Det første temamøde fandt sted den 10. september 2007 om temaet "klimapåvirkninger ved forskellige opvarmningsniveauer" med CLIM's næstformand Vittorio Prodi som "temaleder". Hovedformålet med temamødet var at indsamle oplysninger om den aktuelle status for den videnskabelige debat om klimaændringer og navnlig spørgsmålene om, hvad der udgør farlige klimaændringer, hvilken grad af påvirkning man kan forvente ved forskellige niveauer af global opvarmning baseret på den seneste IPCC-rapport, hvilke koncentrationsniveauer i atmosfæren og emissionsniveauer der er forenelige med EU's mål på 2° C samt om de globale klimaændringers indvirkning på vores kulturarv. Professor Hans Joachim Schellnhuber, direktør for Potsdam-instituttet for forskning i klimapåvirkninger, var hovedtaler.

Under diskussionen kom adskillige vigtige konklusioner frem: Eksperterne understregede, at videnskabelige beviser fra alle kontinenter og oceaner viser, at mange natursystemer påvirkes af klimaændringer, og at der foreligger tilstrækkeligt mange nyere videnskabelige undersøgelser, der beviser de menneskeskabte forstyrrelser af jordens atmosfære uden nogen form for tvivl. På grund af de alvorlige og påtrængende problemer, der skyldes klimaændringerne, findes der et klart behov for en beslutsom og umiddelbar indsats med henblik på at nå det strategiske mål om at begrænse den gennemsnitlige globale temperaturstigning til højst 2° C over det præindustrielle niveau.

Det andet temamøde fandt sted den 4. oktober 2007 og drejede sig om "udfordringen med klimabeskyttelse efter 2012". Satu Hassi havde rollen som "temaleder". Formålet med temamødet var at indsamle oplysninger om den aktuelle status i den internationale debat om de mulige globale rammer efter 2012 og om det videnskabelige samfunds, erhvervslivets og ngo'ernes syn på udformningen af disse rammer. John Ashton, det britiske udenrigsministeriums særlige repræsentant for klimaændringer, og Yvo de Boer, eksekutivsekretær for De Forenede Nationers rammekonvention om klimaændringer, var hovedtalere.

Der blev afsendt et klart budskab om, at siden Kyoto-protokollen blev vedtaget, er den videnskabelige og generelle viden om global opvarmning blevet uddybet betydeligt og er ligeledes blevet intensiveret og skitseret i betydelig grad gennem IPCC-panelets arbejde og videnskabelige aktiviteter. Deres arbejde med indsamling og ekspertgennemgang af talrige videnskabelige undersøgelser og resultater har ført til en overbevisning om, at menneskelige aktiviteter uden nogen tvivl har forårsaget ændringer af det globale klima og vil påvirke klimaet yderligere i negativ retning, hvis de ikke ændres betydeligt i den nærmeste fremtid.

Talerne var enige om, at det er naturen, der sætter fristerne og opstiller rammerne for klimapolitikken. For klimasystemet er kun den samlede mængde drivhusgasser, der udsendes til atmosfæren, relevant, ikke relative emissioner eller relative reduktioner. For at undgå farlige klimaændringer er den samlede mængde af emissioner i de kommende år og årtier af afgørende betydning. Regulering spiller en vigtig rolle med hensyn til at nå klimamålene og skal hurtigst mulig sikre, at langsigtede investeringer er klimakompatible.

Det tredje temamøde blev afholdt den 19. november 2007 med temaet "den sociale og økonomiske dimension, F&U, nye teknologier, teknologioverførsel, innovation og incitamenter". Ved dette møde bistod Philippe Busquin CLIM-ordføreren som "temaleder". Professor Carlo Rubbia, Nobelprisvinder i fysik, holdt hovedtalen. Kommissionens næstformand Günter Verheugen kom også med et længere bidrag. Hovedtaleren, næstformanden og eksperterne talte blandt andet om forskning inden for videnskabelige områder og i erhvervslivet. De var enige i den vurdering, at selv om løsninger til bekæmpelse af drivhusgasser endnu ikke er på plads særlig mange steder i øjeblikket, vil en intensivering af den teknologiske forskning og udvikling meget vel kunne bringe disse løsninger meget nærmere.

Det kunne være særdeles vigtigt at samle videnskaben og erhvervslivet om at udvikle og anvende den nyeste teknologi og den fremtidige teknologi for at sikre Europa en førerrolle i bekæmpelsen af klimaændringer gennem rene teknologier.

Vores fjerde temamøde blev afholdt den 29. januar 2008 med temaet "klimaændringer og verdens vandressourcer med særligt fokus på bæredygtig udvikling, ændringer af anvendelsen af jord og skove". Cristina Gutiérrez-Cortines var "temaleder" for dette møde og Achim Steiner, direktør for FN's miljøprogram, hovedtaler.

Der blev afholdt yderligere to temamøder frem til udgangen af marts 2008: den 3. marts 2008 om henholdsvis "emissionskilder fra industrien og energisektoren og transportemissioner på globalt plan" og den 26. marts 2008 om "hvordan aktiveres andre vigtige aktører - klimaændringer, tilpasning i tredjelande og global sikkerhed".

Delegationsbesøg og samarbejde med interparlamentariske delegationer

Udvalgets mandat omfatter også opgaven med at etablere de nødvendige kontakter med parlamenter og regeringer fra tredjelande. Det er det såkaldte "klimaændringsdiplomati", som er særligt vigtigt på dette tidspunkt, idet der er behov for en global, international aftale efter 2012, der samler så mange lande som muligt, først og fremmest fra den industrialiserede verden, men ligeledes fra udviklingslandene og vækstøkonomierne.

For at gennemføre denne opgave besluttede udvalget at koncentrere sine delegationsbesøg om to at de vigtigste lande i forbindelse med de internationale forhandlinger om en kommende aftale: Kina - hvor besøget fandt sted den 5.-7. november 2007 - og Indien og Bangladesh - hvor et besøg fandt sted den 4.-7. februar 2008[2].

Hovedformålet med disse delegationsbesøg er i) at høre om de foranstaltninger og initiativer, som myndighederne i disse lande har truffet eller planlægger for at tackle problemet med klimaændringer, ii) at sikre en bedre forståelse af deres synspunkter i forbindelse med den internationale debat om rammerne for klimaændringer efter 2012 og iii) at støtte formandskabet og Kommissionen i deres forhandlinger med regeringerne gennem kontakter med parlamentskolleger.

Ud over disse besøg har CLIM-udvalget ligeledes etableret et meget frugtbart arbejdsforhold, der omfatter informationsudveksling, forberedende briefinger og tilbagemeldinger i form af rapporter, med de delegationer, der er ansvarlige for forbindelserne med de lande og/eller regioner, der er særligt relevante for spørgsmålet om klimaændringer.

Deltagelse i den 13. konference for parterne i FN's rammekonvention om klimaændringer (Bali, Indonesien, 3.-15. december 2007)

En særdeles vigtig begivenhed i CLIM-udvalgets arbejde har været medlemmernes deltagelse i EP's delegation til COP 13, der havde til hovedformål at nå til enighed om et forhandlingsmandat med henblik på en international aftale for perioden, efter at den første aftaleperiode under Kyoto-protokollen udløber i 2012.

I overensstemmelse med Formandskonferencens beslutning var CLIM-udvalget formelt repræsenteret ved sit formandskab og sin ordføreren i delegationen på 15 EP-medlemmer. Men på grund af udvalgets sammensætning på tværs af sektorerne var alle medlemmer af EP-delegationen, herunder repræsentanterne fra Miljø- og Industriudvalget, ligeledes medlemmer af CLIM-udvalget.

Deltagelsen i konferencen blev forberedt på et temamøde (se ovenfor), hvor man fokuserede på spørgsmålet om rammerne efter 2012. Udvalget gav ligeledes Satu Hassi, der var temaleder for dette temamøde (se ovenfor), til opgave at udarbejde et forslag til beslutning, som Parlamentet vedtog den 15. november 2007, og som udgjorde EP's holdning på konferencen[3].

Inden konferencen gik i gang, afholdt man desuden en uformel briefing med kommissær Stavros Dimas for at høre nærmere om de centrale forhandlingstemaer samt EU's strategi.

På selve konferencen afholdt EP-delegationen en rundbordsdiskussion med parlamentarikere, deltog i talrige møder på højt plan med andre delegationer og organisationer fra civilsamfundet og stod i daglig kontakt med Europa-Kommissionen og Rådet. EP-delegationen mødtes bl.a. med den amerikanske senator John Kerry, med FN's særlige udsending om klimaændringer, Ricardo Lagos, med den britiske rådgiver om klimaændringer Sir Nicholas Stern og med parlamentarikere fra alle fem kontinenter.[4]

Der vil nu blive forberedt en beslutning om konferencens resultater til vedtagelse på plenarmødet januar II.

Drøftelse med højtstående personer

Ud over møderne og drøftelserne med højtstående personer i forbindelse med temamøderne og delegationsbesøgene havde CLIM-udvalget ligeledes meget nyttige og interessante drøftelser med:

· Den tyske miljøminister Sigmar Gabriel om resultaterne af G8-topmødet i Heiligendamm den 27. juni 2007

· Europa-Parlamentets formand Hans-Gert Pöttering om EP's rolle i løsningen af problemerne med klimaændringer den 4. oktober 2007

· Janez Podobnik, minister for miljø og fysisk planlægning i Den Slovenske Republik, om det slovenske formandskabs planlagte foranstaltninger og initiativer vedrørende klimaændringer den 23. januar 2008.

Forbindelser med de nationale parlamenter

CLIM-udvalget var også aktivt med hensyn til at etablere og udvikle forbindelser med de nationale parlamenter om spørgsmål vedrørende klimaændringer. I denne sammenhæng bidrog udvalget - ved at foreslå temaer, der skulle behandles i arbejdsgrupperne, og gennem medlemmernes aktive deltagelse - i det interparlamentariske møde, som Europa-Parlamentets formand og formanden for det portugisiske parlament afholdt den 1.-2. oktober 2007[5].

Den 20. og 21. januar 2008 skal CLIM-udvalgets formand deltage i og være en af hovedtalerne på mødet for formændene for udvalg med ansvar for energi og miljø fra de nationale parlamenter og Europa-Parlamentet, som arrangeres af den slovenske nationalforsamling.

Med hensyn til de bilaterale forbindelser med de nationale parlamenter deltog formanden for CLIM-udvalget og ordføreren i en høring og drøftelse med den franske nationalforsamlings Europa-delegation den 17. oktober 2007.

Indsamling af information om spørgsmål vedrørende klimaændringer

Ifølge mandatet er en af CLIM-udvalgets opgaver at indsamle oplysninger om spørgsmål vedrørende klimaændringer med henblik på at kunne foretage den detaljerede analyse, det skal bruge for at påtage sig sit politiske ansvar.

I denne forbindelse gjorde udvalget udbredt brug af sit ekspertbudget og bestilte via Europa-Parlamentets politiske afdelinger flere eksterne undersøgelser og notater, der udgjorde et vigtigt input til temamøderne og delegationsbesøgene samt til udvalgets øvrige aktiviteter.

Der er hidtil udarbejdet undersøgelser om: "national lovgivning og nationale initiativer og programmer (siden 2005) om emner med forbindelse til klimaændringer" (ajourføres regelmæssigt), "lovgivning om klimaændringer og initiativer på EU-niveau", "lovgivning om klimaændringer/initiativer på internationalt plan samt valgmuligheder efter 2012", "Kinas energipolitik i lyset af klimaændringer og muligheder for samarbejde med EU", "Kina og klimaændringer: virkninger og politiske svar" og "Kina og klimaændringer: seneste artikler og publikationer."[6]^.

Andre opgaver udført af CLIM-udvalget

Med henblik på at kunne reagere hurtigt på det særlige problem med at tilpasse sig til uundgåelige klimaændringer - et spørgsmål, der har betydning for flere forskellige sektorer, bl.a. landbrug, regionalpolitik, fiskeri, udviklingssamarbejde og transport, hvor Kommissionen planlægger at fremsætte forslag til lovgivning ved udgangen af 2008 - besluttede udvalget at udarbejde en beslutning om tilpasning og gav sin formand til opgave at udarbejde forslaget i samarbejde med de udvalg, der er særligt berørt af dette spørgsmål. Beslutningen skal efter planen afrunde diskussionen om en mundtlig forespørgsel til Kommissionen under mødeperioden i april.

Fremtidigt arbejde

En integreret politik om klimaændringer kan ikke begrænses til de miljømæssige virkninger af den globale opvarmning og de deraf følgende konsekvenser for energi-, industri- og transportpolitikken. En række andre politikområder som landbrug, fiskeri, udviklingssamarbejde, regional- og samhørighedspolitikken, international samhandel og international sikkerhed er allerede eller vil blive påvirket af den globale opvarmning. For at kunne opfylde sit mandat og udforme anbefalinger til initiativer og foranstaltninger har CLIM-udvalget besluttet at benytte en tværsektoriel fremgangsmåde i det komplekse spørgsmål om klimaændringer. I de første seks måneder af udvalgets arbejde var det ikke muligt at gå i dybden med alle disse aspekter.

Som tidligere nævnt finder tre af de seks planlagte temamøder først sted mellem januar og marts 2008, og det samme gælder det planlagte delegationsbesøg i Indien og Bangladesh, mens en række yderligere spørgsmål formentlig også kræver en grundigere behandling. Dette er f.eks. tilfældet for temamøderne om klimaændringer og verdens vandressourcer med særligt fokus på bæredygtig udvikling, arealanvendelse, ændret arealanvendelse og skove, emissionskilder fra energisektoren og transportemissioner på globalt plan, eller hvordan andre vigtige aktører aktiveres. Med hensyn til de eksterne forbindelser tyder de hurtige ændringer i den offentlige opinion i USA og erhvervslivet, som allerede delvis afspejles i Kongressens nye holdning til energi- og klimaspørgsmål, på, at der er behov for en tættere kontakt til de amerikanske kolleger, navnlig med Kongressens nyoprettede særudvalg om energiuafhængighed og global opvarmning.

I lyset af sammenhængen mellem de forskellige aspekter af emnet og de tydelige ønsker fra plenarforsamlingen ved fastlæggelsen af udvalgets mandat om, at der bør fremsættes anbefalinger til EU's integrerede politik om klimaændringer, vil det være for tidligt og uhensigtsmæssigt at udlede foreløbige konklusioner og derefter forelægge dem for plenarforsamlingen, inden udvalgets arbejde er afsluttet.

I henhold til plenarforsamlingens beslutning af 25. april 2007 udløber udvalgets mandat den 9. maj 2008. For at kunne udarbejde, ændre og vedtage betænkningen inden for denne frist vil man være tvunget til at se bort fra informationsindsamlingen og -formidlingen fra flere temamøder samt resultatet af delegationsbesøg og resultatet af en række allerede bestilte eksterne undersøgelser.

Det skal også bemærkes, at forhandlingsmandatet, som blev vedtaget på Bali-konferencen i december, kun er begyndelsen på forhandlingsprocessen, som Parlamentet vil skulle følge nøje, og som når et højdepunkt ved den 14. konference mellem parterne (COP 14) i Poznan i Polen i december 2008.

I lyset af dette foreslog ordføreren, og koordinatorerne og skyggeordførerne i udvalget tilsluttede sig, at der udarbejdes en foreløbig betænkning, der udelukkende drejer sig om klimaændringernes virkninger og følger. Denne betænkning skal vedtages af udvalget med henblik på mødeperioden i maj 2008, dvs. inden det nuværende 12-måneders mandat udløber. Forretningsordenens artikel 151 vil blive anvendt stringent på denne foreløbige betænkning.

Koordinatorerne besluttede desuden at anmode om en forlængelse af udvalgets mandat med 9 måneder, dvs. frem til den 9. februar 2009, og gav formanden tilladelse til at foretage sig det nødvendige i forhold til Formandskonferencen. En sådan forlængelse ville - først og fremmest - give mulighed for at få alle de oplysninger, der er indsamlet under det nuværende mandat, med i udvalgets betænkning og desuden for at undersøge nogle af de yderligere temaer, der nævnes ovenfor. Endelig vil en forlængelse af mandatet med 9 måneder give mulighed for at vedtage betænkningen i CLIM-udvalget inden COP 14 i Poznan og for at tage hensyn til resultaterne af Poznan-konferencen ved afstemningen i plenum og på denne måde give Europa-Parlamentet mulighed for at komme med et nyttigt input til og en grundig evaluering af forhandlingerne om en aftale for perioden efter 2012. Den 18. februar 2008 vedtog Parlamentet at forlænge CLIM-udvalgets mandat til den 9. februar 2009.

Tidsplanen for den endelige betænkning fra CLIM-udvalget ser således ud:

- Udkast til betænkning til oversættelse: 31. juli 2008

- Behandling af udkast til betænkning: 18. september 2008

- Frist for ændringsforslag: 7. oktober 2008

- Behandling af ændringsforslag: 4. november 2008

- Afstemning i CLIM: 2. december 2008

- Plenarmøde: januar eller februar 2009.

De vigtigste resultater af CLIM-udvalgets arbejde i perioden maj-december 2007 og ordførerens konklusioner og anbefalinger

Det videnskabelige belæg for klimaændringer

I lyset af ovenstående fokuserer man i denne betænkning udelukkende på de videnskabelige kendsgerninger bag klimaændringerne, som er blevet grundigt diskuteret af internationalt anerkendte eksperter på udvalgets første temamøde i september 2007 samt i forbindelse med det interparlamentariske møde den 1.-2. oktober 2007.

I lyset af de oplysninger, man har indsamlet gennem disse diskussioner, mener ordføreren, at

· det videnskabelige belæg for klimaændringerne er veletableret og anerkendt verden over, og at det er hævet over enhver seriøs videnskabelig tvivl, at den nuværende tendens i retning af global opvarmning er menneskeskabt

· der hersker politisk enighed i EU om, at det er af vital betydning at nå det strategiske mål om at begrænse den gennemsnitlige globale temperaturstigning til højst 2° C over det præindustrielle niveau

· alle bestræbelser på at begrænse emissionerne bør imidlertid sigte mod at holde sig et godt stykke under målet på 2° C, idet allerede en opvarmning i denne størrelsesorden vil få store følger for samfundets og den enkeltes levevis og ligeledes medføre betydelige ændringer af økosystemer og vandressourcer

· IPCC AR4 er den mest omfattende og autoritative vurdering af klimaændringer hidtil, idet man her opstiller et integreret videnskabeligt, teknisk og socioøkonomisk perspektiv på relevante spørgsmål; den skal derfor bruges som grundlag for udarbejdelsen af nationale og internationale politikker for klimaændringer

· den videnskabelige enighed, der kommer til udtryk i IPCC AR4, består i en anbefaling om at halvere de globale emissioner inden 2050, og det vil blive stadig vanskeligere at nå, hvis de globale emissioner fortsætter med at stige frem til 2020 og derefter på grund af de samlede virkninger af historiske, nuværende og fremtidige emissioner af drivhusgasser, der bidrager til den globale opvarmning

· videnskaben har identificeret en række såkaldte "vippepunkter" i jordens klimasystem, det vil sige punkter, hvorfra der ingen vej er tilbage, men som fører til alvorlige og uoprettelige klimaændringer, hvis virkninger ikke længere kan påvirkes eller ændres af mennesker; disse "vippepunkter" og de deraf følgende fysiske processer kan ikke medtages fuldt ud i de eksisterende scenarier for fremtidens klima

· de nuværende politikker til afbødning af klimaændringerne og tilhørende praksis for en bæredygtig udvikling er utilstrækkelige til at nedbringe de globale drivhusgasemissioner i løbet af de kommende årtier; ifølge de videnskabelige anbefalinger vil der fortsat være mulighed for en vellykket stabilisering af de globale drivhusgasemissioner med en sandsynlighed på mindst 50 % og dermed for at nå EU's mål på 2° C frem til 2015, det år, hvor de globale emissioner topper

· de data, der er indsamlet ved videnskabelige undersøgelser, hvor man vurderer de konkrete følger af de eksisterende niveauer af global opvarmning, der er forårsaget af historiske emissioner, viser tydeligt, at det haster med at indføre tilpasninger for at undgå alvorlige skader på mennesker og infrastruktur, først og fremmest i udviklingslandene, men også i Europa og andre rigere dele af verden

· formidlingen af videnskabelige beviser på den menneskelige indvirkning på det globale klima skal udgøre hovedparten af de mere overordnede bestræbelser på at sikre offentlig opbakning til politiske foranstaltninger til begrænsning af CO₂-emissionerne; der er behov for individuelle ændringer af levemønstre, og dette bør være en del af uddannelsesindsatsen for at videreformidle årsagerne til og virkningerne af den globale opvarmning

· selv om man i videnskabelige kredse er enige om at understrege, at de teknologiske og videnskabelige løsninger til bekæmpelse af drivhusgasser og udvikling af et erhvervsliv og et samfund med lav CO₂-udledning endnu ikke er fuldt tilgængelige til en rimelig udgift, er der positive tegn på, at med videnskabelig og teknologisk forskning kan løsningerne udvikles yderligere for (i første omgang) at bremse stigningen i drivhusgasemissionerne og (senere hen) at reducere virkningerne af klimaændringerne.

Sammenfattende mener ordføreren, at det videnskabelige belæg for klimaændringerne ligger fast, og anbefaler, at Det Midlertidige Udvalg om Klimaændringer fortsætter sit arbejde og ved afslutningen af mandatet forelægger en betænkning for Parlamentet, der indeholder anbefalinger til foranstaltninger eller initiativer om EU's fremtidige integrerede politik for klimaændringer i overensstemmelse med EU's målsætning om at begrænse de globale temperaturstigninger til under 2° C, og som er i overensstemmelse med resultaterne og anbefalingerne i IPCC AR4.

Resultatet af Bali-konferencen og forhandlingerne om en klimaaftale for perioden efter 2012

Den fremtidige internationale klimaaftale er et centralt element i de globale bestræbelser på at løse problemerne med klimaændringer. Dette tema blev behandlet grundigt på temamødet i oktober 2007 og var hovedtemaet ved den 13. konference for parterne (COP 13) i FN's Konvention om Klimaændringer.

Ordføreren glæder sig over vedtagelsen af "Bali-handlingsplanen" og indledningen af formelle forhandlinger med henblik på en international klimaaftale for perioden efter 2012 samt andre vigtige beslutninger truffet af COP 13, navnlig vedrørende teknologi, tilpasningsfonden og skovfældning. Ordføreren glæder sig ligeledes over, at den australske regering for nylig har besluttet at ratificere Kyoto-protokollen.

I lyset af forhandlingerne i Bali understreger ordføreren den kinesiske regerings konstruktive holdning samt de forpligtelser, som udviklingslandene har indgået, om at gennemføre "afbødningsforanstaltninger, der passer til de enkelte lande, inden for bæredygtig udvikling, understøttet og muliggjort af teknologi, finansiering og kapacitetsopbygning på en målbar, rapporterbar og verificerbar måde."

Man skal dog huske på, at Parlamentet vil kommentere resultaterne af Bali-konferencen i en særlig beslutning, der skal vedtages på januar II-plenarmødet. Derfor indeholder denne betænkning ikke nogen specifikke bemærkninger til dette. Udviklingen i forhandlingerne om en klimaaftale for perioden efter 2012 vil blive undersøgt og vurderet i forbindelse med den endelige betænkning.

• [1]  Arbejdsdokumenterne, som blev udarbejdet af temalederne, samt eksperternes præsentationer og baggrundsdokumenterne for temamøderne, findes på udvalgets websted: http://www.europarl.europa.eu/activities/committees/hearingsCom.do?language=EN&body=CLIM
• [2]  Sammendrag af delegationsbesøgene samt andre relevante dokumenter findes på udvalgets websted:
  http://www.europarl.europa.eu/activities/committees/publicationsCom.do?language=EN&body=CLIM
• [3]  P6_TA(2007)0537.
• [4]  En sammenfatning af EP-delegationens arbejde ved COP 13 ligger sammen med de vigtigste beslutninger fra konferencen og andre relevante oplysninger på udvalgets websted:
  http://www.europarl.europa.eu/activities/committees/publicationsCom.do?language=EN&body=CLIM
• [5]  En sammenfatning af diskussionerne på det interparlamentariske møde kan findes på følgende link:
  http://www.europarl.europa.eu/webnp/cms/lang/en/pid/564
• [6]  Disse undersøgelser findes på følgende link på udvalgets websted:
  http://www.europarl.europa.eu/activities/committees/studies.do?language=EN
  Det eksisterende eksterne materiale vedrørende klimaændringer er blevet opstillet efter nøgletemaer af Europa-Parlamentets bibliotek efter CLIM-udvalgets temamøder. Dette materiale er tilgængeligt på EP's biblioteks websted:
  http://www.library.ep.ec/library-app/viewthemepage.action?id=66&pid=03-02-31

RESULTAT AF DEN ENDELIGE AFSTEMNING I UDVALGET

Dato for vedtagelse	1.4.2008
Resultat af den endelige afstemning	+: –: 0:	36 4 1
Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer	Liam Aylward, Etelka Barsi-Pataky, Johannes Blokland, John Bowis, Jerzy Buzek, Dorette Corbey, Chris Davies, Avril Doyle, Edite Estrela, Karl-Heinz Florenz, Matthias Groote, Rebecca Harms, Satu Hassi, Roger Helmer, Jens Holm, Romana Jordan Cizelj, Dieter-Lebrecht Koch, Marian-Jean Marinescu, Linda McAvan, Riitta Myller, Markus Pieper, Vittorio Prodi, Herbert Reul, María Sornosa Martínez, Csaba Sándor Tabajdi, Andres Tarand, Silvia-Adriana Ţicău, Antonios Trakatellis, Lambert van Nistelrooij, Åsa Westlund
Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere	Adamos Adamou, Inés Ayala Sender, Giulietto Chiesa, Elisa Ferreira, Catherine Guy-Quint, Fiona Hall, Werner Langen, Johannes Lebech, Caroline Lucas, Justas Vincas Paleckis, Paul Rübig