BETÆNKNING om EU-valgobservationsmissioner: mål, praksis og fremtidige udfordringer

9.4.2008 - (2007/2217(INI))

Udenrigsudvalget
Ordførere: Véronique De Keyser og José Ignacio Salafranca Sánchez-Neyra
Rådgivende ordfører(*):
Jürgen Schröder, Udviklingsudvalget
(*) Procedure med associerede udvalg - forretningsordenens artikel 47

Procedure : 2007/2217(INI)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb :  
A6-0138/2008

FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING

om EU-valgobservationsmissioner: mål, praksis og fremtidige udfordringer

(2007/2217(INI))

Europa-Parlamentet,

 der henviser til verdenserklæringen om menneskerettighederne og den internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder, særlig artikel 25,

 der henviser til den europæiske konvention til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder, til de OSCE-forpligtelser, der vedtoges i København i 1990 og under topmødet i Istanbul i 1999, hvor alle OSCE-stater forpligtede sig til at indbyde internationale observatører, og især Kontoret for Demokratiske Institutioner og Menneskerettigheder (ODIHR), til deres valg, til det afrikanske charter om menneskerettigheder og folkets rettigheder og til den amerikanske menneskerettighedskonvention,

 der henviser til erklæringen om principperne for international valgobservation og adfærdskodeksen for internationale valgobservatører, som man vedtog i FN i New York den 27. oktober 2005,

 der henviser til alle aftaler mellem EU og tredjelande og til de klausuler om menneskerettigheder og demokrati, der er indskrevet i disse aftaler,

 der henviser til EU-traktatens artikel 3, 6 og 11 og EF-traktatens artikel 3, 177, 179 og 181a,

 der henviser til Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, som blev proklameret i Strasbourg den 12. december 2007,

 der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1889/2006 af 20. december 2006 om oprettelse af et finansieringsinstrument til fremme af demokrati og menneskerettigheder på verdensplan[1] (EIDHR),

 der henviser til Kommissionens meddelelse af 11. april 2000 om EU-bistand til valghandlinger og valgovervågning,

 der henviser til sin beslutning af 15. marts 2001 om meddelelse fra Kommissionen om EU-bistand til valghandlinger og valgovervågning[2],

 der henviser til EU's retningslinjer for valgobservation[3] og EU's retningslinjer for fælles kriterier for udvælgelse af valgobservatører[4],

 der henviser til Rådets dokument om bistand til valghandlinger og valgovervågning[5],

 der henviser til sin beslutning af 25. april 2002 om Kommissionens meddelelse om, hvordan Den Europæiske Union kan medvirke til at fremme menneskerettigheder og demokratisering i tredjelande[6],

 der henviser til EU's årlige rapport om menneskerettighederne,

 der henviser til sine årlige betænkninger om menneskerettighederne i verden,

 der henviser til beslutningen af 21. november 2007 fra Den Blandede Parlamentariske Forsamling AVS-EU om valg og valgprocedurer i AVS- og EU-lande[7],

 der henviser til Formandskonferencens afgørelser af 8. november 2001 om nedsættelse af valgkoordineringsgruppen[8], af 12. maj 2005 om gennemførelsesbestemmelser for valgovervågningsmissioner[9], af 21. september 2006 om gennemførelsesbestemmelser for delegationernes virksomhed[10] og af 8. juni 2006 om retningslinjer for EP's valgovervågningsdelegationer[11],

 der henviser til de foreløbige erklæringer og endelige rapporter fra EU-valgobservationsmissioner og til rapporter fra dets valgobservationsdelegationer,

 der henviser til årsberetningerne fra valgkoordineringsgruppen,

 der henviser til forretningsordenens artikel 45,

 der henviser til betænkning fra Udenrigsudvalget og udtalelse fra Udviklingsudvalget (A6‑0138/2008),

A.  der henviser til, at valg skal organiseres i overensstemmelse med internationalt anerkendte normer,

B.  der henviser til, at enhver borger ifølge verdenserklæringen om menneskerettighederne har ret til frit at vælge repræsentanter ved hemmelige, periodiske og virkelige valg med almindelig og lige valgret, en ret, der også er forankret i alle andre vigtige internationale og regionale menneskerettighedsinstrumenter, og som desuden er en væsentligt del af ægte demokrati, som Den Europæiske Union i sine traktater har forpligtet sig til at respektere,

C.  der henviser til, at valgobservation bidrager til overordnet at fremme og beskytte grundlæggende menneskerettigheder og mere konkret borgerlige og politiske rettigheder, og at en ægte demokratisk valgproces forudsætter respekt for ytringsfriheden og frie medier, tilslutning til retsstatsprincippet, retten til at oprette politiske partier og konkurrere om offentlige embeder, ikke-diskrimination og lige rettigheder for alle borgere og andre grundlæggende menneskerettigheder og friheder, som alle OSCE-stater har forpligtet sig til at beskytte og fremme,

D.  der henviser til, at formålet med international valgobservation er at styrke valgprocedurens legitimitet, øge offentlighedens tillid til valghandlinger, forhindre valgsvindel og afsløre den, hvis den finder sted, samt foretage analyser, aflægge rapporter og fremsætte anbefalinger med henblik på forbedring af alle aspekter af valgprocessen i fuldt samarbejde med værtslandet, bilæggelse af eventuelle tvister og beskyttelsen af menneskerettighederne og demokrati i almindelighed,

E.  der henviser til, at valgobservation i nye og spirende demokratier har højeste prioritet for EU, der viser sit engagement ved at bistå nye demokratier og lande, der udvikler sig frem imod demokrati, med at opbygge solide demokratiske strukturer,

F.  der henviser til, at bekæmpelse af fattigdom, som er hovedmålsætningen for EU's udviklingspolitik, forudsætter participatorisk demokrati og ansvarlige, korruptionsfrie regeringer, således som det anførtes i den beslutning om AVS-EU-samarbejde omkring og deltagelse i valgprocedurerne i AVS-landene samt Den Paritetiske Forsamlings rolle, der blev vedtaget af Den Paritetiske Forsamling AVS-EU den 1. april 1999 i Strasbourg[12],

G.  der henviser til, at det understreges i partnerskabsaftalen mellem på den ene side medlemmerne af gruppen af stater i Afrika, Vestindien og Stillehavet og på den anden side Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater undertegnet i Cotonou den 23. juni 2000[13] (Cotonou-aftalen), at partnerskabet mellem AVS-staterne og EU aktivt skal bidrage til fremme af menneskerettighederne, demokratiseringsprocesser, konsolidering af retsstaten og god regeringsførelse,

H.  der henviser til, at der i 2005 i FN-regi blev vedtaget en erklæring om principperne for international valgobservation og en adfærdskodeks for internationale valgobservatører, og at disse er blevet godkendt af både Kommissionen og Parlamentet samt af 32 andre internationale statslige og ikke-statslige organisationer,

I.  der henviser til, at de principper, der lægges vægt på i den pågældende erklæring, omfatter fuld dækning, uafhængighed og upartiskhed, gennemsigtighed og offentlighed, professionalisme, analyse og rådgivning, respekt for værtslandets suverænitet, herunder nødvendigheden af at modtage en indbydelse til at observere, samarbejde mellem forskellige observatørorganisationer og ikke-legitimering af klart udemokratiske valgprocesser,

J.  der henviser til, at der siden vedtagelsen af Kommissionens ovennævnte meddelelse fra 2000 er indsat mere end 50 EU-valgobservationsmissioner i 32 lande i Afrika, Asien og Latinamerika; der henviser til, at det imidlertid er bemærkelsesværdigt, at der er indsat langt færre EU-valgobservationsmissioner i de sydlige Middelhavslande,

K.  der henviser til, at der under EDIHR er stillet mere end 30 millioner EUR årligt til rådighed for EU-valgobservationsmissioner,

L.  der henviser til, at et demokratisk valgt parlament i et givent land, hvor der er blevet afholdt valg, er af begrænset værdi, hvis den pågældende institution ikke har betydelig magt, men domineres af den udøvende magt,

M.  der henviser til, at visse fremtidige nøgleudfordringer endnu ikke er taget op i forbindelse med EU-valgobservation, eksempelvis den øgede betydning af elektronisk afstemning,

N.  der henviser til, at Kommissionens meddelelse af 11. april 2000 var et vendepunkt for EU's tilgang til valgobservation, idet den fastlagde en udførlig metode, der omfatter hele valgprocessen, fra optakten til valget til fasen efter valget, og som har vist sig at være en stor succes og har betydet, at EU er blevet en førende organisation inden for international valgobservation,

O.  der henviser til, at anvendelsen af EU-valgobservationsmissioner er et vigtigt element i EU's udenrigspolitik og navnlig sammen med støtte til valghandlinger udgør et væsentligt redskab til at yde valgbistand i forbindelse med EU's forpligtelse til at fremme værdierne demokrati, udvikling og fred,

P.  der henviser til, at vellykkede valg kun kan finde sted i sammenhæng med langsigtet rodfæstelse af demokratiske værdier, under hensyntagen til nødvendigheden af at opbygge en europæisk konsensus om fremme af demokrati, i et samfund, der omfatter undervisning af vælgerne og undervisning i medborgerskab, stærke mekanismer til opretholdelse af menneskerettigheder, eksistensen af et uafhængigt og pluralistisk civilsamfund og respekt for adskillelsen af den lovgivende og den udøvende magt

Q.  der henviser til, at valgobservation er en længerevarende proces, der omfatter tre perioder, nemlig optakten til valget, valgdagen og fasen efter valget, og at hver af disse perioder bør analyseres nøje og objektivt på grundlag af førstehåndsdata,

R.  der henviser til, at observationen af disse tre perioder ganske vist kan forestås af forskellige observatører, men at deres indsats skal være indbyrdes kompatibel og velkoordineret,

S.  der henviser til, at den ekstra gevinst ved, at nuværende og tidligere parlamentsmedlemmer deltager i valgobservation, er ubestridelig og supplerer det, der tilbydes af EU-valgobservationsmissioner, men at deres deltagelse alene ikke kan sikre en nøje vurdering af en valgproces,

T.  der henviser til, at Parlamentet spiller en vigtig rolle i EU-valgobservationsmissioner, eftersom et medlem af Europa-Parlamentet udpeges som chefobservatør, og en valgobservationsdelegation bestående af medlemmer af Europa-Parlamentet i de fleste tilfælde integreres fuldt ud i EU-valgobservationsmissionens struktur,

U.  der henviser til, at EU-valgobservationsmissionerne er nødt til at have en mere sammenhængende og udførlig opfølgning på såvel det tekniske som det politiske niveau,

V.  der henviser til, at det ganske vist er vigtigt at opretholde politikken med anvendelse af EU-valgobservationsmissioner under forhold, hvor det er muligt at løse opgaverne på en upartisk, omfattende måde, der er sikkerhedsmæssigt forsvarlig for det involverede personale, men at EU ikke må forholde sig tavs i forbindelse med afholdelsen af valg under omstændigheder, hvor sådanne forhold ikke eksisterer,

1.  er stadig fast besluttet på at bidrage til styrkelsen af demokratiske processer gennem et øget engagement i valgobservation, opfølgning af EU-valgobservationsmissioner og parlamentarisk kapacitetsopbygning;

2.  er af den opfattelse, at afholdelse af valg – absolut betragtet – ikke kan opfattes som eneste indikator for demokrati, men at valghandlinger ikke desto mindre har en positiv virkning på demokratiseringsprocessen – målt i forbedringer i de borgerlige rettigheder - under forudsætning af, at der sikres politisk pluralisme, forsamlings- og foreningsfrihed, ytringsfrihed, lige adgang til medierne, hemmelig afstemning og respekt for menneskerettighederne;

3.  understreger, at observation af valgene i nye og spirende demokratier fortsat skal prioriteres, eftersom disse stater generelt har størst fordel af international valgobservation og de deraf følgende anbefalinger;

4.  finder det beklageligt, at EU stadig mangler en samlet fælles strategi til fremme af demokrati, og tilskynder alle EU-institutioner og medlemsstaterne til at blive ved med at arbejde for at gøre det muligt at vedtage en sådan strategi; henstiller i denne henseende indtrængende til alle EU-institutioner og medlemsstaterne, at man bliver enig om at etablere europæisk konsensus om demokrati;

5.  mener i lyset heraf, at valgobservation kun er et første skridt hen imod demokrati, og at denne indsats skal suppleres af andre tilstrækkeligt finansierede aktiviteter samt aktiviteter efter valget til fremme af demokrati, navnlig ved kapacitetsopbygning til gavn for de nationale parlamenter, politiske partier, den offentlige forvaltning, ikke-statslige aktører og civilsamfundet og ved fremme af menneskerettighederne og god regeringsførelse; anmoder derfor om, at Kommissionens budgetloft på ca. 25 % af EIDHR til EU-valgobservationsmissioner fastholdes over den syvårsperiode, der er dækket af de finansielle overslag 2007-2013; anmoder Kommissionen om inden for denne budgetramme at afsætte bevillinger til forberedende aktiviteter i forventningen om valg, herunder oplæring af lokale valgkontrollører, uddannelse af vælgerne og andre aktiviteter, der er vigtige for etableringen af frie og retfærdige valg på længere sigt;

6.  roser OSCE's Kontor for Demokratiske Institutioner og Menneskerettigheder (ODIHR), hvis pionerarbejde i høj grad har været en inspiration for EU's valgobservationsmetode;

7.  bekræfter, at ODIHR's valgobservatørmissioner spiller en vigtig rolle i OSCE-området, hvor EU som regel ikke udsender valgobservatører; roser ODIHR for kvaliteten af organisationens arbejde, som har været en klar inspiration for EU's valgobservationsmetode, og dens overholdelse af høje normer for gennemsigtighed og uafhængighed; udtrykker sin bekymring over udtalelser og reaktioner fra nogle af OSCE-staterne, som sætter spørgsmålstegn ved ODIHR's mandat og underminerer effektiviteten, finansieringen og uafhængigheden af ODIHR's missioner; opfordrer OSCE-staterne og Det Europæiske Råd, til at fastholde ODIHR’s position som det øverste valgovervågningsorgan i OSCE-området; beklager især, at nogle OSCE-stater for nylig har indført restriktioner for varigheden af valgobservationsmissionerne og nægter at udstede eller forsinker udstedelsen af visa til observatører, hvilket har gjort det umuligt for ODIHR at varetage sit mandat;

8.  glæder sig over EU-valgobservationsmissionernes positive resultater med hensyn til styrkelse af de demokratiske processer, større respekt for menneskerettighederne, de grundlæggende frihedsrettigheder, god regeringsførelse og retsstaten og navnlig styrkelse af valgprocesserne rundt om i verden;

9.  minder om konklusionerne fra seminaret mellem Kommissionen og Parlamentet den 11. september 2007 om, at EU's valgobservationsmissioner på grund af metode, identitet og synlighed fortsat skal arbejde uafhængigt af andre internationale og nationale observatører; mener dog ikke, at dette udelukker et regelmæssigt og tæt samarbejde med andre observatørorganisationer på stedet eller yderligere EU-støtte til kapacitetsopbygning i nationale og regionale observationsorganisationer;

10.  fremhæver EU's succesfulde metode, men opfordrer Kommissionen til at forbedre den yderligere og ajourføre den gennem inddragelse af etableret praksis og håndtering af nye udfordringer;

11.  understreger, at succesen har gjort EU til en førende organisation inden for international valgobservation, og at EU-valgobservationsmissionernes fokus på professionalisme i høj grad bidrager til udviklingen af et stort antal højt kvalificerede og erfarne valgeksperter; understreger desuden, at professionalismen hos EU-valgobservationsmissionerne øger EU’s bidrag til at befæste en vedvarende bevidsthed om de forskellige elementer, der udgør en demokratisk valgproces; mener i denne forbindelse, at det kunne overvejes at udnytte den erfaring, tidligere medlemmer af Europa-Parlamentet har gjort som korttids- og langtidsobservatører;

12.  opfordrer Kommissionen til at træffe passende foranstaltninger til yderligere at styrke hensigtsmæssig deltagelse af civilsamfundets organisationer og de lokale observatører i valgprocesser;

13.  understreger vigtigheden af, at EU's korttids- og langtidsobservatører ikke udviser en adfærd, som lokalbefolkningen kunne opfatte som nedladende, overlegen eller respektløs over for den lokale kultur; mener, at EU's observatører i den forbindelse, og hvor det er hensigtsmæssigt, bør slutte sig til de lokale observatører;

14.  glæder sig over den veletablerede praksis med at udpege medlemmer af Europa-Parlamentet til chefobservatører for EU-valgobservationsmissioner; opfordrer til, at udnævnelsesprocessen gøres klar og gennemsigtig for at sikre chefobservatørens troværdighed, og understreger, at de, selv om de under deres mandats varighed arbejder tæt sammen med Kommissionen og andre EU-institutioner, altid bør opretholde en klar og veldefineret uafhængighed uden indblanding fra nogen side;

15.  glæder sig over den ligestillingspolitik, der som led i denne metode føres i forbindelse med udvælgelsen af observatører, herunder chefobservatøren, uanset missionens vanskelighed;

16.  har den holdning, at kendskab til sproget i det land, hvor valgene holdes (f.eks. spansk i Bolivia), bør være et vejledende kriterium ved udnævnelsen af observatører, eftersom evnen til at kommunikere direkte med lokalbefolkningen gør det nemmere for observatørerne at blive fuldt fortrolig med den samfundsmæssige og politiske situation i landet;

17.  har den holdning, at observatørerne i perioden op til valget, efter møder med kandidaterne og valgkommissionens embedsmænd, bør kunne møde andre grupper i det land, hvor valgene afholdes;

18.  glæder sig over sine valgobservationsdelegationers positive erfaringer i forbindelse med EU-valgobservationsmissionerne, som de yder et vigtigt bidrag til, idet de giver konklusionerne legitimitet og gør dem mere synlige og mere acceptable, men understreger, at disse konklusioners troværdighed afhænger af en nøje anvendelse af metoden under hele observationsprocessen;

19.  hilser den indsats velkommen, som sammenslutningen af tidligere medlemmer af Europa-Parlamentet har gjort ved sammen med tidligere medlemmer af det canadiske parlament og den amerikanske sammenslutning af tidligere kongresmedlemmer at grundlægge det internationale institut for valgobservatører; bemærker, at medlemmer af det internationale institut for valgobservatører har overvåget en række valg, og påpeger desuden, at alle nuværende medlemmer af Europa-Parlamentet en dag vil blive tidligere medlemmer, og at deres ekspertise vil være uvurderlig for den videre udvikling af den demokratiske proces;

20.  opfordrer alle medlemmer af Europa-Parlamentet, som deltager i valgobservationsdelegationer, til at blive ved med at følge de retningslinjer, der er fastsat for sådanne delegationer; understreger vigtigheden af "adfærdskodeksen" for valgobservatører, der også gælder for Europa-Parlamentets medlemmer (MEP'er);

21.  anerkender, at der ved en række lejligheder har manglet medlemmer i Europa-Parlamentets observationsdelegation, og konkluderer, at det i sådanne tilfælde kan anses for nyttigt at supplere med tidligere medlemmer for at gøre delegationen fuldtallig; henstiller indtrængende til de ansvarlige politiske myndigheder i Europa-Parlamentet at følge dette forslag op;

22.  understreger, at observationsdelegationer fra de politiske grupper ikke repræsenterer Parlamentet, og opfordrer disse delegationer til at afholde sig fra at foretage handlinger, der kunne underminere Europa-Parlamentets valgobservationsdelegationers og EU-valgobservationsmissionernes troværdighed og synlighed;

23.  bemærker, at koordinationen mellem EU-institutionerne og inden for Kommissionen generelt har været god; finder det imidlertid beklageligt, at den i nogle tilfælde har lidt under en alvorlig mangel på sammenhæng, der kalder på forbedring;

24.  understreger navnlig vigtigheden af at koordinere alle offentlige udtalelser vedrørende EU-valgobservationsmissionernes resultater og undgå, at der udsendes udtalelser, inden EU-valgobservationsmissionen fremsætter sin foreløbige udtalelse, og understreger pressekonferencers vigtige rolle i forhold til synlighed og troværdighed, eftersom det er her, de foreløbige udtalelser første gang fremsættes; opfordrer til, at både presseudtalelser og rapporter om resultater frigives efter et tidsskema, der tager den valgmæssige følsomhed på stedet i betragtning;

25.  foreslår med henblik på at forbedre forholdet mellem Parlamentet og Rådet, at Rådet deltager i valgkoordinationsgruppens møder, og at Parlamentet får observatørstatus ved møder i Rådets arbejdsgruppe om menneskerettigheder (COHOM);

26.  opfordrer Kommissionen til under forhandlingen af associeringsaftaler eller strategiske partnerskaber at overveje, hvordan der kan tages højde for muligheden for at observere valgprocesser i de sydlige Middelhavslande og lande i Mellemøsten;

27.  mener, at en effektiv og resultatorienteret opfølgning af EU-valgobservationsmissioner fortsat er den vigtigste udfordring at tage op, at der bør skelnes mellem teknisk og politisk opfølgning, og at alle EU-institutioner og medlemsstaterne bør inddrages på alle niveauer i opfølgningen;

28.  foreslår, at gennemførelsen af anbefalingerne fra EU-valgobservationsmissionerne følges tæt op, især hvor der ikke ydes valgbistand;

29.  anmoder alle EU-institutioner, især Rådet, og medlemsstaternes regeringer, om at inddrage resultaterne og anbefalingerne fra EU-valgobservationsmissionerne i deres politiske dialog med de berørte lande og i deres henvendelser, erklæringer, resolutioner, udtalelser og yderligere tiltag;

30.  opfordrer især Kommissionen til at inkludere EU-valgobservationsmissionernes anbefalinger i alle handlingsplaner i forbindelse med lande omfattet af den europæiske naboskabspolitik, hvor der indsættes valgobservationsmissioner;

31.  opfordrer Kommissionen til at anvende disse henstillinger fuldt ud og i et langsigtet perspektiv, når den udarbejder landestrategidokumenterne/de årlige handlingsprogrammer under Den Europæiske Udviklingsfond og under EU's eksterne finansieringsinstrumenter, særlig Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1905/2006 af 18. december 2006 om oprettelse af et instrument til finansiering af udviklingssamarbejde[14] og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1638/2006 af 24. oktober 2006 om almindelige bestemmelser om oprettelse af et europæisk naboskabs- og partnerskabsinstrument[15];

32.  fordømmer tidligere eksempler på, at der ikke er blevet givet udtryk for nogen holdningsændring over for lande, hvis valgproces er blevet stærkt kritiseret af EU-valgobservationsmissioner; finder det på den anden side beklageligt, at demokratiske valg ikke altid legitimeres af EU, og mener, at denne manglende konsekvens undergraver den spæde idé om demokrati i disse lande og EU's image;

33.  opfordrer Kommissionen til nøje at vurdere resultaterne af enhver EU-valgobservationsmission, tage ved lære af erfaringerne herfra og tydeligt tilkendegive hver enkelt missions metodiske begrænsninger i sine endelige rapporter; opfordrer desuden Kommissionen til at gøre alt, hvad den kan for at sikre, at der ikke sættes spørgsmålstegn ved EU-valgobservationsmissionernes demokratiske resultater (metodologi, teknisk praksis, budgetmidler, valgstruktur m.v.) og at de ikke går i glemmebogen, når først valgprocessen er afsluttet;

34.  anmoder Kommissionen om at undersøge muligheden for at anvende specialiserede missioner til at følge visse nøgleaspekter af valgprocessen såsom udarbejdelse af udkast til de lovgivningsmæssige rammer for valget, vælgerregistrering og håndtering af klager og appeller efter valget, hvilket i nogle tilfælde kun delvist er omfattet af EU-valgobservationsmissionernes opgaver;

35.  anbefaler etableringen af en politisk dialog i tilfælde, hvor anbefalingerne fra EU-valgobservationsmissionerne ikke følges;

36.  foreslår på linje med ovenstående, at Europa-Parlamentet bør være til stede ved åbningen af et nyt parlament, hvis valg er blevet overvåget, og at samarbejdet med et sådant nyvalgt parlament bør styrkes;

37.  anbefaler, at der iværksættes en specifik strategi til støtte af nye parlamenter valgt på demokratisk vis med henblik på en varig styrkelse af demokratiet, retsstaten og god regeringsførelse;

38.  foreslår, at Parlamentet med henblik herpå undersøger, hvordan man kan hjælpe nyvalgte parlamenter med at udføre deres arbejde, med særligt fokus på udviklingslandene;

39.  foreslår Kommissionen at udvikle andre mekanismer til overvågning af valgprocesser i de tilfælde, hvor det ikke er muligt at indsætte en komplet EU-valgobservationsmission; opfordrer Kommissionen og Rådet til at være parat til i rette tid at fremsætte stærke offentlige udtalelser i forbindelse med valgene under sådanne omstændigheder;

40.  er af den opfattelse, at bistand til valghandlinger med hensyn til teknisk opfølgning er den nødvendige langsigtede strategiske indsats, der gennem hele valgproceduren fungerer bedst sammen med EU-valgobservationsmissionerne, og mener, at der bør lægges særlig vægt på at styrke valgforvaltningsorganers uafhængighed og legitimitet samt understøtte etableringen af en permanent valgkommission frem for en ad hoc-valgkommission;

41.  understreger, at Parlamentet som den demokratisk valgte EU-institution vil spille en særlig rolle i den politiske opfølgning af EU-valgobservationsmissionerne og navnlig i forbindelse med parlamentarisk kapacitetsopbygning;

42.  slår til lyd for, at der – når det er praktisk muligt – tages størst mulige hensyn til den merværdi, der er forbundet med høring, samarbejde og videndeling mellem Parlamentet og parlamentariske AVS-delegationer og ‑missioner, i den bredere kontekst af EU's foranstaltninger udadtil og i forbindelse med andre nationale og internationale observationsmissioner; foreslår, at der nedsættes arbejdsgrupper med henblik på som led i den nye EU-Afrikastrategi at gøre det muligt for partnerne i Den Afrikanske Union at drage fordel af EU's valgobservationsekspertise og -erfaring, på samme måde som EU har draget fordel af ODIHR/OSCE’s arbejdsmetoder og erfaring;

43.  opfordrer til en analyse af de betingelser, hvorunder fælles valgobservationsdelegationer udpeget for en kort periode kunne organiseres med deltagelse af medlemmer fra Den Blandede Parlamentariske Forsamling AVS-EU, Den Parlamentariske Forsamling for Euro-Middelhavs-partnerskabet (EMPA) og Den Euro-Latinamerikanske Parlamentariske Forsamling (EuroLatPA);

44.  anbefaler regelmæssig indsættelse af fælles AVS-EU-observationsmissioner i forbindelse med valg inden for EU;

45.  mener, at elektronisk afstemning allerede spiller og i stigende grad vil komme til at spille en afgørende rolle i valgprocesserne, og vil afføde en ny slags valgsvindel; henstiller indtrængende til Kommissionen, at der træffes behørige foranstaltninger for at gøre sådanne afstemninger pålidelige, og at observatørerne oplæres ordentlig til dette formål;

46.  opfordrer til, at Parlamentet vedtager en årlig betænkning om EU’s valgobservationsmissioner;

47.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, medlemsstaternes regeringer og parlamenter, formændene for Den Blandede Parlamentariske Forsamling AVS-EU, formanden for Den Parlamentariske Forsamling for Euro-Middelhavs-partnerskabet (EMPA), formændene for Den Euro-Latinamerikanske Parlamentariske Forsamling (EuroLatPA), formanden for Europarådets parlamentariske forsamling, formanden for OSCE’s parlamentariske forsamling og direktøren for Kontoret for Demokratiske Institutioner og Menneskerettigheder (ODIHR).

  • [1]  EUT L 386 af 29.12.2006, s. 1.
  • [2]  EFT C 343 af 5.12.2001, s. 270.
  • [3]  Rådets afgørelse 9262/98 - PESC 157 - COHOM 6, 3.6.1998.
  • [4]  Rådets afgørelse 8728/99 - PESC 165 - COHOM 4, 28.5.1999.
  • [5]  Rådsdokument 9990/01 - PESC 236 - DEVGEN 103 - COHOM 17, 26.6.2001.
  • [6]  EUT C 131 E af 5.6.2003, s. 147.
  • [7]  AVS-EU/100.123/07/fin.
  • [8]  PE 309.025/BUR.
  • [9]  PE 349.329/CPG/DEF.
  • [10]  PE 375.270/CPG/Rev1.
  • [11]  PE 375.117/CPG.
  • [12]  EFT C 271 af 24.9.1999, s. 57.
  • [13]  EFT L 317 af 15.12.2000, s. 3.
  • [14]  EUT L 378 af 27.12.2006, s. 41.
  • [15]  EUT L 310 af 9.11.2006, s. 1.

1.  BEGRUNDELSE

EU-valgobservationsmissioner: mål, praksis og fremtidige udfordringer

Indledning

Valg alene er ikke ensbetydende med demokrati, men de er en væsentlig del af ethvert demokratisk system, og samtidig er de en af de grundlæggende menneskerettigheder. International valgobservation er et af de redskaber, der anvendes til at støtte valgprocesser i forbindelse med fremme af demokrati, og dens ekstraordinære udvikling i de senere år har ført til vedtagelsen af erklæringen om principperne for international valgobservation (herefter benævnt "erklæringen"), som blev godkendt af Kommissionen i november 2005 og af Parlamentet i maj 2007.

EU begyndte at udsende valgobservatører i forbindelse med det første flerpartivalg til parlamentet i Rusland i 1993 og fortsatte sin indsats op gennem 1990'erne. Det var imidlertid først, da Kommissionen fremlagde sin meddelelse om EU-bistand til valghandlinger og valgovervågning i 2000, at der blev indført en omfattende valgobservationsmetode. Denne meddelelse blev behandlet og godkendt af Parlamentet i dets beslutning fra marts 2001, hvori det også fremsatte forslag til hovedlinjerne i sit engagement på området.

EU-valgobservationsmissioner og EU's udenrigspolitik

Fremme af demokrati er et centralt mål i EU's udenrigspolitik, og EU-valgobservationsmissioner har vist sig at være et yderst succesfuldt redskab i den henseende. Succesen har ikke blot gjort EU til en førende organisation inden for international valgobservation, men har også i høj grad øget Unionens prestige som global aktør. Imidlertid har EU beklageligvis endnu ikke været i stand til at vedtage en fælles strategi til fremme af demokrati uden for Unionen. Manglen på en sådan strategi begrænser tydeligvis effektiviteten af EU-valgobservationsmissionerne. Det er derfor afgørende, at alle EU-institutioner og medlemsstaterne bliver ved med at arbejde for vedtagelsen af en udførlig EU-strategi til fremme af demokrati.

Det forekommer at være lige så vigtigt ikke at fokusere alt for ensidigt på valgobservation. Valg er et væsentligt, men ikke det eneste element i et demokrati. Der bør efterlades tilstrækkelig plads og finansiering til at kunne gennemføre aktiviteter, der har til formål at styrke andre aspekter af den demokratiske styreform. I lyset heraf bør den etablerede praksis med at begrænse udgifterne til EU-valgobservationsmissioner til 25 % af EIDHR-budgettet, hvilket svarer til ca. EUR 40 mio. årligt, fastholdes.

Metode

Kommissionens meddelelse om EU-bistand til valghandlinger og valgovervågning var i høj grad inspireret af metoden hos OSCE/ODIHR, som var en af de første organisationer, der seriøst overvejede professionelt ledet valgobservation. I dag har begge organisationer ikke blot den samme tilgang til valgobservation, de arbejder også tæt sammen og har nydt godt af hinandens ekspertise og observatører.

I denne fælles tilgang anses valgobservation som en længerevarende proces, der går langt ud over selve valgdagen og omfatter faserne før og efter valget. EU-metoden er desuden i høj grad i tråd med principperne i "erklæringen". EU udsender kun observatører efter invitation fra værtslandet. EU-valgobservationsmissioner sikrer fuld dækning og vurdering af valget og er uafhængige og upartiske. Derudover har EU-valgobservationsmissioner en høj grad af gennemsigtighed og offentlighed, og de sikrer pålidelige analyser og råd. EU forsøger også at skabe et godt samarbejde med andre organisationer, der deltager i valgobservation.

Endvidere sendes der ikke nogen EU-valgobservationsmission til et land under forhold, der sandsynliggør, at missionens tilstedeværelse vil blive tolket som en legitimering af en tydeligvis udemokratisk valgproces. Det var eksempelvis tilfældet med valget i Pakistan i 2008, hvor EU afviste at sende en EU-valgobservationsmission, så længe den undtagelsestilstand, som præsident Musharraf havde erklæret, ikke blev ophævet. EU-valgobservationsmissioner ledes af veluddannede, erfarne fagfolk og bidrager dermed i høj grad til udviklingen af højt kvalificerede valgeksperter.

Kommissionen har endvidere indført en praksis med at udpege et medlem af Europa-Parlamentet som chefobservatør for EU-valgobservationsmissioner, hvilket i væsentlig grad er med til at sikre missionerne et forsvarligt lederskab og synlighed. Chefobservatørerne bør samarbejde med Kommissionen, andre EU-institutioner og missionens medlemmer under hele deres mandat. De bør imidlertid opretholde en klar og veldefineret uafhængighed uden indblanding fra nogen side.

EU har også fulgt en ligestillingspolitik for sine EU-valgobservationsmissioner, navnlig i forbindelse med udvælgelsen af observatører, herunder chefobservatøren, uanset missionens vanskelighed. Dette må ses som et meget positivt træk.

Alt i alt kan EU's valgobservationsmetode betragtes som en stor succes. Kommissionens meddelelse, som metoden er baseret på, er imidlertid allerede otte år gammel. Kommissionen bør overveje at revidere og ajourføre meddelelsen, så den kommer til at omfatte etableret praksis, blandt andet den, der er baseret på "erklæringen", og bliver i stand til at håndtere fremtidige udfordringer.

Parlamentets rolle

Med hensyn til sin interne organisering oprettede Parlamentet i november 2001 valgkoordinationsgruppen, som er ansvarlig for at koordinere alle valgobservationsaktiviteter og fastsætte prioriteterne for valgobservation.

I Kommissionens meddelelse tilsigtes det at give Parlamentet, EU's folkevalgte organ, en særlig rolle. Dets inddragelse i denne politik giver EU-valgobservationsmissionerne en ekstra politisk værdi, der styrker deres synlighed og øger mediernes og offentlighedens opmærksomhed. Det er i høj grad i forbindelse med længerevarende missioner, at Parlamentet bør sende sine valgobservationsdelegationer, eftersom det kun er sådanne missioner, der kan sikre en omfattende og nøje vurdering af en valgproces.

Europa-parlamentsmedlemmernes rolle afviger imidlertid nødvendigvis fra andre korttidsobservatørers rolle, fordi Europa-parlamentsmedlemmerne som folkevalgte sikrer et særligt perspektiv og erfaring, der kan medvirke til en omhyggelig politisk vurdering af en given valgproces.

Alt i alt er erfaringen med Parlamentets inddragelse i EU-observationsmissionerne yderst positiv, men nogle aspekter kan stadig forbedres. Et meget vigtigt aspekt er deltagende Europa-parlamentsmedlemmers utilstrækkelige overholdelse af de retningslinjer, som Formandskonferencen har fastsat. Der har tidligere været uheldige eksempler på Europa-parlamentsmedlemmer, som manglede den nødvendige upartiskhed, der kræves af en valgobservatør. Fremover bør de Europa-parlamentsmedlemmer, som ønsker at deltage i disse delegationer, nøje følge de fastlagte retningslinjer.

Et i stigende grad kontroversielt aspekt er den rolle, som observationsdelegationer fra Parlamentets politiske grupper spiller. Mens de politiske grupper frit kan sende delegationer af sted for at observere valg i tredjelande og følge deres egen dagsorden, bør deres aktiviteter ikke underminere Europa-Parlamentets officielle valgobservationsdelegationers og EU-valgobservationsmissionernes troværdighed og synlighed.

Interinstitutionelle forbindelser

EU-valgobservationsmissionerne ledes under fællesskabssøjlen og involverer således alle EU-institutioner og medlemsstater, inklusive Kommissionens delegationer og medlemsstaternes diplomatiske missioner i værtslandene. Kommissionen spiller en førende rolle i denne politik og er ansvarlig for at planlægge og gennemføre EU-valgobservationsmissionerne. Rådet høres gennem COHOM, de geografiske arbejdsgrupper og Menneskerettighedskomitéen, og Parlamentets høres gennem valgkoordinationsgruppen.

Samlet set har EU-koordinationen generelt været god. Et godt eksempel er afholdelsen af fælles konferencer og seminarer, f.eks. det fælles seminar for Kommissionen og Parlamentet om EU-valgobservation i september 2007.

EU-koordinationen har imidlertid tidligere lidt under en alvorlig mangel på sammenhæng. Et vigtigt aspekt er behovet for at koordinere alle offentlige udtalelser vedrørende resultaterne af EU-valgobservationsmissioner, eftersom udtalelserne har en afgørende betydning for missionernes effektivitet, troværdighed og synlighed. I den forbindelse er pressekonferencerne, hvor udtalelser om foreløbige resultater bør fremsættes første gang, blevet udpeget som et afgørende øjeblik. Dette har beklageligvis ikke altid været tilfældet. EU-valgobservationsmissionen i Togo i 2007 blev eksempelvis alvorligt undermineret, da Kommissionen udsendte en pressemeddelelse med kommentarer om valget, nogle få timer inden den officielle pressekonference fandt sted i Lomé.

Endvidere bør høringer mellem institutionerne styrkes. Navnlig bør Rådet regelmæssigt deltage i valgkoordinationsgruppens møder, og Parlamentet bør tildeles status som iagttager i COHOM.

Opfølgning

Utilstrækkelig og endog inkonsekvent opfølgning af EU-valgobservationsmissioner opleves fortsat i mange tilfælde og begrænser tydeligvis missionernes virkning og effektivitet. I det lys har tidligere eksempler vist, at EU's og medlemsstaternes indstilling over for stater, hvis valgprocesser er blevet alvorligt kritiseret af en EU-valgobservationsmission, har været uændret. Et beklageligt eksempel var valget i Etiopien i 2005, hvor EU efter valget undlod at påberåbe sig Cotonou-aftalens artikel 96 trods voldelig undertrykkelse af oppositionen og omfattende anholdelser.

Samtidig er valgprocesser, der af EU-valgobservationsmissioner blev opfattet som demokratiske og i tråd med internationale standarder, blevet kritiseret af EU og medlemsstaterne. Dette var tilfældet med parlamentsvalgene på Vestbredden og i Gaza i 2006.

Disse uoverensstemmelser er dybt beklagelige og underminerer kraftigt den spæde idé om demokrati i disse lande samt EU's image som global aktør. Opfølgningen er derfor fortsat den største udfordring, der skal løses, og i den forbindelse er det nødvendigt med en klar skelnen mellem teknisk og politisk opfølgning.

For det første kan nogle valgaspekter ikke behandles fuldt ud under den nuværende model. Udarbejdelsen af udkast til de lovgivningsmæssige rammer, vælgerregistrering og håndtering af klager og appeller kan ikke altid behandles på udførlig vis af en EU-valgobservationsmission, der er udsendt i ca. tre måneder. For at løse dette problem bør Kommissionen udarbejde en standardprocedure og udsende specialiserede missioner, der kan analysere disse særlige aspekter af valgprocessen.

Med hensyn til teknisk opfølgning er bistand til valghandlinger fortsat den form for langsigtet strategisk indsats, der under hele valgproceduren fungerer bedst sammen med EU-valgobservationsmissionerne. I lyset heraf har EU ud over observation lagt kraftig vægt på bistandsmetoden, som Unionen har investeret betydeligt flere midler i, nemlig over EUR 400 mio. siden 2000. Der skal i den forbindelse rettes særlig opmærksomhed mod styrkelsen af de uafhængige og troværdige valgforvaltningsorganer, eftersom de spiller en væsentlig rolle med hensyn til at øge den offentlige tillid til valgene og kan være med til at nedbringe volden efter valghandlinger.

I nogle tilfælde er den grundlæggende årsag til dårlig valgpraksis imidlertid snarere politisk end teknisk. Det er i disse tilfælde, at opfølgning på politisk plan kan få betydning, og at alle institutioner bør sende et fælles koordineret budskab.

Rådet og Kommissionen bør inddrage EU-valgobservationsmissionernes resultater i deres politiske dialoger med de berørte lande og bør ikke undlade at henvise til disse resultater i deres erklæringer og udtalelser. Parlamentet bør til gengæld fortsat indarbejde resultaterne i sine beslutninger. En positiv oplevelse i den forbindelse var Parlamentets og Rådets øjeblikkelige udtalelser straks efter det kenyanske valg i 2007, hvor de i høj grad henviste til EU-valgobservationsmissionens resultater.

Det står endvidere klart, at et demokratisk parlamentsvalg er af begrænset værdi, hvis de valgte institutioner ikke nyder nogen væsentlige beføjelser og er domineret af den udøvende magt. I det lys bør Parlamentet være fast besluttet på at spille en vigtig rolle i forbindelse med opbygningen af parlamentariske institutioner.

Endnu en vigtig udviklingsretning for den fremtidige praksis bør være organiseringen af fælles valgobservationsdelegationer med deltagelse af medlemmer fra Den Blandede Parlamentariske Forsamling AVS-EU, EMPA og EuroLatPA. Det ville styrke den gensidige forståelse, lette udvekslingen af ekspertise og styrke den parlamentariske kapacitetsopbygning.

UDTALELSE fra Udviklingsudvalget(*) (4.3.2008)

til Udenrigsudvalget

om EU-valgobservationsmissioner: mål, praksis og fremtidige udfordringer
(2007/2217(INI))

Rådgivende ordfører(*): Jürgen Schröder

(*) Procedure med associerede udvalg - forretningsordenens artikel 47

FORSLAG

Udviklingsudvalget opfordrer Udenrigsudvalget, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:

A. der henviser til, at bekæmpelse af fattigdom, som er hovedmålsætningen i EU's udviklingspolitik, forudsætter participatorisk demokrati og ansvarlige, korruptionsfrie regeringer, således som det anføres i den beslutning om AVS-EU-samarbejde omkring og deltagelse i valgprocedurerne i AVS-landene samt Den Paritetiske Forsamlings rolle, der blev vedtaget af Den Paritetiske Forsamling AVS-EU den 1. april 1999 i Strasbourg[1],

B. der henviser til, at det understreges i partnerskabsaftalen mellem på den ene side medlemmerne af gruppen af stater i Afrika, Vestindien og Stillehavet og på den anden side Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater undertegnet i Cotonou den 23. juni 2000[2] (Cotonou-aftalen), at partnerskabet mellem AVS-staterne og EU aktivt støtter "fremme af menneskerettighederne, demokratiseringsprocesser, konsolidering af retsstaten og god regeringsførelse",

1. er af den opfattelse, at afholdelse af valg - absolut betragtet - ikke kan opfattes som eneste indikator for demokrati, men at valghandlinger ikke desto mindre har en positiv virkning for demokratiseringsprocessen - målt ud fra forbedringer i de borgerlige rettigheder - under forudsætning af, at der sikres politisk pluralisme, forsamlings- og foreningsfrihed, ytringsfrihed, lige adgang til medierne, hemmelig afstemning og respekt for menneskerettighederne;

2. understreger, at EU's valgobservationsmissioner kun kan betragtes som et fuldt udviklet redskab for EU's aktion udadtil, hvis de er strukturelt forbundet med en samlet EU-aktion, som er rettet mod et bestemt land eller område, og hvis alle EU's eksterne politikker er i tråd med målsætningen om demokratisering og institutionsopbygning; understreger, at det ligeledes er vigtigt, at missionerne forberedes, bl.a. med hensyn til observatørernes uddannelse, og opfølges, bl.a. med hensyn til overvågningen af, i hvilken grad den lokale regering tager højde for EU's valgobservationsmissions henstillinger, på passende måde;

3. understreger, at EU's valgobservationsmissioner skal være uafhængige og professionelle; understreger, at EU's valgobservationsmissioner frit skal kunne udføre deres arbejde uden at være udsat for politisk pres eller indblanding fra Kommissionen eller medlemsstaterne; bemærker, at EU's valgobservationsmission bedømmer en valgproces og ikke et valgresultat; understreger, at EU's valgobservationsmissioner bør forblive adskilt fra og holdes separat fra EU's diplomatiske aktiviteter før og efter et valg;

4. understreger vigtigheden af, at EU's kort- og langtidsobservatører ikke udviser en adfærd, som lokalbefolkningen kunne opfatte som nedladende, overlegen eller respektløs over for den lokale kultur; understreger, at EU's observatører i den forbindelse, og hvor det er hensigtsmæssigt, bør slutte sig til de lokale observatører;

5. mener, at spørgsmålet om opfølgning af valgobservationsmissioner i praksis kan løses ved at sikre, at henstillingerne i de endelige beretninger, som udarbejdes af de udsendte delegationer i tilslutning til valgene, tilgodeses tilstrækkeligt, når der tages stilling til, på hvilke konkrete områder et givet land skal modtage EU-støtte; anmoder Kommissionen om at anvende disse henstillinger fuldt ud og i et langsigtet perspektiv, når den udarbejder landestrategidokumenterne/de årlige handlingsprogrammer under Den Europæiske Udviklingsfond og under EU's eksterne finansieringsinstrumenter, nærmere betegnet Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1905/2006 af 18. december 2006 om oprettelse af et instrument til finansiering af udviklingssamarbejde[3] og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1638/2006 af 24. oktober 2006 om almindelige bestemmelser om oprettelse af et europæisk naboskabs- og partnerskabsinstrument[4];

6. er af den klare overbevisning, at EU's valgovervågning kun kan være effektiv, hvis den går hånd i hånd med hensigtsmæssige, langsigtede udviklingspolitikker og med konsekvent og omfattende EU-støtte til styrkelse af de demokratiske, politiske redskaber, navnlig ved kapacitetsopbygning til gavn for de nationale parlamenter, politiske partier, den offentlige forvaltning, ikke-statslige aktører og civilsamfundet og ved fremme af menneskerettighederne og god regeringsførelse;

7. anbefaler, at der iværksættes en specifik strategi for at støtte nye parlamenter valgt på demokratisk vis med henblik på en varig styrkelse af demokratiet, retsstaten og god regeringsførelse;

8. foreslår, at Parlamentet i tråd med ovennævnte punkt undersøger, hvordan man kan hjælpe nyvalgte parlamenter med at udføre deres arbejde, med særligt fokus på udviklingslandene;

9. påskønner det gode samarbejde, der eksisterer mellem Parlamentet og Kommissionen vedrørende valgobservation, og understreger vigtigheden af "adfærdskodeksen" for valgobservatører, der også gælder for Europa-Parlamentets medlemmer (MEP'er); ønsker, at der findes frem til hensigtsmæssige redskaber, som gør det muligt yderligere at styrke MEP'ernes rolle i EU's valgovervågning som følge af deres demokratiske legitimitet og deres særlige ekspertise, og yderligere at udbygge samarbejdet mellem institutionerne og medlemsstaterne, mellem institutionerne indbyrdes og mellem EU's valgobservationsmissioner og andre nationale og internationale observationsmissioner, for at de alle i stigende grad taler med én stemme og dermed giver valgresultaternes budskab større vægt;

10. slår til lyd for, at der – når det er praktisk muligt – tages størst mulige hensyn til den merværdi, der er forbundet med høring, samarbejde og videndeling mellem Parlamentet og parlamentariske AVS-delegationer og ‑missioner, i den bredere kontekst af EU's aktion udadtil og i forbindelse med andre nationale og internationale observationsmissioner;

11. minder om konklusionerne fra Kommissionens/Parlamentets seminar den 11. september 2007 om, at EU's valgobservationsmissioner på grund af metode, identitet og synlighed fortsat skal arbejde uafhængigt af andre internationale og nationale observatører; minder om, at dette imidlertid ikke udelukker et regelmæssigt og tæt samarbejde med andre observatørorganisationer på stedet eller yderligere EU-støtte til kapacitetsopbygning i nationale og regionale observationsorganisationer;

12. understreger det afgørende bidrag fra de parlamentariske missioner – tilrettelagt af Parlamentet eller sammen med Den Blandede Parlamentariske Forsamling AVS-EU – til EU's valgobservationspolitik, hvilket skyldes deres demokratiske legitimitet og deres specifikke erfaring, som således giver disse missioner en større politisk prestige;

13. anbefaler regelmæssig afholdelse af fælles AVS-EU-observationsmissioner i forbindelse med valg inden for EU;

14. bemærker, at elektronisk afstemning er en ny udvikling i valgprocesserne, som har en bemærkelsesværdig indflydelse på valgobservationsvurderingerne; opfordrer derfor Kommissionen til at fastlægge retningslinjer for observationen af denne særlige måde at stemme på, der anvendes i adskillige lande i hele verden.

RESULTAT AF DEN ENDELIGE AFSTEMNING I UDVALGET

Dato for vedtagelse

3.3.2008

 

 

 

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

20

0

0

Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer

Thijs Berman, Danutė Budreikaitė, Ryszard Czarnecki, Nirj Deva, Alain Hutchinson, Romana Jordan Cizelj, Glenys Kinnock, Maria Martens, Luisa Morgantini, Horst Posdorf, Pierre Schapira, Frithjof Schmidt, Jürgen Schröder, Johan Van Hecke

Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere

John Bowis, Fiona Hall, Manolis Mavrommatis, Csaba Őry, Ralf Walter

Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere, jf. art. 178, stk. 2

Glyn Ford

  • [1]  EFT C 271 af 24.9.1999, s. 57.
  • [2]  EFT L 317 af 15.12.2000, s. 3.
  • [3]  EUT L 378 af 27.12.2006, s. 41.
  • [4]  EUT L 310 af 9.11.2006, s. 1.

RESULTAT AF DEN ENDELIGE AFSTEMNING I UDVALGET

Dato for vedtagelse

2.4.2008

 

 

 

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

60

0

1

Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer

Roberta Alma Anastase, Bastiaan Belder, André Brie, Elmar Brok, Colm Burke, Marco Cappato, Giorgos Dimitrakopoulos, Hélène Flautre, Hanna Foltyn-Kubicka, Michael Gahler, Bronisław Geremek, Maciej Marian Giertych, Alfred Gomolka, Klaus Hänsch, Richard Howitt, Jana Hybášková, Jelko Kacin, Ioannis Kasoulides, Metin Kazak, Maria Eleni Koppa, Helmut Kuhne, Vytautas Landsbergis, Johannes Lebech, Francisco José Millán Mon, Philippe Morillon, Pasqualina Napoletano, Annemie Neyts-Uyttebroeck, null Nicholson of Winterbourne, Raimon Obiols i Germà, Vural Öger, Ria Oomen-Ruijten, Cem Özdemir, Justas Vincas Paleckis, Béatrice Patrie, Alojz Peterle, Hubert Pirker, Samuli Pohjamo, Michel Rocard, Raül Romeva i Rueda, Libor Rouček, Christian Rovsing, Katrin Saks, José Ignacio Salafranca Sánchez-Neyra, Jacek Saryusz-Wolski, György Schöpflin, Inese Vaidere, Ari Vatanen, Kristian Vigenin, Zbigniew Zaleski, Josef Zieleniec

Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere

Laima Liucija Andrikienė, Giulietto Chiesa, Árpád Duka-Zólyomi, Milan Horáček, Marie Anne Isler Béguin, Tunne Kelam, Doris Pack, Aloyzas Sakalas, Antolín Sánchez Presedo, Csaba Sándor Tabajdi, Luis Yañez-Barnuevo García