BETÆNKNING om forslag til Rådets direktiv om ændring af direktiv 2003/109/EF for at udvide dets anvendelsesområde til at omfatte personer under international beskyttelse
14.4.2008 - (KOM(2007)0298 – C6‑0196/2007 – 2007/0112(CNS)) - *
Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender
Ordfører: Martine Roure
FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS LOVGIVNINGSMÆSSIGE BESLUTNING
om forslag til Rådets direktiv om ændring af direktiv 2003/109/EF for at udvide dets anvendelsesområde til at omfatte personer under international beskyttelse
(KOM(2007)0298 – C6‑0196/2007 – 2007/0112(CNS))
(Høringsprocedure)
Europa-Parlamentet,
– der henviser til Kommissionens forslag til Rådet (KOM(2007)0298),
– der henviser til EF-traktatens artikel 63, stk. 3 og 4, der danner grundlag for Rådets høring af Parlamentet (C6‑0196/2007),
– der henviser til forretningsordenens artikel 51,
– der henviser til betænkning fra Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender og udtalelse fra Udenrigsudvalget (A6‑0148/2008),
1. godkender Kommissionens forslag som ændret;
2. opfordrer Kommissionen til at ændre sit forslag i overensstemmelse hermed, jf. EF-traktatens artikel 250, stk. 2;
3. opfordrer Rådet til at underrette Parlamentet, hvis det ikke agter at følge den tekst, Parlamentet har godkendt;
4. anmoder Rådet om fornyet høring, hvis det agter at ændre Kommissionens forslag i væsentlig grad;
5. pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen.
Ændringsforslag 1 Forslag til direktiv - ændringsretsakt Betragtning 5 | |||||||||||||||||||
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag | ||||||||||||||||||
|
(5) I lyset af at personer under international beskyttelse har ret til at opholde sig i andre medlemsstater end den, der gav dem international beskyttelse, er det nødvendigt at sikre, at disse medlemsstater er informeret om baggrunden for beskyttelsen af de pågældende personer, således at de kan opfylde deres forpligtelser til at respektere "non-refoulement"-princippet. Med henblik herpå bør en EF-opholdstilladelse for fastboende udlændinge, der gives til personer under international beskyttelse, indeholde en bemærkning om, at en medlemsstat har givet indehaveren heraf international beskyttelse. Forudsat at den internationale beskyttelsesstatus ikke er blevet ophævet, bør denne bemærkning anføres i EF-opholdstilladelsen for fastboende udlændinge, der udstedes af en anden medlemsstat. |
(5) I lyset af at personer under international beskyttelse har ret til at opholde sig i andre medlemsstater end den, der gav dem international beskyttelse, er det nødvendigt at sikre, at disse medlemsstater er informeret om baggrunden for beskyttelsen af de pågældende personer, således at de kan opfylde deres forpligtelser til at respektere "non-refoulement"-princippet. Med henblik herpå bør en EF-opholdstilladelse for fastboende udlændinge, der gives til personer under international beskyttelse, indeholde en bemærkning om, at en medlemsstat har givet indehaveren heraf international beskyttelse. Forudsat at den internationale beskyttelsesstatus ikke er blevet ophævet, bør denne bemærkning anføres i EF-opholdstilladelsen for fastboende udlændinge, der udstedes af en anden medlemsstat. Den anden medlemsstat må imidlertid hverken direkte eller indirekte udnytte denne bemærkning som begrundelse for at afslå at meddele status som fastboende udlænding på sit område. | ||||||||||||||||||
Ændringsforslag 2 Forslag til direktiv - ændringsretsakt Betragtning 10 a (ny) | |||||||||||||||||||
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag | ||||||||||||||||||
|
|
(10a) I henhold til dette direktiv bør tildeling af status som fastboende udlænding ikke medføre tilbagekaldelse eller tilbagetrækning af de rettigheder, som flygtninge eller personer under international beskyttelse og deres familiemedlemmer har i medfør af direktiv 2004/83/EF. | ||||||||||||||||||
Ændringsforslag 3 Forslag til direktiv - ændringsretsakt Artikel 1 – nr. 1 Direktiv 109/2003/EF Artikel 2 – litra f | |||||||||||||||||||
| |||||||||||||||||||
Ændringsforslag 4 Forslag til direktiv - ændringsretsakt Artikel 1 – nr. 3 Direktiv 109/2003/EF Artikel 4 – stk. 2 | |||||||||||||||||||
| |||||||||||||||||||
Ændringsforslag 5 Forslag til direktiv - ændringsretsakt Artikel 1 – nr. 3 a (nyt) Direktiv 2003/109/EF Artikel 5 – stk. 1 – afsnit 1 a (nyt) | |||||||||||||||||||
| |||||||||||||||||||
Ændringsforslag 6 Forslag til direktiv - ændringsretsakt Artikel 1 – nr. 3 b (nyt) Direktiv 109/2003/EF Artikel 5 – stk. 2 – afsnit 1 a (nyt) | |||||||||||||||||||
| |||||||||||||||||||
Ændringsforslag 7 Forslag til direktiv - ændringsretsakt Artikel 1 – nr. 6 Direktiv 109/2003/EF Artikel 12 – stk. 3 a | |||||||||||||||||||
| |||||||||||||||||||
Ændringsforslag 8 Forslag til direktiv - ændringsretsakt Artikel 1 – nr. 8 Direktiv 109/2003/EF Artikel 25 – afsnit 1 a (nyt) | |||||||||||||||||||
| |||||||||||||||||||
BEGRUNDELSE
1. Rådets direktiv 2003/109/EF af 25. november 2003 om tredjelandsstatsborgeres status som fastboende udlænding
På Det Europæiske Råds møde i Tammerfors i 1999 understregede medlemsstaterne behovet for at sikre en retfærdig behandling af tredjelandsstatsborgere, der opholder sig lovligt i EU. Navnlig bør enhver tredjelandsstatsborger, der har varigt ophold i en medlemsstat, indrømmes en række ensartede rettigheder, der ligger så tæt som muligt på dem, der indrømmes EU-borgere.[1]
Rådets direktiv 2003/109/EF af 25. november 2003 om tredjelandsstatsborgeres status som fastboende udlænding, der er vedtaget i opfølgning af Tammerfors-konklusionerne, sigter på at indføre en ensartet status for fastboende tredjelandsstatsborgere og at tilnærme de nationale lovgivninger for at sikre dem en retfærdig behandling i hele EU uanset bopælsmedlemsstat[2].
I henhold til dette direktiv skal medlemsstaterne meddele tredjelandsstatsborgere, der i fem år har opholdt sig lovligt og uden afbrydelse på deres område, status som fastboende udlænding.
For at opnå status som fastboende udlænding skal tredjelandsstatsborgeren godtgøre, at han for sig og sin familie (såfremt han har forsørgerpligten) råder over:
- faste indtægter, der er tilstrækkelige til, at tredjelandsstatsborgeren kan forsørge sig selv og sine familiemedlemmer uden at modtage social bistand fra medlemsstaten;
- en sygeforsikring.
Medlemsstaterne kan kræve, at tredjelandsstatsborgerne opfylder nogle supplerende integrationsbetingelser (såsom tilstrækkelig godt kendskab til et af den pågældende medlemsstats nationale sprog). De kan afslå at meddele status som fastboende udlænding af hensyn til den offentlige orden eller sikkerhed.
Så snart ansøgeren har opnået status som fastboende udlænding, får han en række rettigheder på lige fod med medlemsstatens statsborgere, bl.a. med hensyn til adgang til arbejde, undervisning og erhvervsuddannelse, social sikring, social bistand, adgang til frit at færdes på hele den pågældende medlemsstats område osv.
Den fastboende udlænding kan udøve sin ret til at opholde sig i en anden medlemsstat end den, der har meddelt ham status som fastboende udlænding, i et tidsrum, der overstiger tre måneder, under overholdelse af visse betingelser, der er fastsat i direktivet, herunder for at udøve erhvervsmæssig virksomhed, studere eller gennemføre en erhvervsuddannelse.
Medlemsstaterne kan imidlertid begrænse antallet af opholdstilladelser. På det arbejdsmarkedspolitiske område har de samtidig ret til at give EU-borgere en fortrinsstilling.
En person, der har status som fastboende udlænding, nyder udvidet beskyttelse mod enhver form for afgørelse om udvisning. For at berettige til en afgørelse om udvisning skal en fastboende udlændings adfærd udgøre en umiddelbar og tilstrækkelig alvorlig trussel mod den offentlige orden eller sikkerhed. Medlemsstaterne forpligter sig til at tage hensyn til særlige forhold, inden der træffes afgørelse om udvisning af en fastboende udlænding (den pågældendes alder, opholdets varighed, osv.).
2. Udvidelse af direktivets anvendelsesområde til at omfatte personer under international beskyttelse
Direktiv 2003/109/EF finder anvendelse på alle tredjelandsstatsborgere, der har lovligt ophold i en medlemsstat i et vist tidsrum.
I forbindelse med vedtagelsen af direktivet udelukkede Rådet imidlertid flygtninge og personer under midlertidig eller subsidiær beskyttelse fra direktivets anvendelsesområde. Den anførte grund var deres prækære situation og opholdets korte varighed.
I henhold til Kommissionens oprindelige forslag fra 2001, der lå til grund for direktivet, kunne flygtninge indrømmes status som fastboende udlænding. Europa-Parlamentet havde givet sin opbakning hertil.
I en fælleserklæring af 8. maj 2003 udtrykte Rådet og Kommissionen for at rette op på denne mangel imidlertid ønske om at udvide direktivets anvendelsesområde til også at omfatte personer under international beskyttelse.
Formålet med det foreliggende forslag er således at føre denne erklæring ud i livet ved at lade personer under international beskyttelse indgå i anvendelsesområdet for Rådets direktiv 2003/109/EF.
3. Ordførerens holdning
Ordføreren kan tilslutte sig dette forslag om at udvide anvendelsesområdet for direktivet om status som fastboende udlænding til at omfatte personer under international beskyttelse. Hun beklager dog, at Rådet har foretrukket denne fremgangsmåde frem for at indføre en fællesskabsmekanisme for overførsel af beskyttelsesansvaret.
Direktivet giver kun på visse betingelser fastboende udlændinge, ikke personer under international beskyttelse som sådan, ret til at tage ophold i en anden medlemsstat. Selv om det at tage ophold i en anden medlemsstat i visse tilfælde kan medføre en overførsel af beskyttelsesansvaret på et bestemt tidspunkt, ligger dette spørgsmål uden for anvendelsesområdet for dette direktiv. Det indebærer, at anmodninger om overførsel af beskyttelsesansvaret fortsat er omfattet af Genève-konventionen af 1951 og, når det er relevant, den europæiske aftale om overførsel af ansvaret for flygtninge, som er indgået inden for rammerne af Europarådet.
En fællesskabsmekanisme vedrørende overførsel af beskyttelse indebærer en gensidig anerkendelse af beslutninger om at give asyl og en tilstrækkelig grad af harmonisering af medlemsstaternes asylprocedurer. Det er imidlertid ikke tilfældet på indeværende tidspunkt.
Ordføreren mener således, at udvidelsen af anvendelsesområdet for direktiv 2003/109/EF er en foranstaltning, der skal gælde, indtil der er vedtaget et nyt forslag, som indebærer gensidig anerkendelse og overførsel af ansvar, for så vidt angår international beskyttelse. Dette ville gøre det muligt at tage hensyn til flygtninges særlige situation og at bevilge dem bevægelses- og etableringsret i EU, så snart deres status er anerkendt.
Ordføreren er enig med Kommissionen i, at det foreliggende direktiv skal gælde for både flygtninge og personer under subsidiær beskyttelse. Eftersom flere og flere personer med behov for international beskyttelse er under subsidiær beskyttelse, er det uacceptabelt at udelukke så mange mennesker fra at nyde godt af de rettigheder, som direktiv 2003/109/EF giver. Desuden fremgår det af konklusionerne fra Det Europæiske Råds møde i Tammerfors og af grønbogen om en fremtidig europæisk asylordning, at der skal indføres en fælles asylprocedure og en ensartet status for hele EU. Det forudsætter, at der er vilje til at gøre Unionen til et område, hvor flygtninge ydes fuld beskyttelse. Det er derfor uforeneligt med de nævnte mål, hvis der med dette instrument indføres forskellige rettigheder for flygtninge og personer under subsidiær beskyttelse. Endelig er det væsentligste kriterium for at opnå status som fastboende udlænding længden af opholdsperioden i medlemsstaten og ikke den pågældende persons status.
Endvidere kræver ordføreren, at den tid, behandlingsproceduren varer, medregnes i de fem års lovligt ophold, der kræves, for at der kan søges om status som fastboende udlænding. Således indledes den retlige status for en person under international beskyttelse på tidspunktet for indgivelse af den første ansøgning. Anerkendelsen af denne status bekræfter denne forudgående periode med lovligt ophold. Desuden kan der i nogle medlemsstater være tale om en langvarig behandlingsprocedure, men en person under international beskyttelse påbegynder sin integration i værtslandet straks ved procedurens indledning. Ordføreren tilføjer, at der i visse tilfælde er personer, der, før de kan indgive ansøgning om international beskyttelse, indgiver en første anmodning om midlertidig beskyttelse. Når denne midlertidige beskyttelse udmunder i international beskyttelse, skal denne periode ligeledes medregnes i procedurens varighed.
Ordføreren ønsker, at personer under international beskyttelse af hensyn til deres udsatte situation fritages fra kravet om at skulle opfylde materielle betingelser (faste og regelmæssige indtægter samt sygeforsikring) for at opnå status som fastboende udlænding. Det ville navnlig være inkonsekvent at kræve opfyldelse af en betingelse om en mindsteindtægt, fordi det af artikel 11 i Rådets direktiv 2003/9/EF af 27. januar 2003 om fastlæggelse af minimumsstandarder for modtagelse af asylansøgere i medlemsstaterne fremgår, at medlemsstaterne i en periode på indtil 12 måneder fra den dato, hvor asylansøgningen er indgivet, kan begrænse ansøgerens adgang til arbejdsmarkedet.
Ordføreren ønsker, at der indføres mere præcise regler vedrørende de nationale integrationskriterier, som medlemsstaterne kan anvende, for at tage hensyn til den særlige situation, som gælder personer under international beskyttelse. Krav om sprogkundskaber eller viden om kulturen kan ikke på samme måde anvendes på flygtninge på grund af deres specielle status. Disse kriterier skal i øvrigt være forenelige med de i direktiv 2004/83/EF fastlagte integrationskriterier.
Eftersom der ikke er tale om overførsel af ansvar til en anden medlemsstat, når det gælder international beskyttelse, er det afgørende at sikre, at "non-refoulement"-princippet respekteres af den anden medlemsstat. Dette spørgsmål er særlig vigtigt, når en person under international beskyttelse flytter til en anden medlemsstat og efter at have haft ophold der i fem år opnår status som fastboende udlænding i denne medlemsstat
Kommissionen foreslår, at det i direktivets artikel 8 skal fastsættes, at disse oplysninger anføres i tredjelandsstatsborgerens EF-opholdstilladelse for fastboende udlændinge, der er udstedt af den første medlemsstat. Imidlertid kræves der i tilfælde af udvisning kun en simpel konsultation af den medlemsstat, der har givet international beskyttelse til den pågældende tredjelandsstatsborger. Denne mekanisme bør udbygges af hensyn til "non-refoulement"-princippet. Ordføreren foreslår derfor, at myndighederne i den anden medlemsstat forpligtes til at afvente et skriftligt svar fra den første medlemsstat for at sikre, at de pågældende ikke sendes tilbage til et land, hvor deres sikkerhed er truet. Hvis den konsulterede medlemsstat bekræfter, at tredjelandsstatsborgeren stadig er under international beskyttelse i denne medlemsstat, er det kun muligt at udvise den pågældende til den medlemsstat, som først bevilgede international beskyttelse.
- [1] Punkt 21 i Tammerfors-konklusionerne.
- [2] I direktivet forstås ved:
- tredjelandsstatsborger: enhver person, som ikke er statsborger i en af Det Europæiske Fællesskabs medlemsstater;
- fastboende udlænding: enhver tredjelandsstatsborger, der i henhold til direktivet har opnået status som fastboende udlænding;
UDTALELSE fra Udenrigsudvalget (3.3.2008)
til Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender
om forslag til Rådets direktiv om ændring af direktiv 2003/109/EF for at udvide dets anvendelsesområde til at omfatte personer under international beskyttelse
(KOM(2007)0298 – C6‑0196/2007 – 2007/0112(CNS))
Rådgivende ordfører: Nickolay Mladenov
KORT BEGRUNDELSE
Hovedformålet med forslaget er at tilbyde flygtninge og personer under subsidiær beskyttelse (herefter benævnt "personer under international beskyttelse") retssikkerhed, for så vidt angår deres bopæl i en medlemsstat, og rettigheder, der er sammenlignelige med dem, EU-borgere har efter fem års lovligt ophold, og derved lukke det hul, direktiv 2004/83/EF skabte. Det sker ved at fjerne alle undtagelser fra anvendelsesområdet for direktiv 2003/109/EF vedrørende personer under international beskyttelse og samtidig tage hensyn til deres særlige stilling sammenlignet med andre tredjelandsstatsborgere, når det er nødvendigt. Personer under international beskyttelse har på nuværende tidspunkt ikke ret til status som fastboende udlænding i medfør af Rådets direktiv 2003/109/EF af 25. november 2003 om tredjelandsstatsborgeres status som fastboende udlænding.
Det fremgår af forslaget, at udsigterne til at få status som fastboende udlænding i en medlemsstat efter et vist tidsrum udgør et vigtigt element for at sikre fuld integration af personer under international beskyttelse i de medlemsstater, hvor de har ophold. Dette forslag, hvis formål er at ændre direktiv 2003/109/EF, kan anses som et redskab til integration i værtsmedlemsstaten af de tredjelandsstatsborgere, som er personer under international beskyttelse, og det vedrører derfor indvandringspolitikken.
Forslaget indeholder fire hovedelementer:
a) Det giver mulighed for, at personer under international beskyttelse får status som fastboende udlænding i den medlemsstat, der har givet dem beskyttelse, på samme vilkår som dem, der gælder for andre tredjelandsstatsborgere.
b) Det fastsætter de betingelser, hvorunder fastboende udlændinge, herunder personer under international beskyttelse, kan udøve deres opholdsret i en anden medlemsstat.
c) Det indeholder ikke en mekanisme til overførsel af beskyttelsesansvaret i medfør af fællesskabsretten[1].
d) Det sikrer overholdelse af princippet om "non-refoulement" i tilfælde, hvor en person under international beskyttelse, der allerede har fået status som fastboende udlænding i en medlemsstat, også får status som fastboende udlænding i en anden medlemsstat efter at have haft ophold der i fem år.
På baggrund af ovenstående konkluderer den rådgivende ordfører, at han
a) støtter Kommissionens initiativ til at lukke det hul, der er opstået som følge af, at flygtninge og personer under international beskyttelse er udelukket fra anvendelsesområdet for direktiv 2003/109/EF
b) anser udvidelsen af anvendelsesområdet for direktiv 2003/109/EF til også at omfatte både flygtninge og personer under subsidiær beskyttelse for at være vigtig med henblik på at overholde princippet om lige behandling af personer under international beskyttelse; understreger, at udelukkelse af personer under subsidiær beskyttelse fra forslagets anvendelsesområde vil resultere i et mere kompliceret sæt retsregler, som vil mindske de forventede fordele ved det foreslåede direktiv betydeligt
c) går ind for, at tidsrummet mellem datoen for indgivelsen af ansøgningen om international beskyttelse og datoen for udstedelsen opholdstilladelsen medtages ved beregningen af det tidsrum på fem år, som er nødvendigt, for at man kan ansøge om status som fastboende udlænding.
ÆNDRINGSFORSLAG
Udenrigsudvalget opfordrer Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende ændringsforslag i sin betænkning:
| Kommissionens forslag | Ændringsforslag |
Ændringsforslag 1 BETRAGTNING 10 A (ny) | |
|
|
(10a) I henhold til dette direktiv bør tildeling af status som fastboende udlænding ikke medføre tilbagekaldelse eller tilbagetrækning af de rettigheder, som flygtninge eller personer under international beskyttelse har i medfør af direktiv 2004/83/EF. |
PROCEDURE
|
Titel |
Udvidelse af anvendelsesområdet for direktiv 2003/109/EF til at omfatte personer under international beskyttelse |
|||||||
|
Referencer |
KOM(2007)0298 – C6-0196/2007 – 2007/0112(CNS) |
|||||||
|
Korresponderende udvalg |
LIBE |
|||||||
|
Udtalelse fra Dato for meddelelse på plenarmødet |
AFET 9.7.2007 |
|
|
|
||||
|
Rådgivende ordfører Dato for valg |
Nickolay Mladenov 12.9.2007 |
|
|
|||||
|
Behandling i udvalg |
5.11.2007 |
11.2.2008 |
27.2.2008 |
|
||||
|
Dato for vedtagelse |
27.2.2008 |
|
|
|
||||
|
Resultat af den endelige afstemning |
+: –: 0: |
50 2 0 |
||||||
|
Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer |
Elmar Brok, Colm Burke, Véronique De Keyser, Michael Gahler, Bronisław Geremek, Maciej Marian Giertych, Alfred Gomolka, Richard Howitt, Jana Hybášková, Anna Ibrisagic, Metin Kazak, Maria Eleni Koppa, Helmut Kuhne, Joost Lagendijk, Vytautas Landsbergis, Johannes Lebech, Emilio Menéndez del Valle, Francisco José Millán Mon, Philippe Morillon, Pasqualina Napoletano, Vural Öger, Cem Özdemir, Justas Vincas Paleckis, Ioan Mircea Paşcu, Alojz Peterle, Hubert Pirker, Samuli Pohjamo, Bernd Posselt, Michel Rocard, Raül Romeva i Rueda, Libor Rouček, Jacek Saryusz-Wolski, György Schöpflin, Hannes Swoboda, Charles Tannock, Geoffrey Van Orden, Ari Vatanen, Kristian Vigenin, Zbigniew Zaleski, Josef Zieleniec |
|||||||
|
Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere |
Mariela Velichkova Baeva, Cristian Silviu Buşoi, Andrew Duff, Árpád Duka-Zólyomi, David Hammerstein, Jaromír Kohlíček, Erik Meijer, Nickolay Mladenov, Józef Pinior, Inger Segelström, Marcello Vernola |
|||||||
|
Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere, jf. art. 178, stk. 2 |
Renate Weber |
|||||||
- [1] Anmodninger om overførsel af beskyttelsesansvaret er fortsat omfattet af Genève-konventionen af 1951 og, i givet fald, den europæiske aftale om overførsel af ansvaret for flygtninge, der er indgået inden for rammerne af Europarådet.
PROCEDURE
|
Titel |
Udvidelse af anvendelsesområdet for direktiv 2003/109/EF til at omfatte personer under international beskyttelse |
|||||||
|
Referencer |
KOM(2007)0298 – C6-0196/2007 – 2007/0112(CNS) |
|||||||
|
Dato for høring af EP |
26.6.2007 |
|||||||
|
Korresponderende udvalg Dato for meddelelse på plenarmødet |
LIBE 9.7.2007 |
|||||||
|
Rådgivende udvalg Dato for meddelelse på plenarmødet |
AFET 9.7.2007 |
DEVE 9.7.2007 |
EMPL 9.7.2007 |
|
||||
|
Ingen udtalelse Dato for afgørelse |
DEVE 19.7.2007 |
EMPL 27.6.2007 |
|
|
||||
|
Ordfører Dato for valg |
Martine Roure 10.9.2007 |
|
|
|||||
|
Behandling i udvalg |
9.10.2007 |
27.2.2008 |
27.3.2008 |
|
||||
|
Dato for vedtagelse |
27.3.2008 |
|
|
|
||||
|
Resultat af den endelige afstemning |
+: –: 0: |
34 0 1 |
||||||
|
Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer |
Alexander Alvaro, Philip Bradbourn, Carlos Coelho, Esther De Lange, Gérard Deprez, Agustín Díaz de Mera García Consuegra, Armando França, Patrick Gaubert, Roland Gewalt, Jeanine Hennis-Plasschaert, Lívia Járóka, Ewa Klamt, Magda Kósáné Kovács, Wolfgang Kreissl-Dörfler, Stavros Lambrinidis, Henrik Lax, Roselyne Lefrançois, Sarah Ludford, Javier Moreno Sánchez, Rareş-Lucian Niculescu, Athanasios Pafilis, Martine Roure, Inger Segelström, Csaba Sógor, Vladimir Urutchev, Ioannis Varvitsiotis, Manfred Weber, Tatjana Ždanoka |
|||||||
|
Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere |
Edit Bauer, Sophia in ‘t Veld, Jean Lambert, Marian-Jean Marinescu, Bill Newton Dunn, Nicolae Vlad Popa |
|||||||
|
Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere, jf. art. 178, stk. 2 |
Manolis Mavrommatis |
|||||||
|
Dato for indgivelse |
14.4.2008 |
|||||||