BETÆNKNING om hvidbog om idræt

14.4.2008 - (2007/2261(INI))

Kultur- og Uddannelsesudvalget
Ordfører: Manolis Mavrommatis

Procedure : 2007/2261(INI)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb :  
A6-0149/2008
Indgivne tekster :
A6-0149/2008
Vedtagne tekster :

FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING

om hvidbog om idræt

(2007/2261(INI))

Europa-Parlamentet,

–   der henviser til Lissabontraktatens artikel 6 og artikel 149 om EU's bidrag til fremme af sport i Europa og tager i den forbindelse hensyn til sportens specifikke forhold, dens strukturer, der bygger på frivillighed, og dens sociale og uddannende funktion,

–   der henviser til hvidbogen om idræt (KOM(2007)0391),

–   der henviser til Helsingforsrapporten fra december 1999 og Niceerklæringen fra december 2000 om sportens egenart og dens samfundsmæssige betydning i Europa,

–   der henviser til det britiske formandskabs initiativ vedrørende europæisk fodbold, der førte til udarbejdelsen af rapporten "Independent European Sport Review 2006" (en uafhængig rapport om europæisk idræt 2006),

–   der henviser til EF-Domstolens og Retten i Første Instans' retspraksis og Kommissionens afgørelser i spørgsmål vedrørende idræt,

–   der henviser til Rådets direktiv 2000/43/EF af 29. juni 2000 om gennemførelse af princippet om ligebehandling af alle uanset race eller etnisk oprindelse[1], som forbyder alle former for racediskrimination inden for beskæftigelse, uddannelse, social sikring, sundhedspleje og adgang til varer og tjenesteydelser,

–   der henviser til Rådets direktiv 2000/78/EF af 27. november 2000 om generelle rammebestemmelser om ligebehandling med hensyn til beskæftigelse og erhverv[2],

–   der henviser til sin beslutning af 13. juni 1997 om Den Europæiske Unions rolle på sportsområdet[3] og beslutning af 5. juni 2003 om kvinder og sport[4],

–   der henviser til sin beslutning af 29. marts 2007 om professionel fodbolds fremtid i Europa[5],

–   der henviser til sin beslutning af 13. november 2007 om sportens rolle i forhold til uddannelse[6],

–   der henviser til sin beslutning af 14. april 2005 om doping i sportsverdenen[7],

–   der henviser til sin beslutning af 14. marts 2006 om håndtering af racisme i forbindelse med fodbold[8],

–   der henviser til den internationale antidopingkodeks fra 2003 og revisionen af denne kodeks i 2007,

–   der henviser til rapporten og konklusionerne fra den første europæiske konference om forvaltningspraksisser inden for idræt "The Rules of the Game" (Bruxelles, 26.-27. februar 2001),

–   der henviser til det aftalememorandum, som Kommissionen og FIFA underskrev i 2006, om at gøre fodbold til en drivkraft bag udviklingen i landene i Afrika, Vestindien og Stillehavet,

–   der henviser til den erfaring, der er høstet i det Det Europæiske År for Uddannelse gennem Idræt (2004) og Europa-Parlamentets og Rådets henstilling af 18. december 2006 om nøglekompetencer for livslang læring,

–   der henviser til idrættens rolle i forbindelse med fremme af integration og idrættens mulige bidrag til social samhørighed og intern samhørighed i regionerne,

–   der henviser til forretningsordenens artikel 45,

–   der henviser til betænkning fra Kultur- og Uddannelsesudvalget og til udtalelser fra Økonomi- og Valutaudvalget, Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender, Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse, Regionaludviklingsudvalget, Retsudvalget, Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender og Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling (A6-0149/2008),

A. der henviser til, at europæisk idræt er uløseligt forbundet med europæisk identitet, europæisk kultur og medborgerskab i Europa, og til, at europæisk idræt bygger på det engagement og den entusiasme, der kommer fra millioner af idrætsfolk, frivillige, fans og tilskuere, som er aktive i et stort antal sportsklubber og idrætsforeninger, og at dette har skabt en bred bevægelse med mange fremragende hold og idrætsudøvere af begge køn, hvilket har gjort idræt til et højt værdsat element i vores samfund, hvor sportsbegivenheder er særdeles populære,

B. der henviser til, at idrætten spiller en meget vigtig rolle i de europæiske samfund, men at dele af konkurrenceidrætten imidlertid står over for nye trusler og udfordringer, såsom kommercielt pres, udnyttelsen af unge idrætsudøvere, doping, racisme, vold, aftalt spil, korruption, svig i forbindelse med spil og hvidvaskning af penge,

C. der henviser til, at idræt har en særlig betydning for samfundet som et redskab til at skabe social inddragelse og integration, samt at idræt er et vigtigt instrument for fremme af tværkulturel dialog og yder et fremragende bidrag til udvikling og fremme af vigtige samfundsværdier, kulturelle værdier og uddannelsesværdier såsom fairplay, solidaritet, respekt for regler, holdånd og selvdisciplin, og som henviser til, at idrætten takket være de frivillige organisationer spiller en særlig vigtig rolle i det europæiske samfund med hensyn til sundhed, uddannelse, social integration og kulturelle værdier,

D. der henviser til, at EU ifølge Lissabontraktatens artikel 149 skal målrette sin indsats mod at udvikle sportens europæiske dimension ved at fremme retfærdighed og åbenhed i sportskonkurrencer og samarbejde mellem de organisationer og myndigheder, der har ansvar for sport, samt ved at beskytte sportsudøveres, især de yngstes, fysiske og moralske integritet, og som endvidere henviser til, at indsatsen på EU-plan skal supplere den, som andre aktører yder, uden at ændre den bestående kompetencefordeling,

E. der henviser til, at der med henblik på ratificeringen af Lissabontraktaten og artikel 149 heri bør opstilles strategiske mål for idrættens rolle i EU, idet anvendelsen af fællesskabsretten på idrætsområdet klarlægges, og at det set fra idrætsorganisationernes synsvinkel er utilfredsstillende, at idrætten med sine særlige kendetegn behandles på enkeltsagsbasis, hvilket øger den nuværende retsusikkerhed, og som endvidere henviser til, at der bør træffes langt flere idrætsrelaterede foranstaltninger på EU-plan, samtidig med at idrætsorganisationernes uafhængighed, særlige kendetegn og selvregulering respekteres,

F. der henviser til, at Lissabontraktatens artikel 149 indeholder en opfordring til Fællesskabet om at fremme retfærdighed og åbenhed i sportskonkurrencer, og til, at anvendelsen af konkurrencereglerne på sporten uddyber kløften mellem sportsklubberne til fordel for de rigeste, hvilket er skadeligt for den fair afvikling af sportskonkurrencer og derfor i strid med den målsætning, der er fastlagt i førnævnte artikel 149,

G. der henviser til, at der må tages højde for idrætsorganisationernes og de repræsentative organers uafhængighed, f.eks. arrangører af professionelle turneringer, samt for, at det organisatoriske ansvar først og fremmest påhviler idrætsorganisationernes bestyrelser og i et vist omfang medlemsstaterne og arbejdsmarkedets parter,

H. der henviser til, at professionel idræt konstant vokser i betydning og bidrager til at styrke idrættens rolle i samfundet, og til, at sport er omfattet af konkurrenceretten og bestemmelserne vedrørende det indre marked, i det omfang der er tale om økonomisk virksomhed,

I. der henviser til, at idræt falder ind under EU-rettens anvendelsesområde, navnlig med hensyn til princippet om repræsentativt og deltagelsesbaseret demokrati i de europæiske idrætsinstitutioners beslutningstagende organer, og EF-traktatens artikel 13, som forbyder forskelsbehandling på grundlag af køn, race eller etnisk oprindelse, religion eller overbevisning, handicap, alder eller seksuel orientering, og som endvidere henviser til, at sporten i visse sammenhænge ikke kan sammenlignes med almindelig økonomisk virksomhed på grund af sine særlige, iboende og enestående træk,

J. der henviser til, at den frivillige indsats i idrætssektoren styrker den sociale samhørighed og inddragelse, fremmer lokalt demokrati og aktivt medborgerskab og har en implicit økonomisk værdi, da sportsaktiviteterne uden de frivillige kræfter ville koste meget mere, og mange af de sociale aktiviteter i forbindelse med sporten ville forsvinde, og som henviser til, at der er brug for at fremme frivillige idrætsstrukturer og tilskynde til frivilligt arbejde på idrætsområdet gennem foranstaltninger, der fremmer en relevant beskyttelse af de frivillige og en anerkendelse af den økonomiske og sociale rolle, de spiller,

K. der henviser til, at manglen på motion kraftigt øger antallet af tilfælde af fedme og kroniske lidelser, såsom hjertekarsygdomme og sukkersyge, og at medlemsstaternes sundhedsbudgetter belastes som følge heraf,

L. der henviser til, at antallet af idrætstimer i både grundskolen og skoler på sekundærniveau er faldet i de sidste 10 år, og at der er stor forskel på medlemsstaterne, hvad angår idrætsanlæg og -udstyr, og som endvidere henviser til, at idræt giver unge mennesker en kærkommen mulighed for at deltage og personligt engagere sig i samfundet og kan hjælpe dem til at styre uden om kriminalitet,

M. der henviser til, at doping undergraver princippet om gennemsigtig og fair konkurrence, idet den lægger et urimeligt pres på idrætsudøverne,

N. der henviser til, at det med den internationale antidopingkodeks fra 2003 er lykkedes at opstille en model for harmonisering af de nationale lovgivninger på verdensplan, og som henviser til, at Det Internationale Antidopingagenturs (WADA) indsats hovedsagelig er rettet mod idræt på topplan,

O. der henviser til, at EU ville have gavn af en mere koordineret tilgang til bekæmpelsen af doping, navnlig ved at definere en fælles holdning over for WADA, UNESCO og Europarådet, samt ved at udveksle information og god praksis på tværs af regeringer, nationale antidopingorganisationer og laboratorier,

P. der henviser til, at der til trods for visse fremskridt på ligestillingsområdet på europæisk plan består uligheder mellem mænd og kvinder inden for idrætten, og at uddannelsessystemerne for talentfulde unge sportsfolk bør være åbne for alle, samt at de ikke må give anledning til forskelsbehandling på grundlag af nationalitet eller køn mellem EU-borgere,

Q. der henviser til, at alle borgere bør have adgang til idræt, og at man derfor bør undersøge de særlige behov, der gør sig gældende for visse samfundsgrupper, såsom handicappede, indvandrere og personer, der kommer fra mindre privilegerede forhold, og at navnlig handicappede idrætsudøvere ikke må diskrimineres i forhold til raske idrætsfolk, for så vidt angår lige adgang til idræt i medlemsstaterne,

R. der henviser til, at idræt vedrører alle borgere uanset køn, race, alder, handicap, religion, nationalitet, seksuel orientering og social eller økonomisk baggrund, og at sporten kan være en styrke med hensyn til social inddragelse og integration, samt at Kommissionen gentagne gange har fordømt alle former for vold, racisme og fremmedhad,

S. der henviser til, at vold i forbindelse med sportsbegivenheder stadig er et uløst problem og kan antage forskellige former, og at større idrætsbegivenheder, så længe de varer, tiltrækker prostitution og handel med kvinder og børn,

T. der henviser til, at idrætten ifølge en undersøgelse, der blev fremlagt under det østrigske formandskab i 2006, skabte en merværdi på 407 mia. euro i 2004 eller 3,7 % af EU's BNP og gav beskæftigelse til 15 mio. mennesker eller 5,4 % af arbejdsstyrken; henviser til, at idrætten således bidrager til at nå Lissabonmålene om vækst og beskæftigelse, og at den kan bruges som redskab til lokal- og regionaludvikling samt udvikling af landdistrikter, samt at den har synergieffekter, der kan medvirke til udvikling af turismen gennem modernisering af infrastrukturer og etablering af partnerskaber til finansiering af idræts- og fritidsanlæg,

U. der henviser til, at stigningen i digital piratkopiering (og navnlig ulovlige direkte transmissioner og genudsendelse af sportsbegivenheder) er en alvorlig trussel mod sportssektoren, selv om problemet ikke er særlig kendt,

V. der henviser til, at langt den største del af alle idrætsaktiviteter drives på almennyttig basis, og at mange af dem er afhængige af økonomisk støtte, for at de kan være tilgængelige for alle, samt at økonomisk støtte betyder meget for breddeidræt og idræt for alle, forudsat at det sker i overensstemmelse med fællesskabsretten; henviser til, at organiseret idræt i næsten alle EU-medlemsstater bygger på specifikke almennyttige styringsstrukturer på græsrodsniveau, er dybt afhængige af frivilliges engagement og antager særlige former for juridisk status, som er forudsætning for en række økonomiske og skattemæssige fordele,

W. der henviser til, at medlemsstaterne ikke klart har defineret begrebet idræt og ikke har specificeret, hvorvidt der er tale om en tjenesteydelse af almen interesse, således at økonomiske begunstigelser (f.eks. skattelettelser) er berettigede,

X. der henviser til, at mængden af donationer og statsstøtte er faldende, og at hovedparten af de almennyttige idrætsorganisationer for at overleve er nødt til at skaffe indtægter fra kommerciel virksomhed, så de faktisk kan opfylde deres sociale målsætninger, og at disse organisationer derfor er underlagt EU-retten,

Y. der henviser til, at idrætsorganisationerne har mange indtægtskilder, såsom medlemskontingent og billetsalg, reklame og sponsorering, lotterier, medierettigheder, omfordeling af indtægter inden for de enkelte forbund og ligaer, merchandising, offentlige tilskud, og at indtægter fra statsejede eller statslicensbaserede lotterier og spil er langt den største indtægtskilde i mange af medlemsstater,

Z. der henviser til, at medierettigheder er hovedindtægtskilde for den professionelle idræt i Europa, og en indtægt, som bl.a. også geninvesteres i træning og anlæg for breddeidrætten og almennyttige projekter, og at idrætsbegivenheder er en populær indholdskilde for mange medieoperatører,

AA.  der henviser til, at idrætsorganisationerne i Den Europæiske Union betragter de statsdrevne lotterier og licensbaserede spil, som spiludbydere driver i almen interesse, som en uundværlig kilde til finansiering af amatøridrætten, og at der hidtil ikke er foreslået eller seriøst drøftet nogen anden bæredygtig og politisk gennemførlig løsning til kompensation for det bratte fald i indtægterne fra disse kilder, som må forventes, hvis det blev tilladt profitskabende erhvervsvirksomheder at drive virksomhed i medlemsstater, der hidtil har haft restriktive spillepolitikker,

AB.  der henviser til, at aktiviteter i forbindelse med sportsvæddemål har udviklet sig ukontrollabelt (navnlig grænseoverskridende spil på internettet), og at et voksende antal kampe har været genstand for aftalt spil, samt at der for nylig er afsløret spilleskandaler i visse EU-medlemsstater, hvilket truer idrættens og idrætskonkurrencernes integritet,

AC.  der henviser til, at den økonomiske og sociale udvikling, der foregår i de fleste medlemsstater, f.eks. stigende kommercialisering, incitamenter til offentlige udgifter og et stigende antal deltagere, mens antallet af frivillige er konstant, har skabt nye udfordringer med hensyn til organiseringen af idrætten i Europa,

AD.  der henviser til, at landsholdene spiller en vigtig rolle, ikke blot fra et identificeringsmæssigt synspunkt, men også fordi de sikrer solidariteten med breddeidrætten og derfor fortjener støtte,

AE.   der henviser til, at udviklingen af et virkeligt europæisk marked for sportsfolk og et virkeligt europæisk spillermarked samt stigningen i udøvernes lønninger inden for visse professionelle idrætsgrene har øget spilleragenternes aktiviteter, og at der derfor i medlemsstaterne er brug for at tilbyde chefer inden for idrætsbranchen og spilleragenter specifik uddannelse,

AF.   der henviser til, at idrætssektoren er præget af en kraftig internationalisering, og at dette har medført, at korruptionen i sektoren ofte har grænseoverskridende karakter, og at styrende organer, som står over for grænseoverskridende korruptionsproblemer, der har antaget europæisk omfang, bør kunne tilkalde hjælp fra Kommissionen, hvis og når det er nødvendigt,

AG.  der henviser til, at de licensordninger, som de respektive konkurrencearrangører har godkendt, skal sikre, at alle professionelle klubber overholder de samme grundregler for økonomisk forvaltning og gennemsigtighed, og at disse ordninger bør være forenelige med konkurrencereglerne og reglerne for det indre marked, samt at de ikke må række ud over, hvad der er nødvendigt for at opnå et legitimt mål med hensyn til en ordentlig organisering og afvikling af idrætten,

AH.  der henviser til, at sportsstrukturerne på europæisk plan i kraft af selve arten af den organiserede idræt og idrætsstrukturerne som regel er mindre veludviklede end på nationalt og internationalt plan, og at sport på europæisk plan er organiseret efter kontinentale grænser og ikke på EU-27-plan,

AI.    der henviser til, at den ovennævnte hvidbog ofte refererer til idrættens integration i de europæiske støtteprogrammer, og at Unionen også skal tage højde for idrætsdimensionen, når den agerer, navnlig for at respektere idrætsorganisationernes uafhængighed, særlige kendetegn og selvregulering og for at fremme idrætten på europæisk plan, og som endvidere henviser til, at resultaterne af en struktureret dialog mellem alle interessenter er meget vigtige for forståelsen af idrættens særlige kendetegn,

AJ.   der henviser til, at Kommissionen har besluttet at gøre sundhedsfremmende fysisk aktivitet til en hjørnesten i sin idrætsrelaterede virksomhed, og at Europarådet har vist vejen med en nyskabende og effektiv dialog med idrætten i Europa på sine møder for statslige og ikke-statslige interessenter fra idrættens verden,

AK.  der henviser til, at den sociale dialog på europæisk plan kan dæmpe bekymringen blandt arbejdsgivere og idrætsfolk, og at der i denne dialog kan inddrages en undersøgelse af aftalerne om deres indbyrdes forhold og arbejdsvilkårene i denne sektor,

AL.   der henviser til, at idrætten kan bidrage til forskellige aspekter af EU's eksterne forbindelser vedrørende programmer for ekstern bistand, idet den bidrager til dialogen med partnerlandene inden for rammerne af EU's offentlige diplomati,

AM. der henviser til, at de europæiske idrætsorganisationer, arrangører af idrætsbegivenheder og alle ansvarlige organer skal sætte sig en række miljømæssige mål med henblik på at sikre, at deres aktiviteter er miljømæssigt bæredygtige,

Idrættens sociale rolle

1. hilser offentliggørelsen af hvidbogen om idræt velkommen og håber, at den tjener som grundlag for sportens verden og for Kommissionens engagement i en frugtbar og løbende dialog; anerkender den betydning, som Kommissionen tillægger idrætten ved at vedtage denne hvidbog;

2. bifalder, at medlemsstaterne officielt har anerkendt idrætten i Lissabontraktaten, så der kan skabes en sammenhængende fremtidig europæisk politik på dette område, mens der i den forbindelse tages hensyn til idrættens særlige kendetegn, dens strukturer, der bygger på frivillighed, og dens sociale og uddannende funktion, samtidig med at Kommissionen sættes i stand til at fremme og supplere, men ikke regulere medlemsstaternes og idrætsorganisationernes indsats; bemærker, at eksisterende sportslige strukturer i Europa er baseret på nationalitetsprincippet;

3. anmoder Kommissionen om at udvise behørig respekt for de særlige forhold på idrætsområdet ved ikke at anvende en tilgang baseret på enkeltsager og til at skabe mere retssikkerhed ved at skabe klare retningslinjer for anvendelsen af EU-retten gennem ledsagende undersøgelser og seminarer om den konkrete anvendelse af EU's regelværk på idrætsområdet; opfordrer Kommissionen til at sikre klare, sammenhængende og offentligt synlige EU-regler, så sportstjenester af almen interesse kan udføres efter hensigten og bidrage til en bedre livskvalitet for Europas borgere; anmoder endvidere Kommissionen om at overvåge og jævnligt kontrollere anvendelsen af EU-retten i overensstemmelse med EF-traktaten for at tage hensyn til nye omstændigheder og identificere og løse uløste eller nye problemer;

4. er enig med Kommissionen i, at de fleste udfordringer kan tackles ved selvregulering i overensstemmelse med principperne for god forvaltningsskik, forudsat at EU-retten overholdes; mener, at et struktureret partnerskab og en dialog mellem Kommissionen og idrætsbevægelsen er afgørende for en god forvaltning af idrætten og for at undgå retsusikkerhed med hensyn til idrætsorganisationernes uafhængighed og selvregulering; er enig med Kommissionen i, at der skal afholdes en struktureret dialog i to dele: a) et årligt europæisk idrætsforum med deltagelse af alle sportens interessenter og b) tematiske drøftelser med et begrænset antal deltagere;

5. bifalder følgende aktørers deltagelse i den strukturerede dialog:

             -  europæiske idrætsforbund,

             -  europæiske idrætsorganisationer på tværs af idrætsgrene, navnlig de europæiske nationale olympiske komiteer, Den Europæiske Paralympiske Komité, De Paralympiske Lege og europæiske ikke-statslige idrætsorganisationer

             -  nationale paraplyorganisationer på idrætsområdet og nationale olympiske og paralympiske komitéer

             -  andre aktører på idrætsområdet, som er repræsenteret på europæisk plan, herunder arbejdsmarkedets parter

             -  andre europæiske og internationale organisationer, navnlig sportens organer i Europarådets idrætsorganisationer og FN-organer som UNESCO og WTO;

6. mener, at en idrætsorganisation frit kan styre sin idrætsgren, når reglerne er af rent sportslig karakter, men hvis de omfatter restriktioner, skal de være proportionale og med rimelighed anses som nødvendige for at nå de(t) sportslige mål;

7. er enig med Kommissionen og anerkender den professionelle idræts særlige kendetegn og dens repræsentative strukturers uafhængighed, dvs. turneringerne som arrangører af professionelle mesterskaber på nationalt plan, og arbejdsgivernes repræsentanter, dvs. ligaerne, samt de forbund, der repræsenterer dem på europæisk plan i overensstemmelse med EU-retten;

8. anbefaler, at de særlige foreninger for de forskellige kategorier af aktører i idrættens verden (udøvere, trænere, dommere osv.) alle bør være passende repræsenteret i de internationale og nationale forbunds beslutningstagende organer;

9. mener, at pengetransaktionerne på grund af de store kapitalbevægelser ved spillertransfers bør afvikles åbent og gennemsigtigt mellem alle berørte parter, og mener, at systemet alt efter, hvilken idrætsgren det drejer sig om, bør drives af det relevante styrende organ;

10. understreger betydningen af frivilligt arbejde på idrætsområdet, idet dette arbejde fungerer som en vigtig faktor for stimulering og fremme af social integration og større bevidstgørelse blandt unge; opfordrer medlemsstaterne og Kommissionen til i højere grad at tilskynde til frivillige initiativer vedrørende idræt og idrætsorganisationer i forbindelse med udformningen af nationale og europæiske politikker;

11. opfordrer medlemsstaterne og idrættens styrende organer til aktivt at fremme sportstilhængeres sociale og demokratiske rolle ved at oprette og udvikle tilskuersammenslutninger og fremme deres deltagelse i forvaltningen og administrationen af sporten; mener, at "Supporters Direct"-initiativet fungerer som et eksempel på bedste praksis i denne henseende, og opfordrer Kommissionen, medlemsstaterne og sportens styrende organer til at fremme udbredelsen af denne;

12. opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at fremme idrættens ngo'ers deltagelse i dialogen mellem medlemsstaterne og Kommissionen ved at arrangere møder på regeringsplan sammen med ikke-statslige idrætsorganisationer i lighed med minister- eller sportsdirektørmøderne eller møderne i Kommissionens arbejdsgrupper;

13. bifalder det memorandum, som Frankrig og Nederlandene har undertegnet om hvidbogen om idræt, og opfordrer Kommissionen til at afklare idrættens status i EU-retten med hensyn til bestemte punkter, f.eks. holdsammensætning, spilleragenters status, audiovisuelle rettigheder osv.;

14. opfordrer Kommissionen til i den nye strukturerede dialog at lægge særlig vægt på Regionsudvalget, bl.a. i betragtning af dets bidrag på regionalt og lokalt plan til tilsynet med og gennemførelsen af de foranstaltninger, der er fastlagt i hvidbogen om idræt;

15. opfordrer UEFA og FIFA til i deres vedtægter at sikre retten til at gå til de nationale domstole, men anerkender dog, at princippet om nationale myndigheders, ligaers og konkurrencers selvregulering underbygger og begrunder den europæiske idrætsmodels strukturer og de grundlæggende principper for tilrettelæggelsen af idrætskonkurrencer;

16. opmuntrer Kommissionen til at fremme gennemførelsen og styrkelsen af de selvregulerende licensgivningssystemer på nationalt og europæisk plan for at udbygge den gode forvaltning og skabe ensartede spilleregler for finansiel åbenhed og stabilitet; anbefaler, at der træffes foranstaltninger til at opnå finansiel åbenhed og omkostningskontrol i europæisk idræt for at sikre ikke blot stabilitet, men også ensartede spilleregler blandt europæiske konkurrenter i idrætssektoren og hindre såkaldt finansiel doping i at afgøre europæiske sportsbegivenheder; anerkender fordelen ved, at arrangører af nationale og europæiske konkurrencer tildeler professionelle klubber licenser for at sikre, at disse klubber har den nødvendige struktur og opfylder de materielle til deltagelse i konkurrencer;

17. opfordrer medlemsstaternes nationale idrætsorganisationer og de europæiske idrætsorganisationer til at sikre, at deres procedurer for licensgivning til idrætsforeninger opfylder det grundlæggende princip om finansiel åbenhed, at de er ikke-diskriminerende, og at de er i overensstemmelse med basale bestemmelser og principper for det indre marked for at afbøde konkurrenceforvridning; mener i denne forbindelse, at de europæiske idrætsorganisationer må sikre, at kravene til åbenhed og licensgivning overholdes, og at manglende overholdelse straffes;

18. bifalder Kommissionens forslag om at afholde en konference med UEFA, EPFL, FIFpro samt nationale forbund og nationale organer med ansvar for at arrangere professionelle sportsbegivenheder med det formål at drøfte licensordninger og bedste praksis på netop dette område;

Doping

19. anmoder medlemsstaterne om at aftale en fælles lovgivningsmæssig tilgang til doping for at sikre en ensartet retlig behandling i alle medlemsstater og for at definere fælles holdninger over for WADA, UNESCO og Europarådet; opfordrer de medlemsstater, der endnu ikke har undertegnet UNESCO's konvention mod doping i idræt, til at gøre det;

20. opfordrer EU som medlem af WADA til med henblik på bekæmpelse af doping først og fremmest at styrke de bestående netværk og først derefter udvikle nye partnerskaber mellem deres retshåndhævende myndigheder, at udvikle partnerskaber mellem deres retshåndhævende myndigheder, laboratorier, der er akkrediteret af WADA, Europol og Interpol for hurtigt og sikkert at udveksle oplysninger om nye dopingstoffer og -metoder;

21. opfordrer Kommissionen til at gennemføre initiativ nr. 4 og 5 i Pierre de Coubertin-handlingsplanen for at fremme udviklingen af partnerskaber mellem medlemsstaternes retshåndhævende myndigheder, laboratorier, der har fået akkreditering af WADA, og Interpol med henblik på en rettidig informationsudveksling om nye dopingmidler og ‑metoder og befordre og aktivt støtte etableringen af et netværk af nationale antidopingorganer i medlemsstaterne;

22. tilskynder medlemsstaterne til at behandle handel med ulovlige dopingmidler på lige fod med ulovlig narkotikahandel og til at tilpasse deres nationale lovgivning i dette øjemed og opfordrer Kommissionen til at overveje, hvordan anbefalingen i hvidbogen kan udbygges;

23. opfordrer til vedtagelse af en politik med sigte på forebyggelse og bekæmpelse af doping, hvilket inkluderer, at alt for tætpakkede kalendere, der lægger pres på udøverne, undgås; understreger behovet for at bekæmpe uregelmæssigheder gennem kontroller, forskning, tester, langsigtet overvågning udført af uafhængige læger samt uddannelse med samtidig forebyggelse og træning; opfordrer de professionelle klubber og idrætsorganisationer til at vedtage et løfte om at bekæmpe doping og overvåge overholdelsen af reglerne ved hjælp af interne og eksterne uafhængige kontroller;

24. anmoder om, at der udformes en handlingsplan for bekæmpelse af doping i perioden frem til de næste Olympiske Lege, der efter planen skal afholdes i EU (London 2012);

25. anmoder om, at der stilles finansiering til rådighed for forskning i doping gennem folkesundhedsprogrammet under rammeprogrammet for forskning;

26. opfordrer medlemsstaterne til at sikre unge sportsudøvere mere fyldig information og en fyldestgørende uddannelse om præstationsfremmende stoffer, præparater, der kan indeholde dem, og deres virkning på helbredet;

Uddannelse, unge og sundhed

27. understreger idrættens rolle inden for uddannelse, hvor den lærer unge om værdierne i tolerance, ærlighed og respekt for reglerne i fairplay, og forebyggelse på sundhedsområdet, navnlig, hvordan fedme kan undgås;

28. henviser i den forbindelse til, at EU i Lissabontraktaten fik til opgave at beskytte især de yngste sportsudøveres fysiske og moralske integritet;

29. bifalder Kommissionens forslag om fremme af sport og motion som en vigtig faktor for uddannelser af høj kvalitet med henblik på at gøre skolerne mere attraktive og forbedre det akademiske niveau; støtter Kommissionens anbefalinger til medlemsstaterne om at udvikle nationale strategier, der i forbindelse med uddannelsesprogrammer kan forsøge at medvirke til at øge og fremme børns og skolebørns fysiske aktivitet fra en meget tidlig alder; understreger vigtigheden af at finansiere fysisk aktivitet i skolerne, hvilket er grundlæggende for de mindste børns fysiske og psykiske udvikling og et vigtigt sundhedsfremmende instrument for både store og små;

30. opfordrer medlemsstaterne til at opmuntre til yderligere foranstaltninger til fremme af sport og motion som en vigtig faktor i højnelsen af de nationale uddannelsesstandarder og til fuld udnyttelse af de muligheder, som fællesskabsprogrammerne giver for mobilitet på alle niveauer inden for almen og erhvervsfaglig uddannelse og livslang læring;

31. anbefaler medlemsstaterne at anerkende nødvendigheden af, at unge sportsudøvere sikres mulighed for at tage en uddannelse sideløbende med idrætskarrieren, med særlig vægt på de yngstes uddannelse, hvilket kræver et nøjere tilsyn og jævnlige kontroller af træningen, så dens kvalitet garanteres, og at der stilles lokale uddannelsescentre af høj kvalitet til rådighed for at sikre deres etiske, uddannelsesmæssige og erhvervsmæssige interesser;

32. opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at styrke forebyggende foranstaltninger og helbredsundersøgelser af unge idrætsfolk samt sikre, at alle rettighederne i FN's konvention om barnets rettigheder overholdes;

33. bifalder Kommissionens forslag om en europæisk pris, der skal uddeles til skoler, der aktivt støtter og fremmer motion som led i deres uddannelsesplan;

34. er enig med Kommissionen i, at investering i unge talentfulde idrætsudøvere er afgørende for en bæredygtig udvikling af sporten, og mener, at det er en reel udfordring for idrætsbevægelsen at sikre lokal uddannelse af spillere; mener, at UEFA's regel om "egen avl" kan tjene som eksempel for andre forbund, ligaer og klubber;

35. opfordrer Kommissionen til at anerkende lovligheden af foranstaltninger, der gør det lettere at fremme spillere, som har gennemgået træningsprogrammer, f.eks. et minimum af lokalt trænede spillere som del af det professionelle personale uanset deres nationalitet;

36. opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at bekæmpe udnyttelsen af piger og drenge inden for idrætten samt handel med børn gennem streng håndhævelse af de eksisterende love og regler; mener, at en højere grad af retssikkerhed er ønskelig, navnlig i forhold til anvendelsen af reglen om spillere af egen avl;

37. beklager medlemsstaternes praksis med at sælge skolernes idrætspladser til byggemodning; mener, at medlemsstaterne bør tilskyndes til at sikre, at børnene har tilstrækkelige anlæg til udøvelse af idræt og fysisk udfoldelse på skolens område; opfordrer medlemsstaterne til at lette den gratis adgang for unge under 14 år til alle nationale og internationale konkurrencer;

38. anbefaler Kommissionen at opfordre til fremme af miljø- og sundhedsbeskyttelse i forbindelse med europæiske idrætsarrangementer, idet der er behov for at indføre en horisontal tilgang til spørgsmålene vedrørende miljø- og sundhedsbeskyttelse; bifalder Kommissionens afgørelse om at fremme grønne offentlige indkøb som led i den politiske dialog med medlemsstaterne og andre berørte parter;

39. anerkender sportens betydning for sundhedsbeskyttelsen og anbefaler derfor rettighedshaverne til tv-transmissioner af sportsbegivenheder at fremme idrætten med dette mål for øje;

40. påpeger, at sammenhængen mellem idræt og sundhed er et vigtigt anliggende, og at samarbejdet mellem idrætsorganisationer eller idrætsforeninger og sundhedssystemer og læger er blevet stadig mere normalt, hvilket udgør en enorm merværdi for sundhedsvæsenet og samtidig fører til besparelser; finder det afgørende, at unge undervises i at blive bevidste om betydningen af sund mad i en vekselvirkning mellem mad og motion gennem europæiske begivenheder som f.eks. E-free Food Day (dagen for E-fri mad);

41. understreger betydningen af motion og idræt i forsøget på at begrænse fedme og afskaffe usunde levevaner, eftersom det dels har en mærkbar positiv virkning på borgernes sundhedstilstand og dels på arbejdet med at nedbringe omkostningerne til sygekasser; udtrykker dog bekymring over, at forlængelsen af arbejdstiden og de nuværende beskæftigelsesbetingelser generelt afholder arbejdstagere fra at dyrke regelmæssig motion og dyrke idræt i mere koncentreret forstand; opfordrer Kommissionen til sammen med idrætsforbundene at udvikle og udstede europæiske retningslinjer og henstillinger om fysisk aktivitet inden udgangen af 2008;

42. opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at skabe rammerne for afholdelse af europæiske skolemesterskaber og europæiske universitetsmesterskaber for at forberede unge til at yde en præstation og for at tilskynde til interkulturel dialog;

Social integration og bekæmpelse af forskelsbehandling

43. understreger, at sport er et af de mest effektive redskaber til social integration og som sådan i højere grad bør fremmes og støttes af Den Europæiske Union, f.eks. gennem specielle programmer for arrangører af europæiske, nationale og lokale idræts- og fritidsbegivenheder; mener, at disse muligheder bør udvides, navnlig til arrangørerne af idrætsbegivenheder, som fremmer integration og inddrager handicappede; mener, at det i forbindelse med det europæiske år for interkulturel dialog (2008) er på sin plads at rette opmærksomheden mod sportens rolle som ultimativ skueplads for interkulturel sameksistens og som hjørnesten i dialogen og samarbejdet med tredjelande;

44. opfordrer medlemsstaterne til at betragte idræt som ikke kun forbeholdt normalt raske mennesker, men også som et vigtigt redskab til rehabilitering og social integration af mennesker med handicap; beder i denne forbindelse indtrængende Kommissionen og medlemsstaterne om at støtte de praktiske foranstaltninger og initiativer til fremme af større integration af handicappede deltagere i traditionelle idrætsgrene;

45. bifalder Kommissionens initiativ til at tilskynde idrætsorganisationerne og medlemsstaterne til at tilpasse idrættens og skolernes infrastrukturer efter handicappedes behov og forlanger, at der findes en lettere måde, hvorpå idrætslærere kan tilegne sig bevægelsesterapeutisk og fysioterapeutisk lærdom og dermed blive i stand til at arbejde med delvis handicappede elever alt efter de lidelser, de har;

46. bifalder Kommissionens og medlemsstaternes beslutning om at støtte yderligere foranstaltninger til fordel for handicappede; opfordrer indtrængende Kommissionen til at sikre, at alle sociale rettigheder øremærket til idrætsudøvere er tilgængelige i samme udstrækning for deres handicappede kolleger;

47. bifalder Kommissionens grundige hvidbog om idræt; finder det imidlertid beklageligt, at kønsaspektet ikke er inddraget i tilstrækkelig grad, særligt hvad angår lige løn for ligeværdige indsatser, og at kvindelige idrætsudøvere tjener mindre end deres mandlige kolleger;

48. bifalder Kommissionens hensigt om at indarbejde kønsaspektet i alle sine sportsrelaterede aktiviteter og herunder navnlig fokusere på adgangen til idræt for indvandrerkvinder og kvinder fra etniske minoriteter, kvinders adgang til stillinger med beslutningskompetence inden for idræt og mediernes dækning af kvinder inden for idræt;

49. opfordrer medlemsstaterne til at tilskynde til mediedækning af begivenheder med kvindelige idrætsudøvere for at skabe kvindelige rollemodeller og hindre fastlåste kønsrollemønstre;

50. opfordrer medlemsstaterne til i stigende grad at justere og lette adgangen til deres idrætsinfrastruktur, så den tager højde for behovene hos mennesker, især børn, med handicap, men også ældre og især kvinder, i betragtning af den forventede længere aktive levetid og betydningen af idrætten for deres fysiske og mentale sundhed og at lære af bedste praksis på området; opfordrer medlemsstaterne til at føre tilsyn med udnyttelsen af offentlige midler afsat til idræt samt tilse, at den fordeles ligeligt mellem kvindelige og mandlige idrætsudøvere i forhold til deres behov;

51. understreger den særligt vigtige rolle, som idrætten spiller for den sociale inddragelse af personer, der kommer fra mindre privilegerede forhold; opfordrer medlemsstaterne til i denne forbindelse at indarbejde sportsaktiviteter og ‑programmer i initiativer, der finansieres af Den Europæiske Socialfond, med henblik på at opnå social integration og deltagelse for personer, der tilhører mindre privilegerede samfundsgrupper;

52. ser positivt på Kommissionens holdning til anerkendelse af sportens rolle som et nyttigt redskab til integrering af indvandrere og mere generelt som et redskab til social inddragelse; foreslår, at adgang til idræt og integration inden for rammerne af sportsanlæg med en social funktion bør betragtes som en indikator for social integration og en faktor i analysen af social udstødelse;

53. understreger regionernes og de lokale forvaltningers betydning i forbindelse med arrangementer inden for såvel professionel idræt som breddeidrætten, inden for udbygningen af faciliteterne samt inden for fremme af idrætten og en sund livsstil hos EU's borgere, særligt hos børn i den skolepligtige alder;

54. opfordrer idrætsorganisationer og medlemsstater til at vedtage de strengest mulige foranstaltninger til bekæmpelse af racisme og diskrimination inden for sport; betragter sportsarenaen som arbejdsplads for professionelle atleter og opfordrer Europa-Kommissionen til at sikre en arbejdsplads uden diskrimination;

Idræt og tredjelande

55. understreger, at udvikling gennem idræt aldrig må føre til "muskelflugt", og opfordrer EU til at tage dette spørgsmål op i den politiske dialog og samarbejdet med partnerlandene;

56. opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at udvide dialogen og samarbejdet med tredjelande til også at omfatte spørgsmål som transfer af udenlandske spillere, udnyttelse af mindreårige spillere, doping, hvidvaskning af penge gennem sport og sikkerhed under større internationale sportsbegivenheder;

57. opfordrer medlemsstaterne til at stille flere anlæg til rådighed for at tilgodese idrætsudøvere fra tredjelande i overensstemmelse med nylige udtalelser om konjunkturbestemt indvandring, partnerskabsordninger med tredjelande vedrørende mobilitet og forslaget fra 2005 om en politik om lovlig indvandring;

58. opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at udvikle partnerskaber med de eksisterende FN-programmer samt programmer, der styres af medlemsstaterne, de lokale myndigheder, ngo'er og private organisationer, når de drøfter idrætsområdet inden for rammerne af EU's udviklingspolitikker;

Sikkerhed ved idrætsbegivenheder

59. opfordrer medlemsstaterne til at fremme udveksling af bedste praksis og umiddelbart anvendelig information om potentielt farlige supportere mellem politimyndighederne, supporterinitiativer, lokale antivoldsgrupper og -eksperter samt myndighederne på idrætsområdet med henblik på at forebygge og bekæmpe episoder med vold, racisme og fremmedhad under sportsbegivenheder; opfordrer alle berørte parter til at spille en aktiv rolle med hensyn til at indføre øjeblikkelige og strengere straffe for racisme og vold, uanset om det foregår på banen eller tribunerne samt til at trække på konkurrencearrangørers og klubbers erfaring hidtil på området både på hjemligt og europæisk plan for at sikre, at offentlige myndigheder og konkurrencearrangører holder høje minimumsstandarder i gennemførelsen af procedurer og planer for sikkerhed i forbindelse med kampe; bifalder Kommissionens forslag om at oprette et europæisk politikorps med fokus på idræt som et vigtigt skridt i denne retning; understreger behovet for, at der skabes betingelser for mere omfattende strategier, hvor man inddrager alle interessenter i en strategi til styrkelse af de ikke-sanktionsbetonede aspekter af reaktioner på udfordringer, og hvor der lægges stærk vægt på undervisning og uddannelse;

60. opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at indføre en "efterretningsbaseret politik" for det grænseoverskridende politisamarbejde på idrætsområdet, herunder udveksling af oplysninger og efterretningsinformationer mellem sikkerhedstjenester, samtidig med at respekten for frihed, grundlæggende rettigheder og databeskyttelsesregler sikres;

61. henleder navnlig opmærksomheden på de værdifulde erfaringer, der er indhøstet gennem de nationale informationssteder for fodbold, der er ansvarlige for at koordinere og lette informationsudveksling på tværs af grænserne, herunder risikovurderinger og oplysninger om højrisikotilhængere, samt på håndbogen for internationalt politisamarbejde, der kan spille en central rolle i denne efterretningsbaserede politik; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at intensivere deres samarbejde og at videreudvikle og ajourføre denne metode, hvor det måtte være nødvendigt;

62. bifalder Kommissionens initiativ til hindring af vold under sportsbegivenheder og anbefaler, at der udvikles forholdsregler til bekæmpelse af vold i skoleidræt;

63. glæder sig over udviklingen af systemet med klublicenser på nationalt og europæisk plan og mener, at sådanne systemer også bør omfatte bestemmelser vedrørende forebyggelse af racisme, fremmedhad og vold samt beskyttelse af mindreårige og respekt for de grundlæggende rettigheder;

Økonomiske aspekter

64. opfordrer Europa-Kommissionen og medlemsstaterne til at indføre love og/eller styrke de bestående bestemmelser samt lægge særlig vægt på håndhævelse af de intellektuelle ejendomsrettigheder i forbindelse med kommerciel kommunikation, varemærker og billed- og medierettigheder, og enhver form for "spin-off" fra de sportsbegivenheder, som drives af arrangører, er lovbeskyttede, for således at beskytte idrættens økonomiske værdi og samtidig respektere retten til korte reportager som fastlagt i direktivet om audiovisuelle medietjenester og den selvbærende og afbalancerede udvikling af idrætten uden at ødelægge den rette balance mellem en idrætsorganisations legitime bekymringer og offentlighedens behov for at få adgang til og for at skabe objektiv, oplysende og aktuel information i form af tekst-, billed- eller lydindhold; understreger, at det ligeledes er vigtigt, at modtagerne sikres mulighed for at få fjernadgang til sportsbegivenheder på tværs af grænserne i EU, og medlemsstaterne og Kommissionen bør navnlig prioritere at løse problemer med såkaldt ambush marketing, piratkopiering på internettet og ulovlige spil;

65. anerkender alle mediers ret til at få adgang til og at rapportere fra arrangerede sportsbegivenheder af offentlig betydning med henblik på at garantere publikums ret til at modtage denne type nyheder og information; anerkender medlemsstaternes ret til at kunne træffe foranstaltninger til at beskytte retten til information og sikre borgerne bred adgang til tv-dækning af nationale eller ikke-nationale sportsbegivenheder af væsentlig samfundsmæssig interesse såsom De Olympiske Lege og Europa- og Verdensmesterskaberne i fodbold;

66. gentager sin støtte til medlemsstater, der udarbejder en liste over begivenheder af større betydning for offentligheden, som burde transmitteres gratis (free-to-air) i henhold til artikel 3, litra a), i direktivet om audiovisuelle medietjenester, og fordømmer FIFA's sagsanlæg i denne anledning;

67. anbefaler, at medlemsstaterne og idrætsforbundene og ligaerne indfører kollektivt salg af medierettigheder (hvor dette ikke allerede er tilfældet); mener, at der i solidaritetens navn skal være en retfærdig omfordeling af indtægterne mellem idrætsklubber, selv de mindste, samt inden for og mellem ligaerne og mellem den professionelle sport og amatørsporten, så det ikke kun er de store klubber, der får gevinst ud af medierettighederne;

68. bifalder Kommissionens anerkendelse af kollektivt salg som et redskab til opnåelse af større solidaritet inden for sporten og dens understregning af, at der skal oprettes og opretholdes solidaritetsmekanismer; opfordrer de ligaer, der ikke har planer om sådanne mekanismer, til at indføre dem og opfordrer Kommissionen til at acceptere kollektivt salg af medierettigheder som værende generelt i overensstemmelse med EU's konkurrenceregler, og i modsat fald til at indføre en generel fritagelse for kollektivt salg af medierettigheder inden for sporten og derved garantere retssikkerheden for både arrangører af sportsbegivenheder og medieinvestorer;

69. anfører, at sporten skal sikre den indbyrdes afhængighed mellem konkurrenterne og opfylde behovet for at garantere, at resultatet af konkurrencerne ikke er kendt på forhånd, hvilket kunne berettige idrætsorganisationerne til at indføre specifikke rammer på markederne for produktion og salg af sportsbegivenheder, men imidlertid garanterer disse specifikke træk ikke automatisk, at nogen økonomisk virksomhed, som skabes af sporten, kan undtages fra EU's konkurrenceregler;

70. anmoder Kommissionen og medlemsstaterne om yderligere at styrke de intellektuelle ejendomsrettigheder i idrætten og kræver konkret handling til beskyttelse af arrangørernes intellektuelle ejendomsret til resultaterne fra sportsbegivenheden og deres arrangement som helhed;

71. opfordrer Kommissionen til at være tilstrækkelig opmærksom på piratkopiering inden for sportens verden i sin strategi på området for onlineindhold og i bekæmpelsen af piratkopiering; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at styrke sportssektorens rettigheder inden for rammerne af Verdensorganisationen for Intellektuel Ejendomsret (WIPO) og i deres dialog med tredjelande;

72. påpeger, at der ofte er stor forskel på udbud af og efterspørgsel efter billetter til store sportsbegivenheder, hvilket er ufordelagtigt for forbrugerne; understreger, at der skal tages fuldt hensyn til forbrugernes interesser ved fordelingen af billetter, og at det på alle planer skal sikres, at billetsalget er ikke-diskriminerende og afvikles fair;

73. opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at udvikle en europæisk statistisk metode til måling af den økonomiske virkning af idræt som grundlag for nationale statistiske regnskaber for idrætten, som med tiden kunne munde ud i europæiske satellitregnskaber for idrætten;

74. opfordrer Kommissionen til at lade en evaluering af idrættens direkte bidrag til BNP, udvikling og beskæftigelse samt dens indirekte bidrag gennem uddannelse, regionaludvikling og større EU-appel til Lissabondagsordenen indgå i sine planer for den nærmeste fremtid;

75. anbefaler, at medlemsstaterne udnytter idrættens potentiale mere effektivt gennem skabelse af nye arbejdspladser samt økonomisk vækst og genopretning, især i ugunstigt stillede områder, og at medlemsstaterne og Unionen støtter idrætten derefter gennem bestående EU-støtteprogrammer, og understreger den betydelige rolle, som idrætten set i det lys kan spille på området for social inddragelse; anerkender betydningen af indtægter fra medierne og andre intellektuelle ejendomsrettigheder for væksten i udgifterne til genopretnings- og fællesskabsprojekter;

76. opfordrer medlemsstaterne til med hjælp fra Kommissionen at tilrettelægge udvekslingen af bedste praksis mellem dem selv og idrætsforbundene med hensyn til at arrangere større sportsbegivenheder for at fremme bæredygtig økonomisk udvikling, konkurrence og beskæftigelse;

77. foreslår, at der etableres en effektiv mekanisme til at fremme et grænseoverskridende og interregionalt samarbejde med henblik på at gøre bedre brug af infrastrukturinvesteringer i forbindelse med sportsbegivenheder; foreslår endvidere at fremme idrætten via den europæiske gruppe for territorialt samarbejde i medfør af Parlamentets og Rådets forordning (EF)1082/2006 af 5. juli 2006 om en europæisk gruppe for territorialt samarbejde (EGTS)[9];

78. støtter en styrkelse af solidariteten mellem professionel idræt og amatøridræt for at fremme mindre klubber og skoleidræt samt opbygge den nødvendige lokale infrastruktur; glæder sig over, at Kommissionen anerkender de særlige udfordringer, som amatøridrætten, den ikke-udbyttegivende idræt og den idræt, der er baseret på frivilligt arbejde, står over for, og kræver, at dette afspejles i alle økonomiske aspekter af den fremtidige idrætspolitik;

79. opfordrer Kommissionen til med henblik på at sikre fortsat finansiering af amatøridrætten at hjælpe med at opretholde det nuværende system med offentlig støtte til amatøridrætten gennem bidrag fra statsdrevne lotterier og licensbaserede spil, som spiludbydere driver i almenhedens interesse;

80. imødeser med interesse resultaterne af den uafhængige undersøgelse af både offentlige og private midler i medlemsstaterne til finansiering af breddeidræt og sport for alle og virkningen af de løbende forandringer i denne sektor;

81. giver udtryk for sin bekymring over den eventuelle liberalisering af markedet for hasardspil og lotterier; finder det hensigtsmæssigt at udnytte de indtægter, der hidrører fra disse lotterier, til formål, som er i den offentlige interesse, herunder stadig finansiering af professionel idræt og amatøridræt; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at træffe lovgivningsforanstaltninger, som skal sikre, at sporten beskyttes mod enhver utilbørlig indflydelse fra spil; opfordrer Kommissionen til at undersøge de potentielle sociale følger for samfundet og sporten, hvis spil- og lotterimarkedet liberaliseres fuldt ud, og hvilke typer kontrolmekanismer der kunne anvendes til forbrugerbeskyttelse;

82. anmoder Kommissionen om at fremsætte et forslag til sikring af en ren sportsspilsektor i EU, så misbrug og korruption hindres, og arrangørernes rettigheder til sportsbegivenhederne respekteres; anmoder Kommissionen og medlemsstaterne om sammen med sportsaktører og spiludbydere at undersøge muligheden for at udarbejde brugbare, retfærdige og bæredygtige rammer for at sikre, at al sport i Europa fortsat er fri for ulovligt spil, og befolkningens tro på sportens integritet bevares;

83. påpeger, at skattemæssig forskelsbehandling, der begunstiger idræt, kan have konkurrenceforvridende virkninger i medlemsstaterne;

84. understreger sammen med Kommissionen, at det fortsat skal være muligt at nedsætte momsen på sportsaktiviteter på grund af sportens vigtige sociale rolle og dens tætte tilknytning til lokalsamfundet;

85. opfordrer idrætsorganisationer til at geninvestere en procentdel af indtægten fra salg af medierettigheder og markedsaktiviteter i forbindelse med en bestemt idrætsgren; mener at denne geninvestering skal anvendes direkte til at finansiere og støtte de frivillige og ikke-udbyttegivende sektorer i den pågældende sportsgren;

86. anser det for væsentligt at anerkende den særlige karakter af de idrætsorganisationer, der ikke arbejder med gevinst for øje, og fastholder, at der i fællesskabsretten bør tages hensyn til forskellen mellem idrætsorganisationer, der ikke arbejder med gevinst for øje, og organisationer, der tilstræber fortjeneste; opfordrer medlemsstaterne til sammen med Kommissionen at definere de primære udfordringer, som almennyttige idrætsforeninger står over for, og arten af de tjenesteydelser, som de primært udbyder;

Spørgsmål i relation til idrætsfolks ansættelse

87. mener ikke, at det er hensigtsmæssigt, at professionelle idrætsudøvere har færre rettigheder end andre kontraktansatte, og mener derfor, at det er vigtigt, at professionelle idrætsudøvere får en lige så bred og gennemsigtig vifte af rettigheder som andre ansatte, herunder retten til at indgå eller afvise at indgå kollektive overenskomster og medlemskab af en fagforening;

88. bekræfter den grundlæggende anvendelighed af EU's lovgivning om ikke-forskelsbehandling på idrætsområdet i Europa og opfordrer Kommissionen til at sikre, at enhver afvigelse, der skyldes sportens særlige kendetegn, forbliver lovlige og af begrænset omfang; mener, at det i visse tilfælde på grund af sportens særlige kendetegn kan være hensigtsmæssigt, nyttigt og nødvendigt at indføre enkelte, proportionale begrænsninger for den fri bevægelighed med henblik på at fremme idrætten i medlemsstaterne,

89. opfordrer medlemsstaterne til via deres nationale lovgivning at sikre, at alle regler om spillertransfer i europæisk sammenhæng er i overensstemmelse med EU's lovgivning under skyldig hensyntagen til idrættens særlige kendetegn og andre grundlæggende principper såsom opretholdelse af stabile kontrakter og konkurrencer;

90. opfordrer medlemsstaterne og idrætsforeningerne til ikke at indføre nye regler, som giver anledning til direkte forskelsbehandling på grundlag af nationalitet; argumenterer for politisk dialog med medlemsstaterne som en måde til at bekæmpe diskrimination i idrætten ved hjælp af henstillinger, struktureret dialog med idrættens interessenter og overtrædelsesprocedurer, når det er hensigtsmæssigt;

91. opfordrer medlemsstaterne og de relevante reguleringsorganer til at undersøge beskyldninger om korruption og udnyttelse i forbindelse med rekruttering og ansættelse af idrætsudøvere, navnlig mindreårige idrætsudøvere fra lande uden for EU;

92. misbilliger dårlig praksis i forbindelse med visse agenters aktiviteter, som har ført til korruption, hvidvaskning af penge og udnyttelse af mindreårige idrætsudøvere, og mener, at en sådan praksis skader idrætten som helhed; tror, at den aktuelle økonomiske virkelighed for spilleragenterne gør det påkrævet, at sportens styrende organer på alle niveauer i samråd med Kommissionen forbedrer de regler, der gælder for spilleragenter; opfordrer den forbindelse Kommissionen til at støtte sportens styrende organers indsats for at regulere spilleragenterne ved om nødvendigt at fremlægge forslag til et direktiv om spilleragenter; støtter offentlig-private partnerskaber mellem repræsentanter for interesser på sportsområdet og korruptionsbekæmpende myndigheder, hvilket kan bidrage til udvikling af effektive forebyggende og repressive strategier til korruptionsbekæmpelse

93. bemærker, at anerkendelse af spilleragenters erhvervsmæssige kvalifikationer er omfattet af direktiv 2005/36/EF[10], hvor erhvervet er underlagt nationale regler;

94. understreger, at immigrationslove altid skal overholdes i forbindelse med rekruttering af unge udenlandske talenter, og opfordrer Kommissionen til at afhjælpe problemet med handel med børn i forbindelse med Rådets rammeafgørelse 2002/629/JHA af 19. juli 2002 om bekæmpelse af menneskehandel og/eller i forbindelse med gennemførelsen af Rådets direktiv 94/33/EF af 22. juni 1994 om beskyttelse af unge på arbejdspladsen;

95. opfordrer medlemsstaterne og idrætsforeningerne til at samarbejde om beskyttelse af unges psykiske og fysiske sundhed ved hjælp af information om gældende lov, helbredsforsikring for sportsudøvere, fastlæggelse af minimumsstandarder og udveksling af bedste praksis;

96. opfordrer sportens styrende organer og klubberne til at engagere sig i bekæmpelsen af menneskehandel gennem

     -      tilslutning til et europæisk charter for solidaritet inden for idrætten, som forpligter dem til at respektere god praksis for opdagelse, rekruttering og modtagelse af unge udenlandske spillere

     -      etablering af en solidaritetsfond til finansiering af forebyggelsesprogrammer i de lande, der er værst ramt af menneskehandel

     -      revision af artikel 19 i FIFA's bestemmelser om professionelle fodboldspilleres status og disses transfer i forbindelse med beskyttelsen af mindreårige;

97. bifalder den opmuntring, der gives for at nedsætte europæiske dialogudvalg for sportssektoren; støtter arbejdsgivernes og arbejdstagernes bestræbelser på området og opfordrer Kommissionen til at fortsætte sin åbne dialog med alle idrættens organisationer om dette anliggende;

98. understreger betydningen af den sociale dialog, som Kommissionen understøtter, som en værdifuld platform for fremme af social høring og stabile forhold mellem arbejdsgiver- og arbejdstagerrepræsentanter og for sikring af retssikkerhed og stabile kontrakter i sporten; bifalder i den henseende det forhold, at EPFL og FIFpro, som gensidigt anerkender hinanden som arbejdsmarkedsparter, i fællesskab har anmodet Kommissionen om officiel nedsættelse af et sektordialogudvalg inden for professionel fodbold, hvor klubberne og UEFA skal deltage på lige fod;

99. mener, at spilleragenter bør have en rolle i en udbygget social dialog inden for sporten, som i samspil med bedre regulering og et europæisk licenssystem for agenter desuden ville hindre tilfælde, hvor agenter handler ukorrekt;

EU's støtte til idrætten

100. anmoder om, at der i budgettet for 2009 indføjes en særlig budgetpost til pilotprojekter inden for idrætten; anerkender, at det er nødvendigt at forberede programmet gennem forberedende initiativer fra 2009, eftersom Lissabontraktatens artikel 149 omfatter incitamenter på idrætsområdet, og et specifikt EU-støtteprogram til idræt ikke vil kunne være iværksat førend 2011 – forudsat at Lissabontraktaten ratificeres af de 27 medlemsstater;

101. anmoder om, at gennemførelsesprocessen for de mangfoldige initiativer i Pierre de Coubertin-handlingsplanen iværksættes;

102. bifalder tanken om et idrætspolitisk EU-program baseret på bestemmelserne i Lissabontraktaten og imødeser Kommissionens forslag;

103. opfordrer Kommissionen til at igangsætte forberedelser på området for social integration og idræt med fokus på projekter med tydelig europæisk merværdi og tilskynder Kommissionen til at støtte projekter, som opfylder denne målsætning, f.eks. det fælles sportsprogram for De Paralympiske Lege; opfordrer på det kraftigste Kommissionen til at lade en del af alle fremtidige forberedende foranstaltninger på idrætsområdet omfatte spørgsmålet om beskyttelse af mindreårige;

104. opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at overveje muligheden for at skabe støtteprogrammer for studerende med særlige fysiske egenskaber;

105. opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til – som en del af deres strategier for bæredygtig udvikling – at medfinansiere idrætsrelaterede infrastrukturer og projekter under Den Europæiske Fond for Regionaludvikling og eventuelt bruge nye finansieringsinstrumenter (inklusive Jeremie og Jessica);

106. opfordrer Kommissionen til at integrere idrætten ordentligt i de bestående EU-politikker og EU-støtteprogrammer og rapportere flere gange årligt om, hvordan det går med denne opgave;

0

0         0

107. pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen, medlemsstaternes regeringer og parlamenter samt til de europæiske, internationale og nationale idrætssammenslutninger og til de nationale ligaer og konkurrencer.

  • [1]  EFT L 180 af 19.7.2000, s. 22.
  • [2]  EFT L 303 af 2.12.2000, s. 16.
  • [3]  EFT C 200 af 30.6.1997, s. 252.
  • [4]  EUT C 68 E af 18.3.2004, s. 605.
  • [5]  P6_TA-(2007)0100.
  • [6]  P6_TA-(2007)0503.
  • [7]  EUT C 33 E, 9.2.2006, s. 590.
  • [8]  EUT C 291E af 30.11.2006, s. 143.
  • [9]  EUT L 210 af 31.7.2006, s. 19.
  • [10]  EUT L 255 af 30.9.2005, s. 22.

BEGRUNDELSE

A. Sportens sociale rolle

Idrætten udgør et væsentligt socialt gode og har stor social betydning. For mange er den en af de vigtigste fritidsaktiviteter, hvad enten de selv deltager eller bare følger med i sportsbegivenheder.

De fordele, vi kan drage af sporten, kan direkte overføres til livet i dagligdagen. Til disse fordele hører ansvarsbevidsthed, solidaritet, tolerance, fair play, team spirit og samtidig respekten for andre. Sporten fremmer EU-borgernes aktive deltagelse i samfundet og dermed et aktivt medborgerskab.

Generelt har manglen på fysisk aktivitet negative følger for EU-borgernes sundhed, idet den blandt andet fører til flere tilfælde af overvægt, fedme og visse kroniske sygdomme, såsom hjertekarsygdomme og sukkersyge. Et yderligere aspekt af disse negative følger er, at denne mangel på motion belaster medlemsstaternes sundhedsbudgetter og deres økonomi generelt.

I dag er idrætten underlagt og bør være underlagt den gældende fællesskabsret. Alle sportsforbunds vedtægter bør derfor overholde fællesskabsretten. EU-politikkerne influerer allerede betragteligt og i stigende grad på adskillige områder inden for idrætten. Kommissionen opfordres til at foreslå nye fællesskabsforanstaltninger på sportsområdet. Den nye reformerede traktat bør derfor skabe de nødvendige forudsætninger for, at Kommissionen kan foreslå de fornødne aktioner. Enhver foranstaltning, som Kommissionen foreslår, bør være baseret på den sociale dialog med de forskellige berørte parter.

Der foreligger i dag en handlingsplan med titlen "Pierre de Coubertin", den franske baron, der var initiativtageren bag De Olympiske Lege og fortaler for principperne om fair play, fred og forsoning mellem folkene. Denne handlingsplan indeholder konkrete forslag til yderligere fællesskabsforanstaltninger. "Sport er alle menneskers fælles arv og kan på ingen måde erstattes", som Pierre de Coubertin sagde. Pierre de Coubertin-handlingsplanen indeholder 53 konkrete foranstaltninger, som Kommissionen vil gennemføre og fremme.

EU-borgernes deltagelse i sportsaktiviteter

Alle EU-borgere bør have adgang til sport uanset køn, alder, handicap, religion og overbevisninger, seksuel orientering og social eller økonomisk baggrund.

Hvad angår amatørsporten, vil anerkendelsen heraf på grundlag af klubber, der ikke arbejder med gevinst for øje, tilskynde til aktivt medborgerskab. Amatørsporten udvikles hovedsagelig i skoler og læreanstalter men også gennem visse sportsklubber. Derfor har amatørsporten også pædagogisk betydning. Medlemsstaterne bør derfor støtte sportsuniversiteter finansielt med henblik på udvikling af forskningsprogrammer inden for idrætsforskning samt fremme af sportsvidenskab.

Derimod bør staten ikke være sponsor for professionel sport, men den bør fastsætte reglerne herfor og sørge for, at disse regler nøje overholdes. Staten bør ligeledes skabe incitamenter og skabe forudsætningerne for, at "sportsbegivenhedsindustrien" kan fungere optimalt, altid inden for rammerne af den frie markedsøkonomi.

Man bør endvidere i særlig grad rette opmærksomheden mod professionelle sportsudøvere, hvis liv ikke er nemt, og hvis professionelle karriere er temmelig kort. Vi bør tage hensyn til de intense og udmattende forberedelsesfaser, som sportsudøverne skal igennem, og deres krævende program, som ofte belaster deres sundhed.

Voldsepisoder under sportsbegivenheder og doping

Ved afholdelse af sportsbegivenheder er medlemsstaterne ansvarlige for forebyggelse og bekæmpelse af tilfælde med vold, racisme og fremmedhad. Udveksling af bedste praksis og operativ information om potentielt farlige supportere mellem politimyndighederne og myndighederne på idrætsområdet ville være et væsentligt skridt i retning af at nå dette mål.

Den hårde konkurrence kræver en stor indsats og disciplin og hænger umiddelbart sammen med dopingfænomenet. Doping undergraver princippet om åben og fair konkurrence. I kampen mod doping skal der på europæisk plan både lægges vægt på retshåndhævelsen og på sundhed og forebyggelse. I kampen mod doping bør vi støtte Kommissionens henstilling gående ud på, at handel med ulovlige dopingstoffer skal bekæmpes på lige fod med narkohandel. Endvidere bør medlemsstaterne sikre, at unge sportsudøvere er bedre informerede og mere bevidste om dopingstoffer, receptpligtig medicin, der kan indeholde dopingstoffer, og deres indvirkning på sundheden.

Endelig bør der lægges særlig stor vægt på kvinders rolle inden for sport. Ligestillingsaspektet bør integreres i alle sportsrelaterede aktiviteter, idet især fokuseres på adgangen til idræt for indvandrerkvinder og kvinder fra etniske minoriteter, kvinders adgang til stillinger med beslutningskompetence inden for idræt og mediernes dækning af kvinder inden for idræt. I øvrigt spiller kvinder en væsentlig rolle, hvad angår adgang til sportsaktiviteter for mennesker med handicap. Sårbare grupper, såsom mennesker med handicap, bør beskyttes, og deres adgang til sportsaktiviteter bør lettes ved, at medlemsstaterne skaber de passende infrastrukturer.

Idrættens økonomiske aspekter

Idræt er en dynamisk og hurtigt voksende sektor, som kan bidrage til at nå Lissabon-målene om vækst og beskæftigelse. Ifølge en undersøgelse, som det østrigske formandskab forelagde i 2006, skabte sport en værditilvækst på 407 mia. EUR i 2004 - svarende til 3,7 % af EU's BNP - og beskæftigelse til 15 millioner mennesker eller 5,4 % af arbejdsstyrken. Idrættens bidrag bør gøres mere synligt og fremmes i EU's politikker.

Det, at der i de 27 medlemsstater mangler en klar definition af begrebet idræt, har også skabt tomrum af økonomisk art. For eksempel har medlemsstaterne ikke klart defineret begrebet idræt, og de har ikke tydeliggjort, om der er tale om en tjenesteydelse af almen interesse eller ej, hvilket ville berettige til økonomiske begunstigelser, såsom f.eks. skattelettelser.

Udvikling af en europæisk statistisk metode til at måle idrættens økonomiske betydning som basis for de nationale idrætsstatistikker ville med tiden kunne føre til et europæisk satellitregnskab for idræt. Dette ville kunne hjælpe os med at undersøge de forskellige områder, hvorpå sporten har økonomisk indvirkning, såsom f.eks. turismesektoren, bygge- og anlægssektoren og beskæftigelsen.

Hvad angår finansiering af idrætsorganisationer, findes der mange indtægtskilder, herunder f.eks. medlemskontingent og billetsalg, reklame og sponsorering, medierettigheder, omfordeling af indtægter inden for forbundene, merchandising, offentlige tilskud mv. En stor indtægtskilde for især amatørsporten er dog hasardspil. Det er derfor vigtigt at fastholde statsmonopolet i denne sektor for at sikre finansieringen af idræt og kultur.

En anden økonomisk udfordring, som vi skal tage i betragtning, vedrører de sportsorganisationer, der ikke arbejder med gevinst for øje, og hvad der hovedsagelig karakteriserer de tjenesteydelser, som leveres af disse organisationer. Kommissionen har forpligtet sig til i fællesskab med medlemsstaterne at identificere de grundlæggende udfordringer, som idrætsorganisationer, der ikke arbejder med gevinst for øje, står over for, eftersom antallet af personer, der dyrker sport individuelt og ikke i foreninger eller inden for rammerne af nogen organiseret struktur, er stadig stigende, hvilket betyder et mindre rekrutteringsgrundlag for frivillige til amatøridrætsklubberne.

Idrættens organisering

I den politiske debat om sporten i Europa tillægges den såkaldte "europæiske idrætsmodel" ofte stor betydning. Den økonomiske og sociale udvikling i de fleste medlemsstater, såsom øget kommercialisering, trængte offentlige finanser, vækst i antallet af udøvere og stagnation i antallet af frivillige, har ført nye udfordringer med sig for idrættens organisering i Europa.

Den europæiske idræts særlige kendetegn kan betragtes ud fra to forskellige synsvinkler: a) de særlige forhold, der kendetegner idrætsaktiviteter og regler og b) de særlige forhold, der kendetegner idrættens struktur (sportsorganisationernes uafhængighed og mangfoldighed, idrættens organisering på landsplan og princippet om ét enkelt forbund pr. idrætsgren osv.).

Idrættens organisering og konkurrencernes afvikling på landsplan er en del af den europæiske idrætsmodels historiske og kulturelle baggrund og stemmer overens med de europæiske borgeres ønsker. Specielt landshold spiller en vigtig rolle ikke kun for identiteten, men også for at sikre solidaritet med breddeidrætten.

De europæiske idrætsstrukturer er på grund af den organiserede idræts særlige kendetegn som regel ikke så veludviklede som idrætsstrukturerne på nationalt og internationalt plan. Desuden er europæisk idræt organiseret efter kontinentale strukturer, så hele Europa og ikke kun EU-27 er omfattet.

Den Europæiske Union anerkender sportsorganisationernes og de repræsentative strukturers (f.eks. professionelle ligaers) uafhængighed. For at der kan foregå en bedre og mere effektiv dialog, vil det dog være nødvendigt med en vis regulering på EU-plan.

Kommissionen har bekræftet, at den accepterer begrænsede og rimelige restriktioner for princippet om fri bevægelighed, særlig med hensyn til: a) retten til at udvælge nationale atleter til konkurrencer mellem landshold, b) behovet for at begrænse deltagerantallet ved en konkurrence og c) fastsættelsen af transferfrister for spillere inden for holdsport.

Spilleragenter

Udviklingen af et virkelig europæisk spillermarked og stigningen i spillernes lønninger inden for visse idrætsgrene har øget spilleragenternes aktiviteter, idet spillere også gør brug af deres tjenester, når de skal forhandle og indgå kontrakter. Den høje grad af internationalisering af sportssektoren har medført, at korruptionen inden for denne sektor har antaget grænseoverskridende karakter, og korruptionsproblemerne på europæisk plan skal også bekæmpes på europæisk plan. De negative fænomener i forbindelse med sport er forsvindende i forhold til de fordele, sporten indebærer. Vi bør derfor i fællesskab bekæmpe disse fænomener og tydeliggøre sportens merværdi.

Medier

Senderettigheder er i dag hovedindtægtskilde for den professionelle sport i Europa, og modsat er medierettigheder til sportsbegivenheder en vigtig indholdskilde for mange medieoperatører.

Europa-Parlamentet anbefaler medlemsstaterne at finde frem til en fælles praksis for salg af medierettigheder, så det ikke kun er de store klubber, der får alle fordele heraf. Det anerkender betydningen af en retfærdig omfordeling af indtægterne mellem sportsklubberne (også de mindste) og mellem amatørsport og professionel sport. Desuden kan kollektivt salg spille en væsentlig rolle for omfordelingen af indtægterne og dermed tjene som redskab for opnåelse af en større solidaritet mellem sportsudøverne.

UDTALELSE fra Økonomi- og Valutaudvalget (27.3.2008)

til Kultur- og Uddannelsesudvalget

om Kommissionens hvidbog om idræt
(2007/2261(INI))

Rådgivende ordfører: Eoin Ryan

FORSLAG

Økonomi- og Valutaudvalget opfordrer Kultur- og Uddannelsesudvalget, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:

1. støtter Kommissionens konklusioner og er navnlig enig i, at idræt er en hurtigt voksende sektor med en undervurderet makroøkonomisk indvirkning, og at idræt kan bidrage til gennemførelsen af Lissabonmålene om vækst og jobskabelse; understreger idrættens omfattende indvirkning på andre økonomiske og sociale aktiviteter;

2. støtter Kommissionens forslag vedrørende idrættens økonomiske aspekter; peger i denne forbindelse også på idrættens store sociale og samfundsmæssige betydning; noterer sig, at økonomisk succes og sportsånd er forenelige størrelser, som gensidigt gavner hinanden; anerkender forbindelsen mellem idrættens økonomiske værdi og licensordninger og beskyttelse af intellektuelle ejendomsrettigheder;

3. kræver desuden en rimelig anerkendelse af idrættens rolle på baggrund af dens grundlæggende betydning for sundhed, opdragelse, uddannelse, social inkludering og kultur i det europæiske samfund; peger i denne forbindelse især på det frivillige engagement på dette område og dettes store betydning for den økonomiske og sociale samhørighed;

4. understreger de hastige ændringer i den europæiske sportsøkonomi, som i stadig højere grad er baseret på investeringer i og udvikling af innovativt sportsindhold gennem digital teknologi; anerkender behovet for at forebygge underminering af intellektuelle ejendomsrettigheder og goodwill, minimere piratkopiering og reducere mulighederne for ulovlige handlinger på internettet;

5. anerkender og respekterer EF-Domstolens retspraksis i forbindelse med anvendelse af EU's konkurrencelovgivning og reglerne om fri bevægelighed, hvad angår idrættens økonomiske dimension; understreger, at handelskontrakter vedrørende intellektuelle ejendomsrettigheder inden for idræt (herunder kontrakter om salg af rettighederne til tv-transmission og medierettigheder vedrørende sport) altid fuldt ud bør overholde EF's konkurrenceregler, og at de bør afsluttes og gennemføres i fuld åbenhed; mener dog, at tv-transmissioner af sport bør være tilgængelige for så mange som muligt gennem så mange medier og platforme som muligt, bl.a. gennem frit tilgængelige kanaler i henhold til artikel 3, litra j), i direktiv 89/552/EØF (direktivet om audiovisuelle medietjenester)[1];

6. bemærker, at eftersom det er så kompliceret at adskille konkurrencelovgivningsmæssige forhold fra rent sportslige forhold, skal visse situationer behandles individuelt; er derfor imod foranstaltninger, der sigter på at indføre gruppefritagelse for sport, hvad angår EU's konkurrenceregler; opfordrer endvidere Kommissionen til at anerkende, at EU's konkurrencelovgivning kun er relevant for idrætsorganisationernes økonomiske aktiviteter;

7. opfordrer Kommissionen til at sikre flere midler til idrætsrelaterede projekter inden for de eksisterende programmer samt til at oprette nye finansieringsinstrumenter, som er rettet mod idrætsrelaterede emner;

8. opfordrer sportsorganisationer til at geninvestere en procentdel af indtægten fra salg af medierettigheder og markedsaktiviteter i forbindelse med en bestemt idrætsgren; mener at denne geninvestering skal anvendes direkte til at finansiere og støtte de frivillige og ikke-udbyttegivende sektorer i den pågældende sportsgren;

9. glæder sig over, at Kommissionen anerkender de særlige udfordringer, som amatøridrætten, den ikke-udbyttegivende idræt og den idræt, der er baseret på frivilligt arbejde, står over for; kræver, at dette afspejles i alle økonomiske aspekter af den fremtidige idrætspolitik;

10. bemærker, at Kommissionen anerkender betydningen af offentlige tilskud til breddeidræt og idræt for alle; opfordrer derfor Kommissionen til at udarbejde klare retningslinjer for anvendelsen af EU's konkurrencelovgivning og reglerne om det indre marked (f.eks. reglerne for statsstøtte) under hensyntagen til idrættens særlige karakter med præcisering af, hvilke former for offentlige tilskud der kan ydes med henblik på udførelse af idrættens sociale, kulturelle og uddannelsesmæssige opgaver; opfordrer endvidere Kommissionen til at undersøge, om eksisterende europæiske støtteprogrammer kan anvendes til at støtte idrætten; bemærker også, at beskyttelse og fremme af idrætten i nogle medlemsstater er forfatningssikret, og at det derfor er nødvendigt at sikre, at idrætten kan fungere;

11. peger på, at sammenhængen mellem idræt og sundhed er et vigtigt anliggende, og at samarbejdet mellem idrætsorganisationer eller idrætsforeninger og sundhedssystemer og læger er blevet stadig mere intensivt og dermed udgør en enorm merværdi for sundhedsvæsenet og samtidig fører til besparelser;

12. bemærker, at EU's institutioner ikke er juridisk forpligtet til at anerkende idrættens særlige karakter, når de anvender traktatens bestemmelser, og at selve idéen om denne særlige karakter derfor fortsat vil være sårbar over for domstolenes vekslende afgørelser;

13. opfordrer Kommissionen til med henblik på at skabe et solidt grundlag for fortsat finansiering af amatøridrætten at acceptere det nuværende system med offentlig støtte til amatøridrætten gennem bidrag fra statsdrevne lotterier og andre nationale licensbaserede organisationer, som udbyder spil til gavn for offentligheden;

14. glæder sig over, at Kommissionen agter at opretholde de eksisterende muligheder for momsnedsættelse; opfordrer Kommissionen til at opmuntre medlemsstaterne til at skabe yderligere økonomiske incitamenter for idrætten;

15. peger på, at skattemæssig forskelsbehandling, der begunstiger idræt, i medlemsstaterne kan have konkurrenceforvridende virkninger;

16. noterer sig, at nylige domme fra EF-Domstolen, særligt i Meca-Medina-sagen[2], i høj grad har været undergravende for idrættens regler, som er udarbejdet for at sikre fair play og åben konkurrence;

17. anmoder Kommissionen og medlemsstaterne om at overveje, hvordan EF-traktatens artikel 149 som ændret ved Lissabontraktaten kunne bidrage til en mere klar og konsistent anerkendelse af idrættens særlige karakter, som Domstolen vil kunne støtte;

18. understreger vigtigheden af at finansiere fysisk aktivitet i skolerne, som er grundlæggende for de mindste børns fysiske og psykiske udvikling og et vigtigt sundhedsfremmende instrument for både store og små;

19. afviser yderligere overvejelser om et europæisk sportsagentur, da det selvstændige ansvar hos det enormt store antal meget forskellige organisationsformer inden for idrætsgrenene på EU-niveau ikke må svækkes;

20. udtrykker sin støtte til systemet for klublicenser, som blev indført inden for fodbold i 2004, og som fremmer den konkurrencemæssige balance og giver klubberne økonomisk stabilitet; kræver en yderligere udvikling og gennemførelse af sådanne systemer inden for andre idrætsgrene med henblik på at fremme bedste praksis og god forvaltning inden for idrætten i overensstemmelse med EU-lovgivningen;

21. gentager sin tidligere opfordring til Kommissionen (vedrørende fodbold) om at træffe foranstaltninger angående sportsvæddemål; anmoder specifikt Kommissionen og medlemsstaterne om sammen med udbyderne af sportsvæddemål at undersøge mulighederne for at indføre en gennemførlig, rimelig og bæredygtig ramme for at sikre, at al idræt i Europa holdes fri fra ulovlige væddemål og bevarer det europæiske idrætspublikums tillid; peger på, at statslige spillemonopoler kan være en overtrædelse af EU-lovgivningen, og opfordrer Kommissionen til at styrke det indre marked, hvad angår sportsvæddemål på internettet, og foreslå egnede foranstaltninger hertil;

22. mener, at idrætten kan støttes lige så effektivt uden statslige spillemonopoler;

23. er bekymret over det stigende antal reklamer, som forbinder idræt og alkohol, og som er henvendt direkte til unge; anbefaler, at man, selv om idrætsorganisationerne har ret til at anvende annoncører og sponsorer fra alle erhvervslivets sektorer, bør være særlig opmærksom på idrætsreklamer, som er henvendt til unge.

RESULTAT AF DEN ENDELIGE AFSTEMNING I UDVALGET

Dato for vedtagelse

26.3.2008

 

 

 

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

39

0

1

Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer

Mariela Velichkova Baeva, Zsolt László Becsey, Pervenche Berès, Slavi Binev, Sebastian Valentin Bodu, Sharon Bowles, Udo Bullmann, Manuel António dos Santos, Jonathan Evans, Elisa Ferreira, José Manuel García-Margallo y Marfil, Jean-Paul Gauzès, Robert Goebbels, Donata Gottardi, Benoît Hamon, Gunnar Hökmark, Karsten Friedrich Hoppenstedt, Sophia in ‘t Veld, Othmar Karas, Wolf Klinz, Christoph Konrad, Guntars Krasts, Astrid Lulling, Gay Mitchell, John Purvis, Alexander Radwan, Eoin Ryan, Olle Schmidt, Peter Skinner, Ieke van den Burg, Cornelis Visser

Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere

Valdis Dombrovskis, Harald Ettl, Vladimír Maňka, Thomas Mann, Janusz Onyszkiewicz, Bilyana Ilieva Raeva, Andreas Schwab, Donato Tommaso Veraldi, Kristian Vigenin

  • [1]  EFT L 298 af 17.10.1989, s. 23.
  • [2]  Sag C-519/04 P, David Meca-Medina og Igor Majcen mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber, [2006] Sml. I-6991.

UDTALELSE fra Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender (29.2.2008)

til Kultur- og Uddannelsesudvalget

om hvidbog om idræt
(2007/2261(INI))

Rådgivende ordfører: Emine Bozkurt

FORSLAG

Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender opfordrer Kultur- og Uddannelsesudvalget, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:

- der henviser til Rådets direktiv 2000/43/EF af 29. juni 2000 om gennemførelse af princippet om ligebehandling af alle uanset race eller etnisk oprindelse[1], som forbyder alle former for racediskrimination inden for beskæftigelse, uddannelse, social sikring, sundhedspleje og adgang til varer og tjenesteydelser,

- der henviser til Rådets direktiv 2000/78/EF af 27. november 2000 om generelle rammebestemmelser om ligebehandling med hensyn til beskæftigelse og erhverv[2],

- der henviser til sin erklæring af 14. marts 2006 om bekæmpelse af racisme i forbindelse med fodbold[3],

A.  der henviser til, at idræt spiller en vigtig rolle for den sociale integration, integration i det hele taget og lige muligheder samt for den interkulturelle dialog og fremme af frivilligt arbejde og bør være fri for forskelsbehandling samt alle former for racisme, vold, fremmedhad og intolerance,

B.  der henviser til, at handicappede idrætsfolk ikke må udsættes for forskelsbehandling i forhold til deres ikke-handicappede medborgere for så vidt angår sociale rettigheder i henhold til medlemsstaternes lovgivninger,

1.  opfordrer Kommissionen til at overholde subsidiaritetsprincippet i denne forbindelse;

2.  anmoder Kommissionen om at udvise behørig respekt for de særlige forhold på idrætsområdet og øge retssikkerheden ved med inddragelse af alle relevante parter og i en fælles interinstitutionel dialog at skabe klare retningslinjer for fællesskabsrettens anvendelighed på idrætsområdet i Den Europæiske Union; opfordrer Kommissionen til at overholde subsidiaritetsprincippet i denne forbindelse;

3.  anmoder derfor Kommissionen om at undersøge anvendelsesområdet for den fællesskabslovgivning, herunder arbejdsmarkeds- og socialsikringsregler, der finder anvendelse på idrætsområdet i EU, med særlig opmærksomhed omkring spillertransfers;

4.  anbefaler, at forebyggelse og bekæmpelse af doping bør være et vigtigt anliggende for medlemsstaterne; opfordrer til udformning af en politik rettet mod forebyggelse og bekæmpelse af doping på internationalt niveau og understreger behovet for at bekæmpe uregelmæssigheder ved hjælp af kontroller, forskning, udvikling og langsigtet overvågning foretaget af uafhængige læger sideløbende med forebyggelse og uddannelse;

5.  støtter den grundlæggende anvendelighed af EU-lovgivning om ikke-forskelsbehandling, der forbyder alle former for forskelsbehandling, i forhold til professionel idræt og amatøridræt i Den Europæiske Union og opfordrer alle medlemsstater og Kommissionen til at omsætte og gennemføre direktiv 2000/78/EF og direktiv 2000/43/EF effektivt; gør gældende, at sport har en social funktion og kan betragtes som et godt redskab både til at fremme samhørighed, social integration samt kulturel forståelse mellem personer af forskelligt køn, race og tro og til at bekæmpe forskelsbehandling, intolerance, racisme og vold;

6.  opfordrer Kommissionen til omgående at indlede en dialog med idrættens organisationer med henblik på at opnå en holdbar aftale om bedre pleje af unge talenter inden for idræt og anvendelse af spillere af egen avl;

7.  opfordrer Kommissionen til at sikre, at undtagelser, der begrundes med de særlige forhold på idrætsområdet, forbliver lovlige og har et begrænset anvendelsesområde;

8.  anmoder Kommissionen om at sikre fri bevægelighed ikke blot for professionelle idrætsudøvere, men også for trænere og hjælpepersonale i henhold til EF-Domstolens retspraksis og fællesskabslovgivningen, samtidig med at ønsket om at finde en balance mellem den fri bevægelighed og de enkelte landsholds behov for flere nationale spillere af egen avl anerkendes; anmoder i den forbindelse Kommissionen om ikke blot at investere i idrætsudøvernes sportslige kvalifikationer, men også i deres faglige kvalifikationer, samt om at give bedre mulighed for gensidig anerkendelse medlemsstaterne imellem af kvalifikationer, der er blevet tilegnet inden for rammerne af idrætsaktiviteter, på grundlag af de fælles referenceniveauer i den europæiske referenceramme for kvalifikationer ved at indføre en europæisk certificeringsordning for sportsagenter, der gør det muligt at underkaste dem kontrol, hvilket vil bidrage til idrætsudøvernes indlemmelse på arbejdsmarkedet på længere sigt samt til den sociale samhørighed i Europa; understreger behovet for at stille uddannelsestilbud til rådighed for alle idrætsudøvere for at sikre deres genindslusning på arbejdsmarkedet efter deres idrætskarrierer;

9.  er klar over, at idrættens verden er et område, der skaber arbejdspladser og bidrager til økonomisk vækst og genopblomstring, navnlig i ugunstigt stillede områder, og at andre sektorer, såsom uddannelse, medicin, medier samt fremstilling og markedsføring af særligt udstyr og særlige produkter, er sammenknyttet med den;

10.  anerkender idrættens sociale og uddannelsesmæssige dimension og opfordrer medlemsstaterne til at træffe alle nødvendige foranstaltninger til sikring af, at de idrætsudøvere, der måtte ønske det, ved slutningen af deres karriere kan få en erhvervsuddannelse med henblik på at stille deres erfaring og viden til rådighed for unge idrætsfolk;

11.  betragter idrætsklubber og -stadier som arbejdsplads for professionelle idrætsudøvere; opfordrer idrætsklubberne til at styrke indsatsen for at træne, fremme og anvende deres egne unge idrætsudøvere; opfordrer de faglige organisationer på idrætsområdet samt klubberne til at iværksætte kampagner til bekæmpelse af alle former for forskelsbehandling, racisme og fremmedhad i forbindelse med deltagelse i idrætsaktiviteter samt før, under og efter sportskampe på og uden for stadion; opfordrer til offentliggørelse af årlige rapporter om fremskridt inden for dette område; opfordrer medlemsstaterne og lokale myndigheder til at sikre, at handicappede personer har adgang til sportsfaciliteter og -anlæg;

12.  fastholder, at det er af stor betydning for unge idrætsudøvere, at de fra begyndelsen modtager en fuldstændig uddannelse i såvel idrætsmæssig som skolemæssig forstand, eftersom det vil sikre, at professionelle idrætsudøvere kan genindsluses på arbejdsmarkedet efter afslutning af deres idrætskarriere;

13.  støtter en styrkelse af solidariteten mellem professionel idræt og amatøridræt for at fremme mindre klubber og skoleidræt samt opbygge den nødvendige lokale infrastruktur;

14.  mener ikke, at det er hensigtsmæssigt, at professionelle idrætsudøvere har færre rettigheder end andre kontraktansatte, og mener, at det derfor er vigtigt, at professionelle idrætsudøvere får en bred og gennemsigtig vifte af rettigheder som ansatte, herunder retten til at indgå eller afvise at indgå kollektive overenskomster og medlemskab af en fagforening;

15.  opfordrer medlemsstaterne og de relevante reguleringsorganer til at undersøge beskyldninger om korruption og udnyttelse i forbindelse med rekruttering og ansættelse af idrætsudøvere, navnlig mindreårige idrætsudøvere fra lande uden for EU;

16.  anbefaler, at de særlige foreninger for de forskellige kategorier af aktører i idrættens verden (udøvere, trænere, dommere osv.) alle bør være passende repræsenteret i de internationale og nationale forbunds besluttende organer;

17.  opfordrer indtrængende Kommissionen til at sikre, at alle sociale rettigheder øremærket til idrætsudøvere er tilgængelige i samme udstrækning for deres handicappede kolleger;

18.  anerkender idrættens, herunder professionel idræts, rolle som et vigtigt redskab til fremme af holdånd, fairness og ansvarsfuldhed samt social og kulturel integration og som en faktor til fremme af vækst og skabelse af arbejdspladser, lokal og regional udvikling, byfornyelse og udvikling af landdistrikterne og som en måde, hvorpå værdier såsom solidaritet, tolerance og fair konkurrence kan fremmes, samt som et redskab i kampen mod fedme og overvægt; anerkender endvidere idrættens vigtige bidrag til videregivelse af grundlæggende sociale, opdragelsesmæssige og kulturelle værdier; opfordrer til en større indsats i kampen mod doping og kriminalitet samt korruption i idrætsklubber;

19.  opfordrer medlemsstaterne til at samarbejde med uddannelsesinstitutioner, der lægger hovedvægten på idræt, med henblik på at tilbyde omfattende kvalitetsundervisning, så idrætsudøvere modtager den nødvendige viden, der kan gøre det muligt for dem at fortsætte på gymnasiale og videregående uddannelser samt deltage på arbejdsmarkedet;

20.  foreslår, at adgang til idræt og integration inden for rammerne af sportsanlæg med en social funktion bør betragtes som en indikator for social integration og en faktor i analysen af social udstødelse;

21.  understreger betydningen af motion og idræt i forsøget på at begrænse fedme og afskaffe usund levevis, eftersom det dels har en mærkbar positiv virkning på borgernes sundhedstilstand og dels på arbejdet med at nedbringe omkostningerne til sygekasser; udtrykker dog bekymring over, at forlængelsen af arbejdstiden og de nuværende beskæftigelsesbetingelser generelt afholder arbejdstagere fra at dyrke regelmæssig motion og dyrke idræt i mere koncentreret forstand;

22.  anmoder Kommissionen og medlemsstaterne om under hensyntagen til subsidiaritetsprincippet at godkende og finansiere forslag til projekter, der sammenknytter social integration og idræt, og prioritere dem inden for eksisterende budgetter og programmer på både nationalt og europæisk niveau; støtter Kommissionens hensigt om at integrere idræt i forskellige handlingsprogrammer;

23.  påpeger betydningen af at opmuntre befolkningen til at dyrke idræt ved at sikre adgang til idræt for alle og lige muligheder samt ved at investere i uddannelse af lærere og trænere samt flere offentlige idrætsfaciliteter; opfordrer endvidere til, at der gives den nødvendige støtte til, at handicappede kan få adgang til idrætsaktiviteter;

24.  mener, at idrætsaktiviteter og idrætsundervisning er vigtige for uddannelse af høj kvalitet;

25.  glæder sig over, at Kommissionen i sin hvidbog anerkender, at idrætsaktiviteter, der ikke udbydes med gevinst for øje, kan betragtes som sociale ydelser af almen interesse; anmoder Kommissionen om at behandle idræt i overensstemmelse hermed;

26.  gør opmærksom på, at amatøridræt ofte overses; påpeger behovet for at tilbyde større finansiel støtte, bedre arbejdsbetingelser samt andre incitamenter og fordele til amatøridræt, herunder amatørklubber og amatøridrætsudøvere samt frivillige trænere og dommere;

27.  udtrykker sin støtte til de af idrættens styrende organer, der investerer i uddannelse og træning af unge udøvere ved at understrege behovet for, at der optræder et mindste antal lokalt trænede udøvere på et givent klubhold, uafhængig af deres nationalitet;

28.  støtter Kommissionens anbefalinger til medlemsstaterne om at udvikle nationale strategier, der i forbindelse med uddannelsesprogrammer kan forsøge at medvirke til at øge og fremme børns og skolebørns fysiske aktivitet fra en meget tidlig alder.

29.  mener, der er en sammenhæng mellem idrættens kommercielle og sociale rolle; mener derfor, at investeringer i fremme af unges udvikling, breddeidræt, anlæg og programmer med basis i lokalsamfundet er yderst afhængige af, at der gennem professionel idræt og effektiv håndhævelse af intellektuelle ejendomsrettigheder i forbindelse med transmissioner af sportsbegivenheder skabes indtægter, der geninvesteres;

30.  bemærker, at EPFL (European Professional Football Leagues) og Fifpro sammen har anmodet om, at Kommissionen formelt etablerer et udvalg om social dialog inden for professionel fodbold; glæder sig over denne udvikling og opmuntrer til yderligere styrkelse af den sociale dialog.

RESULTAT AF DEN ENDELIGE AFSTEMNING I UDVALGET

Dato for vedtagelse

26.2.2008

 

 

 

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

42

2

0

Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer

Jan Andersson, Edit Bauer, Emine Bozkurt, Iles Braghetto, Philip Bushill-Matthews, Milan Cabrnoch, Alejandro Cercas, Ole Christensen, Derek Roland Clark, Luigi Cocilovo, Jean Louis Cottigny, Proinsias De Rossa, Harlem Désir, Harald Ettl, Richard Falbr, Carlo Fatuzzo, Ilda Figueiredo, Roger Helmer, Stephen Hughes, Karin Jöns, Ona Juknevičienė, Jean Lambert, Bernard Lehideux, Elizabeth Lynne, Thomas Mann, Jan Tadeusz Masiel, Elisabeth Morin, Csaba Őry, Marie Panayotopoulos-Cassiotou, Rovana Plumb, Bilyana Ilieva Raeva, Elisabeth Schroedter, José Albino Silva Peneda, Jean Spautz, Gabriele Stauner, Anne Van Lancker, Gabriele Zimmer

Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere

Mihael Brejc, Gabriela Creţu, Petru Filip, Donata Gottardi, Rumiana Jeleva, Jamila Madeira, Csaba Sógor, Kyriacos Triantaphyllides

  • [1]  EFT L 180 af 19.7.2000, s. 22.
  • [2]  EFT L 303 af 2.12.2000, s. 16.
  • [3]  EUT C 291 E af 30.11.2006, s. 143.

UDTALELSE fra Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse (27.3.2008)

til Kultur- og Uddannelsesudvalget

om hvidbog om idræt
(2007/2261(INI))

Rådgivende ordfører: Toine Manders

FORSLAG

Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse opfordrer Kultur- og Uddannelsesudvalget, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:

1. påpeger, at denne udtalelse ikke berører de ikke-økonomiske aspekter ved professionel sport og amatørsport;

2. bemærker, at professionel sport og amatørsport ikke kun udgør et betydningsfuldt socialt og kulturelt fænomen i Europa, men også er en væsentlig omsætningskilde, eftersom sport skaber økonomisk aktivitet;

3. bemærker, at eksisterende sportslige strukturer i Europa er baseret på nationalitetsprincippet;

4. erkender, at det er nødvendigt, at professionel sport overholder de regler og reglementer, der er fastsat af forskellige instanser (Europa-Kommissionen, medlemslandene og idrætsorganisationerne), hvilket skaber tvetydighed inden for en allerede eksisterende gråzone;

5. anfører, at de tilbagevendende sager med anfægtelse af sportens strukturer og reglementer og nogle agenters ulovlige praksis har skabt stor bekymring, og at større retssikkerhed vil hjælpe alle berørte aktører til bedre at udnytte fordelene ved det indre marked; anbefaler, at der indføres en europæisk godkendelse af spilleragenter, så de kan reguleres;

6. bemærker, at retspraksis i vid udstrækning har været med til at skabe de lovgivningsmæssige rammer, inden for hvilke professionel sport opererer men at nogle forhold kræver yderligere retningslinjer på fællesskabsplan og på nationalt plan;

7. påpeger, at der ofte er stor forskel på udbud af og efterspørgsel efter billetter til store sportsbegivenheder, hvilket er ufordelagtigt for forbrugerne; understreger, at der skal tages fuldt hensyn til forbrugernes interesser ved fordelingen af billetter, og at det på alle planer skal sikres, at billetsalget er ikke-diskriminerende og afvikles fair;

8. opfordrer medlemsstaterne og sportens styrende organer til aktivt at fremme sportstilhængeres sociale og demokratiske rolle ved at oprette og udvikle tilskuersammenslutninger og fremme deres deltagelse i forvaltningen og administrationen af spillet;

9. mener, at "Supporters Direct"-initiativet fungerer som et eksempel på bedste praksis i denne henseende, og opfordrer Kommissionen, medlemsstaterne og sportens styrende organer til at fremme udbredelsen af denne;

10. anfører, at eftersom tv-transmissioner af sportsbegivenheder også sendes som betalings-tv, bør de være tilgængelige gennem den bredest mulige vifte af medier og platforme, og støtter medlemsstaternes ret til at lave en liste over sportsbegivenheder, som siger, at en betydelig andel af offentligheden ikke må udelukkes, når en medlemsstat anser sportsbegivenheden for at have stor betydning for samfundet;

11. støtter princippet om kollektivt salg af medierettigheder for at opnå en retfærdig fordeling af denne betydelige økonomiske indtægtskilde; understreger betydningen af solidaritetsmekanismen, som sikrer en ligelig omfordeling af indtægterne mellem klubberne;

12. understreger nødvendigheden af bedre kontrol med sportsvæddemål og bevarelse af sportens integritet; anmoder Kommissionen om at udarbejde et forslag, der sikrer sportsvæddemål i EU på grundlag af et statsligt eller statskontrolleret licenssystem, der indebærer, at medlemsstaterne træffer nødvendige og passende foranstaltninger mod ludomani og samtidig respekterer de rettigheder, som tilkommer sportsbegivenhedernes organisatorer, forhindrer misbrug og korruption og giver mulighed for en stabil finansieringskilde til fremme af professionel sport og amatørsport;

13. anmoder Kommissionen og medlemsstaterne om sammen med sportsaktører og spiludbydere at undersøge muligheden for at udarbejde brugbare, retfærdige og bæredygtige rammer for at sikre, at al sport i Europa fortsat er fri for ulovligt spil, og for at bevare befolkningens tro på sportens integritet;

14. anmoder Kommissionen om at udarbejde retlige og økonomiske rammer for professionel sport samtidig med, at den til enhver tid anerkender, at sager vedrørende den generelle organisering af og reglerne for professionel sport bør overlades til de mest involverede interessenter, og at EU i henhold til subsidiaritetsprincippet kun bør træde til, når det er nødvendigt.

RESULTAT AF DEN ENDELIGE AFSTEMNING I UDVALGET

Dato for vedtagelse

26.3.2008

 

 

 

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

22

2

1

Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer

Cristian Silviu Buşoi, Charlotte Cederschiöld, Gabriela Creţu, Mia De Vits, Janelly Fourtou, Vicente Miguel Garcés Ramón, Evelyne Gebhardt, Małgorzata Handzlik, Malcolm Harbour, Edit Herczog, Iliana Malinova Iotova, Pierre Jonckheer, Alexander Lambsdorff, Kurt Lechner, Lasse Lehtinen, Toine Manders, Arlene McCarthy, Catherine Neris, Zita Pleštinská, Giovanni Rivera, Zuzana Roithová, Luisa Fernanda Rudi Ubeda, Heide Rühle, Leopold Józef Rutowicz, Christel Schaldemose, Andreas Schwab, Bernadette Vergnaud, Barbara Weiler, Marian Zlotea

Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere

Emmanouil Angelakas, Šarūnas Birutis, Giovanna Corda, Benoît Hamon, Joel Hasse Ferreira, Filip Kaczmarek, Othmar Karas, Joseph Muscat, Gary Titley, Anja Weisgerber

UDTALELSE fra Regionaludviklingsudvalget (7.3.2008)

til Kultur- og Uddannelsesudvalget

om hvidbog om idræt
(2007/2261 (INI))

Rådgivende ordfører: Gerardo Galeote

FORSLAG

Regionaludviklingsudvalget opfordrer Kultur- og Uddannelsesudvalget, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:

A. der henviser til idrættens rolle i forbindelse med fremme af integration og idrættens mulige bidrag til social samhørighed og intern samhørighed i regionerne,

1.  understreger, hvor vigtigt det er at indføje idrætten i Lissabon-traktaten; gør opmærksom på muligheden for at mobilisere økonomiske ressourcer og programmer med det formål at bruge idræt som et instrument til økonomisk udvikling, social samhørighed og forbedring af infrastrukturer i byerne og regionerne i EU;

2.  anerkender idrættens, idrætsindustriens og idrætsturismens betydning for skabelsen af beskæftigelse og små og mellemstore virksomheder;

3.  understreger, at mange idrætsfaciliteter og adgang til dem for alle sociale grupper har en positiv indvirkning på livskvaliteten både på landet og i byerne; opfordrer de lokale og regionale organer til at udvikle idrætsfaciliteter som en uundværlig del af de offentlige tjenesteydelser;

4.  minder om og fremhæver, at idrætsfaciliteter hører ind under den generelle fællesskabslovgivning om det indre marked, fri konkurrence og arbejdskraftens frie bevægelighed, som har vist deres værd, hvad angår social og regional samhørighed og økonomisk udvikling; minder dog om, at hovedparten af idræts- og fritidsanlæggene i kommuner og regioner er en essentiel del af den tværkulturelle sameksistens og dermed en uundværlig del af de offentlige tjenesteydelser;

5.  understreger, at den succes, som nogle idrætsklubber har opnået i internationale konkurrencer, er vigtig for udviklingen af bestemte regioner og lande, enten direkte i form af eksport og produktlicenser eller indirekte gennem den omtale, som sådanne klubber kan give deres land eller region som kulturelle ambassadører; støtter landes eller regioners foranstaltninger til at sikre eller øge deres mest prestigefyldte klubbers konkurrenceevne, forudsat at der gælder samme grundregler for alle, og foranstaltningerne er i overensstemmelse med fællesskabsretten; understreger dog, at en positiv udvikling af bredde- og fritidsidrætten er afgørende for en regions sociale og økonomiske udvikling, især for at gøre regionen attraktiv for unge mennesker og holde de unge i regionen; støtter landes eller regioners foranstaltninger for at få prestigefyldte idrætsklubber til at engagere sig i bredde- og fritidsidrætten; understreger, at dette engagement er et bidrag til almenvellet;

6.  gør opmærksom på de store uligheder mellem de forskellige regioner og medlemsstater, hvad angår forskellige idrætsgrenes sociale og økonomiske betydning, såvel som mellem den relative størrelse af og opbakning til de forskellige store klubber inden for de førende professionelle idrætsgrene; mener derfor, at de forskellige tilgange til sammensætningen og anskaffelsen af indtægter, skabelsen af opbakning og sikring af den konkurrencemæssige balance både er velbegrundede og nødvendige; mener dog, at for at kunne sikre den sociale og økonomiske betydning af sport i alle regioner og i de mindre sammenslutninger, er det nødvendigt at fremme idrætsklubbernes engagement i sociale solidaritetsinitiativer og valgfrie, sociale solidaritetsmekanismer; mener, at idrætsklubbers sociale engagement i de brede idrætter og benyttelsen af veludbyggede idrætsfaciliteter af alle samfundsgrupper grupper kan være et betydeligt bidrag til den sociale og økonomiske samhørighed, og anser derfor sådant engagement for afgørende;

7.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til – som en del af deres strategier for bæredygtig udvikling – at medfinansiere idrætsrelaterede infrastrukturer og projekter under Den Europæiske Fond for Regionaludvikling (EFRU) og eventuelt bruge nye finansieringsinstrumenter (inklusive Jeremie og Jessica);

8.  foreslår, at der etableres en effektiv mekanisme til at fremme et grænseoverskridende og interregionalt samarbejde med henblik på at gøre bedre brug af infrastrukturinvesteringer i forbindelse med sportsbegivenheder; foreslår endvidere at fremme idrætten via den europæiske gruppe for territorialt samarbejde i medfør af Parlamentets og Rådets forordning (EF)1082/2006 af 5. juli 2006 om en europæisk gruppe for territorialt samarbejde (EGTS)[1];

9.  opfordrer Kommissionen til at sikre, at når der skal udarbejdes forslag vedrørende yderst følsomme områder i forbindelse med udviklingen af idrætsgrene i medlemsstaterne, som f.eks. imagerettigheder, styring af transmissionsrettigheder eller tipsspil, skal det være i fuld overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet og tage behørigt hensyn til hver medlemsstats erfaringer og individuelle karakterer samt til den eventuelt følgende overdragelse af beføjelser til de relevante nationale regioner;

10.  understreger regionernes og de lokale forvaltningers betydning i forbindelse med arrangementer inden for såvel professionel idræt som breddeidrætten, inden for udbygningen af faciliteterne samt inden for fremme af idrætten og en sund livsstil hos EU's borgere, særligt hos børn i den skolepligtige alder;

11.  anbefaler, at medlemsstaternes socialpolitikker altid tager højde for idrættens betydelige rolle i integrationen, både af indvandrere og af sportens iboende værdier, såsom sameksistens, tolerance og solidaritet;

12.  opfordrer medlemsstaterne til i betragtning af vigtigheden af integreret idrætsaktivitet at skabe mulighed for, at handicappede idrætsfolk og skoleelever kan dyrke idræt på daglig basis både i og uden for skolernes rammer;

13.  anbefaler Kommissionen at betragte europæiske idrætsarrangementer som en lejlighed til at fremme miljø- og sundhedsbeskyttelse, idet der er behov for at indføre en horisontal tilgang til spørgsmålene vedrørende miljø- og sundhedsbeskyttelse;

14.  anerkender sportens betydning for sundhedsbeskyttelsen og anbefaler derfor rettighedshaverne til tv-transmissioner af sportsbegivenheder at fremme bevågenheden om denne side af idrætten;

15.  opfordrer medlemsstaterne til i betragtning af, at et af målene i hvidbogen er at indføre daglig idrætsaktivitet i uddannelsesinstitutionerne, at indføre obligatorisk idrætsundervisning på alle trin i uddannelsessystemet lige fra grundskolen til de højere læreanstalter;

16.  foreslår medlemsstaterne at bruge en betydelig andel af deres indtægter fra idrætten til at dække idrætsrelaterede opgaver på såvel statsligt som kommunalt niveau;

17.  anbefaler Kommissionen, at EU bør tilstræbe en betydelig forøgelse af denne andel inden for de kommende fem år, i betragtning af at bestræbelserne på at skabe samhørighed inden for EU er af største betydning for de nye medlemsstater, samt i betragtning af at antallet af borgere, som regelmæssigt dyrker idræt, er betænkeligt lavt i de nye medlemsstater.

RESULTAT AF DEN ENDELIGE AFSTEMNING I UDVALGET

Dato for vedtagelse

27.2.2008

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

49

0

4

Til stede ved den endelige afstemning – medlemmer

Alfonso Andria, Emmanouil Angelakas, Stavros Arnaoutakis, Elspeth Attwooll, Rolf Berend, Jana Bobošíková, Victor Boştinaru, Antonio De Blasio, Petru Filip, Gerardo Galeote, Iratxe García Pérez, Eugenijus Gentvilas, Pedro Guerreiro, Gábor Harangozó, Marian Harkin, Jim Higgins, Mieczysław Edmund Janowski, Rumiana Jeleva, Gisela Kallenbach, Tunne Kelam, Evgeni Kirilov, Miloš Koterec, Constanze Angela Krehl, Jamila Madeira, Mario Mantovani, Sérgio Marques, Miroslav Mikolášik, James Nicholson, Lambert van Nistelrooij, Jan Olbrycht, Maria Petre, Markus Pieper, Pierre Pribetich, Wojciech Roszkowski, Elisabeth Schroedter, Grażyna Staniszewska, Catherine Stihler, Dimitar Stoyanov, Margie Sudre, Andrzej Jan Szejna, Oldřich Vlasák

Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere

Jan Březina, Brigitte Douay, Den Dover, Emanuel Jardim Fernandes, Lidia Joanna Geringer de Oedenberg, Vladko Todorov Panayotov, Miloslav Ransdorf, Zita Pleštinská, László Surján, Iuliu Winkler

Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere, jf. artikel 178, stk. 2

 

Janelly Fourtou, Zdzisław Zbigniew Podkański

  • [1]  EUT L 210 af 31.7.2006, s. 19.

UDTALELSE fra Retsudvalget (27.3.2008)

til Kultur- og Uddannelsesudvalget

om hvidbog om idræt
(2007/2261(INI))

Rådgivende ordfører: Neena Gill

FORSLAG

Retsudvalget opfordrer Kultur- og Uddannelsesudvalget, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:

1. påpeger, at idræt, selv om den gældende traktat ikke indeholder bestemmelser, der tillægger idrætten særlige beføjelser, ikke er udelukket fra fællesskabsrettens anvendelsesområde og er omfattet mere specifikt, hvad angår forbud mod forskelsbehandling (traktatens artikel 12), arbejdskraftens frie bevægelighed (artikel 39), etableringsfrihed og fri udveksling af tjenesteydelser (artikel 43 og 49) og konkurrencereglerne (artikel 81-87); påpeger endvidere, at bestemmelserne om beskæftigelse, socialpolitik, kultur, uddannelse og sundhed også har indflydelse på idræt;

2. mener, at sporten skal sikre den indbyrdes afhængighed mellem konkurrenterne og opfylde behovet for at garantere, at resultatet af konkurrencerne ikke er kendt på forhånd, hvilket kunne berettige idrætsorganisationerne til at indføre specifikke rammer på markedet for produktion og salg af sportsbegivenheder;

3. mener, at sportens specifikke træk ikke automatisk garanterer, at nogen økonomisk virksomhed, som udøves af sporten, kan undtages fra EU's konkurrenceregler;

4. mener, at i betragtning af sportens enestående karakteristika bør Kommissionen overveje, efter at have hørt de forskellige interessenter og Parlamentet, at fastlægge fortolkende retningslinjer, der kan skabe klarhed omkring hele spørgsmålet om forholdet mellem fællesskabsretten og "sportslige regler", der ikke falder inden for fællesskabsrettens anvendelsesområde, navnlig afgrænsningen mellem de aspekter af sportens tilrettelæggelse, der er underlagt fællesskabsretten, og de regler, som ikke er det, idet der også tages hensyn til subsidiaritets- og proportionalitetsprincippet; understreger, at sportslige regler vedrørende spørgsmål af rent sportslig interesse, der ikke som sådan har noget med økonomisk virksomhed at gøre, ikke falder inden for traktatens anvendelsesområde; mener, at der i denne afgrænsning bør tages højde for forskellen på professionel sport og amatørsport; påpeger, at den slags regler, som vedrører idrætsbegivenheders særlige karakter og sammenhæng, er uadskilleligt forbundne med organiseringen og afviklingen af sportsbegivenheder og ikke kan anses for at udgøre en begrænsning af fællesskabsbestemmelserne om arbejdskraftens frie bevægelighed og fri udveksling af tjenesteydelser, forudsat at begrænsningernes indvirkning på konkurrencen står i forhold til den legitime og reelle sportslige interesse, som forfølges;

5. anmoder idrætsorganisationerne om at sikre retten til at gå til de nationale domstole, men anerkender princippet om selvregulering i sporten, den europæiske sportsmodels strukturer og principperne for tilrettelæggelsen af kampene;

6. er af den opfattelse, at det fører til en utilfredsstillende vurdering i hver enkelt sag og manglende retssikkerhed, hvis man er afhængig af, at EF-Domstolen træffer afgørelse i sidste instans, navnlig eftersom ræsonnementerne i retspraksis ikke altid er klare eller konsistente, som det fremgår af rækken af sager fra Walrave til Meca-Medina; bemærker kompleksiteten i at adskille kommerciel konkurrence fra rent sportslige forhold, som betyder, at nogle forhold skal behandles individuelt, og er derfor imod foranstaltninger om gruppefritagelse fra konkurrencereglerne i traktatens artikel 81 og 82;

7. bemærker, at anerkendelse af spilleragenters erhvervsmæssige kvalifikationer er omfattet af direktiv 2005/36/EF[1], hvor erhvervet er underlagt nationale regler;

8. mener, at ulovlig praksis fra nogle spilleragenter (korruption, hvidvaskning af penge, handel med mindreårige spillere) kan berettige vedtagelse af en retsakt med professionelle minimumskrav for spilleragenter (viden om bestemte emner, agtværdighed, ingen interessekonflikter, f.eks. som følge af dobbeltrepræsentation mv.);

9. støtter i høj grad UEFA's klublicensordning og opfordrer til, at hele Europa vedtager sådan bedste praksis;

10. mener, at selv om central markedsføring af tv-rettigheder udgør en horisontal begrænsning for konkurrencen i henhold til traktatens artikel 81, stk. 1, medfører det virkningsgrader, der skal ses i lyset af artikel 81, stk. 3, og at sådanne ordninger er acceptable, forudsat at de stemmer overens med princippet om solidaritet mellem klubberne, gennemsigtighed, pålidelighed og objektivitet;

11. opfordrer medlemsstaterne til at træffe lovgivningsforanstaltninger, som skal sikre, at sporten beskyttes mod enhver utilbørlig indflydelse fra spil; mener, at der navnlig er behov for at reducere spilmulighederne og tage hånd om risikoen for konflikter mellem spiludbydernes økonomiske interesser og de sportslige resultater; opfordrer medlemsstaterne til at forbyde spiludbydere at eje sportsklubber eller være kommercielt indblandet i klubberne (f.eks. sponsorat) eller stå i forbindelse med en sportsaktør, medmindre spiludbyderen holder klubben eller sportsaktøren uden for sit udbud af spil;

12. anmoder specifikt Kommissionen og medlemsstaterne om sammen med sportsaktører og spiludbydere at undersøge muligheden for at udarbejde brugbare, retfærdige og bæredygtige rammer for at sikre, at al sport i Europa fortsat er fri for ulovligt spil og bevare den europæiske sportsbefolknings tillid;

13. anerkender medlemsstaternes ret til at træffe foranstaltninger til at beskytte retten til information og sikre borgerne bred adgang til tv-dækning af nationale eller ikke-nationale sportsbegivenheder af væsentlig samfundsmæssig interesse som f.eks. De Olympiske Lege samt VM og EM i fodbold;

14. understreger de hastige ændringer i den europæiske sportsøkonomi, som i stadig højere grad er baseret på investeringer i og udvikling af innovativt sportsindhold gennem digital teknologi; anerkender behovet for at forebygge underminering af intellektuelle ejendomsrettigheder og goodwill, minimere piratkopiering og reducere mulighederne for ulovlige handlinger i onlinemiljøet;

15. udtrykker bekymring over den – til tider systematiske – udhuling af ophavsrettigheder, som brugere af sociale netværkssteder lægger for dagen; anerkender den spændende udvikling af "brugergenereret" indhold, men også den øgede risiko for misbrug af ophavsrettigheder; mener, at det, i de tilfælde hvor teknologien muliggør integreret eller vedhæftet identifikation af angivelser af ophavsrettigheder, ikke er urimeligt at stille krav om filtrering, så udbyderne kan spore sådanne angivelser samt mere proaktive nedtagelsesprocedurer; mener imidlertid, at nogen standardisering af teknologien er ønskelig for at forebygge, at kravet om filtrering bliver for belastende;

16. anerkender sportsorganisationernes reelle bekymring vedrørende "ambush marketing"; bemærker i denne forbindelse, at lovgivningen om varemærker og ophavsrettigheder måske ikke altid er bred nok til at forebygge denne parasitpraksis; mener, at en gennemgang af bestemmelserne i den såkaldte "passing off"-lovgivning kan afsløre mulige afhjælpningsmetoder.

RESULTAT AF DEN ENDELIGE AFSTEMNING I UDVALGET

Dato for vedtagelse

27.3.2008

 

 

 

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

23

0

0

Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer

Carlo Casini, Bert Doorn, Monica Frassoni, Giuseppe Gargani, Neena Gill, Piia-Noora Kauppi, Klaus-Heiner Lehne, Katalin Lévai, Antonio López-Istúriz White, Hans-Peter Mayer, Manuel Medina Ortega, Hartmut Nassauer, Aloyzas Sakalas, Francesco Enrico Speroni, Diana Wallis, Jaroslav Zvěřina, Tadeusz Zwiefka

Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere

Sharon Bowles, Mogens Camre, Jean-Paul Gauzès, Sajjad Karim, Kurt Lechner, Georgios Papastamkos, Michel Rocard, Gabriele Stauner, József Szájer, Jacques Toubon

Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere, jf. art. 178, stk. 2

Gabriela Creţu

  • [1]  EUT L 255 af 30.9.2005, s. 22.

UDTALELSE fra Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender (27.3.2008)

til Kultur- og Uddannelsesudvalget

om hvidbogen om idræt
(2007/2261(INI))

Rådgivende ordfører: Esther De Lange

FORSLAG

Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender opfordrer Kultur- og Uddannelsesudvalget, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:

1.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at indføre en "efterretningsbaseret politik" for det grænseoverskridende politisamarbejde på idrætsområdet, herunder udveksling af oplysninger og efterretningsinformationer mellem sikkerhedstjenester, samtidig med, at man sikrer respekten for frihed, grundlæggende rettigheder og databeskyttelsesregler;

2.  understreger, at sport (og navnlig visse sportsformer, som allerede er blevet til professionelle sportsgrene) er blevet eller er ved at blive en global virksomhed, der udgør en del af det globale marked og globaliseringsprocessen;

3.  understreger, at globaliseringsprocessen ændrer forholdet mellem sportsagenterne og skaber en ny virkelighed, og at metoderne til at tage disse nye udfordringer op er meget forskellige i de enkelte medlemsstater, hvilket gør det nødvendigt med forsvarlige og sammenhængende politiske og lovgivningsmæssige løsninger, der er i overensstemmelse med Den Europæiske Unions grundlæggende principper og værdier og alle bestemmelserne i EU's traktater;

4.  understreger behovet for, at der - ud over vedtagelsen af forebyggende og afskrækkende foranstaltninger samt sanktioner - skabes betingelser for mere omfattende strategier for tackling og bekæmpelse af risici i forbindelse med sportsbegivenheder, hvor man inddrager alle interessenter i en strategi til styrkelse af de ikke-sanktionsbetonede aspekter af reaktionerne på udfordringer, hvor der lægges stærk vægt på undervisning og uddannelse samt udveksling af bedste praksis;

5.  henleder navnlig opmærksomheden på de værdifulde erfaringer, der er indhøstet gennem de nationale informationssteder for fodbold, der er ansvarlige for at koordinere og lette informationsudveksling på tværs af grænserne, herunder risikovurderinger og oplysninger om højrisiko-tilhængere, samt på håndbogen for internationalt politisamarbejde, der kan spille en central rolle i denne "efterretningsbaserede politik"; opfordrer samtidig Kommissionen og medlemsstaterne til at intensivere deres samarbejde og at videreudvikle og ajourføre denne metode, hvor det er nødvendigt;

6.  opfordrer kraftigt medlemsstaterne og alle de organisationer og institutioner, der har et ansvar på sportsområdet, til at styrke deres bestræbelser på at bekæmpe brug, distribution og salg af ulovlige dopingprodukter;

7.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at træffe de foranstaltninger, der er nødvendige for bekæmpelse af handel med og udnyttelse af mindreårige sportsfolk og mener, at der er behov for yderligere foranstaltninger for at sikre, at initiativet med oplæring i egne klubber ikke fører til handel med børn;

8.  opfordrer på det kraftigste Kommissionen til at lade en del af alle fremtidige forberedende foranstaltninger på idrætsområdet omfatte spørgsmålet om beskyttelse af mindreårige;

9.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at træffe alle relevante foranstaltninger for at forhindre, at større sportsbegivenheder tilskynder til handel med og misbrug af mennesker, f.eks. tvangsprostitution og enhver anden praksis, der er i strid med de grundlæggende rettigheder;

10.  understreger behovet for foranstaltninger, der har til formål at forebygge racistiske holdninger, og for seriøs overvågning af håndhævelsen af lovgivningen om racisme og fremmedhad og alle andre former for vold og diskrimination i forbindelse med sportsbegivenheder uden at udelukke en streng anvendelse af den gældende lovgivning; opfordrer på det kraftigste Kommissionen og medlemsstaterne til i deres politik at indføre foranstaltninger, der kan fremme værdier såsom solidaritet, tolerance og ikke-forskelsbehandling;

11.  opfordrer medlemsstaterne til at integrere kønsaspektet på alle niveauer af sportspolitik for fortsat at mindske forskellene mellem mænd og kvinder både med hensyn til repræsentation i idrætsorganisationer og med hensyn til aflønning og reel deltagelse i sport, således at begge køn kan opnå de samme personlige og sociale fordele ved sport;

12.  glæder sig over udviklingen af systemet med klublicenser på nationalt og europæisk plan og mener, at sådanne systemer også bør omfatte bestemmelser vedrørende forebyggelse af racisme, fremmedhad og vold samt beskyttelse af mindreårige og respekt for de grundlæggende rettigheder;

13.  understreger det absolutte behov for at styrke politi- og retssamarbejdet mellem medlemsstaterne og de europæiske politiorganisationer med henblik på en mere effektiv bekæmpelse af de forskellige former for kriminalitet, der begås under større sportsbegivenheder på sportsområdet (såsom salg og brug af dopingprodukter, menneskehandel, osv.).

RESULTAT AF DEN ENDELIGE AFSTEMNING I UDVALGET

Dato for vedtagelse

27.3.2008

 

 

 

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

35

1

1

Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer

Alexander Alvaro, Philip Bradbourn, Carlos Coelho, Esther De Lange, Gérard Deprez, Agustín Díaz de Mera García Consuegra, Bárbara Dührkop Dührkop, Armando França, Patrick Gaubert, Roland Gewalt, Jeanine Hennis-Plasschaert, Lívia Járóka, Ewa Klamt, Magda Kósáné Kovács, Wolfgang Kreissl-Dörfler, Stavros Lambrinidis, Henrik Lax, Roselyne Lefrançois, Sarah Ludford, Javier Moreno Sánchez, Rareş-Lucian Niculescu, Athanasios Pafilis, Martine Roure, Inger Segelström, Csaba Sógor, Vladimir Urutchev, Ioannis Varvitsiotis, Manfred Weber, Tatjana Ždanoka

Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere

Edit Bauer, Sophia in ‘t Veld, Jean Lambert, Marian-Jean Marinescu, Antonio Masip Hidalgo, Bill Newton Dunn, Nicolae Vlad Popa

Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere, jf. art. 178, stk. 2

Manolis Mavrommatis

UDTALELSE fra Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling (29.2.2008)

til Kultur- og Uddannelsesudvalget

om hvidbog om idræt
(2007/2261(INI))

Rådgivende ordfører: Pia Elda Locatelli

FORSLAG

Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling opfordrer Kultur- og Uddannelsesudvalget, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:

A. der henviser til, at der trods visse fremskridt på ligestillingsområdet på europæisk plan fortsat består uligheder mellem mænd og kvinder inden for idrætten,

B. der henviser til, at kvinder er underrepræsenteret på alle hierarkiske og administrative niveauer inden for idrætten,

1.  opfordrer medlemsstaterne til at give kvinder og mænd samme støtte og muligheder i forbindelse med idrætsundervisning og idrætsaktiviteter ved at udarbejde idrætsprogrammer, der giver kvinder og mænd de samme rettigheder, med henblik på at rette op på nuværende skævheder;

2.  bifalder Kommissionens hvidbog om idræt, som er grundig i sin håndtering af idrætsrelaterede spørgsmål; finder det imidlertid beklageligt, at kønsaspektet ikke er inddraget i tilstrækkelig grad, særligt hvad angår lige løn for ligeværdige indsatser, og at kvindelige idrætsudøvere tjener mindre end deres mandlige kolleger;

3.  noterer sig Kommissionens understøttelse af retten til information og bred adgang for borgerne til transmission af sportsbegivenheder;

4.  henviser til analyser, der viser, at kun 10 % af alle reportager og al sportsdækning fokuserer på kvinder; opfordrer Kommissionen til at forfølge princippet om ligebehandling af mænd og kvinder, også i forhold til sportsreportager i medierne;

5.  opfordrer medlemsstaterne til at føre tilsyn med udnyttelsen af offentlige midler afsat til idræt samt tilse, at den fordeles ligeligt mellem kvindelige og mandlige idrætsudøvere i forhold til deres behov;

6.  opfordrer medlemsstaterne og idrætsorganisationerne til at tilbyde kvinder karrieremuligheder på idrætsområdet, inklusive stillinger med beslutningsansvar;

7.  opfordrer medlemsstaterne til at tilskynde kvinder til at dyrke sport ikke kun fra en tidlig alder, men gennem hele livet, herunder i alderdommen, fordi, i takt med at vi lever længere, varer den aktive del af vores liv også længere;

8.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at forbedre beskyttelsen af kvinder inden for idrætten ved at fremme effektive forebyggende politikker, oplysningskampagner og strenge sanktioner i forbindelse med sexchikane og seksuelt misbrug på idrætsområdet;

9. opfordrer medlemsstaterne til at tilskynde til mediedækning af begivenheder med kvindelige idrætsudøvere for at skabe kvindelige rollemodeller og hindre fastlåste kønsrollemønstre;

10. opfordrer medlemsstaterne til at anerkende kvinders sportspræstationer inden for de forskellige idrætsgrene på samme måde som mænds; understreger betydningen af ikkediskriminerende regler i idrætskonkurrencer, idet der fastsættes ens præmier for mænd og kvinder;

11. understreger, at kvinder og mænd, der dyrker konkurrenceidræt på amatørplan, ikke er omfattet af en statslig social sikring, sygesikring eller ulykkesforsikring, og at de ikke har ret til forældreorlov; opfordrer medlemsstaterne til at træffe foranstaltninger til sikring af en passende beskyttelse;

12. understreger betydningen af lægelig rådgivning til kvinder vedrørende de potentielle fordele, der kan opnås ved fysisk aktivitet under graviditet og efter fødslen, f.eks. bedre blodomløb og mindskelse af noget af det ubehag, der kan opleves under graviditet, såsom forstoppelse og træthed, samt mindre stress og færre fysiske og følelsesmæssige spændinger;

13.  opfordrer medlemsstaterne til at opprioritere idrætsaktiviteter i skolernes undervisningsplaner for drenge og piger med henblik på at opmuntre og opdrage dem til at deltage i idrætsaktiviteter, samtidig med at adgangen til en karriere inden for sportens verden også fremmes;

14.  påpeger, at forbud mod at lade piger deltage i idræt, svømning eller skoleundervisning på grund af kulturelle forskelligheder ikke er berettiget ud fra nogen kultur eller religion og ikke må tolereres;

15.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at styrke forebyggende helbredsundersøgelser af unge idrætsfolk og sikre, at alle rettighederne i FN's konvention om barnets rettigheder overholdes.

16.  opfordrer medlemsstaterne til at støtte driften af idrætsorganisationer, -klubber og -foreninger, der udbyder idrætsaktiviteter til ældre, navnlig ældre kvinder;

17.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at bekæmpe udnyttelsen af piger og drenge inden for idrætten samt handel med børn gennem streng håndhævelse af de eksisterende love og regler; mener, at en højere grad af retssikkerhed er ønskelig, navnlig i forhold til anvendelsen af "reglen om spillere af egen avl".

RESULTAT AF DEN ENDELIGE AFSTEMNING I UDVALGET

Dato for vedtagelse

27.2.2008

 

 

 

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

30

0

1

Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer

Edit Bauer, Emine Bozkurt, Hiltrud Breyer, Edite Estrela, Ilda Figueiredo, Věra Flasarová, Lívia Járóka, Piia-Noora Kauppi, Rodi Kratsa-Tsagaropoulou, Urszula Krupa, Roselyne Lefrançois, Astrid Lulling, Siiri Oviir, Marie Panayotopoulos-Cassiotou, Zita Pleštinská, Anni Podimata, Teresa Riera Madurell, Eva-Britt Svensson, Anne Van Lancker, Anna Záborská

Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere

Lidia Joanna Geringer de Oedenberg, Ana Maria Gomes, Donata Gottardi, Anna Hedh, Elisabeth Jeggle, Marusya Ivanova Lyubcheva, Maria Petre

Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere, jf. art. 178, stk. 2

Manolis Mavrommatis, Milan Gaľa, Tunne Kelam, Małgorzata Handzlik

RESULTAT AF DEN ENDELIGE AFSTEMNING I UDVALGET

Dato for vedtagelse

1.4.2008

 

 

 

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

31

1

1

Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer

Maria Badia i Cutchet, Katerina Batzeli, Ivo Belet, Guy Bono, Nicodim Bulzesc, Marie-Hélène Descamps, Jolanta Dičkutė, Věra Flasarová, Milan Gaľa, Claire Gibault, Vasco Graça Moura, Ruth Hieronymi, Ramona Nicole Mănescu, Manolis Mavrommatis, Ljudmila Novak, Dumitru Oprea, Doris Pack, Mihaela Popa, Christa Prets, Karin Resetarits, Pál Schmitt, Hannu Takkula, Helga Trüpel, Thomas Wise, Tomáš Zatloukal

Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere

Victor Boştinaru, Gerardo Galeote, Ignasi Guardans Cambó, Gyula Hegyi, Christel Schaldemose, László Tőkés, Ewa Tomaszewska, Cornelis Visser