BETÆNKNING om EU's strategi for forbrugerpolitikken 2007-2013

FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING

BEGRUNDELSE

UDTALELSE fra Økonomi- og Valutaudvalget (1.2.2008)

UDTALELSE fra Retsudvalget (31.3.2008)

UDTALELSE fra Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling (31.1.2008)

RESULTAT AF DEN ENDELIGE AFSTEMNING I UDVALGET

16.4.2008 - (2007/2189 (INI))

Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse
Ordfører: Lasse Lehtinen

Procedure : 2007/2189(INI)

Forløb i plenarforsamlingen

Dokumentforløb :

A6-0155/2008

Indgivne tekster :

A6-0155/2008

Forhandlinger :

PV 19/05/2008 - 27
CRE 19/05/2008 - 27

Afstemninger :

PV 20/05/2008 - 8.12
CRE 20/05/2008 - 8.12
Stemmeforklaringer
Stemmeforklaringer

Vedtagne tekster :

P6_TA(2008)0211

FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING
BEGRUNDELSE
UDTALELSE fra Økonomi- og Valutaudvalget
UDTALELSE fra Retsudvalget
UDTALELSE fra Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling
RESULTAT AF DEN ENDELIGE AFSTEMNING I UDVALGET

om EU's strategi for forbrugerpolitikken 2007-2013

(2007/2189 (INI))

Europa-Parlamentet,

– der henviser til meddelelse fra Kommissionen til Rådet, Europa-Parlamentet og Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg med titlen ”EU's strategi for forbrugerpolitikken 2007-2013 - Stærke forbrugere, højere forbrugervelfærd og effektiv forbrugerbeskyttelse” (KOM(2007)0099),

– der henviser til Rådets resolution om EU’s forbrugerpolitik (2007-2013), vedtaget på dets møde den 30.-31. maj 2007,

– der henviser til sin beslutning af 27. september 2007 om grænseoverskridende servicevirksomheders forpligtelser[1],

– der henviser til sin beslutning af 6. september 2007 om grønbog om revisionen af den gældende EU-forbrugerret[2],

– der henviser til sin beslutning af 4. september 2007 om undersøgelse af det indre marked - tackling af barrierer og ineffektivitet ved hjælp af bedre gennemførelse og håndhævelse[3],

– der henviser til sin beslutning af 21. juni 2007 om forbrugertillid i et digitalt miljø[4],

– der henviser til Kommissionens meddelelse til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget om et indre marked for Europa i det 21. århundrede (KOM(2007)0724),

– der henviser til Kommissionens meddelelse til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget - Bilag til meddelelsen "Et indre marked for Europa i det 21. århundrede" - Tjenesteydelser af almen interesse, herunder sociale ydelser af almen interesse: Europas nye udfordring (KOM(2007)0725),

– der henviser til Kommissionens meddelelse til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget - Muligheder, adgang og solidaritet: en ny social vision for det 21. århundredes Europa (KOM(2007)0726),

– der henviser til arbejdsdokumentet fra Kommissionens tjenestegrene med titlen "Initiatives in The Area of Retail Financial Services" (initiativer inden for finansielle tjenesteydelser i detailleddet) (SEK(2007)1520), der ledsager Kommissionens meddelelse om et indre marked for Europa i det 21. århundrede,

– der henviser til forretningsordenens artikel 45,

– der henviser til betænkning fra Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse og udtalelser fra Økonomi- og Valutaudvalget, Retsudvalget samt Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling (A6‑0155/2008),

Indledning

1. hilser Kommissionens meddelelse om EU’s strategi for forbrugerpolitikken velkommen og påskønner også Kommissionens indsats for at inddrage en forbrugerkultur, der bygger på et højere forbrugerbevidsthedsniveau og danner grundlag for en bedre gennemførelse og implementering af den eksisterende lovgivningsmæssige ramme;

2. mener, at en horisontal tilgang til forbrugerpolitikken er nødvendig, og at det er afgørende at tage højde for forbrugernes interesser inden for alle relevante politikområder med henblik på at sikre, at alle europæiske forbrugere nyder den samme høje grad af beskyttelse; finder det derfor positivt, at Kommissionen fremhæver vigtigheden af at sikre, at det indre marked bliver mere lydhørt over for borgernes forventninger og bekymringer; understreger, at forbrugerbeskyttelse og gennemførelsen af det indre marked ikke er modstridende målsætninger, men tværtimod går hånd i hånd; minder i den forbindelse Kommissionen om, at forbrugerpolitik bør være et element i alle politikområder lige fra tidspunktet for udarbejdelse af konsekvensanalyser;

3. finder, at behovet for forbrugerbeskyttelse kun kan dækkes ad lovgivningens vej, hvis denne er bedre og mere enkel og udarbejdes med deltagelse af alle kompetente generaldirektorater i Kommissionen: Sundhed og Forbrugerbeskyttelse, Retlige Anliggender, Frihed og Sikkerhed, Det Indre Marked og Tjenesteydelser samt Konkurrence;

4. understreger, at revisionen af den gældende EU-forbrugerret bør føre til en mere sammenhængende retlig ramme for forbrugernes rettigheder; minder om, at det går ind for en blandet tilgang, dvs. et horisontalt instrument med det primære mål at sikre sammenhæng i den eksisterende lovgivning og gøre det muligt at lukke smuthuller ved i konsekvent lovgivning at samle tværsektorielle spørgsmål, som er fælles for alle direktiver; mener, at specifikke spørgsmål fortsat bør behandles særskilt i sektordirektiverne; finder, at de veletablerede principper om forbrugerrettigheder også skal finde anvendelse på det digitale område; anmoder indtrængende om, at der i forbindelse med revisionen af gældende ret tages yderligere skridt til sikring af forbrugerbeskyttelsen på det digitale område, herunder beskyttelsen af privatlivets fred og sikkerheden, uden at dette dog må medføre yderligere, uberettigede byrder for erhvervslivet;

5. beklager den lave prioritering af aftaleretten inden for forbrugerbeskyttelsen og opfordrer Kommissionen til at trække på det arbejde, der er foretaget i aftaleretsprojektet, og om nødvendigt genfokusere det;

6. støtter Kommissionens bestræbelser for at indføre standardkontrakter og standardvilkår for kontrakter indgået online, der skal have samme gyldighed i alle EU-medlemsstater, eftersom usikkerheden omkring forbrugerkontrakter er en af de største hindringer for udviklingen af et indre marked for detailhandelen;

7. understreger den vigtige rolle, som forbrugerorganisationer spiller for forbedringen af forbrugerkulturen; betragter stærke og uafhængige forbrugerorganisationer som en forudsætning for en effektiv forbrugerpolitik; opfordrer derfor Kommissionen og medlemsstaterne til at yde sådanne organisationer tilstrækkelig økonomisk støtte; opfordrer Kommissionen til i forbindelse med udarbejdelsen af lovgivningsforslag vedrørende forbrugerbeskyttelse at øge kontakten med de ikke-statslige forbrugerorganisationer, som har gode forudsætninger for at identificere forbrugernes faktiske behov;

8. bifalder forslaget om, at der skal udpeges kontaktpersoner for forbrugerspørgsmål inden for Kommissionen; opfordrer indtrængende alle generaldirektorater til at offentliggøre årlige rapporter om, hvordan forbrugerpolitikken integreres i deres respektive ansvarsområde;

9. mener, at et stærkt forbrugerbeskyttelsessystem, som er effektivt i hele Europa, vil gavne såvel forbrugerne som konkurrencedygtige producenter og forhandlere; fremhæver, at dette vil give erhvervslivet incitamenter til at fremstille og sælge mere holdbare produkter, hvilket vil resultere i en mere bæredygtig vækst; understreger, at en effektiv og forbedret forbrugerbeskyttelse er en forudsætning for et mere velfungerende indre marked;

10. anmoder om foranstaltninger, der kan sikre, at de 27 små nationale markeder i EU rent faktisk omdannes til verdens største detailmarked; mener, at dette forudsætter, at borgerne kan føle sig lige trygge, hvad enten de handler på internettet eller i den lokale nærbutik, og at små og mellemstore virksomheder (SMV’er) kan henholde sig til de samme simple regler overalt i det indre marked; opfordrer Kommissionen til at overveje, på hvilke måder beskyttelsen af SMV’er kan forbedres, navnlig via initiativet "Small Business Act";

11. understreger, at gennemførelsen af det indre marked skal have høj prioritet; erkender den positive rolle, som euroen har spillet ved at sænke transaktionsomkostningerne, gøre det lettere at sammenligne priser på tværs af grænserne og øge potentialet for det indre detailmarked; opfordrer de nye medlemsstater til at fortsætte reformerne, således at de kan indføre euroen, så snart de opfylder Maastricht-kriterierne, og dermed få det fulde udbytte af den positive indvirkning, den fælles valuta har på det indre marked; opfordrer til, at alle resterende barrierer og hindringer fjernes med henblik på at gøre forbrugerne trygge ved at foretage indkøb eller indgå kontrakter på tværs af landegrænser, navnlig hvad angår tjenesteydelser, idet man samtidig skal være opmærksom på behovet for en specifik tilgang til spørgsmålene om sprog, kultur og forbrugerpræferencer;

12. understreger, at de europæiske normer for forbrugerpolitik og selvregulerende initiativer bør fungere som reference for globale standarder eller bedste praksis, og glæder sig over, at Europa er trendsættende og anvender sin bløde magt til at forbedre forbrugerrettighederne på globalt plan;

13. opfordrer Kommissionen til fortsat at yde stærk støtte til forbrugerrettighederne i forbindelse med produktsikkerhed ved at sikre CE-mærkningens integritet og forbedre markedsovervågningen på alle relevante nationale niveauer under anvendelse af RAPEX (system for hurtig udveksling af oplysninger om nonfood-produkter) og gennem udveksling af bedste praksis-løsninger for markedsovervågning blandt medlemsstaterne; opfordrer Kommissionen til at samarbejde med medlemsstaterne om at sikre, at eksisterende lovgivning gennemføres korrekt og håndhæves fuldt ud af medlemsstaterne, og i samme forbindelse overveje muligheden for at tage Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/95/EF af 3. december 2001 om produktsikkerhed i almindelighed[5] ("det generelle produktsikkerhedsdirektiv") op til revision; minder om, at CE-mærket kan fejlfortolkes som en generel attestering af tredjepartsafprøvning eller som et oprindelsesmærke, men også at Kommissionen er blevet opfordret[6] til at forelægge en dybtgående analyse af forbrugersikkerhedsmærkninger, om nødvendigt efterfulgt af lovgivningsmæssige forslag;

14. ser med tilfredshed på Kommissionens indsats for at styrke samarbejdet inden for produktsikkerhed på internationalt plan, navnlig med de kinesiske, amerikanske og japanske myndigheder; bemærker, at en løbende dialog og informationsdeling vedrørende produktsikkerhed er i alle parters interesse og af afgørende betydning for opbygningen af forbrugertillid; tilskynder Kommissionen til regelmæssigt at rapportere tilbage til Parlamentet om dette spørgsmål;

Forbedret vidensgrundlag

15. mener, at forbrugerne som hovedregel kan forventes at foretage et køb på et rationelt grundlag, men ikke altid er fuldt bevidste om deres rettigheder i tilfælde af problemer; opfordrer derfor til øget fokus på den reelle forbrugeradfærd under hensyntagen til de særlige behov hos sårbare grupper, såsom børn, ældre og personer med visse handicap; minder om, at der på forslag af Parlamentet for nyligt er oprettet en budgetpost for et pilotprojekt, der bl.a. går ud på at udvikle en forbrugerdatabase og gennemføre undersøgelser og interviews samt en sammenligning af resultaterne i medlemsstaterne; ser positivt på Kommissionens arbejde med at indføre en resultattavle for forbrugerpolitik, som vil føre til en bedre forståelse af bl.a. prisstrukturer og forbrugeradfærd og ‑tilfredshed;

16. understreger behovet for, at alle harmoniseringsforanstaltninger målrettes nøje for at tackle forbrugernes reelle problemer i det indre marked; finder, at harmoniseringen, hvor der forekommer et reelt behov herfor, skal være altomfattende for at undgå, at forbrugerbeskyttelse i EU bliver uensartet og svær for virksomheder at tage hensyn til i marketingsaktiviteter over landegrænserne; påpeger, at den nuværende situation virker afskrækkende for SMV'er, der ønsker at handle i hele i EU, og er forvirrende for forbrugerne;

17. mener, at der bør sættes særligt fokus på at udstyre forbrugerne med de færdigheder og redskaber, der er nødvendige for at øge deres tillid til det digitale miljø; påpeger, at personoplysninger er blevet en handelsvare samt et element i kommercielle strategier, såsom adfærdsbaseret markedsføring (behavioural targeting); er derfor af den opfattelse, at bestemmelser for databeskyttelse og privatlivets fred bør indgå i enhver forbrugerstrategi; understreger, at sådanne oplysninger kan fremskaffes på ethvert tidspunkt overalt i verden; understreger, at der er et presserende behov for globale standarder for databeskyttelse på det kommercielle felt, som skal udarbejdes af lovgiverne i fællesskab med erhvervslivet og forbrugerorganisationerne;

18. understreger betydningen af nye og stadig hyppigere anvendte salgskanaler, såsom e-handel, for at styrke konkurrencen i det indre marked og som følge heraf forbrugsevnen; mener, at finans-, bank- og forsikringsmarkederne er særlig åbne for e-handel, og opfordrer indtrængende Kommissionen og medlemsstaterne til at sikre mere fordelagtige vilkår for udviklingen af grænseoverskridende e-handel; anmoder Kommissionen om at forestå en undersøgelse af de forskellige mekanismer, som medlemsstaterne anvender ved bilæggelse af tvister mellem forbrugere og virksomheder, med henblik på at identificere og fremme anvendelsen af de mest effektive mekanismer; går ind for, at der skabes et fornuftigt grundlag for forbrugerbeskyttelse, hvilket navnlig er afgørende i relation til de finansielle tjenesteydelser;

19. bifalder anvendelsen af det syvende rammeprogram for forskning og teknologisk udvikling som et redskab til yderligere at øge den analytiske og empiriske forståelse af forbrugeradfærd;

20. mener, at forbrugerbeskyttelse bør være en integrerende del af de erhvervsdrivendes planlægnings- og designproces for produkter og tjenesteydelser, og at analyser af markedsændringer er af afgørende betydning;

21. opfordrer til foranstaltninger til forbedring af dialogen mellem forbrugerne og erhvervslivet på EU-niveau med henblik på at inddrage alle aktører i værdikæden; mener, at en god dialog, herunder udveksling af god praksis, kan mindske problemerne i det indre marked; støtter initiativer, der har til formål at tilskynde forbrugerpolitikkens interessenter til at deltage i høringer og i udviklingen af politikker; glæder sig over indsatsen for at styrke forbrugerbeskyttelsen og forbrugerbevidstheden i de nyere medlemsstater; understreger vigtigheden af vedvarende støtte til forbrugerorganisationer i EU, særlig i de nyere medlemsstater;

22. understreger, at udviklingen af en forbrugerkultur kan hjælpes på vej ved systematisk at oplyse forbrugerne om deres rettigheder og om, hvordan de kan gøre dem gældende; mener, at EU og medlemsstaterne derfor i højere grad bør investere i forbrugeroplysning og uddannelseskampagner, der sigter på at formidle de rette budskaber til det rette forbrugersegment; fremhæver, at forbrugeruddannelse skal indgå som led i livslang læring, og anbefaler at anvende nye teknologier (navnlig internettet) som et middel til at informere forbrugerne;

23. er af den opfattelse, at der i forbindelse med udformningen af forbrugerpolitikken i højere grad bør fokuseres på behovene hos sårbare grupper, såsom børn, ældre og personer med visse handicap, og at den demografiske udvikling bør tages i betragtning;

24. understreger behovet for at tage hensyn til såvel den kønsmæssige som den aldersmæssige og etniske dimension, når der skal udarbejdes indikatorer og statistikker med henblik på at indkredse specifikke problematikker, som forskellige forbrugergrupper står over for;

Øget fokus på tjenesteydelser

25. minder om sin beslutning om grænseoverskridende servicevirksomheders forpligtelser; ser frem til Kommissionens arbejdsprogram om dette emne; anmoder Kommissionen om at præcisere sine eventuelle intentioner om yderligere initiativer på dette område;

26. understreger, at det er vigtigt at fremme grænseoverskridende transaktioner med henblik på at give øgede valgmuligheder, at øge konkurrencepolitikkens rolle samt at uddanne til et ansvarligt forbrug, hvis det skal sikres, at forbrugerne får de bedste valgmuligheder, navnlig for så vidt angår basale varer og tjenester, herunder fødevarer, boliger, uddannelse, sundhed, energi, transport og telekommunikation; understreger, at der til fremme af konkurrencen navnlig er behov for en øget liberalisering af markedet for tjenesteydelser, således at der kan tilbydes lavere priser til forbrugerne; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at fremme innovationen inden for sektoren for finansielle tjenesteydelser med henblik på at give forbrugerne bedre valgmuligheder;

27. understreger behovet for - ud over tilstrækkelige og effektive foranstaltninger til beskyttelse af forbrugerne - at sikre god kommunikation om emnet for at gøre forbrugerne bekendt med, hvordan de kan udøve deres rettigheder på grundlag af lovgivningen om det indre marked og anden lovgivning, som de kan få gavn af;

28. finder, at der skal udvises særlig opmærksomhed for at sikre forbrugernes beskyttelse og valgmuligheder ved gennemførelsen af det indre marked for finansielle tjenesteydelser; understreger, at finansielle produkter samt bank- og forsikringsprodukter er yderst komplekse, og at bindende politikker, der fremmer forbrugeroplysning og –rådgivning - såfremt borgerne skal tilskyndes til at gøre større brug af sådanne produkter, navnlig når disse omhandler deres fremtidige pension - bør sikre, at forbrugerne er opmærksomme på samtlige de valgmuligheder, de har til rådighed; understreger imidlertid, at forbrugerbeskyttelse ikke må bruges som påskud for protektionisme; fremhæver, at det er markedskræfterne, der skal være drivkraften for et fuldstændig integreret detailmarked for finansielle tjenesteydelser;

29. mener, at det afgørende spørgsmål i relation til finansmarkederne er gennemførelsen og den fulde anvendelse af al EU-lovgivning, samt harmoniseringen mellem medlemsstaterne; henstiller, at en ensartet håndhævelse af eksisterende lovgivning fremmes, inden der foreslås nye regler; opfordrer indtrængende Kommissionen til i forbindelse med ny lovgivning at overholde princippet om bedre lovgivning for at undgå, at forbrugerne og erhvervslivet pålægges yderligere unødvendige byrder;

Forbedret klageadgang

30. konstaterer med tilfredshed, at strategien fokuserer på en forbedring af håndhævelsen og klageadgangen; mener, at styrkelsen af forbrugernes tillid er den vigtigste faktor i gennemførelsen af det indre marked for forbrugsvarer og -tjenester; opfordrer til, at der arbejdes yderligere med dette spørgsmål;

31. mener, at tvister mellem forbrugere og erhvervsdrivende primært bør løses udenretsligt, idet sådanne løsninger kan opnås hurtigere og er forbundet med lavere omkostninger; dette gør det nødvendigt at styrke de europæiske forbrugercentre samt SOLVIT og skaffe flere finansielle ressourcer til deres netværk; minder om, at medlemsstaterne har ret til at kræve, at den part, der agter at indbringe et søgsmål, foretager en forudgående sondering for at give sagsøgte mulighed for at bringe den påståede overtrædelse ud af verden;

32. understreger, at alternative tvistbilæggelsesordninger (ADR) pr. definition udgør alternativer til de traditionelle mekanismer, der henholder sig strengt til lovens bogstav; påpeger, at motivationen til at bruge ADR derfor afhænger af, om der allerede eksisterer indenretslige alternativer, som giver effektiv, lettilgængelig og ikke-diskriminerende klageadgang for forbrugerne;

33. påpeger, at væksten i e-handel nødvendiggør en harmonisering af ADR i hele EU, som opfylder kravene i henstillingerne vedrørende om principperne for udenretslige processer[7]; finder, at der bør arbejdes mere på online-tvistbilæggelse, hvilket Parlamentet har opfordret til siden 1999 eller endnu tidligere;

34. erindrer om, at det i princippet er medlemsstaternes ansvar at sikre en effektiv håndhævelse af rettigheder, der udspringer af fællesskabslovgivningen, og at det således er deres opgave at tilpasse deres nationale (proces)ret for at sikre, at disse rettigheder kan håndhæves direkte til gavn for forbrugere og erhvervsdrivende; påpeger, at Fællesskabet for det første ikke har kompetence til at fastsætte regler for den nationale procesret, og at det for det andet i henhold til EF-traktatens artikel 5 kun må handle i det omfang, det er nødvendigt for at nå traktatens mål; påpeger, at det i henhold til denne artikel derfor er nødvendigt i videst muligt omfang at tage hensyn til de nationale retssystemers specifikke kendetegn ved at lade det være op til medlemsstaterne selv at vælge mellem forskellige foranstaltninger, der har samme virkning;

35. opfordrer Kommissionen til at overveje fordelene ved at indføre en særlig europæisk forbrugerombudsmand inden for den europæiske ombudsmandsinstitution; bemærker, at en række medlemsstater har forbrugerombudsmænd inden for flere sektorer, som hjælper forbrugerne i forbindelse med problemer med erhvervsdrivende; mener, at denne tilgang burde undersøges af Kommissionen land for land;

36. bemærker, at der i nogle, men ikke alle medlemsstater allerede eksisterer elementer af et særligt klagesystem for forbrugere i form af fælles søgsmål, gruppesøgsmål, repræsentative søgsmål, prøvesager og "skimming-off"-procedurer (tilbagesøgning af uberettiget fortjeneste); påpeger, at forbrugerne som følge heraf kan stå over for forskellig lovgivning i grænseoverskridende sager;

37. minder om, at Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/27/EF af 19. maj 1998 om søgsmål med påstand om forbud på området beskyttelse af forbrugernes interesser[8] allerede tilsigter at beskytte forbrugernes kollektive interesser; understreger, at dette direktiv bl.a. giver forbrugerorganisationer mulighed for at indlede søgsmål; anmoder Kommissionen om at fremlægge en rapport for Parlamentet og Rådet med en evaluering af, i hvilken grad og af hvilke årsager det er lykkedes eller ikke lykkedes med dette direktiv at skabe de forventede forbedringer af beskyttelsen af forbrugernes kollektive interesser;

38. mener, at der, inden der gøres nogen nye overvejelser om regler på europæisk plan, bør foretages en tilbundsgående undersøgelse af eventuelle nuværende problemer og de tilsigtede fordele for forbrugerne;

39. mener, at der i en række medlemsstater er forfatningsmæssige begrænsninger, som det er nødvendigt at tage hensyn til i forbindelse med udviklingen af en europæisk model for forbrugerklageadgang; mener endvidere, at artikel 6 i den europæiske menneskerettighedskonvention skal overholdes til fulde; opfordrer Kommissionen til at forlægge Parlamentet og Rådet en rapport om, hvordan den nødvendige balance mellem forbrugernes, deres organisationers og de erhvervsdrivendes rettigheder i den forbindelse kan sikres;

40. opfordrer indtrængende Kommissionen til nøje at vurdere spørgsmålet om klageadgang for forbrugere og i den forbindelse tage hensyn til følgende:

– at ethvert nyt forslag fra Kommissionen vedrørende forbrugerbeskyttelse bør være baseret på en grundig undersøgelse af eventuelle eksisterende problemer og de forventede fordele for forbrugerne,

– at der i forbindelse med grænseoverskridende klagesager og eventuelle ordninger for kollektiv klageadgang bør foretages omfattende undersøgelser af kollektive klageordninger på baggrund af erfaringer fra hele verden, særlig med hensyn til de betænkeligheder, der er ytret omkring excesser og ulemper i tilknytning til den amerikanske model og den eventuelle mangel på et retsgrundlag for en sådan ordning på EU-plan;

o o

41. pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen.

[1] Vedtagne tekster, P6_TA(2007)0421.
[2] Vedtagne tekster, P6_TA(2007)0383.
[3] Vedtagne tekster, P6_TA(2007)0367.
[4] Vedtagne tekster, P6_TA(2007)0287.
[5] EFT L 11 af 15. januar 2002, s. 4.
[6] Europa-Parlamentets holdning med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. .../2008/EF om fælles rammer for markedsføring af produkter, betragtning 53.
[7] Kommissionens henstilling 98/257/EF af 30.3.1998 (EFT L 115 af 17.4.1998, s. 31), Kommissionens henstilling 2001/310/EF af 4.4.2001 (EFT L 109 af 19.4.2001, s. 56).
[8] EFT L 166 af 11.6.1998, s. 51.

Forbrugerbeskyttelse skal tages i betragtning i alle EU-love og bør ikke opfattes som et specifikt politikområde. Der er hverken tale om en tilføjelse til det indre marked eller et narrespil, som skal få folk til at føle sig bedre tilpas. Det er et vigtigt puslespil, og det indre marked ville ikke være komplet uden dette. Ordføreren hilser EU’s strategi for forbrugerpolitikken 2007-2013 velkommen, men mener også, at der er behov for en aktiv og fortsat opfølgning på strategien med henblik på reelt at tilpasse den til forbrugerne.

EU’s indre marked har potentialet til at blive verdens største detailmarked, men hidtil er dette mål ikke nået. En manglende brik i dette endnu ikke fuldendte puslespil er forbrugernes manglende tillid til EU - den fulde tro på, at man kan forbruge hvor og når som helst i en anden medlemsstat og føle sig hel sikker. Kommissionen har tillid til, at dette mål vil blive nået inden 2013. Ordføreren håber, at dette vil gå i opfyldelse, men mener, at det kun vil ske, hvis vi kan indføre de nødvendige foranstaltninger til at styrke forbrugernes tro og tillid.

Styrkelsen af netværket af europæiske forbrugercentre hilses velkommen. Centrene bør fremover modtage tilstrækkelige ressourcer til at kunne fungere effektivt og hurtigt imødekomme opstående tendenser og udviklinger

Ordføreren understreger, at forbrugerbeskyttelse i EU også har en ekstern dimension, som de nylige tilfælde af import af usikkert legetøj tydeligt har vist. Den store stigning i antallet af klager i EU’s system for hurtig udveksling af oplysninger om forbrugerprodukter med høj risiko (RAPEX) viser, at der også på dette område kan gøres meget mere. Forbrugerne bør kunne stole på alle produkter i det indre marked – såvel produkter fra EU som produkter fra tredjelande.

Der bør lægges særlig vægt på beskyttelse af især sårbare forbrugere som f.eks. børn og ældre. Antallet af ældre i Europa vil stige markant og snart i de kommende år. Medlemsstaterne og forbrugerorganisationerne bør fokusere på forbrugeruddannelse. Dette bør igangsættes allerede i skolerne og behandles som en del af livslang læring. Navnlig i de nye medlemsstater er informationskampagner vigtige for at tiltrække forbrugernes opmærksomhed.

Et fælles europæisk klagesystem er en nødvendighed. Et egentligt indre marked med mobile forbrugere bør også give dem redskaber til at opnå erstatning, hvis noget går galt. Selv om tvister primært bør løses ved mindelig overenskomst, bør der også være mulighed for at forelægge spørgsmålet med anvendelse af retlige midler.

Det er vigtigt at tage ved lære af det utilfredsstillende amerikanske klassesystem. Det bør ikke danne grundlag for et muligt europæisk system. En fælles klageinstans bør ikke give forbrugerne nye rettigheder, men blot hjælpe dem med at benytte sig fuldt ud af de eksisterende rettigheder. En klage skal altid omhandle den reelle opståede skade.

Visse medlemsstater har allerede indført et system, men systemerne varierer fra det ene medlemsland til det andet. Kommissionen er i gang med at undersøge de forskellige nationale indførte systemer. I et forslag fra ordføreren i denne forbindelse opfordres Kommissionen til at undersøge muligheden for at indføre en særlig europæisk forbrugerombudsmand i Den Europæiske Ombudsmands kontor, bl.a. til koordinering af fælles klagehenvendelser i EU.

Ordføreren glæder sig over, at forbrugernes interesser på det seneste er blevet bedre integreret i andre politikområder. Det er vigtigt, at denne udvikling fortsætter yderligere. Forbrugernes interesse bør altid tages i betragtning i forbindelse med udviklingen af nye politikker. Dette er afgørende for at sikre, at forbrugerne får fuld gavn af det indre marked i EU.

til Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse

om EU's strategi for forbrugerpolitikken 2007-2013
(2007/2189(INI))

Rådgivende ordfører: Cristobal Montoro Romero

FORSLAG

Økonomi- og Valutaudvalget opfordrer Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:

1. støtter Kommissionens bestræbelser for at styrke forbrugerdimensionen i det indre marked og færdiggøre det europæiske detailmarked og give forbrugerne og SMV detailhandlere de kvalifikationer og redskaber, de har brug for for at udvide deres muligheder og varetage deres rolle i den moderne økonomi, således at det sikres, at borgerne i EU får håndgribelige fordele af det indre marked;

2. mener, at forbrugeres og virksomheders tillid er forudsætninger for en bæredygtig vækst og beskæftigelse i EU; henviser til, at et af de grundlæggende problemer, som den europæiske økonomi har stået over for i de seneste år, har været utilstrækkelig indenlandsk efterspørgsel som følge af forbrugernes og investorernes manglende tillid; finder, at et ansvarligt forbrug inden for rammerne af en politik for bæredygtig udvikling skal opstå ved en passende tillidsskabende politik og bør fremmes i kraft af voksende indkomster, der hidrører fra stigninger i produktivitet og beskæftigelse; er af den opfattelse, at der i EU's forbrugerpolitik skal findes en balance mellem det fortsatte behov for forbrugerbeskyttelse og samtidig forbrugernes magt til at virke som en dynamisk drivkraft for markedsøkonomien;

3. er foruroliget over, at de finansielle ressourcer til rådighed for forbrugerpolitikken fortsat er begrænsede, og dermed kan udgøre en hindring for gennemførelsen af en europæisk strategi over for forbrugerne; finder, at den europæiske forbrugerstrategi især bør fokusere på at styrke forbrugerbeskyttelse og -oplysning om følsomme spørgsmål, navnlig i de nyere medlemsstater, og for udsatte grupper i hele Europa;

4. opfordrer Kommissionen til at evaluere de europæiske forbrugeres finansielle viden og tage bestik af de eksisterende oplysningsprogrammer inden for sektoren for finansielle produkter med henblik på at skabe merværdi i form af flere aktiviteter; opfordrer Kommissionen til at identificere og offentliggøre medlemsstaternes bedste praksis inden for finansielle oplysningsprogrammer;

5. understreger, at det er vigtigt at fremme grænseoverskridende transaktioner med henblik på at øge valgfriheden, at øge konkurrencepolitikkens rolle samt at uddanne til et ansvarligt forbrug, hvis det skal sikres, at forbrugerne får de bedste valgmuligheder, navnlig for så vidt angår basale varer og tjenester, herunder fødevarer, bolig og tjenesteydelser, som f.eks. uddannelse, sundhed, energi, transport og telekommunikation; understreger, at der til fremme af konkurrencen navnlig er behov for en øget liberalisering af markedet for tjenesteydelser, således at der kan tilbydes lavere priser til forbrugerne; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at fremme innovationen inden for sektoren for finansielle tjenesteydelser med henblik på at give forbrugerne bedre valgmuligheder;

6. understreger, at gennemførelsen af det indre marked i EU skal prioriteres; erkender den positive rolle, som euroen har spillet ved at formindske transaktionsomkostninger, lette prissammenligninger på tværs af grænserne og øge potentialet for det indre detailmarked; opfordrer de nye medlemsstater til at fortsætte reformerne, således at de kan indføre euroen, så snart de opfylder Maastrichtkriterierne, og dermed få det fulde udbytte af den positive indvirkning, den fælles valuta har på det indre marked; opfordrer til, at alle de barrierer og hindringer, der fortsat eksisterer, fjernes med henblik på at sikre forbrugernes tillid til grænseoverskridende indkøb eller kontrakter, navnlig for så vidt angår tjenesteydelser, men at man er opmærksom på behovet for en særlig strategi, for så vidt angår de barrierer, der skyldes sprog, kultur og forbrugerpræferencer;

7. finder, at der skal udvises særlig opmærksomhed for at sikre forbrugerbeskyttelse og valgfrihed ved gennemførelsen af det indre marked for finansielle tjenesteydelser; understreger, at finansielle produkter samt bank- og forsikringsprodukter er yderst komplekse, og såfremt borgerne skal opfordres til at øge deres deltagelse i sådanne produkter, navnlig når disse omhandler deres fremtidige pension, bør bindende politikker, der fremmer forbrugeroplysning og -rådgivning, sikre, at forbrugerne er opmærksomme på de valgmuligheder, der er til rådighed; understreger imidlertid, at forbrugerbeskyttelse ikke kan anvendes som undskyldning for protektionisme; fremhæver, at det er markedskræfterne, der skal være drivkraften for et fuldstændig integreret detailmarked for finansielle tjenesteydelser;

8. understreger betydningen af nye og stadig hyppigere anvendte salgskanaler, såsom e-handel, for at styrke konkurrence i det indre marked og som følge heraf forbrugsevnen; mener, at finans-, bank- og forsikringsmarkederne er særlig åbne for e-handel, og opfordrer indtrængende Kommissionen og medlemsstaterne til at sikre mere fordelagtige vilkår for udviklingen af grænseoverskridende e-handel; anmoder Kommissionen om at forestå en undersøgelse af de forskellige mekanismer, som medlemsstaterne anvender ved bilæggelse af tvister mellem forbrugere og virksomheder, med henblik på at identificere og fremme anvendelsen af de mest effektive mekanismer; går ind for, at der skabes et fornuftigt grundlag for forbrugerbeskyttelse, hvilket navnlig er afgørende i relation til de finansielle tjenesteydelser;

9. mener, at hvad angår finansmarkederne er det centrale spørgsmål gennemførelse og anvendelse af al EU-lovgivning, der er vedtaget eller under udarbejdelse, samt en harmonisering mellem medlemsstaterne; henstiller til, at en ensartet håndhævelse af eksisterende lovgivning fremmes, inden der foreslås yderligere regler; opfordrer indtrængende Kommissionen til i forbindelse med ny lovgivning at overholde principperne om bedre lovgivning for at undgå, at der uberettiget skabes yderligere byrder for forbrugerne og erhvervslivet;

10. glæder sig over Kommissionens anstrengelser for at få et bedre kendskab til det indre marked; understreger behovet for bedre og mere detaljerede statistikker med henblik på at øge forståelsen og kendskabet til produkter og markeder og behovet for at støtte forbrugergrupper, navnlig inden for komplekse områder, uden at den private sektor uberettiget pålægges yderligere byrder; mener, at der i EU's strategi for forbrugerpolitikken så vidt muligt bør tages hensyn til kvinders, unge menneskers, ældres og sårbare forbrugeres behov;

11. mener, at der er behov for yderligere aktioner inden for området finansielle tjenesteydelser i detailleddet; glæder sig over, at Kommissionen har til hensigt at tage initiativer, der skal give kunderne flere valgmuligheder på tværs af grænserne og øge mobiliteten inden for det indre marked; understreger endvidere, at der er behov for et effektivt tilsyn og gennemskuelighed i bank- og forsikringssektoren, hvis forbrugerbeskyttelsen skal øges;

12. understreger, at en omfattende forbrugerbeskyttelse og en effektiv og afbalanceret klageordning i hele Europa kombineret med konkurrencedygtige producenter og sælgere vil være til fordel for forbrugerne og resultere i en mere bæredygtig økonomisk vækst;

13. opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at anerkende den store betydning, som effektive og repræsentative forbruger- og iværksætterorganisationer har for en uafhængig varetagelse af forbruger- og iværksætterinteresser på europæisk og nationalt plan; påpeger, at princippet om god regeringsførelse fordrer, at alle aktører høres i forbindelse med definitionen og udviklingen af EU's strategi for forbrugerpolitikken; gentager, at det som følge af samarbejdet mellem de relevante EU-institutioner og medlemsstaterne er vigtigt, at der udarbejdes en årsrapport om forbrugernes klager og krav.

RESULTAT AF DEN ENDELIGE AFSTEMNING I UDVALGET

Dato for vedtagelse	29.1.2008
Resultat af den endelige afstemning	+: –: 0:	42 0 2
Til stede ved den endelige afstemning – medlemmer	Gabriele Albertini, Mariela Velichkova Baeva, Zsolt László Becsey, Pervenche Berès, Slavi Binev, Sebastian Valentin Bodu, Udo Bullmann, Ieke van den Burg, Christian Ehler, Elisa Ferreira, José Manuel García-Margallo y Marfil, Jean-Paul Gauzès, Donata Gottardi, Gunnar Hökmark, Karsten Friedrich Hoppenstedt, Sophia in 't Veld, Piia-Noora Kauppi, Christoph Konrad, Guntars Krasts, Astrid Lulling, Gay Mitchell, Cristobal Montoro Romero, John Purvis, Alexander Radwan, Bernhard Rapkay, Dariusz Rosati, Heide Rühle, Antolín Sánchez Presedo, Manuel António dos Santos, Olle Schmidt, Peter Skinner, Margarita Starkevičiūtė, Ivo Strejček, Cornelis Visser og Sahra Wagenknecht
Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere	Daniel Dăianu, Harald Ettl, Ján Hudacký, Vladimír Maňka, Thomas Mann, Bilyana Ilieva Raeva og Margaritis Schinas
Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere, jf. artikel 178, stk. 2	Alfonso Andria og Metin Kazak

til Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse

om EU's strategi for forbrugerpolitikken 2007-2013
(2007/2189(INI))

Rådgivende ordfører: Diana Wallis

FORSLAG

Retsudvalget opfordrer Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:

1. finder, at behovet for forbrugsbeskyttelse kun kan dækkes af lovgivning, hvis lovgivningen er bedre, simplere og forberedt med deltagelse af alle kompetente generaldirektorater i Kommissionen: Forbrugeranliggender; Retlige Anliggender, Frihed og Sikkerhed, Det Indre Marked og Konkurrence;

2. understreger behovet for, at alle harmoniseringsforanstaltninger målrettes nøje for at tackle forbrugernes reelle problemer i det indre marked; finder, at harmoniseringen, hvor der forekommer et reelt behov herfor, skal være altomfattende for at undgå, at forbrugerbeskyttelse i EU bliver uensartet og svær for virksomheder at tage hensyn til i marketingsaktiviteter over landegrænser; påpeger, at den nuværende situation virker afskrækkende for små og mellemstore virksomheder, der overvejer at handle over landegrænser i EU, og er forvirrende for forbrugerne;

3. opfordrer indtrængende Kommissionen til nøje at vurdere forbrugerbeskyttelsesprocedurerne og tage følgende overvejelser i betragtning:

- lovgivning, der ikke umiddelbart kan håndhæves, er nyttesløs,

- væksten i e-handel nødvendiggør en universalisering på tværs af EU af alternative tvistbilæggelsesordninger (Alternative Dispute Resolution - ADR), som opfylder kravene til anbefalingerne om principperne for udenretslige processer[1]; der bør arbejdes mere på onlinebilæggelse af tvister, hvilket Parlamentet har opfordret til siden 1999 eller endnu tidligere,

- det er i princippet medlemsstaternes ansvar at sikre en effektiv håndhævelse af rettigheder, der udspringer af fællesskabslovgivningen, og det er således deres opgave at tilpasse deres nationale (proces)ret for at sikre, at disse rettigheder kan håndhæves direkte til gavn for forbrugere og økonomiske operatører; Fællesskabet har for det første ikke kompetence til at fastsætte regler for den nationale procesret, og i henhold til traktatens artikel 5 må Fællesskabet desuden kun handle i det omfang, det er nødvendigt for at nå traktatens mål, og i henhold til denne artikel bør der således i videst muligt omfang tages hensyn til særlige foranstaltninger i de nationale retssystemer ved at lade det være op til medlemsstaterne at vælge mellem forskellige foranstaltninger med samme virkning,

- det bør huskes, at ADR-systemer pr. definition udgør alternativer til traditionelle retsaktmekanismer; motivationen til at bruge ADR afhænger derfor af, at der eksisterer egentlige retslige alternativer, som giver effektiv, umiddelbart tilgængelig og ikke-diskriminerende forbrugerbeskyttelse,

- eventuelle nye forslag fra Kommissionen vedrørende forbrugerbeskyttelse bør være baseret på en grundig undersøgelse af eventuelle eksisterende problemer og de forventede fordele af eventuelle nye forslag for forbrugerne,

- i forbindelse med procedurer på tværs af landegrænserne og eventuelle ordninger vedrørende fælles klageordninger bør der laves vidtrækkende undersøgelser af fælles klageordninger på baggrund af erfaringer fra hele verden, særlig for så vidt angår de problemer, der er rejst i forbindelse med de værste yderligheder og ulemper ved den amerikanske model og den eventuelle mangel på et retsgrundlag for en sådan ordning på EU-plan;

4. beklager den lave prioritering af kontraktret i forbrugerbeskyttelse og opfordrer Kommissionen til at trække på det arbejde, der er foretaget i aftaleretsprojektet, og opdatere efter behov;

5. opfordrer endnu en gang til, at arbejdet med at udfærdige betingelser for standardkontrakter og kontrakter indgået online, påbegyndes.

RESULTAT AF DEN ENDELIGE AFSTEMNING I UDVALGET

[1] EFT L 115 af 17.4.1998, s. 31; EFT L 109 af 19.4.2001, s. 56.

til Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse

om EU's strategi for forbrugerpolitikken 2007-2013
(2007/2189(INI))

Rådgivende ordfører: Anna Hedh

FORSLAG

Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling opfordrer Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:

– der henviser til Rådets direktiv 2004/113/EF af 13. december 2004 om gennemførelse af princippet om ligebehandling af mænd og kvinder i forbindelse med adgang til og levering af varer og tjenesteydelser[1],

– der henviser til Rådets direktiv 2000/43/EF af 29. juni 2000 om gennemførelse af princippet om ligebehandling af alle uanset race eller etnisk oprindelse[2],

– der henviser til artikel 13 i EF-traktaten,

– der henviser til sin beslutning af 26. september 2007 om produktsikkerhed, især sikkerhedskrav til legetøj[3],

A. der henviser til, at forbrugerpolitik ganske vist behandles på en kønsneutral måde, men at forbrugere ikke er "neutrale" personer og ikke udgør en homogen gruppe, hverken hvad angår køn, eller hvad angår alder, indkomstniveau, uddannelsesniveau, etnisk baggrund, forbrugsmønstre osv., hvilket der bør tages hensyn til både i den nationale og i EU's forbrugerpolitik,

B. der henviser til, at en moderne strategi for forbrugerpolitik bør tage hensyn til sociale forandringer som f.eks. den nye aldersstruktur, kvinders stadig større rolle samt børns deltagelse i forbrugersamfundet, etniske mindretals integration lige så vel som udviklingen i levestandarden og økonomiske, miljømæssige og tekniske forandringer i samfundet,

C. der henviser til, at en afbalanceret deltagelse af kvinder og mænd, unge og ældre samt kulturelle/etniske mindretal bør være bedre forankret i udformningen og videreførelsen af forbrugerpolitikken, således at det sikres, at der træffes passende foranstaltninger til at beskytte forbrugerne,

D. der henviser til, at risikoen for kvinder, mænd og børn ved at blive udsat og være modtagelig for visse produkter som f.eks. kemikalier og lægemidler rent sikkerheds- og beskyttelsesmæssigt ikke er den samme, og at der er behov for en mere omfattende forskning på området, således at risikoprodukterne bedre kan identificeres; der henviser til, at biologiske faktorer dog ikke er den eneste årsag til kvinders anderledes sårbarhed over for visse typer produkter, men at sociale faktorer såsom jobbets karakter også spiller ind,

E. der henviser til, at forbrugerpolitikken bør omfatte køb og salg af ikke blot produkter, men også tjenesteydelser inden for såvel den offentlige som den private sektor og bør sikre fyldestgørende beskyttelse af sårbare forbrugere som kvinder, ældre og dårligt stillede samfundsgrupper, som tiere bliver ofre for skrupelløse serviceydere,

F. der henviser til, at der ved fremstilling af lægemidler ikke anvendes nogen specifik kønsbaseret farmakologi, at kun 20 % af de testede patienter under udviklingen af et nyt lægemiddel er kvinder, og at et lægemiddel, der ikke testes specifikt på kvinder, kunne tænkes ikke at virke på disse, samtidig med at de pågældende bivirkninger kunne tænkes at være ukendte,

1. gentager, at kønsdimensionen er vigtig som en integrerende del af forbrugerpolitikken, og anmoder Kommissionen om løbende at orientere Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling om, hvilke fremskridt der er gjort på området;

2. understreger behovet for, at såvel køn som alder og etnisk tilhørsforhold indgår som en dimension i udviklingen af indikatorer og statistikker med henblik på at beskrive problemområder i forhold til forskellige forbrugergrupper;

3. opfordrer indtrængende Kommissionen og Det Europæiske Netværk af Forbrugercentre til altid at tage hensyn til såvel køn som alder og etnisk tilhørsforhold i forbindelse med deres arbejde med at oplyse og uddanne forbrugere;

4. opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at tage alle nødvendige lovgivningsmæssige og administrative skridt til at sikre, at de forbrugsvarer, der markedsføres i EU, ikke udgør nogen sundheds- og sikkerhedsmæssig risiko for forbrugerne og især kvinder og børn;

5. opfordrer indtrængende Kommissionen til at kæmpe for en afbalanceret kønssammensætning ved alle høringer med deltagelse af forbrugere og forbrugergrupper;

6. opfordrer igen til, at der rettes større opmærksomhed mod målgrupper som kvinder, unge og ældre, etniske mindretal og især indvandrerkvinder, når forbrugerpolitikken udformes;

7. opfordrer medlemsstaterne til med henblik på at opnå en bedre balance i forbindelse med udformningen af forbrugerpolitikken at fremme samarbejdet mellem de nationale organer og forbrugerorganisationerne og støtte projekter, der har som mål at forbedre forbrugeroplysningen, idet de mest sårbare forbrugergrupper gøres til genstand for særlig opmærksomhed;

8. opfordrer til, at der gennemføres oplysningskampagner for at øge forbrugernes bevidsthed om produkter og forbrugsmønstre, som er skadelige under graviditeten, navnlig rygning, herunder også passiv rygning, og indtagelse af alkohol, men også om andre produkter, såsom lægemidler og kemiske produkter, som udgør en helbredsrisiko, når de indtages eller anvendes under graviditeten; opfordrer Kommissionen til at tilskynde producenterne til klart at angive denne risiko på de pågældende produkters emballage, således at gravide kvinder sikres fyldestgørende oplysninger; opfordrer EU-institutionerne - især Det Europæiske Lægemiddelagentur - de nationale organer og forbrugerorganisationerne til at gøre en indsats for at få lægemiddelindustrien og dennes organisationer til at sørge for, at det ved fremstillingen af såvel gamle som nye lægemidler specifikt tages i betragtning, hvor forskellige forbrugergrupperne er ud fra et kønsmæssigt synspunkt;

9. opfordrer Kommissionen til at gøre en indsats for at få virksomhederne til på frivillig basis at anvende de nye teknologier og især internettet som et redskab til at oplyse forbrugerne om bestemte produkters karakter og potentielle risici, navnlig for de sårbare grupper, såsom kvinder, børn og ældre;

10. opfordrer Kommissionen til mere opmærksomt at følge med i de enkelte staters forbrugerpolitik, således at forbrugerne ved deres indkøb overalt i Europa vil være lige effektivt beskyttet i alle EU's medlemsstater;

11. påpeger, at manglende klarhed i forbindelse med købsaftaler og erstatning er en af de største hindringer for, at det indre detailhandelsmarked kan udvikle sig, og støtter Kommissionen i dens planer om at indføre standardaftaler med de samme grundbestemmelser i alle EU's medlemsstater;

12. mener, at der bør skabes større opmærksomhed omkring markedsføring og afsætning af alkoholiske produkter, herunder dem med et lavt alkoholindhold, der bl.a. er beregnet på unge mennesker, med henblik på en bedre håndtering af anvendelsen af alkohol og nedsættelse af alkoholforbruget samt spørgsmål som forbrugersundhed og -sikkerhed; opfordrer Kommissionen til at få foretaget en kritisk vurdering af den måde, hvorpå alkoholprodukter markedsføres, og foreslå foranstaltninger med henblik på at opnå en bedre ligevægt mellem sundhed og sikkerhed og forbrugeradfærd, specielt hvad angår unge;

13. opfordrer Rådet, Kommissionen og medlemsstaterne til at garantere, at legetøj er børnesikkert, ligegyldigt hvilke produkter det består af; opfordrer Kommissionen til i forbindelse med revisionen af legetøjsdirektivet[4] at foreslå et ubetinget forbud mod anvendelse af samtlige duftstoffer, allergener og hormonforstyrrende stoffer samt kræftfremkaldende, mutagene eller reproduktionstoksiske stoffer såvel som meget giftige forbindelser.

RESULTAT AF DEN ENDELIGE AFSTEMNING I UDVALGET

Dato for vedtagelse	28.1.2008
Resultat af den endelige afstemning	+: –: 0:	25 0 1
Til stede ved den endelige afstemning – medlemmer	Edit Bauer, Hiltrud Breyer, Edite Estrela, Věra Flasarová, Lissy Gröner, Lívia Járóka, Rodi Kratsa-Tsagaropoulou, Esther De Lange, Pia Elda Locatelli, Astrid Lulling, Siiri Oviir, Doris Pack, Marie Panayotopoulos-Cassiotou, Zita Pleštinská, Teresa Riera Madurell, Eva-Britt Svensson, Anne Van Lancker og Anna Záborská
Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere	Anna Hedh, Elisabeth Jeggle, Christa Klaß og Marusya Ivanova Lyubcheva
Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere, jf. artikel 178, stk. 2	Petru Filip, Eva Lichtenberger, José Ribeiro e Castro og María Sornosa Martínez

[1] EUT L 373 af 21.12.2004, s. 37.
[2] EFT L 180 af 19.7.2000, s. 22.
[3] Vedtagne tekster, P6_TA(2007)0412.
[4] Rådets direktiv 88/378/EØF af 3. maj 1988 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om sikkerhedskrav til legetøj (EFT L 187 af 16.7.1988, s. 1), ændret ved direktiv 93/68/EØF (EFT L 220 af 30.8.1993, s. 1).

Dato for vedtagelse

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer

Carlo Casini, Bert Doorn, Monica Frassoni, Giuseppe Gargani, Neena Gill, Piia-Noora Kauppi, Klaus-Heiner Lehne, Katalin Lévai, Antonio López-Istúriz White, Hans-Peter Mayer, Manuel Medina Ortega, Hartmut Nassauer, Aloyzas Sakalas, Diana Wallis, Jaroslav Zvěřina og Tadeusz Zwiefka

Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere

Sharon Bowles, Mogens Camre, Janelly Fourtou, Jean-Paul Gauzès, Sajjad Karim, Kurt Lechner, Georgios Papastamkos, Michel Rocard, Gabriele Stauner, József Szájer og Jacques Toubon

Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere, jf. art. 178, stk. 2

Gabriela Creţu

Juridisk meddelelse - Databeskyttelsespolitik