BETÆNKNING om strategien for regionerne i den yderste periferi: resultater og fremtidsudsigter

17.4.2008 - (2008/2010(INI))

Regionaludviklingsudvalget
Ordfører: Margie Sudre

FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING

om strategien for regionerne i den yderste periferi: resultater og fremtidsudsigter

(2008/2010(INI))

Europa-Parlamentet,

-    der henviser til meddelelse fra Kommissionen af 12. september 2007 om "Strategien for regionerne i den yderste periferi: resultater og fremtidsudsigter" (KOM(2007)0507) af 12. maj 2004 (KOM(2004)0343) og af 23. august 2004 (KOM(2004)0543) om "Et styrket partnerskab for regionerne i EU's yderste periferi",

-    der henviser til EF-traktatens artikel 299, stk. 2, - som vil blive erstattet af artikel 349 og 355 i traktaten om Unionens funktionsmåde efter Lissabontraktatens ikrafttrædelse - om de særlige karakteristika for regionerne i den yderste periferi og til artikel 107, stk. 3, litra a), i traktaten om Unionens funktionsmåde,

-    der henviser til punkt 60 i formandskabets konklusioner fra Det Europæiske Råd den 14. december 2007 i Bruxelles,

-    der henviser til sluterklæringen fra den trettende konference for formændene for regionerne i den yderste periferi, undertegnet på Madeira den 5. oktober 2007,

-    der henviser til sine beslutninger fra 2001 og 2005 om regionerne i den yderste periferi,

-    der henviser til forretningsordenens artikel 45,

-    der henviser til betænkning fra Regionaludviklingsudvalget og udtalelse fra Fiskeriudvalget (A6-0158/2008),

A.  der henviser til, at Azorerne, De Kanariske Øer, Guadeloupe, Fransk Guyana, Madeira, Martinique og Réunion kæmper med handicap af vedvarende, intensiv og kumulativ karakter, herunder den meget fjerne beliggenhed fra det europæiske kontinent, deres status som øsamfund eller isoleret område, de vanskelige klimatiske og topografiske forhold og de små markeder,

B.  der henviser til, at Saint-Martin og Saint Barthélemy, der administrativt og politisk er adskilt fra Guadeloupe, er nævnt specifikt som nye regioner i den yderste periferi i artikel 349 og 355 i traktaten om Unionens funktionsmåde (EF-traktaten som ændret ved Lissabontraktaten),

C.  der henviser til, at økonomierne i regionerne i den yderste periferi strukturelt er tæt knyttet til landbrug og fiskeri, som sammen med servicesektoren (især turismen) er de økonomiske aktiviteter, der skaber flest arbejdspladser i disse regioner,

D.  der henviser til, at regionerne i den yderste periferi på det socioøkonomiske plan er afhængige af fiskeressourcerne i deres eksklusive økonomiske zoner, og at deres fiskerizoner biologisk er meget sårbare,

E.  der henviser til, at de umiddelbare geografiske omgivelser i regionerne i den yderste periferi skaber meget begrænsede afsætningsmuligheder, mens markederne i den yderste periferi er yderst attraktive for alle nabotredjelande,

F.  der henviser til, at regionerne i den yderste periferi er fuldstændigt afhængige af transportmidlerne, og at de meromkostninger, der er forbundet med person- og varetransport, den utilstrækkelige tilgængelighed, det høje prisniveau og vanskelighederne ved at etablere eller opretholde transport på regionalt niveau udgør væsentlige hindringer for den økonomiske udvikling i og tilgængeligheden til regionerne i den yderste periferi,

G.  der henviser til, at regionerne i den yderste periferi i løbet af de seneste tre år har været direkte berørt af omfattende EU-reformer, herunder reformerne af de finansielle overslag, regionalpolitikken 2007-2013, EFF, ELFUL, statsstøtteordningerne, de fælles markedsordninger for sukker og bananer og Posei-programmerne på landbrugs- og fiskeriområdet, og at denne udvikling ofte har haft alvorlige konsekvenser for disse regioner,

H.  der henviser til, at EU's politiske prioriteter, der nødvendigvis skal afpasses de stadig mere bindende, internationale forpligtelser som følge af globaliseringen, især inden for rammerne af WTO, ofte ikke harmonerer med de særlige foranstaltninger, der iværksættes til fordel for regionerne i den yderste periferi,

I.  der henviser til, at regionerne i den yderste periferi har fået relativt langt mindre vægt i et EU, der er gået fra 12 til 27 medlemsstater,

J.  der henviser til, at den udbredte opfattelse af, at regionerne i den yderste periferi dræner fællesskabsmidler eller nationale midler, uden at der kan påvises nogen positiv virkning af denne finansiering, kun i ringe grad modvirkes af den reelle merværdi, som disse regioner bibringer Unionen i form af miljømæssige, kulturelle eller geostrategiske fordele og fordele på rumforskningsområdet, som ikke umiddelbart er synlige,

K.  der henviser til, at regionerne i den yderste periferi er vigtige forposter for Europa med deres beliggenhed i hjertet af Vestindien, i Mercosurs nabolag og ud for Afrikas kyster i Det Indiske Ocean og Atlanterhavet, og at Unionen takket være disse regioner kan påberåbe sig at være verdens største maritime område med en eksklusiv økonomisk zone på 25 mio. km², der er rig på alle former for ressourcer,

Hidtidige resultater af det styrkede partnerskab for regionerne i den yderste periferi

1.  glæder sig over, at Kommissionen har forelagt en ny meddelelse tre år efter offentliggørelsen af politisk så ambitiøse dokumenter som de førnævnte meddelelser om "et styrket partnerskab for regionerne i den yderste periferi";

2.  ønsker, at enheden for Regionerne i den Yderste Periferi under GD REGIO opretholdes i Kommissionen som følge af omfanget af de områder, der behandles, og de berørte politikkers sammensatte karakter, og at enhedens personaleressourcer styrkes kraftigt, så den får de nødvendige ressourcer til at udføre dens opgaver;

3.  bemærker, at meddelelsen tegner et yderst positivt billede af Kommissionens indsats, medens en række af de foranstaltninger, som den bryster sig af, kun delvis opfylder behovene i regionerne i den yderste periferi (navnlig med hensyn til transport og tilgængelighed samt forskning, fiskeri og regionalt samarbejde), og tilføjer, at der ikke er nævnt noget om de problemer, regionerne i den yderste periferi kæmper med, og den indsats, de har ydet, f.eks. i forbindelse med fornyelsen af ordningerne for statsstøtte;

4.  konstaterer, at strukturfondstøtten i væsentlig grad stadig bidrager til udviklingen i regionerne i den yderste periferi; ønsker imidlertid, at graden af den opnåede samhørighed i disse regioner måles efter andre indikatorer end blot BNP i forhold til fællesskabsgennemsnittet, og at samhørighedspolitikken kombineres bedre med de øvrige EU-politikker på tværs for at øge synergieffekten; anmoder Kommissionen om at udvise større fleksibilitet og løbende tilpasse sine nuværende og kommende politikker bedre til de faktiske forhold i regionerne i den yderste periferi på grundlag af EF-traktatens artikel 299, stk. 2;

5.  noterer sig de tilfredsstillende resultater, der er opnået med Posei-ordningen (landbrug og fiskeri) og for produktionen af rørsukker, rom og bananer; ønsker, at der tages effektivt hensyn til de mulige finansielle konsekvenser af igangværende internationale forhandlinger og foranstaltningerne inden for rammerne af WTO for ovennævnte produktionssektorer inden for landbruget; er indstillet på nøje at følge midtvejsrevisionen af Posei-programmerne og evalueringen af de særlige beskatningsordninger;

6.  er enig i, at de særlige forhold, der gør sig gældende i regionerne i den yderste periferi, nødvendiggør en strategi baseret på politikker og foranstaltninger, der ikke er underlagt foreløbige kriterier eller betinget af konjunkturbestemte økonomiske udviklingstendenser, som er tilpasset hver enkelt regions forskellige behov, og som bidrager til at løse de konstante problemer, som disse regioner står over for;

7.  opfordrer Kommissionen til i sin plan at indarbejde bistandsforanstaltninger til disse regioners fiskerisektorer i betragtning af de særlige karakteristika og forskelle, der kendetegner regionerne i den yderste periferi, på den ene side og den rolle, regionerne spiller i den integrerede EU-havpolitik, på den anden side; mener, at Kommissionen bør give disse regioners fiskeflåder garanti for en positiv forskelsbehandling med hensyn til adgangen til fiskeressourcerne langs med deres kyster og med særlig omhu sikre et bæredygtigt ikkeindustrielt fiskeri;

Modningsfase i strategien for et styrket partnerskab for regionerne i den yderste periferi

8.  beklager, at de fleste af de forslag, som fremsættes af Kommissionen til brug for modningsfasen, vedrører allerede eksisterende foranstaltninger eller foranstaltninger, der er ved at blive afsluttet (transeuropæiske transportnet, transeuropæiske energinet, syvende rammeprogram for forskning og udvikling, rammeprogrammet for innovation og konkurrenceevne eller regionalpolitiske foranstaltninger); forventer, at det præciseres, hvilke konkrete og effektive midler der tilbydes regionerne i den yderste periferi, for at de kan udnytte disse muligheder;

9.  er foruroliget over den stadig stigende betydning, som Kommissionen tillægger værktøjer til evaluering af EU's politikker og instrumenter til fordel for regionerne i den yderste periferi og til vurdering af de kvantitative virkninger af disse regioners handicap med det formål at udarbejde en metode til udligning af meromkostningerne ved den fjerne beliggenhed;

10.  ønsker, at denne tendens til at tage hensyn til stadig mere aritmetiske begrundelser for foranstaltningerne ikke anvendes som påskud for at stille spørgsmålstegn ved en del af Unionens politik til fordel for regionerne i den yderste periferi eller tage modet fra de institutionelle og økonomiske aktører i disse regioner ved at opstille betingelser, som er for vanskelige at opfylde for dem;

11.  beklager, at GD Handel fra første færd i forhandlingerne om de økonomiske partnerskabsaftaler udviste manglende interesse for at tage hensyn til de særlige forhold, der gør sig gældende for regionerne i den yderste periferi, og henstiller kraftigt til Kommissionen at fortsætte bestræbelserne på at skabe kompromiser, der tager hensyn til interesserne for de pågældende regioner i den yderste periferi inden for rammerne af de endegyldige aftaler, der vil blive indgået med AVS-staterne;

12.  ønsker, at Kommissionen godtgør sine reelle hensigter om, at den vil fremme den regionale integration af regionerne i den yderste periferi for at vise, at den "naboskabsaktion", som den stillede i udsigt i 2004, ikke er tom luft;

13.  er foruroliget over en række foranstaltninger, som Kommissionen foreslår på transportområdet, navnlig evalueringen af de særlige behov og hensynet til miljøomkostningerne; gentager, at det er nødvendigt, at regionerne i den yderste periferi får særbehandling på dette område, bl.a. når det gælder optagelse af den civile luftfart i den europæiske ordning for handel med kvoter for drivhusgasemissioner (ETS-systemet), for ikke at skade den indsats, der er gjort for at afhjælpe transportproblemerne;

14.  mener, at EU's foranstaltninger skal have til formål at skabe en katalysatoreffekt for en iværksætterånd, der bevirker, at regionerne i den yderste periferi gennem offentligt-private partnerskaber bliver udgangspunkt for ekspertisecentre inden for de sektorer, som forstår at udnytte disse regioners særlige aktiver og knowhow, f.eks. forvaltning af affald, vedvarende energi, energimæssig selvforsyning, biodiversitet, studerendes mobilitet, klimaforskning og krisestyring;

15.  minder om, at flere igangværende og kommende tiltag og programmer rettet mod regionerne i den yderste periferi i væsentlig grad kan bidrage til de fastlagte fællesskabsprioriteter, navnlig inden for områder som den globale opvarmning, beskyttelse af biodiversiteten, vedvarende energi, sundhed i udviklingslande, fødevareområdet, spredning af de økonomiske og produktionsmæssige aktiviteter; glæder sig navnlig over gennemførelsen af NETBIUM-programmet, der er et vigtigt eksempel på det potentiale, som regionerne i den yderste periferi har på det videnskabelige område; undrer sig imidlertid over, at regionerne i den yderste periferi, til trods for mængden af gennemførte projekter og det potentiale, som de besidder, endnu ikke i tilstrækkelig grad er integreret i det europæiske forskningsrum;

Debat om EU's fremtidige strategi for regionerne i den yderste periferi

16.  påskønner, at Kommissionen har taget initiativ til en debat om den fremtidige strategi for regionerne i den yderste periferi i form af en offentlig høring, hvis resultater skal danne grundlag for et nyt forslag, der skal udarbejdes inden 2009;

17.  insisterer i den forbindelse på, at denne debat ikke begrænser sig til kun at vedrøre de anførte udfordringer (klimaændringer, demografisk udvikling og forvaltning af migrationsstrømme, landbrug og havpolitik), selv om disse spørgsmål naturligvis ikke er til at komme udenom, og mener, at debatten nødvendigvis skal omfatte anvendelsen af Lissabonstrategien på regionerne i den yderste periferi;

18.  slår kraftigt til lyd for, at rækkevidden af EF-traktatens artikel 299, stk. 2 (siden hen artikel 349 og 355 i traktaten om Unionens funktionsmåde), som er grundlaget for EU's politik over for regionerne i den yderste periferi og udgangspunktet for Kommissionens og dens tjenestegrenes indsats til fordel for disse regioner, indgår i dagsordenen for drøftelserne for at give dem den juridiske, institutionelle og politiske vægt, som kræves;

19.  understreger den offentlige sektors betydning for den økonomiske, sociale og territoriale samhørighed i regionerne i den yderste periferi, navnlig inden for luft- og søtransportsektoren samt energi-, post- og kommunikationssektoren;

20.  opfordrer til, at der straks vedtages foranstaltninger, der sigter mod at bekæmpe arbejdsløshed, fattigdom og ulighed i fordelingen af indtægter i regionerne i den yderste periferi, som har nogle af de højeste satser herfor i Unionen;

21.  opfordrer Kommissionen til at støtte de medlemsstater, som måtte påtænke at gøre brug af "passerelle-bestemmelsen" i artikel 355, stk. 6, i traktaten om Unionens funktionsmåde;

22.  mener, at regionerne i den yderste periferi har et potentiale i forbindelse med EU's overvejelser om klimaforstyrrelser, både for så vidt angår observering af farer, forebyggelse af skader, katastrofeberedskab og bevarelse af økosystemerne; anmoder i den forbindelse Rådet om hurtigst muligt at vedtage Europa-Parlamentets og Rådets forslag til forordning om oprettelse af Den Europæiske Unions Solidaritetsfond, som udtrykkeligt behandler de særlige forhold i regionerne i den yderste periferi; ønsker ligeledes, at Kommissionens forslag til styrkelse af Unionens katastrofeberedskab udnytter den ekspertise, der er forbundet med den geografiske placering af disse regioner;

23.  ønsker, at den kommende fælles indvandringspolitik tager særligt hensyn til situationen i regionerne i den yderste periferi, som alle er en del af Unionens ydre grænseområder og omgivet af tredjelande, der er mindre gunstigt stillede, og som er udsat for et meget stærkt indvandringspres og samtidig en demografisk vækst, der stadig mange steder er højere end EU-gennemsnittet, hvilket medfører bekymrende økonomiske og sociale spændinger i de pågældende regioner;

24.  ønsker, at EU's støtte til landbruget i regionerne i den yderste periferi, som der tales mindre om end de øvrige spørgsmål, bliver genstand for mere indgående overvejelser om de reelle udfordringer, nødvendigheden af at gøre de lokale samfund selvforsynende, landmændenes indkomstniveau, støtten til producentorganisationerne med henblik på at fremme salget af deres produkter, miljødimensionens betydning og behovet for at tage hensyn til de nye handelsmuligheder, som skabes af de økonomiske partnerskabsaftaler og de kommende frihandelsaftaler med flere regioner i Latinamerika;

25.  mener, at regionerne i den yderste periferi skal være centralt placeret i Unionens maritime politik, og fastholder, at drøftelserne om dette spørgsmål især bør fokusere på den rolle, som disse kan spille, for så vidt angår bæredygtig udnyttelse af havene, oceanerne og kystområderne samt international forvaltning af havene;

26.  opfordrer Kommissionen, Rådet og andre berørte EU-institutioner til på effektiv og tilstrækkelig vis at sikre fremtidige fællesskabsmidler til Unionens strategi om at bistå regionerne i den yderste periferi og kompensere for de ulemper, der er forbundet med at være placeret i den yderste periferi;

27.  henstiller, at midler og metoder til at tage de udfordringer op, som er forbundet med de lokale markeders utilstrækkelighed, den stadig større konkurrence og den vanskelige adgang til afsætningsmarkederne på det europæiske kontinent eller i de respektive geografiske områder og forbedringen af koordineringen af finansieringen fra EFRU/EUF og EFRU/DCI til samarbejdsprojekter med nabolandene, også medtages i overvejelserne som prioriterede spørgsmål i lighed med spørgsmålet om effektiv deltagelse af regionerne i den yderste periferi i den europæiske innovationspolitik og i politikken til overvindelse af it-kløften for at garantere befolkningerne i disse regioner fuld adgang til de medier og kommunikationsmidler, der stilles til rådighed via de nye teknologier, som f.eks. adgangen til bredbåndsinternet;

28.  fastholder, at partnerskabet, der er nødvendigt for drøftelsernes succes, ikke kun bør omfatte de europæiske, nationale og lokale offentlige institutioner, men som hidtil bør inddrage hele den økonomiske struktur i regionerne i den yderste periferi repræsenteret ved strukturerede organisationer, der dagligt lever med virkningerne af fællesskabspolitikkerne i regionerne; opfordrer Kommissionen til at forelægge en ny meddelelse straks efter partnerskabskonferencen i Bruxelles den 14. og 15. maj 2008 med henblik på at redegøre for de fremskridt, som debatten måtte have givet anledning til;

29.  er af den opfattelse, at en udnyttelse af de særlige værdier, som er knyttet til regionerne i den yderste periferi, navnlig som Unionens forposter uden for det europæiske kontinent, udgør den bedste strategi til at sikre en endogen og bæredygtig udvikling af disse regioner, navnlig gennem turisme, der integrerer hele deres historie og kulturelle, kunstneriske og arkitektoniske arv, som Unionen bør bidrage til at bevare;

°

°    °

30.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, Regionsudvalget, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg, de nationale, regionale og lokale myndigheder i regionerne i den yderste periferi og formanden for konferencen af formænd for regionerne i den yderste periferi.

BEGRUNDELSE

Indledning

EU's regioner i den yderste periferi er anerkendt retligt i EF-traktatens artikel 299, stk. 2, - en anerkendelse, som er sket gradvis og i en sen fase.

Som følge af de mange særlige forhold, der kendetegner Azorerne, De Kanariske Øer, Guadeloupe, Fransk Guyana, Madeira, Martinique og Réunion, fører EU en særlig politik over for disse regioner på en række områder for at fremme deres integration i det europæiske område.

Med Lissabontraktatens artikel 299 og 311a, der skal erstatte artikel 299, stk. 2, kommer denne liste til også at indeholde øerne Saint-Martin og Saint-Barthélemy, som administrativt og politisk er adskilt fra Guadeloupe. Dermed får disse to administrative enheder status af regioner i den yderste periferi.

Problematikken i forbindelse med regionerne i den yderste periferi rækker videre end deres forsinkede udvikling på det økonomiske, sociale og territoriale område. Der er også tale om en politisk udfordring, eftersom disse regioner i mange tilfælde bevidst har valgt at udgøre en integrerende del af EU, og deres håb ikke må skuffes, og fordi de giver EU en global dimension og udgør forposter for EU's forbindelser med andre store økonomiske blokke.

Kommissionens foreliggende meddelelse har til formål at gøre foreløbig status over "det styrkede partnerskab for regionerne i den yderste periferi", der blev etableret i 2004, at redegøre nærmere for den indsats, der er gennemført hidtil i en ny såkaldt modningsfase, og at forberede en debat om den fremtidige strategi.

Hidtidige resultater af det styrkede partnerskab for regionerne i den yderste periferi

Kommissionen finder, at første fase af "det styrkede partnerskab" har været meget positiv: Der er vedtaget en lang række EU-foranstaltninger til fordel for regionerne i den yderste periferi i et horisontalt og komplementært perspektiv, hvormed man har bidraget til at forbedre den økonomiske og sociale situation i disse regioner.

De tre hjørnestene i "det styrkede partnerskab" (mindskelse af transportproblemerne, forbedring af konkurrenceevnen og regional integration) er stadig relevante, for de svarer udmærket til de områder, der prioriteres højt i regionerne i den yderste periferi.

Det er ordførerens opfattelse, at det billede, der tegnes af Kommissionen, er overdrevent positivt eller i hvert fald ikke fuldstændigt. De opnåede resultater står i kontrast til de prisværdige hensigter bag meddelelsen, der desværre på intet punkt giver indblik i de vanskeligheder, man møder på stedet i en række sager.

Modningsfase i strategien for et styrket partnerskab for regionerne i den yderste periferi

Kommissionen mener, at strategien for regionerne i den yderste periferi nu bør træde ind i en ny fase, den såkaldte modningsfase, hvilket navnlig gælder koordinering af EFRU og EUF, integrering af regionerne i den yderste periferi i det europæiske forskningsområde og tilpasning af tjenesteydelser af almen økonomisk interesse til de lokale markeders behov.

Derfor ønsker Kommissionen, at hvert prioriteret område uddybes gennem vedtagelse og gennemførelse af omkring tredive supplerende foranstaltninger.

Den mest følsomme af disse foranstaltninger er gennemførelsen af retningslinjer for evaluering af kvantificerbare virkninger af de særlige ulemper, der kendetegner regionerne i den yderste periferi.

Selv om det af partnerne som helhed anerkendes, at det er nødvendigt at udvikle en metode til beregning af meromkostningerne som følge af disse regioners fjerne beliggenhed, anmoder ordføreren Europa-Parlamentet om at være agtpågivende på dette punkt for at undgå, at en foranstaltning, der er tænkt at være gavnlig for regionerne, svækkes unaturligt.

En for systematisk fremgangsmåde ville være uhensigtsmæssig og ikke tage hensyn til de særlige forhold, der kendetegner hver af regionerne i den yderste periferi, og som i nogle tilfælde ikke eksisterer på tilsvarende måde i det kontinentale Europa.

Samtidig må den stadig stigende betydning, der tillægges evalueringer af EU's forskellige politikker og instrumenter ikke bevirke, at der generelt sættes spørgsmålstegn ved EU's indsats til fordel for regionerne i den yderste periferi - også selv om en sådan evaluering er baseret på et logisk princip om behørig forvaltning af EU's midler.

I samme forbindelse er det nødvendigt, at metoden både respekterer proportionalitetsprincippet og ikke skaber overflødige statistiske værktøjer, der risikerer at være forbundet med store omkostninger i forhold til nytteeffekten.

Den fremtidige strategi for regionerne i den yderste periferi

Kommissionen har indledt en debat om den fremtidige strategi og i den forbindelse lagt vægt på følgende fire udfordringer: klimaændringer, demografisk udvikling og forvaltning af migrationsstrømme, landbrug og havpolitik.

Resultaterne af den offentlige høring vil bidrage til udarbejdelse af en ny meddelelse om det fremtidige partnerskab med regionerne i den yderste periferi. Europa-Parlamentet agter at påtage sig sit ansvar i spørgsmålet og viser sin interesse for debatten gennem denne betænkning.

Ordføreren påskønner Kommissionens initiativ, men er af den opfattelse, at de valgte områder ikke dækker alle vigtige problemområder for regionerne i den yderste periferi, således at virkningen af den fremtidige strategi risikerer at blive mindsket.

Ordføreren mener, at bl.a. følgende spørgsmål uvægerligt kræver nøjere overvejelser: Rækkevidden af artikel 299, stk. 2, (i fremtiden artikel 299 og 311a i Lissabontraktaten), bevarelse af det traditionelle landbrug, øget støtte til udvikling af strukturelle sektorer som produktionskæden for sukkerrør, sukker og rom og banansektoren, spørgsmålet om statsstøtte, opretholdelse af særlige beskatningsordninger, retningslinjerne for evaluering af foranstaltningerne, kompensation for meromkostninger og udnyttelse af de særlige aktiver.

Med artikel 311a, stk. 6, tilføjes en ny bestemmelse, som gør det muligt for en række oversøiske lande og territorier (OLT) at blive regioner i den yderste periferi på grundlag af en afgørelse fra Det Europæiske Råd. Ordføreren ønsker, at Kommissionen forpligter sig til sammen med de berørte medlemsstater at forberede de påtænkte ændringer så tidligt som muligt for at lette de pågældende landes og territoriers overgang til den nye status.

Konklusion

Formålet med denne initiativbetænkning er at skabe de rette vilkår for den økonomiske udvikling i regionerne i den yderste periferi og dermed sikre de oversøiske befolkninger reel velstand, øge konkurrenceevnen for deres virksomheder og territorier og gøre det klart, at Europas fremtid også er baseret på de fjerntliggende regioner.

Derfor bør man i højere grad være indstillet på at bøje de gældende regler så meget som muligt, i hvilken forbindelse man bør anvende de mest hensigtsmæssige instrumenter til løsning af de konkrete problemer i regionerne i den yderste periferi og om nødvendigt benytte sig af dispensationer, som tager hensyn til den faktiske regionale virkelighed, uden at der dermed opstår en trussel for EU's generelle interesser.

Efter de tidligere faser, hvor det var målet at afhjælpe de strukturelle handicap, skal de nye EU-programmer nu gøre regionerne i den yderste periferi parate til den nødvendige diversificering af deres økonomier og ikke nøjes med at fastholde resultaterne af den hidtidige udvikling, der for en stor del er nået takket være Den Europæiske Union.

Udnyttelse af de særlige aktiver, som regionerne i den yderste periferi er i besiddelse af, udgør den eneste strategi, der kan sikre disse regioner en endogen og bæredygtig udvikling: Det drejer sig ikke længere om kun at fastholde, bevare og beskytte, men også om at tiltrække, udbrede og samarbejde.

UDTALELSE FRA FISKERIUDVALGET (14.4.2008)

til Regionaludviklingsudvalgetom strategien for regionerne i den yderste periferi: resultater og fremtidsudsigter
(2008/2010(INI))Rådgivende ordfører: Pedro Guerreiro

FORSLAG

Fiskeriudvalget opfordrer Regionaludviklingsudvalget, som er korresponderende udvalg, til at indarbejde følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:

A.  der bemærker, at det til trods for de konstaterede forbedringer er nødvendigt med nye investeringer for at forbedre arbejdsbetingelserne for arbejdstagerne i fiskerisektoren, infrastrukturerne og havnefaciliteterne til støtte for fiskeriet og for at renovere og modernisere flåderne i regionerne i den yderste periferi,

B.   der minder om, at flåderne for størstedelens vedkommende består af nedslidte både, der nogle gange er over 30 år gamle i visse regioner i den yderste periferi, og at et ophør med at allokere fællesskabsstøtte til renoveringen af flåderne vil gøre det vanskeligt for dem at indhente det forsømte i forhold til strukturen i det europæiske kontinents flåder,

C.  der minder om, at regionerne i den yderste periferi på det socioøkonomiske plan er afhængige af fiskeressourcerne i deres eksklusive økonomiske zoner, og at deres fiskerizoner er præget af en stor skrøbelighed på det biologiske plan,

1.   understreger vigtigheden af fiskerisektoren for den socioøkonomiske situation, beskæftigelsen og fremmelsen af den økonomiske og sociale samhørighed i regionerne i den yderste periferi, der er præget af, at økonomierne er underlagt permanente, strukturelle hindringer, og at der er få muligheder for diversificering;

2.   finder, at Kommissionen bør garantere, at fiskeriflåderne i regionerne i den yderste periferi får positiv særbehandling i forbindelse med adgang til fiskeressourcerne langs med deres kyster, og med særlig omhu fastholde det traditionelle fiskeris bæredygtighed;

3.   finder det nødvendigt at fastholde og styrke fællesskabsstøtten til fiskerisektorerne i regionerne i den yderste periferi, herunder kompensationsprogrammet for de ekstra udgifter, der er forbundet med at være beliggende i den yderste periferi og med afsætningen af givne fiskeriprodukter i visse regioner i den yderste periferi (Posei-programmet for fiskerisektoren); forsvarer i den henseende tanken om, at dette program ikke bør være tidsbegrænset, eftersom beliggenheden i den yderste periferi er en permanent situation, og glæder sig over, at bevillingerne på Fællesskabets budget 2008 til dette program er blevet forhøjet;

4.   finder det nødvendigt at træffe nye og mere effektive foranstaltninger, der er uafhængige af tidsbegrænsningskriterier eller en udvikling af velstanden, som kunne tilskrives konjunkturrelaterede eller kunstige omstændigheder, for at fremme de omtalte regioners evne til at til at løse de varige strukturelle problemer og ulemper, som disse regioner står over for, specielt i fiskerisektoren;

5.   opfordrer Kommissionen til i sin plan at indarbejde bistandsforanstaltninger til disse regioners fiskerisektorer i betragtning af de særlige karakteristika og forskelle, der kendetegner regionerne i den yderste periferi, på den ene side og den rolle, regionerne spiller i den integrerede EU-havpolitik, på den anden side, herunder følgende punkter:

- benævnelse af den zone, som svarer til de eksklusive økonomiske zoner i regionerne i den yderste periferi, som "eksklusiv adgangszone" for at sikre de marine økosystemernes bæredygtighed, fiskeriaktiviteten og de berørte lokalsamfund;

- videnskabelig vurdering af disse farvandes potentiale for marine ressourcer og i overensstemmelse med forsigtighedsprincippet, som er defineret i den fælles fiskeripolitik, tildeling af den nærliggende eksklusive økonomiske zone til regionerne i den yderste periferi til brug for deres respektive lokale flåder;

- vurdering i henhold til princippet om relativ stabilitet af den socioøkonomiske effekt, som en forøgelse af fiskeriindsatsen og brugen af visse fangstredskaber på både med større kapacitet i de eksklusive økonomiske zoner, der grænser op til regionerne i den yderste periferi, ville have på de respektive lokalsamfunds bæredygtighed;

- garanti for fællesskabsstøtte til renovering og modernisering af fiskeriflåderne i regionerne i den yderste periferi, særligt til det ikkeindustrielle fiskeri, hvilket er en afgørende forudsætning for at forbedre betingelserne for konservering af fisk, arbejdsbetingelserne samt sikkerhedsbetingelserne for arbejdstagerne i fiskerisektoren i regionerne i den yderste periferi,

- styrkelse af fællesskabsstøtten til videnskabelig forskning på fiskeriområdet og indsamling af oplysninger, som skal gøre det muligt at fremme beskyttelsen og genoprettelsen af fiskeressourcerne og biodiversiteten i regionerne i den yderste periferi, bl.a. ved at anerkende disse regioners særlige karakter inden for rammerne af programmer med tilknytning til det 7. rammeprogram for forskning, teknologisk udvikling og demonstration;

- forbedring af fangstredskaber og forbud mod brug af fangstredskaber, som ødelægger de marine økosystemer;

- indførelse af socioøkonomiske foranstaltninger med henblik på over for fiskerne at kompensere for effekten af foranstaltninger, det være sig frivillige eller ej, til bevarelse af fiskeressourcerne;

- indførelse af et fællesskabsprogram for bistand til det ikkeindustrielle fiskeri, som tager højde for dets særlige karakteristika og dets socioøkonomiske betydning for disse regioner;

- bistand til faglig uddannelse og kvalificering, til forbedring af arbejdsbetingelserne (herunder hygiejneforhold, sikkerhedsbetingelser og bekvemmelighed) og af fiskernes økonomiske forhold, idet en foryngelse af sektoren fremmes;

- styrkelse af bistanden til forarbejdningen, afsætningen og markedsføringen af fiskeriprodukterne fra regionerne i den yderste periferi;

- modernisering og oprettelse af infrastrukturer og havnefaciliteter til støtte for fiskeriet, der i øjeblikket er utilstrækkelige til at imødekomme fiskerisektorens behov i visse regioner i den yderste periferi;

- styrkelse af bistanden til en bæredygtig udvikling af akvakultur og akvaproduktion under hensyntagen til den enkelte regions særlige karakter;

- hjælp til installation og modernisering af egne midler til forebyggelse, bjærgning, overvågning, inspektion og kontrol, som skal tage højde for de eksklusive økonomiske zoners store areal, til bekæmpelse af ulovligt fiskeri, til styrkelse af søfartssikkerheden og beskyttelse af havmiljøet;

6.   glæder sig over oprettelsen af et øafsnit, der optages i Det Regionale Rådgivende Råd for de sydvestlige farvande, som på en mere objektiv måde kan behandle fiskeriet, der er karakteristisk for regionerne i den yderste periferi.

RESULTAT AF DEN ENDELIGE AFSTEMNING I UDVALGET

Dato for vedtagelse	3.4.2008
Resultat af den endelige afstemning	+: –: 0:	22 1 3
Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer	Elspeth Attwooll, Marie-Hélène Aubert, Luis Manuel Capoulas Santos, Paulo Casaca, Zdzisław Kazimierz Chmielewski, Emanuel Jardim Fernandes, Carmen Fraga Estévez, Duarte Freitas, Ioannis Gklavakis, Alfred Gomolka, Pedro Guerreiro, Heinz Kindermann, Rosa Miguélez Ramos, Philippe Morillon, Seán Ó Neachtain, Willi Piecyk, Catherine Stihler, Margie Sudre, Daniel Varela Suanzes-Carpegna, Cornelis Visser
Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere	Ole Christensen, Josu Ortuondo Larrea, Raül Romeva i Rueda, Thomas Wise
Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere, jf. artikel 178, stk. 2	Ilda Figueiredo, Willem Schuth

RESULTAT AF DEN ENDELIGE AFSTEMNING I UDVALGET

Dato for vedtagelse	8.4.2008
Resultat af den endelige afstemning	+: –: 0:	49 2 2
Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer	Emmanouil Angelakas, Stavros Arnaoutakis, Elspeth Attwooll, Rolf Berend, Jana Bobošíková, Victor Boştinaru, Antonio De Blasio, Petru Filip, Gerardo Galeote, Iratxe García Pérez, Eugenijus Gentvilas, Pedro Guerreiro, Gábor Harangozó, Filiz Hakaeva Hyusmenova, Mieczysław Edmund Janowski, Rumiana Jeleva, Gisela Kallenbach, Tunne Kelam, Evgeni Kirilov, Miloš Koterec, Constanze Angela Krehl, Sérgio Marques, Miguel Angel Martínez Martínez, Miroslav Mikolášik, James Nicholson, Jan Olbrycht, Maria Petre, Markus Pieper, Pierre Pribetich, Elisabeth Schroedter, Grażyna Staniszewska, Catherine Stihler, Margie Sudre, Kyriacos Triantaphyllides, Lambert van Nistelrooij, Vladimír Železný
Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere	Bernadette Bourzai, Jan Březina, Brigitte Douay, Den Dover, Emanuel Jardim Fernandes, Francesco Ferrari, Madeleine Jouye de Grandmaison, Ramona Nicole Mănescu, Ljudmila Novak, Mirosław Mariusz Piotrowski, Zita Pleštinská, Samuli Pohjamo, Christa Prets, Manfred Weber
Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere, jf. artikel 178, stk. 2	Jean-Paul Gauzès, Manuel Medina Ortega, Jacques Toubon