om kvinder og videnskab

(2007/2206(INI))

Europa-Parlamentet,

− der henviser til Rådets resolution af 20. maj 1999 om kvinder og videnskab(1),

− der henviser til Rådets resolution af 26. juni 2001 om videnskab og samfund samt om kvindernes rolle inden for videnskab(2),

− der henviser til Rådets resolution af 27. november 2003 om kvinder og mænds lige adgang til og deltagelse i vidensamfundet med henblik på vækst og innovation(3),

– der henviser til Rådets konklusioner af 18. april 2005 om styrkelse af de menneskelige ressourcer i videnskab og teknologi inden for det europæiske forskningsområde,

– der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 1982/2006/EF af 18. december 2006 om Det Europæiske Fællesskabs syvende rammeprogram for forskning, teknologisk udvikling og demonstration (2007-2013)(4),

– der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/73/EF af 23. september 2002 om ændring af Rådets direktiv 76/207/EØF om gennemførelse af princippet om ligebehandling af mænd og kvinder for så vidt angår adgang til beskæftigelse, erhvervsuddannelse, forfremmelse samt arbejdsvilkår(5),

– der henviser til Kommissionens handlingsplan om videnskab og samfund (KOM(2001)0714),

– der henviser til Kommissionens interne arbejdsdokument "Women and Science: Excellence and Innovation - Gender Equality in Science" (SEK(2005)0370),

– der henviser til Kommissionens grønbog "Nye perspektiver på det europæiske forskningsrum" (KOM(2007)0161) og Kommissionens interne arbejdsdokument til grønbogen (SEK(2007)0412),

– der henviser til sin beslutning af 3. februar 2000 om meddelelse fra Kommissionen "Kvinder og videnskab – mobilisere kvinder til berigelse af europæisk forskning"(6),

– (7)der henviser til sin beslutning af 9. marts 2004 om forening af arbejdsliv og familie- og privatliv(8),

– der henviser til Kommissionens meddelelse af 1. marts 2006 om en køreplan for ligestilling mellem kvinder og mænd 2006-2010 (KOM(2006)0092) og sin beslutning herom af 13. marts 2007(9),

– der henviser til sin beslutning af 19. juni 2007 om en regelramme for foranstaltninger, der giver unge kvinder i EU bedre muligheder for at forene familieliv og studieperioder(10),

– der henviser til sin beslutning af 27. september 2007 om ligestilling mellem kønnene i Den Europæiske Union – 2007(11),

–   der henviser til forretningsordenens artikel 45,

–   der henviser til betænkning fra Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling og udtalelse fra Udvalget om Industri, Forskning og Energi (A6‑0165/2008),

A.  der henviser til, at forskning er en afgørende sektor for EU's økonomiske udvikling, og at Europa har brug for at rekruttere 700 000 flere forskere som en del af gennemførelsen af Lissabonstrategien for vækst og beskæftigelse,

B.  der henviser til, at kvindelige forskere er i mindretal i EU, idet de i gennemsnit udgør 35 % af de forskere, der er ansat i staten og på højere læreanstalter, og kun 18 % af de privatansatte forskere,

C.  der henviser til, at andelen af kvinder med de højeste akademikergrader sjældent overstiger 20 %, og at mænd har tre gange så store chancer som kvinder for at få professorater eller lignende,

D.  der henviser til, at der stadig stort set ikke foreligger data opdelt efter køn om forskeres kvalifikationer, forskningsområde og alder, selv ikke i medlemsstaterne,

E.  der henviser til, at kvindelige forskere støder på større vanskeligheder end mandlige forskere, når det gælder om at forene arbejde og familieliv,

F.  der henviser til, at der stadig er en markant mangel på kvinder i ledende forskningsstillinger,

G.  der henviser til, at kvinderne ikke er tilstrækkeligt repræsenteret i universiteternes beslutningstagende organer, til at der kan gennemføres en afbalanceret kønspolitik,

H.  der henviser til, at der i de fleste lande stadig ikke er lige så mange kvinder som mænd i videnskabelige udvalg,

I.  der henviser til, at et af de prioriterede områder for handling på EU-plan i ovennævnte køreplan for ligestilling mellem mænd og kvinder 2006-2010 er ligelig repræsentation i de beslutningstagende organer, bl.a. målet om 25 % kvinder i ledende stillinger inden for forskning i den offentlige sektor, der skal være opfyldt inden udgangen af 2010,

J.  der henviser til, at Det Europæiske Forskningsråd ikke har opnået balance mellem kønnene, idet kun fem af de 22 medlemmer i rådet er kvinder,

K.  der henviser til, at kvinder, selv om de udgør over 50 % af de studerende i EU og tager 43 % af ph.d.-graderne i EU, i gennemsnit kun beklæder 15 % af de højere akademiske stillinger og dermed har betydelig mindre indflydelse på beslutningstagningen inden for forskningen,

L.  der henviser til, at det nuværende syvende rammeprogram ikke kræver obligatoriske handlingsplaner for ligestilling i projektforslag,

M.  der henviser til, at undersøgelser har vist, at eksisterende evaluerings- og ansættelsessystemer ikke er kønsneutrale,

1.  henleder medlemsstaternes opmærksomhed på, at kønsstereotyper stadig opretholdes i uddannelsessystemerne i Europa, især inden for forskningsområder som naturvidenskab;

2.  mener, at det er af største betydning, at videnskab fra et tidligt tidspunkt gøres til et interessant område for begge køn; opfordrer indtrængende til, at dette tages i betragtning i forbindelse med udarbejdelse af undervisningsmateriale og tilrettelæggelse af læreruddannelser; opfordrer universiteter og fakulteter til at analysere deres optagelsessystemer for at finde frem til eventuel skjult kønsdiskriminering og til at ændre optagelsesordningerne i overensstemmelse hermed;

3.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at træffe hensigtsmæssige foranstaltninger for at sikre, at kvinders bidrag ikke udelades i publikationer om videnskabens og teknologiens historie, ikke blot fordi det er et klart udtryk for diskrimination, men også fordi manglende rollemodeller kan være til skade for bestræbelserne på at få flere kvinder ind på sådanne områder;

4.  bemærker, at en meget høj andel af kvinder opgiver deres videnskabelige karriere i årenes løb; mener, at dette fænomen, som ofte er blevet betegnet som "den utætte rørledning", bør undersøges ud fra forskellige modeller, herunder "push and pull factors"-modellen; opfordrer de pågældende myndigheder til, når der foreslås løsninger, at tage højde for forskellige faktorer som f.eks. arbejdsmiljø, faglige stereotyper, konkurrence, mobilitetskrav og familieansvar;

5.  noterer sig, at den konventionelle model til evaluering af "ekspertise" og "præstation", bl.a. hvad angår antallet af publikationer, måske ikke er kønsneutral, men restriktiv, og ikke tager højde for de ressourcer, der står til rådighed, såsom midler, plads, udstyr og personale, og for de kvaliteter, der er væsentlige for enhver forsker, såsom evnen til at organisere og holde sammen på et forskningsteam eller uddanne unge teammedlemmer;

6.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til i definitionerne af ekspertise og en "god forsker" at tage behørigt hensyn til forskellene mellem mænds og kvinders forskningskarrierer; understreger, at kvindelige forskere også bidrager til forskningsverdenen med andre perspektiver og valg af forskningsemner;

7.  beklager, at det har negative konsekvenser for kvinders karrieremuligheder, når de afbryder deres videnskabelige karriere af familiemæssige årsager, idet de fleste mandlige kolleger ikke holder sådanne karrieremæssige pauser og dermed kan opnå tilsvarende stillinger i en yngre alder og få fordel heraf i deres senere karriereforløb; anmoder derfor om, at der tages hensyn til alder som kriterium for ekspertise sammenholdt med den pågældende forskers familiemæssige situation, herunder antal pårørende, som ikke kan klare sig selv; opfordrer desuden alle europæiske forskningsinstitutter og universiteter til at indføre støtte til ph.d.-studier i overensstemmelse med de nationale bestemmelser om barselsorlov;

8.  påpeger, at aldersgrænser for tildeling af legater er en ulempe for unge, der tager sig af pårørende, som ikke kan klare sig selv, og at disse unge for størstedelens vedkommende er kvinder; opfordrer derfor Kommissionen og medlemsstaterne til i sådanne tilfælde at sikre, at deres lovgivning indeholder foranstaltninger, der kan rette op på denne skævhed, f.eks. ved i legatansøgninger at forhøje aldersgrænsen med et år for hvert år, en person tager sig af en pårørende;

9.  noterer sig, at mobilitet er en af de centrale faktorer, hvis man ønsker at fremme og sikre en forskningskarriere, og bemærker, at det kan være svært at forene mobilitet med familielivet, og at der derfor bør træffes passende politikforanstaltninger for at gøre det lettere;

10.  understreger infrastrukturens rolle med hensyn til at gøre det lettere at skabe en bæredygtig balance mellem arbejds- og familieliv samt vigtigheden af at forbedre sikkerheden i videnskabelige karrierer;

11.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at forbedre situationen ved at integrere familieaspektet i form af mulighed for fleksible arbejdstider, bedre børnepasningsmuligheder og adgang til sociale sikringssystemer på tværs af grænserne; opfordrer til, at der indføres forældreorlovsbetingelser, der reelt giver mænd og kvinder en valgmulighed; understreger, at forening af familie- og arbejdsliv er et ansvar for både mænd og kvinder;

12.  noterer sig, at de nuværende ansættelsesprocedurer har en tendens til at opretholde status quo med hensyn til at favorisere ansættelse af mandlige forskere, og at mere åbne og gennemsigtige ansættelsesprocedurer ville forbedre chancerne for på lige fod at anerkende og værdsætte de kvaliteter, som synes at være mere fremherskende hos kvindelige forskere;

13.  opfordrer medlemsstaterne til at analysere de faktorer, der hindrer kvinder i at beklæde seniorstillinger på universiteter og hos uddannelsesmyndigheder og således kraftigt reducerer deres indflydelse på beslutningstagningen inden for forskning i EU, og til at foreslå passende løsninger;

14.  opfordrer universiteter, forskningsinstitutter og private virksomheder til at vedtage og håndhæve ligestillingsstrategier i deres organisationer og til at gennemføre kønsspecifikke konsekvensanalyser i deres beslutningsprocesser;

15.  opfordrer Kommissionen til at iværksætte bevidstgørelseskampagner i det videnskabelige miljø og blandt politikere om spørgsmålet om lige muligheder inden for videnskab og forskning;

16.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at indføre mere gennemsigtige ansættelsesprocedurer og til at forpligte sig til at sikre balance mellem kønnene i bedømmelses- og udvælgelsesudvalg og alle andre udpegede råd og udvalg, med et ikkebindende mål for deltagelse på mindst 40 % kvinder og mindst 40 % mænd;

17.  opfordrer Kommissionen til at sikre, at der tages højde for kvinders deltagelse i videnskabelige forskningsprogrammer ved at sørge for målrettet uddannelse i ligestillingsspørgsmål for personer i beslutningstagende stillinger, som sidder i rådgivende udvalg og bedømmelsesudvalg, udarbejder indkaldelser af bud og bud samt leder kontraktforhandlinger;

18.  opfordrer Kommissionen til at sikre, at en afbalanceret repræsentation af mænd og kvinder bedømmes positivt ved afgivelse af bud i forbindelse med syvende rammeprogram; opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at træffe de samme foranstaltninger i deres nationale og regionale programmer;

19.  mener, at handlingsplaner for ligestilling i forslags- og bedømmelsesfasen for syvende rammeprogram er en vigtig del af EU's generelle strategi for integrering af ligestillingsaspektet og fremme af ligestilling; mener derfor, at de fortsat bør være en integreret del af den europæiske forskningsfinansiering;

20.  opfordrer Kommissionen til inden for rammerne af syvende rammeprogram regelmæssigt at rapportere til Parlamentet om udviklingen i kvinders deltagelse i bedømmelses- og udvælgelsesudvalg; opfordrer Kommissionen til at lade kønsaspektet indgå i de foreløbige vurderinger og statusrapporter under syvende rammeprogram og til at foretage en midtvejsevaluering af instrumenterne til integrering af ligestillingsaspektet i syvende rammeprogram;

21.  er fast overbevist om, at der bør indføres særlige ansættelses-, uddannelses- og pr-foranstaltninger for at fremme og tilskynde til større deltagelse af kvinder inden for områder som teknologi, fysik, ingeniørvidenskab, computervidenskab og andre områder, der beklageligvis fortsat domineres af mænd;

22.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at tage positive initiativer til at opmuntre kvindelige forskere og yderligere udvikle støtte- og mentorordninger samt indføre en forfremmelsespolitik med klare mål; påpeger, at udvikling af støttestrukturer for karrierevejledning og rådgivning, der bl.a. er rettet mod kvindelige videnskabsfolk, ville give særligt positive resultater; påpeger dog også, at foranstaltninger såsom obligatoriske mål for kvindelige forskere og professorer er væsentlige for at opnå balance mellem kønnene inden for videnskaben;

23.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at indføre effektive politikker for fjernelse af lønforskellene mellem mænd og kvinder; bemærker, at ligelønsprincippet på det videnskabelige område også bør omfatte stipendier og legater;

24.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at afsætte forskningsmidler, som er øremærket til kvinder, for at imødegå underfinansieringen af kvinder inden for forskning;

25.  understreger, at det er vigtigt at opmuntre piger til at vælge en videnskabelig karriere, og foreslår, at Kommissionen og medlemsstaterne gør dette ved at fremhæve kvindelige forskere som rollemodeller samt vedtage og gennemføre andre foranstaltninger, som kan bidrage til at nå dette mål;

26.  opfordrer medlemsstaterne til at fremme oplysningskampagner for at informere og opmuntre piger til at tage videnskabelige og teknologiske universitetsuddannelser og ‑grader; opfordrer medlemsstaterne til at forbedre videndelingsprocesserne, eftersom der er meget forskellige mønstre for valg af uddannelse i de forskellige medlemsstater;

27.  gør opmærksom på, at det er nødvendigt med særprogrammer på universiteterne for at gøre unge piger og kvinder mere interesserede i at gå i gang med en videnskabelig karriere;

28.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at indføre programmer for coaching og støtte til unge kvindelige forskere i forbindelse med deres deltagelse i forskningsprogrammer og støtteansøgninger for således at hjælpe dem med at blive inden for den akademiske verden og forskning;

29.  glæder sig over de aktiviteter, som gennemføres af den europæiske platform for kvindelige forskere (EPWS), og som sigter mod at forbedre kvinders deltagelse inden for videnskaben og øge antallet af kvindelige forskere i beslutningstagende stillinger;

30.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til yderligere at styrke netværk blandt kvindelige forskere på nationalt og regionalt plan samt på EU-plan, fordi netværk har vist sig at være et stærkt værktøj både til at tiltrække flere kvindelige forskere og til at opmuntre kvindelige forskere til at deltage i den politiske debat og forbedre deres faglige forfremmelsesmuligheder;

31.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget samt til medlemsstaternes regeringer og parlamenter.

(1) EFT C 201 af 16.7.1999, s. 1. (2) EFT C 199 af 14.7.2001, s. 1. (3) EUT C 317 af 30.12.2003, s. 6. (4) EUT L 412 af 30.12.2006, s. 1. (5) EFT L 269 af 5.10.2002, s. 15. (6) EFT C 309 af 27.10.2000, s. 57. (7) EUT C 102 E af 28.4.2004, s. 492. (8) EUT C 102 E af 28.4.2004, s. 492. (9) EUT C 301 E af 13.12.2007, s. 56. (10) Vedtagne tekster, P6_TA(2007)0265. (11) Vedtagne tekster, P6_TA(2007)0423.

I denne betænkning gøres der et forsøg på at indkredse sociale, kulturelle og andre former for hindringer, som kan forklare, hvorfor kvinder er underrepræsenteret inden for videnskaben. Der indledes med en kort beskrivelse af konteksten for den aktuelle situation, men betænkningen koncentreres især om at se fremad for at pege på mulige løsninger og bedste praksis for at fjerne hindringerne. Baggrunden for betænkningen er den aktuelle situation i Europa, hvor kvinder i høj grad er underrepræsenteret inden for videnskaben.

Det fremgår at statistikkerne, at flere kvinder end mænd tager en højere uddannelse, men når det gælder om at vælge en forskningskarriere, er mændene stadig i overtal. Den store stigning i antallet af kvinder på højere uddannelser har hverken ført til en tilsvarende ændring af forholdet mellem kvinder og mænd inden for særlige forskningsområder eller professioner – det vil sige en ændring i den horisontale kønsopdeling – eller fjernet de kønsspecifikke lønforskelle.

Hvorfor bør vi bekymre os om kønsopdelingen inden for videnskaben? Det er der især to grunde til. For det første er der visse forskningsområder, som har højere status end andre; underrepræsentationen af kvinder inden for områder med højere status (f.eks. fysik) betyder, at kvindelige forskere generelt har lavere status end mandlige forskere. For det andet kan vi komme til at mangle videnskabeligt personale på krævende områder. Når evnen til at udføre meget krævende videnskabeligt arbejde ikke er relateret til kønnet, ville puljen af mulige kandidater til disse områder være langt større, hvis kvinder deltog i fuldt omfang i forskningen.

Kvindelige forskere udgør stadig et mindretal i den statslige sektor og på de højere læreanstalter; i begge sektorer er der i gennemsnit i EU 35 % kvinder. I alle landene har disse sektorer ikke desto mindre større andele af kvindelige forskere end erhvervssektoren, hvor de seneste data viser et EU-gennemsnit på 18 % kvinder, men der er store variationer landene imellem. De lande, der har færrest kvindelige forskere i erhvervssektoren, er Tyskland (11,8 %), Østrig (10,4 %) og Nederlandene (8,7 %), mens Letland, Bulgarien og Rumænien alle har over 40 % kvinder. Situationen bliver kun meget langsomt bedre. Kvindelige forskere har kun højere vækstrater end mænd i under halvdelen af landene, og for nogle få landes vedkommende er procentdelen af kvindelige forskere faldet.

Fordelingen af forskere på de videnskabelige hovedområder viser forskellige mønstre for mænd og kvinder. Blandt de mandlige forskere på de højere læreanstalter arbejder 54 % inden for naturvidenskab og ingeniørfagene, mens de kvindelige forskeres andel udgør 37 %. Denne fordeling af forskerne på hovedområderne afspejler naturligvis mænd og kvinders studievalg inden for de højere uddannelser. I de seneste år er der kommet flere undersøgelser, som sammenligner lande og historiske perioder med hensyn til den horisontale kønsopdeling inden for de højere uddannelser. Undersøgelserne peger på, at antallet af kvinder inden for ingeniørfagene er steget i de fleste lande i løbet af de sidste 20 år. Denne stigning er imidlertid forholdsvis lille og ofte mindre end inden for andre fag og studieområder. Med andre ord sker stigningen i antallet af kvinder primært inden for fag, som i forvejen havde en stor andel af kvinder.

En række enkeltfaktorer, som afgør det individuelle valg, refererer til kønsstereotyper. Kønsstereotyper er forsimplede, men ofte dybt rodfæstede opfattelser af mandlige og kvindelige egenskaber. De er med til at underbygge opretholdelsen af særlige kønsroller og kønsopdeling inden for erhverv. Nogle teorier antager, at kønsstereotyper dannes under socialiseringsprocessen, mens andre antager, at kønsrollerne produceres og reproduceres livet igennem. Typiske mandlige egenskaber – ifølge kønsstereotyperne – er bl.a. mænds interesse for tekniske emner, analytisk kompetence, talent for håndværk, fokus på karriere og professionelle ambitioner, evne til at gøre sig gældende, dominans, selviskhed og vilje til "impression management". Til de typiske stereotype opfattelser af kvindelige egenskaber hører bl.a., at de er børnevenlige, interesserede i familien, værdsætter harmoni og er indfølende, emotionelle og uegennyttige. Ingeniørfagene associeres tydeligvis mere med mandlige end med kvindelige stereotyper og opfattes derfor som typisk mandlige og ikke som fag, en kvinde umiddelbart ville vælge.

Kønsstereotyper er ikke kun vigtige for de valg, som mænd og kvinder foretager, når de vælger studieretning; de kan også påvirke beslutningsprocessen i forbindelse med ansættelser eller tildeling af forskningsmidler. Ansættelseskriterier med mandlige kønsstereotyper fører til en præference for at ansætte mænd, mens ansættelseskriterier med kvindelige kønsstereotyper fører til en præference for at ansætte kvinder.

Familiebaggrund og inklusions- og eksklusionsmekanismer i grupper af ligestillede, er også faktorer, som spiller en rolle på det mellemmenneskelige plan. Hvis en pige leger med computere og teknisk legetøj i sin barndom, vil hun måske blive opfattet som en outsider af de andre piger. I en sådan situation har det vist sig, at støtte og opmuntring fra familien er en vigtig social ressource. Således har kvindelige studerende på ingeniørstudierne og andre grene af naturvidenskaben ofte mindst en forældrepart, som arbejder inden for en af disse discipliner. Dette peger også på vigtigheden af at have en kvindelig rollemodel, som arbejder inden for et mandsdomineret fag eller studieområde.

Selv om kvinder har fået bedre adgang til højere uddannelse, og trods den voksende andel af kvindelige kandidater inden for ingeniørfagene og andre tekniske videnskaber, er den horisontale kønsopdeling faldet overraskende lidt i de fleste lande. Det er veldokumenteret, at der findes et "glasloft" eller et "klistret gulv" for kvinder, som forsøger at avancere til overordnede stillinger, og det gælder alle sektorer, også dem, som er domineret af kvinder. Mangelen på kvinder i ledende stillinger er mere markant inden for videnskab og teknologi end inden for andre områder. I de højeste stillinger i den akademiske verden beklæder kvinder op til 15 % (2003) af professorater og tilsvarende stillinger, hvilket er en stigning på to procentpoint i forhold til 1999. Data vedrørende andelen af kvinder i videnskabelige udvalg viser store forskelle landene imellem. De nordiske lande har niveauer tæt på 50 %, men i de fleste lande er der endnu ikke opnået ligevægt, og procentdelen ligger under 10 % i flere af de nye medlemsstater.

Den internationale diskurs om gabet mellem kønnene og hierarkiet på forskningsinstitutioner taler om en "rørledningsstruktur" fra ph.d.-studerende til professor. De fleste forskere starter som ph.d.-studerende, fortsætter som postdocs, forskere eller adjunkter og forfremmes derefter til lektorer, hvoraf nogle til sidst bliver professorer, som det fremgår af figur 3.1. Hvis andelen af kvinder er forskellig fra et niveau til det næste, taler man om, at rørledningen "er utæt", det vil sige at kvindelige forskere forlader rørledningen, fordi de ikke bliver forfremmet.

Efterhånden som forskere avancerer i deres professionelle karriere, er der større sandsynlighed for, at de bliver forfremmet til de højere kategorier. Jo flere år de har tilbagelagt, desto større er sandsynligheden for at blive forfremmet. Det ser imidlertid ud til, at forfremmelsen går langsommere for kvinder end for mænd – der er rent statistisk signifikante forskelle mellem kønnene.

At kvinder træder ind i den videnskabelige verden senere er ikke i sig selv nok til at forklare, hvorfor der er så få kvinder i de øverste kategorier i forskningsrådet CSIC, for med samme længde på den videnskabelige karriere sker kvinders forfremmelse stadig langsommere end mænds. Data peger i retning af, at forskelle i produktivitet kan være en medvirkende forklaring på kvinders langsommere forfremmelse på nogle områder (materialevidenskab, biologi/biomedicin, fysik), men dette er ikke tilfældet på andre områder. Forskelle i personlige egenskaber, sociale faktorer og adgang til ressourcer har været fremført som argumenter for at forklare forskelle i produktivitet og ulighed mellem kønnene inden for videnskaben.

Til de organisatoriske og institutionelle kønsopdelende faktorer hører også ulighedsmekanismer på institutionsniveau f.eks. i virksomheder, forskningsinstitutter eller forskningsråd. Vigtige institutionelle mekanismer, som påvirker kønsopdelingen, er ansættelsesprocedurer, forfremmelsespraksis, beslutningstagnings- og evalueringsprocesser samt tilstedeværelsen af kønsspecifikke arbejdspladskulturer.

Der foreligger stadig kun få undersøgelser af rekrutterings- og ansættelsesprocedurerne, primært fordi det er vanskeligt at få adgang til de relevante oplysninger i institutionerne. Kønsopdeling i rekrutterings- og ansættelsesprocedurer kommer til udtryk i en række konsekutive trin, først den måde, potentielle ansøgere bliver informeret og tiltrukket til stillinger på, dernæst ansættelsessamtalen, modtagelse af et tilbud om ansættelse og kvaliteten af det modtagne tilbud, f.eks. den tilbudte startløn og goder. På hvert af disse trin kan forskelsbehandling af mænd og kvinder spille ind, og ansættelsesbeslutningerne kan blive påvirket af kønsstereotyper eller af, at man foretrækker en ansøger af samme køn som en selv. Den rolle, som forfremmelses- og evalueringspraksis spiller med hensyn til at skabe kønsopdeling, er endnu dårligere dokumenteret end ansættelsespraksis. Med hensyn til at opnå forskningsmidler er der ikke nogen statistisk signifikant forskel, men som regel klarer mænd sig lidt bedre end kvinder, og der er store skel på visse områder i nogle lande. I stedet er det meget lille antal ansøgninger, som indsendes af kvinder, f.eks. inden for ingeniørfagene, en langt mere begrænsende faktor. Til sidst skal der nævnes et eksempel på en kønsspecifik arbejdspladskultur: "At blive taget for en ingeniør er at se ud som en ingeniør, tale som en ingeniør og opføre sig som en ingeniør. På de fleste arbejdspladser vil det sige at se ud, tale og opføre sig på en mandlig måde"(1) – og det gælder stadig.

Resultaterne giver anledning til en række anbefalinger for at øge andelen af kvinder inden for videnskab og teknologi gennem hele deres karriere, bl.a.:

– at intensivere aktiviteter til fremme af kvindelige videnskabelige karrierer

– at sikre integrering af ligestillingsaspektet i EU-programmer og nationale programmer

– at udvikle videnskabelige karrieremuligheder for kvindelige og mandlige forskere på tværs af det akademiske og ikkeakademiske område

– at indføre et tværdisciplinært personaleudviklingsprogram for forskningscentre

– at tilvejebringe avancerede programmer for ledende videnskabelige stillinger, f.eks.: interdisciplinær og interkulturel kommunikation, ligestillingskompetence, ledelsesevner inden for videnskab og coaching/supervision samt mentorkompetence.

(1) Robinson, J.G. and J.S. McIlwee (1991), “Men, Women, and the Culture of Engineering”, The Sociological Quarterly, 32: 406.

FORSLAG

Udvalget om Industri, Forskning og Energi opfordrer Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:

1.  bifalder de politikker, der indtil videre er blevet indført, såsom direkte støtteforanstaltninger, ansættelsespolitikker med positiv særbehandling og finansieringsordninger for kvindelig forskning, og som har til formål at sikre en mere lige deltagelse af kvinder på de forskellige videnskabelige områder og i de forskellige videnskabelige sektorer;

2.  påpeger, at EU for at opfylde Lissabonstrategien har behov for yderligere 700 000 forskere, og opfordrer derfor Kommissionen og medlemsstaterne til at træffe specifikke foranstaltninger i overensstemmelse med køreplanen for ligestilling mellem kvinder og mænd 2006-2010 for at sikre, at der inden udgangen af 2010 er en mere afbalanceret deltagelse af mænd og kvinder inden for videnskab og teknologi;

3.  mener imidlertid, at der er behov for en større indsats for at fremme kvinders ansættelse i topstillinger (eksempelvis i videnskabelige udvalg og bedømmelsesudvalg) og inden for alle områder af videnskaben, herunder forskning, rekruttering, almen og erhvervsrettet uddannelse, informationsteknologi, ingeniørvidenskab, handel, kommunikation, pr, reklame og arbejdsmarkedsrelationer, ved at tilbyde kvinder nyskabende former for fleksibel arbejdstid, som vil gøre det muligt for dem at fortsætte med at arbejde, efter at de har fået børn;

4.  er af den opfattelse, at der er behov for en større indsats for at imødegå underrepræsentationen af kvinder, navnlig i videnskabelige akademiske kredse; anbefaler med henblik herpå, at der ydes direkte støtte og uddeles stipendier for at tilskynde kvinder til at søge seniorstillinger samt støtte til programmer for coaching og mentoring for på denne måde at hjælpe unge kvinder til at blive inden for det videnskabelige akademiske arbejde, forske og deltage i forskningslegater og -projekter og samtidig sikre deres egen og deres familiers mobilitet og fleksibilitet;

5.  mener, at netværk blandt kvindelige forskere er et meget vigtigt værktøj både til at tiltrække flere kvinder til det videnskabelige og teknologiske område og til at forfremme dem til ansvarsfulde stillinger; opfordrer med henblik herpå Kommissionen og medlemsstaterne til at oprette netværk på europæisk, nationalt og regionalt plan og til at støtte de netværk, der allerede findes, som f.eks. den europæiske platform for kvindelige forskere (EPWS);

6.  mener, at der for at fjerne nogle af de hindringer, som kvinder møder på vejen mod seniorstillinger på det videnskabelige område, bør træffes konkrete foranstaltninger for at fremme en bedre forståelse af begreberne "god forskning", "ekspertise" og "innovation", navnlig hvad angår kriterierne for definitionen af en "god forsker", der ikke bør begrænses til det antal publikationer, som forskerne har udarbejdet;

7.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at træffe passende foranstaltninger for at sikre, at kvinders bidrag ikke udelades i publikationer om videnskabens og teknologiens historie, ikke blot fordi dette ville være et klart udtryk for diskrimination, men også fordi fraværet af "rollemodeller" gør det vanskeligt at få et større antal kvinder ind på sådanne områder;

8.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at fjerne alle finansielle og administrative hindringer, som kvinder møder på videnskabelige områder, at skabe mere attraktive og fleksible arbejdsforhold for kvinder og dermed gøre det nemmere for dem at forene arbejds- og familieliv samt vække deres interesse for en karriere inden for det videnskabelige område ved at yde støtte, især til arbejdende mødre, som ikke påvirker budgettet for den videnskabelige forskning; opfordrer endvidere medlemsstaterne til at sikre, at forældreansvaret deles ligeligt ved at fremme mænds og kvinders ligelige deltagelse i forældreorlov og fleksible arbejdsforhold;

9.  påpeger, at aldersgrænser for tildeling af legater stiller unge, der tager sig af pårørende, som ikke kan klare sig selv, dårligt, og at disse for størstedelens vedkommende er kvinder; opfordrer derfor Kommissionen og medlemsstaterne til i sådanne tilfælde at sikre, at lovgivningen omfatter foranstaltninger, der kan rette op på denne skævhed, f.eks. ved i legatansøgninger at forhøje aldersgrænsen med et år for hvert år, en person tager sig af en pårørende;

10.  er overbevist om, at der bør indføres særlige ansættelses-, uddannelses- og pr-foranstaltninger for at fremme og tilskynde til større deltagelse af kvinder inden for områder som teknologi, fysik, ingeniørvidenskab, computervidenskab og andre områder, der beklageligvis fortsat domineres af mænd;

11.  opfordrer Kommissionen til at sikre, at der for hver gruppe indkaldelser af forslag under det syvende rammeprogram for forskning, teknologisk udvikling og demonstration er ligevægt mellem antallet af positivt vurderede projekter indgivet af mænd og af kvinder; opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at træffe de samme foranstaltninger i deres nationale og regionale programmer;

12.  »støtter målet om at skabe og sikre overholdelse af princippet om ligebehandling af mænd og kvinder med samme uddannelsesniveau, kompetencer og fortjenester ved besættelse af identiske videnskabelige stillinger, både under udvælgelsen og ansættelsen og i hele karriereforløbet for at gøre det muligt for kvinder at deltage i faglig videreuddannelse og opnå forfremmelse baseret på deres fortjenester, og samtidig bidrage til en afbalanceret deltagelse af mænd og kvinder i ansvarsfulde stillinger; beklager, at selv om antallet af kvinder med en universitetsgrad i størstedelen af medlemsstaterne overstiger antallet af mænd, og de gennemsnitligt har højere akademiske kvalifikationer end deres mandlige kolleger, er kvinderne alligevel underrepræsenteret inden for alle akademiske institutioner og forskningsinstitutioner;

13.  mener, at det er af største betydning, at videnskab fra et tidligt tidspunkt gøres til et interessant område for begge køn; opfordrer indtrængende til, at dette tages i betragtning, når uddannelsesmateriale og lærerundervisning tilrettelægges; opfordrer universiteter og fakulteter til at analysere deres optagelsessystemer for at finde frem til eventuel skjult kønsdiskriminering og til at ændre optagelsesordningerne i overensstemmelse hermed;

14.  opfordrer Kommissionen til inden for rammerne af det syvende rammeprogram for forskning, teknologisk udvikling og demonstration regelmæssigt at rapportere til Parlamentet om udviklingen i kvinders deltagelse i bedømmelsesudvalg og udvælgelseskomitéer; opfordrer Kommissionen til at lade kønsaspektet indgå i foreløbige vurderinger og statusrapporter under det syvende rammeprogram;

15.  opfordrer medlemsstaterne til at analysere de faktorer, der ligger til grund for, at en så lille andel kvinder (15 % i gennemsnit i EU) indtager topstillinger på universiteter og i uddannelsesmyndighederne, hvilket i betydelig grad reducerer deres indflydelse på beslutningstagningen på forskningsområdet på trods af, at kvinder besidder 43 % af de doktorgrader, der tildeles i EU:

16.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at indføre effektive politikker for fjernelsen af lønforskellene mellem mænd og kvinder; bemærker, at ligelønsprincippet på det videnskabelige område også bør omfatte stipendier og legater;

17.  opfordrer universiteter, forskningsinstitutioner og private virksomheder til at indarbejde ligestillingsstrategier i deres organisationer og beslutningsprocesser.

RESULTAT AF DEN ENDELIGE AFSTEMNING I UDVALGET