BETÆNKNING om forslag til Rådets afgørelse om retningslinjer for medlemsstaternes beskæftigelsespolitikker

8.5.2008 - (KOM(2007)0803 DEL V – C6‑0031/2008 – 2007/0300(CNS)) - *

Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender
Ordfører: Anne Van Lancker

Procedure : 2007/0300(CNS)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb :  
A6-0172/2008
Indgivne tekster :
A6-0172/2008
Vedtagne tekster :

FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS LOVGIVNINGSMÆSSIGE BESLUTNING

om forslag til Rådets afgørelse om retningslinjer for medlemsstaternes beskæftigelsespolitikker

(KOM(2007)0803 – C6‑0031/2008 – 2007/0300(CNS))

(Høringsprocedure)

Europa-Parlamentet,

–   der henviser til Kommissionens forslag til Rådet (KOM(2007)0803) DEL V,

–   der henviser til EF-traktatens artikel 128, stk. 2, der danner grundlag for Rådets høring af Parlamentet (C6‑0031/2008),

–   der henviser til forretningsordenens artikel 51,

–   der henviser til betænkning fra Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender og udtalelse fra Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling (A6‑0172/2008),

1.  godkender Kommissionens forslag som ændret;

2.  opfordrer Kommissionen til at ændre sit forslag i overensstemmelse hermed, jf. EF-traktatens artikel 250, stk. 2;

3.  opfordrer Rådet til at underrette Parlamentet, hvis det ikke agter at følge den tekst, Parlamentet har godkendt;

4.  anmoder Rådet om fornyet høring, hvis det agter at ændre Kommissionens forslag i væsentlig grad;

5.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen.

Ændringsforslag  1

Forslag til beslutning

Betragtning 2

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

2. Gennemgangen af medlemsstaternes nationale reformprogrammer i Kommissionens årlige statusrapport og i udkastet til en fælles beskæftigelsesrapport viser, at medlemsstaterne på følgende prioriterede områder fortsat skal gøre en indsats for:

2. Gennemgangen af medlemsstaternes nationale reformprogrammer i Kommissionens årlige statusrapport og i udkastet til en fælles beskæftigelsesrapport viser, at medlemsstaterne på følgende prioriterede områder fortsat skal gøre en indsats for at opnå fuld beskæftigelse, forbedre kvaliteten i arbejdet og de lige muligheder og skabe social samhørighed og:

- at få flere personer i beskæftigelse og holde dem på arbejdsmarkedet, øge arbejdskraftudbuddet og modernisere de sociale beskyttelsessystemer

- at skabe mere og bedre beskæftigelse, få flere personer i kvalitetsbeskæftigelse og holde dem på arbejdsmarkedet, øge arbejdskraftudbuddet og modernisere de sociale beskyttelsessystemer og sikre rummelige arbejdsmarkeder

- at forbedre arbejdstageres og virksomheders omstillingsevne

- at forbedre arbejdstageres og virksomheders omstillingsevne og sikkerhed for at fremme et fleksibelt arbejdsmarked og fremme arbejdstageres beskæftigelsesevne ved hjælp af livslang læring og akkreditering af de opnåede færdigheder

- at øge investeringerne i menneskelig kapital gennem bedre uddannelse og kompetenceopbygning.

- at øge investeringerne i menneskelig kapital gennem bedre uddannelse og kompetenceopbygning og udvide de livslange læringsmuligheder samt

 

- at fremme arbejdstagernes mobilitet på et europæisk arbejdsmarked.

Ændringsforslag  2

Forslag til beslutning

Betragtning 3

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

3. På baggrund af både Kommissionens gennemgang af de nationale reformprogrammer og Det Europæiske Råds konklusioner bør der være fokus på en effektiv og rettidig gennemførelse med særlig vægt på de vedtagne kvantitative mål og benchmarks i overensstemmelse med Det Europæiske Råds konklusioner.

3. På baggrund af både Kommissionens gennemgang af de nationale reformprogrammer og Det Europæiske Råds konklusioner bør der være fokus på en styrkelse af den sociale dimension i retningslinjerne for beskæftigelsen og en effektiv og rettidig gennemførelse med særlig vægt på de vedtagne kvalitative og kvantitative mål og benchmarks i overensstemmelse med Det Europæiske Råds konklusioner.

Ændringsforslag  3

Forslag til beslutning

Betragtning 5

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

5. Medlemsstaterne bør tage højde for retningslinjerne for beskæftigelsen, når de planlægger anvendelsen af fællesskabsmidler, navnlig fra Den Europæiske Socialfond.

5. Medlemsstaterne bør tage højde for retningslinjerne for beskæftigelsen, når de planlægger anvendelsen af fællesskabsmidler, navnlig fra Den Europæiske Socialfond, Den Europæiske Fond for Regional Udvikling og Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen.

Ændringsforslag  4

Forslag til beslutning

Betragtning 6

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

6. Da der er tale om en integreret pakke af retningslinjer, bør medlemsstaterne fuldt ud gennemføre de overordnede retningslinjer for de økonomiske politikker.

6. Da der er tale om en integreret pakke af retningslinjer, bør medlemsstaterne fuldt ud tage retningslinjerne for beskæftigelsen i betragtning, når de gennemfører de overordnede retningslinjer for de økonomiske politikker.

Ændringsforslag  5

Forslag til beslutning

Artikel 2 a (ny)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

Artikel 2a

 

1. Ved gennemførelsen af retningslinjerne skal medlemsstaterne:

 

- tage hensyn til krav, der er knyttet til fremme af et højt beskæftigelsesniveau, sikring af passende social beskyttelse, bekæmpelse af social udstødelse samt et højt niveau for almen og faglig uddannelse og beskyttelse af menneskers sundhed og

 

- forsøge at bekæmpe forskelsbehandling på grundlag af køn, race eller etnisk oprindelse, religion eller overbevisning, handicap, alder eller seksuel orientering.

 

2. Medlemsstaterne sikrer et styrket samspil mellem retningslinjerne og den åbne koordinationsmetode inden for social beskyttelse og social inklusion.

 

3. Medlemsstaterne undersøger i tæt samarbejde med arbejdsmarkedets parter og oplyser i deres nationale handlingsplaner, hvordan de vil forbedre overholdelsen og gennemførelsen af principper og regler i den europæiske sociallovgivning, aftalerne mellem arbejdsmarkedets parter og de grundlæggende principper om ligebehandling og forbud mod diskrimination.

Ændringsforslag  6

Forslag til beslutning

Bilag – indledning – afsnit –1 (nyt)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

Retningslinjerne for beskæftigelsen er en del af de integrerede retningslinjer for perioden 2008-2010, der er baseret på tre søjler, navnlig makroøkonomiske politikker, mikroøkonomiske reformer og beskæftigelsespolitikker, der tilsammen bidrager til at nå målene for bæredygtig ekspansion og beskæftigelse og til at styrke den sociale samhørighed.

Ændringsforslag  7

Forslag til beslutning

Bilag – indledning – afsnit 1

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

Medlemsstaterne skal i samarbejde med arbejdsmarkedets parter gennemføre deres politikker med henblik på at opfylde nedenstående mål og handlingsprioriteter, således at flere og bedre arbejdspladser kan fremme et rummeligt arbejdsmarked. I overensstemmelse med Lissabonstrategien og under hensyntagen til de fælles sociale mål skal medlemsstaternes politikker på en afbalanceret måde fremme:

Medlemsstaterne skal i samarbejde med arbejdsmarkedets parter og andre interessenter og med respekt for nationale traditioner gennemføre deres politikker med henblik på at opfylde nedenstående mål og handlingsprioriteter, således at flere og bedre arbejdspladser og en bedre uddannet og mere specialiseret arbejdsstyrke kan fremme et rummeligt arbejdsmarked. I overensstemmelse med Lissabonstrategien og under hensyntagen til de fælles sociale mål skal medlemsstaternes politikker på en afbalanceret måde fremme:

Ændringsforslag  8

Forslag til beslutning

Bilag – indledning – afsnit 1 – led 1

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

- Fuld beskæftigelse: For at understøtte økonomisk vækst og styrke den sociale samhørighed er det afgørende at opnå fuld beskæftigelse og nedbringe ledigheden og antallet af ikke-erhvervsaktive ved at øge udbud og efterspørgsel efter arbejdskraft gennem indførelse af en integreret strategi baseret på flexicurity. Det kræver politikker, som samtidigt omhandler arbejdsmarkedernes fleksibilitet, arbejdets tilrettelæggelse og forholdet mellem arbejdsgiver og arbejdstager samt beskæftigelsessikkerhed og social sikkerhed.

- Fuld beskæftigelse: For at understøtte økonomisk vækst og styrke den sociale samhørighed er det afgørende at opnå fuld beskæftigelse og nedbringe ledigheden og antallet af ikke-erhvervsaktive ved at øge udbud og efterspørgsel efter arbejdskraft gennem indførelse af en integreret strategi baseret på flexicurity. Det kræver politikker, som samtidigt omhandler arbejdsmarkedernes fleksibilitet, arbejdets tilrettelæggelse og forholdet mellem arbejdsgiver og arbejdstager, en bedre balance mellem arbejdsliv og privatliv samt beskæftigelsessikkerhed og social sikkerhed.

Ændringsforslag  9

Forslag til beslutning

Bilag – indledning – afsnit 1 – led 2

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

- Højere kvalitet og produktivitet i arbejdet: En indsats for at øge beskæftigelsesgraden skal ledsages af foranstaltninger, der tager sigte på at gøre arbejdet mere attraktivt, forbedre arbejdspladserne, øge produktiviteten, nedbringe segmenteringen af arbejdsmarkedet og nedsætte antallet af fattige arbejdstagere. Synergier mellem kvalitet på arbejdet, produktivitet og beskæftigelse skal udnyttes fuldt ud.

- Højere kvalitet og produktivitet i arbejdet: En indsats for at øge beskæftigelsesgraden skal ledsages af foranstaltninger, der tager sigte på at gøre arbejdet mere attraktivt, forbedre arbejdspladserne, øge produktiviteten, nedbringe segmenteringen af arbejdsmarkedet, forbedre ligestillingen og nedsætte antallet af fattige arbejdstagere. Synergier mellem kvalitet på arbejdet, produktivitet og beskæftigelse skal udnyttes fuldt ud.

Ændringsforslag  10

Forslag til beslutning

Bilag – indledning – afsnit 2

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

Fremskridt forudsætter lige muligheder og bekæmpelse af diskrimination. Der bør lægges vægt på kønsmainstreaming og fremme af ligestilling i alle foranstaltninger. Der bør også lægges særlig vægt på markant at nedbringe alle kønsrelaterede forskelle på arbejdsmarkedet i overensstemmelse med den europæiske ligestillingspagt. Dette vil hjælpe medlemsstaterne med at takle den demografiske udfordring. Som led i en ny generationsoverskridende tilgang bør man være særlig opmærksom på situationen for de unge, gennemførelse af den europæiske ungdomspagt og bedre adgang til beskæftigelse i hele arbejdslivet. Der bør lægges særlig vægt på en mærkbar nedbringelse af beskæftigelsesgabet mellem dårligt stillede, herunder handikappede, og befolkningen i almindelighed og mellem tredjelandsstatsborgere og EU-borgere i overensstemmelse med de nationale mål.

Fremskridt forudsætter lige muligheder og bekæmpelse af diskrimination. Der bør lægges vægt på kønsmainstreaming og fremme af ligestilling i alle foranstaltninger. Der bør også lægges særlig vægt på markant at nedbringe alle kønsrelaterede forskelle på arbejdsmarkedet med særlig fokus på ulige lønninger i overensstemmelse med den europæiske ligestillingspagt. Dette vil hjælpe medlemsstaterne med at takle den demografiske udfordring. Som led i en ny generationsoverskridende tilgang bør man være særlig opmærksom på situationen for de unge, gennemførelse af den europæiske ungdomspagt og bedre adgang til beskæftigelse i hele arbejdslivet, også for ældre arbejdstagere. Der bør lægges særlig vægt på en mærkbar nedbringelse af beskæftigelsesgabet mellem dårligt stillede, herunder handikappede, og befolkningen i almindelighed og mellem tredjelandsstatsborgere og EU-borgere i overensstemmelse med de nationale mål. Dette vil hjælpe medlemsstaterne med at takle den demografiske udfordring.

Ændringsforslag  11

Forslag til beslutning

Bilag – afsnit efter retningslinje 17 – led 1

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

- få flere personer i beskæftigelse og holde dem på arbejdsmarkedet, øge arbejdsudbuddet og modernisere de sociale beskyttelsessystemer

- få flere personer i kvalitetsbeskæftigelse og holde dem på arbejdsmarkedet ved at fremme balancen mellem arbejdsliv og familieliv, øge arbejdsudbuddet ved at forbedre beskæftigelsesevnen, modernisere de sociale beskyttelsessystemer og sikre mere rummelige arbejdsmarkeder

Ændringsforslag  12

Forslag til beslutning

Bilag – afsnit efter retningslinje 17 – led 1 a (nyt)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

- fremme aktiv social integration for alle for at bekæmpe fattigdom og social udstødelse ved at sikre en ordentlig indkomst og kvalitet i de sociale tjenester sammen med adgang til arbejdsmarkedet gennem ansættelsesmuligheder og indledende eller fortsat erhvervsfaglig uddannelse.

Ændringsforslag  13

Forslag til beslutning

Bilag – afsnit efter retningslinje 17 – led 2

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

- forbedre arbejdstagernes og virksomhedernes tilpasningsevne

- forbedre arbejdstagernes og virksomhedernes tilpasningsevne og sikkerhed

Ændringsforslag  14

Forslag til beslutning

Bilag – afsnit efter retningslinje 17 – led 3

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

- øge investeringerne i menneskelige kapital gennem bedre uddannelser og kompetencer

- øge investeringerne i menneskelige kapital gennem bedre uddannelser og kompetencer og tilpasse de almene og faglige uddannelsessystemer til nye kompetencekrav

Ændringsforslag  15

Forslag til beslutning

Bilag – afsnit. efter retningslinje 17 – led 3 a (nyt)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

- forhøje og forbedre investeringer i forskning, videnskab og innovation

Ændringsforslag  16

Forslag til beslutning

Bilag – afsnit efter retningslinje 17 – led 3 b (nyt)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

- fjerne enhver form for forskelsbehandling på grund af køn fra arbejdspladsen

Ændringsforslag  17

Forslag til beslutning

Bilag – sektion 1 – titel

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

1. Få flere personer i beskæftigelse og holde dem på arbejdsmarkedet, øge arbejdsudbuddet og modernisere de sociale beskyttelsessystemer

1. Få flere personer i kvalitetsbeskæftigelse og holde dem på arbejdsmarkedet, øge arbejdsudbuddet og modernisere de sociale beskyttelsessystemer og sikre mere rummelige arbejdsmarkeder

Ændringsforslag  18

Forslag til beslutning

Bilag – sektion 1 – afsnit 1

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

En øget beskæftigelsesgrad er det mest effektive middel til at generere økonomisk vækst og fremme socialt rummelige økonomier, samtidig med at der sørges for et sikkerhedsnet for dem, der ikke er i stand til at arbejde. At anlægge en livscyklustilgang til arbejde og modernisere de sociale beskyttelsessystemer, så de har tilstrækkelige midler, er finansielt holdbare og kan reagere på ændrede behov i samfundet, er blevet endnu vigtigere på grund af det forventede fald i antallet af personer i den erhvervsaktive alder. Der skal være særlig opmærksomhed om at løse det vedvarende beskæftigelsesgap mellem mænd og kvinder og yderligere fremme beskæftigelsesgraden for ældre arbejdstagere og unge som led i den nye generationsoverskridende tilgang samt fremme aktiv integration af de mest marginaliserede på arbejdsmarkedet. Der skal også gøres en ekstra indsats for at forbedre de unges situation på arbejdsmarkedet og i væsentlig grad nedbringe ungdomsarbejdsløsheden, som i gennemsnit er dobbelt så høj som den samlede ledighed.

En øget beskæftigelsesgrad er det mest effektive middel til at generere økonomisk vækst og fremme socialt rummelige økonomier, samtidig med at der sørges for et sikkerhedsnet for dem, der ikke er i stand til at arbejde. At anlægge en livscyklustilgang til arbejde og modernisere de sociale beskyttelsessystemer, så de har tilstrækkelige midler, er finansielt holdbare og kan reagere på ændrede behov i samfundet, er blevet endnu vigtigere på grund af det forventede fald i antallet af personer i den erhvervsaktive alder. Der skal være særlig opmærksomhed om at løse det vedvarende beskæftigelsesgap mellem mænd og kvinder og de kønsbestemte lønforskelle og yderligere fremme beskæftigelsesgraden for ældre arbejdstagere og unge som led i den nye generationsoverskridende tilgang samt fremme aktiv integration af de mest marginaliserede på arbejdsmarkedet. Der skal også gøres en ekstra indsats for at forbedre de unges, og navnlig de ufaglærtes, situation på arbejdsmarkedet og i væsentlig grad nedbringe ungdomsarbejdsløsheden, som i gennemsnit er dobbelt så høj som den samlede ledighed.

Ændringsforslag  19

Forslag til beslutning

Bilag – sektion 1 – afsnit 2

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

Der må skabes sådanne vilkår, at det bliver lettere at gøre fremskridt i en beskæftigelsessammenhæng, uanset om der er tale om det første job, tilbagevenden til arbejdet efter orlov eller et ønske om at forlænge arbejdslivet. Kvaliteten i arbejdet, herunder løn og andre goder, arbejdsvilkår, adgang til livslang læring og karriereudsigter er af afgørende betydning for en flexicurity-tilgang, ligesom også støtte og incitamenter fra de sociale beskyttelsessystemer. For at fremme en livscyklustilgang til arbejde og gøre det nemmere at forene arbejde og familieliv er det nødvendigt at føre politikker, der sikrer børnepasning. At sikre pasning af mindst 90 % af børn fra 3 år til alderen for obligatorisk skolestart og mindst 33 % af børn under 3 år inden 2010 er nyttige benchmarks. Stigningen i den gennemsnitlige beskæftigelsesgrad for forældre, navnlig eneforsørgere, kræver foranstaltninger, der støtter familierne. Medlemsstaterne bør navnlig tage hensyn til de særlige behov for eneforsørgere og familier med mange børn. For at forlænge arbejdslivet vil den faktiske gennemsnitlige alder for tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet skulle øges med fem år på EU-niveau inden 2010 (sammenlignet med 59,9 i 2001). Medlemsstaterne bør også vedtage foranstaltninger for sundhedsbeskyttelse, forebyggelse og fremme af sund livsstil for at nedbringe sygdomsbyrden, øge arbejdsproduktiviteten og forlænge arbejdslivet.

Der må skabes sådanne vilkår, herunder ikke mindst gennem en passende udvikling af menneskelig kapital og socialt arbejdsmiljø, at det bliver lettere at gøre fremskridt i en beskæftigelsessammenhæng, uanset om der er tale om det første job, tilbagevenden til arbejdet efter orlov eller et ønske om at forlænge arbejdslivet. Kvaliteten i arbejdet, herunder løn og andre goder, arbejdsvilkår, adgang til livslang læring og karriereudsigter er af afgørende betydning for en flexicurity-tilgang, ligesom også støtte og incitamenter fra de sociale beskyttelsessystemer. For at fremme en livscyklustilgang til arbejde og gøre det nemmere at forene arbejde og familieliv er det nødvendigt at føre politikker, der sikrer børnepasning. At sikre pasning af mindst 90 % af børn fra 3 år til alderen for obligatorisk skolestart og mindst 33 % af børn under 3 år inden 2010 er nyttige benchmarks. Stigningen i den gennemsnitlige beskæftigelsesgrad for forældre, navnlig eneforsørgere, kræver foranstaltninger, der støtter familierne. Medlemsstaterne bør navnlig tage hensyn til de særlige behov for eneforsørgere og familier med mange børn. For at forlænge arbejdslivet vil den faktiske gennemsnitlige alder for tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet skulle øges med fem år på EU-niveau inden 2010 (sammenlignet med 59,9 i 2001). Medlemsstaterne bør også vedtage foranstaltninger for sundhedsbeskyttelse, forebyggelse og fremme af sund livsstil for at nedbringe sygdomsbyrden, øge arbejdsproduktiviteten og forlænge arbejdslivet.

Ændringsforslag  20

Forslag til beslutning

Bilag – sektion 1 – afsnit 3

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

Gennemførelsen af den europæiske ungdomspagt kan også være et bidrag til en livscyklustilgang til arbejde, f.eks. ved at lette overgangen fra uddannelse til arbejdsmarked.

Gennemførelsen af den europæiske ungdomspagt, den europæiske ligestillingsaftale og godkendelsen af den europæiske alliance for familier kan også være et bidrag til en livscyklustilgang til arbejde, f.eks. ved at lette overgangen fra uddannelse til arbejdsmarked. Der bør træffes individuelle foranstaltninger for at give unge, der har haft færre muligheder, en lige chance for social og erhvervsfaglig integration.

Ændringsforslag  21

Forslag til beslutning

Bilag – sektion 1 – retningslinje 18

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

Retningslinje 18. At fremme en livscyklustilgang til arbejde gennem:

Retningslinje 18. At fremme en livscyklustilgang til arbejde gennem:

- en fornyet indsats for at åbne veje til beskæftigelse for unge mennesker og nedbringe ungdomsarbejdsløsheden som nævnt i den europæiske ungdomspagt

- en fornyet indsats for – under bekæmpelse af kønsdiskrimination – at åbne veje til beskæftigelse for unge mennesker og nedbringe ungdomsarbejdsløsheden som nævnt i den europæiske ungdomspagt

 

- foranstaltninger der sikrer, at mennesker, der kombinerer arbejde og pleje, ikke straffes senere i livet med hensyn til pension og sociale ydelser

 

- foranstaltninger, der skal gøre personer, der mister deres arbejde på et sent tidspunkt i livet, i stand til at få beskæftigelse, og foranstaltninger, der skal udrydde forskelsbehandling på grundlag af alder, og som i særdeleshed er rettet mod personer over 40 samt indeholder forskellige former for selvstændig beskæftigelse og selvorganisering

- en målrettet indsats for at øge kvinders deltagelse på arbejdsmarkedet og fjerne kønsforskelle, hvad angår beskæftigelse, ledighed og løn

- en målrettet indsats for at øge kvinders deltagelse på arbejdsmarkedet og fjerne kønsforskelle, hvad angår beskæftigelse, ledighed og faglig uddannelse, og sikre ensartet løn og fremme ligestillingen, herunder foranstaltninger til fremme af lige muligheder og beskæftigelsesgraden for kvinder i overensstemmelse med den europæiske ligestillingspagt

 

- særlig fokus på sociale ordningers uensartede indvirkning på mænd og kvinder og revision af sociale systemer, der påvirker kvindernes deltagelse på arbejdsmarkedet negativt

- en bedre balance mellem arbejde og privatliv og tilbud om børnepasning og pleje af andre pårørende til overkommelige priser

- en bedre balance mellem arbejde og privatliv og familieliv og tilbud om kvalitetsbørnepasning og pleje af andre pårørende til overkommelige priser, herunder forældreorlovsordninger og andre orlovsordninger

 

- særlig opmærksomhed omkring mænd og kvinder, der igen ønsker at vende tilbage til lønnet beskæftigelse efter et fravær, og undersøgelse af, hvordan hindringer for en sådan tilbagevenden gradvist kan ryddes af vejen, uden at jobkvaliteten mindskes

- støtte til aktiv aldring, herunder hensigtsmæssige arbejdsbetingelser, bedre (arbejdsrelateret) sundhedstilstand og passende incitamenter til at arbejde og undgå tidlig tilbagetrækning.

- støtte til aktiv aldring, herunder hensigtsmæssige arbejdsbetingelser, bedre (arbejdsrelateret) sundhedstilstand og passende incitamenter til at arbejde og tilskyndelse til arbejdstagere til at forlænge deres arbejdsliv, hvis de ønsker at trække sig tilbage på et senere tidspunkt

- moderne sociale beskyttelsessystemer, herunder pensioner og sundhedssystemer, som er socialt afbalancerede, finansielt holdbare, og som kan reagere på ændrede behov og støtte erhvervsdeltagelse og et længere arbejdsliv.

- moderne sociale beskyttelsessystemer, herunder pensioner og sundhedssystemer, som er socialt afbalancerede, finansielt holdbare, og som kan reagere på ændrede behov og støtte erhvervsdeltagelse og et længere arbejdsliv

Se også den integrerede retningslinje "At sikre økonomisk og finanspolitisk holdbarhed som grundlag for øget beskæftigelse " (nr. 2).

Se også den integrerede retningslinje "At sikre økonomisk og finanspolitisk holdbarhed som grundlag for øget beskæftigelse " (nr. 2).

Ændringsforslag  22

Forslag til beslutning

Bilag – sektion 1 – afsnit efter retningslinje 18

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

- Aktive integrationspolitikker kan øge udbuddet af arbejdskraft og styrke samfundets sammenhængskraft og er særdeles egnede til at styrke den sociale og arbejdsmarkedsrelaterede integration af de mest udsatte. Enhver, der bliver arbejdsløs, skal tilbydes en ny start inden for en rimelig tidsfrist. Hvis der er tale om unge mennesker, bør denne frist være kort, f.eks. være nedbragt til højst fire måneder inden 2010; for voksne højst tolv måneder. Politikker, der tager sigte på aktive arbejdsmarkedsforanstaltninger for langtidsledige, bør fortsættes under hensyntagen til benchmark for erhvervsfrekvensen på 25 % i 2010. Aktivering bør tage form af uddannelse, efteruddannelse, praktik, et job eller en anden beskæftigelsesrelevant foranstaltning, eventuelt kombineret med løbende hjælp til jobsøgning. Hvis erhvervsfrekvensen skal øges og social udstødelse bekæmpes, er det vigtigt at lette adgangen til beskæftigelse for jobsøgende, at forebygge ledighed og sørge for, at dem, der bliver ledige, fortsat har nær tilknytning til arbejdsmarkedet og bevarer deres beskæftigelsesegnethed. Dette er også i overensstemmelse med flexicurity-tilgangen. Det kræver, at hindringerne for adgang til arbejdsmarkedet fjernes, ved at der ydes hjælp til effektiv jobsøgning, at det bliver lettere at få adgang til uddannelse og andre aktive arbejdsmarkedsforanstaltninger, at der sikres adgang til grundlæggende tjenester til overkommelige priser, og at alle har et passende minimum af midler til rådighed. Denne tilgang bør samtidig sikre, at det kan betale sig at arbejde for alle, og at fælderne i forbindelse med arbejdsløshed, fattigdom og marginalisering fjernes. Der må udvises særlig opmærksomhed for at få dårligt stillede ind på arbejdsmarkedet, herunder lavtuddannede arbejdstagere, blandt andet ved at udbygge de sociale ydelser og det sociale system og udvikle ny beskæftigelsespotentialer for at dække kollektive behov. At bekæmpe diskrimination, fremme adgangen til beskæftigelse for handicappede og integrere indvandrere og mindretal er af særlig stor betydning.

- Aktive integrationspolitikker kan øge udbuddet af arbejdskraft og styrke samfundets sammenhængskraft og er særdeles egnede til at styrke den sociale og arbejdsmarkedsrelaterede integration af de mest udsatte. Enhver, der bliver arbejdsløs, skal tilbydes muligheden for beskæftigelse, læreplads, yderligere erhvervsuddannelse eller andre foranstaltninger, der kan føre til beskæftigelse inden for en rimelig tidsfrist. Hvis der er tale om unge mennesker, bør denne frist være kort, f.eks. være nedbragt til højst fire måneder inden 2010; for voksne højst tolv måneder. Politikker, der tager sigte på aktive arbejdsmarkedsforanstaltninger for langtidsledige, bør fortsættes under hensyntagen til benchmark for erhvervsfrekvensen på 25 % i 2010. Aktivering bør tage form af uddannelse, efteruddannelse, praktik, et job eller en anden beskæftigelsesrelevant foranstaltning, eventuelt kombineret med løbende hjælp til jobsøgning. Hvis erhvervsfrekvensen skal øges og social udstødelse bekæmpes, er det vigtigt at lette adgangen til beskæftigelse for jobsøgende, at forebygge ledighed og sørge for, at dem, der bliver ledige, fortsat har nær tilknytning til arbejdsmarkedet og bevarer deres beskæftigelsesegnethed. Dette er også i overensstemmelse med flexicurity-tilgangen. Det kræver, at hindringerne for adgang til arbejdsmarkedet fjernes, ved at der ydes hjælp til effektiv jobsøgning, at det bliver lettere at få adgang til uddannelse og andre aktive arbejdsmarkedsforanstaltninger, at der sikres adgang til grundlæggende tjenester til overkommelige priser, og at alle har et passende minimum af midler til rådighed, samtidig med at princippet om retfærdig aflønning gennemføres som et økonomisk incitament til at arbejde. Denne tilgang bør samtidig sikre, at det kan betale sig at arbejde for alle, og at princippet om "lige løn for lige arbejde" overholdes, og at fælderne i forbindelse med arbejdsløshed, fattigdom og marginalisering fjernes. Der må udvises særlig opmærksomhed for at få dårligt stillede ind på arbejdsmarkedet, herunder lavtuddannede arbejdstagere, blandt andet ved at udbygge de sociale ydelser og det sociale system og udvikle ny beskæftigelsespotentialer for at dække kollektive behov. At bekæmpe diskrimination, fremme adgangen til beskæftigelse for kvinder og handicappede og integrere indvandrere og mindretal er af særlig stor betydning, og de bedste praksisser i relation til sociale kooperativers erfaring og alle former for socialt ansvar for virksomheder skal tages i betragtning.

Ændringsforslag  23

Forslag til beslutning

Bilag – sektion 1 – retningslinje 19 – led 3

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

- udvikling af nye beskæftigelsespotentialer inden for tjenesteydelser til borgere og virksomheder, navnlig på lokalt plan.

- udvikling af nye beskæftigelsespotentialer inden for tjenesteydelser til borgere og virksomheder, nonprofitsektoren og den sociale økonomi, navnlig på lokalt plan.

Ændringsforslag  24

Forslag til afgørelse

Bilag – sektion 1 – retningslinje 19 a (ny)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

Retningslinje 19a. At sikre aktiv social integration af alle, bekæmpe fattigdom og social udstødelse ved at sikre en ordentlig indkomst og bedre adgang til sociale tjenester af kvalitet sammen med adgang til arbejdsmarkedet gennem bedre ansættelsesmuligheder og indledende eller fortsat erhvervsfaglig uddannelse.

Ændringsforslag  25

Forslag til beslutning

Bilag – sektion 1 – retningslinje 20 – led 2 a (nyt)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

- fremme af interessentpartnerskabsmodeller for at forbedre udnyttelsen af det lokale og regionale potentiale til at have lokale enheder, der anvender åbne, deltagende former for organisering

Ændringsforslag  26

Forslag til beslutning

Bilag – sektion 1 – retningslinje 20 – led 4 a (nyt)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

- forebyggelse af hjerneflugten fra de fjerntliggende regioner i Den Europæiske Union eller fra medlemsstaterne gennem regionale økonomiske, sociale og strukturelle investeringer

Ændringsforslag  27

Forslag til beslutning

Bilag – sektion 2 – titel

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

2. Forbedring af arbejdstagernes og virksomhedernes tilpasningsevne

2. Forbedring af arbejdstagernes og virksomhedernes tilpasningsevne og sikkerhed (ved at øge jobsikkerheden)

Ændringsforslag  28

Forslag til beslutning

Bilag – sektion 2 – retningslinje 21

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

At skabe større fleksibilitet kombineret med sikkerhed i beskæftigelsen og begrænse segmenteringen af arbejdsmarkedet, samtidig med at arbejdsmarkedsparternes roller respekteres, gennem:

At skabe større fleksibilitet kombineret med sikkerhed i beskæftigelsen og begrænse segmenteringen af arbejdsmarkedet, samtidig med at arbejdsmarkedsparternes roller respekteres, og følgende fire nøglekomponenter tages i betragtning:

 

- fleksible og sikre kontrakter takket være en moderne arbejdsmarkedslovgivning, kollektive aftaler og arbejdstilrettelæggelse

 

- helhedsstrategier for livslang læring for at sikre, at arbejdstagerne, navnlig de mest sårbare, bevarer deres tilpasnings- og beskæftigelsesegnethed

 

- effektive, aktive arbejdsmarkedspolitikker, der ikke omfatter en aktiv førtidspensionspolitik, men som i større omfang integrerer ældre og erfarne arbejdstagere i arbejdslivet, for at hjælpe med at klare hurtige forandringer, forkorte ledighedsperioderne og lette jobskifte

 

- moderne sociale sikringssystemer, der garanterer en passende indkomst og fremmer beskæftigelse og mobilitet på arbejdsmarkedet.

 

Dette omfatter også:

- vedtagelse af beskæftigelseslovgivning med eventuel revision af de forskellige aftale- og arbejdstidsordninger

- vedtagelse af beskæftigelseslovgivning med eventuel revision af de forskellige aftale- og arbejdstidsordninger og garanti for centrale ansættelsesrettigheder uden hensyn til beskæftigelsesstatus med det formål at fremme stabile ansættelsesforhold, hvor tidsubegrænsede kontrakter er den generelle regel

- håndtering af problemerne med sort arbejde

- anvendelse af forebyggende foranstaltninger, der bakkes op af bødestraffe, for at håndtere problemerne med sort arbejde med henblik på at mindske udbredelsen af ulovligt arbejde gennem styrkelse og kapacitetsudvikling af specialiserede arbejdspladskontrolorganer

- bedre foregribelse og positiv styring af forandring, herunder økonomisk omstrukturering, især forandringer som følge af åbning af markederne, for at mindske de sociale omkostninger og gøre det lettere at omstille sig

- bedre foregribelse og positiv styring af forandring, herunder økonomisk omstrukturering, især forandringer som følge af åbning af markederne, for at mindske de sociale omkostninger og gøre det lettere at omstille sig

- fremme og udbredelse af innovative og smidige former for arbejdstilrettelæggelse for at forbedre kvaliteten i arbejdet og arbejdsproduktiviteten, herunder sundhed og sikkerhed

- fremme og udbredelse af innovative og smidige former for arbejdstilrettelæggelse for at forbedre kvaliteten i arbejdet og arbejdsproduktiviteten, herunder arbejdsmiljø og fornuftig indretning til handicappede

- støtte til ændring af erhvervsmæssig status, herunder uddannelse, selvstændig virksomhed, virksomhedsoprettelse og geografisk mobilitet

- støtte til ændring af erhvervsmæssig status, herunder uddannelse, selvstændig virksomhed, virksomhedsoprettelse og geografisk mobilitet

 

- særlig opmærksomhed omkring hindringer for kvinders etablering af nye virksomheder eller for at nedsætte sig som selvstændige med henblik på fjernelse af disse

 

Medlemsstaterne bør etablere deres egne tilgange baseret på de fælles principper for flexicurity, som Rådet har vedtaget.

 

Inddragelse af arbejdsmarkedets parter i udformningen og gennemførelsen af flexicurity-politikken gennem en social dialog og kollektive aftaler er af afgørende betydning.

Se også integreret retningslinje ”At fremme større sammenhæng mellem makroøkonomiske politikker, strukturpolitikker og beskæftigelsespolitikker” (nr. 5).

Se også integreret retningslinje ”At fremme større sammenhæng mellem makroøkonomiske politikker, strukturpolitikker og beskæftigelsespolitikker” (nr. 5).

Ændringsforslag  29

Forslag til beslutning

Bilag – sektion 2 – afsnit efter retningslinje 21

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

For at maksimere jobskabelse, bevare konkurrenceevnen og bidrage til de almindelige økonomiske rammer bør den overordnede lønudvikling være på linje med produktivitetsstigningen i konjunkturcyklen og afspejle arbejdsmarkedssituationen. Lønforskellene mellem mænd og kvinder bør nedbringes. Der bør især sættes ind over for det lave lønniveau i de særlige kvindeerhverv og -sektorer og over for de faktorer, der fører til lønnedgang i de erhverv og sektorer, der oplever en stærk tilgang af kvinder. Det kan også være nødvendigt at forsøge at reducere de indirekte lønomkostninger og revidere skattekilen for at fremme jobskabelse, især for lavtlønnede.

For at maksimere jobskabelse, bevare konkurrenceevnen og bidrage til de almindelige økonomiske rammer bør den overordnede lønudvikling være på linje med produktivitetsstigningen i konjunkturcyklen og afspejle arbejdsmarkedssituationen. Lønforskellene mellem mænd og kvinder bør nedbringes. Der bør med henblik på at indsnævre det kønsbestemte lønforskelle især sættes ind over for det lave lønniveau i de særlige kvindeerhverv og -sektorer og over for de faktorer, der fører til lønnedgang i de erhverv og sektorer, der oplever en stærk tilgang af kvinder. Det kan også være nødvendigt at forsøge at reducere de indirekte lønomkostninger og revidere skattekilen for at fremme jobskabelse, især for lavtlønnede.

Ændringsforslag  30

Forslag til beslutning

Bilag – sektion 2 – retningslinje 22 – led 1

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

- tilskyndelse af arbejdsmarkedets parter til inden for deres eget ansvarsområde at opstille de rette rammer for lønaftalesystemer, som afspejler produktivitets- og arbejdsmarkedsudfordringer på alle relevante niveauer, og hvormed der undgås kønsbestemte lønforskelle

- tilskyndelse af arbejdsmarkedets parter til inden for deres eget ansvarsområde at opstille de rette rammer for lønaftalesystemer, som afspejler produktivitets- og arbejdsmarkedsudfordringer på alle relevante niveauer, hvormed der sikres EU-borgere tilstrækkelig købekraft og hvormed der undgås kønsbestemte lønforskelle og tiltagende uligheder

Ændringsforslag  31

Forslag til beslutning

Bilag – sektion 3 – afsnit 1

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

EU's investeringer i menneskelig kapital skal øges og gøres mere effektive. Der er alt for mange mennesker, der ikke kommer ind på arbejdsmarkedet, fordi de mangler kvalifikationer eller ikke har de rette kompetencer. For at fremme adgangen til beskæftigelse for mænd og kvinder uanset alder, og øge produktivitetsniveauet og kvaliteten i arbejdet har EU brug for større og mere effektive investeringer i menneskelig kapital og livslang læring i overensstemmelse med flexicurity-tilgangen til gavn for enkeltpersoner, virksomheder, økonomien og samfundet.

EU's investeringer i menneskelig kapital skal øges og gøres mere effektive. Der er alt for mange mennesker, der ikke kommer ind på arbejdsmarkedet, fordi de mangler kvalifikationer eller ikke har de rette kompetencer. For at fremme adgangen til beskæftigelse på grundlag af lige muligheder for mænd og kvinder uanset alder, og øge produktivitetsniveauet og kvaliteten i arbejdet og hjælpe arbejdstagerne med at tilpasse sig nye vilkår i forbindelse med hurtige forandringer har EU brug for større og mere effektive investeringer i menneskelig kapital og livslang erhvervsuddannelse via adgang til de forskellige former for livslang læring i overensstemmelse med flexicurity-tilgangen til gavn for enkeltpersoner, virksomheder, økonomien og samfundet.

Ændringsforslag  32

Forslag til beslutning

Bilag – sektion 3 – retningslinje 23

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

Retningslinje 23. At øge og forbedre investeringer i menneskelig kapital gennem

Retningslinje 23. At øge mulighederne for livslang læring og forbedre investeringer i menneskelig kapital gennem

- integrerede uddannelses- og erhvervsuddannelsespolitikker og en indsats for betydelig lettere adgang til erhvervsfaglig grunduddannelse, ungdomsuddannelse og højere uddannelse, herunder lærlingeuddannelse og iværksætteruddannelse

- integrerede uddannelses- og erhvervsuddannelsespolitikker og en indsats for betydelig lettere adgang til erhvervsfaglig grunduddannelse, ungdomsuddannelse og højere uddannelse, herunder lærlingeuddannelse og iværksætteruddannelse

- betydelig reduktion af antallet af elever, der forlader skolen tidligt

- reduktion af antallet af elever, der forlader skolen tidligt i det omfang, det er muligt, for at forhindre, at elever forlader skolen uden nogen kvalifikationer, hvorved der er stor risiko for ledighed

- effektive strategier til livslang læring, der er åbne for alle, i skoler, virksomheder, offentlige myndigheder og husholdninger i henhold til de på europæisk plan indgåede aftaler, herunder passende incitamenter og omkostningsdeling med henblik på at øge deltagelsen i efter- og videreuddannelse gennem hele livet, især for lavtuddannede og ældre arbejdstagere.

- effektive strategier til livslang læring, der er åbne for alle, i skoler, virksomheder, offentlige myndigheder og husholdninger i henhold til de på europæisk plan indgåede aftaler, herunder passende incitamenter og omkostningsdeling med henblik på at øge deltagelsen i efter- og videreuddannelse gennem hele livet, især for lavtuddannede og ældre arbejdstagere.

 

tilvejebringelse af forudsætningerne for en forbedring af kvinders adgang til uddannelse, efteruddannelse og livslang læring, især adgang til erhvervsuddannelse og de nødvendige kvalifikationer for at få en karriere

Se også integreret retningslinje "at øge og forbedre investeringerne i F&U, navnlig fra det private erhvervsliv" (nr. 7).

Se også integreret retningslinje "at øge og forbedre investeringerne i F&U, navnlig fra det private erhvervsliv" (nr. 7).

Ændringsforslag  33

Forslag til beslutning

Bilag – sektion 3 – afsnit. efter retningslinje 23

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

Det er ikke nok at sætte ambitiøse mål og få alle aktører til at øge investeringsniveauet. For at der i praksis kan opnås en balance mellem udbud og efterspørgsel, skal tilbuddene om livslang læring være overkommelige i pris, de skal være tilgængelige og kunne tilpasses ændrede behov. Det er nødvendigt at tilpasse uddannelsessystemerne og øge deres kapacitet, hvis deres arbejdsmarkedsrelevans og deres evne til at reagere på behovene i en videnbaseret økonomi og et videnbaseret samfund samt deres effektivitet og rimelighed skal forbedres. Ikt kan bruges til at forbedre adgangen til læring og i højere grad skræddersy læringen til arbejdstagernes og arbejdsgivernes behov. Det er ligeledes nødvendigt med større mobilitet, både hvad angår arbejde og læring, hvis der skal være bredere adgang til jobmuligheder i hele EU. De tilbageværende hindringer for mobilitet på det europæiske arbejdsmarked skal fjernes, navnlig hindringer, der vedrører anerkendelse og gennemsigtighed af kvalifikationer og kompetencer, bl.a. ved at indføre en europæisk referenceramme for kvalifikationer. Det er vigtigt, at der bliver gjort brug af de vedtagne europæiske instrumenter og referencer for at støtte reformer af de nationale uddannelsessystemer som nævnt i arbejdsprogrammet "Uddannelse og erhvervsuddannelse 2010".

Det er ikke nok at sætte ambitiøse mål og få alle aktører til at øge investeringsniveauet. For at der i praksis kan opnås en balance mellem udbud og efterspørgsel, skal tilbuddene om livslang læring være overkommelige i pris, de skal være tilgængelige og kunne tilpasses ændrede behov. Det er nødvendigt at tilpasse uddannelsessystemerne og øge deres kapacitet, hvis deres arbejdsmarkedsrelevans og deres evne til at reagere på behovene i en videnbaseret økonomi og et videnbaseret samfund, deres effektivitet og deres tilgængelighed og disponibilitet på et rimeligt grundlag skal forbedres. Adgang til almen og faglig uddannelse for mænd og kvinder i alle aldre og behov tilpasset de kompetencer, uddannelser og erhvervsuddannelser, den offentlige og private sektor tilbyder, skal ledsages af et system med livslang erhvervsrådgivning. Ikt kan bruges til at forbedre adgangen til læring og i højere grad skræddersy læringen til arbejdstagernes og arbejdsgivernes behov. Det er ligeledes nødvendigt med større mobilitet, både hvad angår arbejde og læring, hvis der skal være bredere adgang til jobmuligheder i hele EU. De tilbageværende hindringer for mobilitet på det europæiske arbejdsmarked skal fjernes, navnlig hindringer, der vedrører anerkendelse og gennemsigtighed af kvalifikationer og kompetencer, bl.a. ved at indføre en europæisk referenceramme for kvalifikationer. Det er vigtigt, at der bliver gjort brug af de vedtagne europæiske instrumenter og referencer for at støtte reformer af de nationale uddannelsessystemer som nævnt i arbejdsprogrammet "Uddannelse og erhvervsuddannelse 2010".

Ændringsforslag  34

Forslag til beslutning

Bilag – sektion 3 – retningslinje 24 – led 1 a (ny)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

- mulighed for viderebringelse af uddannelsesmæssige teknikker og undervisningsindhold til efterfølgende generationer af lærere

Ændringsforslag  35

Forslag til beslutning

Bilag – sektion 3 – retningslinje 24 – led 3 a (ny)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

- indlæring af fremmedsprog som en del af den indledende samt den livslange uddannelse

Begrundelse

Færdigheder i en række sprog er nødvendigt i EU og i en flerpolet verden for at lette arbejdstageres mobilitet.

Ændringsforslag  36

Forslag til beslutning

Bilag 1 a (nyt)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

BILAG 1a

 

Liste over mål og benchmarks:

 

Følgende mål og benchmarks blev vedtaget i forbindelse med den europæiske beskæftigelsesstrategi:

 

- alle arbejdsløse tilbydes en ny start, inden de har været arbejdsløse i fire måneder, når det drejer sig om unge mennesker, eller i 12 måneder, når der er tale om voksne. Tilbuddet kan være i form af uddannelse, omskoling, praktik, et job eller en anden beskæftigelsesforanstaltning, i givet fald kombineret med fortsat hjælp til jobsøgning

 

- 25 % af alle langtidsledige bør senest i 2010 deltage i en aktiv foranstaltning i form af uddannelse, omskoling, praktik eller en anden beskæftigelsesforanstaltning med henblik på at nå op på gennemsnittet i de tre medlemsstater, der er nået længst

 

- alle ledige job, der tilbydes via medlemsstaternes arbejdsformidling, skal tilbydes og kunne søges af ansøgere fra hele EU for at fremme jobsøgeres mobilitet på det europæiske arbejdsmarked

 

- den effektive gennemsnitlige pensioneringsalder er forhøjet med fem år i EU som helhed senest i 2010 (sammenlignet med 59,9 år i 2001)

 

- senest i 2010 tilbydes der børnepasning for mindst 90 % af alle børn i aldersgruppen fra tre år og op til den skolepligtige alder og for mindst 33 % af alle børn mellem 0-3 år

 

- en gennemsnitlig frafaldsprocent i skolerne i EU på højst 10 %

 

- senest i 2010 bør mindst 85 % af de 22-årige have en uddannelse på gymnasialt niveau eller derover

 

- gennemsnitligt bør mindst 12,5 % af den voksne befolkning i den arbejdsdygtige alder (25-64-årige) i EU deltage i livslang læring.

BEGRUNDELSE

I sin strategiske rapport om den fornyede Lissabon-strategi for vækst og beskæftigelse af 11. december 2007 konkluderer Kommissionen, at Lissabon-strategien for vækst og beskæftigelse fungerer. Den foreslår, at Det Europæiske Råd på forårstopmødet i 2008 bekræfter de nuværende retningslinjer for vækst og beskæftigelse, herunder retningslinjerne for beskæftigelsen, for den næste cyklus 2008-2010 og lægger vægt på at styrke deres gennemførelse i medlemsstaternes nationale reformprogrammer.

Ordføreren er enig i, at den fornyede Lissabon-strategi begynder at give resultater. Ifølge Kommissionens seneste økonomiske prognoser er BNP-væksten i EU steget fra 1,8 % i 2005 og forventes at nå op på 2,9 % i 2007 og 2,4 % i 2008. I 2007 blev der skabt 3,6 millioner nye arbejdspladser i EU, og der forventes skabt 4,5 millioner arbejdspladser i perioden 2008-2009. Beskæftigelsesfrekvensen ligger for øjeblikket på 65 % af det samlede antal personer i den erhvervsaktive alder og forventes at overstige 66 % i 2009, mens arbejdsløshedsprocenten forventes at falde fra 8,9 % i 2005 til 7,3 % i 2007 og 7,1 % i 2008. Som følge af den seneste uro på de finansielle markeder i USA og - i noget mindre grad - i EU må de skønnede vækstrater for EU muligvis nedjusteres en smule. Derfor bør EU øge bestræbelserne på at styrke den såkaldte videntrekant (forskning, uddannelse og innovation), som er central for Lissabon-strategien, for at skabe sin egen vækstdynamik.

Endvidere mener ordføreren, at den fornyede Lissabon-strategi ikke er til gavn for alle europæiske borgere. Det skal især påpeges, at 6 millioner unge i EU i øjeblikket forlader skolen tidligt. Det er 15 % af alle 18-24-årige. I 2006 udgjorde ungdomsarbejdsløsheden 40 % af den samlede arbejdsløshed i EU. Desuden var ledigheden i 2006 næsten dobbelt så høj blandt tredjelandsstatsborgere som blandt EU-borgere. Lavindkomstgrupperne er også hårdt ramt: 78 millioner mennesker - dvs. 16 % af EU's befolkning - er fattige eller risikerer fattigdom. De 14 millioner fattige arbejdstagere i EU viser også, at Lissabon-strategien for vækst og beskæftigelse ikke fungerer, hvad angår social integration.

Desuden har den fornyede Lissabon-strategi nok skabt flere job, men ikke altid bedre job. De seneste tal fra Eurostat viser, at antallet af tidsbegrænsede ansættelser og deltidsansættelser i EU som helhed ikke er faldet, men stadig stiger gradvist. Mens antallet af deltidsbeskæftigede personer steg fra 16,2 % til 18,1 % mellem 2000 og 2006, steg antallet af arbejdstagere med tidsbegrænset ansættelse fra 12,3 % til 14,4 %. Hvad endnu vigtigere er, steg andelen af ufrivillige tidsbegrænsede kontrakter i EU fra 2000 til 2005 også og nåede op på 7,5 % for kvinder og 6,7 % for mænd. I 2005 havde næsten en tredjedel af de kvindelige og mandlige ansatte under 30 år tidsbegrænsede kontrakter, og ca. 40 % af disse arbejdede ufrivilligt i tidsbegrænsede ansættelser. Desuden viser Eurostats skøn, at de offentlige udgifter i forbindelse med foranstaltninger til aktiv arbejdsmarkedspolitik er faldet lidt i løbet af de seneste år: for EU-15 fra 0,701 % af BNP i 2003 til 0,64 % i 2004 og 0,544 % i 2005 og for hele EU fra 0,62 % i 2004 til 0,525 % i 2005. Disse tal viser, at medlemsstaterne ikke i øjeblikket arbejder i retning af en afbalanceret flexicurity-tilgang.

Ordføreren støtter stærkt anmodningen fra mødet i Det Europæiske Råd i foråret 2007 om, at der bør tages bedre hensyn til medlemsstaternes fælles sociale målsætninger i Lissabon-dagsordenen for at sikre EU-borgernes fortsatte støtte til europæisk integration. Det Europæiske Råd understregede også nødvendigheden af at bekæmpe fattigdom og social udstødelse, navnlig børnefattigdom, og af at give alle børn lige muligheder for at styrke den sociale sammenhængskraft. Eftersom den nuværende Lissabon-strategi ikke fungerer, hvad angår social integration, anbefaler ordføreren, at den nuværende Lissabon-strategi for vækst og beskæftigelse omlægges til en strategi baseret på vækst, beskæftigelse og integration. I den forbindelse henviser ordføreren til, at Det Europæiske Råd den 15.-16. juni 2006, som vedtog den fornyede EU-strategi for bæredygtig udvikling, gav tilsagn om at udnytte synergierne mellem Lissabon-strategien for vækst og beskæftigelse og EU-strategien for bæredygtig udvikling. I disse to strategier anerkendes det, at økonomiske, sociale og miljømæssige målsætninger kan styrke hinanden og derfor bør gå hånd i hånd. En af de centrale udfordringer for EU-strategien for bæredygtig udvikling er at skabe et socialt rummeligt samfund, hvorved der fremsættes operationelle målsætninger og mål for at nedbringe antallet af mennesker, der trues af fattigdom og social udstødelse, at øge kvinders, ældre arbejdstageres og migranters arbejdsmarkedsdeltagelse betragteligt og at fremme øget beskæftigelse blandt unge. I overensstemmelse med den nye EU-strategi for bæredygtig udvikling og Rådets konklusioner om Lissabon-dagsordenen i 2007 mener ordføreren, at det er vigtigt at fremme vedtagelsen af fælles sociale standarder på EU-plan samt bedre gennemførelse af de eksisterende, at øge bestræbelserne på at bekæmpe arbejde i fattigdom og at skabe en forbindelse mellem de integrerede retningslinjer og den åbne koordinationsmetode inden for social beskyttelse og social inklusion. Indførelsen af nye forpligtelser i retningslinjerne giver mulighed for at styrke den fornyede Lissabon-strategis sociale dimension.

For at sikre at den fornyede Lissabon-strategi ikke blot skaber flere job, men også bedre job, anbefales det på det kraftigste i denne betænkning, at der indføres en afbalanceret flexicurity-tilgang i selve retningslinjerne for beskæftigelsen. Denne betænkning bygger på Europa-Parlamentets betænkning udarbejdet af Ole Christensen og vedtaget på mødet den 29. november 2007, hvor det foreslås, at Det Europæiske Råd vedtager et mere afbalanceret sæt fælles principper for flexicurity, der baseres på skabelse af kvalitetsjob og styrkelse af værdierne i den europæiske sociale model. Den bygger også på konklusionerne fra Rådet (EPSCO) den 5.-6. december 2006, hvor der blev vedtaget en række fælles principper for flexicurity. I overensstemmelse med arbejdsmarkedets parters henstillinger og Europa-Parlamentets betænkning anerkendte Rådet udtrykkeligt betydningen af en solid, integreret og velafbalanceret tilgang til flexicurity. Ordføreren glæder sig også over, at Rådet (EPSCO) opfordrede Kommissionen til at træffe de nødvendige foranstaltninger til sikring af gunstige betingelser for, at medlemsstaterne kan gennemføre flexicurity-tilgangen på en velafbalanceret måde, og til at igangsætte et offentligt initiativ i nært samarbejde med arbejdsmarkedsparterne i EU med henblik på at fremme ejerskabet til principperne blandt de relevante interessenter på arbejdsmarkedet og øge borgernes bevidsthed om flexicurity, om den logik, der ligger til grund for begrebet, og om dets væsentligste elementer og konsekvenser.

Ordføreren vil understrege, at partnerskaber mellem regeringer på lokalt, regionalt og nationalt plan, nationale parlamenter, arbejdsmarkedets parter og det civile samfund har afgørende betydning for gennemførelsen af retningslinjerne for beskæftigelsen. En større inddragelse af alle berørte parter vil forbedre resultaterne af beskæftigelsesstrategien og øge kvaliteten af den offentlige debat.

Ordføreren er skuffet over, at Lissabon-fællesskabsprogrammet 2008-2010 kun indeholder få konkrete forpligtelser på det sociale område. Derfor opfordrer hun Kommissionen til at vedtage en ambitiøs fornyet social dagsorden i midten af 2008, som bør være en integrativ og vigtig del af Lissabon-strategien. Den fornyede sociale dagsorden bør ikke kun omfatte uddannelse, migration og den demografiske udvikling og bidrage til at gøre noget ved kvalifikationskløften, men bør også indeholde klare tilsagn om at styrke det europæiske sociale regelværk for at forbedre beskæftigelsens kvalitet og bekæmpe social udstødelse, forskelsbehandling og fattigdom.

I lyset af ovenstående konkluderer ordføreren, at de nuværende retningslinjer for beskæftigelsen ikke bør gennemrevideres, men snarere bør ændres på helt bestemte punkter. Selv om ordføreren støtter Kommissionens ændringsforslag til de forklarende bemærkninger i retningslinjerne for beskæftigelsen, opfordrer hun også til, at selve retningslinjerne revideres for at øge synligheden af de tiltrængte ændringer. Rækken af ændringsforslag til retningslinjerne for beskæftigelsen vedrører navnlig styrkelse af Lissabon-strategiens sociale dimension (og synligheden heraf), beskæftigelsens kvalitet i retningslinjerne gennem indførelse af en afbalanceret flexicurity-tilgang og indførelse af en bestemmelse om aktiv integration. Ordføreren glæder sig over, at Kommissionen inddrager mål og benchmarks inden for rammerne af den europæiske beskæftigelsesstrategi i de forklarende bemærkninger. Af hensyn til synlighed anbefaler hun imidlertid, at disse mål og benchmarks også fortsat er vedføjet som bilag til retningslinjerne.

UDTALELSE fra Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling (7.4.2008)

til Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender

om forslag til Rådets beslutning om retningslinjer for medlemsstaternes beskæftigelsespolitikker
(KOM(2007)0803 DEL V – C6‑0031/2008 – 2007/0300(CNS))

Rådgivende ordfører: Claire Gibault

ÆNDRINGSFORSLAG

Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling opfordrer Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende ændringsforslag i sin betænkning:

Ændringsforslag  1

Forslag til beslutning

Betragtning 2

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(2) Gennemgangen af medlemsstaternes nationale reformprogrammer i Kommissionens årlige statusrapport og i udkastet til en fælles beskæftigelsesrapport viser, at medlemsstaterne på følgende prioriterede områder fortsat skal gøre en indsats for:

(2) Gennemgangen af medlemsstaternes nationale reformprogrammer i Kommissionens årlige statusrapport og i udkastet til en fælles beskæftigelsesrapport viser, at medlemsstaterne på følgende prioriterede områder fortsat skal gøre en indsats for at øge beskæftigelsesfrekvensen, navnlig for kvinder og ældre arbejdstagere, for:

- at få flere personer i beskæftigelse og holde dem på arbejdsmarkedet, øge arbejdskraftudbuddet og modernisere de sociale beskyttelsessystemer

- at få flere personer i beskæftigelse og holde dem på arbejdsmarkedet i kvalitetsbeskæftigelse, øge arbejdskraftudbuddet, modernisere de sociale beskyttelsessystemer og vedtage en global strategi for ligestilling og ikke-forskelsbehandling

- at forbedre arbejdstageres og virksomheders omstillingsevne

- at forbedre arbejdstageres og virksomheders omstillingsevne til globaliseringens udfordringer

- at øge investeringerne i menneskelig kapital gennem bedre uddannelse og kompetenceopbygning.

- at øge investeringerne i menneskelig kapital gennem bedre uddannelse og kompetenceopbygning.

Ændringsforslag  2

Forslag til beslutning

Bilag – afsnit 1 – led 1

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

- Fuld beskæftigelse: For at understøtte økonomisk vækst og styrke den sociale samhørighed er det afgørende at opnå fuld beskæftigelse og nedbringe ledigheden og antallet af ikke-erhvervsaktive ved at øge udbud og efterspørgsel efter arbejdskraft gennem indførelse af en integreret strategi baseret på flexicurity. Det kræver politikker, som samtidigt omhandler arbejdsmarkedernes fleksibilitet, arbejdets tilrettelæggelse og forholdet mellem arbejdsgiver og arbejdstager samt beskæftigelsessikkerhed og social sikkerhed.

- Fuld beskæftigelse: For at understøtte økonomisk vækst og styrke den sociale samhørighed er det afgørende at opnå fuld beskæftigelse og nedbringe ledigheden og antallet af ikke-erhvervsaktive ved at øge udbud og efterspørgsel efter arbejdskraft gennem indførelse af en integreret strategi baseret på flexicurity. Det kræver politikker, som samtidigt omhandler arbejdsmarkedernes fleksibilitet, arbejdets tilrettelæggelse og forholdet mellem arbejdsgiver og arbejdstager - navnlig for at forene arbejdsliv og familieliv - samt beskæftigelsessikkerhed og social sikkerhed.

Ændringsforslag  3

Forslag til beslutning

Bilag – afsnit 1 – led 2

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

- Højere kvalitet og produktivitet i arbejdet: En indsats for at øge beskæftigelsesgraden skal ledsages af foranstaltninger, der tager sigte på at gøre arbejdet mere attraktivt, forbedre arbejdspladserne, øge produktiviteten, nedbringe segmenteringen af arbejdsmarkedet og nedsætte antallet af fattige arbejdstagere. Synergier mellem kvalitet på arbejdet, produktivitet og beskæftigelse skal udnyttes fuldt ud.

- Højere kvalitet og produktivitet i arbejdet: En indsats for at øge beskæftigelsesgraden skal ledsages af foranstaltninger, der tager sigte på at gøre arbejdet mere attraktivt, forbedre arbejdspladserne, øge produktiviteten, nedbringe segmenteringen af arbejdsmarkedet, ulighederne mellem mænd og kvinder og nedsætte antallet af fattige arbejdstagere. Synergier mellem kvalitet på arbejdet, produktivitet og beskæftigelse skal udnyttes fuldt ud.

Ændringsforslag  4

Forslag til beslutning

Bilag – afsnit 1 – led 3

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

- Styrket social og territorial samhørighed: Der skal en målrettet indsats til for at fremme social inklusion, bekæmpe fattigdom – navnlig børnefattigdom – forhindre udstødelse fra arbejdsmarkedet og støtte integration af dårligt stillede på arbejdsmarkedet samt mindske regionale forskelle med hensyn til beskæftigelse, ledighed og arbejdsproduktivitet, især i tilbagestående regioner. Det er nødvendigt med en styrket interaktion med den åbne koordinationsmetode med hensyn til social beskyttelse og social inklusion.

- Styrket social og territorial samhørighed: Der skal en målrettet indsats til for at fremme social inklusion, bekæmpe fattigdom – navnlig blandt kvinder, enlige forsørgere og børnerige familier uden ressourcer – forhindre udstødelse fra arbejdsmarkedet og støtte integration af kvinder og dårligt stillede på arbejdsmarkedet samt mindske regionale forskelle med hensyn til beskæftigelse, ledighed og arbejdsproduktivitet, især i tilbagestående regioner. Det er nødvendigt med en styrket interaktion med den åbne koordinationsmetode med hensyn til social beskyttelse og social inklusion.

Ændringsforslag  5

Forslag til beslutning

Afsnit – afsnit 2

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

Fremskridt forudsætter lige muligheder og bekæmpelse af diskrimination. Der bør lægges vægt på kønsmainstreaming og fremme af ligestilling i alle foranstaltninger. Der bør også lægges særlig vægt på markant at nedbringe alle kønsrelaterede forskelle på arbejdsmarkedet i overensstemmelse med den europæiske ligestillingspagt. Dette vil hjælpe medlemsstaterne med at takle den demografiske udfordring. Som led i en ny generationsoverskridende tilgang bør man være særlig opmærksom på situationen for de unge, gennemførelse af den europæiske ungdomspagt og bedre adgang til beskæftigelse i hele arbejdslivet. Der bør lægges særlig vægt på en mærkbar nedbringelse af beskæftigelsesgabet mellem dårligt stillede, herunder handikappede, og befolkningen i almindelighed og mellem tredjelandsstatsborgere og EU-borgere i overensstemmelse med de nationale mål.

Fremskridt forudsætter lige muligheder og bekæmpelse af diskrimination. Der bør lægges vægt på kønsmainstreaming og fremme af ligestilling i alle foranstaltninger. Der bør også lægges særlig vægt på markant at nedbringe alle kønsrelaterede forskelle på arbejdsmarkedet i overensstemmelse med den europæiske ligestillingspagt, hvilket forudsætter en streng overholdelse af EU's direktiver om ligestilling og afskaffelse af uligheder. Dette vil hjælpe medlemsstaterne med at takle den demografiske udfordring. Som led i en ny generationsoverskridende tilgang bør man være særlig opmærksom på situationen for de unge, gennemførelse af den europæiske ungdomspagt og bedre adgang til beskæftigelse i hele arbejdslivet. Der bør lægges særlig vægt på en mærkbar nedbringelse af beskæftigelsesgabet mellem dårligt stillede og befolkningen i almindelighed og mellem tredjelandsstatsborgere og EU-borgere i overensstemmelse med de nationale mål.

Ændringsforslag  6

Forslag til beslutning – ændringsretsakt

Bilag – retningslinje 17- overskrift

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

Retningslinje 17. At gennemføre beskæftigelsespolitikker, der sigter mod fuld beskæftigelse, bedre kvalitet og produktivitet i arbejdet og styrket social og territorial samhørighed.

 

Retningslinje 17. At gennemføre beskæftigelsespolitikker, der sigter mod fuld beskæftigelse, bedre kvalitet, sikkerhed i beskæftigelsen, produktivitet i arbejdet og styrket social og territorial.

Ændringsforslag  7

Forslag til beslutning – ændringsretsakt

Bilag – afsnit 6 – led 1

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

- Få flere personer i beskæftigelse og holde dem på arbejdsmarkedet, øge arbejdsudbuddet og modernisere de sociale beskyttelsessystemer

- Få flere personer i beskæftigelse og holde dem på arbejdsmarkedet, øge udbuddet af fuldtidsstillinger, begrænse uligheden mellem mænd og kvinder og modernisere de sociale beskyttelsessystemer

Ændringsforslag  8

Forslag til beslutning

Bilag – afsnit 6 – led 3

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

- øge investeringerne i menneskelige kapital gennem bedre uddannelser og kompetencer

- øge investeringerne i menneskelig kapital gennem bedre uddannelser og kompetencer og ved fremme af et diversificeret erhvervsvalg for at øge mænds og kvinders beskæftigelsesegnethed i hele arbejdslivet.

Ændringsforslag  9

Forslag til beslutning – ændringsretsakt

Bilag – sektion 1 - overskrift

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

1. Få flere personer i beskæftigelse og holde dem på arbejdsmarkedet, øge arbejdsudbuddet og modernisere de sociale beskyttelsessystemer

1. Få flere personer i beskæftigelse og holde dem på arbejdsmarkedet, navnlig i tidsubegrænsede stillinger, øge arbejdsudbuddet, mindske ulighederne mellem mænd og kvinder og modernisere de sociale beskyttelsessystemer

Ændringsforslag  10

Forslag til beslutning

Bilag – sektion 1 – afsnit 1

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

En øget beskæftigelsesgrad er det mest effektive middel til at generere økonomisk vækst og fremme socialt rummelige økonomier, samtidig med at der sørges for et sikkerhedsnet for dem, der ikke er i stand til at arbejde. At anlægge en livscyklustilgang til arbejde og modernisere de sociale beskyttelsessystemer, så de har tilstrækkelige midler, er finansielt holdbare og kan reagere på ændrede behov i samfundet, er blevet endnu vigtigere på grund af det forventede fald i antallet af personer i den erhvervsaktive alder. Der skal være særlig opmærksomhed om at løse det vedvarende beskæftigelsesgap mellem mænd og kvinder og yderligere fremme beskæftigelsesgraden for ældre arbejdstagere og unge som led i den nye generationsoverskridende tilgang samt fremme aktiv integration af de mest marginaliserede på arbejdsmarkedet. Der skal også gøres en ekstra indsats for at forbedre de unges situation på arbejdsmarkedet og i væsentlig grad nedbringe ungdomsarbejdsløsheden, som i gennemsnit er dobbelt så høj som den samlede ledighed.

En øget beskæftigelsesgrad er det mest effektive middel til at generere økonomisk vækst og fremme socialt rummelige økonomier, samtidig med at der sørges for et sikkerhedsnet for dem, der ikke er i stand til at arbejde. At anlægge en livscyklustilgang til arbejde og modernisere de sociale beskyttelsessystemer, så de har tilstrækkelige midler, er finansielt holdbare og kan reagere på ændrede behov i samfundet, er blevet endnu vigtigere på grund af det forventede fald i antallet af personer i den erhvervsaktive alder. Der skal være særlig opmærksomhed om at løse det vedvarende beskæftigelsesgab mellem mænd og kvinder og yderligere fremme beskæftigelsesgraden for ældre arbejdstagere og unge som led i den nye generationsoverskridende tilgang samt fremme aktiv integration af de mest marginaliserede på arbejdsmarkedet, navnlig dem, der udsættes for flere forskellige former for diskrimination, som kun forværres af de vanskelige geografiske forhold i utilgængelige ø- og bjergområder. Der skal også gøres en ekstra indsats for at forbedre de unges situation på arbejdsmarkedet og i væsentlig grad nedbringe ungdomsarbejdsløsheden, som i gennemsnit er dobbelt så høj som den samlede ledighed

Ændringsforslag  11

Forslag til beslutning

Bilag – sektion 1 – afsnit 2

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

Der må skabes sådanne vilkår, at det bliver lettere at gøre fremskridt i en beskæftigelsessammenhæng, uanset om der er tale om det første job, tilbagevenden til arbejdet efter orlov eller et ønske om at forlænge arbejdslivet. Kvaliteten i arbejdet, herunder løn og andre goder, arbejdsvilkår, adgang til livslang læring og karriereudsigter er af afgørende betydning for en flexicurity-tilgang, ligesom også støtte og incitamenter fra de sociale beskyttelsessystemer. For at fremme en livscyklustilgang til arbejde og gøre det nemmere at forene arbejde og familieliv er det nødvendigt at føre politikker, der sikrer børnepasning. At sikre pasning af mindst 90 % af børn fra 3 år til alderen for obligatorisk skolestart og mindst 33 % af børn under 3 år inden 2010 er nyttige benchmarks. Stigningen i den gennemsnitlige beskæftigelsesgrad for forældre, navnlig eneforsørgere, kræver foranstaltninger, der støtter familierne. Medlemsstaterne bør navnlig tage hensyn til de særlige behov for eneforsørgere og familier med mange børn. For at forlænge arbejdslivet vil den faktiske gennemsnitlige alder for tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet skulle øges med fem år på EU-niveau inden 2010 (sammenlignet med 59,9 i 2001). Medlemsstaterne bør også vedtage foranstaltninger for sundhedsbeskyttelse, forebyggelse og fremme af sund livsstil for at nedbringe sygdomsbyrden, øge arbejdsproduktiviteten og forlænge arbejdslivet.

Der må skabes sådanne vilkår, at det bliver lettere at gøre fremskridt i en beskæftigelsessammenhæng, uanset om der er tale om det første job, tilbagevenden til arbejdet efter orlov eller et ønske om at forlænge arbejdslivet. Kvaliteten i arbejdet, herunder løn og andre goder, arbejdsvilkår, adgang til livslang læring og karriereudsigter er af afgørende betydning for en flexicurity-tilgang, ligesom også støtte og incitamenter fra de sociale beskyttelsessystemer. For at fremme en livscyklustilgang til arbejde og gøre det nemmere at forene arbejde og familieliv er det nødvendigt at føre politikker, der sikrer børnepasning. At sikre pasning af mindst 90 % af børn fra 3 år til alderen for obligatorisk skolestart og mindst 33 % af børn under 3 år inden 2010 er af central betydning. Stigningen i den gennemsnitlige beskæftigelsesgrad for forældre, navnlig eneforsørgere, kræver foranstaltninger, der støtter familierne. Medlemsstaterne bør navnlig tage hensyn til de særlige behov for eneforsørgere, familier med mange børn og familier, der forsørger ældre og handicappede. For at forlænge arbejdslivet vil den faktiske gennemsnitlige alder for tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet skulle øges med fem år på EU-niveau inden 2010 (sammenlignet med 59,9 i 2001). Medlemsstaterne bør også vedtage foranstaltninger for sundhedsbeskyttelse, forebyggelse og fremme af sund livsstil for at nedbringe sygdomsbyrden, øge arbejdsproduktiviteten og forlænge arbejdslivet.

Ændringsforslag  12

Forslag til beslutning

Bilag – retningslinje 18 – led 1

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

- en fornyet indsats for at åbne veje til beskæftigelse for unge mennesker og nedbringe ungdomsarbejdsløsheden som nævnt i den europæiske ungdomspagt

- en fornyet indsats for - under bekæmpelse af kønsdiskrimination - at åbne veje til beskæftigelse for unge mennesker og nedbringe ungdomsarbejdsløsheden som nævnt i den europæiske ungdomspagt

Ændringsforslag  13

Forslag til beslutning – ændringsretsakt

Bilag – retningslinje 18 – led 2

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

- en målrettet indsats for at øge kvinders deltagelse på arbejdsmarkedet og fjerne kønsforskelle, hvad angår beskæftigelse, ledighed og løn

- en målrettet indsats for at øge kvinders deltagelse på arbejdsmarkedet og fjerne kønsforskelle, hvad angår beskæftigelse, ledighed, løn, forfremmelse og erhvervsuddannelse

Ændringsforslag  14

Forslag til beslutning – ændringsretsakt

Bilag – retningslinje 18 – led 3

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

- en bedre balance mellem arbejde og privatliv og tilbud om børnepasning og pleje af andre pårørende til overkommelige priser

- en bedre balance mellem arbejde og privatliv, navnlig ved at støtte enlige forsørgere gennem fremme af en retfærdig fordeling af de familiemæssige forpligtelser, investeringer i den offentlige sektor og udnyttelse heraf og muligheden for at forældre (såvel mænd som kvinder) kan gå på deltid, uden at de forskelsbehandles i forhold til fuldtidsansatte, og tilbud om tilgængelige børnepasningsmuligheder for 90 % af alle børn i den skolepligtige alder i alle medlemsstater inden 2010 og om pleje af andre pårørende til overkommelige priser og af høj kvalitet

Ændringsforslag  15

Forslag til beslutning

Bilag – retningslinje 18 – led 5

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

- moderne sociale beskyttelsessystemer, herunder pensioner og sundhedssystemer, som er socialt afbalancerede, finansielt holdbare, og som kan reagere på ændrede behov og støtte erhvervsdeltagelse og et længere arbejdsliv.

- moderne sociale beskyttelsessystemer, herunder pensioner og sundhedssystemer, som er socialt afbalancerede og finansielt holdbare, og som kan reagere på ændrede behov og støtte erhvervsdeltagelse, økonomisk uafhængighed og et længere arbejdsliv.

Ændringsforslag  16

Forslag til beslutning – ændringsretsakt

Bilag – sektion 1 – afsnit 4

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

Aktive integrationspolitikker kan øge udbuddet af arbejdskraft og styrke samfundets sammenhængskraft og er særdeles egnede til at styrke den sociale og arbejdsmarkedsrelaterede integration af de mest udsatte. Enhver, der bliver arbejdsløs, skal tilbydes en ny start inden for en rimelig tidsfrist. Hvis der er tale om unge mennesker, bør denne frist være kort, f.eks. være nedbragt til højst fire måneder inden 2010; for voksne højst tolv måneder. Politikker, der tager sigte på aktive arbejdsmarkedsforanstaltninger for langtidsledige, bør fortsættes under hensyntagen til benchmark for erhvervsfrekvensen på 25 % i 2010. Aktivering bør tage form af uddannelse, efteruddannelse, praktik, et job eller en anden beskæftigelsesrelevant foranstaltning, eventuelt kombineret med løbende hjælp til jobsøgning. Hvis erhvervsfrekvensen skal øges og social udstødelse bekæmpes, er det vigtigt at lette adgangen til beskæftigelse for jobsøgende, at forebygge ledighed og sørge for, at dem, der bliver ledige, fortsat har nær tilknytning til arbejdsmarkedet og bevarer deres beskæftigelsesegnethed. Dette er også i overensstemmelse med flexicurity-tilgangen. Det kræver, at hindringerne for adgang til arbejdsmarkedet fjernes, ved at der ydes hjælp til effektiv jobsøgning, at det bliver lettere at få adgang til uddannelse og andre aktive arbejdsmarkedsforanstaltninger, at der sikres adgang til grundlæggende tjenester til overkommelige priser, og at alle har et passende minimum af midler til rådighed. Denne tilgang bør samtidig sikre, at det kan betale sig at arbejde for alle, og at fælderne i forbindelse med arbejdsløshed, fattigdom og marginalisering fjernes. Der må udvises særlig opmærksomhed for at få dårligt stillede ind på arbejdsmarkedet, herunder lavtuddannede arbejdstagere, blandt andet ved at udbygge de sociale ydelser og det sociale system og udvikle ny beskæftigelsespotentialer for at dække kollektive behov. At bekæmpe diskrimination, fremme adgangen til beskæftigelse for handicappede og integrere indvandrere og mindretal er af særlig stor betydning.

Aktive integrationspolitikker kan øge udbuddet af arbejdskraft og styrke samfundets sammenhængskraft og er særdeles egnede til at styrke den sociale og arbejdsmarkedsrelaterede integration af de mest udsatte. Enhver, der bliver arbejdsløs, skal tilbydes en ny start inden for en rimelig tidsfrist. Hvis der er tale om unge mennesker, bør denne frist være kort, f.eks. være nedbragt til højst fire måneder inden 2010; for voksne højst tolv måneder. Politikker, der tager sigte på aktive arbejdsmarkedsforanstaltninger for langtidsledige, bør fortsættes under hensyntagen til benchmark for erhvervsfrekvensen på 25 % i 2010. Aktivering bør tage form af uddannelse, efteruddannelse, praktik, et job eller en anden beskæftigelsesrelevant foranstaltning, eventuelt kombineret med løbende hjælp til jobsøgning. Hvis erhvervsfrekvensen skal øges og social udstødelse bekæmpes, er det vigtigt at lette adgangen til beskæftigelse for jobsøgende, at forebygge ledighed og sørge for, at dem, der bliver ledige, fortsat har nær tilknytning til arbejdsmarkedet og bevarer deres beskæftigelsesegnethed. Dette er også i overensstemmelse med flexicurity-tilgangen. Det kræver, at hindringerne for adgang til arbejdsmarkedet fjernes, ved at der ydes hjælp til effektiv jobsøgning, at det bliver lettere at få adgang til uddannelse og andre aktive arbejdsmarkedsforanstaltninger, at der sikres adgang til grundlæggende tjenester til overkommelige priser, og at alle har et passende minimum af midler til rådighed. Denne tilgang bør samtidig sikre, at det kan betale sig at arbejde for alle, og at princippet om "lige løn for lige arbejde" overholdes, og at fælderne i forbindelse med arbejdsløshed, fattigdom og marginalisering fjernes. Der må udvises særlig opmærksomhed for at få dårligt stillede ind på arbejdsmarkedet, herunder lavtuddannede arbejdstagere, blandt andet ved at udbygge de sociale ydelser og det sociale system og udvikle ny beskæftigelsespotentialer for at dække kollektive behov. At bekæmpe diskrimination, fremme adgangen til beskæftigelse for kvinder, handicappede og integrere indvandrere og mindretal er af særlig stor betydning.

Ændringsforslag  17

Forslag til beslutning

Bilag – retningslinje 19 – led 3

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

- udvikling af nye beskæftigelsespotentialer inden for tjenesteydelser til borgere og virksomheder, navnlig på lokalt plan.

- udvikling af nye beskæftigelsespotentialer inden for tjenesteydelser til borgere og virksomheder, navnlig på lokalt og regionalt plan, ved forbedring af den sociale service på disse områder.

 

Ændringsforslag  18

Forslag til beslutning – ændringsretsakt

Bilag – retningslinje 19 a (ny)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

Retningslinje 19a. At sikre en aktiv integration på arbejdsmarkedet gennem positive tiltag, der giver adgang til varige og kvalificerede jobs

Ændringsforslag  19

Forslag til beslutning

Bilag – retningslinje 20 – led 1

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

- modernisering og styrkelse af arbejdsmarkedsinstitutionerne, f.eks. arbejdsformidlingstjenester, for at sikre større åbenhed om beskæftigelses- og uddannelsesmuligheder på nationalt og europæisk niveau

- modernisering og styrkelse af arbejdsmarkedsinstitutionerne, f.eks. arbejdsformidlingstjenester, for at sikre større åbenhed om beskæftigelses- og uddannelsesmuligheder på nationalt og europæisk niveau, mere konkret information om de gældende bestemmelser om ligestilling og lige muligheder for kvinder og mænd samt overholdelse af disse bestemmelser

Ændringsforslag  20

Forslag til beslutning – ændringsretsakt

Bilag – retningslinje 21 – led 2

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

- håndtering af problemerne med sort arbejde

- håndtering af problemerne med sort arbejde gennem foranstaltninger, der gør det uinteressant for lønmodtagere og virksomheder

Ændringsforslag  21

Forslag til beslutning – ændringsretsakt

Bilag – retningslinje 21 – led 3

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

- bedre foregribelse og positiv styring af forandring, herunder økonomisk omstrukturering, især forandringer som følge af åbning af markederne, for at mindske de sociale omkostninger og gøre det lettere at omstille sig

- bedre foregribelse og positiv styring af forandring, herunder økonomisk omstrukturering som følge af globaliseringen for at mindske de sociale følger og gøre det lettere at omstille sig

Ændringsforslag  22

Forslag til beslutning – ændringsretsakt

Bilag – retningslinje 23 – led 1

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

- integrerede uddannelses- og erhvervsuddannelsespolitikker og en indsats for betydelig lettere adgang til erhvervsfaglig grunduddannelse, ungdomsuddannelse og højere uddannelse, herunder lærlingeuddannelse og iværksætteruddannelse

- integrerede uddannelses- og erhvervsuddannelsespolitikker og en indsats for betydelig lettere adgang til erhvervsfaglig grunduddannelse, ungdomsuddannelse og højere uddannelse, herunder lærlingeuddannelse og iværksætteruddannelse, navnlig ved at forbedre de unge kvinders muligheder for erhvervsvalg og sikre, at den offentlige og private sektor fremmer kvinders deltagelse på de områder, hvor de er underrepræsenterede, og at kvindernes viden og kompetencer udnyttes

Ændringsforslag  23

Forslag til beslutning

Bilag – retningslinje 23 – led 3

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

- effektive strategier til livslang læring, der er åbne for alle, i skoler, virksomheder, offentlige myndigheder og husholdninger i henhold til de på europæisk plan indgåede aftaler, herunder passende incitamenter og omkostningsdeling med henblik på at øge deltagelsen i efter- og videreuddannelse gennem hele livet, især for lavtuddannede og ældre arbejdstagere.

effektive strategier til livslang læring, der er åbne for alle, i skoler, virksomheder, offentlige myndigheder og husholdninger i henhold til de på europæisk plan indgåede aftaler, herunder passende incitamenter og omkostningsdeling med henblik på at øge deltagelsen i efter- og videreuddannelse gennem hele livet, især for lavtuddannede arbejdstagere, ældre arbejdstagere og arbejdstagere i alle aldre, der har forladt arbejdsmarkedet midlertidigt for at forene arbejdsliv og familieliv.

PROCEDURE

Titel

Retningslinjer for beskæftigelsespolitikken

Referencer

KOM(2007)0803 – C6-0031/2008 – 2007/0300(CNS)

Korresponderende udvalg

EMPL

Udtalelse fra

       Dato for meddelelse på plenarmødet

FEMM

31.1.2008

 

 

 

Rådgivende ordfører

       Dato for valg

Claire Gibault

5.2.2008

 

 

Behandling i udvalg

28.2.2008

3.4.2008

 

 

Dato for vedtagelse

3.4.2008

 

 

 

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

22

0

3

Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer

Edit Bauer, Ilda Figueiredo, Věra Flasarová, Claire Gibault, Zita Gurmai, Lívia Járóka, Piia-Noora Kauppi, Urszula Krupa, Roselyne Lefrançois, Astrid Lulling, Zita Pleštinská, Anni Podimata, Christa Prets, Teresa Riera Madurell, Anne Van Lancker, Anna Záborská

Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere

Gabriela Creţu, Lidia Joanna Geringer de Oedenberg, Donata Gottardi, Mary Honeyball, Christa Klaß, Marusya Ivanova Lyubcheva, Petya Stavreva, Feleknas Uca

Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere, jf. art. 178, stk. 2

Manolis Mavrommatis

PROCEDURE

Titel

Retningslinjer for beskæftigelsespolitikken

Referencer

KOM(2007)0803 – C6-0031/2008 – 2007/0300(CNS)

Dato for høring af EP

17.1.2008

Korresponderende udvalg

       Dato for meddelelse på plenarmødet

EMPL

31.1.2008

Rådgivende udvalg

       Dato for meddelelse på plenarmødet

ECON

31.1.2008

ITRE

31.1.2008

FEMM

31.1.2008

 

Ingen udtalelse

       Dato for afgørelse

ECON

15.1.2008

ITRE

29.1.2008

 

 

Ordfører

       Dato for valg

Anne Van Lancker

28.2.2007

 

 

Behandling i udvalg

17.12.2007

23.1.2008

2.4.2008

5.5.2008

Dato for vedtagelse

6.5.2008

 

 

 

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

38

5

0

Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer

Jan Andersson, Edit Bauer, Emine Bozkurt, Iles Braghetto, Philip Bushill-Matthews, Alejandro Cercas, Derek Roland Clark, Jean Louis Cottigny, Proinsias De Rossa, Harald Ettl, Richard Falbr, Carlo Fatuzzo, Joel Hasse Ferreira, Roger Helmer, Stephen Hughes, Karin Jöns, Ona Juknevičienė, Jan Jerzy Kułakowski, Jean Lambert, Raymond Langendries, Elizabeth Lynne, Thomas Mann, Jan Tadeusz Masiel, Jiří Maštálka, Maria Matsouka, Elisabeth Morin, Juan Andrés Naranjo Escobar, Csaba Őry, Siiri Oviir, Marie Panayotopoulos-Cassiotou, Jacek Protasiewicz, Bilyana Ilieva Raeva, Elisabeth Schroedter, José Albino Silva Peneda, Jean Spautz, Ewa Tomaszewska, Anne Van Lancker, Gabriele Zimmer

Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere

Gabriela Creţu, Petru Filip, Jamila Madeira, Csaba Sógor, Kyriacos Triantaphyllides

Dato for indgivelse

8.5.2008