BETÆNKNING om unge landbrugeres fremtid inden for rammerne af reformen af den fælles landbrugspolitik
13.5.2008 - (2007/2194(INI))
Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter
Ordfører: Donato Tommaso Veraldi
FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING
om unge landbrugeres fremtid inden for rammerne af reformen af den fælles landbrugspolitik
Europa-Parlamentet,
–[1] der henviser til sin beslutning af 17. januar 2001 om situationen og fremtidsperspektiverne for unge landmænd i Den Europæiske Union,
– der henviser til forordning (EF) nr. 1698/2005 af 20. september 2005 om støtte til udvikling af landdistrikterne fra Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL)[2],
– der henviser til Lissabon-strategien, hvis mål det er at gøre Europa til den mest konkurrencedygtige og dynamiske videnbaserede økonomi i verden inden 2010,
– der henviser til resultaterne af den offentlige høring, der blev afholdt den 26. februar 2008,
– der henviser til forretningsordenens artikel 45,
– der henviser til betænkning fra Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter (A6‑0182/2007),
A. der henviser til de prioriteringer, der fastlagdes i Lissabon- og Göteborg-strategien for så vidt angår den europæiske økonomis konkurrenceevne og bæredygtighed, og til den fundamentale rolle, som unge landbrugere kan spille for strategiens heldige udfald,
B. der henviser til den multifunktionelle europæiske landbrugsmodel og dens evne til at skabe bæredygtig udvikling i landdistrikterne takket være den udbredte tilstedeværelse af landbrugsbedrifter,
C. der henviser til, at den fremadskridende reform af den fælles landbrugspolitik har åbnet for nye muligheder med hensyn til etablering af unge landbrugere og udvikling af deres bedrifter, men at disse muligheder ikke er ligeligt fordelt inden for EU, hvilket vanskeliggør en strategisk fællesskabstilgang,
D. der henviser til, at andelen af landbrugere i Den Europæiske Union på under 35 år ifølge oplysninger fra Eurostat fra 2003 kun udgør 7 % og er faldende, samtidig med at fødevareproduktionen i fremtiden bør vedblive med at stige; beklager i denne forbindelse manglen på fuldstændige og aktuelle oplysninger om antallet af unge landmænd og deres stilling i landbruget i EU,
E. der henviser til, at den kommende revision af den fælles landbrugspolitik ("sundhedstjekket") er en mulighed for at bedre at kanalisere støtte til unge landbrugere, som man ikke bør undlade at gøre brug af,
F. der er overbevist om nødvendigheden af at få etableret unge landbrugere på en ordentlig og økonomisk levedygtig måde, så det bliver muligt at imødekomme kravene til fødevare- og energisikkerhed i EU, vækst og beskæftigelse i alle EU's landområder samt til en bæredygtig og varig forvaltning af landdistrikterne,
G. er overbevist om nødvendigheden af en multifunktionel tilgang og finder det især hensigtsmæssigt at sikre en støtteordning for unge landbrugere,
H. der henviser til, at det er af afgørende betydning for landdistrikterne, at de unge får del i ejendomsretten til landbrugsbedrifterne, fordi landbruget fortsat er grundpillen i den økonomiske virksomhed og samfundsstrukturen i de fleste af disse områder,
I. der henviser til, at det er nødvendigt, at der snarest muligt iværksættes en EU-strategi til fremme af unge landmænds uddannelse og videreuddannelse i virksomhedsledelse,
J. gør opmærksom på de unge landbrugeres dynamiske beslutninger, deres risikovillighed, evne til at søge samdriftsfordele og i forlængelse heraf deres evne til at realisere deres oftest meget nytænkende planer, der ligger ud over normal landbrugspraksis,
K. der henviser til, at selv om de forskellige politikker til støtte for unge landbrugere bidrager til at puste nyt liv i det europæiske landbrug, er generationsskiftet i landbruget fortsat et af de uløste problemer i EU,
L. der konstaterer, at unge landmænd må kæmpe med yderligere problemer i landbrugssektoren som f.eks. høje etableringsomkostninger, store gældsbyrder og mangel på tilgængelige bedrifter og specialuddannelse; desuden skabes der i landbrugspolitikken stadig flere forpligtelser for landbrugerne med hensyn til rammebetingelser, f.eks. når det gælder miljø, dyresundhed, dyrevelfærd, fødevaresikkerhed og landskabspleje,
M. der henviser til behovet for en ung og dynamisk landbrugssektor som et af de væsentlige elementer til at opfylde målsætningerne i Lissabonstrategien,
N. konstaterer, at det på baggrund af den nye forordning om støtte til udvikling af landdistrikterne er muligt at indføre en programmeringsperiode, der løber frem til 31. december 2013,
O. der henviser til, at landdistrikter udgør 92 % af Den Europæiske Unions samlede areal, mens halvdelen af befolkningen nu bor i byområder og den anden halvdel i landdistrikter,
P. der henviser til, at generationsfornyelsen er nødvendig for fremover at bevare et højt kvalitetsniveau for fødevarer, fødevaresikkerhed og selvforsyning i EU,
1. bekræfter, at et af målene for den reformerede fælles landbrugspolitik bør være at sikre et bedre generationsskifte blandt landbrugerne, og at instrumenterne under første og anden søjle - henholdsvis til fremme af et bæredygtigt landbrug og til udvikling af landdistrikterne - i denne forbindelse nøje supplerer hinanden;
2. bekræfter betydningen af at sikre generationsskifter blandt landbrugerne, så det bliver muligt at imødegå de udfordringer i relation til fødevarer, energi, miljø og forvaltning af landområder, som EU's landbrug står overfor nu og i fremtiden; er af den opfattelse, at alle disse udfordringer ikke kan imødegås uden et stærkt EU-landbrug og uden mange EU-landbrugere, hvis samfundets forventninger skal indfries;
3. gør gældende, at EU's optagelse af de nye medlemsstater har styrket Unionens kulturelle mangfoldighed og derved EU's mangfoldighed af produkter, og at det giver god mulighed for at øge det europæiske landbrugs konkurrenceevne ved at fremme EU-produkternes konstante fornyelse og deres kvalitet, og i højere grad understrege producenternes indsats, når det gælder den så vigtige fødevaresikkerhed;
4. er af den opfattelse, at der ved udformning og gennemførelse af støtteforanstaltninger for unge landmænd bør tages særligt hensyn til unge landmænds situation i de nye medlemsstater;
5. opfordrer derfor Kommissionen til at fremlægge forslag til indførelsen af et europæisk kvalitetsmærke, der gør det muligt for forbrugerne nemt at identificere produkter, som er fremstillet i overensstemmelse med EU's strenge miljø-, dyrevelfærds- og fødevaresikkerhedsnormer;
6. bemærker, at spredning i produktion og produkter i en kvalitetsmæssig sammenhæng bør være en målsætning;
7. konstaterer, at den vigtigste forudsætning for en foryngelse af jordejerne i landbruget er adgang til jorden, fordi prisen på jord er så høj;
8. mener, at den fælles landbrugspolitik i fremtiden bør sætte sig som mål at fjerne de hindringer, som de unge i øjeblikket støder på for at få adgang til landbrugserhvervet, og gøre generationsskiftet til en EU-prioritet;
9. kræver desuden en forøgelsen af bestræbelserne på over for offentligheden at forklare den europæiske landbrugsmodel med dennes høje standard på miljø-, dyrevelfærds- og fødevaresikkerhedsområdet;
10. er af den opfattelse, at etableringen af unge, der skaber eller overtager landbrugsvirksomheder, er en af det udvidede EU's store aktiver;
11. konstaterer, at der stadig er vanskeligheder forbundet med de høje etableringsomkostninger, herunder prisen for at købe eller leje landbrugsjord, samt med nødvendigheden af hele tiden at investere i materielle goder og menneskeligt potentiale for at sikre en bedre teknisk og logistisk innovation, at der kræves mere end blot køb af udstyr og maskiner for at sikre en bedre teknisk og logistisk innovation, og at forskning og adgang til forskningsresultater er af afgørende betydning for at nå et sådant højere niveau;
12. opfordrer Kommissionen til at støtte medlemsstaterne ved at oprette en jordbank på basis af arealer, der frigøres som følge af førtidspensionering; mener, at der bør indføres støtte til fælles indkøb af dyrt maskineri og udstyr, som den enkelte landbruger kun bruger i beskedent omfang;
13. opfordrer til en revision af beløbet for etableringsstøtten, som siden sin indførelse har været uændret og ikke længere synes at modsvare landbrugernes behov;
14. understreger, hvor meget jordspørgsmålet betyder for unge landbrugeres etableringsvanskeligheder og opfordrer Kommissionen til nærmere at undersøge den betydelige stigning i jordpriserne, som delvis skyldes pres fra byområderne og spekulation;
15. anbefaler, at der udvikles instrumenter til ved overdragelse af landbrugsjord at give fortrinsret til unge landbrugere, der er ved at etablere sig, frem for til landbrugere, der udvider deres bedrift, især gennem en førtidspensionsordning, en støtte til forskudt jordkøb, en mekanisme for gradvis etablering og leje af en del af jorden;
16. bemærker behovet for at øge effektiviteten af politikker til støtte for unge landbrugeres etablering og vigtigheden af at fastsætte yderligere kriterier til brug ved udarbejdelsen af en prioriteret liste over støtteberettigede, som tager højde for objektive forhold;
17. opfordrer Kommissionen til i sit lovgivningsmæssige forslag om "sundhedstjekket" at stille forslag om, at den støtte til unge landbrugere, der er fastsat i lovgivningen om udvikling af landdistrikter, skal indgå i de obligatoriske foranstaltninger i de planer, der udarbejdes af medlemsstaterne, hvilket desuden bør følges op med en forøgelse af etableringsstøtten;
18. er af den opfattelse, at støtteforanstaltninger for unge landmænd også bør omfatte nye landmænd, da disse kan være en værdifuld kilde til fornyelse for landbruget i EU; påpeger derfor, at der i første række bør ydes støtte til de nye landmænd og ikke til dem, der ophører med landbrugsvirksomhed; understreger, at støtteforanstaltninger i forbindelse med overtagelse af en bedrift ikke må forvride konkurrencen mellem nye landmænd og landmændenes sønner og døtre;
19. bemærker, at det for at undgå, at ugunstigt stillede landbrugsområder lægges øde, og af hensyn til EU's territoriale samhørighed er særdeles vigtigt at begunstige unge landbrugeres etablering i områder med et vedvarende naturligt handicap, som f.eks. øer og bjergområder, hvor omkostningerne i forbindelse med landudvikling, opførelse af bygninger og tilgængelighed er højere, og hvor det ofte er nødvendigt at sprede aktiviteterne for at opnå et rimeligt rentabilitetsniveau;
20. opfordrer Kommissionen til at undersøge effektiviteten og merværdien af de forskellige nationale foranstaltninger og EU-foranstaltninger til fordel for unge landmænd og aflægge beretning herom senest den 1. juli 2009;
21. konstaterer, at en stor del af de unge landmænd betragter investeringsstøtte og rentetilskud som det mest effektive middel til at stimulere deres iværksætterånd og styrke deres konkurrencestilling; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at rette deres opmærksomhed mod forskellige støtteordninger;
22. anmoder Kommissionen om at foretage en undersøgelse af virkningerne af produktionsrettigheder, ret til enkeltbetaling eller ret til etableringsstøtte for unge landbrugere, idet sådanne bestemmelser ofte giver anledning til konflikter mellem generationerne og fører til, at unge etableringsvillige landbrugere får sværere ved at få adgang til disse rettigheder; er af den opfattelse, at det vil være i Kommissionens interesse at drage konsekvenserne heraf for forvaltningen af den fælles landbrugspolitik med det formål at forøge de unges muligheder for at etablere sig som landmænd;
23. bemærker, at det for bedre at kunne tage højde for stigningen i udgifterne til overtagelse af bedrifterne og vanskelighederne forbundet med at etablere sig i sårbare områder vil være hensigtsmæssigt at hæve fællesskabsloftet, der begrænser støtten til 55 000 EUR, og forlænge perioden for regeltilpasning efter etablering fra 3 til 5 år;
24. gør opmærksom på, at landbrug ofte er den sidste økonomiske aktivitet tilstede i landområderne, og at det derfor er nødvendigt at indføre ordninger med etableringsincitamenter for unge landbrugere; udover rentabiliteten af deres bedrifter bør der dog også lægges vægt på at gøre landområderne levedygtige ved at sikre lige adgang til offentlige tjenesteydelser (postvæsen, skoler, kollektiv transport, sundhedstjenester osv.) og opretholde servicen til befolkningen (forretnings- og håndværksvirksomheder, vuggestuer, børnehaver og ældrehjem, sociale boliger og lejeboliger osv.) og steder for socialt samkvem, der kan bryde isolationen (caféer, kulturcentre, sportscentre osv.);
25. understreger, at der bør udvikles værktøjer, der gør det muligt for unge landbrugere at tage fri fra deres bedrifter for at kunne videreuddanne sig, holde ferie, ved barsel osv.;
26. bifalder bestemmelsen om, at tildeling af etableringsstøtte til unge landbrugere - også selv om der måtte være tale om en delvis etablering – gøres betinget af, at der på frivillig basis opstilles en forretningsplan som et middel til med tiden at muliggøre udviklingen af landbrugsaktiviteter og andre aktiviteter, der er knyttet til landdistrikterne på den nye bedrift;
27. anbefaler, at der i forbindelse med etableringsstøtteordningen indføres incitamenter for de jordejere, der udlejer bedrifter til unge landbrugere, og/eller rentetilskud i op til ti år efter etableringen;
28. understreger, hvor vanskelig adgangen til finansiering er for en ung landbruger, der ønsker at etablere sig, og det nyttige i at yde lån med rentegodtgørelse, så unge landbrugere kan realisere deres ønske om at etablere sig og sikre bæredygtigheden ved at undgå en for voldsom gældsætning;
29. konstaterer, at unge landbrugeres høje gældsbyrder og store etableringsomkostninger gør det meget vanskeligt for dem at opbygge en god konkurrencestilling; opfordrer derfor Kommissionen og medlemsstaterne til at finde nye løsninger på disse særlige problemer;
30. er af den opfattelse, at foretagsomheden blandt unge landmænd bør støttes gennem transparente, enklere og mindre byrdefulde bestemmelser og de lavere omkostninger, som dette medfører;
31. mener derfor, at medlemsstaterne og de regionale myndigheder bør undersøge mulighederne for at indføre eller forbedre ordninger, der stiller startkapital til rådighed for nye landbrugere til favorabel rente;
32. beklager, at spekulative og strukturelle forhold samtidig indebærer, at der ikke kan opnås et passende afkast af produktionsfaktorerne (jord, arbejde og kapital), som f.eks. de garantier, der skal stilles for at opnå kredit, de høje renter, juridiske eller skattemæssige hindringer, sociale bidrag samt administrative udgifter, og anser egnede politiske foranstaltninger for nødvendige for at få fjernet uheldige bivirkninger og konkurrencefordrejende misforhold;
33. opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at udvikle nye (skattemæssige) foranstaltninger til at hjælpe unge landbrugere med at klare de store renteudgifter, de står overfor efter anskaffelsen af deres landbrug; opfordrer Kommissionen til at fremlægge specifikke forslag i denne retning inden for rammerne af reformen af den fælles landbrugspolitik;
34. anmoder om, at indførelsen af sådanne foranstaltninger til fordel for unge landbrugere gøres obligatorisk i forbindelse med de aktiviteter, der er fastsat under akse 1 i forordning (EF) nr. 1698/2005 med henblik på at forbedre landbrugssektorens konkurrenceevne;
35. bekræfter sin opfattelse af, at foranstaltningerne til udvikling af landdistrikter bør tage direkte sigte på landbrugerne;
36. er af den opfattelse, at Kommissionen bør undersøge mulighederne for at yde særlig økonomisk støtte til unge landmænd under akse 2 og 3 i politikken for udvikling af landdistrikterne, f.eks. med hensyn til den sociale infrastruktur og forbedring af unges erhvervsfrekvens i landdistrikterne;
37. anmoder, for så vidt angår støtte til etablering af landbrugere, der udøver multifunktionel virksomhed (af landbrugsmæssig og ikke landbrugsmæssig art), om en udvidelse af de aktiviteter, der giver adgang til etableringsstøtte til unge landbrugere, som udelukkende udøver landbrugsvirksomhed, eller som supplerer landbrugsvirksomheden med indtægter fra andre aktiviteter i landdistrikterne;
38. opfordrer medlemsstaterne til at give adgang til støtte for de unge, både mænd og kvinder, der på grund af en prekær situation med hensyn til ejendomsretten har brug for støtte til at tilpasse deres bedrift, enten ved at udøve landbrugsvirksomhed eller ved at supplere landbrugsvirksomheden med andre indtægter, således at de får en gennemsnitlig levestandard, for så vidt angår disponibel indkomst og arbejde;
39. mener, at unge EU-landbrugere skulle være i stand til at konkurrere med hinanden på lige fod inden for EU; efterlyser derfor en forsigtig revision og efterfølgende gennemførelse af den nuværende artikel 69 i Rådets forordning (EF) nr. 1782/2003 med henblik på at forebygge eventuel forvridning af konkurrencen på EU's indre marked;
40. opfordrer til, at alle landbrugs- og landdistriktsudviklingspolitikker bringes fuldt på linje med de mål, som EU har sat sig selv som led i Lissabon-strategien, således at unge landbrugere får mulighed for at operere inden for et dynamisk økonomisk miljø;
41. mener, at der inden for rammerne af sundhedstjekket af den fælles landbrugspolitik er behov for at fremme stabiliseringen og sikringen af landbrugsindtægterne som en afgørende betingelse for generationsskiftet inden for landbruget ved på europæisk plan at indføre innovative værktøjer for risiko- og krisestyring med henblik på at modvirke uforudsete markedsudviklinger og de større prisudsving;
42. mener, at det er af største vigtighed at sørge for en reel forenkling og en større gennemsigtighed i forbindelse med gennemførelsen af instrumenter og foranstaltninger til fordel for unge landbrugere, som udøver landbrugsvirksomhed, også hvis den suppleres med anden ikke landbrugsrelateret virksomhed knyttet til landdistrikterne, som er nødvendig for at sikre bedriftens levedygtighed;
43. bemærker, at det er vigtigt at undgå at forringe situationen for midaldrende landbrugere, der endnu på mellemlang sigt vil være aktive, men som ikke længere anses for at være unge landbrugere, idet disse ligeledes ser sig konfronteret med nye udfordringer;
44. påpeger, at som følge af de store krav til "morgendagens ledere af bedrifterne" bør den ikke-formelle uddannelse og videreuddannelse intensiveres for at sikre en effektiv videnoverførsel fra landbrugsforskningen til landbruget;
45. er af den opfattelse, at der, for så vidt angår overdragelser ved arv, bør indføres en lovgivning, der i højere grad kan sikre, at bedriften bevares, og som har som mål at sikre, at der kan opnås både stordriftsfordele og samdriftsfordele, samtidig med at overdragelser mellem parter, der ikke er i familie med hinanden, gøres lettere med det formål at bevare bedrifter og sætte unge landbrugsuddannede entreprenører i stand til at blive landbrugere;
46. er af den opfattelse, at nationale ordninger for førtidspension kun bør kunne anvendes, hvis den pensionssøgende landbrugers bedrift overtages af en ung landbruger, hvilket de pågældende i så fald bør belønnes for;
47. mener, at planerne for etablering og udvikling af bedrifter desuden bør omfatte specifikke foranstaltninger med hensyn til en lovfæstet anerkendelse af unge landbrugere for at sikre samme sociale rettigheder for mænd og kvinder; mener at det i den forbindelse er af afgørende betydning, at der i landområderne opretholdes så vigtige infrastrukturer som vuggestuer, børnehaver og serviceydelser for mødre;
48. bemærker, at de sociale og kulturelle karakteristika og forskelligheder er de vigtigste elementer i politikken til valorisering af produktionen samt identifikationen med en bestemt egn og særligt fremragende produktionsmetoder, således som det fremgår af omdømmet og successen for landbrugsprodukter med beskyttede geografiske betegnelser eller mærker;
49. gør opmærksom på, at den ernæringsuddannelse, som gives til unge landbrugere, først og fremmest fokuserer på korrekt ernæring, hvilket er til gavn for folkesundheden og mere generelt til gavn for samfundet, og bifalder udtrykkeligt aktiviteter som f.eks. CEJA's Tellus-program eller modelprojekter på tværs af grænserne som "Schüler auf dem Bauernhof" (elever på bondegården);
50. understreger behovet for sagkyndig information om fødevare- og ernæringslære i alle former af uddannelsesarbejdet;
51. finder det nødvendigt at øge opmærksomheden på landbrugserhvervet og de tjenester, det yder samfundet udover selve produktionen, med henblik på at gøre erhvervet tiltrækkende for unge med ikke-landbrugsmæssig familiebaggrund;
52. er af den opfattelse, at værdsættelsen af landbrugserhvervet også øges gennem en bedre formidling af den fælles landbrugspolitiks indhold til den brede befolkning og dermed forbrugerne, navnlig hvad angår kravene til sundhed, miljø og dyrevelfærd, konditioneringen af støtten, multifunktionaliteten, EU-produktionens kvalitet, dens bidrag til bekæmpelsen af klimaændringerne, fødevareuafhængigheden og de fremtidige udfordringer i forbindelse med ernæringen af en verdensbefolkning, som i 2050 forventes at nå op på 9 milliarder;
53. anmoder om, at fællesskabspræferencen styrkes for at sikre de europæiske forbrugere garanti for sundheden og miljøvenligheden af de produkter, de køber, og for at kompensere EU-producenterne, der udsættes for konkurrence fra tredjelande, som ikke overholder samme niveau for sundhedsmæssige, miljømæssige og sociale krav;
54. mener, at de unge landbrugere skal sikres de bedste betingelser for at kunne drage fordel af en større fleksibilitet i efterspørgslen på landbrugsvarer og -tjenesteydelser samt åbningen af nye internationale markeder, med henblik på afslutningen af multilaterale forhandlinger; mener derfor, at det er vigtigt, at Kommissionen inden for WTO forhandler sig frem til en aftale, der giver landbrugssektoren tilstrækkelige muligheder for fortsat at kunne konkurrere med tredjelande og dermed sikrer unge landmænd en fremtid; anser det i denne forbindelse for at være af afgørende betydning, at non-trade concerns medtages heri;
55. mener, at unge EU-landbrugere skulle være i stand til at konkurrere med udenlandske konkurrenter på lige fod; opfordrer derfor Kommissionen til at give prioritet til anerkendelsen af ikke-handelsmæssige forhold som importkriterier inden for både multilaterale og bilaterale forhandlinger om handelsaftaler;
56. bemærker, at den nye generation af landbrugere på baggrund af en mellem- og langsigtet planlægning påtager sig et ansvar for at bekæmpe klimaændringer, og at de fungerer som partnere for miljøet og bidrager aktivt til beskyttelsen af miljøet og til begrænsning af CO2-emissionerne ved at stille alternative, miljøvenlige energiformer til rådighed og navnlig ved at dyrke biomasse og drive biogasanlæg;
57. understreger, at de unge landbrugere står over for en dobbelt udfordring: på den ene side skal de gennemføre foranstaltninger til forbedring af landbrugsmetoderne og gøre dem mere bæredygtige og rentable, og på den anden side skal de gøre det muligt for landbruget at spille en vigtig rolle i forvaltningen af miljøet og herunder yde et afgørende bidrag til bekæmpelsen af klimaændringerne; understreger i denne forbindelse behovet for langsigtede perspektiver i politikker og foranstaltninger til fordel for de unge landbrugere og nødvendigheden af finansiel støtte til disses bestræbelser på at beskytte miljøet;
58. bemærker, at landbrugs- og skovbrugssektoren er de eneste økonomiske aktiviteter, som takket være fotosyntese formår at opfange kuldioxid (CO2), hvilket gør det nødvendigt at opretholde landbrugsaktiviteterne;
59. understreger vigtigheden af, at den anvendte forskning i landbrugssektoren følger reformen af den fælles landbrugspolitik med henblik på at fremme teknologioverførsel og forbedre landbrugernes adgang til forskningsresultaterne og de seneste innovationer inden for produktionsformer og -midler; anser det for nødvendigt, at EU's landbrugere får bedre adgang til forskningsresultater ved, at der oprettes netværk til udvikling af forskningsdata, og ved, at forskningen på nationalt og EU-niveau koordineres;
60. konstaterer, at udveksling mellem videnskaben og dens brugere er en forudsætning for, at forskningsresultaterne kan slå igennem i praksis, og forskningen kan tilgodese behovene i landbrugssektoren;
61. understreger, at det er af økonomisk (produktivitetsstigning) og miljømæssig (ajourføring af kendskabet til "grøn" praksis) betydning for EU i stadig højere grad at støtte livslang læring for landbrugere; støtter navnlig programmerne for unge landbrugeres mobilitet inden for EU (herunder Leonardo da Vince); insisterer især på nødvendigheden af at udvikle instrumenter, der gør det muligt for dem at være væk fra deres bedrifter i den tid, uddannelsen varer;
62. foreslår, at der etableres et program for unge landbrugere, hvor der kan udveksles bedste praksis i landbruget;
63. finder det nødvendigt at indføre et udvekslingsprogram for unge landbrugere, som fremmer udbredelsen af bedste praksis;
64. foreslår at sikre bevarelse, udvikling og udbredelse af produktionspraksisser, som er knyttet til et bestemt territorium eller til de europæiske landbrugeres kulturarv;
65. mener, at debatten omkring bevarelsen af landbrugsjorden er tæt knyttet til problematikken omkring de unges etablering inden for landbruget, og at der bør iværksættes en politik, hvor der ved jordtildelingen gives fortrinsret til unge, som vil etablere sig; opfordrer Kommissionen til at forelægge en rapport om jordproblematikken ved unges overtagelse af landbrugsbedrifter;
66. er af den opfattelse, at etableringen i samfundet bør følges bedre op med indførelsen af særlige foranstaltninger for denne form for etablering, som ikke alene reducerer etableringsomkostningerne for den unge, men ligeledes en tilrettelæggelse af arbejdet, der begunstiger bedrifternes rentabilitet;
67. kræver oprettelsen af et europæisk observatorium for etablering og overtagelse af bedrifter inden for landbruget og landområderne;
68. anbefaler, at procedurerne for etablering og overtagelse gøres mere fleksible ved hjælp af følgende foranstaltninger: gradvis etablering, validering af tidligere indhøstet faglig erfaring hos en ansøger om overtagelse, såfremt denne ikke opfylder kravene til uddannelsesniveau, undtagelse fra aldersbegrænsningen, såfremt ansøgeren fremlægger et projekt for rentabel etablering, især i ugunstigt stillede landbrugsområder osv.;
69. mener, at der bør træffes de nødvendige foranstaltninger til at støtte, følge og rådgive unge landbrugere under etableringsstøtteordningen med henblik på at øge antallet af vellykkede etableringer og samtidig minimere eller undgå situationer, hvor landbrugere må opgive eller endog går fallit;
70. foreslår, at der indføres et europæisk år for dialog mellem by og land;
71. opfordrer Kommissionen til generelt at støtte unge landbrugere, der er villige til at påbegynde landbrugsvirksomhed, gennem en pålidelig politik, en administration, der tager hensyn til forholdene i praksis, og størst mulig støtte til virksomhedsledelse;
72. opfordrer Kommissionen til med jævne mellemrum at forelægge en interimsrapport om unge landbrugeres situation og høre de berørte sammenslutninger af unge landbrugere;
73. understreger nødvendigheden af at støtte op omkring de unge landbrugere i årene umiddelbart efter deres etablering og afsætte midler til en særlig reserve, der skal bruges til at hjælpe dem med at overvinde uforudsete begivenheder under etableringen, som f.eks. alvorlige klimatiske begivenheder, der ødelægger høsten, eller en stærk stigning i omkostningerne;
74. opfordrer Kommissionen til at undersøge forskellige metoder for, hvorledes unge landbrugere over hele EU kan udveksle bedste praksis inden for innovative landbrugsteknik og bedriftsforvaltning;
75. pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen.
BEGRUNDELSE
Indledning
Europa-Parlamentet forventer især, at reformen af den fælles landbrugspolitik vil fremme et europæisk landbrug, som tager udgangspunkt i en multifunktionel model og en styrket konkurrenceevne, navnlig hvad angår unge landbrugere.
Der er på ordførerens initiativ indledt en drøftelse, som har til formål at belyse de udfordringer, som unge landbrugere står over for. Parlamentet har i den forbindelse afholdt en offentlig høring med henblik på at klarlægge, hvilke problemstillinger den nye reviderede landbrugspolitik medfører for de unge landbrugere, og hvilke muligheder den kan tilbyde dem.
Formålet med denne betænkning
Det er nødvendigt at gøre de involverede parter bevidste om vigtigheden af at give førsteprioritet til initiativer til fordel for unge landbrugere for både at løse strukturelle og normative problemer. De resultater, der er opnået inden for rammerne af den eksisterende lovgivning på både fællesskabsplan og nationalt plan, viser nødvendigheden af at iværksætte initiativer til fordel for nye bedrifter og unge landbrugere. Det overordnede mål er en konkret favorisering af unges adgang til landbrugsfødevaresektoren samt gennemførelse af et generationsskifte, som kan sikre sektoren en større dynamik.
Den nuværende situation
Det europæiske landbrug skal aktuelt varetage mange forskellige opgaver: fremstille kvalitetsfødevarer, garantere fødevaresikkerheden, beskytte miljøet (jord og vand), vedligeholde landskabet, bevare og udbrede lokale kulturelle traditioner. Det er baggrunden for, at aktører, forskere og beslutningstagere inden for sektoren ikke blot har haft fokus på spørgsmål vedrørende de forskellige dele af fødevareindustriens effektivitet og konkurrenceevne, men også på landbrugets mange funktioner og den afgørende rolle, som primærsektoren spiller for en fuldt ud bæredygtig udvikling af landdistrikterne. De nye bedrifter står i denne henseende over for udfordringer forbundet med en større åbning af markedet på internationalt plan og skal tage ansvar for bekæmpelsen af klimaændringer, hvis konsekvenser for miljøet bliver stadig tydeligere.
På grund af landdistrikternes strukturelle dynamik har primærsektoren imidlertid problemer med at varetage disse opgaver. Man har også igennem flere år kunnet konstatere en stigende afvandring fra landbruget i EU, især i de områder, hvor betingelserne er hårdest, sideløbende med en fortsat aldring af landbefolkningen. Over halvdelen af de europæiske bedrifter drives således af landbrugere over 55 år, hvoraf en fjerdedel er over 65 år. Denne situation er især kritisk i de sydlige EU-lande. Kun 7,6 % af EU's bedrifter drives af landbrugere under 35 år. I Østrig og Tyskland udgør de unge landbrugere kun 17 % af de samlede landbrugere, i Finland og Belgien udgør de lidt over 14 %, mens tallet for Frankrig og Irland ligger på omkring 12 %. Den laveste andel af unge landbrugere findes i Middelhavslandene, navnlig Portugal (3,7 %) og Italien (5,2 %).
Det forekommer derfor nødvendigt med politikker, der først og fremmest fremmer etableringen af unge landbrugere i et multifunktionelt landbrug. Unge landbrugere driver generelt deres bedrifter på en mere rentabel måde, da de er mere åbne over for at tænke i nye baner og drive landbrug i respekt for økosystemerne samt er mere åbne over for markedsefterspørgslen.
EU's interesse for de unge landbrugere vedrører generelt fremme af små og mellemstore virksomheder og mere specifikt inden for landbrugssektoren anerkendelse af landbruges multifunktionelle rolle. Etableringen og fastholdelsen af unge i EU's landbrugssektor kan fremmes enten ved hjælp af såkaldt tværgående støtteinstrumenter (dvs. instrumenter, som omfatter alle landbrugere, f.eks. støtte til investeringer i bedrifterne) eller ved hjælp af specifikke bestemmelser, som udelukkende retter sig mod berettigede modtagere under 40 år.
Fællesskabsinstrumenterne, som specifikt er rettet mod unge landbrugere, er opdelt i to kategorier:
1) støtteforanstaltninger samfinansieret af ELFUL,
2) foranstaltninger fastsat i EU's programmer for uddannelse eller forskning eller i andre EU-interventioner, som også vedrører unge landbrugere, såsom politikker vedrørende førtidspensionering.
Den første kategori af foranstaltninger er mere direkte forbundet med landbruget, men forudsætter ikke særlige bestemmelser for unge landbrugere og gør det især ikke obligatorisk at anvende disse foranstaltninger over for unge landbrugere.
I artikel 20 i forordning (EF) nr. 1698/2005 fastsættes støtte til etablering af unge landbrugere som driftsledere. Forretningsplanen (planlagte investeringer og aktiviteter) har i denne sammenhæng stor betydning, da den ved hjælp af specifikke indikatorer kan påvise, hvorvidt de aktiviteter, der skal finansieres, er realiserbare og rentable.
Etableringsstøtten kan ydes i form af:
- en enkelt præmie på maksimalt 25.000 euro,
- et rentetilskud for lån, der optages til dækning af etableringsomkostningerne (disse tilskud svarende til den kapitaliserede værdi må ikke overstige beløbet for den enkelte præmie).
Hvad angår støtte til erhvervsuddannelse og information, fastsættes der i samme artikel 20 i ovennævnte forordning fremme af initiativer til formidling af videnskabelig viden og innovativ praksis, hvilket især har til formål at ruste landbrugerne til en forbedring af landbrugsproduktionens kvalitet og til indførelse af produktionsmetoder, der i højere grad er forenelige med landskabsbevarelse og -forbedring, og som i større grad opfylder forbrugernes krav, samt give landbrugerne den fornødne uddannelse til at drive økonomisk rentable bedrifter.
Ifølge bestemmelserne i nævnte artikel 20 kan støtte til førtidspensionering omfatte:
- En maksimumstøtte på 180.000 euro til landbrugere, der beslutter at ophøre med at drive landbrug for at overdrage bedriften til andre landbrugere.
- En maksimumstøtte på 40.000 euro til arbejdstagere i landbruget, der efter overdragelse af bedriften beslutter at ophøre endeligt med at arbejde inden for landbruget.
Disse beløb kan udbetales over en periode på højst 15 år.
Problemstillinger og muligheder
På baggrund af ovennævnte analyser kan det konkluderes, at kritikpunkterne først og fremmest vedrører problemerne i forbindelse med de høje etableringsomkostninger for unge landbrugere. De har især problemer med at opnå kredit og har vanskeligt ved at stille de garantier, de finansielle institutioner kræver, ikke mindst med at stille kaution. Disse vanskeligheder forværres af den store forskel på de betingelser, kreditsystemerne i de forskellige medlemsstater tilbyder landbrugerne. Unge landbrugeres høje gældsniveau undergraver derfor i mange tilfælde tildelingen af etableringsstøtte og mindsker endvidere de forventede virkninger af bestemmelserne om statsstøtte, som mange medlemsstater anvender.
Hvad angår problemet med tildeling af etableringsstøtten og den eventuelle opsplittende effekt på produktionsenheden i forbindelse med et arveskifte, er der mulighed for at opnå samdriftsfordele i stedet for stordriftsfordele. Dette er tilfældet for bedrifter, hvis økonomiske størrelser ikke nødvendigvis påvirker indkomsten, og som ofte byder på en rigdom af mangfoldighed og særegne karakteristika. På baggrund af de nye retningslinjer for den fælles landbrugspolitik skal sådanne fordele fremmes, og kvalitetsfaktorerne i det europæiske landbrug fremhæves. Det vil i den forbindelse være muligt at fastsætte forskellige incitamenter for at fremme drift af landbrugsbedrifter under forskellige selskabsformer, herunder:
- interessentskab,
- kommanditselskab,
- kommanditaktieselskab,
- aktieselskab,
- anpartsselskab,
- andelsselskab (navnlig mindre selskaber med fem eller otte selskabsdeltagere) osv. Endvidere fører overdragelsen af et gode ved arv i langt de fleste tilfælde ikke til opsplitning af produktionsenheden.
I den henseende ser det i forbindelse med udarbejdelsen af programmerne for udvikling af landdistrikter ud til, at incitamenter til etablering bør være obligatorisk for derved konkret at give førsteprioritet til initiativer til fordel for bedrifter drevet af unge landbrugere. Hvad angår kvindelige landbrugere, bør uddannelse og lederudvikling af kvinder og erhvervsuddannelser for kvindelige landbrugere først og fremmest fokusere på nye bedrifter, der hovedsageligt drives af kvinder under følgende former:
- en bedrift, der drives individuelt eller i selskab, og hvor kvinder udgør mindst 60 % af ledelsen,
- et personselskab eller kooperativ bestående af kvinder,
- et kapitalselskab, hvor mindst to tredjedele af andelene tilhører kvinder.
Med hensyn til muligheden for at fremme landbrugets og især de nye bedrifters produktioner og tjenesteydelser, er det tydeligt, at kvalitetspolitikkerne kan fungere som katalysator for udbredelsen af særlige egnsprodukter på de gamle markeder og for dannelsen af nye markeder. En tættere forbindelse og større identifikation mellem landbrugsprodukterne og den egn, hvor de er produceret, vil kunne tilføre produkterne en ny merværdi, som vil styrke de unge europæiske landbrugere kulturelt og dyrkningsmæssigt. Det er dog nødvendigt, at dette anerkendes som en fordel for hele samfundet, som det er værd at investere i. Unge landbrugere, som markerer sig ved en større dynamik og evne til nytænkning, vil kunne forbedre deres konkurrenceevne, forudsat de får førsteprioritet til programmerne for markedsføring og formidling. Herunder bør navnlig internationale markedsføringsprogrammer, som omfatter flere produkter, og som især har deltagelse af nye virksomheder, få tildelt en større fællesskabsstøtte ved at forhøje denne støtte fra 50 til 60 %, sådan som det aktuelt er planlagt i forbindelse med gartnerier. På det indre marked kunne informationsaktiviteterne i forbindelse med landbrugsprodukter og landbrugsfødevarer målrettes unge i skolealderen og udover de almindelige parametre, som fødevaresikkerhed eller miljøvenlige produktionsmetoder, også fremhæve traditionerne og de ernærings- og helbredsmæssige fordele ved et bestemt produkt. Man vil på denne måde opnå to resultater på én gang: fremme af forbruget af sunde produkter og af en afbalanceret livsstil.
Hvad angår de multilaterale forhandlinger, bør de unge landbrugere i lyset af en større åbning af markederne over for tredjelande have adgang til informationer og evalueringsinstrumenter for at kunne vurdere markedstendenserne. Et middel til at nå dette mål kunne f.eks. være observatorier for unge virksomheder.
Med hensyn til spørgsmålet om ernæringsuddannelse (ikke en sundhedsuddannelse), er det tydeligt, at den enkelte landbrugeres kundskaber og viden om f.eks. produktionsteknikker, varernes kvalitative og organoleptiske egenskaber, landskabet og den specifikke kultur omkring en bedrift, udgør en kapital, som kan udnyttes og udbredes. Målet er at fremme de særlige egenskaber ved et bestemt landbrugsprodukt for at fremme en korrekt ernærings- og miljøuddannelse, som hviler på et unikt koncept: den nærende kultur. I den forbindelse repræsenterer det europæiske landbrug en unik model, hvis udbredelse bør overlades til de unge landbrugere.
Landbrugs- og skovsektoren bidrager til at opfange indholdet af kuldioxid i jorden via fotosyntese og sikrer, at kuldioxiden forbliver mellem biosfæren og geosfæren. De unge landbrugere er pr. definition ansvarlige for det europæiske landbrugs fremtid og må derfor tage kampen op mod de udfordringer, som klimaændringerne medfører. Anerkendelsen af landbrugssektorens potentiale til at beskytte miljøet skal ved hjælp af de nødvendige midler omsættes i konkrete aktioner til bevarelse og udvidelse af landbrugsarealerne.
Den anvendte forsknings støtte til landbrugssektoren bør altid først og fremmest have fokus på de vekslende krav og tage højde for landbrugsaktiviteternes tværsektorielle karakter.
RESULTAT AF DEN ENDELIGE AFSTEMNING I UDVALGET
|
Dato for vedtagelse |
6.5.2008 |
|
|
|
||
|
Resultat af den endelige afstemning |
+: –: 0: |
33 0 0 |
||||
|
Til stede ved den endelige afstemning – medlemmer |
Vincenzo Aita, Peter Baco, Bernadette Bourzai, Luis Manuel Capoulas Santos, Giuseppe Castiglione, Giovanna Corda, Joseph Daul, Albert Deß, Carmen Fraga Estévez, Ioannis Gklavakis, Lutz Goepel, Friedrich-Wilhelm Graefe zu Baringdorf, Lily Jacobs, Elisabeth Jeggle, Heinz Kindermann, Véronique Mathieu, Rosa Miguélez Ramos, James Nicholson, Neil Parish, María Isabel Salinas García, Agnes Schierhuber, Willem Schuth, Czesław Adam Siekierski, Donato Tommaso Veraldi, Janusz Wojciechowski, Andrzej Tomasz Zapałowski |
|||||
|
Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere |
Liam Aylward, Esther De Lange, Ilda Figueiredo, Gábor Harangozó, Wiesław Stefan Kuc, Astrid Lulling, Kyösti Virrankoski |
|||||
|
Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere, jf. art. 178, stk. 2 |
- |
|||||