BETÆNKNING om effektive import- og eksportregler og -procedurer til fordel for handelspolitikken
14.5.2008 - (2007/2256(INI))
Udvalget om International Handel
Ordfører: Jean-Pierre Audy
FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING
om effektive import- og eksportregler og -procedurer til fordel for handelspolitikken
Europa-Parlamentet,
– der henviser til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 23-31, 95, 133 og 135,
– der henviser til Lissabontraktaten af 13. december 2007[1], som er under ratificering i medlemsstaterne,
– der henviser til konventionen om oprettelse af Toldsamarbejdsrådet, som blev undertegnet i Bruxelles den 15. december 1950 og trådte i kraft den 4. november 1952,
– der henviser til den almindelige overenskomst om told og udenrigshandel (GATT) fra 1994, særlig artikel V, VIII og X,
– der henviser til Verdenshandelsorganisationens (WTO's) ministererklæring, som blev vedtaget i Singapore den 13. december 1996, særlig punkt 21,
– der henviser til WTO's ministererklæring, som blev vedtaget i Doha den 14. november 2001, særlig punkt 27,
– der henviser til afgørelse truffet af WTO's Almindelige Råd den 1. august 2004, særlig bilag D om bestemmelserne om forhandlinger om handelslettelse,
– der henviser til WTO's ministererklæring, som blev vedtaget i Hongkong den 18. december 2005, særlig punkt 33 og bilag E,
– der henviser til beretningerne fra WTO's panel og tvistbilæggelsesorgan i sag (WT/DS315) EF - udvalgte toldspørgsmål,
– der henviser til Rådets forordning (EØF) nr. 2913/92 af 12. oktober 1992 om indførelse af en EF-toldkodeks[2],
– der henviser til forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) om EF-toldkodeksen (moderniseret toldkodeks) (KOM(2005)0608),
– der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets beslutning nr. 70/2008/EF af 15. januar 2008 om papirløse rammer for told og handel[3],
– der henviser til forslag til Europa-Parlamentets og Rådets beslutning om fastlæggelse af et handlingsprogram for toldvæsenet i Fællesskabet (Told 2013) (KOM(2006)0201),
– der henviser til Kommissionens meddelelse af 16. marts 2005 om oprindelsesreglerne i præferencehandelsordninger - Fremtidige retningslinjer (KOM(2005)0100),
– der henviser til Kommissionens meddelelse af 1. april 2008 om udviklingsstrategi for toldunionen (KOM(2008)0169),
– der henviser til forslag til Kommissionens forordning om oprindelsesreglerne i forbindelse med den generelle toldpræferenceordning (2046/2007), som for øjeblikket behandles i Toldkodeksudvalget,
– der henviser til den internationale konvention om forenkling og harmonisering af regler om toldbehandling (den reviderede Kyotokonvention) som ændret,
– der henviser til forslag til Rådets afgørelse om De Europæiske Fællesskabers tiltrædelse til Verdenstoldorganisationen og midlertidig udøvelse af de samme rettigheder og forpligtelser som organisationens medlemmer (KOM(2007)0252),
– der henviser til den endelige beretning af 15. juni 2007 fra Kommissionens Generaldirektorat for Beskatning og Toldunionen om toldvæsenets fremtidige rolle,
– der henviser til dokumenterne fra den høring, der blev afholdt den 19. december 2007 i Parlamentets Udvalg om International Handel om emnet "Effektive import- og eksportregler og -procedurer til fordel for handelspolitikken",
– der henviser til forretningsordenens artikel 45,
– der henviser til betænkning fra Udvalget om International Handel (A6‑0184/2008),
A. der henviser til, at Toldunionen er et af de historiske instrumenter, som det europæiske kontinents økonomiske og politiske integration er baseret på,
B. der henviser til, at begreberne toldunion og fælles handelspolitik er sammenfaldende,
C. der henviser til, at EU's import- og eksportregler og -procedurer fortsat er afgørende for, at det indre marked kan fungere tilfredsstillende,
D. der henviser til, at den fælles handelspolitik i årenes løb har gennemgået en betydelig udvikling, der har krævet og fortsat kræver en vedvarende tilpasning af import- og eksportregler og -procedurer,
E. der henviser til, at den fælles handelspolitik kun kan virke, hvis den baseres på effektive regler og procedurer for import og eksport af varer;
F. der henviser til, at en forenkling og modernisering af import- og eksportreglerne og ‑procedurerne i EU og på internationalt plan har stor strategisk betydning for konkurrencedygtighed på det handelsmæssige område,
G. der henviser til, at det er særligt vanskeligt for små og mellemstore virksomheder (SMV) at opnå tilstrækkeligt kendskab til de gældende toldregler og -procedurer, hvilket ofte er årsag til, at disse virksomheder har sværere ved at få adgang til den internationale handel og udnytte de fordele, der er forbundet med globaliseringen,
H. der henviser til, at en korrekt fastlæggelse af de importerede varers toldklassificering, oprindelse og værdi er en forudsætning for, at den fælles toldtarif, toldpræferencerne, foranstaltningerne til forebyggelse af dumping og statsstøtte og en hel række andre handelspolitiske foranstaltninger kan fungere korrekt,
I. der henviser til, at uforholdsmæssigt omstændelige eller langsommelige toldregler og -procedurer er en hindring for den internationale handel med varer, og at de økonomiske aktører, navnlig SMV'er klassificerer dem blandt de væsentligste ikketoldmæssige barrierer for handelen;
J. der henviser til, at toldvæsenets rolle ikke længere i så vid udtrækning består i at opkræve afgifter, idet denne i øvrigt meget vigtige opgave er blevet reduceret betydeligt de sidste 20 år, men snarere at håndhæve ikketoldmæssige foranstaltninger, især vedrørende sikkerhed og sikring, bekæmpelse af varemærkeforfalskning, hvidvaskning af penge og narkotikahandel såvel som sundhed, miljø og forbrugerbeskyttelse, samt at opkræve moms og punktafgifter ved import eller ophæve sådanne afgifter ved eksport samt naturligvis at sikre respekten for Unionens handelspolitikker;
K. der henviser til den indsats, der er blevet ydet siden august 2004 inden for rammerne af WTO og Doha-runden med henblik på at forhandle en bindende multilateral aftale om handelslettelse på plads, og til, at mange udviklingslande har vanskeligt ved at finansiere de grænseforanstaltninger, der er blevet forslået under disse forhandlinger,
L. der henviser til, at det er særligt vanskeligt for udviklingslandene at indføre effektive toldordninger, navnlig at sikre infrastrukturer og udstyr såvel som personalets uddannelse og integritet,
M. der henviser til, at hovedmålet om lettelse af handlen bør forliges med det ikke mindre grundlæggende mål om effektiv kontrol,
N. der henviser til, at bekymringerne omkring sikkerheden for personer og varer spiller en større og større rolle i forbindelse med fastlæggelsen og anvendelsen af toldreglerne og ‑procedurerne, især hos nogle af Unionens vigtige handelspartnere;
O. der henviser til, at de europæiske forbrugerbeskyttelsesstandarder vedrørende bl.a. sundhed og sikkerhed bør finde anvendelse på alle produkter, der bringes i fri omsætning på EU's indre marked, uanset deres oprindelse,
P. der henviser til, at effektiviteten og hastigheden er forbedret betydeligt pga. øget anvendelse af it og andre moderne teknologier ved behandling af toldtransaktioner og varekontrol,
Q. der henviser til, hvor vigtigt det er at tage hensyn til kravene om interoperabilitet ved anvendelse af denne form for udstyr, samt de udgifter, anvendelsen heraf afstedkommer for de berørte myndigheder og de økonomiske aktører,
R. der henviser til, at det i traktaten om Den Europæiske Union blandt de nye grundlæggende mål i artikel 3, stk.5, (svarende til den nuværende artikel 2, stk. 5, som ændret ved artikel 1, nr. 4, i Lissabontraktaten) fastsættes, at Unionen i forbindelserne med den øvrige verden bidrager til beskyttelsen af sine borgere, og at det desuden i nævnte traktats artikel 3, stk. 2, (svarende til den nuværende artikel 2, stk. 2, ligeledes ændret ved artikel 1, nr. 4, i Lissabontraktaten) hedder, at Unionen giver borgerne et område med frihed, sikkerhed og retfærdighed uden indre grænser, hvor der er fri bevægelighed for personer, kombineret med passende foranstaltninger vedrørende kontrol ved de ydre grænser,
S. der henviser til, at Unionens toldregler og -procedurer ganske vist fastsættes og vedtages på fællesskabsniveau, men at deres egentlige gennemførelse afhænger af de nationale administrationers foranstaltninger i medlemsstaterne;
T. der henviser til, at Verdenstoldorganisationen spiller en vigtig rolle for fremme af handlen gennem det internationale toldsamarbejde,
Betydningen af reglerne og procedurerne for import og eksport
1. understreger, at det er vigtigt at råde over effektive import- og eksportregler og -procedurer i forbindelse med gennemførelsen af de handelspolitiske foranstaltninger;
2. minder om, at effektiviteten af alle handelspolitiske foranstaltninger i vid udstrækning afhænger af Unionens evne til at sikre en korrekt gennemførelse heraf; at det samme bl.a. gælder handelsbeskyttelsesforanstaltninger og toldpræferencer af enhver art, som Unionen tildeler sine forskellige partnere; mener, at en toldmæssigt uigennemførlig eller vanskeligt gennemførlig foranstaltning er en handelsmæssigt virkningsløs foranstaltning, som kan medføre alvorlige konkurrenceforvridninger og et utal af dermed forbundne økonomiske, sociale og/eller miljømæssige problemer;
3. beklager, at visse handelspolitiske initiativers "toldmæssige gennemførlighed" ikke altid vurderes og medregnes korrekt; minder eksempelvis om problemerne i 2005 i forbindelse med gennemførelsen af aftalememorandummet med Kina om import af tekstilvarer;
4. understreger vigtigheden af et bedre samarbejde mellem Kommissionens tjenestegrene, der har ansvaret for handels- og toldpolitik, bl.a. gennem en mere systematisk integration af disse i handelsaftaleforhandlingsgrupperne;
5. opfordrer Kommissionen til især at være opmærksom på SMV'ernes problemer ved bl.a. at lette tilpasningen af deres it-systemer til dem, toldvæsenet anvender, gøre den så billig som mulig og forenkle betingelserne for anerkendelse som økonomisk operatør;
6. glæder sig over, at Det Europæiske Fællesskab blev optaget som fuldgyldigt medlem af WTO den 1. juli 2007, eftersom denne optagelsen bekræfter EF's internationale kompetence på det toldpolitiske område og kun kan styrke den interne samhørighed; anmoder Kommissionen om at støtte denne organisation;
Tarifering, værdi, oprindelse og økonomiske ordninger
7. minder om, at reglerne om varernes tarifering, værdi og præference- eller ikkepræferenceoprindelse er særdeles vigtige;
8. anmoder Kommissionen om til stadighed at arbejde for at forbedre disse regler, både på fællesskabsniveau og inden for de multilaterale rammer af WTO og Verdenstoldorganisationen for at sikre større gennemsigtighed, forudsigelighed, forenkling og effektivitet;
9. beklager den vedvarende blokering af den harmonisering af reglerne om ikkepræferenceoprindelse på multinationalt plan, der blev indledt i 1995 med udgangspunkt i den aftale om oprindelsesregler (ARO), der blev indgået i forbindelse med Uruguay-runden; mener, at en sådan harmonisering bl.a. ville sikre en mere effektiv og mere retfærdig anvendelse af handelsbeskyttelsesforanstaltningerne rundt omkring i verden og skabe en bedre ramme om oprindelsesmærkningen; opfordrer Kommissionen til at gøre alt, hvad der er muligt, for at disse forhandlinger genoptages og fører til en aftale med udgangspunkt i principperne i ARO;
10. bemærker Kommissionens indsats for at modernisere og forenkle præferenceoprindelsesreglerne;
11. beklager, at man ikke har sikret Parlamentet mulighed for at udøve sin beføjelse til forudgående kontrol, jf. komitologiprocedurerne, og indledt et snævrere samarbejde med Parlamentet om forslaget til forordning om en reform af oprindelsesreglerne i forbindelse med den generelle toldpræferenceordning, der for øjeblikket behandles af medlemsstaterne i Toldkodeksudvalget, på trods af reformens vigtighed og høje politiske følsomhed; bemærker dog, at der er planer om, at Kommissionen skal forelægge en redegørelse om emnet for Parlamentets kompetente udvalg;
12. konstaterer, at flere af Fællesskabets erhvervssektorer, herunder tekstil- og beklædningsindustrien og landbrugs- og fødevareindustrien, har fremsat skarpe protester mod en ensrettet anvendelse af merværdikriteriet; anmoder Kommissionen og medlemsstaterne om i videst muligt omfang at tage højde for denne berettigede kritik;
13. erindrer dog om, at det er vigtigt generelt omhyggeligt at sikre sig, at de præferencer, modtagerlandene tilkendes i medfør af disse ordninger inden for visse følsomme sektorer, ikke alt for let kan udnyttes af meget konkurrencedygtige tredjelande;
14. beklager, at fællesskabsordningerne for toldoplag og aktiv og passiv forædling stadig anvendes meget lidt af de europæiske virksomheder, fordi de er for komplicerede; opfordrer Kommissionen til at overveje at forenkle de økonomiske ordninger, indføre mere fleksible procedurer og afskaffe papirdokumenter;
Handelslettelse
15. tillægger de forhandlinger om handelslettelse, der har været i gang i WTO siden august 2004, afgørende betydning; minder om de store fordele, der forventes at være forbundet med en ambitiøs aftale på området med hensyn til at lette transaktionsomkostningerne, forbedre udviklingslandenes konkurrenceevne og internationale tiltrækningskraft samt fremme handelen;
16. anerkender risikoen for, at resultatet af forhandlingerne om handelslettelse kan komme til at pålægge udviklingslandene krav om at iværksætte dyre programmer, som de har vanskeligt ved at finansiere; mener derfor, at det er nødvendigt, at industrilandene som en del af det endelige forhandlingsresultat klart forpligter sig til at yde af finansiel og teknisk bistand til udviklingslandene, så de bliver i stand til at finansiere udgifterne i forbindelse med overholdelse, tilpasning og gennemførelse af enhver form for fremtidig multilateral ramme;
17. understreger den høje grad af samarbejdsvilje, der præger disse forhandlinger, som ikke er egnet til eventuelle tværgående byttehandler med andre emner fra Doharunden; mener, at handelslettelsen kan aftales og gennemføres separat uden at risikere at bringe runden ud af balance, og anmoder derfor om, at den undtages fra helhedsprincippet for forhandlingerne;
18. støtter ligeledes indføjelsen - med et højt ambitionsniveau - af et kapitel om fremme af handel og toldsamarbejde i alle nye frihandelsaftaler, som Kommissionen indgår, jf. Kommissionens meddelelse af 4. oktober 2006 om det globale Europa i konkurrencen på verdensmarkedet - et bidrag til EU's strategi for vækst og beskæftigelse (KOM(2006)0567);
Toldvæsenets nye opgaver
19. erindrer om behovet for på EU-plan at iværksætte en plan for bekæmpelse af forfalskning og piratkopiering; understreger behovet for at styrke samarbejdet på dette område inden for Kommissionen mellem tjenestegrenene med ansvar for reglerne om intellektuel ejendomsret, handelspolitik og toldpolitik samt med medlemsstaternes toldmyndigheder og mellem disse myndigheder;
20. glæder sig over medlemsstaternes og Kommissionens kompromis om et aftalt mandat angående handelsaftalen vedrørende bekæmpelse af forfalskning (Anti-Counterfeiting Trade Agreement – ACTA), eftersom denne aftale er af væsentlig betydning for Unionens handelsstrategi på verdensplan og vil gøre det muligt at skabe en international ramme på højt plan, der kan fremme gennemførelsen af reglerne om intellektuel ejendomsret og beskytte producenterne mod industrielt plagiat og forbrugerne mod de sundheds- og sikkerhedsmæssige risici, der er forbundet med de mange forfalskninger;
21. anmoder Kommissionen og medlemsstaterne om at træffe de foranstaltninger, der er nødvendige for at sikre, at varer, der importeres med henblik på markedsføring i EU, opfylder de europæiske forbrugerbeskyttelsesstandarder vedrørende bl.a. sundhed og sikkerhed, så man forhindrer indførelsen af produkter eller stoffer, der kan være farlige for forbrugerne;
Bekymrende prioritering af sikkerhedsaspektet
22. erkender, at bekymringerne angående personers og varers sikkerhed er berettigede, men understreger nødvendigheden af at finde den rette balance mellem kontrol og lettelse, så man ikke hindrer den internationale samhandel unødigt og uforholdsmæssigt; mener imidlertid, at toldvæsenet spiller en afgørende rolle i forbindelse med gennemførelsen af fællesskabsforanstaltninger vedrørende sundhed, miljø og forbrugerbeskyttelse, og at denne rolle ikke må sættes på spil i forbindelse med foranstaltninger til lempelse af toldformaliteter;
23. støtter det såkaldte "Framework of Standards to Secure and Facilitate Global Trade", der blev vedtaget af Verdenstoldorganisationen i 2005; tilslutter sig fuldt ud Verdenstoldorganisationens holdning om, at det hverken er acceptabelt eller hensigtsmæssigt at inspicere alle forsendelser, og at en effektiv risikostyring ved hjælp af effektive it-systemer skal prioriteres;
24. beklager på det kraftigste den amerikanske Kongres' vedtagelse af den såkaldte "HR1"-lov i juli 2007 og USA's ensidige indførelse af et krav om at scanne alle containere, der sendes til landet, fra og med 2012; betvivler en sådan foranstaltnings effektivitet og forenelighed med WTO's regler; frygter, at den, når den træder i kraft, vil bremse udviklingen af handelen på tværs af Atlanten;
25. bemærker, at sikker handel er særlig vigtig i en stadig mere integreret global økonomi; opfordrer indtrængende Den Transatlantiske Dialog mellem de Lovgivende Forsamlinger (TLD) og Kommissionen til at fortsætte deres bestræbelser på at sikre, at USA's regler om at scanne alle containere, der skal ind i USA, ændres til en risikobaseret fremgangsmåde; opfordrer Kommissionen til at tage emnet op inden for rammerne af Det Transatlantiske Økonomiske Råd (TEC) og andre fora samt at tilskynde USA til at ændre sin beslutning i denne retning; opfordrer til gensidig anerkendelse af autoriserede økonomiske operatører og de sikkerhedsstandarder, der er vedtaget af Verdenstoldorganisationen (C-TPAT og SAFE);
Vedvarende harmoniseringsunderskud
26. minder om, at Unionens toldsystems forenelighed med WTO's regler i det væsentligste blev bekræftet af WTO's tvistbilæggelsesorgan ved en appelafgørelse i sag WT/DS315, og glæder sig over dette;
27. konstaterer imidlertid, at både vores handelspartnere og de europæiske økonomiske operatører selv efterspørger en større grad af harmonisering mellem de nationale myndigheder med hensyn til gennemførelsen af Fællesskabets toldlovgivning;
28. påpeger, at der til tider kan konstateres skadelige afvigelser mellem medlemsstaterne, hvad angår f.eks. opkrævning af moms ved import, betingelser for anvendelse af visse forenklede procedurer, hyppighed af den konkrete varekontrol og sanktioner;
29. mener, at man bør gøre alt for at sikre en ensartet behandling af de økonomiske aktører overalt inden for det fælles toldområde, eftersom det er en forudsætning for opretholdelsen af det indre markeds integritet, beskyttelsen af Unionens økonomiske interesser, opretholdelsen af Unionens eksterne kompetencer - navnlig på det handelspolitiske område - og overholdelsen af Unionens internationale forpligtelser;
30. støtter alle initiativer, som har til formål at øge samhørigheden mellem de nationale myndigheder, fremme synergier, indføre nye kommunikations- og informationsudvekslingssystemer, udvikle bedste praksis og udveksle personale og erfaringer med henblik på at få disse myndigheder til at fungere som én enkelt myndighed i forbindelse med fællesskabslovgivningens gennemførelse;
31. understreger i denne forbindelse den afgørende betydning af instrumenter såsom den integrerede toldtarif (Taric), bindende tariferingsoplysninger (BTO), bindende oprindelsesoplysninger (BOO) og den fælles ramme for risikostyring; henstiller, at Kommissionen og medlemsstaterne til stadighed forbedrer disse instrumenter og sikrer, at de fungerer tilfredsstillende;
32. understreger behovet for at indføre ensartede regler om retten til at føre bevis eller opstille fælles minimumsbestemmelser og sikre en ensartet anvendelse i de 27 medlemsstater af fællesskabsforordningerne på det toldretlige område (særlig forordning (EF) nr. 1383/2003);
33. anmoder Kommissionen om bl.a. at fremsætte forslag til konkrete bestemmelser om administrative og strafferetlige sanktioner i tilfælde af krænkelser af toldbestemmelserne i traktatens artikel 27, litra a, og artikel 280 som ændret ved Lissabontraktaten;
34. beklager Kommissionens og medlemsstaternes forbehold med hensyn til på dette stadium at overveje nye strukturer for at sikre en ensartet gennemførelse af Fællesskabets toldlovgivning; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til seriøst at overveje at samle EU's toldvæsener i én myndighed, så toldreglerne og -procedurerne i hele EU's toldområde kan anvendes mere effektivt;
o
o o
35. pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen samt til medlemsstaternes regeringer og parlamenter, Verdenstoldorganisationen, Verdenshandelsorganisationen, tiltrædelseslandene og kandidatlandene.
BEGRUNDELSE
Toldunionen fylder 40 år i 2008. Den var en af de første etaper i den europæiske konstruktion og har i tidens løb gjort det muligt at få fjernet told ved import fra og eksport til andre medlemsstater samt at få indført en fælles toldtarif for disse lande i deres forbindelser med tredjelande. Den er 100 % afhængig af et velfungerende indre marked og en korrekt gennemførelse af Unionens handelsaftaler.
Toldpolitikken henhører under Fællesskabets kompetenceområde, men dens gennemførelse påhviler medlemsstaterne. De nationale toldmyndigheder har ansvaret for, at EU-lovgivningen gennemføres i dagligdagen. Dét er i øvrigt et af de største problemer med hensyn til at sikre procedurerne for vareimport og -eksports operationelle effektivitet.
Der sker og er på det seneste sket en klar lovgivningsmæssig udvikling på området: moderniseret EF-toldkodeks, beslutning om papirløse rammer for told og handel, handlingsprogram for toldvæsenet i Fællesskabet (Told 2013), forslag til Kommissionens forordning om oprindelsesreglerne i forbindelse med GSP osv. Endelig fastsættes det i artikel 1, nr. 4, i Lissabontraktaten, som for øjeblikket ratificeres af medlemsstaterne, at beskyttelsen af Unionens borgere i EU's forbindelser med den øvrige verden er en af Unionens prioriteter.
På internationalt plan er usikkerheden stor, og forhandlingerne inden for rammerne af Verdenshandelsorganisationen (WTO), navnlig med hensyn til handelslettelse, går trægt. EF har i øvrigt været indbragt for WTO's tvistbilæggelsesorgan i en sag om Fællesskabets toldorganisation, på visse områder ikke anses for at være i overensstemmelse med WTO's regler, navnlig som følge af de mange nationale myndigheders inddragelse. I selve Verdenstoldorganisationen, som Fællesskabet først blev medlem af i 2007, har man kunnet konstatere et fald i de fremskridt, der gøres med hensyn til effektivitet og global harmonisering af toldprocedurerne, som følge af de sikkerhedsmæssige bekymringer, der opstod i USA efter attentaterne den 11. september 2001. I august sidste år vedtog den amerikanske Kongres en lov (loven om 100 % scanning), som praktisk talt får systemet til at eksplodere. Selv om denne lov først træder i kraft fuldt ud i 2012, indleder den allerede nu en periode med usikkerhed om varernes bevægelighed rundt omkring i verden.
De europæiske toldvæsener befinder sig således i en fase, der er afgørende for deres fremtid i de kommende 20 år. Derfor har ordføreren taget initiativ til at lancere den politiske debat om import- og eksportregler og -procedurer til fordel for handelspolitikken, så Europa-Parlamentet kan give sin mening til kende om disse spørgsmål, som er afgørende for Unionens konkurrenceevne og dens beskyttelse af borgerne, som med Lissabontraktaten, der for øjeblikket ratificeres af medlemsstaterne, er blevet et af Unionens mål.
Med henblik på at gennemføre en bred høring af aktørerne inden for toldområdet afholdt Udvalget om International Handel på ordførerens foranledning den 19. december 2007 en minihøring med deltagelse af talere fra Kommissionen, Verdenstoldorganisationen, Verdenshandelsorganisationen (WTO) og BusinessEurope. Dokumenterne fra denne høring figurerer som arbejdsdokument til denne betænkning.
Det skal her bemærkes, at import- og eksportprocedurerne er et tværgående spørgsmål. Der er naturligvis tale om et element, som er af afgørende betydning for et velfungerende indre marked, som har behov for fælles regler, der gennemføres på harmoniseret vis ved dets ydre grænser. Derfor henhører toldspørgsmålene, for nylig f.eks. den moderniserede EF-toldkodeks, under Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelses kompetenceområde. Disse fælles regler rækker imidlertid langt ud over det indre marked som sådant og har betydning for alle dele af handelspolitikken og dermed også for Unionens konkurrenceevne og beskyttelse af borgerne.
Toldvæsenets rolle i det 21. århundrede - en opfattelse, som varierer fra medlemsstat til medlemsstat
Toldvæsenets rolle er ikke længere i så høj grad er at opkræve afgifter, hvilket er gået stærkt tilbage i de seneste 20 år, men snarere at anvende ikketoldmæssige foranstaltninger, herunder især foranstaltninger, der vedrører sikkerhed og sikring, bekæmpelse af varemærkeforfalskede varer, hvidvaskning af penge og narkotika, og foranstaltninger på det sanitære, sundhedsmæssige, miljømæssige og forbrugerbeskyttelsesmæssige område, samt at opkræve moms og punktafgifter ved import eller fritage for sådanne afgifter ved eksport samt naturligvis at respektere Unionens handelspolitikker.
I det 21. århundrede er toldvæsenet et instrument med flere forskellige funktioner. Det varetager for det første en skattemæssig funktion, dvs. opkrævning af skatter og afgifter på vareudvekslinger. Dets anden funktion er af økonomisk art. Toldvæsenet står for at fremme og lette udenrigshandelen. Endelig varetager det en sikkerhedsmæssig funktion, idet det er ansvarligt for medlemsstatens grænser og bekæmpelsen af trusler som f.eks. smugleri.
De forskellige lande klassificerer disse funktioner forskelligt. I udviklingslandene, hvor toldafgifterne udgør væsentlige budgetmidler, prioriteres den skattemæssige funktion.
I andre lande som USA prioriteres den sikkerhedsmæssige funktion som følge af den mistro, der er fulgt i kølvandet på attentaterne den 11. september 2001. Ordføreren respekterer fuldt ud, at personsikkerheden spiller en større rolle ved fastlæggelsen af toldregler og -procedurer. Til gengæld mener han, at visse foranstaltninger, der er blevet ensidigt iværksat fra USA's side, i alvorlig grad hæmmer samhandelens og verdenshandelens udvikling.
Det europæiske toldvæsen forsøger at skabe balance mellem disse tre funktioner. I den fælles erklæring om deres målsætning, som blev forelagt Toldpolitikgruppen den 11. juli 2007, påtager man sig fire hovedopgaver, som er
- at garantere EU-borgernes sikkerhed;
- at beskytte EU's og medlemsstaternes finansielle interesser;
- at lette den lovlige handel og samtidig beskytte Fællesskabet mod illoyal og ulovlig handel;
- at styrke de europæiske virksomheders konkurrenceevne ved hjælp af moderne arbejdsmetoder, der understøttes af let tilgængelige elektroniske toldsystemer.
Et toldsystem til fordel for handelslettelsen
Ordføreren vil gerne minde om, at disse import- og eksportregler og -procedurer, hvis de anvendes for strengt, kan udgøre en ikketoldmæssig hindring, som lammer handelen.
I denne forbindelse rejser spørgsmålet om handelslettelse sig. Denne lettelse er for øjeblikket genstand for vigtige forhandlinger i Genève inden for rammerne af Doha-runden. Det drejer sig om et emne, der er blevet rejst tre år efter rundens start (2004), og som der er reel enighed om blandt medlemsstaterne. Det er imidlertid først muligt at indgå en aftale på dette område, når alle rundens punkter er blevet behandlet, i medfør af helhedsprincippet for forhandlingerne.
Men da Doha-forhandlingerne forsinkes af enkelte emner som f.eks. landbruget, er det hele reformen af handelslettelsesprincippet der blokeres. Derfor opfordrer ordføreren til, at handelslettelsen undtages fra helhedsprincippet for forhandlingerne, og han anmoder om, at dette spørgsmål behandles separat.
Harmoniseringsunderskud - grunden til et svækket toldsystem
Ordføreren vil gerne understrege, at det vedvarende harmoniseringsunderskud klart svækker det europæiske toldsystem. Dette system har været genstand for en klage fra USA's side ved WTO's tvistbilæggelsesorgan, hvis appelret - med enkelte kritiske punkter - har stadfæstet EU's toldsystems forenelighed med WTO's regler. Harmoniseringsunderskuddet blev imidlertid påpeget, hvilket også Unionens handelspartnere og de europæiske økonomiske operatører selv regelmæssigt gør, idet de efterspørger en større grad af harmonisering de nationale myndigheder imellem.
Dette underskud betyder desuden, at virksomhederne behandles forskelligt. Det hænger f.eks. ikke sammen, at momsen kan opkræves af toldmyndighederne ved import, eller at virksomhederne har mulighed for at betale momsen ved indenlandsk omsætning.
Ordføreren erkender, at harmoniseringen er en vanskelig proces med iboende begrænsninger. Han vil imidlertid gerne fremme denne proces og understreger, at den kendsgerning, at ikke alle nationale myndigheder gennemfører vores handelspolitik og fælles toldregler, er et alvorligt handicap, som hele tiden tvinger Kommissionen til at gøre en samordningsindsats.
Oprettelse af en toldmyndighed
Ordføreren har forståelse for, at Kommissionen prioriterer reformen af toldkodeksen, og at det er en så kompliceret opgave, at det ikke er hensigtsmæssigt også at indlede en institutionel reform. Ordføreren vil imidlertid gerne åbne op for overvejelser om oprettelse af en europæisk offentlig toldmyndighed, idet han foreslår, at muligheden for at skabe en integreret samordning af de nationale toldmyndigheder med henblik på at gå i retning af en fællesskabsmyndighed med ansvar for Toldunionen undersøges. En mere og mere omfattende harmonisering af toldreglerne indebærer nemlig, at toldfunktionen de facto bliver identisk i hele Unionen. I lyset af den lange ventetid, der er i forbindelse med udviklingen på fællesskabsplan, især sådan udvikling, der berører medlemsstaternes beføjelser, mener ordføreren, at tiden er inde til at tage dette spørgsmål op, som både er symbolsk, da det er afslutningen på 40 års mere og mere omfattende toldintegration, og pragmatisk, da det efterstræber en mere effektiv toldorganisation i en verden, som bliver mere og mere kompliceret, som har travlt, og som ikke har tid til at vente på os.
RESULTAT AF DEN ENDELIGE AFSTEMNING I UDVALGET
|
Dato for vedtagelse |
6.5.2008 |
|
|
|
||
|
Resultat af den endelige afstemning |
+: –: 0: |
24 0 0 |
||||
|
Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer |
Graham Booth, Daniel Caspary, Christofer Fjellner, Glyn Ford, Ignasi Guardans Cambó, Jacky Hénin, Ģirts Valdis Kristovskis, Caroline Lucas, Marusya Ivanova Lyubcheva, Erika Mann, Helmuth Markov, David Martin, Vural Öger, Georgios Papastamkos, Tokia Saïfi, Gianluca Susta, Daniel Varela Suanzes-Carpegna, Iuliu Winkler, Corien Wortmann-Kool |
|||||
|
Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere |
Jean-Pierre Audy, Vasco Graça Moura, Javier Moreno Sánchez, Salvador Domingo Sanz Palacio, Zbigniew Zaleski |
|||||
|
Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere, jf. art. 178, stk. 2 |
Anne Ferreira |
|||||