BETÆNKNING om konkurrence: Sektorundersøgelse i detailbanksektoren

15.5.2008 - (2007/2201(INI))

Økonomi- og Valutaudvalget
Ordfører: Gianni Pittella

FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING

om konkurrence: Sektorundersøgelse i detailbanksektoren

(2007/2201(INI))

Europa-Parlamentet,

- der henviser til Kommissionens meddelelse om sektorundersøgelsen i detailbanksektoren i henhold til artikel 17 i forordning (EF) nr. 1/2003 (KOM(2007)0033),

- der henviser til foreløbig rapport 1 af 12. april 2006 om betalingskort og foreløbig rapport 2 af 17. juli 2006 om anfordringskonti og dermed forbundne tjenesteydelser,

- der henviser til grønbog om finansielle tjenesteydelser i detailleddet i det indre marked (KOM(2007)0226),

- der henviser til Kommissionens meddelelse om et indre marked for Europa i det 21. århundrede" (KOM(2007)0724),

- der henviser til afgørelsen for nylig om Mastercard's multilaterale interbankgebyrer inden for EØS (COMP 34/579 MasterCard),

- der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/48/EF af 14. juni 2006 om adgang til at optage og udøve virksomhed som kreditinstitut (omarbejdning)[1] (kapitalkravsdirektivet) og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/49/EF af 14. juni 2006 om kravene til investeringsselskabers og kreditinstitutters kapitalgrundlag (omarbejdning)[2] (kapitalgrundlagsdirektivet),

- der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/64/EF af 13. november 2007 om betalingstjenester i det indre marked[3] (betalingstjenestedirektivet),

- der henviser til sin holdning fastlagt ved andenbehandlingen den 16. januar 2008 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om forbrugerkreditaftaler og om ophævelse af Rådets direktiv 87/102/EØF[4] (forslag til forbrugerkreditdirektiv),

–       der henviser til sin beslutning af 11. juli 2007 om hvidbogen om politikken for finansielle tjenesteydelser 2005-2010[5],

–       der henviser til sin beslutning af 4. juli 2006 om konsolidering i den europæiske industri for finansielle tjenester[6],

–       der henviser til forretningsordenens artikel 45,

–       der henviser til betænkning fra Økonomi- og Valutaudvalget (A6‑0185/2008),

A. der henviser til et velfungerende integreret finansielt marked som en forudsætning for opfyldelse af målsætningerne i Lissabondagsordenen, således at Den Europæiske Union kan blive den mest konkurrencedygtige og dynamiske videnbaserede økonomi i verden og skabe en bæredygtig økonomisk vækst med flere og bedre job,

B. der henviser til den vigtige rolle, som detailbankerne spiller i forbindelse med i relevant omfang at videreformidle pengepolitiske betingelser til markedet, navnlig til små og mellemstore virksomheder (SMV'er) og forbrugere,

C. der henviser til, at der er behov for bedre finansielle tjenesteydelser i detailleddet for at gennemføre handlingsplanen for finansielle tjenesteydelser fuldt ud, og for at forbrugerne og detailsektoren kan drage fuld nytte heraf,

D. der henviser til, at adgang til grundlæggende banktjenester, som f.eks. at oprette en bankkonto, er enhver borgers ret,

E. der henviser til detailbanksektorens betydning for EU's økonomi i forhold til vækst og beskæftigelse og dens betydning for forbrugere og små og mellemstore virksomheder,

F. der henviser til vanskelighederne i forbindelse med harmonisering af forbrugerpolitikken i Den Europæiske Union og de finansielle produkters komplekse karakter,

G. der henviser til, at EU's konkurrencepolitik har stor betydning for gennemførelsen af det indre marked og etablering af lige vilkår for alle aktører,

H. der henviser til, at forskellen på de juridiske modeller og forretningsmæssige mål for de finansielle enheder i detailbanksektoren (banker, sparekasser, andelsbanker mv.) er et grundlæggende aktiv for EU's økonomi, som beriger sektoren, imødekommer markedets pluralistiske natur og hjælper med at øge konkurrencen på det indre marked,

I. der henviser til nødvendigheden af at skabe balance mellem en høj grad af forbrugerbeskyttelse og et indre marked, som fungerer tilfredsstillende,

Generelt

1. støtter Kommissionens integrerede tilgang, der omfatter støtte af politikker for det indre marked med målrettede sektorundersøgelser; beklager ikke desto mindre timingen af denne sektorundersøgelse, og at der ikke er foretaget nogen undersøgelse af, hvordan de pengepolitiske forhold videreformidles til detailmarkedet, og opfordrer Kommissionen til at følge op på sit arbejde, når virkningen af direktiverne om kapitalgrundlag, det fælleseuropæiske betalingsområde (SEPA), betalingstjenester og forbrugerkredit kan bedømmes i praksis;

2. beklager, at der i sektorundersøgelsen ikke er taget tilstrækkelig højde for de specifikke aspekter af den strengt regulerede banksektor og betydningen af kultur, vaner og sprog for forbrugernes valg og beskyttelse af finansielle produkter; mener, at manglen på forbrugermobilitet i EU ofte dikteres af det langsigtede tillidsforhold, som ofte opbygges mellem banken og forbrugeren; er bekymret over, at Kommissionens vurdering af markedsintegration bygger på for få økonomiske indikatorer og dermed ikke behørigt afspejler denne sektors egenskaber;

3. minder om, at konkurrencepolitik er et vigtigt værktøj til gennemførelse af det indre marked, men at målsætningen om mere konkurrence hverken bør resultere i svækket risikostyring i banksektoren eller bringe stabiliteten i en særlig vigtig og strategisk sektor i verdensøkonomien i fare; understreger, at både markedets og forbrugernes tillid er af afgørende betydning for videreudviklingen af de finansielle tjenesteydelser, og at det er nødvendigt at fremme forbrugeroplysninger om finansielle tjenesteydelser for at styrke forbrugernes rolle som markedsdeltagere;

4. påpeger, at meget fragmenterede juridiske rammer er en hindring for udviklingen af grænseoverskridende banktjenester; støtter derfor Kommissionens initiativ til at genåbne behandlingen af Europa-Parlamentets og Rådet direktiv 2002/65/EF af 23. september 2002 om fjernsalg af finansielle tjenesteydelser til forbrugerne[7], som ligeledes må omfatte en gennemgang af direktiverne om elektronisk handel[8] og elektroniske signaturer[9] med henblik på at sikre, at disse opfylder deres erklærede mål;

5. mener, at selv gennemførelsen af lovgivningen om hvidvaskning af penge kan udgøre en hindring for forbrugernes mobilitet, f.eks. i forbindelse med åbning af grænseoverskridende konti, som følge af de forskellige krav til identifikation og kontrol, som bankerne skal opfylde; opfordrer Kommissionen til at vurdere, hvordan reglerne i lovgivningen om hvidvaskning af penge påvirker forbrugernes mobilitet;

Forbrugernes mobilitet

6. opfordrer Kommissionen til at yde en indsats for at lette forbrugernes mobilitet og overvåge medlemsstaternes udvikling med hensyn til at give forbrugerne bedre mulighed for at vælge en anden udbyder og dermed styrke en sund konkurrence mellem udbydere; ønsker så vidt muligt ikke nogen afbrydelse i ydelse af service, heller ikke når man lukker en konto eller skifter udbyder, og ser desuden gerne, at man undgår kostbar overlapning af tjenesteydelser;

7. opfordrer til, at forenklingen af lovgivningen om finansielle tjenesteydelser og fjernelsen af hindringer for forbrugernes mobilitet ikke kommer til at medføre lavere standarder for forbrugerbeskyttelse i medlemsstaterne;

8. anbefaler udelukkende at tillade fuldt berettigede gebyrer i forbindelse med lukning af konti, hvis der overhovedet skal opkræves gebyrer, for dermed at fremme mobilitet og konkurrence; opfordrer banksektoren til at yde bedste praksis i relation til hurtige og effektive procedurer for bankskifte, hvor der både tages højde for procedurens varighed og de omkostninger, som er forbundet dermed; mener, at ønsket om bankskifte ikke bør være til skade for forbrugerne; er imod alle unødvendige kontraktlige forbindelser, der hindrer forbrugernes mobilitet;

9. understreger at der med hensyn til produktbinding skal skelnes tydeligt mellem produktkombinationer, som er til fordel for både forbrugere og bank og fælles for alle erhvervslivets sektorer på den ene side, og praksis, som medfører illoyal konkurrence på den anden side;

10. mener, at adgang til grundlæggende finansielle tjenesteydelser, såsom åbning af en konto, er en ret, og opfordrer Kommissionen til at pege på de faktorer, som hindrer udøvelsen af denne ret, samt på bedste praksis i den finansielle detailsektor i den henseende;

Information og gennemsigtighed

11. mener, at information af forbrugerne er grundlæggende for at sikre konkurrence mellem banker; anmoder om oplysninger, der er af bedre kvalitet, nemmere at læse og dermed tilgængelige for forbrugerne; mener, at det i øjeblikket for ofte er tidrøvende og byrdefuldt for forbrugerne at indhente sådanne oplysninger;

12. anerkender, at der er en hårfin balance mellem behovet for at undgå at give for mange oplysninger og at give forbrugerne tilstrækkelige oplysninger; foretrækker oplysninger af kvalitet frem for kvantitet; anmoder derfor Kommissionen om at opfordre forbrugerorganisationerne til at definere, hvilke oplysninger de anser for at være nødvendige for at sikre, at forbrugerne kan træffe det rette valg;

13. anmoder Kommissionen om at arbejde på at sikre, at banksektoren som et supplement til de eksisterende nationale bestemmelser, inden kunderne åbner en konto, tilbyder dem et kortfattet sammendrag med alle oplysninger om samtlige omkostninger, herunder de eventuelle omkostninger, der er forbundet med at lukke en konto, på en måde, som kan sammenlignes i hele Den Europæiske Union; opfordrer Kommissionen til at fremsætte lovgivningsforslag herom i tilfælde af, at bankerne ikke opfylder deres forpligtelse;

14. glæder sig over Kommissionens undersøgelse af det lovgivningsmæssige landskab for investeringsprodukter i detailleddet og mener, at dette vil medføre bedre oplysninger om omkostninger, risici og betingelser og dermed fremme nyttige grænseoverskridende sammenligninger;

15. henstiller, at der oprettes en fælles europæisk standard for formidling af oplysninger fra udbyderen til forbrugeren om de grundlæggende produkter, dermed forbundne omkostninger og betingelser for at gøre det muligt at foretage en let og gennemsigtig sammenligning, som på nuværende tidspunkt ikke kan lade sig gøre i forbindelse med bundtede produkter; opfordrer til, at der efter anmodning oplyses om værdikædeomkostninger for finansielle produkter i detailleddet for at sikre lige vilkår for konkurrencen; foreslår, at bankerne arbejder på muligheden for at oprette en europæisk søgemaskine med henblik på at gøre det lettere at foretage sammenligninger på tværs af grænserne;

Forbrugeroplysning i forbindelse med detailbanksektoren

16. opfordrer til, at der udvikles et finansielt uddannelsesprogram, som har til formål at gøre forbrugerne mere opmærksomme på, hvilke muligheder de har for at forvalte deres penge;

17. støtter bestræbelserne i Kommissionen og sektoren for finansielle tjenesteydelser på at øge forbrugernes viden om produkter inden for finansielle tjenesteydelser og iværksætte uddannelsesprogrammer på dette område, eftersom oplysninger fra udbyderne af sådanne produkter også skal kunne forstås og anvendes af forbrugeren;

18. minder om, at det er vigtigt at udvikle finansiel uddannelse som supplement til tilstrækkelig forbrugerbeskyttelse, navnlig inden for detailbanksektoren (f.eks. om lån, prioritetslån, varieret og sikker opsparing og investering); opfordrer medlemsstaterne og banksektoren til at træffe og koordinere foranstaltninger med henblik på at øge borgernes viden om finansielle forhold, herunder børn, unge, lønmodtagere og pensionister, for at bringe dem i stand til at søge bedre, billigere og mere hensigtsmæssige produkter og tjenesteydelser og fremme konkurrence, kvalitet og innovation inden for banksektoren; minder om, at optimistiske investorer kan tilføre yderligere likviditet til kapitalmarkederne;

19. anmoder medlemsstaterne om at overveje at oprette en uafhængig national ombudsmandsinstitution med ansvar for finansielle tjenester;

Kredit - registre og formidlere

20. understreger betydningen af, at der er pålidelige data om kredit og bedrageri til rådighed for bankerne og andre kreditformidlere, og at disse data skal være tilgængelige på et rimeligt og gennemsigtigt grundlag; insisterer ikke desto mindre på nødvendigheden af at beskytte forbrugernes personoplysninger; anmoder Kommissionen om at identificere hindringer for udveksling af data og stille forslag om interoperabilitet for dataregistre og samtidig beskytte forbrugernes privatliv og ret til indsigt og rektifikation; mener, at forbrugerne bør informeres i tilfælde af grænseoverskridende forespørgsler om kreditoplysninger, der vedrører dem; glæder sig over, at Kommissionen har til hensigt at oprette en ekspertgruppe for kredithistorie, som skal assistere Kommissionen under forberedelsen af ovennævnte tiltag;

21. opfordrer Kommissionen til at intensivere indsatsen vedrørende kreditformidlere (kreditagenter/-mæglere) for at sikre forbrugerbeskyttelse og undgå uhensigtsmæssig salgspraksis, som især er skadelig for den mere sårbare del af forbrugerne; glæder sig over, at Kommissionen i den forbindelse vil offentliggøre resultaterne af en analyse af EU's kreditformidlingsmarked med en gennemgang af de lovgivningsmæssige rammer og undersøge, om der er bestemmelser med negative konsekvenser for forbrugerne;

22. opfordrer Kommissionen til at klarlægge og harmonisere formidlernes ansvar og forpligtelser efter princippet "samme aktivitet, samme risiko, samme regler", idet der ofte opstår problemer i forbindelse med salg, administration og håndhævelse af aftaler om finansielle tjenesteydelser; understreger, at en udifferentieret "one size fits all"-strategi, vil have negativ indflydelse på produkternes mangfoldighed; henleder Kommissionens opmærksomhed på forskellen mellem information, som skal være klar, præcis, let læselig og gratis og skræddersyede rådgivningstjenester for kunden;

Samarbejde mellem banker

23. glæder sig over Kommissionens videre undersøgelse af samarbejdet mellem banker med henblik på at vurdere, hvor et sådant samarbejde kan medføre økonomiske fordele og fordele for forbrugerne, og om det kan medføre begrænsning af konkurrencen; understreger imidlertid, at samarbejde mellem banker, f.eks. kreditinstitutter i decentraliserede banknetværk, kan medføre økonomiske fordele og fordele for forbrugerne, og at det derfor er nødvendigt at foretage en grundig analyse og anvende en upartisk strategi;

24. mener, at sparekasser og andelsbanker samt andre kreditinstitutter bidrager væsentligt til finansieringen af den lokale økonomi og til udviklingen af regionernes endogene potentiale og letter adgangen til finansielle tjenesteydelser for alle forbrugere; understreger, at pluralistiske bankmarkeder og mange forskellige udbydere er en forudsætning for konkurrencen i EU's bankmarkeder, forudsat at der ikke sker nogen forvridning af konkurrencen, og at alle markedsdeltagere sikres lige vilkår efter princippet "samme aktivitet, samme risiko, samme regler";

25. fastholder, at ikkediskriminerende samarbejde mellem uafhængige kreditenheder, som – eftersom de stadig konkurrerer med hinanden, er mere effektive og sikrer større interoperabilitet og udbud af tjenesteydelser til slutforbrugerne – kan hjælpe sektoren med at fungere og bidrage til at nå målene i punkt 12;

Betalingssystemer

26. er overbevist om, at SEPA og direktivet om betalingstjenester vil være løsningen på fragmenteringen og den manglende konkurrence, der påvises i sektorundersøgelsen om betalingsinfrastrukturer; minder om, at første fase af SEPA trådte i kraft den 28. januar 2008 med krav om integrerede clearing- og afregningssystemer, der fungerer på grundlag af samme regler og tekniske standarder; understreger, at adgangskriterierne for SEPA bør være retfærdige og gennemsigtige, og at forvaltningen bør tage højde for alle interessenter i systemet og ikke kun finansielle institutioner; minder derudover om, at der i henhold til direktivet om betalingstjenester ikke må diskrimineres i forbindelse med adgang til betalingssystemer ud over det omfang, der måtte være nødvendigt for at beskytte mod risici og sikre finansiel og operationel stabilitet; påpeger under henvisning til princippet om neutralitet i Fællesskabets politikker, at én enkelt betalingsmetode ikke bør foretrækkes frem for andre, og at omkostningerne i forbindelse med anvendelse af de forskellige betalingssystemer bør være gennemsigtige, så forbrugerne kan vælge betalingsmetode på et fuldt oplyst grundlag;

27. opfordrer Kommissionen til at undersøge, om gennemførelsen af betalingstjenestedirektivet reducerer antallet af udbydere af betalingstjenester, og til at træffe øjeblikkelige foranstaltninger, hvis store udbydere udvikler en monopolstilling, som kan mindske konkurrencen;

28. bemærker, at Kommissionen og mange nationale konkurrencemyndigheder ved utallige lejligheder har anført, at multilaterale interbankgebyrer (MIF'er) ikke i sig selv er ulovlige i henhold til EF-traktatens artikel 81; bemærker ikke desto mindre, at Kommissionen for nylig har fokuseret på, hvorvidt et MIF-system er foreneligt med Fællesskabets konkurrencelovgivning; anbefaler, at Kommissionen udarbejder forslag til klare retningslinjer og indikationer, der har til formål at rette fejl på markedet; minder Kommissionen om, at det er vigtigt at sikre såvel eksisterende som nye markedsdeltagere retssikkerhed med hensyn til at udvikle og forny deres tjenester;

29. mener, at der er et stort behov for bedre klarlæggelse af metodologien og reglerne for forvaltning af de multilaterale interbankgebyrer for betalinger med kort og for mekanismen til beregning af interbankgebyrer for kontantautomater og andre betalingsmåder; minder om, at ordninger med direkte debitering og kreditoverførsel, som f.eks. SEPA-ordningerne, støtter tjenester, som tilbydes i fællesskab af to udbydere, og som to forbrugere i fællesskab har anmodet om, idet dette skaber økonomiske fordele takket være den såkaldte netværkseffekt; foreslår, at Kommissionen fastlægger kriterier for markedsoperatørernes definition på den metodologi, der skal anvendes til beregning af alle multilaterale interbankgebyrer, som Kommissionen derefter tager til efterretning for at sikre lige vilkår og håndhævelse af konkurrencereglerne, og at den informerer interessenterne herom;

30. minder Kommissionen om, at det er lige så vigtigt at fokusere på gebyrer og priser som at opnå større gennemsigtighed i sektoren med hensyn til at oplyse forbrugerne om de enkelte betalingsprodukters og tjenesteydelsers egenskaber og om deres rettigheder og forpligtelser som brugere og dermed stimulere konkurrencen på markedet;

*

* *

16.    pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, Den Europæiske Centralbank og Det Europæiske Banktilsynsudvalg.

• [1]  EUT L 177 af 30.6.2006, s. 1.
• [2]  EUT L 177 af 30.6.2006, s. 201.
• [3]  EUT L 319 af 5.12.2007, s. 1.
• [4]  Vedtagne tekster, P6_TA(2008)0011.
• [5]  Vedtagne tekster, P6_TA(2007)0338.
• [6]  Vedtagne tekster, P6_TA(2007)0294.
• [7]  EFT L 271 af 9.10.2002, s. 16.
• [8]  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/31/EF af 8. juni 2000 om visse retlige aspekter af informationssamfundstjenester, navnlig elektronisk handel, i det indre marked (direktivet om elektronisk handel) (EFT L 178 af 17.7.2000, s. 1).
• [9]  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 1999/93/EF af 13. december 1999 om en fællesskabsramme for elektroniske signaturer (EFT L 13 af 19.1.2000, s. 12).

BEGRUNDELSE

Generelle overvejelser

Det bifaldes, at Kommissionen i sektorundersøgelsen har fokuseret på effektiviteten og funktionen af en sektor som detailbanksektoren, som er særlig udsat, fordi sektorens målgruppe er familier og små og mellemstore virksomheder, og fordi sektoren fortsat er den vigtigste undersektor inden for banksektoren med over 50 % af EU's samlede aktiviteter i relation til bruttoindkomst.

Der kan muligvis sættes spørgsmålstegn ved Kommissionens undersøgelse i relation til nogle af de metodevalg, som Kommissionen har truffet i sammenligningen af forskellige markedssituationer og nationale systemer, men undersøgelsen giver et meget nøjagtigt og realistisk billede af, hvordan markedet fungerer, med de største fejl og mangler, og der fremsættes overvejelser om, hvordan de kan afhjælpes gennem konkurrencereglerne.

I sektorundersøgelsen afdækkes nogle punkter, der giver anledning til bekymring, som fuldt ud deles af ordføreren, angående konkurrence i industrien for betalingssystemer, især betalingskortsystemer, kreditregistre og vigtigst af alt bankernes fastsættelse af priser og politikker. Hvad angår aktiviteterne i sparekasser og andelsbanker har Kommissionen undervurderet nogle af disse pengeinstitutters særlige kendetegn, som f.eks. deres tilstedeværelse i områder, der betragtes som perifere, deres betydning for de pågældende samfund og deres sociale rolle. Det skal nævnes, at sidstnævnte forhold især er vigtige, hvad angår effektiviteten af tjenesteydelserne.

Konklusionerne af sektorundersøgelsen viser tydeligt et behov for at skabe et mere konkurrencedygtigt miljø blandt udbyderne, især i detailmarkederne, og hvis disse målsætninger opfyldes, kan de europæiske forbrugere drage fuld fordel af det indre marked.

Ordføreren mener, at enkle, selvregulerende foranstaltninger er utilstrækkelige værktøjer for bankindustrien, hvis effektiviteten af tjenesteydelserne i detailledet skal forbedres. Derfor vil et europæisk lovforslag være relevant for at sikre markedseffektivitet og større fordele for forbrugerne. Kommissionen bør derfor træffe tilstrækkelige foranstaltninger både ved at håndhæve konkurrencelovgivningen og iværksætte politiske initiativer.

1. - Banktjenester

Banktjenester er noget særligt, idet tillidsforholdet mellem bankerne og deres kunder kan svække forbrugernes ønske om at sætte konkurrencemekanismer i gang. Banktjenester styrker også virksomhedernes markedsposition, som i nogle tilfælde medfører højere priser. Problemet er, at bankerne, hvis de udnytter denne stilling, kan træffe kommercielle foranstaltninger, der bevirker, at det bliver for dyrt for kunderne at forlade banken, eller som hæmmer kundens evne til at forstå og sammenligne indhold og priser på de tjenesteydelser, der tilbydes på markedet.

Den omstændighed, at der på samme marked er en række kontohavere, der næsten ikke eller slet ikke har modtaget information, har tilsyneladende gjort det muligt for banksektoren i nogle lande at drage fordel af denne mangel på informationssymmetri.

Det er derfor meget vigtigt at samarbejde på EU-plan om at fremme initiativer vedrørende formidling af information. Ordninger til opnåelse af finansiel viden og større gennemsigtighed skaber også mere mobil efterspørgsel, som dermed kan ændre den nuværende balance mellem udbud og efterspørgsel, der er et typisk træk for markedet for finansielle tjenesteydelser. I denne sammenhæng støtter ordføreren de foranstaltninger, som Kommissionen har truffet om formidling af finansiel viden i meddelelsen KOM(2007)0808 af 18. december 2007.

Det er vigtigt, at forbrugere, som ønsker at skifte udbyder, ikke afholdes fra eller hindres i at opfylde dette ønske. Et marked med velinformerede og mobile forbrugere betyder, at de finansielle institutioner skal konkurrere for at tiltrække og beholde forbrugerne.

1(a) - Bundtningspolitikker

Bankernes anvendelse af anfordringskonti som et strategisk værktøj for at opbygge et forhold med en kontohaver, baseret på mange andre tjenesteydelser, er ofte en praksis, der ikke er fremmende for mobilitet.

Når mange andre tjenesteydelser er forbundet med en anfordringskonto, kan en sådan konto kun i teorien lukkes umiddelbart eller inden for få dage, da det i praksis indebærer en procedure, der sommetider er kompliceret og meget langvarig. I nogle EU-lande kræver bankerne, når en kunde lukker en anfordringskonto, at direkte betaling af serviceregninger annulleres, og at betalingskort og kreditkort returneres. Dette kan skabe problemer for kontohaverne og afholde dem fra at skifte bank. Det vil derfor være positivt i forbindelse med et bankskifte, hvis der i det mindste tages skabes en overgangsordning, som ikke medfører yderligere omkostninger eller perioder, hvor en kontohaver er uden bankservice, og som skal være tilstrækkelig lang til at foretage et sådant skift.

Vi skal derfor sikre, at omkostningerne (økonomiske, tidsafhængige og administrative) forbundet med at skifte bank fjernes eller i det mindste reduceres til et minimum ved at fjerne alle unødvendige kontraktlige eller faktiske forbindelser mellem anfordringskonti og andre tjenesteydelser, f.eks. lån, opsparingskonti, værdipapirer og forsikringspolicer.

Vi har med andre ord brug for at udvikle mekanismer, som gør anfordringskonti flytbare.

1(b) - Information til forbrugere

Ordføreren er overbevist om, at det er nødvendigt at forbedre forbrugernes evne til at træffe beslutninger, der er relevante for deres økonomiske forhold, for at øge effektiviteten af tjenesteydelser i detailbanksektoren. Derfor er det nødvendigt med tiltag på flere niveauer:

–         rettidig formidling af klar og tydelig og tilstrækkelig information

–         kvalitetsrådgivning

og vigtigst af alt

–         lige konkurrencevilkår for ensartede produkter.

Hvis forbrugerne er velinformerede, har de bedre mulighed for at vælge de største fordele, uafhængigt af udbyderen af de finansielle tjenesteydelser.

Selv om det bør være en forudsætning, at der formidles information, er det ikke tilstrækkeligt til at skabe balance i konkurrencen. Det, der er vigtigt, er kvaliteten af de pågældende oplysninger, og om de kan anvendes af forbrugerne i praksis. Hvis informationen til forbrugeren ikke er tilfredsstillende, og omkostningerne forbundet med at indhente oplysninger er så store, at de overstiger de forventede fordele af de pågældende oplysninger, anspores forbrugerne ikke til at indhente oplysninger. Af undersøgelser foretaget af Kommissionen og en række nationale tilsynsmyndigheder fremgår det, at mange informationsbrochurer ikke indeholder betingelser for bankoverførsler, anvendelse af betalingskort, gebyrer for at hæve penge fra andre banker end egen bank osv. Der findes således ikke en generel brochure med de almindelige oplysninger om udgifter til tjenesteydelser, der typisk anvendes i håndteringen af en anfordringskonto. Derfor er det nødvendigt én gang årligt at oplyse anfordringskontohavere om de udgifter, der er pålagt kontoen, og eventuelle ændringer i forhold til året før.

Dette kan eventuelt gøres på en standardiseret måde på EU-plan, således at de økonomiske betingelser, der pålægges af bankerne, kan sammenlignes effektivt i EU, hvilket vil være en fordel for forbrugerne i forbindelse med valg af banktjenester.

Det vil endvidere være hensigtsmæssigt at udvikle informationskilder - ægte søgemaskiner - der er uafhængige af bankerne, og som vil gøre det lettere at sammenligne omkostningerne for tjenesteydelser, der tilbydes af de forskellige banker i Europa.

2 - Betalingssystemer

I Kommissionens sektorundersøgelse peges der på en række alvorlige konkurrenceproblemer på det europæiske marked for betalingskort.

Ordføreren er også af den opfattelse, at mange af de problemer, der blev identificeret i undersøgelsen, vil blive løst ved indførelsen af SEPA (det fælles euro-betalingsområde) og gennemførelsen af betalingstjenestedirektivet. Det er en meget vigtig sektor. I 2005 alene var den samlede værdi af køb foretaget i EU med betalingskort på over 1.350 milliarder euro.

Hvad angår kortbetalingsnetværk, giver SEPA mulighed for at eliminere mange af de ineffektive punkter, der er fremhævet i undersøgelsen, f.eks. omkostningerne forbundet med bankoverførsler eller tidsrammen for overførsel af penge. Hvad angår betalingskort, vil SEPA kunne tilbyde flere valgmuligheder blandt udbydere og dermed styrke konkurrencen i dette meget koncentrerede marked i Europa.

2(a) – Multilaterale interbankgebyrer

Multilaterale interbankgebyrer (MIF'er) er en helt anden sag.

Ordføreren håber, at Kommissionen vil udarbejde en form for vejledning, som markedet kan anvende i forbindelse med indgåelse af sådanne aftaler, således at der ikke er begrænsninger forbundet dermed. Det vil endvidere være hensigtsmæssigt for antitrust-myndighederne at iværksætte en høringsproces i lig med den proces, der nu er almindelig praksis i alle europæiske lovgivningsprocedurer, således at den beregningsmetode for multilaterale interbankgebyrer, der hidtil har været anvendt under forskellige forhold og undertiden på meget forskellige måder, kan blive fastlagt af EU og omsider blive ensartet på europæisk plan. Når denne beregningsmetode er defineret, skal den anvendes på samme måde i alle betalingssystemer, både på nationalt, paneuropæisk og internationalt plan. En lignende løsning - som et tilsvarende instrument - vil være, at hvert betalingssystem har sit eget multilaterale interbankgebyr, hvis størrelse kan bestemmes ud fra systemets effektivitet. Det vil skabe konkurrence mellem systemerne og bane vejen for succes for det mest effektive system.

3 - Kreditregistre

Endelig deler ordføreren fuldt ud Kommissionens bekymring over adgangen til kreditregistre i tilfælde, hvor forvaltningen af de pågældende registre er i strid med konkurrencereglerne. Princippet om ikkediskriminerende fælles adgang til kreditregistre er et princip, der skal følges overalt i Europa.

RESULTAT AF DEN ENDELIGE AFSTEMNING I UDVALGET

Dato for vedtagelse	6.5.2008
Resultat af den endelige afstemning	+: –: 0:	43 0 1
Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer	Mariela Velichkova Baeva, Zsolt László Becsey, Pervenche Berès, Sharon Bowles, Udo Bullmann, Manuel António dos Santos, Jonathan Evans, Elisa Ferreira, Jean-Paul Gauzès, Robert Goebbels, Donata Gottardi, Benoît Hamon, Karsten Friedrich Hoppenstedt, Sophia in ‘t Veld, Othmar Karas, Piia-Noora Kauppi, Wolf Klinz, Christoph Konrad, Guntars Krasts, Kurt Joachim Lauk, Andrea Losco, Astrid Lulling, Florencio Luque Aguilar, Gay Mitchell, John Purvis, Alexander Radwan, Bernhard Rapkay, Antolín Sánchez Presedo, Margarita Starkevičiūtė, Ivo Strejček, Ieke van den Burg, Cornelis Visser
Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere	Katerina Batzeli, Jorgo Chatzimarkakis, Dragoş Florin David, Valdis Dombrovskis, Harald Ettl, Salvador Garriga Polledo, Ján Hudacký, Alain Lipietz, Diamanto Manolakou, Gianni Pittella, Bilyana Ilieva Raeva, Andreas Schwab