BETÆNKNING om gennemførelsen af den europæiske sikkerhedsstrategi og ESFP
15.5.2008 - (2008/2003(INI))
Udenrigsudvalget
Ordfører: Helmut Kuhne
FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING
om gennemførelsen af den europæiske sikkerhedsstrategi og ESFP
Europa-Parlamentet,
– der henviser til Den Europæiske Sikkerhedsstrategi (ESS) vedtaget af Det Europæiske Råd den 12. december 2003,
– der henviser til Lissabontraktaten, undertegnet i Lissabon den 13. december 2007,
– der henviser til konklusionerne fra mødet i Det Europæiske Råd den 14. december 2007,
– der henviser til rådsformandskabets rapporter om EU's sikkerheds- og Forsvarspolitik (EFSP) den 18. juni og 11. december 2007,
– der henviser til det fælles møde mellem EU's forsvarsministre og udviklingsministre den 19.-20. november 2007,
– der henviser til konklusionerne om sikkerhed og udvikling og konklusionerne om EFSP fra mødet i Det Europæiske Råd den 19.-20. november 2007,
– der henviser til Madrid-rapporten udsendt af Human Security Study Group den 8. november 2007,
– der henviser til sin beslutning af 14. april 2005 om Den Europæiske Sikkerhedsstrategi[1],
– der henviser til sin beslutning af 16. november 2006 om gennemførelsen af Den Europæiske Sikkerhedsstrategi i forbindelse med ESFP[2],
– der henviser til den fælles strategi for EU og Afrika, der blev vedtaget i Lissabon den 9. december 2007, og udpegningen af general Pierre-Michel Joana som særlig rådgiver for afrikanske fredsbevarende kapaciteter fra den 1. marts 2008,
– der henviser til sin beslutning af 27. september 2007 om ESFP-operationen i Tchad og Den Centralafrikanske Republik[3]
– der henviser til forretningsordenens artikel 45,
– der henviser til betænkning fra Udenrigsudvalget (A6-0186/2008),
Generelle overvejelser
A. der henviser til, at Rådet i 2007 og tidligt i 2008 har truffet vigtige operationelle afgørelser på ESFP-området og om gennemførelsen af Den Europæiske Sikkerhedsstrategi, blandt andet:
a. udsendelse af en ESFP-politimission til Afghanistan (EUPOL Afghanistan);
b. afgørelse om at indlede en militær operation som led i ESFP i Chad/Den Centralafrikanske Republik;
c. omorganisering og nedbringelse af EUFOR's Althea-tropper i Bosnien;
d. forberedelser til en civil ESFP-mission i Kosovo;
e. forberedelser til en SSR-mission i Guinea-Bissau (Security Sector Reform),
B. der henviser til, at der i 2007 og 2008 er opnået yderligere fremskridt, hvad angår ESFP's kapacitet og gennemførelsen af den europæiske sikkerhedsstrategi, blandt andet:
a. Vedtagelse af et nyt overordnet civilt mål for 2010;
b. oprettelse af en civil planlægnings- og gennemførelseskapacitet inden for Rådssekretariatet;
c. opnåelse af operationel kapacitet for EU's operationscenter;
d. opnåelse af fuld operationel kapacitet til hurtigt og på samme tid at iværksætte to militære operationer under ESFP ved brug af kampgrupperne,
C. der henviser til, at vi i 2007 og tidligt i 2008 også har oplevet konstante mangler på områderne for ESFP og i gennemførelsen af Den Europæiske Sikkerhedsstrategi, blandt andet:
a. Manglen på et civilt EU-fredskorps, som Parlamentet har anmodet om siden 2000, og på civile beskyttelsesfaciliteter og humanitære hjælpefaciliteter, som der er blevet slået til lyd for i adskillige kommissions- og rådsdokumenter siden tsunamien i 2004;
b. forsinkede leverancer og øgede omkostninger i forbindelse med den yderst påkrævede lufttransportkapacitet i form af det militære transportfly Airbus A400M;
c. en ubalance i medlemsstaternes bidrag, hvad angår bemandingen af ESFP-missioner, hvilket begrænser EU's krisestyringskapacitet;
d. problemer med at rekruttere tilstrækkelig mange politifolk til missionen i Afghanistan på grund af frygt for sikkerheden og manglen på personlige karriereudsigter efter hjemkomsten;
e. forsinket udsendelse af ESFP-missionen til Chad/Den Centralafrikanske Republik på grund af mislykkede styrkegenereringskonference, især hvad angår manglen på helikoptere;
f. den omstændighed, at de tekniske aftaler, der er udarbejdet mellem EU og NATO med henblik på at sikre koordination i Kosovo mellem KFOR og den eventuelle kommende ESFP-mission samt i Afghanistan mellem EUPOL og ISAF, endnu ikke er undertegnet på grund af modstand fra Tyrkiets side,
D. der henviser til, at der med Lissabontraktaten indføres væsentlige fornyelser på området for ESFP,
E. der henviser til, at der bør gøres en vedvarende indsats for at undgå overlapning og øge interoperabiliteten i EU, og til, at den mest omkostningseffektive måde at gøre det på, er at dele og poole forsvarsaktiver for at maksimere Europas forsvarskapacitet,
1. henviser til konklusionerne i Parlamentets tidligere beslutninger vedrørende Den Europæiske Sikkerhedsstrategi og ESFP og ser derfor ingen grund til at gentage nogen af dem i denne beslutning;
Lissabontraktaten
2. bifalder undertegnelsen af Lissabontraktaten, som vil indføre væsentlige fornyelser på området for ESFP, især ved at styrke Den Høje Repræsentants rolle, oprette en Tjeneste for EU's Optræden Udadtil og indføre en artikel om gensidig forsvarsbistand, en solidaritetsklausul, et permanent struktureret samarbejde på forsvarsområdet og en udvidelse af Petersbergopgaverne; håber, at ratificeringsprocessen gennemføres med succes og rettidigt i samtlige medlemsstater; lykønsker de medlemsstater, der allerede har ratificeret Lissabontraktaten; understreger, at Parlamentet vil varetage sine opgaver under den nuværende traktat og nøje overvåge gennemførelsen af samtlige fornyelser;
3. anmoder medlemsstaterne om at undersøge mulighederne for og de mulige virkninger af at bringe de eksisterende multinationale styrker såsom Eurocorps, Eurofor, Euromarfor, den europæiske gendarmeristyrke, den spansk/italienske amfibiestyrke, den europæiske hangarskibsflykampgruppe, Den Europæiske Lufttransportkoordinationsenhed i Eindhoven, Det Multinationale Søtransportkoordinationscenter i Athen og alle relevante styrker og strukturer for ESFP-operationer under et permanent struktureret samarbejde som foreskrevet i Lissabontraktaten;
Vurdering og supplering af Den Europæiske Sikkerhedsstrategi
4. opfordrer Den Høje Repræsentant til i en hvidbog at vurdere det fremskridt, der er gjort, og eventuelle mangler i gennemførelsen af Den Europæiske Sikkerhedsstrategi siden 2003, herunder de erfaringer, der er gjort gennem ESFP-operationerne; sammenhængen mellem eksterne og interne sikkerhedsaspekter (kampen imod terrorisme); beskyttelsen af grænser og kritisk infrastruktur, herunder beskyttelse imod cyper-angreb; energiforsyningssikkerheden som en udfordring, der kræver en civil, økonomisk, teknisk og diplomatisk indsats; uløste regionale konflikter i EU's nabolande, f.eks. i Transnistrien, Abkhasien, Sydossetien og Nagorno-Karabakh; udfordringer af humanitær og sikkerhedsmæssig art på det afrikanske kontinent samt følgerne af klimaændring og naturkatastrofer for civilbeskyttelse og menneskelig sikkerhed samt spredning af masseødelæggelsesvåben; opfordrer ham endvidere til at undersøge, om disse trusler, risici og udfordringer er direkte relevante for en bred forståelse af europæisk sikkerhed, eller om de blot har en sikkerhedsdimension;
5. opfordrer Den Høje Repræsentant til i denne hvidbog at optage forslag til forbedring og supplering af Den Europæiske Sikkerhedsstrategi, såsom definitionen af de fælles europæiske sikkerhedsinteresser og kriterier for at starte ESFP-missioner; opfordrer ham endvidere til at definere nye mål for civil og militær kapacitet (herunder kommando- og kontrolstrukturer samt transport for samtlige europæiske aktører i forbindelse med krisestyring med såvel ESFP-formål som ved afhjælpning af katastrofer) samt overveje virkningerne af Lissabontraktaten, hvad angår ESFP, og forslag til et nyt EU-NATO partnerskab;
6. opfordrer også indtrængende Den Høje Repræsentant til at behandle spørgsmålet om nationale begrænsninger i hvidbogen; mener, at disse, selv om dette henhører under de enkelte medlemsstaters kompetenceområde, bør harmoniseres for at beskytte de forskellige medlemsstaters udsendte styrkers sikkerhed;
7. er af den opfattelse, at en sådan hvidbog bør danne grundlag for en bredere politisk debat, der foregår offentligt, navnlig fordi Den Europæiske Sikkerhedsstrategi definerer Unionens grundlæggende værdier og mål og viser, hvad den står for; understreger, at en kommende vurdering af Den Europæiske Sikkerhedsstrategi bør gennemføres med større demokratisk ansvarlighed og derfor foretages i nært samråd med alle EU-institutioner, herunder Europa-Parlamentet og de nationale parlamenter;
Civil krisestyring og civilbeskyttelse
8. bifalder det nye overordnede civile styrkemål for 2010 indledt den 1. januar 2008, der tager højde for de erfaringer, der er gjort i forbindelse med tidligere civile ESFP-missioner;
9. bifalder oprettelsen inden for Rådet af sekretariatet for CPCC (civil planlægnings- og gennemførelseskapacitet), der skal tjene som den civile pendant til EU's Operationelle Hovedkvarter, og som vil yde bistand og støtte under planlægningen og gennemførelsen af ESFP-missioner og således sikre en civil kommandokæde; opfordrer til, at denne balance afspejles i den civile/militære celles rolle og administrative struktur;
10. 8a. opfordrer Kommissionen til at undersøge mulighederne for en mere hensigtsmæssig organisatorisk ramme, f.eks. en specialiseret enhed inden for rammerne af Tjenesten for EU's Optræden Udadtil, med henblik på at sikre en mere sammenhængende og omfattende tilgang til civil krisestyring, der slår bro over institutionelle kløfter og dermed giver mulighed for bedre koordinering af interne EU-instrumenter og samarbejde mellem EU og eksterne organisationer og ikkestatslige organisationer;
11. anmoder Rådet om på baggrund af utilfredsstillende planlægning og udsendelse af EUPOL-Afghanistan at foretage en omgående revision af aspekterne vedrørende beslutningstagning, finansiering og udsendelse af civile ESFP-missioner og forelægge konkrete forslag med henblik på at undgå enhver gentagelse af denne situation i fremtiden;
12. anerkender medlemsstaternes bestræbelser på at stille personale til rådighed for civile ESFP-missioner på områderne for civilbeskyttelse, overvågning, understøttelse af EU's særlige repræsentant og understøttelse af missionerne; konstaterer dog, at der fortsat er mangler på områderne for politi, retsstatsprincipper og civiladministration; understreger betydningen af at skaffe kompetent og højt kvalificeret personale til ESFP-missioner;
13. opfordrer Kommissionen og Rådet til at intensivere deres samarbejde vedrørende civile missioner under ESFP og EU-grænsemissioner, når kompetencefordelingen mellem de to institutioner er uklar; mener, at Tjenesten for EU's Optræden Udadtil, som er omhandlet i Lissabontraktaten, bør lette denne opgave; mener imidlertid, at der selv under Lissabontraktaten stadig kan opstå kompetencekonflikter, som kræver, at Den Høje Repræsentant træffer afgørelser;
14. anmoder medlemsstaterne om regelmæssigt at kontrollere, i hvor høj grad der er personale til rådighed til civile ESFP-missioner, og føre deres ansvarlige nationale myndigheder sammen for at udarbejde nationale handlingsplaner med hensyn til eventuelle bidrag som i Finlands tilfælde, herunder skabelse af procedurer, der skal sikre karrieremulighederne for de personer, der deltager i disse missioner, og behørig hensyntagen til FN's Sikkerhedsråds resolution 1325 (2000) om kvinders rolle i forebyggelse, styring og løsning af konflikter; opfordrer endvidere på det kraftigste til, at der gives særlig oplæring i beskyttelse af børn i overensstemmelse med EU's retningslinjer om børn i væbnede konflikter;
15. anser det for væsentligt at styrke den civile kapacitet til konfliktløsning; opfordrer derfor Kommissionen og Rådet til at oprette et civilt EU-fredskorps til krisestyring og konfliktforebyggelse som krævet af Europa-Parlamentet;
16. beklager den manglende brug af Civilian Response Team (civilt reaktionshold - CRT), som er et nyttigt instrument, og beklager, at CRT-eksperterne næsten udelukkende er blevet udsendt på individuelt grundlag og ikke, som det var meningen, som et samlet hold, hvilket var det, de var blevet trænet til;
17. bifalder revisionen af Rådets afgørelse af 8. november 2007 og Kommissionens meddelelse af 5. marts 2008 om oprettelse af en fællesskabsordning til fremme af styrket samarbejde om indsatser på civilbeskyttelsesområdet og det nye finansielle civilbeskyttelsesinstrument, der er udformet til at forbedre mobiliseringen og koordineringen af civilbeskyttelsesbistand i tilfælde af akut behov i eller uden for EU;
Menneskelig sikkerhed og udviklingspolitikkens sikkerhedsdimension
18. minder Rådet om det ansvar, det i henhold til international ret har for at sikre, at alt civilt og militært personale er fuldt uddannet i overensstemmelse med internationale humanitære standarder, og at der udvikles og revideres passende retningslinjer med henblik på at sikre respekten for lokale befolkningsgrupper, kulturer og køn;
19. minder om det væsentlige i at integrere menneskerettigheder og kønsaspektet og opfordrer til, at der udnævnes flere kvindelige kandidater til overordnede FUSP/EFSP-stillinger, herunder til stillinger som særlige EU-repræsentanter samt ESFP-operationer generelt;
20. opfordrer medlemsstaterne til fortsat at arbejde hen imod målet med et internationalt forbud imod klyngebomber, yderligere at udvikle metoder til at spore og destruere ikke-eksploderet ammunition, yde finansiel og teknisk bistand til de pågældende lande og fortsat arbejde hen imod en afslutning på de igangværende forhandlinger om styrkelse af det globale forbud imod landminer, et globalt forbud imod uranvåben samt verdensomspændende kontrol med overførsel af konventionelle våben; finder det i lyset heraf pinligt, at EU's adfærdskodeks for våbeneksport, selvom den fylder ti år i 2008, endnu ikke er juridisk bindende, og at der tilsyneladende stadig næsten uhindret foregår ukontrolleret våbeneksport fra EU-medlemsstater, selv til regeringer i lande, hvor EU iværksætter eller overvejer en ESFP-operation; konstaterer endvidere, at der er risiko for, at våben eventuelt overføres gennem EU via medlemsstater med mindre streng eksportkontrol til tredjelande og/eller ved en uansvarligt fleksibel brug af det internationale importcertifikat; understreger derfor, at det er vigtigt, at alle medlemsstater anvender de højeste standarder med hensyn til våbeneksportkontrol for at forhindre, at EU-våben når ud til opflammede konflikter;
21. gentager sin bekymring over den stadige spredning af håndvåben og lette våben (SALW), som forårsager unødig menneskelig lidelse, forværrer væbnede konflikter og ustabilitet, fremmer terrorisme, undergraver bæredygtig udvikling, god regeringsførelse og retsstatsprincippet samt bidrager til alvorlige overtrædelser af menneskerettighederne og den humanitære folkeret; mener, at hensigtsmæssige strategier om reduktion af og kontrol med håndvåben og lette våben skal være en integreret del af de internationale programmer, som sigter på konfliktforebyggelse og konsolidering af freden efter konflikter; opfordrer medlemsstaterne, Rådet og Kommissionen til at motivere regeringerne til at indgå bindende aftaler om at kontrollere håndvåben og lette våben (herunder våbenmæglervirksomhed og overførsler) gennem international, regional og national lovgivning;
22. understreger, at det er nødvendigt, at Den Europæiske Union tager initiativ til at styrke den internationale våbenkontrolordning og således bidrager til en styrkelse af den effektive multilateralisme i forbindelse med den internationale orden; noterer sig endvidere overensstemmelsen mellem indsatsen for at integrere aspekterne af ikkespredning i EU's naboskabspolitik og den overordnede strategiske målsætning om at opbygge sikkerhed i Unionens naboområder;
23. mener, at nedrustning, demobilisering og reintegration bør være en integreret del af ESFP-operationerne, og opfordrer Rådet til, når det er passende, i mandatet til ESFP-operationer at optage destruktion eller sikker lagring af demonterede våben og bestræbelser på at undgå illegal transport, hvilket er en lære, der kan uddrages af NATO's SFOR/EUFOR-Althea erfaring i Bosnien;
24. bifalder EU's første fælles møde nogensinde mellem forsvars- og udviklingsministre den 19. november 2007, der var et vigtigt skridt i processen med at gennemgå de problemer, som udviklingslandene står over for, og således gøre EU's kortsigtede aktioner til fordel for sikkerheden og langsigtede aktioner med henblik på udvikling over for de pågældende lande mere sammenhængende og konsekvente; bifalder ligeledes Rådets konklusioner om sikkerhed og udvikling fra den 19. november 2007, navnlig den vægt, der lægges på konfliktanalyse og konfliktfølsomhed, og opfordrer indtrængende Kommissionen og Rådet til at gennemføre disse konklusioner;
25. opfordrer Rådet til at undersøge mulighederne for at oprette en integreret civil-militær "reaktionsstyrke for menneskelig sikkerhed", som skal gennemføre operationer til beskyttelse af menneskers sikkerhed, bestående af ca. 15.000 personer, hvoraf mindst en tredjedel er civile specialister (f.eks. politibetjente, menneskerettighedsobservatører, specialister og administratorer inden for udvikling og humanitære anliggender); mener, at styrken, som skal bygge på allerede eksisterende ESFP-strukturer, kan dannes af udpegede soldater og civile kapaciteter, som medlemsstaterne allerede har stillet til rådighed (f.eks. kapaciteter stillet til rådighed under de militære og civile overordnede mål, slaggrupperne og de civile beredskabsteam) og også kan omfatte en "frivillig tjeneste for menneskelig sikkerhed", som kombinerer et civilt fredskorps, som foreslået af Parlamentet, og det frivillige europæiske korps for humanitær bistand, der er omhandlet i Lissabontraktaten.
26. mener, at 40-års-dagen for traktaten om ikkespredning af kernevåben (NPT) den 1. juli 2008 giver EU mulighed for at argumentere for nødvendigheden af kernevåbennedrustning i sin strategi imod masseødelæggelsesvåben med henblik på de forberedende udvalg til den kommende NPT-gennemgangskonference; gentager sit synspunkt om, at dette omfatter nødvendigheden af, at de "anerkendte" kernevåbenmagter tager nedrustningsinitiativer med henblik på at gøre Europa til en kernevåbenfri zone og med henblik på at undertegne en global konvention om forbud mod kernevåben;
EU's diplomatiske rolle i forbindelse med Irans atomprogram
27. understreger den ledende diplomatiske rolle, som EU spiller, i forbindelse med det iranske atomprogram, som ikke bare omfatter Den Høje Repræsentant, som taler på vegne af EU og EU-3 (Frankrig, Tyskland og Det Forenede Kongerige), men også USA, Rusland og Kina, som samler forskellige interesser og strategier med henblik på at nå et fælles mål; understreger endnu en gang, at spredningsrisikoen i forbindelse med det iranske atomprogram fortsat giver anledning til alvorlig bekymring i EU og det internationale samfund; fremhæver i denne forbindelse sin beslutning af 31. januar 2008 om Iran1 og støtter FN's Sikkerhedsråds resolution 1803 (2008) af 3. marts 2008;
28. opfordrer i lyset af de diplomatisk vellykkede forhandlinger med Nordkorea USA til at tilslutte sig EU-3 i de direkte forhandlinger med Iran, eftersom USA er i position til at give yderligere incitamenter såsom sikkerhedsgarantier;
Transport, kommunikation og efterretningsvæsen
29. beklager den forsinkede levering og de øgede omkostninger ved A400M-flyene til transport over lange strækninger og mangelen på disponible og operationelle helikoptere til transport over korte strækninger;
30. støtter Det Europæiske Forsvarsagenturs (EDA) arbejde på området for strategisk transport og opfordrer medlemsstaterne til at gøre mere for at kompensere for manglerne; bifalder foreløbige foranstaltninger såsom SALIS (Strategic air Lift Interim Solutions) og tilskynder til udvikling af et operationelt koncept for pooling af kapaciteter;
31. bifalder det britiske forslag om, at oplysninger om rådigheden over helikoptere til EU-missioner deles i den hensigt at koordinere flåderne bedre;
32. hilser det fransk-tyske projekt med tunge transporthelikoptere velkommen men er også bevidst om de komplekse årsager til manglen på disponible og operationelle helikoptere, der mest hænger sammen med de høje udgifter til flyvetimer og vedligehold; opfordrer Rådet til at undersøge muligheder designet til at slå bro over kløften i nærmeste fremtid, enten ved en fælles aktion eller ved at støtte medlemsstaterne i at restaurere og opgradere russisk-byggede helikoptere samt etablere et helikopter-uddannelsescenter; gentager, at en af de alvorligste hindringer for modernisering og omformning af de europæiske styrker for at gøre dem i stand til effektivt at klare det 21. århundredes udfordringer på sikkerhedsområdet ikke er niveauet for forsvarsudgifterne men snarere manglende samarbejde, fraværet af en klar arbejdsdeling og specialisering samt dobbeltarbejde og fragmentering inden for våbenproduktion og -indkøb, hvilket øger risikoen for manglende interoperabilitet mellem hære; opfordrer dog indtrængende medlemsstaterne til at overveje at forhøje forsvarsudgifterne for at kunne gøre effektivt brug af de indkøbte helikoptere;
33. opfordrer Rådet og Kommissionen til at holde Parlamentet underrettet om de aktuelle initiativer til at afhjælpe manglende kapacitet på væsentlige områder, såsom helikoptere og lægehjælpsenheder, og forelægge fælles finansieringsforslag for garanteret adgang til sådanne faciliteter med både humanitære formål og ESFP-formål for øje;
34. bifalder EDA-projektet om software-defineret radio, der har mulighed for at forbedre kommunikationen mellem de civile og militære myndigheder i tilfælde af en nødsituation;
35. opfordrer medlemsstaterne til at øge deres udveksling af efterretningsoplysninger gennem EU's situationscenter; mener, at der skal overvejes særlige foranstaltninger vedrørende nye trusler, der ikke er omfattet af Den Europæiske Sikkerhedsstrategi, såsom energiforsyningssikkerheden og klimaændringens følger for sikkerheden;
Militær kapacitet
36. mener, at slaggrupperne er et instrument, der hjælper medlemsstaterne med at omforme deres væbnede styrker, styrke interoperabiliteten og etablere en fælles strategisk forsvarskultur; konstaterer, at slaggrupperne hidtil ikke er blevet brugt, blandt andet på grund af for restriktivt definerede betingelser for udsendelse, og beklager det faktum, at konceptet med slaggrupper derfor ikke har løst styrkegenereringsproblemet i forbindelse med konkrete operationer; mener, at disse forhold omgående bør afklares for at undgå overlapning i opbygningen af militær struktur;
37. er klar over, at styrkegenerering primært er et spørgsmål om politisk vilje og fælles vurdering; opfordrer Rådet til at undersøge muligheder for at forbedre styrkegenereringen, for eksempel gennem fortsat udvikling af konceptet med slaggrupper, hvilket fører til en større permanent fælles EU-task force, eller gennem en mere omfattende liste over disponible faciliteter inden for rammerne af de overordnede mål for at være i stand til hurtigt at oprette en styrke, der er passende for omstændighederne ved en mission;
38. opfordrer til, at der inden for EU's operationscenter oprettes en permanent planlægningskapacitet og operationel kapacitet til at udføre militære operationer som led i ESFP;
39. foreslår at sætte Eurocorps ind som en stående styrke under EU-kommando og opfordrer alle medlemsstater til at bidrage hertil;
40. slår til lyd for fortsat forbedring af interoperabiliteten mellem EU's nationale væbnede styrker; beklager de nuværende forskelle i uddannelse og udrustning mellem de enkelte medlemsstaters væbnede styrker og slår til lyd for et militært "Erasmus-program", der ville kunne omfatte fælles uddannelse af militærpersonale, der kunne udsendes i operationer;
41. minder om, at ESFP-operationers succes afhænger af, at det militære personale er behørigt udrustet og betjenes tilfredsstillende; opfordrer Rådet til at udforme fælles standarder for lægebehandling og operationel velfærd; mener, at den slags fælles standarder og regelmæssig udveksling af bedste praksis, som f.eks. koordineres af EU's militærstab, vil støtte de enkelte medlemsstater i deres kapacitetsudviklingsarbejde og således hjælpe dem med at stille kompetente styrker til rådighed over tid;
42. beklager, at oprettelsen af EDA skete for sent til at forhindre, at der blev lanceret tre forskellige nationale programmer for ubemandede luftfartøjer i stedet for et fælles europæisk, hvilket satte nogle virksomheder i stand til at engagere sig i mere end ét projekt og derved mere end én gang at tage sig betalt af skatteydernes penge, idet EDA ikke havde anden mulighed end at arbejde på at få ubemandede luftfartøjer på vingerne i det regulerede luftrum; understreger, at det foretrækker et fælles europæisk satellitprojekt, hvad enten det er på efterretnings- eller kommunikationsområdet;
43. hilser Kommissionens forsvarspakke velkommen, især dens forslag til direktiv på området for forsvarsindkøb og forslag til direktiv på området for overførsel af forsvarsudrustning inden for Fællesskabet; mener, at disse skridt er nødvendige for at forsyne nationalt militærpersonale og EU's militære personale med det bedst mulige interoperable udstyr;
44. bifalder konklusionerne fra EDA's bestyrelse af 14. maj 2007, især de konklusioner, der slår til lyd for en nedbringelse af afhængigheden af ikke-europæiske kilder til væsentlige forsvarsteknologier, og understreger behovet for, at EU nyder godt af autonomi og operationel suverænitet;
Finansiering af ESFP-missionerne
45. påpeger, at EU's voksende rolle, især de civile missioner under ESFP, skaber efterspørgsel efter et konstant voksende FUSP-budget og derfor kræver en mere omfattende og mere rettidig informationsstrøm fra Rådet for at gøre Parlamentet i stand til at forberede sine afgørelser om det årlige budget;
46. opfordrer Rådet og Kommissionen til at udvikle forslag til fleksible indkøbsprocedurer, der er passende for de civile ESFP-missioner, som ofte kræver hurtige afgørelser, idet disse forslag behandles og vedtages af Parlamentet, Rådet og Kommissionen; bifalder, at Kommissionen for nylig har åbnet sin uddannelse om indkøbsprocedurer og finansielle procedurer for personale fra ESFP-missioner;
47. beklager den unødige kompleksitet af de ordninger, der er fastlagt i EU-traktatens artikel 28 med hensyn til hurtig finansiering af EFSP-aktiviteter uden for EU-budgettet; insisterer på, at den interinstitutionelle aftale af 17. maj 2006 om budgetdisciplin og forsvarlig økonomisk forvaltning og den strukturerede dialog mellem Rådet og Parlamentet, der er forudset heri, gennemføres fuldt ud; opfordrer på længere sigt til, at Athena-mekanismen overføres til EFSP-budgettet samtidig med, at dens fleksibilitet bibeholdes;
48. slår til lyd for en midtvejsrevision under de finansielle overslag for 2007-2013, hvad angår sammenhængen og komplemtariteten af brugen af EU's eksterne instrumenter (FUSP-budgettet, Stabilitetsinstrumentet, Instrumentet for Udviklingssamarbejde og Det Europæiske Naboskabs- og Partnerskabsinstrument) over hele spektret af EU's krisestyringsaktioner (både civile og militære);
ESFP og parlamentarisk kontrol
49. understreger, at Europa-Parlamentet gennem dets kontakter med de nationale parlamenter (konferencen af formænd for udvalg om udenrigsanliggender, konferencen af forsvarsudvalgsformænd, NATO's Parlamentariske Forsamling) og gennem den kommende implementering af protokollen til Lissabontraktaten om de nationale parlamenters rolle er det legitime organ på europæisk plan, i hvilket parlamentarisk undersøgelse, overvågning og kontrol med ESFP bør finde sted;
50. ønsker i lyset af de nye muligheder forbundet med EFSP og FUSP, som Lissabontraktaten giver, at fremme et tættere samarbejde mellem de relevante udvalg i Europa-Parlamentet og de nationale parlamenter samt NATO's Parlamentariske Forsamling;
51. opfordrer Den Udenrigs- og Sikkerhedspolitiske komité (pSC) til sammen med Europa-Parlamentet at etablere en mekanisme med fortrolig information om opstående kriser eller hændelser, der berører den internationale sikkerhed, svarende til de mekanismer, der findes i adskillige af EU-medlemsstaternes nationale parlamenter, som - alt efter graden af fortrolighed - skulle strække sig fra lukkede udvalgsmøder til møder mellem PSC'erne og udpegede medlemmer af de relevante udvalg og underudvalg;
52. understreger, at Parlamentet fortsat bør vedtage en henstilling eller beslutning, inden der indledes nogen som helst ESFP-operation (herunder udsendelse af en slaggruppe), i nært samråd med de nationale parlamenter med henblik på at give den pågældende operation demokratisk legitimitet; mener, at dets regler for at sikre fleksibiliteten, når Parlamentet ikke er til plenarmøde, bør tilpasses med henblik på at give dets ansvarlige udvalg autorisation til at vedtage den pågældende henstilling eller beslutning på dets vegne;
53. opfordrer Rådet til at indføje en henvisning til den henstilling eller beslutning, der vedtages af Parlamentet, i den fælles akt, der muliggør en ESFP-operation, og således vise, at Rådet vil give sine eksterne aktioner yderligere demokratisk legitimitet gennem parlamentariske beslutninger;
Forbindelserne mellem EU og NATO
54. beklager Tyrkiets nægtelse af at implementere det strategiske samarbejde mellem EU og NATO, der er baseret på og rækker ud over Berlin plus-aftalen; er bekymret over de negative konsekvenser for beskyttelsen af det udsendte EU-personale, især EUPOL i Afghanistan og EULEX-missionen i Kosovo, og slår til lyd for, at Tyrkiet opgiver denne modstand snarest muligt;
55. mener, at EU og NATO styrker hinanden gensidigt, og opfordrer indtrængende til, at de samarbejder snævert;
°
° °
56. pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, medlemsstaternes parlamenter, NATO's Parlamentariske Forsamling og generalsekretærerne for FN, NATO, Den Afrikanske Union, OSCE, OECD og Europarådet.
- [1] EUT C 33 E af 9.2.2006, s. 580.
- [2] OJ C 314 E, 21.12.2006, p. 334.
- [3] Vedtagne tekster, P6_TA(2007)0419.
BEGRUNDELSE
Den 14. december 2007 indbød Europarådet EU's Høje Repræsentant for ESFP med fuld deltagelse af Kommissionen og i nært samarbejde med EU-medlemsstaterne til at undersøge implementeringen af Den Europæiske Sikkerhedsstrategi (ESS) med henblik på at foreslå elementer til, hvordan denne implementering kunne forbedres, og, hvor det var passende, elementer, der kunne supplere den, til vedtagelse på Det Europæiske Råd i december 2008.
Ordføreren er fuldt på det rene med vigtigheden af denne opgave og slår til lyd for ideen med at udgive en EU-hvidbog, der vil vurdere de opnåede fremskridt og manglerne vedrørende gennemførelsen af Den Europæiske Forsvarsstrategi, herunder forslag til at forbedre og supplere denne forsvarsstrategi, såsom at tage ved lære af de erfaringer, der var indhøstet ved ESFP-operationer, skabe forbindelse mellem eksterne og interne sikkerhedsaspekter (kampen mod terrorisme), beskyttelse af grænserne og kritisk infrastruktur, energiforsyningssikkerheden, følgerne af klimaændringen og naturkatastrofer for civilbeskyttelsen og menneskers sikkerhed. Hvidbogen skulle også indeholde en definition af de fælles europæiske sikkerhedsinteresser og kriterier for udsendelse af ESFP-missioner, opstillingen af nye målsætninger for civil og militær kapacitet, herunder kontrol- og kommandostrukturer, reformtraktatens virkninger for ESFP og forslag til et nyt partnerskab mellem EU og NATO.
Lissabontraktaten
Lissabontraktaten, der blev underskrevet den 13. december 2007, medfører væsentlige fornyelser på området for ESFP, især gennem styrkelse af Den Høje Repræsentant, idet den indfører en artikel om gensidig forsvarsbistand og en solidaritetsklausul og muligheden for at etablere et permanent struktureret samarbejde. Europa-Parlamentet har - uden at blande sig i de nationale ratifikationsprocesser - ønske om nøje at overvåge implementeringen af disse fornyelser og bør drøfte dem i fællesskab med EU-landenes nationale parlamenter.
De europæiske multinationale styrker, der allerede findes, såsom Eurocorps, Eurofor, Euromarfor, Den Europæiske Gendarmeristyrke, den spansk-italienske amfibiestyrke, Den Europæiske Lufttransportgruppe, den europæiske lufttransportkoordinationsenhed i Eindhoven, Det Multinationale Søtransportkoordinationscenter og alle de styrker og strukturer, der kan bruges til ESFP-operationer, kunne bringes ind under en samlet EU-paraply gennem det permanente strukturerede samarbejde, der er fastlagt i Lissabontraktaten.
Krisestyring og civilbeskyttelse
Den 1. januar 2008 blev det nye overordnede civile styrkemål (CHG 2010) indført med henblik på at udnytte erfaringerne fra de tidligere iværksatte ESFP-missioner og som et redskab til at forbedre kvaliteten af det nationale mandskab og de nationale midler, der stilles til rådighed for de civile missioner under ESFP.
Oprettelsen af en civil kapacitet til planlægning og gennemførelse (CPCC) i Rådssekretariatet vil være den civile instans svarende til EU's operationelle hovedkvarter og vil være væsentlig for ydelse af bistand og støtte til planlægning og implementering af civile ESFP-missioner.
Der er sket et skift i EU fra en integreret civil/militær tilgang til krisestyring, som ville resultere i fælles civile og militære operationer i retning af en kompatibel men særskilt proces, hvad angår beslutningstagning og ansvarlighed i forbindelse med militære operationer og civile missioner under ESFP. Ordføreren er enig i denne nye tilgang, eftersom den udelukker frygten for, at EU's civile missioner vil komme under den militære kommandokæde, og den bevarer en afbalanceret civil/militær tilgang til EU-krisestyring.
Medlemsstaterne bør følge Finlands eksempel og bringe deres kompetente nationale myndigheder sammen for at udarbejde nationale handlingsplaner, hvad angår eventuelle bidrag til civile ESFP-missioner, herunder skabelsen af procedurer for at sikre karriereudsigter for deltagere i sådanne missioner.
Med hensyn til civil beskyttelse vil revisionen af Rådets afgørelse om oprettelse af en fællesskabsordning til fremme af styrket samarbejde om indsatser på civilbeskyttelsesområdet og det nye finansieringsinstrument for civilbeskyttelse vil forbedre mobilisering og koordinering af assistance til civilbeskyttelse i tilfælde af omfattende nødsituationer i eller uden for EU. Ordføreren slår dog ikke desto mindre til lyd for, at Kommissionen og Rådet i højere grad retter opmærksomheden mod og gør en øget indsats til fordel for dette område, der forbinder civilbeskyttelse, humanitær bistand, sikkerhedspolitik og miljø.
Menneskelig sikkerhed og udviklingspolitikkens sikkerhedsdimension
Den 19. november fandt det første møde mellem EU's forsvars- og udenrigsministre sted, der nogensinde er blevet afholdt. Dette var et væsentligt skridt i retning af at få løst de problemer, som udviklingslandene står over for, samt øge sammenhængen og konsekvensen i EU's kortsigtede aktioner på sikkerhedsområdet og de langsigtede EU-aktioner til fordel for udviklingen i de pågældende lande.
Princippet om menneskelig sikkerhed er et af de centrale principper for Den Europæiske Sikkerhedsstrategi, som - når det kombineres med princippet om "ansvar for at beskytte" - giver EU stærke politiske retningslinjer for at afgøre, hvorvidt der bør gribes ind, og et solidt politisk mandat til at gribe effektivt ind i tilfælde af kriser.
Rådet er i henhold til de internationale bestemmelser ansvarligt for at sikre, at alt civilt og militært personale uddannes fuldt ud i overensstemmelse med de internationale humanitære standarder, og at passende retningslinjer revideres og udvikles for at sikre respekten for lokale befolkninger, kulturer og køn. Der bør udnævnes flere kvindelige kandidater til FUSP/ESFP-stillinger på alle niveauer, herunder ESFP-missioner.
Nedrustning, demobilisering og reintegration bør være en integreret del af ESFP-missionerne. Når det er muligt, bør nedbrydning eller sikker oplagring af demonterede våben optages i ESFP-operationerne med henblik på at undgå illegal overførsel af disse våben på baggrund af erfaringerne fra NATO SFOR/EUFOR Althea i Bosnien.
Transport, kommunikation og efterretning
Den forsinkede levering af A400M til humanitære og militære transporter over store afstande og manglen på disponible og operationelle helikoptere til transport over korte strækninger er en alvorlig hindring for ESFP-operationerne og de humanitære aktioner. Initiativer som SALIS (Strategic Air Lift Interim Solutions) og Det Europæiske Forsvarsagenturs arbejde på området for strategisk transport bør understøttes.
Det fransk-tysks projekt med tunge transporthelikoptere vil, hvis det udvides til andre interesserede europæiske lande, også kunne være til gavn for EU. Ordføreren er bevidst om de forskellige grunde til manglen på disponible og operationelle helikoptere, som mest hænger sammen med de store udgifter til flyvetimer og vedligehold. Ordføreren er følgelig af den opfattelse, at medlemsstaterne kan overveje at sætte forsvarsbevillingerne op med henblik på også at kunne gøre effektiv brug af de erhvervede helikoptere.
På kommunikationsområdet vil EDA-projektet for softwaredefineret radio have mulighed for at forbedre kommunikationen mellem såvel civile som militære myndigheder i tilfælde af en nødsituation.
På efterretningsområdet vil medlemsstaterne kunne øge deres udveksling af efterretningsservice gennem EU's fælles situationscenter, især hvad angår nye trusler, der ikke er omfattet af Den Europæiske Sikkerhedsstrategi, såsom energiforsyningssikkerheden og klimaændringens følger for sikkerheden.
Militær kapacitet
Slaggrupperne er et instrument, der hjælper medlemsstaterne til at omforme deres væbnede styrker, styrke interoperabiliteten og begynde på at etablere en fælles strategisk forsvarskultur. Slaggrupperne er aldrig blevet brugt til en ESFP-operation. Samtidig går der en kompliceret styrkegenereringsproces forud for ESFP-operationerne, som ofte forsinker udsendelsen af styrken. Rådet bør derfor undersøge mulighederne for at undgå ineffektiv og konfliktfremmende styrkegenereringsprocesser.
De nuværende forskelle mellem EU-medlemsstaternes væbnede styrker, hvad angår uddannelse og udrustning, er et yderligere handicap, og der bør iværksættes bestræbelser på en udvidet harmonisering på EU-plan til fordel for ESFP. Et militært "Erasmus-program", der ville omfatte fælles uddannelse af militærpersonale, der kunne sendes ud i forbindelse med ESFP-operationer, ville være et positivt skridt fremad.
Med hensyn til militære strukturer bør der skabes en permanent planlægningskapacitet og operationel kapacitet i EU-regi inden for EU's operationscenter til gennemførelse af militære operationer med henblik på at forbedre effektiviteten.
Finansiering af ESFP-missioner
ESFP-operationer kan kræve, at EU træffer hurtige afgørelser. Hvad angår ESFP-missioner af civil art finansieret under EU's FUSP-budget, kan Rådet og Kommissionen stille Europa-Parlamentet forslag om fleksible indkøbsprocedurer, som er passende for ESFP-missionerne, og som kunne forene fleksibiliteten med parlamentarisk kontrol. Endvidere kunne Rådet indlede en dialog med Europa-Parlamentet om muligheden for at overføre Athena-mekanismen til FUSP-budgettet samtidig med, at den fleksibilitet, der ligger i Athena-mekanismen, bevares.
ESFP og parlamentarisk kontrol
Det er vigtigt, at Europa-Parlamentet fører kontrol med ESFP-operationerne, og denne kontrol skal være en støtte og ikke en hæmsko for den kontrol, der udøves af EU's nationale parlamenter.
Europa-Parlamentet fortsætter med at vedtage en henstilling eller en beslutning, inden der indledes en ESFP-operation (herunder udsendelsen af en slaggruppe) i nært samråd med de nationale parlamenter med henblik på at give operationen demokratisk legitimitet.
Af hensyn til fleksibiliteten, og når Parlamentet ikke er forsamlet på plenarmødet, kunne dets forretningsorden tilpasses med henblik på at bemyndige dets ansvarlige udvalg til at vedtage denne henstilling eller beslutning på Parlamentets vegne. Rådet kunne så give en henvisning til henstillingen eller beslutningen vedtaget af Parlamentet i den fælles handling, der giver bemyndigelse til en ESFP-operation og således vise, at Rådet også tilstræber yderligere demokratisk legitimitet for sine eksterne aktioner.
MINDRETALSUDTALELSE
jf. forretningsordenens artikel 48, stk. 3
Den Europæiske Venstrefløjs Fælles Gruppe/Nordisk Grønne Venstre
Betænkningen slår til lyd for en række tiltag på området for europæisk militærpolitik, der betyder yderligere militarisering af EU.
Den er baseret på forkerte antagelser, idet den for eksempel:
- lægger vægt på et meget tæt samarbejde mellem EU og NATO på samtlige områder, såsom ISAF/EUPOL i Afghanistan;
- positivt omtaler Lissabontraktaten, der indfører adskillige nye udviklinger på det militære område, samtidig med at der ses bort fra, at Lissabontraktaten ikke er blevet ratificeret;
- i en rapport om ESFP peger på Iran, selvom det ikke er i den rette sammenhæng; går ud fra, at dette land udvikler atomvåben, og bifalder en intensivering af kontraproduktive FN-sanktioner;
- tilskynder til adskillige projekter på det militære område og i positive vendinger henviser til det europæiske våbenagentur (European Armaments Agency - EDA);
- beskriver EU's kampgrupper på en måde, der tilskynder til at gøre brug af dem;
- ønsker at gøre Eurocorps til permanente tropper under EU-kommando;
- i positive vendinger henviser til Kommissionens "forsvarspakke", hvilket vil betyde øget oprustning og våbeneksport;
- i realiteten slår til lyd for et selvstændigt militærbudget for EU;
- indordner politimissioner under civile missioner, og
- slår til lyd for konceptet om "menneskelig sikkerhed", som i stadig højere grad bruges til at legitimere militære interventioner.
Jaromír Kohlíček, Erik Meijer, Willy Meyer Pleite, Athanasios Pafilis, Tobias Pflüger
RESULTAT AF DEN ENDELIGE AFSTEMNING I UDVALGET
|
Dato for vedtagelse |
6.5.2008 |
|
|
|
||
|
Resultat af den endelige afstemning |
+: –: 0: |
48 4 0 |
||||
|
Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer |
Christopher Beazley, Angelika Beer, Colm Burke, Véronique De Keyser, Giorgos Dimitrakopoulos, Bronisław Geremek, Maciej Marian Giertych, Ana Maria Gomes, Klaus Hänsch, Richard Howitt, Anna Ibrisagic, Jelko Kacin, Ioannis Kasoulides, Maria Eleni Koppa, Helmut Kuhne, Vytautas Landsbergis, Johannes Lebech, Willy Meyer Pleite, Francisco José Millán Mon, Raimon Obiols i Germà, Vural Öger, Justas Vincas Paleckis, Ioan Mircea Paşcu, Alojz Peterle, Tobias Pflüger, João de Deus Pinheiro, Samuli Pohjamo, Libor Rouček, José Ignacio Salafranca Sánchez-Neyra, Jacek Saryusz-Wolski, György Schöpflin, István Szent-Iványi, Konrad Szymański, Inese Vaidere, Ari Vatanen, Kristian Vigenin, Jan Marinus Wiersma, Luis Yañez-Barnuevo García, Zbigniew Zaleski, Josef Zieleniec |
|||||
|
Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere |
Laima Liucija Andrikienė, Alexandra Dobolyi, Árpád Duka-Zólyomi, Carlo Fatuzzo, Marie Anne Isler Béguin, Erik Meijer, Rihards Pīks, Wojciech Roszkowski, Inger Segelström, Adrian Severin, Jean Spautz, Karl von Wogau |
|||||