BETÆNKNING om grønbogen om finansielle tjenesteydelser i detailleddet i det indre marked

15.5.2008 - (2007/2287(INI))

Økonomi- og Valutaudvalget
Ordfører: Othmar Karas
Rådgivende ordfører (*):
Olle Schmidt, Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse
(*) Procedure med associerede udvalg - forretningsordenens artikel 47

FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING

om grønbogen om finansielle tjenesteydelser i detailleddet i det indre marked

(2007/2287(INI))

Europa-Parlamentet,

− der henviser til Kommissionens grønbog om finansielle tjenesteydelser i detailleddet i det indre marked (KOM(2007)0226),

− der henviser til Kommissionens meddelelse "Sektorundersøgelse i detailbanksektoren i henhold til artikel 17 i forordning (EF) nr. 1/2003 (Endelig rapport)" (KOM(2007)0033),

− der henviser til Kommissionens meddelelse "Sektorundersøgelse vedrørende erhvervsforsikring i henhold til artikel 17 i forordning 1/2003 (Endelig rapport) (KOM(2007)0556),

− der henviser til Kommissionens meddelelse "Et indre marked for Europa i det 21. århundrede" (KOM(2007)0724), særlig Kommissionens tjenestegrenes tilhørende arbejdsdokument vedrørende initiativer inden for finansielle tjenesteydelser i detailleddet (SEK(2007)1520),

− der henviser til Kommissionens forordning (EF) nr. 358/2003 af 27. februar 2003 om anvendelse af traktatens artikel 81, stk. 3, på visse kategorier af aftaler, vedtagelser og samordnet praksis på forsikringsområdet[1],

− der henviser til sin holdning ved andenbehandling til Rådets fælles holdning med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om forbrugerkreditaftaler og om ophævelse af Rådets direktiv 87/102/EØF[2],

− der henviser til sin beslutning af 12. december 2007 om europæisk aftaleret[3],

− der henviser til sin beslutning af 11. juli 2007 om politikken for finansielle tjenesteydelser (2005-2010) - hvidbog[4],

− der henviser til sin beslutning af 4. juli 2006 om en omfattende konsolidering af sektoren for finansielle tjenesteydelser[5],

− der henviser til forretningsordenens artikel 45,

− der henviser til betænkning fra Økonomi- og Valutaudvalget og udtalelser fra Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse (A6‑0187/2008),

A. der henviser til, at borgernes tilslutning til den europæiske integration afhænger af deres konkrete fordele ved integrationen, og at det indre markeds fordele derfor i rimelig grad skal komme borgerne til gode,

B. der henviser til, at detailbanksektoren har en afgørende indflydelse på om pengepolitiske betingelser på passende vis overføres til markedet, særlig til små og mellemstore virksomheder og forbrugere,

C. der henviser til, at den europæiske økonomiske model i henhold til Lissabon-traktaten er den bæredygtige sociale markedsøkonomi,

D. der henviser til, at integrationen af det indre marked for finansielle tjenesteydelser for større erhvervskunder heldigvis er skredet hurtigt fremad i de seneste år, men at det indre marked for finansielle tjenesteydelser for private kunder samt for små og mellemstore virksomheder (SMV’er) derimod stadig kan udbygges,

1. glæder sig over Kommissionens grønbog om finansielle tjenesteydelser i detailleddet i det indre marked, dvs. bank-, forsikrings- og pensionsprodukter, og grønbogens mål om konkrete fordele for forbrugerne i form af større udbud og lavere priser, øget forbrugertillid samt styrkelse af forbrugerne;

Generelt

2. konstaterer, at ikke blot private kunder, men også små og mellemstore virksomheder er mindre tilbøjelige til at benytte sig af grænseoverskridende finansielle tjenesteydelser; understreger nødvendigheden af også at lade fordelene ved det indre marked for finansielle tjenesteydelser komme små og mellemstore virksomheder til gode; påpeger imidlertid, at dette skal ske, uden at forbrugerbeskyttelsesbestemmelserne udvides til at omfatte små og mellemstore virksomheder; understreger desuden, at en samlet strategi for detailleddet omfatter en lang række foranstaltninger, og at forbrugerbeskyttelsesbestemmelser kun er én af dem;

3. mener, at udførelse af finansielle tjenesteydelser for private kunder og små og mellemstore virksomheder, især på efterspørgselssiden, for en stor dels vedkommende sker lokalt på grund af sproglige og kulturelle faktorer samt det faktum, at mange foretrækker personlig kontakt; anerkender samtidig mulighederne ved at åbne detailmarkeder på udbudssiden, og opfordrer derfor private kunder og små og mellemstore virksomheder til at udnytte de fordele med hensyn til konkurrence og udbud, som er forbundet med grænseoverskridende finansielle tjenesteydelser;

4. understreger, at et indre marked for finansielle tjenesteydelser for forbrugere kun kan realiseres gennem foranstaltninger, som skaber sikre forhold på såvel efterspørgsels- som udbudssiden, også med hensyn til erstatningsbetingelserne; anser det for afgørende, at sådanne foranstaltninger får en form, som baner vej for nye produkter, tjenesteydelser og markedsaktører;

5. understreger behovet for at undersøge og definere en ramme og nationale beføjelser for samarbejde mellem nationale tilsynsmyndigheder med henblik på inden for en kort tidsramme at finde konkrete løsninger hvad angår tilsyn med grænseoverskridende finansielle grupper i detailsektoren; er positiv over for tilsynskollegier, der behandler finansielle konglomerater, som opererer inden for flere forskellige retssystemer;

Bedre regulering

6. er enig med Kommissionen i, at kun initiativer, som påviseligt medfører konkrete fordele for borgerne, og som er velbegrundede og har været genstand for grundige costbenefitanalyser og passende konsekvensanalyser, bør gennemføres; er enig i, at grænseoverskridende aktiviteter er afgørende for øget konkurrence, som normalt skaber større udbud, lavere omkostninger og en mere dynamisk udvikling;

7. minder om, at en passende konsekvensanalyse også altid skal indeholde et element, der korrekt registrerer de oprindelige markedsbetingelser; understreger, at vurderingen af et markeds integration og konkurrenceevne samt konsekvenserne af et initiativ ikke kun bør baseres på en enkelt indikator, men bør ske på grundlag af flest mulig måleværdier; opfordrer Kommissionen til ud over markedsudbuddets pris og omfang også at tage kvaliteten af ydelserne samt de sociale og kulturelle rammer i betragtning;

8. konstaterer, at det – af de forskellige lovgivningsmæssige tilgange, der er til rådighed – er målrettet fuld harmonisering, som indebærer fuld harmonisering af væsentlige elementer, der anses for at være vigtige, som er den bedste fremgangsmåde til udvikling af grænseoverskridende forbrugerbeskyttelse og dermed integration af detailmarkedet; mener, at der bør ske gensidig anerkendelse af forskellige nationale regler for de elementer, hvor der ikke kan gennemføres en harmonisering;

9. er klar over, at en 28. ordning som f.eks. den fælles referenceramme har været fremført som en mulig ny lovgivningsmæssig tilgang til europæisk regulering med henblik på at muliggøre grænseoverskridende brugeradgang til fælleseuropæiske finansielle produkter med ensartede høje forbrugerbeskyttelsesstandarder; opfordrer Kommissionen til at foreslå en tidsplan for en grundig undersøgelse af gennemførligheden af en 28. ordning og af, om den efterspørges fra de finansielle tjenesteyderes og forbrugernes side, og om den kan give positive resultater; understreger, at den 28. ordning under ingen omstændigheder må være en hindring for nye tjenesteydelser og produkter;

10. stiller sig kritisk til ideen om en standardisering af produkter gennem lovgivning, hvis dette er i modstrid med målet om større produktmangfoldighed; mener, at lovgivningsmæssig harmonisering, f.eks. af information eller forsigtighedskrav, er vejen frem, hvis man vil forbedre sammenligneligheden af konkurrerende finansielle produkter;

11. mener, at selvregulering i nogle tilfælde kan vise sig at være effektiv inden for sektoren for finansielle tjenesteydelser; understreger, at selvregulering bør fremmes især i disse særlige tilfælde og gennemførelsen heraf overvåges omhyggeligt; opfordrer sektoren for finansielle tjenesteydelser til gennem selvregulering at arbejde målrettet hen imod målene i ovennævnte grønbog og dermed mindske nødvendigheden af bindende retsakter;

Større udbud og lavere priser for forbrugere og SMV’er

12. understreger, at europæisk konkurrence og et grænseoverskridende udbud af finansielle tjenesteydelser er en af de grundlæggende forudsætninger for etablering af et indre marked for finansielle tjenesteydelser for private kunder og små og mellemstore virksomheder; minder om, at lavere priser, større udbud og højere kvalitet i det store og hele er et resultat af sund konkurrence mellem udbyderne af finansielle tjenesteydelser; understreger, at direktiver om finansielle tjenesteydelser til gavn for SMV'er kun bærer frugt, hvis der er en effektiv konkurrence mellem udbyderne af finansielle tjenesteydelser;

13. glæder sig over betalingssektorens initiativ til at oprette et fælles eurobetalingsområde, men understreger, at en sådan ordning bør føre til større gennemsigtighed, særlig vedrørende formidlingsgebyrer;

14. minder Kommissionen om, at effektiv konkurrence mellem udbydere af finansielle tjenesteydelser sikres gennem et højt antal markedsaktører, som konkurrerer på lige vilkår, og en konstant strøm af forbrugerrelevant information; minder om sin beslutning om konsolidering af sektoren for finansielle tjenesteydelser, hvori det konstaterer, at det europæiske bankmarkeds pluralistiske struktur, hvor finansielle institutioner kan antage forskellige selskabsformer alt efter deres forskellige forretningsmål, er et aktiv for den europæiske sociale markedsøkonomi, forbrugerne og stabiliteten på finansmarkederne;

15. bemærker, at gensidig forsikring spiller en vigtige rolle på det europæiske forsikringsmarked, idet den tegner sig for 68 % af forsikringsselskaberne og en markedsandel på 25 % og betjener mere end 230 millioner europæiske borgere; understreger, at de eksisterende redskaber til forretningsudvikling i det indre marked ikke er forenelige med den gensidige selskabsstruktur;

16. påpeger, at en statut for et europæisk gensidigt selskab ville gøre det muligt for gensidige forsikringsselskaber at drive virksomhed på lige vilkår med andre forsikringsselskaber, særlig i en grænseoverskridende situation, og således øge udbuddet af forsikringsprodukter; understreger, at gensidige organisationer gennem deres ledelse, som direkte inddrager kunderne, bidrager til generelt at øge kundernes tillid til EU's finansielle markeder; er overbevist om, at den demokratiske ledelsesform i gensidige organisationer kan øge kundernes bevidsthed om og deltagelse på finansmarkederne;

17. bemærker, at reel og fair konkurrence kun kan opstå, når vilkårene er ens; slutter heraf, at al lovgivning skal baseres på princippet om, at alle er underlagt den samme risiko og de samme regler; minder imidlertid om, at udformning af produkter i sektoren for finansielle tjenesteydelser navnlig påvirkes af lovgivningssituationen, og at en udifferentieret fælles tilgang for alle ville indvirke negativt på produktmangfoldigheden; understreger derfor betydningen af en differentieret tilgang afhængig af produkttype; er dog overbevist om, at der er behov for sammenlignelige krav til distribution og fremlæggelse for alle konkurrerende investeringsprodukter, især på salgsstedet; beklager, at problemet med sammensatte finansielle produkter hidtil ikke er blevet tilstrækkelig grundigt behandlet; opfordrer derfor Kommissionen til at beskæftige sig med uberettigede uoverensstemmelser og andre mangler ved den relevante lovramme;

18. opfordrer indtrængende Kommissionen til at forelægge forslag om en strømlining af de lovgivningsmæssige krav til distribution og organisering af sammenlignelige detailprodukter og oplysninger herom; mener desuden, at disse forslag bør baseres på principperne i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/39/EF af 21. april 2004 om markeder for finansielle instrumenter[6] ("MiFid-direktivet") som f.eks. principperne om "bedste rådgivning" og "kend din kunde";

19. beklager, at grænseoverskridende udbydere af finansielle tjenesteydelser har høje omkostninger og lider under usikkerheden med hensyn til gældende lovgivning som et resultat af de forskellige bestemmelser og de nationale tilsynsmyndigheders forskellige praksis; opfordrer Lamfalussy-udvalgene til at intensivere deres arbejde med ensartede europæiske standarder; ønsker især en aftale om enkle og praktiske standardformularer til registrerings- og godkendelsesprocedurer;

20. mener, at udviklingen af internettjenester ændrer udsigterne for de europæiske finansmarkeder og åbner mulighed for at blive førende i udviklingen af detailtjenester; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til yderligere at støtte e-handel og elektronisk signatur; opfordrer dem desuden til at undersøge, hvorvidt hvidvaskningsdirektivet[7] er til hinder for fjerntjenester, og hvordan dette i så fald kan afhjælpes;

21. erkender den store betydning, formidlere af finansielle tjenesteydelser, dvs. såvel agenter som mæglere, har i forbindelse med udbud af finansielle tjenesteydelser fra andre medlemsstater til private kunder og små og mellemstore virksomheder; opfordrer Kommissionen til at skabe en ramme til styrkelse af denne erhvervsgren; minder om, at enhver ramme for denne finansielle tjenesteydelsessektor bør følge princippet om "samme forretning, samme risici, samme regler", og at man bør undgå en ensrettet tilgang for alle; understreger, at enhver lovbestemmelse om formidlere skal give agenter og mæglere retssikkerhed og beskytte forbrugerne, f.eks. imod tvivlsom salgspraksis; understreger desuden, at der også bør fastsættes regler om uddannelse af formidlere af finansielle tjenesteydelser, reklame og salgsrådgivning;

22. minder om betydningen af at udvikle finansiel uddannelse som et supplement til passende forbrugerbeskyttelse; opfordrer medlemsstaterne og alle berørte parter til at træffe og koordinere foranstaltninger med henblik på at øge den finansielle forståelse blandt borgerne, herunder børn, unge, lønmodtagere og pensionister, med henblik på at styrke forbrugerne og lære dem at søge bedre, billigere og mere hensigtsmæssige produkter og tjenesteydelser samt fremme konkurrence, kvalitet og innovation inden for sektoren, opbygge forbrugerorganisationer, der råder over finansiel viden og kan danne modvægt til erhvervslivet i den lovforberedende proces; minder om, at borgere, som er fortrolige med at investere, kan tilføre kapitalmarkederne yderligere likviditet;

23. minder om, at forskelle i skatteret udgør en af de største hindringer for det indre marked for finansielle tjenesteydelser; minder medlemsstaterne om deres særligt store ansvar i denne sammenhæng;

24. erkender på baggrund af erfaringerne fra de nylige tilfælde af uro inden for detailbanksektoren (Northern Rock, IKB, Sachsen LB, Société Générale), at bankernes aflønningssystemer bør omformes på grundlag af langsigtede mål og retningslinjer fra tilsynsmyndigheder for mere effektivt at bekæmpe fænomenet med den moralske fare og styrke den rolle, systemer med forsigtig risikostyring, spiller;

Banker

25. understreger kraftigt vigtigheden af at give kreditinstitutter og kreditoplysningsformidlere mulighed for en ikke-diskriminerende grænseoverskridende adgang til kreditoplysningsregistre; opfordrer bankerne til at udnytte de disponible kreditoplysninger, navnlig med henblik på at fremme kundemobiliteten, hvilket igen ville fremme en sund konkurrence; understreger dog, at der samtidig bør sikres bedst mulig beskyttelse af forbrugeroplysninger og forbrugernes ret til om nødvendigt, og at kontrollere og eventuelt rette deres personoplysninger;

26. opfordrer indtrængende Kommissionen til at præcisere den retlige status og tilsynsrammen for udbydere af forbrugerkredit uden for banksektoren, såsom udbydere, der udelukkende er internet- og/eller sms-baserede;

27. understreger betydningen af pålidelige oplysninger ved bevilling af banklån, som bør stilles til rådighed på grundlag af rimelige, gennemsigtige kriterier;

Forsikringer

28. henstiller kraftigt til Kommissionen at støtte et samarbejde i forsikringsbranchen med henblik på bedre markedsadgang; opfordrer den til at forlænge gyldigheden af forordning (EF) nr. 358/2003 ud over 2010;

29. mener, at kravet om, at der skal tilknyttes en skatterepræsentant i forbindelse med optagelse af virksomhed i en anden medlemsstat, først kan afskaffes, når den lovramme, der fastsætter ansvaret for tilsyn og for grænseoverskridende transaktioner, er på plads;

30. støtter Kommissionen i dens bestræbelser på at undersøge alle bindende nationale lovbestemmelser af generel interesse med hensyn til deres forenelighed med fællesskabsretten;

31. opfordrer Kommissionen til at genoptage arbejdet med en statut for et europæisk gensidigt selskab ved at iværksætte en gennemførlighedsundersøgelse for dette lovgivningsprojekt;

Øget forbrugertillid og større styrkelse af forbrugerne

32. påpeger, at EU-lovgivning om finansielle tjenesteydelser i detailleddet altid skal tilstræbe meget høje standarder for forbrugerbeskyttelse, men at alle markedsaktører - herunder forbrugere/investorer - samtidig skal være fuldt opmærksomme på det grundlæggende finansmarkedsprincip om, at muligheden for højere afkast afspejles i en højere risiko, og at en højere risiko er et uomgængeligt aspekt ved ethvert fungerede finansmarked; understreger desuden, at der skal findes et fornuftigt kompromis mellem en høj standard for forbrugerbeskyttelse og velfungerende interne markedsmekanismer; mener, at Kommissionen bør fremme nationale initiativer, der skaber forståelse for finansielle spørgsmål, for at sikre fuld forståelse for princippet om, risiko og afkast hænger sammen, og for de finansielle instrumenters særlige egenskaber;

33. erkender, at internet- og e-banker blevet centrale instrumenter for forbrugere, der ønsker at udføre grænseoverskridende finansaktiviteter i detailleddet, til trods for at efterspørgslen på de finansielle detailmarkeder i dag primært er indenlandsk; opfordrer derfor alle interessenter til at fremme udviklingen af sådanne tjenester og samtidig sikre den elektroniske korrespondances sikkerhed, navnlig i forhold til forbrugerne;

34. understreger imidlertid, at forbrugere, der ikke har adgang til disse teknologier, eller som har vanskeligt ved at bruge dem, f.eks. på grund af alder, ikke bør glemmes;

35. mener, at forenklingen af lovgivningen om finansielle tjenesteydelser og fjernelsen af hindringer for kundernes mobilitet ikke bør føre til lavere standarder for forbrugerbeskyttelse i medlemsstaterne;

36. henviser til sin beslutning af 11. juli 2007 om politikken for finansielle tjenesteydelser (2005-2010) - hvidbog, navnlig anbefalingen af "etablering af en budgetpost i EU’s budget til at finansiere finansiel markedsekspertise i organisationer for forbrugere og SMV’er";

37. er enig i, at forbrugere, der ønsker at skifte udbyder af finansielle tjenesteydelser, skal have mulighed for at gøre dette til enhver tid med minimale juridiske hindringer og omkostninger, og at kontraktbestemmelser om et sådant skifte skal formuleres i et gennemskueligt og letforståeligt sprog, og at forbrugerne udtrykkeligt skal gøres opmærksomme herpå;

38. støtter Kommissionens initiativer til at øge niveauet for finansiel viden og erkender, at det vil kræve information at opnå dette, men erkender samtidig den vanskelige balance mellem for meget information og tilstrækkelig information til forbrugerne; foretrækker kvalitet frem for kvantitet; opfordrer derfor Kommissionen til at høre forbrugerorganisationer med henblik på at fastslå, hvilken information, der er nødvendig for at sikre, at forbrugerne kan træffe det rette valg; understreger, at der skal skelnes klart mellem information og rådgivning;

39. påpeger, at forbrugerne har brug for tillid og tilstrækkelig viden for at træffe det rette valg mellem de finansielle produkter; mener, at der derfor er behov for en koordineret indsats på nationalt og europæisk plan for at forbedre graden af finansiel viden i alle medlemsstater;

40. anmoder om, at forbrugerne får adgang til udenretslige alternative konfliktløsningsprocedurer med henblik på at løse tvister vedrørende finansielle tjenesteydelser i detailleddet, både nationalt og på tværs af grænserne; opfordrer Kommissionen til at fremme "bedste praksis" inden for alternative konfliktløsningsmodeller;

41. opfordrer medlemsstaterne til at fremme forbrugernes bevidsthed og viden om FIN-NET; understreger, at FIN-NET bør spille en central rolle for koordineringen af offentlige oplysninger i alle medlemsstater om adgang til klagemuligheder og alternative konfliktløsningsmodeller, navnlig i forbindelse med grænseoverskridende finansielle tjenesteydelser;

42. minder om, at traditionelle retssager forsat vil være en vigtig konfliktløsningsprocedure; anmoder derfor Kommissionen om at undersøge, hvilken indvirkning forordning (EF) nr. 44/2001 af 22. december 2000 om retternes kompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser på det civil- og handelsretlige område[8] har på grænseoverskridende finansielle tjenesteydelser i detailleddet;

43. støtter en sammenhængende europæisk løsning, der giver forbrugerne adgang til afbalancerede nye former for kollektive klagemuligheder til løsning af grænseoverskridende klager i forbindelse med finansielle produkter i detailleddet; foreslår, at man vurderer indvirkningen af systemer, der for nylig er blevet indført på nationalt plan;

44. understreger behovet for at sikre alle interesserede parter adgang til finansielle tjenesteydelser; opfordrer derfor indtrængende udbydere af finansielle tjenesteydelser til som minimum at tilbyde en kreditbaseret girokonto til kunder, der udtrykker interesse for det.

o

o o

45. pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen.

• [1]  EUT L 53 af 28.2.2003, s. 8.
• [2]  Vedtagne tekster af 16.1.2008, P6_TA(2008)0011.
• [3]  Vedtagne tekster af denne dato, P6_TA(2007)0615.
• [4]  Vedtagne tekster af denne dato, P6_TA(2007)0338.
• [5]  EUT C 303E af 13.12.2006, s. 110.
• [6]  EFT L 145 af 30.4.2004, s. 1.
• [7]  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/60/EF af 26. oktober 2005 om forebyggende foranstaltninger mod anvendelse af det finansielle system til hvidvaskning af penge og finansiering af terrorisme, EUT L 309 af 25.11.2005, s. 15.
• [8]  EFT L 12 af 16.1.2001, s. 1.

BEGRUNDELSE

I. Baggrund

1. Det indre marked for finansielle tjenesteydelser i detailleddet

Finansielle tjenesteydelser i detailleddet er af makroøkonomisk betydning. I detailbanksektoren indtjenes årligt 2 % af EU’s BNP. Desuden øger befolkningens aldring behovet for privat og erhvervsmæssig alders-, sundheds- og sygeforsorg. Dette er en af forklaringerne på forsikrings- og investeringsfondssektorernes stigende økonomiske betydning. I slutningen af 2004 beløb primærforsikrernes investeringer sig til 6 mia. EUR, og private pensionskasser i EU stod for investeringer på 2,5 mia. EUR. Investeringsinstitutfondene har en kapital på over 5,7 mia. EUR, hvilket udgør over 50 % af EU’s BNP. Livsforsikringspræmierne alene beløber sig til 5 % af EU’s BNP.

Den grænseoverskridende detailhandel – med undtagelse af investeringsinstitutterne – er dog begrænset . Ifølge Kommissionens undersøgelser erhverver blot 1 % af EU’s forbrugere på nuværende tidspunkt grænseoverskridende finansielle tjenesteydelser via fjernkommunikationsmidler, mens den indenlandske andel er på 26 %. Lige sådan forholder det sig i forsikringsbranchen, hvor over 90 % af de samlede præmieindtægter på de fleste markeder stammer fra indenlandske forsikringsforretninger.

Uden yderligere bestræbelser vil de europæiske markeder for finansielle tjenesteydelser forblive relativt fragmenterede for private kunder.

2. Grønbog om finansielle tjenesteydelser i detailleddet i det indre marked

I sin grønbog KOM(2007)0226 undersøger Kommissionen metoder og midler til yderligere at fremme integrationen af detailmarkedet for finansielle tjenesteydelser. Den foreslår i den forbindelse tre store strategier: "Større udvalg og lavere priser", "forbrugertillid" og "styrkelse af forbrugerne". Efter udtalelse fra alle berørte parter offentliggjorde den sine konklusioner i et bilag SEK(2007)1520 til meddelelsen "et indre marked for Europa i det 21. århundrede" (KOM(2007)0724).

Ud over grønbogen omhandler denne betænkning i relevant omfang undersøgelserne KOM(2007)0033 vedrørende detailbanksektoren og undersøgelsen KOM(2007)0556 vedrørende erhvervsforsikring.

3. Metode

Denne betænkning er udarbejdet af Økonomi- og Valutaudvalget. Den er udarbejdet i udvidet samarbejde med Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse i henhold til artikel 47 i Parlamentets forretningsorden. Begge udvalg bestræber sig på at undgå overlappende arbejde, hvorfor ECON-betænkningen begrænser sig til at omhandle bedre lovgivning, udbudssiden samt generelle spørgsmål og giver Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse forrang i forbindelse med alle temaer vedrørende efterspørgsel, forbrugerbeskyttelse osv.  

II. Indhold

1. Generelt

Et marked kræver både udbud og efterspørgsel. Som følge heraf skal såvel tjenesteudbyderne, f.eks. banker, forsikringer og fondsselskaber, som modtagerne, f.eks. forbrugere, styrkes for at opnå et indre marked for finansielle tjenesteydelser i detailleddet. En ensidig støtte til den ene af disse to sider ville være mindre effektiv eller endog skadelig for markedets integration.

Desuden er det ikke kun private kunder, der har problemer med grænseoverskridende finansielle tjenesteydelser. Også SMV’er står over for lignende vanskeligheder. Oprettelsen af et detailmarked for finansielle tjenesteydelser vedrører derfor ikke kun forbrugerne, men også 98 % af alle europæiske virksomheder. Disse vil ikke kunne udnytte en videreudvikling af forbrugerbeskyttelsesrettighederne. Foranstaltninger og initiativer, der kommer alle aktører til gode, hilses derfor velkommen.

Endelig bør det bemærkes, at detailsektoren på grund af sin art – kulturelle og sproglige faktorers store betydning samt behovet for personlig kontakt – for en stor dels vedkommende forbliver et lokalt foretagende. Der vil formodentlig kun kunne opnås større fremskridt i grænseregioner og i forbindelse med simple forretninger – f.eks. konti, opsparingskonti osv. Erhvervelse af komplekse produkter – som f.eks. livsforsikringer – vil kun sjældent finde sted over store afstande.

2. Bedre lovgivning

Kommissionen er forpligtet til at undersøge alle bindende forslag inden offentliggørelse af en konsekvensanalyse. I den forbindelse bør det understreges, at en sådan analyse først og fremmest skal indeholde en korrekt "status quo-analyse". Denne situationsbedømmelse kan dog kun fremstå korrekt, hvis flest mulig faktorer tages i betragtning. Det er således f.eks. fejlagtigt at konkludere, at markedet er fragmenteret, alene fordi præmierne på motorkøretøjsforsikringer er forskellige. Forskelle i den nationale infrastruktur, kørekulturen osv. kan berettige forskellige præmier. Prissammenligninger alene er utilstrækkelige til at bedømme markedets integration.

På nuværende tidspunkt har Fællesskabet to harmoniseringsordninger til rådighed: fuld harmonisering og minimumsharmonisering. Der er et spændingsforhold mellem de to metoder på grund af den delvise uoverensstemmelse mellem de bagvedliggende interesser: For det første er fuld harmonisering den mest effektive metode til at støtte de grænseoverskridende forretninger. Jo færre forskelle der forekommer, desto enklere bliver adgangen til en anden medlemsstat. For det andet er Fællesskabet forpligtet til at overholde subsidiaritetsprincippet. De nationale traditioner og sædvaner, også med hensyn til fremgangsmåden for behandling af retsmateriale, skal tages i betragtning. Forbrugerbeskyttelse er vigtig, men medlemsstaternes bevarelse af deres egne traditioner er forståeligt nok endnu stærkere. Det forbliver således en tovtrækning at begrænse tiltagene til det væsentlige ved hjælp af målrettet harmonisering, og der er masser af anledning til strid om definitionen af det væsentlige.

Arbejdet med en mulig 28. retlig ramme kunne i den forbindelse bringe en løsning. Hvis begge kontraktparter havde mulighed for at vælge en rent europæisk ret i forbindelse med en given forretning, f.eks. en forsikringsaftale, ville de tilpasningsomkostninger, der altid forekommer ved grænseoverskridende forretninger, bortfalde. På nuværende tidspunkt kan en forbruger ganske vist beslutte sig for at anvende en anden medlemsstats ret, men de bindende forbrugerbeskyttelsesbestemmelser i forbrugerens hjemstat kan der ikke gives afkald på. En 28. retlig ramme vil dog kun blive accepteret, hvis den opfylder de højeste krav til forbrugerbeskyttelse. Det ser i hvert fald ud til at kunne betale sig at arbejde videre i denne retning. Spørgsmålet om den ansvarlige tilsynsmyndighed bør samtidig behandles parallelt, selv om det ikke er strengt forbundet hermed.

Standardiseringen af produkter må klart afvises. Kommissionen sigter selv mod at tilbyde forbrugerne og andre modtagere af finansielle tjenesteydelser i detailleddet større valgmuligheder. Harmoniseringen af produkter står i diametral modsætning til dette. I den forbindelse skal der imidlertid skelnes mellem rets- og produktharmonisering.

3. Lavere priser og større udbud for forbrugere og små og mellemstore virksomheder

Gunstigere produkter og større udvalg kan kun realiseres med reel konkurrence. Konkurrencen i sig selv kræver et stort antal markedsdeltagere. En begrænsning af markedet til få store udbydere ville være i modstrid med dette mål. Af samme grund skal retsformernes mangfoldighed (aktieselskab, andelsselskab, sparekasser og gensidig forening) støttes.

Konkurrence kræver desuden lige konkurrencevilkår. Ifølge princippet "lige risiko, lige regulering" skal ens transaktioner behandles ens. F.eks. skal forbrugere ved forretninger, der indebærer samme risici, have de samme oplysninger. Dette er særlig vigtigt i forbindelse med substitutionsprodukter.

De finansielle tjenesteydelsers formning er imidlertid meget afhængig af lovgivningen. Det synes derfor lige så vigtigt kun at behandle ens sags- og risikoforhold ens. Forskelle som f.eks. tilstedeværelsen af en garanti, hvad enten denne gives af udbyderen selv eller en uafhængig tredjemand, berettiger en forskellig håndtering. Kunsten må således bestå i at behandle det, der er ens, ens og det, der er forskelligt, forskelligt.

Som følge heraf stilles der i rapporten forslag om konkrete foranstaltninger til støtte af udbudssiden. Bl.a. følgende:

· For det første bør erhvervelsen af finansielle tjenesteydelser ved hjælp af fjernkommunikationsmidler støttes yderligere. I denne forbindelse skal hvidvaskningsdirektivet også tages op til overvejelse. Mange af bestemmelserne har til formål at sætte en stopper for hvidvaskning, men vanskeliggør forretninger som f.eks. kontooprettelse i fjernsalg. Målet må være bestemmelser, som vanskeliggør hvidvaskning yderligere, men ikke forhindrer lovlige forretninger. Den elektroniske signatur kan i den forbindelse medføre forbedringer.

· En yderligere hindring for tilvejebringelse af grænseoverskridende finansielle tjenesteydelser er medlemsstaternes forskellige skattesystemer og deres lave interoperabilitet. Især der, hvor visse finansielle produkter støttes skattemæssigt – som f.eks. pensionsforsikringer, pensionsfonde osv. – er det ofte svært for produkter fra tredjelande at udnytte fordelene ved de nationale begunstigelser. På grund af enstemmigheden i Rådet påhviler der i den forbindelse medlemsstaterne et særligt ansvar for at opnå fremskridt.

· For at opnå en vellykket afvikling af kreditforretninger i bredeste forstand er adgangen til kreditoplysningsregistre nødvendig. Forbrugerkreditdirektivet indeholder allerede en bestemmelse herom. Bestemmelsen er endnu meget upræcis, idet den hverken omhandler forhold vedrørende offentlige og private registre eller negative og positive kreditoplysninger. Adgangen til kreditoplysninger er også af stor betydning for kunderne, da de ellers ville miste deres kredithistorie ved flytning og eventuelt få problemer med at opnå kredit. Kunderne skal naturligvis have ret til at få indsigt i og korrigere deres oplysninger. Databeskyttelsesbestemmelserne skal overholdes.

· Af samme grund hilses forlængelsen af forordning (EF) nr. 358/2003 om gruppefritagelse på forsikringsområdet velkommen. I forordningen erklærer Kommissionen visse former for samarbejde for at være forenelige med konkurrenceretten: Den fælles indsamling og vurdering af nationale risikooplysninger, udvikling af nationale almene forretningsbetingelser samt ensartet vurdering af sikkerhedsforanstaltninger er former for samarbejde, der letter forsikringsselskabernes indtrængen på et nyt marked uden at hindre konkurrencen.

· Nødvendigheden af, at forsikringsselskaber har en fast repræsentant i hvert forretningsland er i dag tvivlsom. Det burde være muligt for Fællesskabet at udvikle mere egnede instrumenter til at give forretningslandet mulighed for at håndhæve sine skattekrav.

· Kommissionens initiativ til at revidere de nationale "bestemmelser af generel interesse" hilses velkommen, idet disse bestemmelser begrænser de grundlæggende friheder. Kun bestemmelser, som følger Domstolens retspraksis, dvs. som er ikke-diskriminerende, effektive og forholdsmæssige, samt tjener en interesse, som Domstolen anser for berettiget, bør derfor bevares.

UDTALELSE FRA UDVALGET OM DET INDRE MARKED OG FORBRUGERBESKYTTELSE (2.4.2008)

til Økonomi- og Valutaudvalget

om grønbogen om finansielle tjenesteydelser i detailleddet i det indre marked
(2007/2287(INI))

Rådgivende ordfører (*): Olle Schmidt

(*)       Procedure med associerede udvalg - forretningsordenens artikel 47

FORSLAG

Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse opfordrer Økonomi- og Valutaudvalget, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:

1.   påpeger, at samtidig med opfordringen til, at EU-lovgivning om finansielle tjenesteydelser i detailleddet altid skal sigte mod meget høje standarder for forbrugerbeskyttelse, skal alle markedsaktører - herunder forbrugere/investorer - være fuldt ud klar over det grundlæggende princip på det finansielle marked om, at muligheden for højere afkast afspejles i en højere risiko, og at en højere risiko er et uomgængeligt aspekt ved ethvert fungerede finansielt marked; understreger desuden, at der skal findes et fornuftigt kompromis mellem en høj standard for forbrugerbeskyttelse og velfungerende interne markedsmekanismer; mener, at Kommissionen bør fremme nationale initiativer, der skaber forståelse for finansielle spørgsmål, for at sikre en korrekt forståelse for princippet om "risiko/afkast" og de finansielle instrumenters særlige egenskaber;

2.   anerkender, at selv om efterspørgslen på de finansielle detailmarkeder i dag primært er indenlandsk, er internet og e-banker blevet centrale instrumenter for forbrugere, der ønsker at udføre grænseoverskridende finansaktiviteter i detailleddet, opfordrer derfor alle interessenter til at fremme udviklingen af sådanne tjenester og samtidig sikre den elektroniske korrespondances sikkerhed, navnlig i forhold til forbrugerne;

3.   understreger imidlertid, at forbrugere, der ikke har adgang til disse teknologier, eller som har vanskeligt ved at bruge dem, f.eks. på grund af alder, ikke bør glemmes;

4.   mener, at forenklingen af lovgivningen om finansielle tjenesteydelser og fjernelsen af hindringer for kundernes mobilitet ikke bør føre til lavere standarder for forbrugerbeskyttelse i medlemsstaterne;

5.  tager sin beslutning af 11. juli 2007 om politikken for finansielle tjenesteydelser (2005-2010) - hvidbog[1] til efterretning, navnlig dens anbefaling om "etablering af en budgetpost i EU’s budget til at finansiere finansiel markedsekspertise i organisationer for forbrugere og SMV’er";

6.  er enig i, at forbrugere, der ønsker at skifte udbyder af finansielle tjenesteydelser, skal have mulighed for at gøre dette til enhver tid med minimale juridiske hindringer og omkostninger, og at kontraktbestemmelser for et sådant skifte skal formuleres i et gennemskueligt og letforståeligt sprog og eksplicit bringes til forbrugernes opmærksomhed;

7.   mener, at mens produktfornyelse er nøglen til at give forbrugeren et større udvalg, når de leder efter de mest velegnede finansielle produkter til den mest konkurrencedygtige pris, bør alle finansielle produkter præsenteres på en klar, objektiv og ikke misvisende måde; opfordrer indtrængende Kommissionen til at forelægge forslag om en strømlining af de lovgivningsmæssige krav til distribution og organisering af sammenlignelige detailprodukter og oplysninger om dem; mener desuden, at disse forslag bør baseres på principperne i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/39/EF af 21. april 2004 om markeder for finansielle instrumenter[2] (”MiFid-direktivet”) som f.eks. dem om "bedste rådgivning" og "kend din kunde";

8.  støtter Kommissionens initiativer til at øge niveauet for finansiel viden og erkender, at der er et behov for information for at gøre dette, men erkender samtidig den vanskelige balance mellem for meget information og tilstrækkelig information til forbrugerne; foretrækker kvalitet frem for kvantitet; opfordrer derfor Kommissionen til at høre forbrugerorganisationer for at fastslå, hvilken information, den anser for at være nødvendig for at sikre, at forbrugerne kan træffe det rette valg; understreger, at der skal skelnes klart mellem information og rådgivning;

9.  påpeger, at forbrugerne har brug for tillid og korrekt viden for at træffe det rette valg mellem de finansielle produkter; mener, at der derfor er behov for en koordineret indsats på nationalt og europæisk plan for at forbedre graden af finansiel viden i alle medlemsstater;

10. anmoder om, at forbrugerne bør gives adgang til udenretslige alternative konfliktløsningsprocedurer med henblik på at løse tvister vedrørende finansielle tjenesteydelser i detailleddet, både nationalt og på tværs af grænserne; opfordrer Kommissionen til at fremme "bedste praksis" inden for alternative konfliktløsningsmodeller;

11. opfordrer medlemsstaterne til at fremme forbrugernes bevidsthed og viden om FIN-NET; understreger, at FIN-NET bør spille en central rolle for koordineringen af offentlige oplysninger i alle medlemsstater med henblik på klagemuligheder og alternative konfliktløsningsmodeller, navnlig i forbindelse med grænseoverskridende finansielle tjenesteydelser;

12. minder om, at traditionelle retssager forsat vil være en vigtig konfliktløsningsprocedure; anmoder derfor Kommissionen om at undersøge indvirkningen på grænseoverskridende finansielle tjenesteydelser i detailleddet af forordning (EF) nr. 44/2001 af 22. december 2000 om retternes kompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser på det civil- og handelsretlige område[3];

13. støtter en sammenhængende europæisk løsning, der giver forbrugerne adgang til afbalancerede nye former for kollektive klagemuligheder til løsning af grænseoverskridende klager i forbindelse med finansielle produkter i detailleddet; foreslår, at man vurderer indvirkningen af systemer, der for nylig er blevet indført på nationalt plan;

14. understreger behovet for at sikre alle interesserede parter adgang til finansielle tjenesteydelser; opfordrer derfor indtrængende udbydere af finansielle tjenesteydelser til som minimum at tilbyde en kreditbaseret girokonto til kunder, der udtrykker interesse heri.

RESULTAT AF DEN ENDELIGE AFSTEMNING I UDVALGET

Dato for vedtagelse	2.4.2008
Resultat af den endelige afstemning	+: –: 0:	38 3 0
Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer	Godfrey Bloom, Cristian Silviu Buşoi, Mogens Camre, Gabriela Creţu, Mia De Vits, Janelly Fourtou, Vicente Miguel Garcés Ramón, Evelyne Gebhardt, Malcolm Harbour, Anna Hedh, Edit Herczog, Iliana Malinova Iotova, Pierre Jonckheer, Alexander Lambsdorff, Kurt Lechner, Lasse Lehtinen, Toine Manders, Arlene McCarthy, Nickolay Mladenov, Catherine Neris, Zita Pleštinská, Zuzana Roithová, Heide Rühle, Leopold Józef Rutowicz, Christel Schaldemose, Andreas Schwab, Eva-Britt Svensson, Marianne Thyssen, Jacques Toubon, Bernadette Vergnaud, Barbara Weiler, Marian Zlotea
Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere	Emmanouil Angelakas, André Brie, Colm Burke, Brigitte Fouré, Joel Hasse Ferreira, Filip Kaczmarek, Othmar Karas, Manuel Medina Ortega, José Javier Pomés Ruiz, José Ribeiro e Castro, Olle Schmidt, Ieke van den Burg, Anja Weisgerber

• [1]  Vedtagne tekster, P6_TA(2007)0338.
• [2]  EFT L 145 af 30.4.2004, s. 1.
• [3]  EFT L 12 af 16.1.2001, s. 1.

RESULTAT AF DEN ENDELIGE AFSTEMNING I UDVALGET

Dato for vedtagelse	6.5.2008
Resultat af den endelige afstemning	+: –: 0:	43 1 0
Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer	Mariela Velichkova Baeva, Zsolt László Becsey, Pervenche Berès, Sharon Bowles, Udo Bullmann, Manuel António dos Santos, Jonathan Evans, Elisa Ferreira, Jean-Paul Gauzès, Robert Goebbels, Donata Gottardi, Benoît Hamon, Gunnar Hökmark, Karsten Friedrich Hoppenstedt, Sophia in ‘t Veld, Othmar Karas, Piia-Noora Kauppi, Wolf Klinz, Christoph Konrad, Guntars Krasts, Kurt Joachim Lauk, Andrea Losco, Astrid Lulling, Florencio Luque Aguilar, Gay Mitchell, John Purvis, Alexander Radwan, Bernhard Rapkay, Antolín Sánchez Presedo, Margarita Starkevičiūtė, Ivo Strejček, Ieke van den Burg, Cornelis Visser
Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere	Katerina Batzeli, Jorgo Chatzimarkakis, Valdis Dombrovskis, Harald Ettl, Salvador Garriga Polledo, Ján Hudacký, Alain Lipietz, Diamanto Manolakou, Gianni Pittella, Bilyana Ilieva Raeva, Andreas Schwab