BETÆNKNING om hvordan markedsføring og reklame påvirker ligestillingen mellem mænd og kvinder

    29.5.2008 - (2008/2038(INI))

    Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling
    Ordfører: Eva-Britt Svensson

    Procedure : 2008/2038(INI)
    Forløb i plenarforsamlingen
    Dokumentforløb :  
    A6-0199/2008
    Indgivne tekster :
    A6-0199/2008
    Vedtagne tekster :

    FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING

    om hvordan markedsføring og reklame påvirker ligestillingen mellem mænd og kvinder

    (2008/2038(INI))

    Europa-Parlamentet,

     der henviser til EF-traktaten, særlig artikel 2, artikel 3 stk. 2, og artikel 152,

     der henviser til fællesskabsrettens bestemmelser om kvinders rettigheder og ligestilling mellem kvinder og mænd,

     der henviser til den handlingsplan, der blev vedtaget ved den fjerde verdenskonference om kvinder i Beijing den 15. september 1995 og sin beslutning af 18. maj 2000 om opfølgningen på Beijing-handlingsplanen[1],

     der henviser til Rådets direktiv 89/552/EØF af 3. oktober 1989 om samordning af visse love og administrative bestemmelser i medlemsstaterne vedrørende udøvelse af tv-radiospredningsvirksomhed (direktivet om fjernsyn uden grænser)[2],

     der henviser til Rådets direktiv 2004/113/EF af 13. december 2009 om gennemførelse af princippet om ligebehandling af mænd og kvinder i forbindelse med adgang til og levering af varer og tjenesteydelser[3],

     der henviser til Kommissionens køreplan for ligestilling mellem kvinder og mænd 2006-2010 (KOM(2006)0092 og den tilhørende konsekvensanalyse (SEK(2006)0275),

     der henviser til sin beslutning af 25. juli 1997 om diskriminering af kvinder i reklamer[4],

     der henviser til Europarådets Parlamentariske Forsamlings resolution 1557 (2007) om fremstilling af kvinder i reklamer,

     der henviser til forretningsordenens artikel 45,

     der henviser til betænkning fra Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling (A6‑0199/2008),

    A.  der henviser til, at socialisering (gennem skole, familie og det sociokulturelle miljø) er en proces, der skaber identitet og værdier, tro og holdninger, hvilket giver individet en plads og en funktion i det samfund, som han eller hun vokser op i, og at identificering er et nøglebegreb, der kan bruges til at forstå, hvordan processen fungerer,

    B.  der henviser til, at der bør gøres mere både i hjemmet og i skolen for fra en tidlig alder at fremme rimelig og ansvarlig brug af tv og nye teknologier,

    C.  der henviser til, at diskriminerende og/eller nedsættende budskaber baseret på køn og alle former for kønsstereotyper udgør en hindring for et moderne samfund med ligestilling mellem kønnene,

    D.  der henviser til, at stereotyper kan fremme en adfærd, der medvirker til identificering,

    E.  der henviser til, at reklamer og markedsføring skaber en kultur i stedet for blot at afspejle den, idet vores opfattelser af køn er socialt betingede, og idet reklamer bidrager til at skabe disse opfattelser,

    F.  der henviser til, at reklamerne er en integreret del af markedsøkonomien, og at de som følge af deres allestedsnærværelse utvivlsomt har en indvirkning på den offentlige adfærd og dannelsen af den offentlige mening,

    G.  der henviser til, at reklamer ofte afspejler en noget karikeret holdning til kvinders og mænds liv,

    H.  der henviser til, at kønsstereotype reklamer begrænser kvinder, mænd, piger og drenge ved at låse individer fast i forudbestemte og kunstige roller, der ofte er nedværdigende, ydmygende og fordummende for begge køn, men at reklamernes natur også forstærker disse negative konsekvenser, eftersom budskabet hele tiden gentages,

    I.  der henviser til, at forskelsbehandling på grund af køn stadig er udbredt i medierne, og at kønsstereotype reklamer og medierne kan anses som en del af denne forskelsbehandling,

    J.  der henviser til, at kønsstereotype reklamer således afspejler den ulige fordeling af magt mellem kønnene,

    K.  der henviser til, at reklamer ikke bare låser mennesker fast i forskellige forudbestemte roller, men også udelukker individer, der ikke passer ind i samfundets normer,

    L.  der henviser til, at man for at fremme lighed og samarbejde mellem kvinder og mænd både i den private og den offentlige sfære bliver nødt til at bekæmpe stereotype kønsroller på alle plan i samfundet,

    M.  der henviser til, at stereotype kønsroller lige fra et barns første socialiseringsår kan bidrage til forskelsbehandling på grund af køn, hvilket forstærker fastholdelsen af livslange uligheder mellem kvinder og mænd og bevirker, at der opstår kønsspecifikke klichéer,

    N.  der henviser til, at begrebet kønsstereotyper giver bagslag og bidrager til, at arbejdsmarkedet bliver opdelt i erhverv efter køn, og at kvinder generelt tjener mindre end mænd,

    O.  der henviser til, at hele samfundet bør inddrages for at undgå, at stereotype kønsroller fremmes, og at det drejer sig om at dele ansvaret herfor mellem alle parter i samfundet,

    P.  der henviser til, at hindringerne for, at der i alle sociale situationer fremstilles et positivt billede af mænd og kvinder, skal fjernes,

    Q.  der henviser til, at børn er en særlig udsat gruppe, at de ikke kun stoler på autoriteter, men også på figurer fra eventyr, tv-programmer, billedbøger, herunder undervisningsmateriale, computerspil, legetøjsreklamer osv., og at de lærer ved at efterligne det, de lige har oplevet; der henviser til, at kønsstereotype reklamer derfor påvirker den individuelle udvikling, og fremmer kønnets indflydelse på, hvad der muligt, og hvad der ikke er muligt,

    R.  der henviser til, at reklamer i forskellige typer medier er allestedsnærværende i vores hverdag, at vi uanset alder og køn eksponeres for disse afbrydelser i de daglige tv-programmer og andre typer reklamer, og at det er særlig vigtigt, at reklamer i medierne er omfattet af etiske og/eller juridisk bindende regler, der hindrer forekomst af kønsstereotype reklamer og kønsbaseret forskelsbehandling samt opfordring til vold og sexisme; der henviser til, at lovgivningen i mange medlemsstater er utilstrækkelig, og at nationale adfærdskodekser vedrørende reklamer ikke respekteres eller i visse tilfælde ikke engang findes,

    S.  der henviser til, at ansvarlige reklamer kan have en positiv indflydelse på samfundets opfattelser af emner som "kropsbilleder", "kønsroller" og "normalitet", og at reklamer kan være et stærkt værktøj til at udfordre og håndtere stereotyper,

    1.  understreger, at det er vigtigt, at kvinder og mænd får samme muligheder for at udvikle sig som individer uanset køn;

    2.  bemærker, at stereotype kønsopfattelser stadig er meget udbredte, til trods for at der er udarbejdet forskellige fællesskabsprogrammer for at opnå ligestilling mellem kønnene;

    3.  understreger, at yderligere forskning vil bidrage til at belyse forbindelsen mellem kønsstereotype reklamer og manglende ligestilling mellem kønnene;

    4.  opfordrer Rådet, Kommissionen og medlemsstaterne til at udnytte og sprede kundskab om ovennævnte forskning og resultaterne heraf;

    5.  understreger, at det er vigtigt, at medlemsstaterne træffer de foranstaltninger, som de har forpligtet sig til at træffe gennem den europæiske ligestillingspagt (der blev godkendt af Det Europæiske Råd den 23. og 24. marts 2006);

    6.  opfordrer EU-institutionerne og medlemsstaterne til at følge de retningslinjer, der er vedtaget gennem forskellige fællesskabsprogrammer, som f.eks. EQUAL, og de retningslinjer, der sigter mod at skabe ligestilling mellem kønnene;

    7.  opfordrer EU's institutioner til at overvåge gennemførelsen af eksisterende bestemmelser i europæisk lovgivning om forskelsbehandling på grund af køn og tilskyndelse til had på grund af køn;

    8.  opfordrer EU's institutioner og medlemsstater til at udvikle oplysningsaktiviteter om nultolerance i hele EU af fornærmelser på grund af køn eller nedsættende billeder af kvinder i medierne;

    9.  opfordrer medlemsstaterne til at oprette nationale medietilsynsorganer med en særlig afdeling for lighed mellem kønnene og ekspertise til at modtage klager fra offentligheden, tildele priser for lighed mellem kønnene til medier og reklamefagfolk, studere og rapportere om kvindespørgsmål i medierne og gennemføre løbende, systematisk tilsyn med kønsrelaterede billeder i mediernes indhold; opfordrer endvidere det kommende Europæiske Institut for Kønsforskning til at gennemføre forskning;

    10.  bemærker, at der anvendes stereotyper i reklamer rettet mod såvel børn som voksne, og understreger, at stereotyper i reklamer i børnefjernsynsprogrammer udgør et særligt problem på grund af den mulige indvirkning på kønnenes socialisering og dermed børns syn på sig selv, familiemedlemmer og resten af verden;

    11.  bemærker, at foranstaltninger, der sigter mod at bekæmpe stereotype kønsopfattelser i medier og reklamer, bør ledsages af uddannelsesmæssige foranstaltninger og foranstaltninger for at udvikle opmærksomheden fra en tidlig alder og for at udvikle kritiske evner allerede i ungdomsårene;

    12.  understreger den grundlæggende rolle, som skolesystemet bør spille for at udvikle børns kritiske evner med hensyn til billeder og medierne generelt for at forhindre de katastrofale virkninger af forekomsten af kønsstereotyper i markedsføring og reklamer;

    13.  konstaterer, at der bør sættes spørgsmålstegn ved de traditionelle kønsroller for at opnå ligestilling mellem kønnene;

    14.  gør navnlig opmærksom på behovet for at fjerne budskaber, der er i strid med menneskelig værdighed og kønsstereotype budskaber fra lærebøger, legetøj, tv- og computerspil, internettet og de nye informations- og kommunikationsteknologier (IKT) samt reklamer i forskellige typer medier;

    15.  bemærker med stor bekymring reklamer for seksuelle ydelser, som forstærker stereotyper af kvinder som objekter, i udgivelser som lokalaviser, som er synlige og tilgængelige for børn;

    16.  understreger, at medierne spiller en stor rolle for frembringelsen og opretholdelsen af stereotype kønsopfattelser, og opfordrer EU-institutionerne og medlemsstaterne til at overholde og/eller fastsætte etiske kodekser og/eller retlige bestemmelser vedrørende begreberne diskriminerede reklame og krav om respekt for værdier for menneskelig værdighed for dem, der fremstiller og distribuerer reklamer;

    17.  bemærker, at det er nødvendigt at informere om de negative effekter af stereotype kønsopfattelser gennem kampagner for samfundet og vedvarende videreuddannelse for og i samarbejde med personer, der arbejder i medierne;

    18.  understreger, at det er vigtigt at støtte uddannelse, videreuddannelse og beskæftigelse af kvinder for at sikre, at kvinder har samme adgang som mænd til alle medieområder og medieniveauer;

    19.  minder om rapporten "Con la violencia hacia las mujeres no se juega" ("Vold mod kvinder er ikke til at spøge med"), som blev udarbejdet af Amnesty International i Spanien 2004[5]; bemærker, at rapporten viser, hvordan opfattelsen af kvinder i de nye elektroniske medier ofte er stereotype, sexistiske og nedværdigende, og at den konkluderer, at de fleste computerspil bidrager til at skabe en diskriminerende og stereotyp kønsopfattelse af kvinder, der selv forværrer og bagatelliserer krænkelserne af deres menneskerettigheder;

    20.  gør opmærksom på, at anvendelse af tv og nye teknologier er stigende blandt børn og unge, at denne anvendelse starter i en meget tidlig alder, og at de i stigende grad ser tv uden overvågning;

    21.  henleder opmærksomheden på rapporten om spiseforstyrrelser, kropsbilleder og medierne, som blev offentliggjort af den britiske lægeforening i 2000; bemærker, at mediernes gengivelser af det ideelle kropsbillede kan påvirke kvinders selvværd negativt, navnlig teenagere og personer, der er modtagelige for spiseforstyrrelser som anorexia nervosa og bulimia nervosa; anbefaler, at tv-stationer, bladudgivere og annoncører indfører en mere ansvarlig redaktionel holdning til fremstillingen af ekstremt tynde kvinder som rollemodeller, og at de viser en række forskellige og mere realistiske kropsbilleder; opfordrer navnlig annoncører til nøje at overveje deres anvendelse af ekstremt tynde kvinder til reklamer for produkter;

    22.  opfordrer medlemsstaterne til at træffe passende foranstaltninger for at sikre, at markedsføring og reklamer garanterer respekt for den menneskelige værdighed og den personlige integritet, og at de hverken direkte eller indirekte er diskriminerende eller tilskynder til had på grund af køn, race, etnisk oprindelse, religion eller tro, handicap, alder eller seksuel orientering eller indeholder materiale, som ud fra sammenhængen at dømme sanktionerer, fremmer eller forherliger vold mod kvinder;

    23.  bemærker, at adfærdskodeks i massemedierne og den nye informations- og kommunikationsteknologi (IKT) sjældent omhandler kønsrelaterede spørgsmål, og at det er problem, der bør løses;

    24.  anerkender det arbejde, som medietilsyn i visse medlemsstater allerede har udført for at udforske virkningerne af kønsstereotyper og opfordrer tilsyn i alle medlemsstater til at dele bedste praksis med hensyn til disse spørgsmål;

    25.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at udvikle en "adfærdskodeks" for reklamer, hvor markedsføringsbudskaber respekterer princippet om ligestilling mellem mænd og kvinder og hvor kønsstereotyper og enhver udnyttelse eller nedgørelse af mænd og kvinder undgås;

    26.  minder Kommissionen om, at Rådets direktiv 2004/113/EF oprindeligt i Kommissionens første forslag ligeledes omfattede forskelsbehandling i medierne; opfordrer Kommissionen til at øge bestræbelserne på at bekæmpe denne forskelsbehandling;

    27.  understreger behovet for gode eksempler inden for medie- og reklameverdenen ud fra et kønsperspektiv for at vise, at det er muligt og ønskværdigt at opnå forandringer; mener, at alle medlemsstater på samme måde som Spanien, der har stiftet en pris for at skabe ligestilling, bør underrette offentligheden om, at annoncører uddeler en pris til medlemmer af deres egen branche, og at offentligheden ligeledes uddeler en pris for de reklamer, som på bedste vis bryder med kønsstereotyper og giver et positivt og statusforbedrende billede af kvinder, mænd eller forholdet mellem dem;

    28.  understreger behovet for at formidle principperne om ligestilling mellem kønnene gennem publikationer og programmer, som er rettet mod forskellige aldersgrupper, for at udbrede bedste praksis og respekt for kønsrelaterede forskelle;

    29.  understreger behovet for en fortsat debat om medierne og deres rolle, hvad angår frembringelsen og opretholdelsen af stereotype kønsopfattelser;

    30.  opfordrer medlemsstaterne til at udvikle og lancere uddannelsesmæssige initiativer, som er udviklet i en ånd af tolerance, og som hindrer enhver form for stereotyper, som forklejner forholdet mellem mænd og kvinder, for at fremme en kultur af ligestilling mellem kønnene ved hjælp af hensigtsmæssige uddannelsesprogrammer;

    31.  understreger, at kønsstereotyper bør udryddes;

    32.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen samt til medlemsstaternes regeringer og parlamenter.

    • [1]  EFT C 59 af 23.2.2001, s. 258.
    • [2]  EFT L 298 af 17.10,1989, s. 23. xx (EUT L 332 af 18.12.2007, s. 27).
    • [3]  EFT L 373 af 21.2.2004, s. 37.
    • [4]  EFT C 304, 6.10.1997, s. 60.
    • [5]  Videojuegos, discriminación y violencia contra las mujeres. Amnesty International, Spanien, 2004 (http://www.es.amnesty.org/esp/docs/videojuegos_2004.pdf).

    BEGRUNDELSE

    Køreplanen for ligestilling 2006-2010 indeholder seks prioriterede områder, hvoraf et er bekæmpelsen af stereotype kønsopfattelser. Denne betænkning har til formål at kaste lys over, hvordan reklamer giver næring til og forstærker stereotype kønsopfattelser, og hvordan de påvirker ligestillingen negativt. Begrebet reklame omfatter alle former meddelelser, som sigter mod at fremme en virksomheds kommercielle aktiviteter, hvad enten de er elektroniske eller på skrift, og hvad enten de udsendes i form af tekst, billeder, eller lyd.

    Der er gennemført forskning på området – om end den er utilstrækkelig, og der blev afholdt en konference under det slovenske formandskab i Brdo, Slovenien, i januar 2008 med henblik på at behandle de begrænsninger og problemer, som stereotype kønsopfattelser skaber. Markedsføring handler ikke længere om at overtale forbrugerne til at købe noget, men om at få forbrugerne til at indgå i et samspil med andre forbrugere på et marked for at iscenesætte eller fremhæve sig selv[1]. Forbrug ses mere og mere som en målrettet og meningsfuld produktionsproces. Markedet og markedsførerne medvirker til forbrugernes socialiseringsproces[2]. Det er i dag et nøgleprincip inden for forskning i forbrug, at forbrug beskrives som et vigtigt aspekt af skabelsen af menneskers identitet[3]. Dette gælder navnlig for unge forbrugere[4]. Forskning fra Tyskland[5], UEAPME[6], Polen[7] osv. har været af afgørende betydning for denne betænkning, og en nyligt offentliggjort svensk undersøgelse dokumenterer ligeledes konsekvenserne af kønsstereotype reklamer[8].

    Selve formålet med reklamer er at påvirke os alle – kvinder såvel som mænd. Når vi træffer forskellige valg i livet, f.eks. vedrørende vores uddannelse, karriere, forhold og sociale og kulturelle tilhørsforhold, træffer vi dem ikke i et tomrum. Der er mange forskellige omstændigheder, der påvirker os, men klasse og køn er to af de vigtigste faktorer. En anden omstændighed er de billeder og opfattelser angående køn og kønsroller, der via reklamer hele tide omgiver os. Reklamer påvirker os både på et bevidst og måske primært på et ubevidst plan. Den teknologiske udvikling har på radikal vis forandret forudsætningerne for kommercielle budskaber. Dette har stor betydning for omfanget, tilgængeligheden og spredningen af reklamer i vores hverdag. Kønsstereotype skildringer fremmer snævre kønsroller og begrænser dermed også bevægelsesfriheden og livssituationen ikke blot for piger og kvinder, men også for drenge og mænd. Eftersom disse reklamebudskaber findes overalt i vores hverdag, bl.a. på tv, i blade, i film og på internettet, normaliseres de og bliver til forventninger og krav, som man skal forholde sig til.

    Reklamerne er netop konstrueret således, at de appellerer til at blive fortolket på en bestemt måde. En forudsætning for en ensartet fortolkning og en formodet ensartet kommerciel praksis er derfor, at formen bygger på generelle opfattelser eller fordomme i det samfund, hvor målgruppen befinder sig.

    At være kvinde eller mand i dagens samfund er at opfylde nogle unaturlige forventninger, og det er i praksis ofte svært og nogle gange umuligt, men frem for alt ikke noget, man bør stræbe efter. Fiaskoen er en konstant trussel, og fiaskoer kræver ofre: spiseforstyrrelser, psykisk lidelser, lav selvtillid osv. Menneskers selvværd begrænses til faste kønsroller.

    Forskning peger på, at de normer, der skabes gennem kønsstereotype reklamer, fremmer objektivering af mennesker. Med objektivering menes, at mennesker - kvinder såvel som mænd selv om det hidtil oftest er gået ud over kvinder - fremstilles som objekter. At blive reduceret fra menneske til objekt gør mennesker mere udsatte for vold og krænkelser. Objektiveringen inden for reklamer har stor betydning for den proces, hvormed et individ skaber sin identitet, og for, om et billede opfattes som "normalt". Med stereotype forestillinger menes forestillinger om kvinder og mænd og deres indbyrdes forhold. Endvidere anses stereotype forestillinger i reklamer for et magtmiddel. Målet med ligestillingspolitikken er, at alle skal have indflydelse på samfundets udformning og deres eget liv. Hvis man hele tiden udsættes for objektiverede og stereotype budskaber, hindrer det opnåelsen af dette mål.

    De kommercielle budskaber dominerer i stadig større omfang børne- og ungdomskulturen. Vi ved, at denne påvirkning er meget mere omfattende end blot køb af varer. Barnets syn på sig selv, sin omverden og sin kultur samt ikke mindst vold påvirkes af disse budskaber. Det billede af kønsrollerne, der bliver formidlet gennem reklamer, er af særlig stor betydning, eftersom børn er ved at skabe deres værdier, holdninger til kønsroller og deres egen identitet. Vi risikerer at bevæge os væk fra opbygning af selvtillid gennem menneskelige forbindelser og kærlighed til en udelukkende økonomisk virkelighed, hvor individer køber sig til en falsk tryghed gennem besiddelse af ting. Denne påvirkning rammer frem for alt de børn, der allerede befinder sig i en udsat situation.

    "Er det en dreng eller en pige" er det første spørgsmål, når et barn bliver født. Allerede på dette tidspunkt begynder opdragelsesprocessen for den nyfødte, der vil vokse op og udvikle sig til et medlem af samfundet. Inden for alle samfund findes der forventninger, herunder forventninger og idealer, der er kønsbetingede. Der findes en færdig model, og selve begrebet kønsstereotype kønsopfattelser betyder, at fabrikerede forskelle mellem kønnene overdrives. Det er at mene, at det ene køn er "bedre" end det andet til at udføre bestemte opgaver i samfundet, og at ignorere forskelle mellem individer.

    Det skaber store problemer, idet der er fastsatte rammer for, hvad der er "normalt" for de to køn. Hvis en person ikke vælger den vej, der forventes af personens køn, f.eks. hvad angår uddannelse, kan det i høj grad hæmme de valg, som individet tager.

    Alle har en form for stereotyp opfattelse eller fordom i deres syn på eller fortolkning af omverdenen. Det er langt fra alle, der er bevidste om dette, og fordomme/forventninger, der er kønsrelaterede, bevares, uden at der bliver stillet spørgsmålstegn ved dem. Det er derfor svært at ændre dette mønster. Det er derfor nødvendigt at bekæmpe de strukturelt fasttømrede stereotype billeder af henholdsvis kvinder og mænd i vores hverdag. Det skal ske gennem oplysning og kampagner. Det kan ske på forskellige måder, men foranstaltningerne bør nå alle niveauer i samfundet gennem en strukturel tilgangsvinkel og en analyse af magtforholdene. Ofte er stereotype reklamer gunstige for store virksomheder, især eftersom individers søgen efter en identitet er afhængig af, hvilke og hvor mange varer og tjenesteydelser han/hun køber. Selvfølgelig skal man tage hensyn til de reelle – f.eks. de biologiske – forskelle mellem kønnene, og individets behov bør også spille en rolle, men udgangspunktet bør være, at vi som mennesker har flere ligheder end forskelle.

    • [1]  Firat, Dholakia and Venkatesh: "Marketing in a postmodern world", 1995, side52.
    • [2]  Cova, "The Postmodern Explained To Managers: Implications For Marketing", 1996, side 22.
    • [3]  Arnould & Thompson, "Consumer Culture Theory (CCT): Twenty Years of Research, Journal of Consumer Research 2005, side 868-882.
    • [4]  Gianneschi, "Varor och märken - om att vara och märkas", afhandling i erhvervsøkonomi, den erhvervsøkonomiske institution, Göteborgs Universitet 2007.
    • [5]  F.eks. Dr. Carsten Wippermann, Sinus Sociovision; Heidelberg, Tyskland: ”Ways to Equality of Treatment – Today and Tomorrow”.
    • [6]  European Association of Craft, Small and Medium-Sized Enterprises: “Living and Maniging Gender Stereotypes in Adulthood: Employer’s point of view.
    • [7]  Monika Ksieniewicz, Department for Women, Family and Counteracting Discrimination, Ministry of Labour and Social Policy: ”Adulthood: Living and Managing Gender Stereotypes”.
    • [8]  Professor Eva-Maria Svensson. SOU 2008:5. http://www.regeringen.se/content/1/c6/09/59/16/388425af.pdf.

    RESULTAT AF DEN ENDELIGE AFSTEMNING I UDVALGET

    Dato for vedtagelse

    27.5.2008

     

     

     

    Resultat af den endelige afstemning

    +:

    –:

    0:

    19

    5

    6

    Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer

    Edit Bauer, Emine Bozkurt, Hiltrud Breyer, Věra Flasarová, Claire Gibault, Zita Gurmai, Esther Herranz García, Lívia Járóka, Rodi Kratsa-Tsagaropoulou, Urszula Krupa, Siiri Oviir, Marie Panayotopoulos-Cassiotou, Zita Pleštinská, Karin Resetarits, Teresa Riera Madurell, Raül Romeva i Rueda, Eva-Britt Svensson, Corien Wortmann-Kool, Anna Záborská

    Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere

    Gabriela Creţu, Iratxe García Pérez, Lidia Joanna Geringer de Oedenberg, Mary Honeyball, Kartika Tamara Liotard, Marusya Ivanova Lyubcheva, Zuzana Roithová, Petya Stavreva, Bernadette Vergnaud

    Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere, jf. art. 178, stk. 2

    Armando França, Ewa Tomaszewska