BETÆNKNING om en strategisk energiteknologiplan for EU (Set-plan)

FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING

BEGRUNDELSE

UDTALELSE FRA UDVALGET OM MILJØ, FOLKESUNDHED OG FØDEVARESIKKERHED (3.6.2008)

RESULTAT AF DEN ENDELIGE AFSTEMNING I UDVALGET

13.6.2008 - (2008/2005(INI))

Udvalget om Industri, Forskning og Energi
Ordfører: Jerzy Buzek

Procedure : 2008/2005(INI)

Forløb i plenarforsamlingen

Dokumentforløb :

A6-0255/2008

Indgivne tekster :

A6-0255/2008

Forhandlinger :

PV 08/07/2008 - 12
CRE 08/07/2008 - 12

Afstemninger :

PV 09/07/2008 - 5.17
Stemmeforklaringer
Stemmeforklaringer

Vedtagne tekster :

P6_TA(2008)0354

FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING
BEGRUNDELSE
UDTALELSE FRA UDVALGET OM MILJØ, FOLKESUNDHED OG FØDEVARESIKKERHED
RESULTAT AF DEN ENDELIGE AFSTEMNING I UDVALGET

om en strategisk energiteknologiplan for EU (Set-plan)

(2008/2005(INI))

Europa-Parlamentet,

– der henviser til meddelelse fra Kommissionen med titlen En strategisk energiteknologiplan for EU (Set-plan) – "Mod en fremtid med lavere kulstofemissioner" (KOM(2007)0723),

– der henviser til den fuldstændige konsekvensvurdering, der medfølger i ovenstående meddelelse (SEK(2007)1508),

– der henviser til det Technology Map (SEK(2007)1510) og Capacities Map (SEK(2007)1511), der medfølger i ovenstående meddelelse,

– der henviser til meddelelse fra Kommissionen med titlen To gange 20 % i 2020 – Europas muligheder i forbindelse med klimaændringerne (KOM(2008)0030),

- der henviser til konsekvensvurderingen af pakken af gennemførelsesforanstaltninger i forbindelse med EU's målsætninger om klimaændringer og vedvarende energi for 2020 (SEK(2008)0085),

- der henviser til meddelelse fra Kommissionen om støtte til hurtig demonstration af bæredygtig elproduktion fra fossile brændstoffer (KOM(2008)0013),

- der henviser til arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene med titlen The support of electricity from renewable energy sources (SEK(2008)0057),

- der henviser til meddelelse fra Kommissionen til Det Europæiske Råd og Europa-Parlamentet med titlen En energipolitik for Europa (KOM(2007)0001),

- der henviser til meddelelse fra Kommissionen med titlen Økonomiske reformer og konkurrenceevne: Hovedkonklusionerne i 2006-rapporten om Europas konkurrenceevne (KOM(2006)0697),

- der henviser til forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om fremme af anvendelsen af vedvarende energikilder (KOM(2008)0019),

- der henviser til forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af direktiv 2003/87/EF med henblik på at forbedre og udvide ordningen for handel med kvoter for drivhusgasemissioner i Fællesskabet (KOM(2008)0016),

- der henviser til forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om geologisk lagring af kuldioxid og om ændring af Rådets direktiv 85/337/EØF, 96/61/EF, direktiv 2000/60/EF, 2001/80/EF, 2004/35/EF, 2006/12/EF og forordning (EF) nr. 1013/2006 (KOM(2008)0018),

- der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 1982/2006/EF af 18. december 2006 om Det Europæiske Fællesskabs syvende rammeprogram for forskning, teknologisk udvikling og demonstration (2007-2013)[1],

- der henviser til Rådets beslutning 2006/976/Euratom af 19. december 2006 om særprogrammet til gennemførelse af Det Europæiske Atomenergifællesskabs (Euratoms) syvende rammeprogram for forskning og uddannelse på det nukleare område 2007-2011[2],

- der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 1639/2006/EF af 24. oktober 2006 om et rammeprogram for konkurrenceevne og innovation (2007-2013)[3],

- der henviser til forslag til Rådets forordning om oprettelse af fællesforetagendet for brændselsceller og brint (KOM(2007)0571),

- der henviser til sin beslutning af 25. september 2007 om køreplanen for vedvarende energi i Europa[4],

– der henviser til sin beslutning af 31. januar 2008 om en handlingsplan for energieffektivitet: udnyttelse af potentialet[5],

– der henviser til sin beslutning af 13. marts 2008 om Verdensfonden for Energieffektivitet og Vedvarende Energi[6],

- der henviser til sin lovgivningsmæssige beslutning af 11. marts 2008 om Rådets fælles holdning med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning om oprettelse af Det Europæiske Institut for Innovation og Teknologi[7],

- der henviser til formandskabets konklusioner fra Det Europæiske Råds møde i Bruxelles den 8.-9. marts 2007,

- der henviser til konklusionerne fra mødet i Rådet (transport, telekommunikation og energi) den 28. februar 2008 om en strategisk energiteknologiplan for EU (Set-plan),

– der henviser til formandskabets konklusioner fra Det Europæiske Råds møde i Bruxelles den 13.-14. marts 2008,

– der henviser til forretningsordenens artikel 45,

– der henviser til betænkning fra Udvalget om Industri, Forskning og Energi og udtalelse fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed (A6‑0255/2008),

A. der henviser til, at det i en række meddelelser fra Parlamentet, Rådet og Kommissionen er blevet understreget, at målene for EU's energi- og klimapolitik er bekæmpelse af klimaændringerne, forbedring af energisikkerheden og styrkelse af den europæiske økonomis konkurrenceevne,

B. der henviser til, at truslen fra klimaændringerne fortsat vokser, og COP14-drøftelserne i Poznan og COP15-drøftelserne i København er af afgørende betydning for at nå frem til en international aftale om klimaændringer til afløsning af Kyotoprotokollen,

C. der henviser til, at det i Sternrapporten om de økonomiske aspekter ved klimaændringerne erkendes, at omkostningerne ved ikke at gøre noget for at afbøde klimaændringerne langt overstiger omkostningerne ved at gøre noget,

D. der henviser til, at EU's afhængighed af import af fossile brændstoffer kan stige til 65 % af det samlede forbrug inden 2030,

E. der henviser til, at Kommissionen har vurderet, at det vil koste EU 70 mia. EUR om året inden 2020 at opnå EU's mål for reduktion af drivhusgasemissionerne og målene om vedvarende energi,

F. der henviser til, at bedre energieffektivitet er en af de mest omkostningseffektive måder, hvorpå man kan reducere drivhusgasemissionerne,

G. der henviser til, at forskning og teknologisk udvikling er fundamentale for virkeliggørelsen af målene for den europæiske energipolitik,

H. der henviser til, at bedre synergi i den fremtidige europæiske energiteknologiforskning kun kan være med til at stimulere bæredygtig økonomisk vækst, forbedre de komparative fordele ved den europæiske økonomi og beskæftigelsen og dermed bidrage til at opfylde målene i Lissabonstrategien og bekæmpe klimaændringerne,

I. der henviser til, at der i det syvende rammeprogram kun er afsat 2,3 mia. EUR i løbet af den syvårige programperiode til energiforskning,

J. der henviser til, at den private sektors investeringer i forskning i energiteknologier er meget begrænsede i EU sammenlignet med de bestræbelser, der udfoldes af vores konkurrenter og tilmed også af andre sektorer i den europæiske industri,

K. der henviser til, at der er foretaget væsentlige nedskæringer i de offentlige og private budgetter til energiforskning i EU siden 1980'erne, og at Europa klarer sig dårligt, når innovationsindikatorer baseret på niveauet for investeringer i teknologiforskning sammenlignes på internationalt niveau,

L. der henviser til, at det er nødvendigt og berettiget, at det offentlige træder til for at støtte nye, mindre forurenende energiteknologier, eftersom disse i begyndelsen vil være mere omkostningskrævende end de teknologier, de afløser, og at de derfor i markedsindføringsfasen måske hverken giver kortsigtet kommerciel fortjeneste eller bedre priser for forbrugerne,

Behovet for en strategisk energiteknologiplan

1. ser positivt på den strategiske energiteknologiplan for EU (Set-plan); mener, at en energiteknologipolitik for EU med tilstrækkelig finansiel støtte er af afgørende betydning for at nå EU's mål for energi og klimaændringer for 2020;

2. understreger, at EU skal nå målene om reduktion af drivhusgasemissionerne, energieffektivitet og den vedvarende energi inden 2020, samtidig med at den opretholder en konkurrencedygtig og bæredygtig økonomi; mener, at udvikling og indførelse af innovative, billige energiteknologier med lavt CO₂-udslip samt energieffektivitet og vedvarende energi er en væsentlig forudsætning for at mindske omkostningerne ved at reducere emissionerne og skabe nye markeder for EU's industri og sikre et verdensomspændende engagement til bekæmpelse af klimaændringerne;

3. mener, at det for at nå disse mål er yderst vigtigt at reducere prisen på grøn energi og fremme innovationen i energisektoren; det er derfor nødvendigt at forbedre teknologioverførsel fra forskningscentre til virksomhederne, at reducere markedsindtrængningsfasen, et rette op på den nuværende træghed omkring teknologi og lovgivning og at forbedre mulighederne for sammenkobling af nettene;

4. mener, at der også er behov for nye teknologier, navnlig vedvarende energiteknologier og energieffektive teknologier, for at lette spredningen af energikilder, nedbringe energiefterspørgslen og tilvejebringe mindre forurenende og mere sikre metoder til anvendelse af nationale ressourcer for at forbedre energiforsyningssikkerheden; opfordrer Kommissionen til at foretage en vurdering af EU's energiressourcer;

5. mener, at Set-planen bør støtte en lang række aktiviteter, der ansporer til offentlig debat om de positive egenskaber ved de forskellige nye energiteknologier, navnlig gennem forbrugeroplysning og informationskampagner;

6. mener, at billigere og mere effektive teknologier med lavt CO₂-udslip kan bidrage til indgåelsen af en ny international aftale om klimaændringer til afløsning af Kyotoprotokollen;

Koordinering og strategisk planlægning

7. understreger behovet for at forbedre koordineringen af strategiske energiteknologier på flere niveauer og mellem forskellige aktører; understreger endvidere behovet for at undgå alt for meget bureaukrati, sikre enkelhed og klarhed samt bred deltagelse af alle potentielle partnere i forbindelse med forbedring af koordineringen, f.eks. gennem EU-styregruppen og den europæiske energiforskningsalliance, der bør være åben for alle europæiske forskningscentre uanset deres størrelse eller ressourcer;

8. støtter nedsættelsen af en styregruppe på højt plan samt oprettelsen af et gennemsigtigt og lettilgængeligt informationssystem om energiteknologi, navnlig for SMV'er, og anmoder Kommissionen om at holde Parlamentet underrettet om nedsættelsen af denne gruppe og dens arbejde samt om informationsstrategien;

9. bemærker, at de instrumenter, der er udviklet i forbindelse med rammeprogrammerne (ERA-NET-ordninger, ekspertnetværk, ETP'er), kan bruges til at støtte det europæiske informationssystem om energiteknologi;

10. understreger, at det er af afgørende betydning, at der foregår et koordineret samarbejde mellem medlemsstaterne med henblik på at nå de fastsatte mål, opnå størst muligt udbytte og nedbringe omkostningerne; mener, at fællesskabsinstrumenter, der gennemføres på nationalt niveau, såsom strukturfondene, kan understøtte forsknings-, udviklings- og innovationskapaciteten inden for disse områder;

11. understreger den afgørende betydning af også at forbedre koordineringen med tredjelande, herunder med udviklede økonomier, udviklingsøkonomier og nye økonomier;

12. understreger behovet for at styrke det internationale samarbejde med henblik på at gennemføre en sammenhængende og differentieret strategi for udviklede økonomier, udviklingsøkonomier og nye økonomier.

13. understreger, at det er nødvendigt at udvide kapaciteten af EU's forskningsgrundlag, og at det er yderst vigtigt med yderligere uddannelse og efteruddannelse for at kunne tilvejebringe menneskelige ressourcer med den kvalitet og i det antal, der er nødvendig for fuldt ud at kunne udnytte de muligheder, der åbner sig inden for de nye teknologier; mener, at en samlet tilgang på tværs af det syvende forskningsrammeprograms særprogrammer kan være nyttig i denne henseende;

14. gør opmærksom på den potentielle risiko, der er for overlapning og for stor spredning i forbindelse med nye initiativer; opfordrer Kommissionen til at overveje, hvordan de nye europæiske industriinitiativer vil passe sammen med eksisterende programmer, herunder det syvende rammeprogram og mere specifikt med de europæiske teknologiplatforme, de fælles teknologiinitiativer, der blev besluttet i henhold til det syvende rammeprogram, programmet for konkurrenceevne og innovation og navnlig med det Europæiske Institut for Innovation og Teknologi samt dettes videns- og innovationsfællesskaber (VIF'er) om klimaændringer og energi; opfordrer Kommissionen til at forklare, hvordan de europæiske industriinitiativer kan fremme synergieffekter mellem det nationale og det europæiske niveau;

15. gentager, at Set-planen må opbygge energiforskning og innovationskapacitet på europæisk niveau; er enig med Kommissionen i, at fælleseuropæiske forskningsinfrastrukturer udgør en del af løsningen; anmoder derfor Det Europæiske Strategiforum for Forskningsinfrastrukturer om at identificere behovet for europæiske forskningsinfrastrukturer inden for innovative energiteknologier, såsom vedvarende energiteknologier;

16. mener, at de transeuropæiske net på energiområdet og forenklede godkendelsesprocedurer på dette område spiller en afgørende rolle for EU's strategiske energipolitik;

Forskning og teknologioverførsel

17. understreger, at den nødvendige koordinering skal udvides til at omfatte forskellige videnskabelige og teknologiske områder, der indgår i forskning i og udvikling af energiteknologi som følge af områdets tværfaglige natur; understreger i den forbindelse behovet for at fremme forskning i basisfag, såsom biologi, informationsteknologi, materialevidenskab, makroteknologi;

18. anmoder Kommissionen om at tage hensyn til mulighederne for at anvende energiteknologier i de nye medlemsstater og om at indføre støttemekanismer baseret på EU's politikker;

19. fremhæver behovet for at fremme teknologioverførslen fra forskningscentre til virksomhederne; insisterer på, at det nye Europæiske Institut for Innovation og Teknologi kommer til at spille en rolle på dette område;

20. opfordrer indtrængende til, at den private sektor investerer mere i forskning og påtager sig større risici, hvilket er en forudsætning for, at EU kan blive førende inden for denne sektor;

Europæiske industriinitiativer

21. er overbevist om, at der er behov for øget støtte til teknologier med lavt CO₂-udslip i forbindelse med demonstration og markedsføring af nye, decentrale vedvarende teknologier; glæder sig derfor over de foreslåede europæiske industriinitiativer; understreger dog, at der også er et behov for at øge støtten til forskning og udvikling af teknologier, der er nødvendige på lang sigt, med særlig vægt på strategisk vigtige teknologier, såsom solenergiteknologi, der på længere sigt kan føre til et energiuafhængigt Europa;

22. mener, at de europæiske industriinitiativer bør fokusere på de områder, der har størst potentiale til at bidrage til at opnå EU's mål for klimaændringer, energieffektivitet og vedvarende energi på et varigt grundlag samt bidrage til lavere omkostninger og fornyelse på lang sigt;

23. anmoder om, at der ved prioriteringen af de europæiske industriinitiativer for hver enkelt teknologis vedkommende tages hensyn til livscyklus og miljømæssige konsekvenser på hvert trin i produktionsprocessen; opfordrer til, at der tages hensyn til muligheden for at overføre disse teknologier til udviklingsøkonomierne for dermed at mindske teknologikløften i forhold til disse lande;

24. slår til lyd for øget teknologioverførsel med de udviklede lande, samt etablering af videnskabeligt samarbejde med disse lande med henblik på udvikling af nye energiteknologier;

25. støtter forslaget om, at de europæiske industriinitiativer bør udvikles forskelligt for at leve op til behovene for specifikke teknologier; mener, at en sådan fleksibilitet vil gøre det muligt at udvikle strategiske alliancer mellem medlemsstaterne, lokale og regionale regeringer, forskningscentre og den private sektor i forbindelse med udviklingen af visse teknologier; opfordrer disse organer til at samarbejde om hurtigst muligt at udvikle detaljerede forslag til europæiske industriinitiativer;

26. støtter på det kraftigste de foreslåede europæiske industriinitiativer om vind-, sol- og bioenergi, CO₂-opsamling, transport og oplagring, elnet og nuklear fission;

27. opfordrer navnlig til, at forskningen i biobrændstoffer intensiveres for at opnå en samlet set entydigt positiv miljøpåvirkning i forbindelse med fremstillingen af disse;

28. bemærker betydningen af at udvikle teknologier til omdannelse af biomasse til gas i stor skala for at producere brint og flydende syntetiske brændstoffer til bæredygtige transportteknologier;

29. understreger, at det europæiske industriinitiativ om nuklear fission bør muliggøre kontinuitet og omfatte forskning og udvikling af teknologier af tredje og fjerde generation;

30. beklager, at Set-planen først og fremmest fokuserer på foranstaltninger med sigte på udbuddet og udelader foranstaltninger, som har til formål at reducere energiefterspørgslen, f.eks. energibesparelser og energieffektivitet;

31. insisterer på, at energieffektivitet bør være mere fremtrædende i Set-planen, eftersom det er det område, der har størst potentiale i forbindelse med omkostningseffektiv emissionsreduktion på mellemlang sigt, navnlig inden for byggesektoren, der står for 40 % af det samlede energiforbrug i EU; opfordrer derfor Kommissionen til at tilføje energieffektive teknologier, herunder kraftvarme og polyvalent energiproduktion, til de områder, der dækkes af de europæiske industriinitiativer; støtter, at energieffektivitet bliver en af de prioriteter, der dækkes af de europæiske industriinitiativer;

32. anmoder Kommissionen om at undersøge muligheden for at udvide de europæiske industriinitiativer til andre sektorer med stort emissionsreduktionspotentiale, såsom kraftvarmeproduktion, hydrogen, bygge- og boligsektoren, varme- og kølesystemer, bedre energilagrings- og distributionsinfrastrukturer og sammenkobling af netværk;

33. mener, at udviklingen af en teknologi til kulstofopsamling og -oplagring kan spille en rolle i forbindelse med reduktionen af drivhusgasemissioner, forudsat at den er effektiv og sikker; opfordrer Kommissionen til at fremme virkeliggørelsen af op til 12 foreslåede demonstrationsprojekter i fuld skala omkring kulstofopsamling og -oplagring inden for rammerne af de europæiske industriinitiativer; bemærker, at støtten til rene kulteknologier, som for eksempel forgasning af kul, vil gøre det lettere og billigere at anvende kulstofopsamling og -oplagring med mulighed for at gøre det obligatorisk i fremtiden;

Finansiering

34. afventer Kommissionens bebudede meddelelse om finansiering af nye kulstoffattige teknologier og teknologier til kulstofopsamling og -oplagring; beklager, at denne meddelelse ikke blev offentliggjort samtidig med Set-planen;

35. understreger, at Set-planen ikke bør ikke finansieres gennem omfordeling af de midler, der er afsat til energi i henhold til det syvende rammeprogram og programmet for konkurrenceevne og innovation;

36. mener, at der som følge af den prioritet, som klimaændringer og energispørgsmål tillægges, er behov for betydelige yderligere EU-ressourcer til energieffektive teknologier og vedvarende energiteknologier, og at de skal tages i anvendelse for at bidrage til at imødekomme EU's 2020-mål;

37. opfordrer Kommissionen til hurtigst muligt at sikre, at der er tilstrækkelig finansiering af og støtte til ny forskning og udvikling, demonstration og markedsføring inden for teknologi med lavt og slet ingen CO₂-udslip, så der fra 2009 og frem bruges mindst 2 mia. EUR pr. år af EU-budgettet til fremme af sådanne teknologier uafhængig af det syvende rammeprogram og programmet for konkurrenceevne og innovation, og opfordrer endvidere Kommissionen til ved midtvejsrevisionen af den flerårige finansielle ramme 2007-2013 at forelægge forslag om yderligere ressourcer;

38. er af den opfattelse, at der er behov for en bedre udnyttelse og en samlet forøgelse af ressourcerne, såvel de finansielle som de menneskelige, for at fremskynde udviklingen og indførelsen af fremtidens rene teknologier;

39. fremhæver behovet for at øge EU's forskningskapacitet; kræver derfor flere midler til menneskelige ressourcer og uddannelse i energiteknologisektoren; kræver endvidere, at der er bedre koordinering mellem Fællesskabet og de nationale finansielle instrumenter med henblik på at støtte uddannelse og forskning, navnlig det syvende rammeprogram;

40. støtter på baggrund af behovet for større komplementaritet mellem EU-bevillingerne forslaget i Kommissionens meddelelse om konkurrencedygtige europæiske regioner takket være forskning og innovation; glæder sig i den forbindelse over Kommissionens praktiske vejledning om samordning af EU-midler fra kilder på nationalt og regionalt plan samt fra EU og EIB inden for forskning, udvikling og innovation; er enig med Kommissionen i, at der er behov for, at indholdet af artikel 54, stk. 5, i Rådets forordning (EF) nr. 1083/2006 om anvendelsen af midler fra to forskellige fællesskabsfinansieringskilder til samme støtteberettigede udgifter formidles bedre til de interesserede parter;

41. opfordrer Kommissionen til i forbindelse med forelæggelsen af finansieringsplanen at anskueliggøre hvor en fælleseuropæisk indsats skaber merværdi på de forskellige teknologiområder, samt redegøre for resultaterne med hensyn til bæredygtigheden af de forskellige teknologiske udviklinger;

42. henviser til behovet for at anvende ressourcer i et partnerskab med erhvervslivet til at understøtte den private sektors investeringer i nye teknologier lavt CO₂-udslip; understreger behovet for en klar, langsigtet vision og finansiel ramme, der er understøttet af finansielle institutioner som f.eks. EIB, så den private sektors partnere kan få tilstrækkelig sikkerhed til at investere; understreger endvidere behovet for at inddrage SMV'er, navnlig i teknologier til spredte energiforsyningssystemer;

43. bemærker i forbindelse den foreslåede revision af ordningen for handel med emissionskvoter, at auktionsindtægter kan være en betydelig finansieringskilde, der styrker EU's energiforsyningssikkerhed samtidig med at målene for klima, energieffektivitet og vedvarende energiformer nås;

° °

44. pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen samt til medlemsstaternes regeringer og parlamenter.

[1] EUT L 412 af 30.12.2006, s. 1.
[2] EUT L 400 af 30.12.2006, s. 404.
[3] EUT L 310 af 9.11.2006, s. 15.
[4] Vedtagne tekster, P6_TA(2007)0406.
[5] Vedtagne tekster, P6_TA(2008)0033.
[6] Vedtagne tekster, P6_TA(2008)0096.
[7] Vedtagne tekster, P6_TA(2008)0081.

Behov for nye teknologier

Den 23. januar 2008 fremlagde Kommissionen en pakke med forslag, der havde til formål at opfylde to vigtige mål, der blev vedtaget på Det Europæiske Råd i 2007, navnlig:

· En nedsættelse af drivhusgasemissionerne i EU med mindst 20 % inden 2020.

· En andel af vedvarende energi på 20 % af EU's energiforbrug inden 2020.

Disse mål udgør et afgørende bidrag i den globale indsats for at bekæmpe klimaændringerne. Hvis vi også efter 2020 skal opfylde EU's mål om at begrænse de globale klimaændringer til 2^oC, er der højst sandsynligt behov for at nedsætte emissionerne med 60-80 % i EU inden 2050. Indførelsen af priser på kulstof ved hjælp af ordningen for handel med emissionskvoter er af afgørende betydning for at opnå disse nedsættelser, hvilket er et gennembrydende koncept for vores økonomi.

EU skal opfylde disse mål på en måde, der sikrer, at dens økonomi fortsat er konkurrencedygtig. Kommissionen anslår, at udgifterne i forbindelse med at nå EU's mål vil være 0,45 % af BNP, eller omkring 70 mia. EUR om året, inden 2020.

Side om side med den udfordring, klimaændringerne udgør, er der også den udfordring, der ligger i at bibeholde EU's energisikkerhed trods den stigende afhængighed af energiimport, som forventes at stige til 65 % i 2030. Alene afhængigheden af importeret gas vil sandsynligvis stige til 84 % af forsyningen inden 2030.

Udviklingen og ibrugtagningen af nye energiteknologier er afgørende for både at imødekomme udfordringerne med hensyn til de miljømæssige aspekter og forsyningssikkerhed og for at sikre, at EU's økonomi er konkurrencedygtig på verdensplan:

· Først og fremmest vil der være behov for nye teknologier for at sikre, at EU kan opfylde sine mål om emissionsnedsættelse til den lavest mulige pris. Derudover bør EU, som den, der fører an i kampen mod klimaændringerne, målrettet sigte mod at udnytte denne position ved at sikre, at dens virksomheder leder udviklingen af nye billige energiteknologier og -tjenester med lave kulstofudledninger. Dem, der "sætter dagsordenen", har brug for ordentlige initiativer for at bryde igennem den anvendte teknologis nuværende udviklingsstadium.

· Derudover er der på globalt plan behov for nye teknologier. EU, som er ansvarlig for omkring 14 % af de globale drivhusgasemissioner, kan ikke håndtere klimaændringerne alene. Forventede stigninger i emissionerne forårsaget af væksten i de store udviklingslande som f.eks. Kina og Indien vækker stor bekymring. Det forventes f.eks., at Indien fordobler sin efterspørgsel på energi inden 2020. Det er nødvendigt at arbejde tæt sammen med disse lande for at hjælpe dem med at ibrugtage teknologier, der lever op til deres forventninger til vækst, samtidig med at emissionerne nedsættes.

· Slutteligt vil nye teknologier, som f.eks. vedvarende energi og kulstofopsamling og -oplagring, såvel som effektivitet ved energifremstilling og energibesparelser (navnlig besparelser i energiforbrugende industrier), være betydningsfulde for energisikkerheden, f.eks. ved at give EU nye måder til udnyttelse af nationale energiressourcer, uden at emissionerne stiger. Der er et behov for at få en meget klarere idé om, hvad EU's egne energiressourcer er, og hvordan de bedre kan udnyttes ved hjælp af nye teknologier.

Det nuværende investeringsniveau i energiteknologier er utilstrækkeligt

Som Set-planen fastslår, er EU's investeringer i nye teknologier i både den offentlige og private sektor utilstrækkelige. Forskningsbudgetterne er blevet mindre siden 1980'erne. EU's forskningsbudgetter har ikke taget behørigt hensyn til de udfordringer, der lå i de mellem- og langfristede mål, og de afspejler ikke den prioritet, som Kommissionen, Rådet og Europa-Parlamentet har givet bekæmpelsen af klimaændringer i gentagne politiske erklæringer.

I henhold til det syvende rammeprogram udgør EU's udgifter til energiforskning på nuværende tidspunkt kun en brøkdel af hvad 2020-målene vil koste (2,3 mia. EUR mod potentielle 700 mia. EUR). Set-planen kan ikke gennemføres ved at bruge de begrænsede midler, der er stillet til rådighed i det syvende rammeprogram eller ved simpelthen at opfordre til frivillige ressourceforpligtelser fra industrien, medlemsstaterne, lokale og regionale regeringer og finansielle institutioner. Hvis disse organer skal bidrage med flere ressourcer, skal der først afsættes større ressourcer på EU-niveau.

Der er derfor et godt incitament til at øge støtten til energiteknologier væsentligt i EU. En stigning i budgettet for energiforskning, demonstration og markedsføring på yderligere 10 mia. EUR indtil slutningen af det finansielle overslag 2007-2013 ville være et ret fordringsløst bidrag omstændighederne taget i betragtning.

Der mangler i særdeleshed finansiering i demonstrations- og markedsføringsfasen i forbindelse med introduktion af nye teknologier. Dette er særlig vigtigt for udviklingen af de teknologier, der er behov for i EU's 2020-mål. Der er sandsynligvis også behov for øgede investeringer i forskning, som er vigtig for udviklingen af teknologier til 2030 og derefter, så det er ligeledes vigtigt at øge finansiering af energiprioriteterne i rammeprogrammerne.

Erkendelse af dette er en hastesag. Set i et tidsperspektiv er 2020 ikke langt væk, når der tales om demonstration og markedsføring af nye teknologier. Der er behov for nye investeringer med det samme, hvis de skal have nogen virkning i denne tidsskala, og hvis vi virkelig ønsker at hjælpe energiindustrien og EU's samlede økonomi.

Det er uheldigt, at EU's budgetproces er ude af trit med Set-planen. Men Kommissionen bør udforske mulighederne for at indsætte yderligere ressourcer. Midtvejsrevisionen er også en vigtig mulighed for at fremsætte forslag til ny finansiering, og det bør Kommissionen gøre.

Dette øgede EU-finansieringsniveau kan ikke være erstatning for finansiering fra andre offentlige eller private sektorer. Finansieringsmekanismerne bør være udviklet til at mobilisere og samle privat finansiering samt andre finansieringskilder. EU-finansieringen bør også samarbejde med markedsinstrumenter ("market pull"), som f.eks. produktstandarder og handel med emissionskvoter. Men yderligere EU-finansiering vil øge alle offentlige myndigheders og den private sektors tiltro til samarbejde og investering.

De foreslåede europæiske industriinitiativer er et vigtigt forslag i denne henseende. Kommissionen har foreslået, at disse initiativer skal tage forskellig form i overensstemmelse med behovene inden for deres specifikke teknologi/sektor. Dette bør være en proces, der drives nedefra og op af forslag fra industrien, interesserede medlemsstater, regionale og lokale regeringer og/eller forskningscentre, hvor den potentielle EU-finansiering fungerer som en vigtig katalysator. På denne måde skabes der et grundlag for strategiske alliancer mellem disse organer, og en mekanisme, der kan samle og målrette de finansielle bidrag.

Eksisterende støtte er splittet og har brug for bedre koordinering

Set-planen antyder også, at den eksisterende støtte er splittet og har brug for at blive bedre koordineret. Den nye EU-styregruppe af medlemsstater og den nye europæiske energiforskningsalliance af nationale energiforskningsinstitutter hilses velkommen. Bestemmelsen om ny information om teknologiudvikling og -kapacitet, der skal sikre, at alle partnere arbejder ud fra fælles forudsætninger og med lignende prioriteter for øje, er af afgørende betydning. Dette er det første område inden for vidensbaseret økonomi, hvor information og aktiviteter omkring forskning og udvikling, demonstration og markedsføring koordineres på EU-niveau. Denne koordinerings succes hænger grundlæggende sammen med udviklingen af et fælles EU-energimarked og en fælles EU-energipolitik.

Det er af stor betydning, at de nye initiativer, der skal fremlægges i Set-planen, reducerer splittelsen i stedet for at gøre den større. Disse nye initiativer, som f.eks. de europæiske industriinitiativer, bør så vidt muligt opbygge tætte forbindelser til de allerede eksisterende (f.eks. i det syvende rammeprogram) og undgå gentagelser eller kopiering.

Det er også af stor betydning, at Set-planen forstærker samarbejdet med tredjelande og ikke kun mellem medlemsstaterne. Klimaændringer er et globalt spørgsmål, og Europa kan drage fordel af at etablere forbindelse med den væsentlige forskningsindsats, der foretages i andre lande, herunder i USA. Hvis de globale klimaændringer skal bekæmpes, skal der desuden indsættes teknologier på steder, hvor de har den mest omkostningseffektive virkning. Kulstofopsamling og -oplagring skal f.eks. muligvis tages i brug i Kina og Indien.

Behovet for udvikling af de transeuropæiske net på energiområdet er klar og tydelig, og der er ikke brug for yderligere diskussion af dette.

Det er nødvendigt nøje at overveje teknologiprioriteterne

I forbindelse med identificeringen af Set-planen og de europæiske industriinitiativers prioriteter har Kommissionen rettelig taget den strategiske dagsorden under de europæiske teknologiplatforme i betragtning. Overordnet set støtter ordføreren valget af teknologiprioriteter. Der er dog nogle vigtige områder, som Set-planen bør lægge større vægt på:

· For det første har manglen på fokus i forbindelse med effektivitet ved energifremstilling sammen med kraftvarme og polyvalent energiproduktion, energibesparelser og industriel energieffektivitet været meget omdiskuteret. Det forekommer mærkeligt, at området med det mest omkostningseffektive potentiale ikke er medtaget på listen over de europæiske industriinitiativer.

· For det andet er forbindelsen mellem Set-planen og EU's vigtige forpligtelse om at virkeliggøre 12 førende demonstrationsprojekter for kulstofopsamling og -oplagring uklar. Kulstofopsamling og -oplagring er potentielt kritisk for både de globale klimaændringer og udnyttelsen af EU's nationale energiressourcer. Det haster derfor meget at fremme disse demonstrationsprojekter. Det ville være logisk at gøre disse demonstrationsprojekter til et fokus i et europæisk industriinitiativ, navnlig i forbindelse med overgangen til en lav-CO₂-økonomi i forhold til anvendelsen af fossile brændstoffer.

· For det tredje bør der lægges mere vægt på offentlig accept inden for Set-planen. Hvis teknologier skal tages i anvendelse, skal de være acceptable for offentligheden. Dette er et spørgsmål, der påvirker alle nøgleforsyningsteknologierne, men navnlig atomenergien. Behovet for bedre information og offentligt engagement skal både tages i betragtning inden for den nye overordnede EU-styregruppe og den europæiske energiforskningsalliance samt inden for de enkelte europæiske industriinitiativer.

til Udvalget om Industri, Forskning og Energi

om den strategiske energiteknologiplan for EU
(2008/2005(INI))

Rådgivende ordfører: Inés Ayala Sender

FORSLAG

Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed opfordrer Udvalget om Industri, Forskning og Energi, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:

A. der henviser til, at vi inden midten af det 21. århundrede vil blive konfronteret med radikale omvæltninger i vores forhold til de forskellige former for energi, de mængder disse forefindes i og måden at udnytte dem på, og som henviser til, at der, hvis vi vil sikre, at disse forandringer gennemføres til en for samfundet acceptabel pris, er brug for målrettet forskning, investeringer og produktudvikling inden for nye energikilder og ‑teknologier, ligesom der skal gøres en indsats for at gøre nye teknologier og deres muligheder mere forståelige for borgerne,

B. der henviser til, at energiteknologi udgør en grundlæggende søjle i Europas politik på energi- og klimaændringsområdet og bidrager til oprettelsen af et fælles energimarked,

C. der henviser til, at bedre energieffektivitet er en af de bedste måder, hvorpå man set ud fra et cost-benefit-synspunkt kan reducere emissionerne af drivhusgasser,

D. der henviser til, at bedre synergi i den fremtidige europæiske energiteknologiforskning ikke kan undgå at stimulere bæredygtig økonomisk vækst, bidrage til de komparative fordele ved den europæiske økonomi, forbedre beskæftigelsen og dermed bidrage til at opfylde målene i Lissabonstrategien og bekæmpe klimaændringer,

E. der henviser til, at offentlige og private investeringer i F&U-aktiviteter inden for energiteknologier er af altafgørende betydning, men at de private og offentlige midler, der afsættes til investering i energiforskning i EU er faldet betydeligt siden den seneste oliekrise,

1. glæder sig over Kommissionens meddelelse og tilskynder denne til at intensivere sin indsats for at sikre en bedre koordinering af den europæiske forskning inden for energiteknologier, og billiger derfor i høj grad den strategiske energiteknologiplan (SET-planen), som Kommissionen har forelagt, samt høringen af de berørte parter;

2. beklager, at SET-planen først og fremmest fokuserer på foranstaltninger med sigte på udbuddet og udelader foranstaltninger, som har til formål at reducere energiefterspørgslen, f.eks. energibesparelser og energieffektivitet;

3. stiller sig positivt over for iværksættelsen af de europæiske industriinitiativer(EII), men beklager, at Kommissionen ikke opstiller en klar indbyrdes prioritering mellem disse; afventer utålmodigt Kommissionens meddelelse om finansiering af SET-planen; anmoder Kommissionen om at sikre, at denne meddelelse har tydeligt fokus på at garantere tilstrækkelig finansiering, og at den indgår som en integreret del af drøftelserne om revisionen af finansieringen af EU's politikker, herunder at der opnås en andel af indtægterne fra emissionsrettigheder;

4. anser det for nødvendigt at fastlægge en prioritering mellem EII'erne, hvor der lægges særlig vægt på initiativer, som har vist sig at have potentiale med hensyn til nedbringelse af emissionerne på kort sigt, under hensyntagen til de fastlagte mål herfor på mindst 20 % inden 2020, og uden at dette sker på bekostning af eventuelle foranstaltninger med henblik på at støtte andre teknologier med et længere sigte, nemlig at opfylde de mål, der skal nås inden 2050;

5. anmoder om, at der ved prioriteringen af EII'erne for hver enkelt teknologis vedkommende tages hensyn til livscyklus og miljømæssige konsekvenser på hvert trin i produktionsprocessen; opfordrer endvidere til, at der tages hensyn til muligheden for at overføre disse teknologier til udviklingsøkonomierne for dermed at mindske teknologikløften i forhold til disse lande;

6. slår til lyd for øget teknologioverførsel med de udviklede lande, samt at der etableres videnskabeligt samarbejde med disse lande med henblik på udvikling af nye energiteknologier;

7. mener ikke, at spørgsmålet om energieffektivitet er behandlet specifikt i Kommissionens meddelelse, og er af den opfattelse, at det burde indtage en mere fremtrædende plads heri; opfordrer Kommissionen til at inkludere energieffektivitet i EII;

8. anmoder Kommissionen om at undersøge muligheden for at udvide EII'erne til andre sektorer med stort potentiale til at nedbringe emissioner, såsom kraftvarmeproduktion, hydrogen, bygge- og boligsektor, varme- og kølesystemer, bedre energilagrings- og distributionsinfrastrukturer og sammenkobling af netværk;

9. støtter nedsættelsen af en styregruppe på højt plan samt oprettelsen af et gennemsigtigt og lettilgængeligt informationssystem om energiteknologi, navnlig for SMV'er, og anmoder Kommissionen om at holde Parlamentet underrettet om nedsættelsen af denne gruppe og dens arbejde samt om informationsstrategien;

10. anmoder Kommissionen om ved udviklingen af EII'er at tage hensyn til risiciene for miljøforurening og for den offentlige sundhed i forbindelse med anvendelse af visse teknologier, helt konkret med hensyn til eventuelle partikelemissioner, CO₂-udslip og opbevaring af radioaktivt affald; anmoder endvidere om, at der tages hensyn til de sociale aktører, når det drejer sig om at få samfundet til at acceptere de nye energiteknologier;

11. er af den opfattelse, at der er behov for en bedre udnyttelse og en samlet forøgelse af ressourcerne, såvel de finansielle som de menneskelige, for at fremskynde udviklingen og indførelsen af fremtidens rene teknologier; mener, at medlemsstaterne bør gøre en øget indsats, som mindst står på højde med deres indsats i forbindelse med energikriserne i 80'erne;

12. fremhæver behovet for at øge EU's forskningskapacitet; kræver derfor flere midler til menneskelige ressourcer og uddannelse i energiteknologisektoren; kræver endvidere en bedre koordinering mellem Fællesskabet og de nationale finansielle instrumenter med henblik på at støtte uddannelse og forskning, navnlig det syvende rammeprogram;

13. anmoder Kommissionen om at tage hensyn til beskæftigelsespotentialet ved energiteknologier i de nye medlemsstater og om at indføre støttemekanismer baseret på EU's politikker;

14. understreger behovet for at styrke det internationale samarbejde med henblik på at gennemføre en sammenhængende og differentieret strategi for udviklede økonomier, udviklingsøkonomier og vækstøkonomier.

RESULTAT AF DEN ENDELIGE AFSTEMNING I UDVALGET

Dato for vedtagelse

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer

Georgs Andrejevs, Margrete Auken, Pilar Ayuso, Irena Belohorská, Johannes Blokland, John Bowis, Frieda Brepoels, Martin Callanan, Dorette Corbey, Magor Imre Csibi, Chris Davies, Avril Doyle, Mojca Drčar Murko, Edite Estrela, Anne Ferreira, Matthias Groote, Françoise Grossetête, Cristina Gutiérrez-Cortines, Satu Hassi, Gyula Hegyi, Marie Anne Isler Béguin, Christa Klaß, Eija-Riitta Korhola, Peter Liese, Jules Maaten, Roberto Musacchio, Riitta Myller, Péter Olajos, Miroslav Ouzký, Vladko Todorov Panayotov, Vittorio Prodi, Frédérique Ries, Dagmar Roth-Behrendt, Guido Sacconi, Horst Schnellhardt, Richard Seeber, Kathy Sinnott, María Sornosa Martínez, Antonios Trakatellis, Anja Weisgerber, Åsa Westlund, Anders Wijkman, Glenis Willmott

Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere

Inés Ayala Sender, Iles Braghetto, Philip Bushill-Matthews, Bairbre de Brún, Genowefa Grabowska, Henrik Lax, Johannes Lebech, Miroslav Mikolášik, Hartmut Nassauer, Alojz Peterle

Juridisk meddelelse - Databeskyttelsespolitik