Procedure : 2008/2011(INI)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb : A6-0263/2008

Indgivne tekster :

A6-0263/2008

Forhandlinger :

Afstemninger :

PV 25/09/2008 - 7.1
Stemmeforklaringer

Vedtagne tekster :

P6_TA(2008)0456

BETÆNKNING     
PDF 150kWORD 96k
24.6.2008
PE 402.919v02-00 A6-0263/2008

om ikkekommerciel lokalradio og -tv i Europa

(2008/2011(INI))

Kultur- og Uddannelsesudvalget

Ordfører: Karin Resetarits

FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING
 BEGRUNDELSE
 RESULTAT AF DEN ENDELIGE AFSTEMNING I UDVALGET

FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING

om ikkekommerciel lokalradio og -tv i Europa

(2008/2011(INI))

Europa-Parlamentet,

–    der henviser til EF-traktatens artikel 150 og 151,

–    der henviser til Amsterdamtraktaten om ændring af traktaten om Den Europæiske Union og traktaterne om oprettelse af De Europæiske Fællesskaber og visse tilknyttede akter, der blev undertegnet den 2. oktober, protokol nr. 9 om offentlig radio- og tv-virksomhed i medlemsstaterne, C340/109,

–    der henviser til artikel 11 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder,

–    der henviser til UNESCO's konvention om kulturel mangfoldighed, der anerkender legitimiteten af offentlige politikker for anerkendelse og fremme af pluralisme,

–    der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/21/EF af 7. marts 2002 om fælles rammebestemmelser for elektroniske kommunikationsnet og -tjenester (rammedirektivet)(1),

–    der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/19/EF af 7. marts 2002 om adgang til og samtrafik mellem elektroniske kommunikationsnet og tilhørende faciliteter (adgangsdirektivet)(2),

–    der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/20/EF af 7. marts 2002 om tilladelser til elektroniske kommunikationsnet og -tjenester (tilladelsesdirektivet)(3),

–    der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/22/EF af 7. marts 2002 om forsyningspligt og brugerrettigheder i forbindelse med elektroniske kommunikationsnet og -tjenester (forsyningspligtdirektivet)(4),

–    der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/65/EF af 11. december 2007 om ændring af Rådets direktiv 89/552/EØF om samordning af visse love og administrative bestemmelser i medlemsstaterne vedrørende udøvelse af tv-spredningsvirksomhed(5),

–    der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets beslutning nr. 676/2002/EF af 7. marts 2002 om et frekvenspolitisk regelsæt i Det Europæiske Fællesskab (frekvenspolitikbeslutningen)(6),

–    der henviser til hvidbogen forelagt af Kommissionen om en europæisk kommunikationspolitik (KOM(2006)0035),

–    der henviser til meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget om en europæisk fremgangsmåde i forbindelse med mediekendskab i det digitale miljø (KOM(2007)0833),

–    der henviser til sin beslutning af 14. juli 1995 om grønbogen "strategiske muligheder for at styrke programindustrien i forlængelse af Den Europæiske Unions audiovisuelle politik",

–    der henviser til Kommissionens arbejdsdokument om mediepluralisme i EU's medlemsstater (SEK(2007)0032),

–    der henviser til sin beslutning om risikoen for krænkelse af ytrings- og informationsfriheden (artikel 11, stk. 2, i chartret om grundlæggende rettigheder) i EU og navnlig i Italien(7),

–    der henviser til undersøgelsen "Status for ikkekommerciel radio og -tv i EU" bestilt af Europa-Parlamentet,

–    der henviser til henstillingen fra Europarådets Ministerkomité om ikkekommerciel radio og -tv, Community Media/Rec(2007)2, til medlemsstaterne om mediepluralisme og medieindholds mangfoldighed,

–    der henviser til erklæringen fra Europarådets Ministerkomité (Decl-31.01.2007E) om beskyttelse af mediernes rolle i demokratiet i forbindelse med mediekoncentration,

–    der henviser til den fælles erklæring om mangfoldighed i forbindelse med tv-virksomhed udarbejdet af FN's særlige rapportør om menings- og ytringsfrihed, OSCE's repræsentant for mediefrihed, OAS' særlige rapportør om ytringsfrihed samt ACHPR's (Den Afrikanske Menneskerettighedskommission) særlige rapportør om ytringsfrihed og adgang til oplysninger (vedtaget den 12. december 2007),

–    der henviser til forretningsordenens artikel 45,

–    der henviser til betænkning fra Kultur- og Uddannelsesudvalget (A6‑0263/2008),

A.  der henviser til, at ikkekommercielle lokalradioer og -tv er nonprofitorganisationer, som står til regnskab over for det lokalsamfund, de søger at tjene,

B.  der henviser til, at nonprofit betyder, at hovedmålet for disse medier er at involvere sig i aktiviteter af offentlig og/eller privat interesse uden noget kommercielt eller økonomisk udbytte for øje,

C.  der henviser til, at det at stå til regnskab over for lokalsamfundet betyder, at ikkekommerciel lokalradio og -tv skal informere lokalsamfundet om deres handlinger og beslutninger, skal begrunde dem og skal straffes i tilfælde af en eventuel forseelse,

D.  der henviser til, at der er store forskelle mellem medlemsstaterne med hensyn til den formidling og påvirkning af ikkekommerciel lokalradio og -tv, som er størst i de medlemsstater, der klart anerkender deres retlige status og er opmærksomme på deres merværdi,

E.  der henviser til, at ikkekommerciel lokalradio og -tv skal gøre det muligt for medlemmer af lokalsamfundet at deltage i skabelsen af indhold og derved skabe frivillig aktiv deltagelse i medieproduktionen frem for passivt medieforbrug,

F.  der henviser til, at ikkekommerciel lokalradio og -tv meget ofte ikke repræsenterer et flertal af samfundets medlemmer, men derimod henvender sig til forskellige mindre, specifikke målgrupper, der overses af andre medier, som i mange tilfælde er lokalt eller regionalt baserede,

G.  der henviser til, at ikkekommerciel lokalradio og -tv spiller en bred, men stort set ikkeanerkendt rolle i medielandskabet, navnlig som kilde med lokalt indhold, og er til gavn for innovation, kreativitet og indholdsmangfoldighed,

H.  der henviser til, at ikkekommerciel lokalradio og -tv er forpligtet til at forelægge et klart defineret mandat, herunder at skabe en social merværdi, som også afspejles i det indhold, de producerer,

I.  der henviser til, at en af de største svagheder ved ikkekommerciel lokalradio og -tv i Den Europæiske Union er, at mange nationale retssystemer ikke anerkender dem juridisk; der henviser til, at ingen af EU's relevante retsakter indtil videre har omhandlet ikkekommerciel lokalradio og -tv,

J.  der henviser til, at indførelsen af en adfærdskodeks ud over juridisk anerkendelse vil klarlægge sektorens status, procedurer og rolle, bidrage til sektorens sikkerhed og samtidig sikre uafhængighed og hindre fejl,

K.  der henviser til, at internettet har ført sektoren ind i en ny tidsalder med nye muligheder og udfordringer, og til, at omkostningerne ved omstilling fra analog til digital transmission lægger betydelige byrder på ikkekommerciel lokalradio og -tv,

L.  der henviser til, at 2008 er erklæret for det europæiske år for interkulturel dialog, hvilket betyder, at medierne i EU har en særlig vigtig rolle at spille som et yderst passende kommunikations- og informationsmiddel for mindre kulturelle enheder i samfundet som helhed og i forbindelse med fortsættelsen af den interkulturelle dialog i 2008 og fremefter,

M.  der henviser til, at ikkekommerciel lokalradio og -tv er et vigtigt middel til at styrke borgerne og opfordre dem til aktivt at involvere sig i det civile samfund; der henviser til, at disse beriger samfundsdebatten ved at udgøre et middel til intern idépluralisme, og til, at ejerskabskoncentrationen udgør en trussel mod dybdegående mediedækning af emner af lokal interesse for alle lokalsamfundets grupper,

1.  understreger, at ikkekommerciel lokalradio og -tv er et effektivt middel til at styrke kulturel og sproglig mangfoldighed, social integration og lokal identitet, hvilket forklarer sektorens alsidighed;

2.  påpeger, at ikkekommerciel lokalradio og -tv bidrager til at styrke specifikke interessegruppers identitet, samtidig med at de giver medlemmer af disse grupper mulighed for at samarbejde med andre grupper i samfundet, og at de derfor spiller en vigtig rolle for fremme af tolerance og pluralisme i samfundet og bidrager til interkulturel dialog;

3.  understreger desuden, at ikkekommerciel lokalradio og -tv fremmer den interkulturelle dialog ved at uddanne den brede offentlighed, bekæmpe negative stereotyper og korrigere de forestillinger, som massemedierne formidler om grupper i samfundet, der er truet af udelukkelse, herunder flygtninge, migranter, romaer samt andre etniske og religiøse minoriteter; understreger, at ikkekommerciel lokalradio og -tv er et af de eksisterende midler, der letter integrationen af indvandrere og ligeledes giver ugunstigt stillede medlemmer af samfundet mulighed for at blive aktive deltagere ved at engagere sig i debatter, der er vigtige for dem;

4.  påpeger, at ikkekommerciel lokalradio og -tv kan spille en væsentlig rolle i forbindelse med uddannelsesprogrammer, der omfatter eksterne organisationer, herunder universiteter og ufaglærte medlemmer af lokalsamfundet, og kan fungere som et værdifuldt knudepunkt for erhvervserfaring; påpeger, at borgernes oplæring i digitale, internetbaserede og redaktionelle færdigheder i kraft af deres deltagelse i ikkekommerciel lokalradio og -tv giver sig udslag i nyttige færdigheder, som kan videregives;

5.  påpeger, at ikkekommerciel lokalradio og -tv fungerer som en katalysator for lokal kreativitet ved at give kunstnere og kreative iværksættere en offentlig platform til afprøvning af nye idéer og koncepter;

6.  mener, at ikkekommerciel lokalradio og -tv bidrager til målet om at forbedre borgernes mediekendskab gennem deres direkte engagement i skabelse og formidling af indhold; opfordrer til skolebaserede centre med henblik på at udvikle en borgerrelateret holdning hos unge, øge mediekendskabet samt udvikle en række færdigheder, der yderligere kan anvendes til deltagelse i ikkekommerciel lokalradio og -tv;

7.  understreger, at ikkekommerciel lokalradio og -tv bidrager til at styrke mediepluralismen, fordi der behandles spørgsmål, som er centrale for et givet lokalsamfund, ud fra nye synsvinkler;

8.  påpeger, at ikkekommerciel lokalradio og -tv i lyset af indskrænkningen eller ikkeeksistensen af offentlige og kommercielle medier i visse områder, herunder fjernområder, samt kommercielle mediers tendens til at reducere lokalt indhold, måske er den eneste kilde til lokale nyheder og oplysninger og de lokale samfunds eneste stemme;

9.  glæder sig over, at ikkekommerciel lokalradio og -tv kan gøre borgerne mere opmærksomme på eksisterende offentlige tjenester og kan bidrage til at fremme borgernes deltagelse i den offentlige debat;

10.  mener, at ikkekommerciel lokalradio og -tv kan fungere som et effektivt middel til at bringe EU tættere på borgerne, idet de henvender sig til bestemte målgrupper; anbefaler ligeledes medlemsstaterne at samarbejde mere aktivt med ikkekommercielle lokalradioer og -tv for at indlede en tættere dialog med borgerne;

11.  påpeger, at en god kvalitet af ikkekommerciel lokalradio og -tv er afgørende for at udnytte deres potentiale, og understreger, at en sådan kvalitet ikke kan opnås uden tilstrækkelige finansielle ressourcer; bemærker, at de økonomiske midler for ikkekommerciel lokalradio og -tv varierer meget, men generelt er forholdsvis begrænsede; anerkender, at yderligere finansiering og digital tilpasning vil gøre sektoren for ikkekommerciel lokalradio og -tv i stand til at udvide dens innovative profil og levere nye og vigtige tjenester, som giver det eksisterende analoge udbud en merværdi;

12.  bemærker, at sektoren ikke får den støtte, den har brug for, for at kunne gøre en større indsats for at forbedre sin repræsentation over for og kontakt med EU's og medlemsstaternes beslutningstagere;

13.  understreger behovet for, at ikkekommerciel lokalradio og -tv er politisk uafhængigt;

14.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at tage hensyn til de elementer, der er omfattet af betænkningen, ved at definere ikkekommerciel lokalradio og -tv som medier, der:

a)  er nonprofitorganisationer og uafhængige, ikke blot af nationale, men også af lokale myndigheder, og primært involverer sig i aktiviteter, der tjener det offentlige og det civile samfunds interesse samt klart definerede mål, der altid omfatter en social merværdi og bidrager til interkulturel dialog,

b)  udviser ansvarsfølelse over for det lokalsamfund, de søger at tjene, hvilket betyder, at de skal informere lokalsamfundet om deres handlinger og beslutninger, skal begrunde dem og skal straffes i tilfælde af en eventuel forseelse, således at tjenesten fortsat er underlagt lokalsamfundets interesser, og oprettelsen af topstyrede net forhindres,

c)  er åbne for, at medlemmer af lokalsamfundet deltager i skabelsen af indhold samt i alle drifts- og forvaltningsaspekter, hvorimod personer med ansvar for det redaktionelle indhold skal have professionel status;

15.  råder medlemsstaterne til juridisk at anerkende ikkekommerciel lokalradio og -tv som en særskilt aktør på lige fod med kommercielle og offentlige medier, hvis en sådan anerkendelse endnu ikke har fundet sted, uden at dette er til ulempe for de traditionelle medier;

16.  opfordrer Kommissionen til at betragte ikkekommerciel lokalradio og -tv som en alternativ bottom-up-metode til at øge mediepluralismen, når den fastlægger indikatorer for denne;

17.  opfordrer medlemsstaterne til at støtte ikkekommerciel lokalradio og -tv mere aktivt for at sikre mediepluralisme, forudsat at en sådan støtte ikke er til ulempe for offentlige medier;

18.  understreger den rolle, som lokale, regionale og nationale myndigheder kan spille ved at støtte og fremme ikkekommerciel lokalradio og -tv ved at tilbyde passende infrastruktur og støtte i forbindelse med programmer, der giver anledning til udveksling af bedste praksis, herunder det lokale program "Regioner for økonomisk forandring" (det tidligere Interregprogram);

19.  anmoder medlemsstaterne om at gøre såvel det analoge som det digitale tv- og radiofrekvensspektrum tilgængeligt, idet der tages højde for, at tjenester leveret af ikkekommerciel lokalradio og -tv ikke skal vurderes i forhold til offeromkostninger eller dokumentation for omkostningerne ved spektrumallokering, men nærmere i forhold til deres sociale værdi;

20.  erkender, at det på den ene side kun er en lille del af sektoren, der har viden og erfaring til at ansøge om og nyde godt af EU-støtte, og at de finansieringsansvarlige tjenestemænd på den anden side ikke er bevidste om potentialet for ikkekommerciel lokalradio og -tv;

21.  erkender, at sektoren i højere grad kan benytte sig af EU's finansieringsordninger, for så vidt de bidrager til opfyldelsen af målene for ikkekommerciel lokalradio og -tv, ved gennemførelse af en række særprogrammer, herunder Den Europæiske Fond for Regionaludvikling og Den Europæiske Socialfond, samt muligheden for uddannelse af journalister gennem programmerne for livslang læring; understreger imidlertid, at finansieringen hovedsageligt skal varetages af nationale, lokale og/eller andre kilder;

22.  opfordrer indtrængende sektoren for ikkekommerciel lokalradio og -tv til at etablere en europæisk internetplatform, som kan viderebringe nyttig og relevant information til sektoren og lette netværksarbejde og udveksling af bedste praksis;

23.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg, Regionsudvalget samt til medlemsstaternes regeringer og parlamenter.

(1)

EFT L 108 af 24.4.2002, s. 33.

(2)

EFT L 108 af 24.4.2002, s. 7.

(3)

EFT L 108 af 24.4.2002, s. 21.

(4)

EFT L 108 af 24.4.2002, s. 51.

(5)

EUT L 332 af 18.12.2007, s. 27.

(6)

EFT L 108 af 24.4.2002, s.1.

(7)

Vedtagne tekster, P5_TA(2004)0373.


BEGRUNDELSE

1.        Definition af ikkekommerciel lokalradio og -tv

Sigtet med denne betænkning er at undersøge foranstaltninger til støtte for ikkekommerciel lokalradio og -tv eller alternative medier i Europa med henblik på at sikre et mere pluralistisk mediebillede og kulturel mangfoldighed og at definere sektoren klart som en særskilt gruppe i mediesektoren. Ikke-kommerciel lokalradio og -tv eller alternative medier kan defineres som:

Medier, der er nonprofitorganisationer og står til regnskab over for det lokalsamfund, de søger at tjene. De er åbne for, at medlemmer af lokalsamfundet deltager i skabelsen af indhold. Som følge heraf er de en særskilt gruppe i mediesektoren på lige fod med kommercielle og offentlige medier.

Ikkekommerciel lokalradio og -tv er rettet mod specifikke målgrupper. Opgaven for ikkekommerciel lokalradio og -tv er klart defineret og udføres i forhold til indholdet. Det er den sociale gevinst for et samfund, der er fokus på.

Ikkekommerciel lokalradio og -tv skaber sammenhold, giver identitet, fremmer fællesskaber og bevarer den kulturelle og sproglige mangfoldighed.

Ikkekommerciel lokalradio og -tv varetages oftest af engagerede, kreative borgere, for hvem det er vigtigt at påtage sig sociale opgaver.

Ikkekommerciel lokalradio og -tv bidrager til målet om at forbedre borgernes mediekendskab gennem deres direkte engagement i skabelse og formidling af indhold.

2.        Historisk baggrund og aktuel situation

Ikkekommerciel lokalradio og -tv opstod i Latinamerika i 1940'erne som en protestbevægelse i en tinmine og udviklede sig senere yderligere i Nordamerika i 1950'erne.

I Vesteuropa opstod ikkekommerciel lokalradio og -tv i 1960'erne og 1970'erne, hvor de forsøgte at tilvejebringe et alternativt indhold i forhold til de offentlige transmissionskanaler, som skulle overholde statens strenge indholdsbestemmelser. Med liberaliseringen i 1980'erne fik nogle initiativer for ikkekommerciel lokalradio og -tv juridisk status. Siden da har sektoren langsomt, men sikkert opnået yderligere anerkendelse over hele Vesteuropa.

I mange af de lande, der tiltrådte EU i 2004 og 2007, har sektoren imidlertid haft en lidt anden historie. Borgerrettighedsbevægelser har anvendt ulovlige transmissioner som et middel til at protestere imod autoritære regeringer. Et eksempel herpå er den slovenske Radio Student, som blev grundlagt i 1969. Desuden har kirken spillet en vigtig rolle for udviklingen af alternative mediebevægelser i andre centraleuropæiske lande. I Polen var den katolske lokalradio f.eks. tæt forbundet med den polske opposition, der førte til ændringerne i 1989.

Internettets opståen har i løbet af de seneste år ført sektoren ind i det, som nogle kalder den tredje tidsalder for ikkekommerciel lokalradio og -tv. Ikkekommerciel lokalradio og -tv har denne udfordring til fælles med alle andre medier.

3.        Social og kulturel merværdi

Ikkekommerciel lokalradio og -tv kan tjene mange forskellige sociale og kulturelle formål.

Ikkekommerciel lokalradios og -tv's betydning for kulturel dialog, social integration og lokalsamfundets sammenhængskraft

Ikkekommerciel lokalradio og -tv bidrager til at styrke specifikke interessegruppers identitet, samtidig med at de giver medlemmer af disse grupper mulighed for at samarbejde med andre grupper i samfundet. Derfor kan de spille en afgørende rolle for fremme af tolerance og pluralisme i samfundet.

Eksempel: I London får unge, der har droppet skolen, og fodboldtilhængere til opgave at varetage et radioprojekt på internettet, som beskæftiger sig med de forskellige aspekter af livet som fan. De unge kommenterer kampe, interviewer idoler, tager emner som racisme, homofobi og optøjer op og lader gerningsmænd møde deres ofre. De støttes i deres arbejde af professionelle radiofolk fra et universitet i London. Projektet modtager statsstøtte, det finansieres af en stor fodboldklub i London, og det omtales på dennes internetside.

Ikkekommerciel lokalradio og -tv er også et effektivt middel til at styrke social integration og lokalforvaltning. Ikkekommerciel lokalradio og -tv kan give ugunstigt stillede medlemmer af en gruppe mulighed for at blive aktive deltagere i samfundet ved at engagere sig i debatter om spørgsmål, der er vigtige for dem.

Eksempel: Angel Radio (Det Forenede Kongerige) er henvendt til og produceres af ældre, der ønsker at spille en mere aktiv rolle i samfundslivet. Stationen skaber en masse indhold, der er særligt relevant for ældre. Radiostationen forsøger at skabe offentlig debat om spørgsmål, der er vigtige for målgruppen. Den har produceret cd'er til lokale skoler, hvor der gøres opmærksom på spørgsmål som ligegyldighed over for ældre og fysisk og psykisk mishandling af dem.

Ikkekommerciel lokalradio og -tv bidrager til, at borgerne lettere kan håndtere nye udfordringer, fordi de pågældende har bedre muligheder for at finde et fællesskab gennem disse medier.

Eksempel: Det at starte forfra i et land, hvis kultur og sprog man ikke kender, hører til mobile europæeres hverdag. En ny begyndelse bliver lettere, hvis man kan udveksle erfaringer med mennesker fra det gamle land, som deler samme skæbne. Internetplatforme til sådanne formål er gode eksempler på ikkekommercielle lokalmedier.

Ikkekommerciel lokalradio og -tv og mediekendskab

Ikkekommerciel lokalradio og -tv kan fungere som et redskab til at styrke individuelle færdigheder inden for mediefag. Oplæring i digitale færdigheder og internetfærdigheder i forbindelse med ikkekommerciel lokalradio og -tv skaber overordentligt nyttige færdigheder, som kan videregives. Dette hjælper ikke blot folk med at få et job i mediesektoren, men også med at opnå selvagtelse og selvtillid. De bliver motiveret til at lære noget igen.

Ikkekommerciel lokalradio og -tv som forbindelsesled mellem lokalsamfund og lokale offentlige tjenester

Ikke-kommerciel lokalradio og -tv kan gøre borgerne mere opmærksomme på eksisterende offentlige tjenester og ligeledes tilskynde dem til at bistå de offentlige tjenester med at opfylde samfundets behov bedre. Lokale offentlige institutioner kan i samarbejde med ikkekommercielle lokalradioer og -tv komme i dialog med lokalsamfundet.

Fremme af lokalt kreativt potentiale

Ikkekommerciel lokalradio og -tv fungerer som en katalysator for lokal kreativitet og giver kunstnere og kreative iværksættere en platform til offentlig afprøvning af nye idéer og koncepter.

Eksempel: Amsterdam Open Channel er et lokalt tv-initiativ. Tv-programmer som Hoekstreen Live er kreative avantgardeprogrammer. Hoekstreen Live er et 12 timer langt talkshowprogram, hvor publikum inddrages ved, at kameraet går fra hånd til hånd til alle, der ønsker at filme. Folk, der ønsker at deltage, kan gå ind i studiet og bidrage live til showet. Der eksperimenteres også med tilnærmelse af internettet og transmissionsmedier. De har et virtuelt tv-hold, som filmer og transmitterer begivenheder, der finder sted i "Second Life", som er en webbaseret virtuel verden.

Mediepluralisme og ikkekommerciel lokalradio og -tv

Mediepluralisme er et begreb, der dækker over borgernes adgang til en lang række informationskilder om en bred vifte af indhold, som giver dem mulighed for at danne deres egen mening uden en enkelt dominerende meningsdannende magts utilbørlige indflydelse. Som følge heraf betragtes mediepluralisme som et vigtigt element i et demokratisk samfund og er derfor også knæsat i artikel 11 i chartret om grundlæggende rettigheder. Ikke-kommerciel lokalradio og -tv bidrager til at styrke mediepluralisme, fordi de behandler spørgsmål, som er centrale for et givet lokalsamfund, ud fra nye synsvinkler.

Eksempel: La Maison des Medias Libres er et fransk initiativ, der samler fire lokale tv-initiativer under en paraplyorganisation for at behandle aktuelle spørgsmål og sociale og kulturelle spørgsmål ud fra en anden synsvinkel. Målet er at etablere et alternativt mediecenter, der omfatter tv- og radioproduktion, forlagsvirksomhed, filmdistribution og -virksomhed.

4.        EU og ikkekommerciel lokalradio og -tv

Kommunikationspolitik

I hvidbogen om en europæisk kommunikationspolitik henvises der tydeligt til retten til oplysning, ytringsfrihed, inddragelse, mangfoldighed og deltagelse, som bør ligge til grund for EU's politiske beslutningstagning på dette område. Et af de centrale principper i hvidbogen, er, at borgernes interesser varetages direkte gennem en lokal indsats. EU's politiske initiativer og deres virkninger bør drøftes i den lokale sammenhæng, som er borgernes hverdag. Ikkekommerciel lokalradio og -tv kan bidrage til at fremme borgernes deltagelse i den offentlige debat og hjælpe Kommissionen med at skabe forbindelser mellem borgernes interesser og EU's politikker. Kommissionen kan komme i tættere dialog med borgerne ved at samarbejde mere aktivt med ikkekommerciel lokalradio og -tv.

Uddannelse og mediekendskab

Ifølge Kommissionens nye meddelelse om mediekendskab er det også vigtigt, "at borgerne forstår mediernes økonomiske og kulturelle dimension bedre, og at en diskussion tages op om, hvor vigtigt det er for Europas økonomi at have stærke og konkurrencedygtige medier på globalt plan, der kan sikre pluralisme og mangfoldighed". Ikkekommerciel lokalradio og -tv bidrager utvivlsomt til målet om at forbedre borgernes forståelse af medieindustrien, navnlig gennem borgernes direkte engagement i skabelse og distribution af indhold.

Mediepluralisme

Kommissionen påtænker i begyndelsen af 2009 at udgive en meddelelse om mediepluralismens indikatorer som følge af mange EU-institutioners bekymring over, at mediepluralisme og mangfoldighed hæmmes af mediekoncentration. Den forventes at blive ledsaget af en offentlig høring. Under denne høring bør ikkekommerciel lokalradio og -tv betragtes som en alternativ bottom-up-metode til at øge mediepluralismen.

Desuden kan medlemsstaternes mere aktive støtte af ikkekommerciel lokalradio og -tv være en måde at sikre mediepluralisme på.

5.        Sektorens behov

En af de største svagheder ved positionen af ikkekommerciel lokalradio og -tv i Europa er, at de ikke anerkendes juridisk i mange nationale retssystemer. Et af de positive eksempler er Det Forenede Kongerige, hvor ikkekommerciel lokalradio og -tv anerkendes juridisk på lige fod med private og kommercielle medier. Derimod har EU indtil videre ikke henvist til ikkekommerciel lokalradio og -tv som en særskilt medieform, men opererer kun med offentlige og kommercielle udbydere af medietjenester.

Ingen af de relevante retsakter omfatter begrebet ikkekommerciel lokalradio og -tv.

Dette forhold vanskeliggør situationen for ikkekommerciel lokalradio og -tv.

Det er vigtigt for udviklingen af ikkekommerciel lokalradio og -tv, at de har en officielt anerkendt juridisk status. Det giver sektoren mulighed for at styrke sin profil blandt de politiske beslutningstagere og samarbejde med annoncører og finansieringsorganer.

På grundlag af de gældende bestemmelser bør medlemsstaterne udnytte muligheden for at definere must carry-forpligtelser i deres nationale lovgivning med henblik på at inddrage ikkekommerciel lokalradio og -tv. Must carry-forpligtelserne skal være rimelige i forhold til klart definerede målsætninger i almenhedens interesse. Disse målsætninger omfatter bl.a. ytringsfrihed, mediepluralisme, kulturel og sproglig mangfoldighed og social integration.

De nationale myndigheder kan bruge kulturel mangfoldighed og mediepluralisme til at vurdere nødvendigheden af, at operatørerne inddrager specifikke transmissionstjenester i deres netværk. I det digitale miljø er det også vigtigt at sikre, at redskaber som elektroniske programoversigter omfatter ikkekommerciel lokalradio og -tv, der er tilgængelige. Derfor bør EU's og medlemsstaternes tilsynsmyndigheder inddrage disse begreber for at begrunde tildeling af frekvenser til ikkekommerciel lokalradio og -tv og deres inddragelse i det digitale miljø, også efter den digitale overgang.

I den forbindelse skal det bemærkes, at omkostningerne ved omstilling fra analog til digital transmission lægger en betydelig byrde på virksomheden for ikkekommerciel lokalradio og -tv.

6.        Finansiering af ikkekommerciel lokalradio og -tv

De økonomiske midler for ikkekommerciel lokalradio og -tv kan variere meget, men er generelt forholdsvis begrænsede. EU-finansiering kan være en vigtig indtægtskilde. Eftersom sektoren er heterogen, og fordelene ved ikkekommerciel lokalradio og -tv er omfattende, kan sektoren benytte sig af forskellige former for EU-finansiering, f.eks. Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond, programmer for livslang læring osv.

Det er dog kun en lille del af sektoren, der har viden og erfaring til at ansøge om og nyde godt af EU-støtte. På den anden side er de finansieringsansvarlige tjenestemænd heller ikke bevidste om det omfattende potentiale for ikkekommerciel lokalradio og -tv.

Der er således plads til yderligere at integrere konceptet for ikkekommerciel lokalradio og -tv i EU-støtteforanstaltninger. Oplysninger om ansøgning om eksisterende EU-midler bør formidles gennem en europæisk internetbaseret kilde henvendt til ikkekommerciel lokalradio og -tv.

7.        Organisering og repræsentation af sektoren på EU-plan

Det, at der ikke findes nogen som helst henvisning til ikkekommerciel lokalradio og -tv i EU-dokumenter, er et klart tegn på, at sektoren ikke har forbindelse med lovgiverne og administrationen på EU-plan.

Den igangværende revision af de europæiske telekommunikationsbestemmelser giver sektoren en mulighed for at udtrykke sin holdning og deltage i debatten, som den bør udnytte. Det samme gælder den planlagte offentlige høring om indikatorer for mediepluralisme. Ikke-kommerciel lokalradios og -tv's positive bidrag til gennemførelsen af EU's mål er et godt argument for, at Kommissionen overvejer at støtte sektorens deltagelse i drøftelser på europæisk plan.


RESULTAT AF DEN ENDELIGE AFSTEMNING I UDVALGET

Dato for vedtagelse

2.6.2008

 

 

 

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

20

1

0

Til stede ved den endelige afstemning – medlemmer

Katerina Batzeli, Ivo Belet, Věra Flasarová, Milan Gaľa, Claire Gibault, Lissy Gröner, Luis Herrero-Tejedor, Ruth Hieronymi, Mikel Irujo Amezaga, Manolis Mavrommatis, Ljudmila Novak, Doris Pack, Christa Prets, Karin Resetarits, Pál Schmitt, Helga Trüpel, Thomas Wise

Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere

Victor Boştinaru, Gyula Hegyi, Elisabeth Morin, Ewa Tomaszewska

Juridisk meddelelse - Databeskyttelsespolitik