BETÆNKNING om Kommissionens udvidelsesstrategidokument 2007
26.6.2008 - (2007/2271(INI))
Udenrigsudvalget
Ordfører: Elmar Brok
FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING
om Kommissionens udvidelsesstrategidokument 2007
Europa-Parlamentet,
− der henviser til Kommissionens meddelelse om udvidelsesstrategien og de vigtigste udfordringer 2007-2008 (KOM(2007)0663),
− der henviser til sine beslutninger af 16. marts 2006 om Kommissionens udvidelsesstrategidokument 2005[1] og af 13. december 2006 om Kommissionens meddelelse om udvidelsesstrategien og de vigtigste udfordringer 2006-2007[2],
− der henviser til sine tidligere beslutninger om landene på Vestbalkan, Tyrkiet og de europæiske partnere i den europæiske naboskabspolitik,
− der henviser til forretningsordenens artikel 45,
− der henviser til betænkning fra Udenrigsudvalget og udtalelse fra Kultur- og Uddannelsesudvalget (A6‑0266/2008),
A. der henviser til, at EU's udvidelsesstrategi har en både ekstern og intern dimension,
B. der henviser til, at denne strategis eksterne dimension omfatter fremme af reformer i overensstemmelse med europæiske standarder, samt af demokrati, respekt for menneskerettighederne, fred, stabilitet og velstand,
C. der henviser til, at udvidelsesstrategiens interne dimension direkte indvirker på EU's evne til at forfølge sine politikmål og skabe en stadig snævrere Union som nedfældet i traktaterne,
D. der henviser til, at en politisk integreret Europæisk Union, der er i stand til at udvikle ambitiøse politikker på områderne solidaritet og stabilitet er en nødvendighed,
E. der henviser til, at enhver europæisk stat i henhold til Romtraktaten kan ansøge om at blive medlem af Fællesskabet,
F. der henviser til, at tidligere udvidelser uden tvivl har været en succes både for Den Europæiske Union og for de tiltrædende medlemsstater, at de har bidraget til stabilitet, udvikling og fremgang i Europa som helhed, og at det derfor er vigtigt at skabe de rette betingelser for at sikre, at fremtidige udvidelser også bliver vellykkede,
G. der henviser til, at stabiliserings- og associeringsaftaler spiller en vigtig og succesfuld rolle for forbindelserne mellem Den Europæiske Union og landene på det vestlige Balkan med henblik på disse landes europæiske integration og fremmer det regionale samarbejde,
H. der henviser til, at Det Europæiske Råd på sine møder i henholdsvis Thessaloniki i 2003 og i Bruxelles i 2006 bekræftede, at EU agtede at opfylde sine forpligtelser over for landene i det sydøstlige Europa og det vestlige Balkan,
I. der i den forbindelse henviser til, at den fornyede enighed, Det Europæiske Råd nåede frem til i december 2006, er baseret på principper om konsolidering af forpligtelser, overholdelse af strenge og fair betingelser og bedre kommunikation med borgerne,
J. der henviser til, at udvidelsesstrategien er langt mere end en forhandlingsmetodologi, der – som den gør – afspejler den faste overbevisning, at Den Europæiske Union bør forblive et fællesskab med fælles værdier, og er uløseligt forbundet med debatten om Unionens mål og effektivitet, dens fremtid og dens rolle i nabolandene og på verdensplan,
K. der henviser til, at den metodologi og de kriterier for tiltrædelsesforhandlinger, som Kommissionen skitserer i sin meddelelse, fortjener fuld støtte og bør følges nøje, og til, at politiske hensyn ikke må føre til, at streng overholdelse af disse kriterier tilsidesættes,
L. der henviser til, at EU's udvidelsesstrategi bør indgå i en bred række af politikinstrumenter, der tager sigte på at konsolidere demokratiet og skabe stabilitet og social udvikling i nabolandene samt styrke EU's rolle på verdensplan,
M. der henviser til, at disse politikker bør omfatte de mange forskellige forhold, der gør sig gældende i nabolandene, især de lande, som har kandidatstatus, og med hvilke der er indledt forhandlinger, de lande, som har kandidatstatus, men med hvilke der endnu ikke er indledt forhandlinger, de lande, der har udsigt til medlemskab, de lande, der har som mål at blive integreret i EU, og endelig de lande, som blot ønsker nære naboskabsforbindelser med EU,
N. der henviser til, at disse politikker bør være indbyrdes uafhængige, uden at de dog må forhindre et givent land i at avancere fra én form for kontraktligt forhold til EU til en anden, hvis de nødvendige interne og eksterne betingelser i det pågældende land er opfyldt,
O. der henviser til, at de østlige partnere i den europæiske naboskabspolitik klart kan identificeres som europæiske lande, og at nogle af disse har givet udtryk for, at deres mål har europæisk perspektiv,
P. der henviser til, at lande med udsigt til medlemskab som anført i ovennævnte beslutning af 13. december 2006 bør drage fordel af en tæt bi- eller multilateral forbindelse med EU, som er afpasset efter deres særlige behov og interesser, og som henviser til, at denne valgmulighed, der indebærer et bredt spektrum af operationelle muligheder, vil sikre partnerlande stabile, langsigtede perspektiver for etablering af institutionaliserede forbindelser med EU og skabe det nødvendige incitament for fremme af stabilitet, fred, respekt for menneskerettighederne og demokratiske og økonomiske reformer i de berørte lande,
Q. der henviser til, at det i henhold til samme beslutning vil være op til alle de lande, der har udsigt til medlemskab, at afgøre, om de ønsker at drage fordel af lignende multilaterale ordninger som et foreløbigt skridt i retning af tiltrædelse,
R. der henviser til, at der ligeledes må gøres effektivt rede for EU's udvidelsesstrategi, ligesom den må videreformidles til EU's nuværende samt til alle kommende borgere for at sikre, at de har fuldt kendskab hertil, og for således at skabe øget opbakning i offentligheden til EU's forpligtelser over for nabolandene og dermed også cementere EU's troværdighed og solidaritet som partner ved at forsøge at komme med svar på legitime betænkeligheder,
1. er enig med Kommissionen i, at tidligere udvidelser generelt har været en succes og til gavn for såvel de gamle som de nye medlemsstater, idet de har fremmet økonomisk vækst og sociale fremskridt og skabt fred, stabilitet, frihed og velstand i EU; mener, at EU kan lære af de tidligere udvidelser, og at yderligere forbedringer af udvidelsesprocessens kvalitet skal bygge på hidtil indhøstede positive erfaringer;
2. bekræfter sin bindende forpligtelse over for alle kandidatlande og de lande, som klart og utvetydig har fået stillet medlemskab i udsigt, baseret på den betingelse at fuld og stringent opfyldelse af alle Københavnskriterierne er et ufravigeligt krav, og understreger, at Unionen bør gøre en indsats for at styrke integrationskapaciteten, og at der i fuldt omfang bør tages hensyn til denne kapacitet;
3. minder i denne forbindelse om, at det også er en uomgængelig betingelse, at landende i det tidligere Jugoslavien samarbejder fuldt ud med Den Internationale Krigsforbryderdomstol vedrørende det tidligere Jugoslavien;
4. er af den opfattelse, at EU's udvidelsesstrategi bør opfylde kravene i EU-traktaten og afspejle de forpligtelser, EU allerede har indgået, og skabe en vis balance mellem Unionens geostrategiske interesser, konsekvenserne af den politiske udvikling uden for EU's grænser samt Unionens integrationskapacitet, herunder dens evne til at tage kommende interne og eksterne udfordringer op og gennemføre dens politiske integrationsprojekt;
5. minder i denne forbindelse om behovet for at gennemføre de nødvendige interne reformer med henblik på blandt andet at øge effektiviteten, den sociale samhørighed og styrke den demokratiske kontrol;
6. påpeger, at integrationskapaciteten er forbundet med EU's evne på et givent tidspunkt til at træffe afgørelse om og dermed realisere sine politiske mål, især med hensyn til at fremme økonomiske og sociale fremskridt og et højt beskæftigelsesniveau i medlemsstaterne, at bekræfte sin identitet og evne til at gøre sig gældende på den internationale scene, at fremme såvel medlemsstaternes som de europæiske borgeres rettigheder og interesser, at udvikle et område med frihed, sikkerhed og retfærdighed, at sikre fuld respekt for og videreudvikling af gældende fællesskabsret og at værne om de grundlæggende rettigheder og frihedsrettigheder som nedfældet i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder;
7. mener, at begrebet integrationskapacitet som led i en EU-udvidelse omfatter følgende fire faktorer:
(i) tiltrædelseslande bør bidrage til og ikke svække EU's evne til at bevare fremdriften hen imod opfyldelse af de politiske mål
(ii) EU's institutionelle ramme bør kunne tilvejebringe en effektiv og produktiv ledelse
(iii) EU's finansielle ressourcer bør være tilstrækkelige til at tage udfordringerne op på området social og økonomisk samhørighed
(iv) der bør fastlægges en omfattende kommunikationsstrategi med sigte på at informere offentligheden om følgerne af udvidelser;
8. understreger, at Københavnskriterierne skal respekteres fuldt ud og ligeledes overholdes af medlemsstaterne for dermed at gøre udvidelsesstrategien mere troværdig og effektiv og for at undgå, at der kræves højere standarder af ansøgerlande end dem, der anvendes i visse dele af EU;
9. henviser endvidere til, at hver enkelt nye medlemsstats økonomiske struktur og interesser kan få indflydelse på, hvilken retning EU's politikker og budget følger, og at de påkrævede politiske tilpasninger vil kunne influere på selve Unionens karakter; minder om, at et sammenhængende fællesskab af nationer og borgere skal baseres på konsekvente politikker og fælles interesser;
10. mener, at der skal tages behørigt hensyn til de budgetmæssige og bredere økonomiske og sociale følger af eventuelle yderligere udvidelser ved midtvejsrevisionen af den flerårige finansielle ramme 2007-2013 og udarbejdelsen af efterfølgende finansielle rammer;
11. er ligeledes af den opfattelse, at alle tiltrædende medlemsstater må prøve at løse de vigtigste interne problemer, især spørgsmål vedrørende territoriale og forfatningsmæssige forhold, inden de kan tiltræde Unionen; mener, at EU før og under forhandlingerne med et tiltrædende land bør hjælpe landet med at løse disse problemer;
12. går ind for, at der lægges vægt på konsolidering, konditionalitet og kommunikation som retningsgivende principper for EU's udvidelsesstrategi;
13. mener, at enhver udvidelse skal følges op af en passende konsolidering og politisk koncentration og af en seriøs revurdering af Unionens politikker og midler med henblik på at opfylde de europæiske borgeres forventninger og sikre Unionens levedygtighed som politisk projekt;
14. mener derfor, at udvidelser uden tilstrækkelig konsolidering og forberedelse kan svække Unionens interne samhørighed og medføre alvorlige konsekvenser for Unionens handleevne, eftersom det ville svække dens institutioner, gøre medlemsstaterne mere sårbare over for pres udefra og underminere dens troværdighed som global aktør;
15. mener endvidere, at udvidelsesprocessens succes (og dermed EU's politiske integrations succes) kun kan sikres, hvis der er en klar og langvarig offentlig støtte til EU-medlemskab i de enkelte kandidatlande; mener derfor, at yderligere udvidelser bør gå hånd i hånd med en samordnet kommunikationspolitik, som inddrager alle EU-institutionerne og alle medlemsstaternes regeringer samt repræsentanter for civilsamfundet, og at denne kommunikationspolitik bør tage sigte på over for borgerne at redegøre for de politiske, økonomiske, sociale og kulturelle fordele ved udvidelse; minder derfor medlemsstaternes parlamenter og regeringer om, at det er deres ansvar at underrette offentligheden behørigt om tidligere udvidelsers positive resultater, status quo i de aktuelle forhandlinger og spørgsmål i forbindelse med nye medlemsstaters tiltrædelse;
16. mener, at lande, der har udsigt til at blive medlemmer af EU, bør gøre alt for at forklare, inddrage og forberede deres offentlighed på integrationen i EU med inddragelse af civilsamfundet i denne proces lige fra starten;
17. er ligeledes af den opfattelse, at udvidelsesstrategien bør følges op af eksterne kontraktlige rammer af et mere nuanceret tilsnit, og at disse rammer bør struktureres, så de udgør gensidigt gennemtrængelige koncentriske cirkler, hvor lande på stringente, men nøje præciserede interne og eksterne vilkår tilbydes muligheden for at skifte fra én status til en anden, hvis de måtte ønske det, og hvis de opfylder de kriterier, der er relevante for de enkelte specifikke rammer;
18. mener ikke, at deltagelse i den europæiske naboskabspolitik hverken principielt eller reelt træder i stedet for et eventuelt EU-medlemskab eller udgør et stadium, som nødvendigvis fører til medlemskab; mener, at det begrebsmæssige, juridiske og politiske svælg mellem Unionens udvidelsesstrategi og dens naboskabspolitik må elimineres for at opfylde forventningerne hos vore østlige naboer; er af den faste overbevisning, at Kommissionens styrkede naboskabspolitik er utilstrækkelig i så henseende, selv om den absolut må ses som et positivt skridt i den rigtige retning, og at der er behov for en mere substantiel kvalitativ ændring;
19. mener derfor, at Unionen med sigte på disse østlige nabolande, som på baggrund af deres politiske, økonomiske og sociale situation og Unionens nuværende integrationskapacitet på nuværende tidspunkt ikke har fået stillet medlemskab i udsigt, men som samtidig opfylder visse demokratiske og økonomiske kriterier, bør oprette et område baseret på fælles politikker, som især omfatter retsstatsprincipper, demokrati, menneskerettigheder, udenrigs- og sikkerhedspolitisk samarbejde, økonomiske og finansielle spørgsmål, handel, energi, transport, miljøspørgsmål, retlige anliggender, sikkerhed, migration, visumfri bevægelse og uddannelse; er af den opfattelse, at disse fælles politikker bør forfølge det overordnede mål om at støtte de østlige nabolande, således at de gradvis når op på EU's standarder, og for på denne måde at bane vejen for en endnu tættere integration i EU; er også overbevist om, at de fælles politikker bør udformes i fællesskab med de deltagende lande på grundlag af konkrete beslutningsprocedurer samt bør følges op af tilstrækkelig finansiel støtte; er positivt indstillet over for glæder sig over det forslag, som Polen og Sverige fremlagde på møde i Rådet (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) den 26.-27. maj 2008, såfremt dette initiativ gennemføres inden for rammerne af EU;
20. glæder sig over relanceringen inden for EU's rammer af "Barcelonaprocessen: En Union for Middelhavsområdet" og ser den som et positivt skridt i vore forbindelser med vores nabolande mod syd; mener, at denne nye udvikling underbygger argumentet for også at etablere konkrete kontraktlige, multilaterale forbindelser med nabolandene mod øst, som i forhold til de sydlige partnere har klare europæiske ambitioner og perspektiver; minder om, at disse forbindelser som et første skridt bør munde ud i etableringen af et frihandelsområde, som følges op af snævrere forbindelser efter en EØS+-model (et europæisk økonomisk samarbejdsområde plus), en slags europæisk Commonwealth eller specifikke regionale rammer for samarbejde;
21. gentager betydningen af at lægge en mere avanceret og omfattende EU-strategi for Sortehavsregionen, som går videre end det nuværende synergiinitiativ; er af den opfattelse, at udfordringerne vedrørende regionalt samarbejde omkring Sortehavet fortjener et parallelt initiativ om oprettelse af en Sortehavsunion, som bør omfatte EU, Tyrkiet og alle stater langs Sortehavskysten som lige partnere, samtidig med at Ruslands fulde deltagelse tilstræbes; mener, at en sådan multilateral ramme ikke kun ville give de deltagende lande mulighed for at styrke deres forbindelser med EU og drage nytte af samarbejde på tværs af mange forskellige politiske områder, men også ville give Den Europæiske Union mulighed for at spille en mere aktiv rolle i bestræbelserne på at finde fredelige løsninger på regionens konflikter og således bidrage positivt til sikkerhed i området;
22. mener samtidig, at lande, der har anerkendte medlemskabsperspektiver, men stadig har et godt stykke vej igen, inden de opfylder de politiske, økonomiske og sociale betingelser, der er nødvendige for at opnå kandidatstatus, med fordel på frivillig basis kunne deltage i ordninger svarende til ovennævnte bilaterale eller multilaterale ramme; minder om, at et sådant foreløbigt skridt vil lette udnyttelsen af alle de instrumenter, der er tilgængelige for EU med henblik på at hjælpe disse lande hen imod fuldt medlemskab;
23. glæder sig i den forbindelse over Kommissionens meddelelse af 5. marts 2008 om det vestlige Balkan (KOM(2008)0127), hvori der præsenteres en række foranstaltninger med henblik på at yde støtte til landene i denne region i deres bestræbelser på at blive integreret i EU og styrke vore forbindelser med disse lande på områder som f.eks. handel, energi, uddannelse og/eller forskning; glæder sig over undertegnelsen af stabiliserings- og associeringsaftalen med Serbien og Bosnien-Hercegovina vedrørende yderligere skridt hen imod en styrkelse af båndene mellem denne region og EU; anmoder i denne henseende om, at forhandlingerne om en liberalisering af reglerne for udstedelse af visa med landene i det vestlige Balkan fremskyndes med henblik på disse landes deltagelse i fællesskabsprogrammer;
24. henstiller endvidere indtrængende til Kommissionen at forelægge konkrete forslag til en mere mangesidet politik for de eksterne forbindelser med vore nabolande, som følger forslagene i denne beslutning, og at den i betragtning tage sin egen administrative struktur i det mindste etablere et strukturelt bindeled mellem aktiviteterne i henholdsvis Generaldirektoratet for Udvidelse og RELEX-Generaldirektoratet;
25. pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen.
UDTALELSE fra Kultur- og Uddannelsesudvalget (25.1.2008)
til Udenrigsudvalget
om Kommissionens udvidelsesstrategidokument 2007
(2007/2271(INI))
Rådgivende ordfører: Helga Trüpel
FORSLAG
Kultur- og Uddannelsesudvalget opfordrer Udenrigsudvalget, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:
1. understreger vigtigheden af EU's aktive engagement på Vestbalkan; understreger endvidere, at EU's Balkan-politik er afgørende for at hjælpe regionen på vej til fremgang, fred og stabilitet;
2. mener, at livslang læring og personlige kontakter kan være med til at fremme tolerance, gensidig forståelse og forsoning mellem folkene på Vestbalkan, i Tyrkiet og i EU;
3. opfordrer til væsentlige forbedringer af EU's visumpolitik over for landene på Vestbalkan, eftersom regionalt samarbejde og samarbejde med EU kun er muligt med fri bevægelighed for personer, som vil give borgerne på Vestbalkan adgang til at deltage i EU-programmer såsom Ungdom, Erasmus eller Kultur uden skulle gå igennem den langsommelige, risikable og uforholdsmæssigt dyre visumprocedure; foreslår endvidere, at der oprettes et centralt kontaktpunkt, der kan mægle med kort varsel i tilfælde af problemer;
4. understreger, at respekten for kulturel mangfoldighed er et centralt princip i EU, og at mindretal frit bør kunne udøve deres kulturelle rettigheder, f.eks. retten til at lære mindretalssprog og til at bevare deres kulturelle identitet, uden forskelsbehandling;
5. opfordrer EU-kandidatlandene til at ratificere UNESCO's konvention om beskyttelse og fremme af de kulturelle udtryksformers mangfoldighed;
6. understreger, at koordinering af offentlige informations- og kommunikationsstrategier er af stor betydning og derfor udgør selve grundlaget for opnåelse af en større forståelse for og støtte til EU's udvidelse både i medlemsstaterne og i de nye og potentielle kandidatlande, og anbefaler derfor, at alle kandidatlande deltager i gennemførelsen af den foreslåede interinstitutionelle aftale om kommunikationspolitik;
7. anbefaler på det kraftigste, at kandidatlandene inddrages i det europæiske år for interkulturel dialog 2008 med henblik på at skabe tættere forbindelser mellem folkene;
8. fremhæver endnu engang behovet for adgang til uddannelse for alle; er meget bekymret over, at der fortsat er udbredt diskrimination på området, navnlig af romanimindretal i alle kandidatlande og potentielle kandidatlande;
9. opfordrer de relevante myndigheder på Vestbalkan til at nedsætte en fælles kommission efter den fransk-tyske model bestående af historikere og undervisere med henblik på at fremme udarbejdelsen af fælles historiebøger til skolerne og foreslår Kommissionen at stille finansiel støtte til rådighed for et sådant projekt;
10. glæder sig over de fremskridt, der indtil videre er gjort i forhold til en reform af uddannelsessystemerne, og gentager, at disse fortsat er hovedprioriteter; understreger behovet for tilstrækkelige ressourcer til at skabe og gennemføre reformer; tilskynder de nationale ministerier til at koncentrere sig om at udnytte ressourcerne bedre ved at fastholde fokus på kvalitetsforbedringer; glæder sig over de lovgivningsmæssige og strukturelle foranstaltninger, der er truffet med henblik på at opnå en bedre tilpasning til fællesskabsprogrammerne og de normative standarder;
11. tilskynder på det kraftigste fremme af flersprogethed som en vigtig færdighed i sig selv, men også som et middel til at fremme øget deltagelse i EU's udvekslingsprogrammer på uddannelsesområdet såsom programmet for livslang læring og de mobilitetsmuligheder, der er omfattet af Bologna-processen.
RESULTAT AF DEN ENDELIGE AFSTEMNING I UDVALGET
|
Dato for vedtagelse |
22.1.2008 |
||
|
Resultat af den endelige afstemning |
+: –: 0: |
33 0 1 |
|
|
Til stede ved den endelige afstemning – medlemmer |
Ivo Belet, Guy Bono, Nicodim Bulzesc, Marie-Hélène Descamps, Věra Flasarová, Milan Gaľa, Claire Gibault, Vasco Graça Moura, Luis Herrero-Tejedor, Ruth Hieronymi, Mikel Irujo Amezaga, Ramona Nicole Mănescu, Manolis Mavrommatis, Marianne Mikko, Ljudmila Novak, Dumitru Oprea, Doris Pack, Zdzisław Zbigniew Podkański, Mihaela Popa, Christa Prets, Karin Resetarits, Pál Schmitt, Hannu Takkula, Helga Trüpel, Thomas Wise, Tomáš Zatloukal |
||
|
Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere |
Victor Boştinaru, Emine Bozkurt, Ignasi Guardans Cambó, Gyula Hegyi, Viktória Mohácsi, Ewa Tomaszewska, Jaroslav Zvěřina |
||
|
Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere, jf. artikel 178, stk. 2
|
Donata Gottardi |
||
RESULTAT AF DEN ENDELIGE AFSTEMNING I UDVALGET
|
Dato for vedtagelse |
24.6.2008 |
|
|
|
||
|
Resultat af den endelige afstemning |
+: –: 0: |
55 1 9 |
||||
|
Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer |
Roberta Alma Anastase, Sir Robert Atkins, Christopher Beazley, Bastiaan Belder, André Brie, Elmar Brok, Colm Burke, Philip Claeys, Giorgos Dimitrakopoulos, Michael Gahler, Georgios Georgiou, Ana Maria Gomes, Alfred Gomolka, Klaus Hänsch, Jana Hybášková, Anna Ibrisagic, Ioannis Kasoulides, Metin Kazak, Maria Eleni Koppa, Helmut Kuhne, Vytautas Landsbergis, Johannes Lebech, Francisco José Millán Mon, Pasqualina Napoletano, Annemie Neyts-Uyttebroeck, Raimon Obiols i Germà, Justas Vincas Paleckis, Ioan Mircea Paşcu, Tobias Pflüger, João de Deus Pinheiro, Samuli Pohjamo, Michel Rocard, Libor Rouček, Christian Rovsing, José Ignacio Salafranca Sánchez-Neyra, Jacek Saryusz-Wolski, György Schöpflin, Marek Siwiec, Hannes Swoboda, István Szent-Iványi, Charles Tannock, Geoffrey Van Orden, Ari Vatanen, Jan Marinus Wiersma, Luis Yañez-Barnuevo García, Zbigniew Zaleski, Josef Zieleniec |
|||||
|
Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere |
Laima Liucija Andrikienė, Cristian Silviu Buşoi, Giulietto Chiesa, Andrew Duff, Árpád Duka-Zólyomi, James Elles, Carlo Fatuzzo, Gisela Kallenbach, Tunne Kelam, Evgeni Kirilov, Jaromír Kohlíček, Graf Alexander Lambsdorff, Nickolay Mladenov, Rihards Pīks, Aloyzas Sakalas, Antolín Sánchez Presedo, Inger Segelström |
|||||
|
Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere, jf. art. 178, stk. 2 |
Lambert van Nistelrooij |
|||||