BETÆNKNING om stabilisering af Afghanistan: udfordringer for EU og det internationale samfund
26.6.2008 - (2007/2208 (INI))
Udenrigsudvalget
Ordfører: André Brie
Rådgivende ordfører (*): Jürgen Schröder, Udviklingsudvalget
(*) Procedure med associerede udvalg - forretningsordenens artikel 47".
FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING
om stabilisering af Afghanistan: udfordringer for EU og det internationale samfund
(2007/2208 (INI))
Europa-Parlamentet,
− der henviser til sine mange tidligere beslutninger om Afghanistan og senest sin beslutning af 18. januar 2006[1],
− der henviser til aftalen "Afghanistan Compact", som blev vedtaget på London-konferencen den 1. februar 2006, og til den afghanske regerings og det internationale samfunds anerkendelse af, at der er behov for et stærkt politisk, sikkerhedsmæssigt og økonomisk engagement for at nå målene inden for de fastlagte frister, og at en vellykket gennemførelse af "Compact" afhænger af en effektiv koordinations- og overvågningsmekanisme,
− der henviser til erklæringen fra statscheferne for de lande, der bidrager til den international sikkerhedsstyrke (ISAF) i Afghanistan, offentliggjort ved NATO-topmødet i Bukarest den 3. april 2008,
− der henviser til FN's Generalsekretærs rapport af 21. september 2007 om situationen i Afghanistan og dens betydning for den internationale fred og sikkerhed,
− der henviser til den afghanske regerings nationale narkotikabekæmpelsesstrategi, der blev iværksat på Londonkonferencen i januar 2006,
− der henviser til Europa-Parlamentets henstilling til Rådet af 25. oktober 2007 om produktion af opium til medicinske formål i Afghanistan[2],
− der henviser til de relevante rådskonklusioner, navnlig dets konklusioner af 10. marts 2008, 29. april 2008 og 26.-27. maj 2008,
− der henviser til Rådets fælles aktion 2007/369/FUSP af 30. maj 2007 om oprettelse af Den Europæiske Unions politimission i Afghanistan (EUPOL AFGHANISTAN)[3] og Rådets fælles aktion 2007/733/FUSP af 13. november 2007 om ændring af fælles aktion 2007/369/FUSP[4],
− der henviser til vedtagelsen af Den Europæiske Unions budget for 2008,
− der henviser til Kommissionens nationale vejledende program, der øremærker 610 mio. EUR til Den Islamiske Republik Afghanistan i regnskabsårene 2007-2010,
− der henviser til besøg af en delegation fra det afghanske parlament ("Wolesi Jirga") i Europa-Parlamentet den 26.-30. november 2007,
− der henviser til forretningsordenens artikel 45,
− der henviser til betænkning fra Udenrigsudvalget og udtalelse fra Udviklingsudvalget (A6‑0269/2007),
A. der henviser til, at Afghanistan befinder sig ved en skillevej, hvilket ses af det voksende antal terrorhandlinger og den stigende voldelige opstand, en alvorligt forværret sikkerhedssituation og den øgede opiumsproduktion; der henviser til, at levevilkårene for ganske mange grupper i den afghanske befolkning trods det internationale samfunds indsats og den delvist succesfulde civile genopbygning er ikke blevet forbedret; der henviser til, at den aktuelle trussel, som Afghanistan står over for, kræver en indsats på kort sigt, men at langsigtede løsninger kun vil kunne skabes via omfattende forbedringer i forvaltningen og gennem opbygningen af en stærkere stat,
B. der henviser til, at præsident Hamid Karzais regering kontrollerer en tredjedel af Afghanistan, hvilket repræsenterer et område, der er tre gange større end det territorium, der kontrolleres af Taliban,
C. der henviser til, at USA - med støtte fra Det Forenede Kongerige - indledte "Operation Enduring Freedom" den 7. oktober 2001; der henviser til, at fire andre EU-medlemsstater - Tjekkiet, Frankrig, Polen og Rumænien - er blandt de koalitionsstyrker, der deltager i operationen; der henviser til, at alle EU-medlemsstater, med undtagelse af Cypern og Malta, bidrager med tropper til den NATO-ledede ISAF-mission, der består af mere end 21.500 soldater; der henviser til, at de første provinsgenopbygningshold (PRT) påbegyndte arbejdet i slutningen af 2001, og at der i øjeblikket er ca. 25 PRT i hele landet,
D. der henviser til, at Talibans militære aktiviteter ikke udgør en direkte trussel mod Afghanistans suverænitet, og at deres primære mål er at skabe uenighed blandt NATO's allierede og give indtryk af, at det er umuligt at skabe fred i regionen, med det resultat, at udsendelsen af nye NATO-styrker til Afghanistan er blevet indstillet,
E. der henviser til, at der er et betydeligt misforhold mellem det beløb, som det internationale samfund bruger på militære operationer på den ene side og på civil genopbygning og humanitær bistand på den anden;
F. der henviser til, at mere end halvdelen af indbyggerne i Afghanistan lever under fattigdomsgrænsen, og at landets økonomi er en af de svageste i verden med en arbejdsløshed på op mod 40 %,
G. der henviser til, at Afghanistans sundhedssektor er begyndt at skabe de første lovende resultater, bl.a. et fald på 24 % i spædbarnsdødeligheden siden Talibans fald, et højere antal babyer, der overlever deres første leveår, og en højere procentdel af afghanere, der har direkte adgang til primær sundhedspleje,
H. der henviser til, at Afghanistans uddannelsessystem viser de første tegn på positiv udvikling, bl.a. et øget antal børn, navnlig piger, studerende og lærere, der er vendt tilbage til skolerne, den løbende sanering af grundskolerne og uddannelse af lærere,
I. der henviser til, at der ikke findes nogen officielle civile dødstal i Afghanistan, men at FN's generalsekretærs årlige rapport fra 2008 om situationen i Afghanistan påpeger, at "mængden af oprørs- og terroraktiviteter steg skarpt i 2007 i forhold til det foregående år, at der i gennemsnit blev registreret 566 episoder om måneden i 2007 sammenlignet med 425 om måneden det foregående år, og at over 1.500 var civile af de mere end 8.000 konfliktrelaterede dødsfald i 2007, hvilket er det højeste antal omkomne siden Talibans fald i 2001,
J. der henviser til, at den nye afghanske forfatning ikke garanterer fuld religionsfrihed, eftersom det fortsat er strafbart at forlade islam,
K. der henviser til, at det fælles koordinations- og kontroludvalg for Afghanistan på sit møde den 5. og 6. februar 2008 i Tokyo påbegyndte forberedelserne til en international konference, der skal gøre status over fremskridtene i gennemførelsen af den plan, der blev vedtaget på Londonkonferencen i 2006 (Afghanistan Compact),
L. der henviser til, at den hurtige vurderingsundersøgelse om opium i Afghanistan fra vinteren 2008 (udarbejdet af FN's Kontor for Bekæmpelse af Narkotika og Kriminalitet) bekræfter tendenserne fra 2007-undersøgelsen, ifølge hvilken antallet af opiumfri provinser mod nord og i centrum måske nok stiger, men at dyrkningen mod syd og vest sandsynligvis vil vokse; der henviser til, at 2007-rapporten på den ene side gentager misforståelsen om, at provinser med lidt eller ingen opiumsdyrkning er "opiumfri", men på den anden side understreger forbindelsen mellem usikkerhed og narkotikaproduktion; der henviser til, at en narkotikabekæmpende politiks primære værktøjer er sideløbende fjernelse af afgrøder, forbud (som er langt mere komplekst end at anholde smuglere) og udvikling (alternative indkomstgrundlag),
1. er af den holdning, at Afghanistan som følge af landets historie i de seneste 30 år, der har været præget af den sovjetiske besættelse, kampe mellem de forskellige mujahedinske grupper og undertrykkelse under Talibanstyret, nu har igangsat en vigtig og kompliceret genopbygning af samfundet, og at landet bør styrke sine institutioner og i højere grad opfylde borgernes mest grundlæggende behov til f.eks. uddannelse, bolig, sundhed, ernæring og offentlig sikkerhed; glæder sig over den indsats og de fremskridt, det afghanske folk og Afghanistans institutioner har gjort siden 2002 i forhold til at få indført retsstatsprincipper og demokrati og i forsøget på at opnå stabilitet;
2. er overbevist om, at landet er blevet et testtilfælde for den internationale udviklingsbistand og bi- og multilateralt samarbejde; understreger behovet for, at det internationale samfund fortsat samarbejder med den afghanske regering og den afghanske befolkning for at vise, at det er i stand til at standse den onde cirkel med vold og fattigdom og for at stille landet varig fred og sikkerhed i udsigt; opfordrer Rådet og Kommissionen til at fremlægge et initiativ til et internationalt råd bestående af de største bidragsydere og FN-organisationer, eventuelt ledet af FN's bistandsmission i Afghanistan og baseret på konceptet for FN's Fredsopbygningskommission, med henblik på at harmonisere de forskellige genopbygningsbestræbelser i Afghanistan;
3. henleder opmærksomheden på de varige konsekvenser af de krige, der har fundet sted i landet, de millioner af ofre, de handicappede, flygtningene og de fordrevne samt de betydelige omkostninger som følge af ødelæggelsen af næsten hele hovedinfrastrukturen;
4. glæder sig over den indsats og de fremskridt, det afghanske folk og Afghanistans institutioner har gjort siden 2002 i forhold til at få indført retsstatsprincipper og demokrati og i forsøget på at opnå stabilitet; anser disse resultater for at være ekstremt vigtige, hvad angår de strukturproblemer i form af manglende lovlydighed og respekt for menneskelig værdighed, der karakteriserede Afghanistan under Sovjetregimet og Taliban;
5. mener navnlig, at de høje stemmeprocenter ved landets forskellige valg vidner om Afghanistans kvinders og mænds ønske om at være med til at etablere et land baseret på principperne for aktivt deltagelsesdemokrati, understreger, at disse valg har udgjort et eksempel i den regionale sammenhæng og for udviklingslande, der oplever alvorlige væbnede konflikter;
6. understreger behovet for, at Afghanistans institutioner fortsætter med at bekæmpe alle former for korruption, og at der bliver iværksat effektive politikker til forbedring af befolkningens sociale forhold;
7. bemærker, at EU i Afghanistan primært er kendt som en humanitær organisation, men mener, at der også er behov for, at EU ses som havende en større politisk indflydelse, og opfordrer derfor Kommissionen til at foreslå strategier, hvormed EU under hensyntagen til det afghanske folks naturlige suverænitet kunne styrke sin synlighed, når det styrker det civile, politiske og bureaukratiske system, indtil regeringsinfrastrukturen når en periode med større stabilitet og permanens;
8. understreger behovet for, at det internationale samfund koordinerer sin indsats bedre for at kunne yde effektiv og bæredygtig hjælp til civile; opfordrer derfor også til et balanceret budget, der tildeler tilstrækkelige midler til civil genopbygning og humanitær hjælp, eftersom opnåelsen af sikkerhed og respekt for retsstatsprincipperne er af afgørende betydning;
9. understreger, at der kræves en væsentlig styrkelse af politisk vilje og engagement, som desuden skal følges op af ikke kun en vilje til at udsende yderligere kampstyrker til de vanskeligste områder uden restriktioner i form af nationale forbehold, men også af en presserende og styrket indsats, hvad angår civil genopbygning, for at konsolidere fremskridt og genskabe den afghanske befolknings tillid på et langsigtet og bæredygtigt grundlag; mener navnlig, at "Operation Enduring Freedom" kan virke mod hensigten, hvis det militære pres på oprørerne ikke modsvares af en styrket politisk proces, hvorved de afghanske myndigheder rækker hånden frem til alle dele af befolkningen, der anerkender forfatningen og nedlægger våbnene; bemærker i denne forbindelse desuden, at det humanitære samfund – FN og ngo'er – er nødt til at styrke koordineringen, undgå ad hoc-initiativer og udarbejde beredskabsplaner og nødplanlægning;
10. understreger, at EU bør benytte sig af den erfaring og ekspertise, der findes hos EU's missioner og hos de medlemsstater, der allerede har en militær eller civil tilstedeværelse på afghansk territorium i forbindelse med stabiliseringen og genopbygningen af Afghanistan;
11. støtter NATO-styrkernes indsats for at forbedre sikkerheden i landet og tage hånd om lokal og international terrorisme og mener, at disse styrkers tilstedeværelse er afgørende for at sikre landets fremtid;
12. opfordrer indtrængende EU og dets medlemsstater til at støtte indsatsen mod terrorisme, religiøs ekstremisme, etnisk ekstremisme, etnisk separatisme og alle handlinger, der sigter mod at undergrave Afghanistans territoriale integritet, enhed som stat og nationale suverænitet;
13. henleder opmærksomheden på den tanke, at EU og dets medlemsstater bør støtte Afghanistan i etableringen af en stat med stærkere demokratiske institutioner, der er i stand til at sikre den nationale suverænitet, enheden som stat, den territoriale integritet, en bæredygtig økonomisk udvikling og det afghanske folks velstand, og respektere de historiske, religiøse, åndelige og kulturelle traditioner hos alle etniske og religiøse samfund, der befinder sig på afghansk territorium;
14. bemærker, at behovet for sanering er vigtigt i hele Afghanistan, men at fordeling af nødhjælp og sikkerhed giver særligt store problemer i det pashtundominerede område, og opfordrer derfor til, at genopbygningsaktiviteterne i det sydlige Afghanistan fremskyndes;
15. henleder opmærksomheden på, at EU bør hjælpe europæiske investorer og tilskynde dem til at involvere sig i genopbygningen af Afghanistan, være på stedet og etablere virksomheder i landet;
16. påpeger, at de største problemer, som landet står over for, er genoprettelsen af sikkerheden og etableringen af en funktionsdygtig stat; bemærker, at Afghanistans sikkerhedsproblemer er mere komplekse end blot en krig mod terror og derfor kræver mere end en militær løsning; påpeger, at sikkerheden er en forudsætning for retsstaten, som til gengæld skaber gunstige betingelser for menneskelig udvikling, og at styrkelsen af retsstaten er et nødvendigt middel til at sætte borgerne i stand til at træffe økonomiske og sociale beslutninger, der vil gøre det muligt for dem at leve et meningsfyldt og sundt liv, når det suppleres af tiltag til at genskabe en funktionsdygtig stat for at beskytte retsstatsprincipperne, sikre adgang til offentlige basistjenesteydelser og sikre lige muligheder for folket;
17. glæder sig over forpligtelsen i "Afghanistan Compact" til at arbejde hen imod et stabilt og velstående Afghanistan med god regeringsførelse og menneskerettighedsbeskyttelse for alle i henhold til retsstatens principper; mener, at "Compact" i mangel af klare prioriteter burde have fastlagt retningslinjer for, hvordan disse ambitiøse mål nås, og understreger derfor nødvendigheden af, at donorer sikrer, at deres programmer er i tråd med disse prioriteter, og at de tildelte ressourcer er passende og udbetales på effektiv vis;
18. understreger det presserende behov for at udvikle en afbalanceret og bæredygtig tilgang til reformen af sikkerhedssektoren, i forbindelse med hvilken der oprettes en professionel national hær og politistyrke; understreger, at Afghanistans retssystem har alvorligt brug for investeringer, og at der er presserende behov for at fokusere på at udvide dets kapacitet og dygtighed;
19. henleder opmærksomheden på, at det generelle resultat af de seneste fem års indsats for at gennemføre en politireform, trods opnåelsen af nogle resultater til dato, har været skuffende, hvilket afspejler de alvorlige vanskeligheder, det internationale samfund står over for på stedet i forhold til opbygning af institutioner; tilskynder det internationale samfund generelt og navnlig EU's politimission til at fortsætte deres indsats for at udvikle Afghanistans egen politistyrke, som er karakteriseret ved respekt for menneskerettigheder og retsstatsprincipperne;
20. henleder opmærksomheden på, at EUPOL-mandatet indeholder bestemmelser om opgaver, der skal støtte forbindelserne mellem politiet og retsstaten i almindelighed, og opfordrer derfor Rådet og Kommissionen til fortsat nøje at koordinere deres respektive aktiviteter for at sikre, at EU's politikker gøres mere sammenhængende og effektive; mener, at det er lige så vigtigt, at EU kraftigt øger de ressourcer, der er afsat til EUPOL, både hvad angår personale og finansiering; fremhæver, at det er uomgængelig nødvendigt at gennemføre en omfattende reform af indenrigsministeriet, hvilket først og fremmest er en politisk opgave og i mindre omfang et teknisk problem, eftersom indsatsen for at gennemføre en politireform i modsat fald vil slå fejl, og lægger derfor stor vægt på et af EUPOL's andre formål, nemlig overvågning, vejledning, rådgivning og uddannelse inden for det afghanske indenrigsministerium og på regionalt plan og på provinsplan; udtrykker sin støtte til det program med et budget på 2,5 mio. euro under stabilitetsinstrumentet, der vedrører tiltag til at reformere udnævnelsen af dommere og anklagere, og forventer, at denne pilotordning vil tjene til udvikling af et omfattende langsigtet reformprogram for retsvæsnet i 2009;
21. henleder opmærksomheden på, at EUPOL-missionen endnu ikke er på fuld styrke mere end ti måneder efter, den blev iværksat den 15. juni 2007, og bemærker, at den, selv når den er fuldt ud operationel, kun vil bestå af 195 ansatte, der fører tilsyn med beslutninger på højt plan i Kabul og provinscentrene; bemærker den afghanske udenrigsministers udtalelse for nylig om, at landet har akut behov for 700 ekstra undervisere, og mener, at denne mangel har bidraget til en situation, hvor dødeligheden er betydelig højere for politiet end for hæren; påpeger, at den tyske regering har tilbudt at forhøje sit eget bidrag fra 60 til 120 undervisere, hvis tilsvarende tilsagn gives af andre EU-lande; opfordrer til større samordning mellem EU og USA, hvad angår uddannelsen af det afghanske civile politi;
22. opfordrer Rådet og Kommissionen til i forbindelse med programmet for bistand til Afghanistan at forpligte sig til at reformere retssystemet med henblik på at gøre det afghanske retsvæsen professionelt gennem dets vigtigste institutioner, med fokus på højesteretten, den offentlige anklager og justitsministeriet, med henblik på at sikre tiltalte personers rettigheder, yde nødvendig retshjælp til sårbare grupper og garantere retten til et forsvar; opfordrer til, at overholdelse af FN's resolution om et moratorium for dødsstraf prioriteres højt i den europæiske indsats for at reformere det afghanske retssystem;
23. mener, at provinsgenopbygningsholdene bør koncentrere sig om specifikke mål med tilknytning til sikkerhed, uddannelse og samarbejde med det afghanske politi og militær og bidrage til, at centralforvaltningen når ud i de usikre områder; understreger behovet for at omdefinere provinsgenopbygningsholdenes (PRT) rolle, navnlig hvad angår samordningen og udvekslingen af bedste praksis mellem dem; mener, at der, til trods for at sikkerhed og udvikling er indbyrdes afhængige, er en klar afgrænsning mellem militære og humanitære foranstaltninger, og at denne afgrænsning bør bevares; mener derfor, at erhvervsfolk, der beskæftiger sig med sikkerhed og udvikling, bør yde størst mulige indsats og udnytte al deres professionelle ekspertise; mener, at antallet af afghanere, der arbejder inden for PRT, bør forhøjes, og at det lokale ejerskab bør styrkes så vidt muligt;
24. støtter på det kraftigste den opfattelse, at der er et presserende behov for at udvikle og styrke det spirende civilsamfund i Afghanistan, og at det kræver en masse tid og kræfter, hvis der gradvist skal udvikles en generel bevidsthed om betydningen af menneskerettigheder, demokrati og grundlæggende friheder, navnlig ligestilling mellem mænd og kvinder, uddannelse og beskyttelse af minoriteter; understreger, at et stærkt civilsamfund kun kan udvikle sig i et politisk miljø karakteriseret ved stabile og effektive institutioner og velorganiserede politiske partier; mener, at de internationale bidragsydere med henblik på at standse den voldskultur, der er fremherskende i det afghanske samfund bør yde finansiel og teknisk støtte til lokale projekter, der sigter mod at opnå forsoning; mener, at EU bør spille en stadig større rolle i støtten til det afghanske civilsamfund; understreger behovet for at Afghanistans parlament og civilsamfund deltager fuldt ud i planlægningen af EU's udviklingssamarbejde og især i udformningen af landstrategidokumenter (CSP) og årlige handlingsplaner;
25. mener, at styrkelsen af det afghanske civilsamfund kun vil lykkes, hvis alle etniske og religiøse grupper er repræsenteret og bliver hørt, hvilket også omfatter samarbejde med traditionelle stammeledere (hvilket allerede praktiseres med de såkaldte "stammeforbindelsesofficerer");
26. fremhæver, at mediefrihed er afgørende for etableringen af et demokratisk samfund; er meget bekymret over det stigende antal angreb på journalister og opfordrer de afghanske myndigheder til at efterforske disse overtrædelser grundigt; glæder sig over de uafhængige mediers arbejde i Afghanistan, hvilket har genetableret en kerne af informationspluralisme i landet efter årtier uden noget som helst udtryk for frihed; anser pressefrihed og ytringsfrihed som afgørende forudsætninger for landets sociale udvikling og for relationer mellem Afghanistan og EU; udtrykker sin bekymring for præsident Karzais afvisning af at underskrive det nye massemedieudkast den 15. december 2007 efter dets godkendelse i begge parlamentets kamre; opfordrer præsidenten til at redegøre for status for udkastet til en medielov og erindrer om regeringens løfte i "Afghanistan Compact" om at udvikle uafhængige og pluralistiske medier; udtrykker sin bekymring over udviklingen for ytringsfriheden, der bringes i fare ved domfældelse af bloggere og uafhængige journalister, og opfordrer den afghanske regering til at påtage sig at garantere reel ytringsfrihed for alle sine borgere, startende med beskyttelse af internetfrihed;
27. understreger, at en fremsynet massemedielov er af stor betydning for udviklingen af et mere rummeligt, tolerant og demokratisk samfund, der respekterer landets religiøse og kulturelle værdier uden at bruge den nationale sikkerhed eller religion og kultur som undskyldning for at begrænse mediernes aktiviteter og uafhængighed;
28. udtrykker sin bekymring over medlem af Wolesi Jirga Malalai Joyas fysiske integritet og opfordrer de afghanske myndigheder til at garantere hendes sikkerhed; anmoder de afghanske myndigheder om at løslade Latif Pedram, der grundlagde Afghanistans Nationale Kongresparti, fra hans husarrest, frifinde ham og garantere hans sikkerhed;
29. gentager sin anmodning til de afghanske myndigheder om at indføre et moratorium for dødsstraf; udtrykker sin største bekymring for Pervez Kambash og andre personer, som risikerer dødsstraffen i et retssystem, som endnu ikke er i stand til at sikre en retfærdig rettergang, og opfordrer præsident Karzai til at ændre deres domme;
30. glæder sig over Afghanistans fremskridt med hensyn til at forbedre kvinders politiske repræsentation; er fortsat bekymret over de enorme indkomstforskelle mellem mænd og kvinder, den høje analfabetisme blandt kvinder, den uretfærdige behandling af kvinder og piger – foranlediget af kulturelle skikke – både i forhold til, hvordan familiemedlemmer og samfund nægter kvinder adgang til grundlæggende tjenesteydelser som sundhedspleje og uddannelse såvel som manglende beskæftigelsesmuligheder, den udbredte vold i hjemmet og forskelsbehandling; understreger det presserende behov for foranstaltninger, der er rettet mod sikre, at beskyttelsen af kvinders rettigheder omfattes af politi- og retsreformen; opfordrer Rådet og Kommissionen til at yde aktiv støtte til et sådant initiativ og øremærke midler til foranstaltninger, såsom aktive skridt til at forøge pigers skolegang og ansættelse af kvindelige lærere, hvilket kan bidrage til opbygningen af landets evne til at beskytte kvinders, pigers og børns rettigheder, eftersom sidstnævnte også er ofre for vold i hjemmet, seksuel udnyttelse foranlediget af kulturelle skikke, udnyttelse som arbejdskraft og menneskehandel; opfordrer endvidere til, at der tages specifikke skridt med henblik på at løse de problemer, som afghanske kvinder står over for i sundheds- og uddannelsessektoren;
31. henleder opmærksomheden på, at UNHCR har hjulpet 3,69 millioner afghanske flygtninge med at vende tilbage til Afghanistan siden marts 2002, hvilket er den største operation til støtte for tilbagevenden i landets historie, men at der på trods heraf fortsat er ca. 3,5 millioner registrerede og uregistrerede afghanere i Pakistan og Iran; er bekymret over nedgangen i den finansielle støtte til afghanske flygtninge og understreger, at opretholdelsen af et vellykket tilbagesendelsesprogram sandsynligvis vil blive dyrere, eftersom de flygtninge, der fortsat er i Pakistan og Iran, har færre ressourcer og svagere bånd til Afghanistan end dem, som vendte tilbage tidligere; understreger, at en sikker og frivillig tilbagevenden af afghanske flygtninge og internt fordrevne bør forblive en høj prioritet for Afghanistan og det internationale samfund;
32. udtrykker dyb bekymring over den fortsat voksende opiumsdyrkning og -handel, som har alvorlige konsekvenser politisk og i forhold til den nationale sikkerhed i Afghanistan og i nabolandene; understreger, at opiumsøkonomien er blevet en kilde til korruption, og at den undergraver de offentlige institutioner, særligt dem inden for sikkerhedssektoren og retsvæsenet, eftersom der ikke foreligger nogen oplagt og hurtig løsning, og eftersom de repressive foranstaltninger til fjernelse af afgrøder ikke alene kan levere de forventede resultater; opfordrer det internationale samfund og den afghanske regering til at udvikle en langsigtet strategi, der primært er rettet mod en omfattende udvikling af landdistrikter, herunder oprettelse af den nødvendige infrastruktur og velfungerende administrative institutioner; glæder sig over den forøgede dialog mellem Afghanistan, Iran og det internationale samfund om måder, hvorpå opiumproduktionen og -eksporten kan begrænses;
33. er bekymret over de betydelige sociale og sundhedsmæssige problemer som følge af narkotikamisbrug i almindelighed og de sociale og økonomiske konsekvenser for narkotikamisbrugende afghanske kvinder i særdeleshed; henviser til en undersøgelse fra FN's Kontor for Bekæmpelse af Narkotika og Kriminalitet fra 2005, ifølge hvilken der var 920.000 narkotikamisbrugere i Afghanistan, heraf 120.000 kvinder; fremhæver undersøgelsens erklæring om, at det afghanske samfund i stedet for at betragte narkotikamisbrug som et socialt problem ser det som et personligt problem, og at mange kvinder bruger narkotika af medicinske årsager for at lindre og afhjælpe en lang række fysiske og psykologiske problemer; bemærker, at Afghanistans regering, selv om der foreskrives alvorlige straffe for at dyrke, smugle og bruge narkotika, i øjeblikket er ude af stand til at håndhæve lovene på dette område; opfordrer den afghanske regering og det internationale samfund til at udarbejde, finansiere og gennemføre passende programmer, aktiviteter og oplysningskampagner rettet mod narkotikamisbrugende kvinder og deres familier;
34. støtter Kommissionens indsats for at hjælpe Afghanistan og opfordrer Kommissionen til regelmæssigt at evaluere effektiviteten af EU's finansielle bistand, navnlig Kommissionens bidrag til trustfonde, med henblik på at øge åbenheden; opfordrer på det kraftigste Kommissionen til at holde Europa-Parlamentet tilstrækkeligt orienteret om resultaterne af sådanne evalueringer;
35. minder om Parlamentets initiativ under budgettet for 2008 til at støtte demokratiopbygning med parlamenter i tredjelande, og vedtager at benytte det til kapacitetsopbygning og teknisk hjælp med henblik på at forbedre det afghanske parlaments mulighed for at lovgive og overvåge den udøvende magt, især ved at håndhæve retsstatsprincipperne og respekten for menneskerettigheder, i særdeleshed kvinders rettigheder;
36. pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen, FN's generalsekretær, NATO's generalsekretær, og til medlemsstaternes og Den Islamiske Republik Afghanistans regeringer og parlamenter.
- [1] Vedtagne tekster, P6_TA(2006)0017.
- [2] Vedtagne tekster, P6_TA(2007)0485.
- [3] EUT L 139 af 31.5.2007, s. 33.
- [4] EUT L 295 af 14.11.2007, s. 31.
UDTALELSE fra UdviklingsudvalgeT (*) (10.3.2008)
til Udenrigsudvalget
om stabiliseringen af Afghanistan: Udfordringer for EU og det internationale samfund
(2007/2208(INI))
Rådgivende ordfører (*): Jürgen Schröder
(*) Procedure med associerede udvalg - forretningsordenens artikel 47
FORSLAG
Udviklingsudvalget opfordrer Udenrigsudvalget, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:
1. understreger behovet for at omstrukturere og koordinere ngo'ernes aktiviteter på lokalt plan; beklager, at forholdet mellem de afghanske myndigheder og ngo'erne sommetider er anstrengt, og opfordrer dem til at gå i dialog med hinanden for at forbedre de gensidige relationer; foreslår, at der gennemføres en undersøgelse blandt ngo'er, der arbejder lokalt, for at vurdere de problemer, som de står over for, og for at finde frem til eventuelle løsninger herpå;
2. understreger behovet for at vurdere indsættelsen af militære provinsgenopbygningshold (PRT) til at forestå genopbygnings- og/eller udviklingsarbejdet i visse afghanske provinser; konstaterer, at sådanne mekanismer ofte er kendetegnet af middelmådige resultater og lav omkostningseffektivitet, og at de udvisker skellet mellem henholdsvis civile udviklingsarbejdere og militæret, hvilket kan bringe neutrale civilister i fare; påpeger, at udviskningen af skellet også er i modstrid med principperne om neutralitet, medmenneskelighed, upartiskhed og uafhængighed, som bør danne grundlaget for humanitære interventioner;
3. understreger behovet for at støtte Afghanistans parlament, især gennem teknisk bistand og institutionel kapacitetsopbygning, og påpeger, at Parlamentet er den mest hensigtsmæssige EU-institution, der kan gøre dette, specielt gennem et tættere samarbejde mellem Udviklingsudvalget, Udenrigsudvalget og Delegationen for Forbindelserne med Afghanistan; understreger behovet for, at Afghanistans parlament og civilsamfund deltager fuldt ud i planlægningen af EU's udviklingssamarbejde og især i udformningen af landstrategidokumenter (CSP) og årlige handlingsplaner;
4. fremhæver betydningen af visse vigtige indsatsområder, som ikke er omhandlet i landstrategidokumenterne, men som bør behandles gennem EU's udviklingssamarbejde, såsom energi, infrastruktur og støtte til Afghanistans parlament, samt betydningen af tildeling af ressourcer for at styrke de afghanske kvinders stilling;
5. understreger vigtigheden af at forbedre tjenesteydelserne på sundheds- og uddannelsesområdet; efterlyser programmer til opbygning af det afghanske sundhedsministeriums kapacitet med henblik på at forbedre dets forvaltning af sundhedssektoren såvel som flere ressourcer til uddannelse; opfordrer endvidere til, at der tages specifikke skridt med henblik på at løse de problemer, som afghanske kvinder står over for i sundheds- og uddannelsessektoren;
6. konstaterer, at den ustabile sikkerhedssituation er en alvorlig trussel mod hjælpeindsatsen, både hvad angår effektivitet og en geografisk ligelige fordeling af hjælpen; fremhæver behovet for at forbedre sikkerhedssituationen såvel som den geografiske fordeling af støtten, idet disse to faktorer styrker hinanden.
7. opfordrer til en større grad af kontrol og ansvarlighed i forbindelse med EU's finansielle bistand;
RESULTAT AF DEN ENDELIGE AFSTEMNING I UDVALGET
Dato for vedtagelse |
27.2.2008 |
|
|
|
||
Resultat af den endelige afstemning |
+: –: 0: |
29 1 0 |
||||
Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer |
Alessandro Battilocchio, Thijs Berman, Josep Borrell Fontelles, Danutė Budreikaitė, Marie-Arlette Carlotti, Thierry Cornillet, Corina Creţu, Nirj Deva, Beniamino Donnici, Fernando Fernández Martín, Hélène Goudin, Alain Hutchinson, Filip Kaczmarek, Glenys Kinnock, Maria Martens, Luisa Morgantini, Horst Posdorf, Frithjof Schmidt, Jürgen Schröder, Feleknas Uca, Johan Van Hecke, Ralf Walter, Luis Yañez-Barnuevo García, Anna Záborská, Mauro Zani |
|||||
Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere |
Ana Maria Gomes, Fiona Hall, Manolis Mavrommatis, Linda McAvan, Gabriele Zimmer |
|||||
RESULTAT AF DEN ENDELIGE AFSTEMNING I UDVALGET
Dato for vedtagelse |
24.6.2008 |
|
|
|
||
Resultat af den endelige afstemning |
+: –: 0: |
51 4 3 |
||||
Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer |
Roberta Alma Anastase, Christopher Beazley, Bastiaan Belder, André Brie, Elmar Brok, Colm Burke, Giorgos Dimitrakopoulos, Michael Gahler, Maciej Marian Giertych, Ana Maria Gomes, Alfred Gomolka, Klaus Hänsch, Jana Hybášková, Anna Ibrisagic, Jelko Kacin, Ioannis Kasoulides, Metin Kazak, Maria Eleni Koppa, Helmut Kuhne, Vytautas Landsbergis, Johannes Lebech, Francisco José Millán Mon, Pasqualina Napoletano, Annemie Neyts-Uyttebroeck, Raimon Obiols i Germà, Ioan Mircea Paşcu, Tobias Pflüger, João de Deus Pinheiro, Samuli Pohjamo, Michel Rocard, Libor Rouček, Christian Rovsing, José Ignacio Salafranca Sánchez-Neyra, Jacek Saryusz-Wolski, György Schöpflin, Marek Siwiec, Hannes Swoboda, István Szent-Iványi, Charles Tannock, Geoffrey Van Orden, Ari Vatanen, Luis Yañez-Barnuevo García, Zbigniew Zaleski, Josef Zieleniec |
|||||
Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere |
Laima Liucija Andrikienė, Cristian Silviu Buşoi, Giulietto Chiesa, Árpád Duka-Zólyomi, James Elles, Carlo Fatuzzo, Gisela Kallenbach, Tunne Kelam, Jaromír Kohlíček, Nickolay Mladenov, Aloyzas Sakalas, Antolín Sánchez Presedo |
|||||
Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere, jf. art. 178, stk. 2 |
Alessandro Foglietta, Lambert van Nistelrooij |
|||||