Procedure : 2008/2004(INI)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb : A6-0283/2008

Indgivne tekster :

A6-0283/2008

Forhandlinger :

PV 03/09/2008 - 17
CRE 03/09/2008 - 17

Afstemninger :

PV 04/09/2008 - 7.6
Stemmeforklaringer
Stemmeforklaringer

Vedtagne tekster :

P6_TA(2008)0407

BETÆNKNING     
PDF 167kWORD 117k
2.7.2008
PE 405.975v02-00 A6-0283/2008

om handel med tjenesteydelser

(2008/2004(INI))

Udvalget om International Handel

Ordfører: Syed Kamall

FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING
 BEGRUNDELSE
 UDTALELSE FRA ØKONOMI- OG VALUTAUDVALGET
 UDTALELSE FRA UDVALGET OM DET INDRE MARKED OG FORBRUGERBESKYTTELSE
 RESULTAT AF DEN ENDELIGE AFSTEMNING I UDVALGET

FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING

handel med tjenesteydelser

(2008/2004(INI))

Europa-Parlamentet,

 der henviser til den almindelige overenskomst om handel med tjenesteydelser (GATS), som trådte i kraft i januar 1995,

 der henviser til meddelelsen fra Kommissionen til Rådet, Europa-Parlamentet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget om det globale Europa - I konkurrencen på verdensmarkedet - Et bidrag til EU's strategi for vækst og beskæftigelse (KOM(2006)0567),

 der henviser til Kommissionens meddelelse til Rådet, Europa-Parlamentet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget om det globale Europa og et stærkere partnerskab for øget markedsadgang for EU's eksportører (KOM(2007)0183),

 der henviser til forslag til Rådets afgørelse om undertegnelse og midlertidig anvendelse af den økonomiske partnerskabsaftale mellem Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater på den ene side og Cariforumlandene på den anden side (KOM(2008)0155),

 der henviser til forslag til Rådets afgørelse om undertegnelse og midlertidig anvendelse af den økonomiske partnerskabsaftale mellem Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater på den ene side og Cariforumlandene på den anden side (KOM(2008)0156),

 der henviser til sin beslutning af 22. maj 2007 om et globalt Europa - eksterne aspekter af konkurrenceevnen(1),

 der henviser til sin beslutning af 19. februar om EU's strategi for øget markedsadgang for EU's virksomheder (2007/2185(INI)(2),

 der henviser til sin beslutning af 13. december 2007 om handelsmæssige og økonomiske forbindelser med Korea(3),

 der henviser til sin beslutning af 8. maj 2008 om økonomiske og handelsmæssige forbindelser med Sammenslutningen af Stater i Sydøstasien (ASEAN)(4),

 der henviser til sin beslutning af 4. april 2006 om evaluering af Doha-runden efter WTO's ministerkonference i Hongkong(5),

 der henviser til sin beslutning af 12. oktober 2006 om de økonomiske og handelsmæssige forbindelser mellem EU og Mercosur med henblik på indgåelsen af en interregional associeringsaftale(6),

 der henviser til sin beslutning af 1. juni 2006 om de transatlantiske økonomiske forbindelser mellem EU og USA(7),

 der henviser til sin beslutning af 13. oktober 2005 om perspektiverne for de handelsmæssige forbindelser mellem EU og Kina(8),

 der henviser til sin beslutning af 28. september 2006 om EU's økonomiske og handelsmæssige forbindelser med Indien(9),

 der henviser til forretningsordenens artikel 45,

 der henviser til betænkning fra Udvalget om International Handel og udtalelser fra Økonomi- og Valutaudvalget og Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse (A6–0283/2008),

A.  der henviser til, at Den Europæiske Union er den mest konkurrencedygtige aktør med hensyn til handel med tjenesteydelser; der endvidere henviser til, at Unionen er verdens største eksportør og den største leverandør af tjenesteydelser, og at den tegner sig for mere end 28 % af verdens samlede eksport og derfor er stærkt interesseret i at sikre, at der åbnes nye markeder for varer, tjenesteydelser og investeringer,

B.  der henviser til, at tjenesteydelsessektoren i 2007 udgjorde mere end 75 % af det samlede BNI i EU-25; der henviser til, at tjenesteydelsernes andel af BNI i 2007 udgjorde omkring 78 % for USA, 52 % for Afrika og 60 % for Asien,

C.  der henviser til, at handelen med tjenesteydelser indtil dato udgør 25 % af verdenshandelen, men at sektoren byder på enorme muligheder for at øge denne andel og for fortsat at bidrage til, at der skabes nye arbejdspladser inden for denne økonomiske sektor,

D.  der henviser til, at beskæftigelsesudbuddet skal øges, samtidig med at der skabes flere kvalitetsjob; der bemærker, at der skabes flest deltidsjob i servicesektoren, og at der skal tages hensyn til ILO's henstillinger ved udviklingen af denne økonomiske sektor,

E.  der henviser til, at det multilaterale handelssystem, der er indarbejdet i Verdenshandelsorganisationen (WTO), fortsat er den mest effektive ramme for opnåelse af fair og lige varehandel på globalt grundlag gennem udarbejdelsen af hensigtsmæssige regler og garanti for overholdelse af disse regler; der desuden henviser til, at WHO's rolle i forbindelse med den almindelige overenskomst om handel med tjenesteydelser (GATS) er nødt til at afspejle, at servicesektoren ikke er ensartet og ikke gør det muligt at foretage kvantitative målinger af liberaliseringsgraden eller af de øvrige handelshindringer,

F.  der henviser til, at GATS er og skal udgøre den multilaterale ramme for regulering af handelen med tjenesteydelser; der henviser til, at dette ikke forhindrer stater og især EU i at forhandle om bilaterale aftaler med langt mere vidtrækkende omfang, for så vidt angår særlige forpligtelser, men at de skal tage hensyn til, at bilaterale aftaler kan påvirke den multilaterale rammes udvikling og betydning i negativ retning,

G.  der henviser til, at en effektiv tjenesteydelsesstruktur er en forudsætning for økonomisk fremgang; der endvidere henviser til, at adgang til tjenesteydelser på verdensklasseniveau hjælper eksportører og producenter af varer og tjenesteydelser i udviklingslandene med at udnytte deres konkurrencemæssige styrke; der yderligere henviser til, at en række udviklingslande også har kunnet gøre fremstød på internationale markeder for tjenesteydelser ved at udnytte udenlandske investeringer og ekspertviden; der henviser til, at liberaliseringen af tjenesteydelser således er blevet et hovedelement i mange udviklingsstrategier,

H.  der henviser til, at handelshindringer og hindringer bag grænserne ikke kun begrænser handelen med varer men også i betydelig grad rammer handelen med tjenesteydelser og de offentlige indkøb,

I.  der henviser til, at der ved åbningen af markedet for tjenesteydelser bør sondres klart mellem industrilande og udviklingslande og mellem de enkelte udviklingslande for at tage højde for deres forskellige udviklingsniveau,

J.  der henviser til, at visse udviklingslande, og især de mindst udviklede lande, bør styrke deres forvaltning og etablere effektive strukturer og infrastrukturer til fremme af handelen og de voksende markeder for tjenesteydelser,

K.  der henviser til, at det er vigtigt, at Parlamentet rettidigt har adgang til ordlyden af de forskellige forhandlingsmandater, som Kommissionen har fået overdraget,

Generelt

1.  bemærker, at den internationale handel, der sigter mod at stimulere udviklingen og mindske fattigdommen, også skal bidrage til sociale fremskridt og skabe kvalitet i arbejdet, at handelsbestemmelserne skal fastlægges i overensstemmelse med ILO's sociale normer, og at foranstaltninger til bekæmpelse af enhver form for udnyttelse på arbejdspladsen (især forbud mod tvangsarbejde og børnearbejde) og anerkendelse af fagforeningernes rettigheder er af afgørende betydning for en afbalanceret samhandel, der er til gavn for alle; bekræfter behovet for at undersøge samspillet mellem handelsmæssige og sociale anliggender;

2.  henleder opmærksomheden på de europæiske tjenesteyderes stærke eksterne konkurrenceevne; opfordrer Kommissionen til under handelsforhandlingerne at tilstræbe både den gradvise og gensidige åbning af adgangen til markedet for tjenesteydelser og en politik med øget gennemsigtighed og forudsigelighed med hensyn til love og bestemmelser, ledsaget af strenge bestemmelser og sanktioner med henblik på bekæmpelse af korruption og monopoler, således begge aftaleparters borgere og iværksættere kan få adgang til en større række tjenesteydelser;

3.  anerkender fuldt ud den eksisterende sondring mellem forskellige tjenesteydelser alt efter, om de har økonomisk og markedsmæssig værdi eller er baseret på kravet om at opfylde offentlige og almene behov;

4.  minder om, at Kommissionen skal tage hensyn til de forskellige medlemsstaters og udviklingslandenes interesser, når den forhandler om oversigter over forpligtelser;

5.  er af den opfattelse, at et effektivt fungerende indre marked for tjenesteydelser er vigtigt for EU-virksomhedernes globale konkurrenceevne; understreger, at det i denne forbindelse er vigtigt med en rettidig og korrekt gennemførelse og omsættelse af fællesskabslovgivningen, herunder direktiv 2006/123/EF om tjenesteydelser i det indre marked(10);

6.  understreger, at tjenesteydelsessektoren kan tilbyde mange løsninger på miljøproblemer, og mener, at de er et af hovedelementerne i værditilvæksten i EU's eksport af knowhow; understreger, at der bør tages hensyn til tjenesteydelsessektorens betydning ved udarbejdelsen af en politik for en bæredygtig udvikling;

7.  glæder sig over, at Kommissionen lægger vægt på at sikre, at globaliseringens positive følger videregives til forbrugerne; understreger, at fair konkurrence inden for tjenesteydelser sammen med en høj grad af forbrugerbeskyttelse er altafgørende for at sikre, at forbrugerne drager fordel af det åbne europæiske marked;

8.  er overbevist om, at tjenesteydelser spiller en vigtig rolle i enhver økonomi, og mener, at en mere vidtgående åbning af adgangen til markedet for tjenesteydelser, der tager højde for de forskellige økonomiske realiteter, derfor er af betydning ikke kun for industrilande men også for udviklingslande;

9.  understreger, at Den Europæiske Union er nødt til at tage hensyn til forskelle i udviklingsniveauet, når der stilles krav om deregulering og liberalisering af tjenesteydelser, og påpeger derfor, at EU ikke kan og bør påtvinge andre lande en universalmodel;

10.  anerkender staternes suverænitet og således deres ret til at regulere alle tjenesteydelsesområder, især området med offentlige tjenesteydelser, uanset om der er blevet indgået forpligtelser inden for rammerne af GATS forudsat, at sådanne reguleringer foretages i overensstemmelse med artikel VI i GATS om national regulering; mener, at markeder for tjenesteydelser kræver klare og juridisk entydige bestemmelser, hvis de skal fungere effektivt;

11.  understreger, at de effektivitetsgevinster, som kunne opnås takket være åbningen af markeder for konkurrence om tjenesteydelser, hvis den følges op af nationale lovgivningstiltag, kunne gøre det muligt for mindre udviklede lande at tilbyde deres borgere en bredere vifte af tjenesteydelser; understreger betydningen af alment tilgængelige og bæredygtige tjenesteydelser til overkommelige priser og af høj kvalitet;

12.  understreger behovet for bestemmelser og standarder for at styre liberaliseringen; tilskynder til overholdelse af miljø- og kvalitetsnormer på rimelig og objektiv vis uden, at der skabes unødvendige handelshindringer;

13.  glæder sig over, at Kommissionen har offentliggjort Fællesskabets pakke med forslag under de løbende GATS-forhandlinger; mener imidlertid, at Kommissionen bør føre en mere detaljeret drøftelse om den nuværende udvikling med Parlamentet og dets ansvarlige udvalg;

14.  påpeger, at handel med tjenesteydelser i vid udstrækning sker ved overførsel af ekspertviden mellem landene, og at den frie handel med tjenesteydelser derfor gør det muligt at overføre omfattende knowhow på en hurtig og effektiv måde og derfor er et vigtigt led i enhver udviklingsstrategi;

15.  erkender, at det for ofte forholder sig sådan, at der opstår problemer med at tilvejebringe rimelige og gennemsigtige tjenesteydelser i visse udviklingslande som følge af, at virksomheder i industrilandene medvirker;

16.  anmoder Kommissionen om en nærmere redegørelse for specifikke tjenesteydelsessektorer som software, film, logistik og finansielle tjenesteydelser, der spiller en central rolle i visse udviklingslande, og som udbydes og distribueres på verdensplan; anmoder endvidere Kommissionen om en nærmere analyse af, hvordan dette påvirker det europæiske marked for tjenesteydelser;

17.  anmoder Kommissionen om en detaljeret redegørelse for de vigtigste udbydere af datamining på verdensplan; anmoder endvidere Kommissionen om detaljerede oplysninger om placering, operatører, størrelse og servicekvalitet;

Doha-udviklingsrunden og GATS

18.  minder om artikel XIX i GATS, hvori det hedder, at medlemsstaterne senest fem år efter WTO-overenskomstens ikrafttræden og regelmæssigt derefter indleder efterfølgende forhandlingsrunder med henblik på gradvist at øge liberaliseringsniveauet; minder endvidere om, at sådanne forhandlinger skal ske efter helhedsprincippet og derfor skal sættes i forhold til de interesser, der gør sig gældende på andre forhandlingsområder;

19.  minder om, at GATS-principperne ikke forbyder hverken privatisering eller deregulering; understreger derfor, at hver stat er frit stillet til at liberalisere hvilken som helst tjenesteydelsessektor; understreger, at GATS-oversigterne behandler de obligatoriske forpligtelser for hvert WTO-medlem, for så vidt angår handel med tjenesteydelser, og at hvert medlem frit kan åbne sit marked ud over GATS-forpligtelserne forudsat, at princippet om den mest begunstigede nation i artikel V i GATS om økonomisk integration overholdes;

20.  minder om, at Doha-udviklingsrunden skal lægge hovedvægten på udvikling og følgelig, at forhandlingerne om handel med tjenesteydelser både skal være i EU's interesse og tjene den økonomiske vækst i de fattigste lande;

21.  understreger behovet for at sikre udviklingslandene en vis frihed med hensyn til, i hvor høj grad de hver især vil åbne for samhandelen, for at give dem mulighed for selv at bestemme, hvor hurtigt liberaliseringen skal ske;

22.  tilskynder til en hurtig afgørelse om pakken af modaliteter for forhandlingerne om landbrug og markedsadgang for ikke-landbrugsvarer (NAMA), således at forhandlingerne om GATS kan videreføres; understreger betydningen af, at WTO's medlemmer forelægger omfattende forslag; beklager, at dette hidtil ikke har været tilfældet for de fleste medlemmers vedkommende;

23.  glæder sig i denne forbindelse over meddelelsen om, at en signalgivende konference skal fremme forhandlingerne om tjenesteydelser inden for Doha-udviklingsrunden, der befinder sig i et dødvande; understreger behovet for, at lande, som f.eks. Brasilien, Indien og Kina, forbedrer deres foreliggende forhandlingstilbud, således at der opnås et gennembrud;

24.  noterer sig anmodningen fra udviklingslandene til især EU og USA om at forbedre tilbudene i modus 4; mener, at det er nødvendigt at finde frem til den rette balance for at tilfredsstille begge parter; anmoder om, at Kommissionen underretter det om eventuelle afvigelser fra de oprindelige anmodninger;

Bilaterale og regionale aftaler

25.  tilskynder til et klart og entydigt forpligtelsesniveau i de løbende forhandlinger om de kommende bilaterale og regionale handelsaftaler;

26.  noterer sig de resultater, som er blevet opnået i den økonomiske partnerskabsaftale (EPA) med den vestindiske gruppe af AVS-landene, de såkaldte Cariforumlande (CARIFORUM); mener, at handel med tjenesteydelser er et instrument til udvikling, forudsat at der findes en forsvarlig og gennemsigtig national lovgivning vedrørende tjenesteydelser;

27.  støtter især aftalen om modus 4 i aftalen mellem EU og Cariforumlandene; mener, at dette er et middel til at undgå manglende udnyttelse af ekspertviden;

28.  mener i forbindelse med forhandlingen om frihedsaftalen mellem EU og ASEAN (FTA), at aspekter i aftalen, der berører offentlige indkøb, investeringer og tjenesteydelser, bør tage højde for de forskellige udviklingstrin, som ASEAN-medlemmerne befinder sig på, og respektere alle deltagernes ret til at regulere offentlige tjenesteydelser, især dem, der vedrører grundlæggende behov, hvilket imidlertid ikke bør forhindre private virksomheder i at udfylde det tomrum, hvor staten ikke er i stand til at stille de tjenesteydelser til rådighed, som borgerne har brug for;

29.  er i forbindelse med forhandlingen om frihandelsaftalen mellem EU og Korea bekymret over de vanskeligheder, som udenlandske virksomheder vil komme til at stå over for, når de forsøger at få adgang til det koreanske marked for tjenesteydelser, herunder bankvæsen, forsikring, telekommunikation, nyhedsagenturer og juridisk bistand; opfordrer indtrængende Kommissionen til at tage dette spørgsmål op under forhandlingerne om frihandelsaftalen;

30.  understreger, for så vidt angår forhandlingen om frihandelsaftalen mellem EU og Indien, betydningen af vort partnerskab med Indien og behovet for at opnå en ambitiøs aftale, der indebærer væsentlige og omfattende forpligtelser og så få restriktioner som muligt for adgangen til det indiske marked på tværs af alle udbudsformer; fremhæver, at mindst 90 % af handelen med tjenesteydelser i henhold til artikel V i GATS bør liberaliseres set i forhold til både den sektormæssige dækning og handelsvolumen; understreger, at restriktionerne er specielt strenge inden for finansielle tjenesteydelser, værdipapirer, regnskabsføring, telekommunikation, distribution, postvæsen og budtjenester og juridisk bistand;

31.  er med hensyn til forhandlingen om en frihandelsaftale mellem EU og GCC bekymret over gennemsigtigheden og ansvarligheden i forbindelse med finansielle tjenesteydelser og navnlig i forbindelse med investeringer, der foretages med statsejede investeringsfonde;

Sektorrelaterede spørgsmål

32.  noterer sig Verdensbankens seneste undersøgelse, der viser, at mere end 40 % af befolkningen i den laveste indkomstkvintil i visse lande, som f.eks. Etiopien, Nigeria, Kenya og Uganda, tilbydes sundhedspleje fra private, profitstyrede leverandører; understreger nødvendigheden af, at der foretages investeringer i denne sektor for at opfylde disse behov; understreger endvidere, at EU bør støtte udarbejdelsen af forsvarlige nationale regler for tjenesteydelsessektorerne i disse lande, således at de på et senere tidspunkt kan åbne deres markeder for tjenesteydelser;

33.  bemærker, at ingen af WTO-medlemmerne hidtil har påtaget sig forpligtelser inden for sektoren for vanddistribution; understreger, at det, såfremt en stat forpligter sig på en sådan måde, ikke forhindrer staten i at fastlægge de niveauer for kvalitet, sikkerhed, priser eller andre politiske målsætninger, som den anser for hensigtsmæssige, og at den samme lovgivning vil finde anvendelse for både udenlandske og lokale leverandører,

34.  understreger betydningen af kulturelle tjenesteydelser inden for bl.a. den audiovisuelle sektor og musik- og forlagssektoren både for de europæiske industrier og for vore handelspartnere; opfordrer Kommissionen til at sørge for en bedre balance i handelen med kulturelle tjenesteydelser samtidig med, at beskyttelsen af den intellektuelle ejendomsret sikres;

35.  bemærker, at den private sektor i visse lande, som f.eks. i Pakistan og Indien, kan hjælpe den offentlige sektor med at tilbyde undervisning uden, at dette medfører højere udgifter;

36.  understreger, at især turistsektoren i stor udstrækning bidrager til økonomien i en række udviklingslande; finder det derfor særdeles vigtigt, at Unionen yder støtte via udviklingssamarbejde og faglig bistand;

37.  mener, at en forsigtig og gradvis åbning af markedet for finansielle tjenesteydelser i udviklingslande, der er baseret på en forud fastlagt forsvarlig og gennemsigtig national lovgivning, kan give borgere og iværksættere adgang til midler med henblik på jobskabelse på lokalt plan og bekæmpelse af fattigdom, eftersom de ikke længere er tvunget til at henholde sig til statsmonopoler eller institutioner;

38.  mener, at Unionen, hvis den skal øge sin eksterne konkurrenceevne, skal træffe foranstaltninger i henhold til sin handelspolitik for at styrke sikkerheden inden for elektroniske transaktioner og elektronisk handel og forbedre databeskyttelsen;

39.  bemærker, at tjenesteydelser, især finansielle tjenesteydelser har indflydelse på mange kompetenceområder, og understreger, at denne beslutning drejer sig om handel med tjenesteydelser, dvs. opnåelse af markedsadgang ved frivillig åbning af markeder via forhandlingsmetode, der tager udgangspunkt i udbud og efterspørgsel; foreslår, at områder, som f.eks. finanskontrol, regulering og andre spørgsmål, som omhandler andre aspekter af finansielle tjenesteydelser behandles i det passende forum;

40.  går stærkt ind for Kommissionens synspunkt om, at markedsadgang og den frie handel med tjenesteydelser er at væsentligt element i Lissabonagendaen om vækst og beskæftigelse; understreger, at åbne markeder sammen med en afvejet og reguleret fri handel med tjenesteydelser vil være til fordel for alle deltagerlande og -regioner;

41.  bemærker, at de europæiske virksomheder i stigende grad er aktive på internationalt plan, at det er tredjelande, der for en stor dels vedkommende står bag den globale økonomiske vækst, og at forbedret markedsadgang derfor ville bidrage til at styrke Den Europæiske Unions konkurrenceevne;

42.  mener, at handel med tjenesteydelser er et nødvendigt supplement til varehandelen, og at de to former for handel ikke bør betragtes adskilt;

43.  mener, at serviceøkonomien er blevet den kvantitativt vigtigste økonomiske sektor i OECD-landenes økonomier, og at øget handel og tilgængelige tjenesteydelser vil føre til yderligere økonomisk vækst og fremme virksomhedernes vækst og udvikling og forbedre andre industriers ydeevne, idet tjenesteydelser formidler vigtige input i en stadig mere sammenvævet globaliseret verden;

44.  erkender, at opnåelse af markedsadgang for tjenesteydelser er en vanskelig proces i de løbende forhandlinger som et led i WTO/Doha-udviklingsrunden; opfordrer Kommissionen til at stræbe efter en afvejet pakke med et ambitiøst tilbud på tjenesteydelser, især inden for finansielle tjenesteydelser, hvor den europæiske industri har konkurrencemæssig ekspertviden og stærke vækstmuligheder; bemærker, at det er nødvendigt at overholde bestemmelser og normer for at forhindre ikke-toldmæssige hindringer, som kan vise sig at være problematiske på tjenesteydelsesområdet;

45.  opfordrer Kommissionen til i fuld udstrækning at tage hensyn til forsyningspligtydelser og de eventuelle følger af markedsåbningen for organisationen heraf under handelsforhandlingerne;

46.  bemærker, at EU i forbindelse med finansielle tjenesteydelser har et af de mest åbne markeder i verden, men understreger, at Den Europæiske Union må føre mere offensive og afbalancerede forhandlinger om handel med tjenesteydelser og bakke op om principperne om åbenhed, udvikling og gensidighed;

47.  understreger betydningen af, at de myndigheder, som er ansvarlige for finansielle tjenesteydelser, holder trit med alle udviklinger på de europæiske og globale markeder for finansielle tjenesteydelser; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at udvide den europæiske lovgivningsramme såvel som uddybe lovgivningsdialogen mellem Den Europæiske Union og dens handelsparterne med henblik på at mindske handelshindringerne;

48.  opfordrer Kommissionen til at undersøge tredjelandes "offshore"-praksis, som er en trussel mod åbningen af markeder til gensidig fordel;

49.  opfordrer medlemsstaterne til sammen med Kommissionen at arbejde hen imod en mere integreret og sammenhængende handelspolitik, især på investeringsområdet; påpeger, at medlemsstaterne ikke bør overvurdere risiciene ved udenlandske investeringer men tilstræbe en effektiv åbning af deres økonomier og en fælles strategi i forbindelse med statsejede investeringsfonde; bemærker, at det er nødvendigt at evaluere spørgsmål, såsom forsyningssikkerhed, især i forbindelse med statsejede virksomheders udenlandske investeringer i energisektoren; minder om, at en sådan evaluering ikke kan anvendes som en protektionistisk foranstaltning;

50.  henleder Kommissionens opmærksomhed på de eventuelle risici med hensyn til overholdelse af konkurrencereglerne i Den Europæiske Union som følge af manglende gensidighed i WTO-aftalen om offentlige indkøb;

51.  opfordrer Kommissionen til at bekæmpe forfalskninger hårdere, især i Internet, bl.a. ved at tilskynde til bedre samarbejde mellem de nationale myndigheder;

52.  går ind for Kommissionens engagement med hensyn til multilaterale handelsforhandlinger men bemærker, at frihandelsaftaler måske er bedre egnet til at opnå markedsadgang for handel med tjenesteydelser, især hvad angår finansielle tjenesteydelser; går stærkt ind for, at der indgås fuldstændige økonomiske partnerskabsaftaler med AVS-landene, som ikke kun dækker varer men også tjenesteydelser og investeringer, hvilket således gør det muligt for disse lande at blive integreret i den globale økonomi;

53.  understreger, at en effektiv adgang til markedet for finansielle tjenesteydelser skaber bedre muligheder for konkurrence, gennemsigtighed og diversificering; bemærker, at en effektiv markedsadgang, især i nyindustrialiserede lande, kunne føre til en stærkere udvikling af lokale finansmarkeder til fordel for firmaer, som ønsker at etablere sig, såvel som give forbrugerne større valgmuligheder og bedre produkter;

54.  opfordrer Kommissionen til i betragtning af AVS-landenes svage finansielle, administrative og institutionelle kapaciteter at sikre, at de internationalt vedtagne normer for regulering og kontrol inden for sektoren for finansielle tjenesteydelser overholdes, når der forhandles om og gennemføres handelsaftaler med lande, som anses for at være skattely;

55.  mener, at adgang til finansielle tjenesteydelser (mikrokreditter, adgang til bankkonti, grundlæggende bankservice, pantebreve, leasing og factoring, forsikringer, pensioner og inden- og udenlandske overførsler) især er nødvendige, hvis den enkelte i udviklingslandene skal kunne involvere sig i grundlæggende økonomiske aktiviteter; anmoder derfor Kommissionen om at fremme en bedre adgang til markedet for tjenesteydelser i udviklingslande og at tilskynde til klare regler om forsigtighedstilsyn, udvikling af konkurrencedygtige markeder og uddannelse inden for finansielle tjenesteydelser;

o

o o

56.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen, medlemsstaternes regeringer og parlamenter samt til Verdenshandelsorganisationen og dens medlemslande.

(1)

EUT C 102 E af 24.4.2008, s. 128.

(2)

Vedtagne tekster, P6_TA(2008)0053.

(3)

Vedtagne tekster, P6_TA(2007)0629.

(4)

Vedtagne tekster, P6_TA(2008)0195.

(5)

EUT C 293 E af 2.12.2006, s. 155.

(6)

EUT C 308 E af 16.12.2006, s. 182.

(7)

EUT C 298 E af 8.12.2006, s. 235.

(8)

EUT C 233 E af 28.9.2006, s. 103.

(9)

EUT C 306 E af 15.12.2006, s. 400.

(10)

EUT L 376 af 29.12.2006, s. 36.                                                                                                                     


BEGRUNDELSE

INDLEDNING

Formålet med denne betænkning er at belyse betydningen af handel med tjenesteydelser som et instrument til at skabe velfærd og beskæftigelse for alle verdens økonomier såvel som bidrage til udviklingen. Tjenesteydelser danner rygraden i økonomier og handel i hele verden, ikke kun som et middel til at skabe velfærd i sig selv men også gennem den altafgørende støtte til økonomien og industrien som helhed via f.eks. finansiering, logistik og kommunikation.

Begrebet "handel med tjenesteydelser" dækker et enormt stort antal industrier, som gør det umuligt at forsøge at medtage dem alle i en og samme betænkning. Derfor vil denne betænkning koncentrere sig om bredere emner i forbindelse med tjenesteydelser, herunder GATS og bilaterale og regionale handelsaftaler, samt indeholde nogle få eksempler på sektorspecifikke spørgsmål.

TJENESTEYDELSER SOM EN DEL Af EN ØKONOMI

Den nuværende grad af globalisering og det hurtige teknologiske fremskridt kræver mere end nogen sinde, at opmærksomheden ikke kun fæstnes ved handel med fysiske goder men også handel med tjenesteydelser. Undersøgelser har gentagne gange vist, at tjenesteydelser udgør en stadig stigende andel af BNI inden for næsten hver eneste økonomi, i EU 75 %, i USA 78 %, i Afrika 52 % og i Asien 60 %.

Medens handel med varer i stor udstrækning er afhængig af en effektiv serviceøkonomi, betyder det ikke, at handel med tjenesteydelser bør behandles på samme måde. Rent faktisk, eftersom finansielle og professionelle tjenesteydelser og kommunikationstjenesteydelser udgør vigtige mellemliggende bidrag til produktionen inden for alle sektorer, kunne de teknologiske forbedringer inden for disse sektorer medføre, at den samlede produktivitet forbedres. Medens liberalisering af handelen med tjenesteydelser medfører specialisering inden for en økonomi, ville en åbning af handelen med tjenesteydelser, hvor udenlandske investeringer tillades, kunne føre til et øget og afvejet økonomisk resultat såvel som bedre infrastruktur for alle økonomiens sektorer.

I denne betænkning understreges det, at tjenesteydelser ikke er de rigere landes domæne, men at de udgør en vigtig og stadig større del af enhver økonomi. Opsvinget inden for den afrikanske og sydamerikanske telekommunikationssektor har tjent som et udmærket eksempel på de enormt store muligheder for vækst via tjenesteydelser, som fattige lande har, for det har vist de fremskridt, som kan opnås via liberalisering og konkurrence. Opsvinget inden for telekommunikationssektoren viser også de følgevirkninger, som liberaliseringen af tjenesteydelser kan have, idet handelen får nye impulser, og globaliseringen fremmes, hvilket giver iværksættere og borgere i fattigere lande adgang til kommunikation og information, som ellers ville være utilgængelig.

Det er vigtigt at understrege, at åbningen af handelen med tjenesteydelser ikke er ensbetydende med privatisering. Landenes egne regeringer kan stadig om ønsket tilbyde statsdrevne banker, statsdreven telekommunikation eller statsdrevne vandværker, dog kan de stadig hindre lokale og udenlandske iværksættere eller virksomheder i at tilbyde konkurrencedygtige tjenesteydelser samtidigt, selv om ikke-statslige tjenesteydelser kunne supplere mange offentlige tjenesteydelser frem for at hindre dem.

Ordføreren erkender, at det er vigtigt, at borgerne tilbydes adgang og valgmuligheder, især i de fattigere lande, hvor de lokale eller nationale regeringer ikke råder over midler eller endog sommetider ikke er rede til at stille hensigtsmæssige tjenesteydelser til rådighed. I nogle tilfælde har regeringerne f.eks. ikke kapacitet til at forsyne beboere i slumområder med rent vand. Der er blevet gennemført undersøgelser, som viser, at mange af de fattige, som lever i slumområder, er i stand til og rent faktisk betaler for privat vandforsyning, selv om afgifterne måske i første række synes at være temmelig høje. Dette skyldes, at afgifterne stadig er lavere end dem, som de skulle betale til mellemmænd for vand af dårlig kvalitet og med uregelmæssig forsyning. Men de alternative leverandører kunne ganske enkelt være lokale iværksættere og ikke nødvendigvis udenlandske leverandører. Endvidere ville åbningen af handel med finansielle tjenesteydelser f.eks. betyde, at borgere ikke kun skulle være henvist til lån i en enkelt bank, som måske drives af en kompagnon eller et familiemedlem fra en korrupt regering. På samme måde glæder borgerne sig ofte over åbningen af medietjenester, eftersom dette indebærer, at brugerne får flere valgmuligheder, og at der opnås større ytringsfrihed. Ordføreren stiller sig kritisk over for tilfælde, hvor begrebet kulturel mangfoldighed bruges som en undskyldning for at udelukke eller nedlukke konkurrerende leverandører af medietjenester for at opretholde monopolstillingen for en statsradio, som udsender statspropaganda.

GATS OG ANDRE BILATERALE OG REGIONALE AFTALER

Den nuværende Doha-udviklingsrunde under WTO befinder sig på indeværende tidspunkt i et dødvande som følge af uoverensstemmelser på landbrugsområdet. Denne betænkning minder læserne om, at landbrug - som er en sektor, der er vigtig for menneskets overleven - kun udgør en lille procentdel af BNI og ikke bør hindre åbningen af andre vigtige sektorer inden for den globale økonomi. EU bør indtage en moralsk førende holdning ved at sænke disse afgifter og subventioner, som hindrer handelen med varer og landbrug med henblik på at opnå større fremskridt inden for handel med tjenesteydelser, som er af afgørende betydning for EU's producenter og forbrugere og også for de fattigere landes borgere.

Det multilaterale dødvande har betydet, at mange lande, herunder EU, fortsætter med bilaterale og regionale aftaler. De forpligtelser, der blev forhandlet om i den økonomiske partnerskabsaftale, og som blev undertegnet med Cariforumlandene, har vist, at man klart er rede til at sætte tjenesteydelser på dagsordenen. Aftalerne om modus 4 vil forhåbentlig beskæftige sig med hjerneflugten såvel som problemet med spild af hjernekapacitet, hvor mennesker med en høj uddannelse i de fattigere lande er ude af stand til at bruge deres færdigheder på lokalt plan som følge af manglende muligheder.


UDTALELSE FRA ØKONOMI- OG VALUTAUDVALGET (9.6.2008)

til Udvalget om International Handel

om handel med tjenesteydelser

(2008/2004(INI))

Rådgivende ordfører: Olle Schmidt

FORSLAG

Økonomi- og Valutaudvalget opfordrer Udvalget om International Handel, som er korresponderende udvalg, til at indarbejde følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:

1.  konstaterer, at tjenesteydelser, navnlig finansielle tjenesteydelser, har indvirkning på mange kompetenceområder, og understreger, at der i denne beslutning er fokus på handel med tjenesteydelser, dvs. opnåelse af markedsadgang gennem frivillig åbning af markeder på grundlag af forhandlinger, der tager udgangspunkt i metoden med udbud og efterspørgsel; foreslår, at finansielt tilsyn, regulering og andre områder, som har tilknytning til forskellige aspekter af de finansielle tjenesteydelser, behandles i et passende forum;

2.  støtter på det kraftigste Kommissionen i synspunktet om, at markedsadgang og fri handel med tjenesteydelser er en afgørende del af Lissabondagsordenen for vækst og beskæftigelse; understreger, at åbne markeder sammen med en afbalanceret og reguleret fri handel med tjenesteydelser vil gavne alle deltagende lande og regioner;

3.  konstaterer, at europæiske virksomheder i stigende grad er aktive på internationalt plan, at tredjelande i høj grad bidrager til den globale økonomiske vækst, og at en forbedret markedsadgang derfor vil bidrage til at styrke EU's konkurrenceevne;

4.  mener, at handel med tjenesteydelser er et nødvendigt supplement til handel med varer, og at de ikke bør behandles separat;

5.  mener, at serviceøkonomien er blevet den kvantitativt vigtigste økonomiske sektor i OECD-landene, og at øget handel med og adgang til tjenesteydelser bidrager til øget økonomisk vækst og fremmer virksomhedsvækst og -udvikling, hvilket også forbedrer resultaterne i andre erhverv, idet tjenesteydelser formidler vigtige input i en stadig mere sammenvævet globaliseret verden;

6.  anerkender, at det er en vanskelig proces at opnå markedsadgang for tjenesteydelser inden for rammerne af de igangværende forhandlinger i forbindelse med WTO's Dohaudviklingsdagsorden; opfordrer Kommissionen til at tilstræbe en velafvejet pakke med et ambitiøst tilbud inden for tjenesteydelser, navnlig inden for finansielle tjenesteydelser, hvor det europæiske erhvervsliv har konkurrencemæssig ekspertise og et stærkt vækstpotentiale; konstaterer, at det er nødvendigt, at regler og standarder overholdes for at forebygge ikketoldmæssige hindringer, der kan være til fare for området for tjenesteydelser;

7.  opfordrer Kommissionen til i sine handelsforhandlinger at tage fuldt hensyn til eksistensen af tjenesteydelser af almen interesse og de mulige virkninger af en markedsåbning for den måde, hvorpå de er organiseret;

8.  bemærker, at EU har et af de mest åbne markeder i verden med hensyn til finansielle tjenesteydelser, men understreger, at EU nødvendigvis må stræbe efter en mere offensiv og afbalanceret handel i forbindelse med forhandlinger om tjenesteydelser og tilslutte sig principperne om åbenhed, udvikling og gensidighed;

9.  understreger betydningen af, at myndigheder med ansvar for finansielle tjenesteydelser følger med i udviklingen på markedet for europæiske og globale finansielle tjenesteydelser; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at forbedre det europæiske regelsæt samt styrke dialogen om lovgivning mellem EU og handelspartnerne med henblik på at mindske handelsbarriererne;

10.  opfordrer Kommissionen til at undersøge tredjelandes offshore-praksis, som begrænser de gensidige fordele ved et åbent marked;

11.  opfordrer medlemsstaterne til at arbejde hen imod en mere integreret og sammenhængende handelspolitik i samarbejde med Kommissionen, navnlig på investeringsområdet; påpeger, at medlemsstaterne ikke bør overvurdere risiciene ved udenlandske investeringer, men skal sigte mod en effektiv åbenhed for og en fælles tilgang til deres økonomier også i forbindelse med statslige formuefonde; konstaterer, at det er nødvendigt at evaluere spørgsmålene om f.eks. forsyningssikkerhed, navnlig med hensyn til udenlandske investeringer i energisektoren foretaget af statsejede virksomheder, og minder om, at en sådan evaluering ikke kan benyttes som protektionistisk foranstaltning;

12.  henleder Kommissionens opmærksomhed på de mulige risici på grund af det faktiske fravær af gensidighed i WTO-aftalen om offentlige indkøb med hensyn til overholdelse af konkurrencereglerne i EU;

13.  anmoder Kommissionen om at styrke bekæmpelsen af falskneri, navnlig via internettet, bl.a. ved at fremme et bedre samarbejde mellem de nationale myndigheder;

14.  bifalder Kommissionens fulde støtte til multilaterale handelsforhandlinger, men bemærker, at frihandelsaftaler i forbindelse med handel med tjenesteydelser, navnlig finansielle tjenesteydelser, er bedre egnet til at opnå markedsadgang; støtter på det kraftigste indgåelsen af økonomiske partnerskabsaftaler med AVS-landene, som omfatter både varer, tjenesteydelser og investeringer, hvilket muliggør disse landes integration i den globale økonomi;

15.  understreger, at en effektiv markedsadgang for finansielle tjenesteydelser skaber bedre muligheder for konkurrence, gennemsigtighed og diversificering; konstaterer, at en effektiv markedsadgang, navnlig i nye vækstøkonomier, fører til en stærkere lokal finansiel markedsudvikling til fordel for virksomheder, der ønsker at etablere sig der, og giver desuden forbrugerne et større udvalg og bedre produkter;

16.  opfordrer Kommissionen til at tage hensyn til den svage finansielle, administrative og institutionelle kapacitet i AVS-landene og sikre, at de internationalt anerkendte normer vedrørende regulering og tilsyn af finansielle tjenesteydelser overholdes, når den forhandler og gennemfører handelsaftaler med lande, der opfattes som skattely;

17.  mener, at især adgang til finansielle tjenesteydelser (mikrokreditter, adgang til bankkonti, grundlæggende banktjenesteydelser, belåning af fast ejendom, leasing og factoring, forsikring, pension samt lokale og internationale pengeoverførsler) er nødvendig for, at privatpersoner i udviklingslande kan deltage i grundlæggende økonomiske aktiviteter, og anmoder derfor Kommissionen om at fremme en bedre markedsadgang for finansielle tjenesteydelser i udviklingslandene og om at tilskynde til fornuftig tilsynsmæssig regulering, udvikling af konkurrencedygtige markeder og uddannelse inden for området for finansielle tjenesteydelser.

RESULTAT AF DEN ENDELIGE AFSTEMNING I UDVALGET

Dato for vedtagelse

3.6.2008

 

 

 

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

34

1

0

Til stede ved den endelige afstemning – medlemmer

Mariela Velichkova Baeva, Zsolt László Becsey, Pervenche Berès, Sharon Bowles, Udo Bullmann, Manuel António dos Santos, Jonathan Evans, Elisa Ferreira, José Manuel García-Margallo y Marfil, Jean-Paul Gauzès, Donata Gottardi, Benoît Hamon, Karsten Friedrich Hoppenstedt, Othmar Karas, Piia-Noora Kauppi, Wolf Klinz, Christoph Konrad, Guntars Krasts, Kurt Joachim Lauk, Andrea Losco, Florencio Luque Aguilar, John Purvis, Alexander Radwan, Bernhard Rapkay, Dariusz Rosati, Eoin Ryan, Antolín Sánchez Presedo, Olle Schmidt, Peter Skinner, Margarita Starkevičiūtė, Ivo Strejček, Ieke van den Burg

Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere

Mia De Vits, Harald Ettl, Margaritis Schinas


UDTALELSE FRA UDVALGET OM DET INDRE MARKED OG FORBRUGERBESKYTTELSE (28.5.2008)

til Udvalget om International Handel

om handel med tjenesteydelser

(2008/2004(INI))

Rådgivende ordfører: Cristian Silviu Buşoi

FORSLAG

Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse opfordrer Udvalget om International Handel, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:

1. erindrer om, at tjenesteydelser tegner sig for mere end tre fjerdedele af økonomien i EU, og at mange tjenesteydelser er af vital betydning for konkurrenceevne og innovation i andre af produktionscyklens sektorer, f.eks. industri og landbrug;

2. mener, at det er nødvendigt at sikre, at principperne i EF-traktatens artikel 2 bliver overholdt ved etableringen af retfærdig handel med tjenesteydelser;

3. er af den opfattelse, at et effektivt indre marked for tjenesteydelser er vigtigt for, at virksomhederne i EU er konkurrencedygtige på det globale marked; understreger, at rettidig og korrekt gennemførelse og omsætning af fællesskabslovgivningen, herunder Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/123/EF af 12. december 2006 om tjenesteydelser i det indre marked(1), er af stor betydning for at opnå dette;

4. mener, at en afbalanceret og ambitiøs erhvervspolitik, navnlig EU's lov om små virksomheder, vil kunne styrke de små og mellemstore virksomheders konkurrenceevne; opfordrer til, at det forestående initiativ også dækker behovene i tjenesteydelsessektoren, og går ind for en retsakt;

5. erindrer om tjenesteydelsernes betydning for EU's økonomi, og udtrykker bekymring over det manglende fremskridt, hvad angår tjenesteydelser, i den nuværende forhandlingsrunde i WTO;

6. bemærker, at manglen på faglært arbejdskraft er en fremvoksende udfordring for tjenesteydelsessektoren i EU, og at der er behov for at udvikle foranstaltninger til at løse dette problem, bl.a. gennem livslang læring og efteruddannelse af arbejdstagere;

7. understreger, at tjenesteydelsessektoren kan bidrage med mange løsninger på miljøproblemer, og mener, at den er en af hovedfaktorerne i frembringelsen af merværdi i forbindelse med EU's eksport af knowhow; understreger, at det er nødvendigt at tage hensyn til tjenesteydelsessektorens betydning i forbindelse med fastlæggelsen af en politik for bæredygtig udvikling;

8. glæder sig over, at Kommissionen lægger vægt på at sikre, at de positive virkninger af globaliseringen gives videre til forbrugerne; understreger, at fair konkurrence på tjenesteydelsesområdet samt et højt forbrugerbeskyttelsesniveau er af afgørende betydning for at sikre, at EU's åbne marked kommer forbrugerne til gode.

RESULTAT AF DEN ENDELIGE AFSTEMNING I UDVALGET

Dato for vedtagelse

27.5.2008

 

 

 

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

36

0

0

Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer

Cristian Silviu Buşoi, Charlotte Cederschiöld, Gabriela Creţu, Janelly Fourtou, Evelyne Gebhardt, Martí Grau i Segú, Małgorzata Handzlik, Malcolm Harbour, Iliana Malinova Iotova, Pierre Jonckheer, Graf Alexander Lambsdorff, Kurt Lechner, Toine Manders, Nickolay Mladenov, Catherine Neris, Zita Pleštinská, Zuzana Roithová, Heide Rühle, Leopold Józef Rutowicz, Salvador Domingo Sanz Palacio, Christel Schaldemose, Andreas Schwab, Marianne Thyssen, Bernadette Vergnaud, Barbara Weiler

Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere

Emmanouil Angelakas, Wolfgang Bulfon, Colm Burke, Giovanna Corda, Jan Cremers, Wolf Klinz, Manuel Medina Ortega, Gary Titley

Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere, jf. art. 178, stk. 2

Elisabeth Morin, Sirpa Pietikäinen, Nicolae Vlad Popa

(1)

EUT L 376 af 29.12.2006, s. 36.


RESULTAT AF DEN ENDELIGE AFSTEMNING I UDVALGET

Dato for vedtagelse

24.6.2008

 

 

 

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

19

11

0

Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer

Francisco Assis, Graham Booth, Carlos Carnero González, Daniel Caspary, Françoise Castex, Christofer Fjellner, Béla Glattfelder, Ignasi Guardans Cambó, Jacky Hénin, Syed Kamall, Marusya Ivanova Lyubcheva, Erika Mann, David Martin, Vural Öger, Georgios Papastamkos, Godelieve Quisthoudt-Rowohl, Tokia Saïfi, Peter Šťastný, Robert Sturdy, Gianluca Susta, Iuliu Winkler, Corien Wortmann-Kool

Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere

Vittorio Agnoletto, Eugenijus Maldeikis, Jan Tadeusz Masiel, Salvador Domingo Sanz Palacio, Carl Schlyter

Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere, jf. art. 178, stk. 2

Marie-Arlette Carlotti, Małgorzata Handzlik, Christopher Heaton-Harris

Juridisk meddelelse - Databeskyttelsespolitik