BETÆNKNING om fiskeri og akvakultur i forbindelse med integreret kystzoneplanlægning (ICZM) i Europa
2.7.2008 - (2008/2014(INI))
Fiskeriudvalget
Ordfører: Ioannis Gklavakis
FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING
om fiskeri og akvakultur i forbindelse med integreret kystzoneplanlægning (ICZM) i Europa
Europa-Parlamentet,
– der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets henstilling af 30. maj 2002 om gennemførelsen af integreret kystzoneplanlægning i Europa[1],
– der henviser til meddelelsen fra Kommissionen med titlen ”Rapport til Europa-Parlamentet og Rådet: En vurdering af integreret kystzoneplanlægning (ICZM) i Europa” (KOM(2007)0308),
– der henviser til Rådets forordning (EF) nr. 1198/2006 af 27. juli 2006 om Den Europæiske Fiskerifond [2],
– der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/56/EF af 17. juni 2008 om fastlæggelse af en ramme for Fællesskabets havmiljøpolitiske foranstaltninger (havstrategirammedirektivet)[3] og meddelelsen fra Kommissionen til Rådet og Europa-Parlamentet med titlen ”Tematisk strategi til beskyttelse og bevaring af havmiljøet” (KOM(2005)0504),
– der henviser til meddelelsen fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget med titlen ”En integreret EU-havpolitik” (KOM(2007)0575),
– der henviser til sin beslutning af 15. juni 2006 om kystfiskeriet og kystfiskerisamfundenes problemer[4],
– der henviser til meddelelsen fra Kommissionen til Rådet og Europa-Parlamentet af 9. marts 2006 om forbedring af fiskerierhvervets økonomiske situation (KOM(2006)0103) og sin beslutning af 28. september 2006 herom[5],
– der henviser til meddelelsen fra Kommissionen til Rådet og Europa-Parlamentet med titlen ”En strategi for bæredygtig udvikling af Europæisk akvakultur” (KOM(2002)0511),
– der henviser undersøgelsen udført for Europa-Parlamentet om ”regional afhængighed af fiskeri”[6],
– der henviser til forretningsordenens artikel 45,
– der henviser til betænkning fra Fiskeriudvalget (A6‑0286/2008),
A. der henviser til, at integreret kystzoneplanlægning (ICZM) ikke kun er en miljøpolitisk, men samtidig en løbende proces, der har til formål at forbedre kystzonernes økonomiske og sociale betingelser og sikre en bæredygtig udvikling af alle aktiviteter i disse områder, herunder fiskeri og akvakultur,
B. der henviser til, at implementeringen af ICZM er en langsigtet proces, og at gennemførelsen af de fleste nationale strategier vedtaget inden for rammerne af ovennævnte henstilling først blev påbegyndt i 2006,
C. der henviser til, at forvaltningen af kystzoner indtil videre har været mellemsigtet uden at tage højde for, at disse er komplekse, naturlige økosystemer, der med tiden ændrer sig,
D. der henviser til, at de vedtagne beslutninger og foranstaltninger omhandlede en isoleret aktivitet og ikke behandlede problemet med nedbrydning af kystzoner i sin helhed,
E. der henviser til, at eksisterende planlægning indtil videre har været fokuseret på landområder og ikke har taget højde for nogle kystaktiviteters indvirkning på andre aktiviteter i samme område,
F. der henviser til, at gennemførelsen af nationale ICZM-strategier kun forventes at komme til at koste lidt, men at give betydeligt økonomisk udbytte,
G. der henviser til, at det ikke på tilfredsstillende vis er lykkedes at repræsentere alle sektorer i planlægningen og gennemførelsen af foranstaltninger til håndtering af problemerne med kystzonerne, og at nogle sektorer lider skade som et resultat heraf,
H. der henviser til, at iværksættelse af integrerede forvaltningspolitikker indebærer planlægning i kystområderne af alt, hvad der generelt gøres på befolknings- og turismeområdet samt med hensyn til økonomiske aktiviteter og beskyttelse af landskab og miljø,
I. der henviser til, at en effektiv koordinering af kystzoneforvaltningsorganerne kun har været mulig i enkelte tilfælde,
J. der henviser til, at der for at gennemføre politiske tiltag med henblik på at fremme ICZM i nogle tilfælde kan være behov for at anvende store beløb, som de lokale myndigheder ikke har, hvilket resulterer i ansøgninger til højere administrative niveauer og forsinkelser i gennemførelsen,
K. der henviser til, at mange kystprocessers grænseoverskridende natur nødvendiggør samarbejde og koordinering på regionalt plan og endda med tredjelande,
L. der henviser til, at fiskeri og akvakultur er de to vigtigste kystaktiviteter, der er afhængige af kvaliteten af de indre farvande,
M. der henviser til, at akvakulturen endnu ikke har nået et teknologisk udviklingsniveau, der gør det muligt at drive denne intensive virksomhed langt fra kystområder,
N. der henviser til, at den afgørende, men hidtil lidet anerkendte rolle, som kvinderne spiller i de områder, der er afhængige af fiskeri, må tages i betragtning,
O. der henviser til, at kystfiskeri tæller 80 % af EU’s fiskerflåde og bidrager til kystsamfundenes økonomiske og sociale sammenhæng samt bevarelsen af kulturelle traditioner,
P. der henviser til, at fiskeri, selv om det ikke i sig selv er en forureningskilde, lider under forureningen fra andre aktiviteter i kystområder, hvilket yderligere forringer levedygtigheden,
Q. der henviser til, at fiskeri og akvakultur har stor økonomisk og social betydning, eftersom de hovedsagelig finder sted i kystområder med svage økonomier, hvoraf mange er forfordelte og ude af stand til at tilbyde deres indbyggere andre jobmuligheder,
R. der henviser til, at eksistensen af et rent og sundt havmiljø vil bidrage til yderligere forøgelse af fiskeriproduktionen og dermed forbedrede fremtidsudsigter for denne sektor,
S. der henviser til, at akvakultur hviler solidt på princippet om bæredygtig udvikling, og at alle miljømæssige påvirkninger bliver reguleret af fællesskabsbestemmelser,
T. der henviser til, at betydningen af akvakultur i Europa er støt voksende i et miljø, hvor fiskebestandene reduceres, og den globale efterspørgsel efter fisk og skaldyr stiger,
U. der henviser til, at det ikke er alle medlemsstater, der har afsluttet deres regionale planlægning i overensstemmelse med principperne for ICZM af en balanceret udvikling af aktiviteter i disse områder,
V. der henviser til, at vandturister og fiskere har samme rettigheder og pligter som andre brugere på trods af den hårde konkurrence om plads i kystzonerne,
W. der henviser til, at regionerne i den yderste periferi som defineret i artikel 299, stk. 2, i EF-traktaten og i artikel 349 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde kan kræve udformning af specifikke nationale strategier for ICZM og en passende tilpasning af ICZM på EU-plan,
1. understreger den økonomiske og sociale betydning af fiskeri og akvakultur for kystområderne og beder dem modtage støtte inden for ICZM’s rammer;
2. understreger behovet for at sikre, at fiskerisektoren og akvakultursektoren er inddraget og vel repræsenteret i tværnationale maritime klynger, og opfordrer Kommissionen til at stimulere denne proces;
3. understreger, at Den Europæiske Fiskerifond (EFF) kan bidrage til langsigtet støtte til foranstaltninger inden for ICZM's rammer, eftersom den støtter handlinger, der bidrager til bæredygtig udvikling af fiskeriområder;
4. peger på behovet for at klarlægge kompetencerne hos de berørte kystzoners administrative organer og fastlægge koordinerede strategier, således at de kan blive mere effektive;
5. anerkender problemerne med at koordinere aktiviteterne for kystzonernes administrative organer og beder Kommissionen om at overvåge gennemførelsen af ICZM, og om efter at have rådspurgt medlemsstaterne at genoverveje, om det er nødvendigt at etablere et forbindelsesorgan;
6. understreger behovet for at involvere repræsentanter fra fiskerisektoren og akvakultursektoren i aktiviteter, der vedrører planlægning og udvikling af ICZM, i betragtning af, at disse sektorers deltagelse i strategier for bæredygtig udvikling vil øge merværdien af deres produktion, og minder om, at Den Europæiske Fiskerifond måske vil støtte denne type kollektive aktioner;
7. anerkender den vigtige rolle, som kvinderne spiller i de områder, der er afhængige af fiskeri, og opfordrer derfor Kommissionen og medlemsstaterne til at samarbejde om at fremme og integrere ligestillingsprincippet i de forskellige gennemførelsesstadier for Den Europæiske Fiskerifond, herunder udformnings-, iværksættelses-, overvågnings- og evalueringsstadiet, som fastsat i artikel 11 i forordning (EF) nr. 1198/2006;
8. anmoder om tættere samarbejde mellem de kompetente organer på regionalt plan via udveksling af informationer om kystzonernes tilstand samt vedtagelsen af fælles foranstaltninger til forbedring af de lokale marine økosystemers miljømæssige tilstand;
9. opfordrer de nationale og regionale regeringer i regionerne i den yderste periferi til at udforme strategier for integreret kystzoneplanlægning med henblik på at sikre en bæredygtig udvikling af kystområderne;
10. understreger betydningen af behørig fysisk planlægning i ovennævnte sammenhæng;
11. mener, at akvakultur til genoprettelse af bestanden er et væsentligt redskab til at opnå økologisk bevaring i visse zoner, og at det derfor skal fremmes, stimuleres og understøttes finansielt;
12. understreger betydningen af akvakultur til fødevareindustrien for den sociale og økonomiske udvikling i nogle af EU’s kystsamfund;
13. mener, at fiskerisektoren og akvakultursektoren begge må indgå i en tværgående tilgang til alle maritime aktiviteter, der foregår i kystzoner, med henblik på at opnå bæredygtig udvikling i overensstemmelse med de nye retningslinjer for havpolitikken;
14. understreger behovet for at gennemføre strategier for at tilpasse sig de farer, kystzonerne står over for, herunder klimaforandringer, idet der fuldt ud bliver taget højde for disses betydning for fiskeri og akvakultur;
15. mener, at der fortsat skal indsamles data, der vil bidrage til udvekslingen og anvendelsen af informationer til komparative studier, herunder data vedrørende status for biodiversitet og fiskebestande;
16. mener, at der bør gøres en øget forskningsindsats på akvakulturområdet med henblik på at indføre opdrætssystemer baseret på en intensiv produktion i lukkede kredsløb;
17. foreslår, at de akvakulturprojekter, der anvender vedvarende energi, og som respekterer områder, der er beskyttet af EU's miljølovgivning, prioriteres i den integrerede kystzoneplanlægning;
18. opfordrer Kommissionen til efter at have spurgt medlemsstaterne at fastsætte en klar tidsplan for undersøgelsen af fremskridt ved gennemførelsen af ICZM i EU;
19. pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen samt til medlemsstaternes regeringer og parlamenter.
BEGRUNDELSE
1. Introduktion - EU’s henstilling om integreret kystzoneplanlægning (ICZM):
Ideen om integreret kystzoneplanlægning (ICZM) blev først bragt på bane i 1994, da Rådets resolution understregede behovet for en fællesskabsstrategi for kystzoner, der var baseret på principperne for bæredygtig udvikling.
I 2002 fremsatte Kommissionen en henstilling, der indeholdt otte principper, som skulle danne grundlaget for ICZM. Denne henstilling opfordrer kystmedlemsstater til at fremlægge rapporter om udarbejdelsen og gennemførelsen af deres nationale ICZM-strategier inden udgangen af februar 2006. Den opfordrede ligeledes Kommissionen til at sende en vurderingsrapport til Europa-Parlamentet og Rådet om fremskridtene under implementeringen af ICZM.
Af de 20 kystmedlemsstater i EU har 14 fremsendt officielle rapporter til Kommissionen: disse dækker 65 % af EU's kyststater og mere end 70 % af kystlinjen i Europa.
2. Mål og udfordringer
Den nærværende meddelelse fra Kommissionen evaluerer de fremskridt, der er sket i gennemførelsen af ICZM, og angiver samtidig manglerne.
De grundlæggende konklusioner ser ud som følger: Der har ikke været en effektiv koordinering af gennemførelsen af ICZM, informationsudvekslingen er ufuldstændig, det er ikke alle brugere af kystzoner, der er ordentligt repræsenteret, ICZM har været baseret på eksisterende sektorielle politikker i overensstemmelse med kystzonernes behov, og der skal udformes politikker med henblik på at forberede kystzonerne på effekten af klimaforandringer.
3. Kystzonerne i dag – betydning for fisk og akvakultur
Før i tiden blev kystzoner betragtet som værende af sekundær betydning for den økonomiske udvikling; men i dag er disse de mest intensivt udnyttede områder. Undersøgelsen af den sociale og økonomiske effekt af ICZM angiver 18 aktivitetskategorier i kystområder og 14 udfordringer i forhold til overudnyttelse.
Fiskeri og akvakultur er to sådanne aktiviteter: de er afhængige af kystzonerne og derfor påvirket af enhver forandring i disse. Denne sektor lider ofte under effekten af andre aktiviteter i kystzoner. Eksempelvis da Prestige sank i 2002 på åbent hav ud for den spanske kyst, blev omkring 1000 km2 kystlinje forurenet i et område, der er økonomisk afhængig af fiskeri og akvakultur. Anslået var ca. 41.600 personer direkte afhængige af fiskeri, mens der i visse områder var op til 47,2 % af den erhvervsaktive befolkning ansat inden for fiskeri og akvakultur. Ca. 6.000 kystfiskerifartøjer suspenderede fiskeri, og selv da restriktionerne blev ophævet, var produktionen reduceret på grund af de miljømæssige ødelæggelser. Det anslås, at en fuldstændig genopbygning af havmiljøet vil tage mellem 10 og 25 år[1].
Ud over olieforurening er søtransporten også ofte ansvarlig for utilsigtet transport af skadelige eksotiske arter, hvilket resulterer i en reduktion af biodiversiteten i de økosystemer, som disse arter invaderer[2].
Eutrofieringen af farvande med affald fra industrien, byerne og landbruget påvirker ligeledes fiskeriproduktionen. Problemet er særlig alvorligt i kyst- og delvis lukkede havområder. I henhold til en rapport fra det Internationale Havundersøgelsesråd (ICES) er eutrofieringen årsag til en nedgang i fiskebestanden i Sortehavet. 50 % af nitratforureningen stammer fra landbaserede kystaktiviteter, der fordeler sig som følger: 50 % fra landbrugsaktiviteter, 25 % fra industrielle aktiviteter og de resterende 25 % fra bymæssige aktiviteter[3]. Problemet kompliceres yderligere, når flodbåren forurening stammer fra tredjelande.
Men fiskeriets og akvakulturens levedygtighed påvirkes også af den meget hurtige transformation af naturlige kystområder til kunstige overflader. Mellem 1990 og 2000 anslås det, at kunstige overflader bredte sig med 190 km2 om året. 61 % af denne ekspansion skyldes, at boligbyggeri, turisme og ferie fortrænger andre aktiviteter[4]. Regional planlægning har indtil videre været fokuseret på landområder og har ikke taget højde for betydningen af den kystmæssige udvikling for andre aktiviteter på havet. Dette har resulteret i begrænsninger af fiskeområder og nedbrydning af marinehabitater, dvs. områder til fodring, gydning og reproduktion for nogle arter. Samtidig er pladsmanglen også en grundlæggende hindring for udviklingen af europæisk akvakultur.
Det bør understreges, at konsekvenserne af overudnyttelse af kystzonerne vil blive forværret af klimaforandringer. Selv om der ikke findes nøjagtige data vedrørende betydningen af fiskeri og akvakultur, angiver en forundersøgelse, at fremtidige tab i denne sektor som følge af klimaforandringer er vurderet til 200 millioner euro om året. Her er det atter lukkede og delvis lukkede havområder som Østersøen og Nordsøen, der er den største risikogruppe[5].
4. Fiskeri inden for rammerne af integreret kystzoneplanlægning (ICZM)
Integreret kystzoneplanlægning (ICZM) er af stor betydning for fiskeriet af tre fundamentale årsager. Først og fremmest er fiskeri en af de vigtigste kystaktiviteter, og vil derfor blive påvirket af ændringer i lokalmiljøet. Fiskebestande i kystfarvande udgør grundlaget for megen fangst, og mange arter, der bliver nærfisket, gyder og vokser i kystfarvande.
For det andet er fiskeri ikke en forureningskilde, men lider nærmere under konsekvenserne af forureningen fra andre aktiviteter i kystområderne.
For det tredje foregår 80 % af fiskeriaktiviteterne inden for EU i kystområder, der er dybt afhængige af disse aktiviteter[6]. Disse områder har en skrøbelig økonomi, der ikke kan tilbyde indbyggerne alternative aktiviteter, og de er som regel ugunstigt stillede. I 2003 fandt man 63 % af alle fiskere i mindre begunstigede regioner, der var afhængige af fiskeindustrien[7].
Det bør her understreges, at fiskeriet i de sidste 10 år har været i alvorlig krise som følge af en nedgang i fiskebestande, og vi bør derfor minimere yderligere trusler mod denne aktivitet. Specielt inden for fiskeindustrien har man mistet 35 % af alle job, 20 % af antal fartøjer og 28 % af fangsten.
Fiskeri bør derfor være en del af IZCM, og især bør udvikling og planlægning af fiskeri i kystzoner indgå i en undersøgelse af udviklingen og forvaltningen af kystzoner.
Den Europæiske Fiskerifond (EFF) kan bidrage til denne proces, eftersom den finansierer handlinger, der sikrer en bæredygtig udvikling inden for fiskeri og beskyttelse af havmiljøet og dets levende ressourcer.
Desuden kan EFF støtte specifikke principper inden for ICZM, såsom inddragende planlægning og fremhævelse af særlige træk ved kystsamfund. Derudover støtter EFF også finansieringen af en række pilotprojekter, der mærkbart styrker fiskeriets rolle i ICZM samt fremmer mere selektive og miljøvenlige fiskerimetoder.
Under alle omstændigheder er det vigtigste element for at sikre en vellykket inkorporering af fiskeriet inden for ICZM at inddrage fiskeriorganisationerne på planlægningsstadiet. Udnyttelsen af lokale fiskeres erfaring vil medvirke til at identificere de reelle problemer og dermed sikre, at kystfiskerisamfundene bevares og eksisterer sammen med andre aktiviteter i kystzoner.
5. Akvakultur inden for ICZM’s rammer
Akvakultur er ligeledes en aktivitet, der hovedsagelig foregår i kystzoner. Siden 1970 har denne sektor udviklet sig hurtigere end nogen anden sektor inden for fødevareproduktion, og viser en årlig vækstrate på 8 % og en årlig produktion af ca. 45 millioner ton på verdensplan[8]. I et miljø, hvor fiskeressourcerne reduceres, og den globale efterspørgsel efter fisk og skaldyr stiger, er betydningen af akvakultur støt voksende. FN's Levnedsmiddel- og Landbrugsorganisation (FAO) forudser, at forbruget af fiskeprodukter vil stige 50 % frem til 2030, og at broderparten af denne efterspørgsel vil blive imødekommet gennem akvakultur. I tal er der tale om en produktionsstigning på 40 millioner ton[9].
Europæisk akvakultur kan derfor drage nytte af denne trend og udnytte de komparative fordele heraf. Dette omfatter følgende: EU er det største marked for fiskeriprodukter og har en lang tradition for opdræt af skaldyr og fisk i fersk- og havvand, det har en dynamisk, førende forskningskapacitet og moderne teknologi, kvalificerede og erfarne opdrættere, passende klimaforhold og ideelle steder til de forskellige opdrættede varianter[10].
Derudover bør man nøje huske på sektorens bidrag til den økonomiske og sociale sammenhæng i de regioner, hvor den findes. Inden for hele EU praktiseres akvakultur hovedsagelig i kystzoner og skaber 80.000 job. I nogle medlemsstater er værdien af opdrættede produkter større end værdien af fiskede produkter. I andre udgør akvakultur en betydelig andel af den totale produktion. I Grækenland, for eksempel, stammer 50 % af den totale årlige produktion fra akvakultur.
Det betyder ikke, at europæisk akvakultur ikke står over for problemer, der har indflydelse på væksten. De vigtigste er utilstrækkelig regional planlægning og konkurrencen om plads med andre kystaktiviteter. Havplanlægning forventes at være et basisværktøj i en balanceret udvikling af alle ICZM’s aktiviteter, herunder akvakultur.
Med hensyn til støtte kan EFF medvirke til at binde akvakultur og ICZM sammen, eftersom den giver mulighed for indsamling af kvalitative data til udarbejdelsen af planerne for den integrerede kystzoneplanlægning. Derudover støtter EFF’s prioritetsakse II udviklingen af metoder til at mindske effekten af produktion i havmiljøer.
6. Konklusioner - ordførerens bemærkninger
Ordføreren er af den holdning, at politikken for integreret kystzoneplanlægning kan udgøre en passende ramme for bæredygtig udvikling af kystzoner og levedygtige aktiviteter i disse zoner. Ordføreren fastholder desuden, at der bør lægges særlig vægt på fiskeri og akvakultur, eftersom disse aktiviteter er direkte afhængige af kystzonerne, og understreger, at gennemførelsen af regional havplanlægning inden for ICZM vil bidrage til en balanceret udvikling af de aktiviteter, der udføres her, hvilket vil skubbe til udviklingen af akvakultur.
Ordføreren argumenterer først og fremmest for behovet for langsigtet planlægning, der inddrager repræsentanter fra alle sektorer i kystzonerne. Dernæst bør der være en effektiv koordinering af de organer, der er involveret i planlægningen af disse zoner. Hvis den næste vurderingsrapport om implementeringen af ICZM også registrerer mangler i koordineringen, bør forslaget om oprettelse et organ til dette formål genovervejes.
Koordineringen bør være baseret på relevante oplysninger. Dataindsamling til udarbejdelse af forvaltningsmæssige undersøgelser af kystzoner bør derfor forbedres. I disse data bør også indgå status for biodiversiteten i kystzoner, herunder fiskeriressourcer.
Oplysninger og dataudveksling bør formidles på regionalt plan og med tredjelande, eftersom regionalt samarbejde er af afgørende betydning for håndteringen af problemer vedrørende kystzoner på tværs af grænser.
Fra et økonomisk synspunkt ønsker ordføreren at understrege Den Europæiske Fiskerifonds bidrag til inddragelsen af fiskeri og akvakultur i ICZM.
Endelig er ordføreren efter at have spurgt medlemsstaterne af den opfattelse, at Kommissionen efter at have spurgt medlemsstaterne bør fastsætte en klar tidsplan for undersøgelsen af fremskridt ved gennemførelsen af integreret kystzoneplanlægning (ICZM) i EU.
- [1] http://www.accede.org/prestige/documentos/efectoseconom-ing.pdf.
- [2] Det Europæiske Miljøagentur, 2006, ‘Priority issues in the Mediterranean environment’.
- [3] http://www.ices.dk/reports/germanqsr/23222_ICES_Report_samme.pdf.
- [4] Det Europæiske Miljøagentur, 2006, ‘The changing areas of coastal areas’.
- [5] http://www.ipolnet.ep.parl.union.eu/ipolnet/cms/pid/1402.
- [6] KOM(2007)0828.
- [7] A6‑0266/2006.
- [8] FAO, 2006, ‘The state of world fisheries and aquaculture’.
- [9] http://www.europa.nl/fisheries/press_corner/speeches/archives/speeches_2007/speech07_11_en.htm.
- [10] A6-0001/2008.
RESULTAT AF DEN ENDELIGE AFSTEMNING I UDVALGET
|
Dato for vedtagelse |
26.6.2008 |
|
|
|
||
|
Resultat af den endelige afstemning |
+: –: 0: |
21 0 0 |
||||
|
Til stede ved den endelige afstemning – medlemmer |
Elspeth Attwooll, Marie-Hélène Aubert, Iles Braghetto, Niels Busk, Paulo Casaca, Zdzisław Kazimierz Chmielewski, Avril Doyle, Emanuel Jardim Fernandes, Carmen Fraga Estévez, Ioannis Gklavakis, Pedro Guerreiro, Ian Hudghton, Heinz Kindermann, Rosa Miguélez Ramos, Philippe Morillon, Seán Ó Neachtain, Struan Stevenson, Catherine Stihler, Margie Sudre, Daniel Varela Suanzes-Carpegna, Cornelis Visser |
|||||