BETÆNKNING om opfølgning på Monterreykonferencen af 2002 om finansiering af udvikling

15.8.2008 - (2008/2050(INI))

Udviklingsudvalget
Ordfører: Thijs Berman

FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING

om opfølgning på Monterreykonferencen af 2002 om finansiering af udvikling

(2008/2050(INI))

Europa-Parlamentet,

– der henviser til Monterreykonsenssussen, som blev vedtaget af den internationale konference om finansiering af udvikling i Monterrey, Mexico, den 18.-22. marts 2002,

– der henviser til de forpligtelser, som medlemsstaterne tilsluttede sig ved Det Europæiske Råd i Barcelona den 14. marts 2002 (Barcelona-forpligtelserne),

– der henviser til Parlamentets beslutning af 25. april 2002 om finansiering af udviklingsbistand[1],

– der henviser til Parlamentets beslutning af 7. februar 2002 om finansiering af udviklingsbistand[2],

– der henviser til fælleserklæringen fra Rådet og repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer, forsamlet i Rådet, Parlamentet og Kommissionen, om EU's udviklingspolitik: den europæiske konsensus om udvikling[3], som blev undertegnet den 20. december 2005,

– der henviser til Kommissionens meddelelse af 9. april 2008 om en fremskyndet opfyldelse af millenniumudviklingsmålene (KOM(2008)0177),

– der henviser til Kommissionens meddelelse af 4. april 2007 med titlen "Indfri EU's løfter vedrørende udviklingsfinansiering" (KOM(2007)0164),

– der henviser til Kommissionens meddelelse af 2. marts 2006 med titlen "Udviklingsfinansiering og bistandseffektivitet – Udfordringer i forbindelse med optrapning af EU-bistanden 2006–2010" (KOM(2006)0085),

– der henviser til Kommissionens meddelelse af 12. april 2005 med titlen "Hurtigere opfyldelse af millenniumudviklingsmålene – Udviklingsfinansiering og udviklingsbistandens nyttevirkning" (KOM(2005)0133),

– der henviser til Kommissionens meddelelse af 5. marts 2004 til Rådet og Europa-Parlamentet med titlen "Gennemførelse af Monterrey-konsensussen i praksis: Den Europæiske Unions bidrag" (KOM(2004)0150),

– der henviser til Rådets konklusioner af 14. marts 2002 om FN's konference om finansiering af udvikling (Monterrey),

– der henviser til millenniumudviklingsmålene, som blev vedtaget på De Forenede Nationers millenniumtopmøde i New York den 6.-8. september 2000 og bekræftet ved efterfølgende FN-konferencer, navnlig på Monterreykonferencen om finansiering af udvikling,

– der henviser til Det Europæiske Råd i Göteborg den 15. og 16. juni 2001, hvor medlemsstaterne forpligtede sig til at opfylde FN's mål for statslig udviklingsbistand (ODA) på 0,7 % af bruttonationalindkomsten (BNI),

– der henviser til Kommissionens meddelelse af 2. marts 2006 med titlen "Mere, bedre og hurtigere EU-udviklingsbistand" (KOM(2006)0087),

– der henviser til sin beslutning af 22. maj 2008 om opfølgningen på Pariserklæringen fra 2005 om bistandseffektivisering[4],

– der henviser til forretningsordenens artikel 45,

– der henviser til betænkning fra Udviklingsudvalget og udtalelse fra Budgetudvalget (A6‑0310/2007),

A. der henviser til, at FN for anden gang i historien afholder en international konference om finansiering af udvikling med det formål at samle stats- og regeringscheferne og ikke kun udviklingsministre, men også finansministre og repræsentanter for internationale finansielle organisationer, det private bank- og erhvervsliv og civilsamfundet med henblik på at evaluere fremskridtet siden verdenstopmødet om finansiering af udvikling i 2002 i Monterrey,

B. der henviser til, at der er behov for stærkt øget finansiering, hvis millenniumudviklingsmålene skal nås,

C. der henviser til, at finansiering af udvikling bør betragtes som den mest omkostningseffektive reaktion på de globale udviklingsbehov og global usikkerhed,

D. der henviser til, at behovet for tilstrækkelige, forudsigelige og bæredygtige finansielle midler er større end nogensinde før, især hvad angår udviklingslandenes særlige sårbarhed over for de udfordringer, der er opstået i forbindelse med klimaændringerne og følgerne heraf, herunder naturkatastrofer,

E. der henviser til, at EU er verdens største bistandsdonor, en vigtig deltager i de internationale finansielle institutioner og udviklingslandenes vigtigste handelspartner,

F. der henviser til, at EU har forpligtet sig til at overholde en ufravigelig tidsramme for at opfylde målsætningen om 0,56 % af BNI inden 2010 og målsætningen om 0,7 % af BNI inden 2015,

G. der henviser til, at hvis den nuværende udvikling i medlemsstaternes statslige udviklingsbistand fortsætter, vil visse medlemsstater ikke kunne opfylde de målsætninger, som de er forpligtet til, om 0,51 % (for EU-15, dvs. medlemsstater, som var en del af EU inden udvidelsen i 2004) og om 0,17 % (for EU-12, dvs. medlemsstater, som tiltrådte EU den 1. maj 2004 og den 1. januar 2007) af BNI,

H. der henviser til, at den programmerbare bistand til Afrika fortsat stiger på trods af den generelle nedgang i den statslige udviklingsbistand i 2007,

I. der henviser til, at der i de seneste år er opstået væsentlige nye udviklingsmæssige udfordringer, herunder klimaændringer, strukturelle ændringer på råvaremarkederne og navnlig på fødevare- og oliemarkedet og en afgørende ny udvikling i syd-syd-samarbejdet, som omfatter kinesisk støtte til infrastrukturer i Afrika og långivning fra Den Brasilianske Udviklingsbank (BNDES[5]) til lande i Latinamerika,

J. der henviser til, at finansielle tjenesteydelser ikke er i tilstrækkeligt udviklede i mange udviklingslande, hvilket skyldes mange faktorer, bl.a. restriktioner i udbuddet af tjenesteydelser, manglende retssikkerhed og ejendomsrettigheder,

1. bekræfter på ny sin tilslutning til udryddelse af fattigdom, bæredygtig udvikling og opfyldelse af millenniumudviklingsmålene som den eneste metode til sikring af social retfærdighed og forbedret livskvalitet for de henved en milliard mennesker i verden, som lever i yderste fattigdom, hvilket defineres som en indkomst på mindre end en USD om dagen;

2. opfordrer medlemsstaterne til at foretage en tydelig sondring mellem udgifter til udvikling og udgifter til udenrigspolitiske interesser og til at sikre, at den statslige udviklingsbistand overholder de bistandskriterier, der er fastlagt af Komitéen for Udviklingsbistand (DAC) under Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling (OECD), og OECD/DAC's anbefalinger om afkobling af den statslige udviklingsbistand;

3. understreger EU's absolutte behov for at sigte efter det højeste koordineringsniveau med henblik på at opnå sammenhæng med Fællesskabets politik på andre områder (miljø, migration, menneskerettigheder, landbrug osv.) og undgå dobbeltarbejde og aktiviteter, der ikke hænger sammen;

4. minder om, at de øjeblikkelige og nødvendige handlinger, EU er nødt til at foretage for at håndtere de dramatiske konsekvenser af fødevareprisernes himmelflugt i udviklingslandene, ikke bør forstås og gennemføres som en del af den økonomiske indsats i overensstemmelse med Monterreykonsensussen; ser derfor frem til et konkret forslag fra Kommissionen vedrørende brugen af katastrofemidler;

5. understreger, at den overdrevne og uforholdsmæssige administrative byrde i nogle partnerlande forringer effekten af udviklingsbistanden; frygter risikoen for, at det sætter opfyldelsen af millenniumudviklingsmålene over styr;

6. bemærker, at det fortsat er nødvendigt for EU at finde den rette balance mellem to modstridende strategier for udviklingsbistand: på den ene side at stole på, at partnerlandene tildeler tilstrækkelige midler, og at hjælpe deres myndigheder med at udvikle de korrekte værktøjer til anvendelsen af disse midler, på den anden side at øremærke den økonomiske bistand med henblik på at undgå misbrug og ineffektiv fordeling af hjælpen;

Omfanget af statslig udviklingsbistand

7. påpeger, at EU med næsten 60 % af den samlede statslige udviklingsbistand er verdens største donor af udviklingsbistand; bifalder, at EU's andel er steget gennem årene, men anmoder ikke desto mindre Kommissionen om at fremskaffe tydelige og gennemsigtige data om den del af EU-budgettet, der er afsat til EU's udviklingsbistand med henblik på at foretage en vurdering af alle de europæiske donorers opfølgning på Monterreykonsensussen; udtrykker samtidig sin beklagelse over, at niveauet for EU's økonomiske bidrag til udviklingslande ikke er tilstrækkeligt synligt, og anmoder Kommissionen om at udvikle passende og målrettede kommunikations- og informationsværktøjer med henblik på at øge synligheden af EU's udviklingsbistand;

8. glæder sig over, at EU nåede den bindende målsætning for statslig udviklingsbistand – et EU-gennemsnit på 0,39 % af BNI i 2006, men bemærker den foruroligende nedgang i EU-bistanden i 2007 fra 47,7 milliarder EUR i 2006 (0,41 % af den samlede BNI i EU) til 46,1 milliarder EUR i 2007 (0,38 % af den samlede BNI i EU) og opfordrer medlemsstaterne til at øge omfanget af den statslige udviklingsbistand med henblik på at opfylde den lovede målsætning om 0,56 % af BNI i 2010;

9. insisterer på at, medlemsstaternes annoncerede statslige udviklingsbistand ikke endnu en gang må nedsættes; påpeger, at EU vil afsætte 75 milliarder EUR mindre end lovet for perioden 2005-2010, hvis den nuværende udvikling fortsætter;

10. udtrykker alvorlig bekymring over, at de fleste medlemsstater (18 ud af 27, navnlig Letland, Italien, Portugal, Grækenland og Den Tjekkiske Republik) ikke var i stand til at øge den statslige udviklingsbistand fra 2006 til 2007, og at der endog skete en drastisk nedgang på over 10 % i visse lande, heriblandt Belgien, Frankrig og Det Forenede Kongerige; opfordrer medlemslandene til at opfylde de målsætninger for statslig udviklingsbistand, som de har givet tilsagn om; bemærker med tilfredshed, at nogle medlemsstater (Danmark, Irland, Luxembourg, Spanien, Sverige og Nederlandene) helt sikkert vil opfylde sine 2010-målsætninger for statslig udviklingsbistand og er overbevist om, at disse medlemsstater vil fastholde de høje niveauer for statslig udviklingsbistand;

11. bifalder Kommissionens faste beslutning om at koncentrere indsatsen om såvel kvantiteten som kvaliteten af medlemsstaternes udviklingsbistand; støtter kraftigt advarslen mod de potentielt yderst negative konsekvenser, hvis medlemsstaterne undlader at opfylde deres økonomiske forpligtelser; anmoder Kommissionen om at bruge sin ekspertise og autoritet til at overtale andre offentlige og private donorer til at indfri deres økonomiske løfter;

12. er yderst bekymret over, at flere medlemsstater udsætter forhøjelsen af den statslige udviklingsbistand, hvilket har medført et nettotab for udviklingslandene på mere end 17 milliarder EUR;

13. glæder sig over, at flere af medlemsstaterne har valgt at udarbejde bindende flerårige tidsplaner for forhøjelsen af den statslige udviklingsstøtte for at opfylde FN's målsætning om 0,7 % inden 2015; anmoder medlemsstater, der endnu ikke har fremlagt flerårige tidsplaner, om at gøre det så hurtigt som muligt; understreger, at medlemsstaterne bør vedtage disse tidsplaner inden den kommende internationale konference om finansiering af udvikling, og at de bør opfylde deres forpligtelser;

14. bemærker, at nedgangen i det annoncerede bistandsniveau i 2007 i nogle tilfælde skyldes den kunstige oppustning af tallene i 2006 pga. gældslempelse; opfordrer medlemsstaterne til at øge niveauet for statslig udviklingsbistand på en bæredygtig måde ved at fokusere på tal, der ikke omfatter gældslempelser;

15. mener, at diskrepansen mellem de hyppige løfter om øget finansiel bistand og de væsentligt lavere beløb, som faktisk udbetales, er fuldstændig uacceptabel, og er bekymret over, at visse medlemsstater udviser bistandstræthed;

16. understreger, at det er afgørende, at beslutninger om, hvor stor den statslige udviklingsbistand skal være, og hvad den skal bruges til, træffes i samråd med partnerregeringer, nationale parlamenter og civilsamfundsorganisationer;

De finansielle strømmes hastighed, fleksibilitet, forudsigelighed og bæredygtighed

17. understreger, at bistanden skal foreligge rettidigt og udtrykker utilfredshed med, at denne proces ofte forsinkes ubegrundet;

18. understreger vigtigheden af at afbalancere behovet for fleksibilitet i forbindelse med betaling af midler, hvilket muliggør reaktioner på skiftende omstændigheder, som f.eks. stigende fødevarepriser, og behovet for forudsigelig finansiering, der gør det muligt for partnerlandene at planlægge en bæredygtig udvikling samt tilpasning til og afhjælpning af klimaændringer;

19. opfordrer kraftigt til, at principperne for ansvarlig långivning og finansiering overholdes nøje for at gøre långivningen og finansieringen mere bæredygtig, hvad angår økonomisk og miljømæssig udvikling i overensstemmelse med Ækvatorprincipperne; opfordrer Kommissionen til at deltage i udarbejdelsen af sådanne principper og i internationale fora slå til lyd for bindende foranstaltninger, der kan garantere, at princippernes omsættes i praksis på en sådan måde, at de kommer til at omfatte nye udviklingsaktører fra private og offentlige sektorer;

Gæld og kapitalflugt

20. tilslutter sig fuldt ud udviklingslandenes bestræbelser på at fastholde en langsigtet gældsbæredygtighed og på at gennemføre gældsinitiativet for højtforgældede lande (HIPC), som er af afgørende betydning for at opfylde millenniumudviklingsmålene; finder det dog beklageligt, at planerne om gældslempelse ikke omfatter en lang række lande, der er så forgældede, at de har vanskeligt ved at opfylde millenniumudviklingsmålene; understreger behovet for en international debat om udvidelsen af de internationale foranstaltninger til en række forgældede lande, der for øjeblikket er udelukket fra HIPC;

21. opfordrer Kommissionen til at sætte fokus på "odiøs" og ulovlig gæld, dvs. gæld, der er opstået ved uansvarlig, egennyttig, hensynsløs og urimelig långivning, og på principperne for ansvarlig finansiering under de bilaterale og multilaterale forhandlinger om gældslettelse; glæder sig over Kommissionens opfordring til indførelse af foranstaltninger, der skal begrænse kommercielle kreditorers og vulturefunds' ret til tilbagebetaling i forbindelse med retssager;

22. opfordrer alle medlemsstater til at overholde rammen for gældsbæredygtighed og til at sørge for, at den videreudvikles og tager hensyn til det enkelte lands interne gæld og finansielle krav; opfordrer alle medlemsstater til at anerkende, at långiverne ikke kun er forpligtet til at overholde bæredygtighedsrammen, men også skal:

-       tage højde for lånerlandenes sårbarhed over for eksterne chok og gøre det muligt at indstille eller lette tilbagebetalingen i sådanne tilfælde

-       indsætte gennemsigtighedskrav for begge parter i låneaftaler

-       være mere opmærksom på, at låntagningen ikke må føre til overtrædelse af menneskerettigheder eller øget korruption;

23. tilskynder EU til at støtte internationale bestræbelser på at fastlægge internationale insolvensprocedurer i en eller anden form eller en retfærdig og gennemsigtig voldgiftsprocedure, så det bliver muligt at håndtere enhver fremtidig gældskrise effektivt og hensigtsmæssigt;  

24. beklager, at Kommissionen ikke lægger større vægt på, at udviklingen finansieres med interne ressourcer, som kan medføre øget selvstændighed for udviklingslandene; opfordrer medlemsstaterne til at deltage aktivt i gennemsigtighedsinitiativet for udvindingsindustrien og til at arbejde for, at det styrkes; opfordrer Kommissionen til at anmode IASB (International Accounting Standards Board) om, at der i tilknytning til disse internationale regnskabsstandarder også stilles krav om, at landene underretter hinanden om multinationale selskabers aktiviteter i alle sektorer;

25. beklager, at Kommissionens meddelelse om bistandseffektivitet[6] ikke nævner kapitalflugt som en risikofaktor for udviklingslandenes økonomier; påpeger, at kapitalflugt er en alvorlig trussel for udviklingen af bæredygtige økonomiske systemer i udviklingslandene, og gør opmærksom på, at skatteunddragelse hvert år koster udviklingslandene mere, end de modtager i form af statslig udviklingsbistand; opfordrer Kommissionen til at inddrage foranstaltninger til forebyggelse af kapitalflugt i sine politikker i overensstemmelse med Monterreykonsensussen, herunder en redelig analyse af årsagerne til kapitalflugt med henblik på at udrydde skattely, som også findes i EU eller opererer i tæt forbindelse med medlemsstaterne;

26. bemærker navnlig, at den ulovlige del af denne kapitalflugt ifølge Verdensbanken beløber sig til mellem 1.000 og 1.600 milliarder USD hvert år, hvoraf halvdelen stammer fra udviklingslandene; støtter de internationale bestræbelser på at fastfryse og generhverve stjålne aktiver og anmoder medlemsstaterne om at ratificere FN's konvention mod korruption, hvis de endnu ikke har gjort det; beklager, at der ikke er udfoldet tilsvarende bestræbelser på at bekæmpe skatteunddragelse, og opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at fremme den globale udbredelse af princippet om automatisk udveksling af skatteoplysninger, anmode om, at det adfærdskodeks for skatteunddragelse, som Det Økonomiske og Sociale Råd under FN (ECOSOC) er i færd med at udarbejde, knyttes som bilag til Dohaerklæringen, og støtte, at FN's skattekomité omdannes til et egentligt mellemstatsligt organ, der tildeles yderligere ressourcer for sammen med OECD at kunne varetage den internationale bekæmpelse af skatteunddragelse;

Innovative finansieringsmekanismer

27. glæder sig over medlemsstaternes forslag til innovative finansieringsmekanismer og opfordrer Kommissionen til at undersøge dem i henhold til følgende kriterier: om de er nemme at gennemføre, holdbarheden, additionalitet, transaktionsomkostninger og effektivitet; efterlyser finansielle mekanismer og instrumenter, som giver nye muligheder for finansiering, og som ikke sætter de finansielle strømme på spil;

28. opfordrer til, at der oprettes finansielle mekanismer og instrumenter, der omfatter foranstaltninger til brug af private midler, som det fremgår af Monterreykonsensussen, og til indførelse af kreditgarantier;

29. opfordrer Kommissionen til at afsætte langt flere midler til foranstaltninger til tilpasning til og afhjælpning af klimaændringer i udviklingslandene, navnlig som led i Den Globale Klimaalliance; understreger det akutte behov for finansiering ud over den nuværende statslige udviklingsbistand, eftersom den statslig udviklingsbistand alene er utilstrækkelig til finansieringen af foranstaltninger til tilpasning til og afhjælpning af klimaændringer i udviklingslandene; understreger, at der straks skal udvikles innovative finansieringsmekanismer til dette formål, som f.eks. afgifter på luftfart og oliehandel samt øremærkning af auktionsindtægterne fra EU's emissionshandelsordning;

30. glæder sig over Kommissionens forslag om, at der oprettes en global klimafinansieringsmekanisme baseret på princippet om forhåndstildeling af støtte til finansiering af afbødnings- og tilpasningsforanstaltninger i udviklingslandene; opfordrer medlemsstaterne og Kommissionen til at indgå væsentlige finansielle forpligtelser, for at forslaget kan gennemføres så hurtigt som muligt;

31. opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at øremærke mindst 25 % af de fremtidige auktionsindtægter i forbindelse med EU's emissionshandelsordning til finansiering af foranstaltninger til tilpasning til og afhjælpning af klimaændringer i udviklingslandene;

32. opfordrer Kommissionen til at lade mindre erhvervsdrivende og landmænd få del i finansieringen med henblik på at øge fødevareproduktionen og tilvejebringe en bæredygtig løsning på fødevarekrisen;

33. opfordrer Den Europæiske Investeringsbank (EIB) til at undersøge mulighederne for straks at oprette en garantifond til støtte for mikrokreditordninger og risikostyringsinstrumenter, som er indrettet efter behovene hos de lokale fødevareproducenter i de fattigste udviklingslande;

34. bifalder FN's forslag om, at der oprettes en multidonorfond for ligestilling, der skal forvaltes af De Forenede Nationers Udviklingsfond for Kvinder (UNIFEM), med henblik på at fremme og finansiere ligestillingspolitikker i udviklingslandene; tilskynder Rådet og Kommissionen til at undersøge og tilslutte sig dette internationale initiativ;

35. tilskynder til, at bestræbelserne på at stimulere udviklingen af finansielle tjenesteydelser fordobles, eftersom banksektoren har potentialet til at frigøre lokale udviklingsmidler, og en stabil sektor for finansielle tjenesteydelser er det bedste middel til bekæmpelse af kapitalflugt;

36. opfordrer alle aktører til at erkende, at naturressourcerne udgør et enormt indtægtspotentiale; finder det i denne forbindelse vigtigt, at der er gennemsigtighed inden for ressourceindustrierne; mener, at gennemsigtighedsinitiativet for udvindingsindustrien (EITI) og Kimberleyprocessen går i den rigtige retning, men at der bør gøres meget mere for at tilskynde til gennemsigtig forvaltning af ressourceindustrierne og deres indtægter;

Reform af de internationale systemer

37. opfordrer Rådet og Kommissionen til at medtage Den Europæiske Udviklingsfond i EU's budget ved midtvejsrevisionen i 2008/2009 for at øge den demokratiske legitimitet for en betydningsfuld del af EU's udviklingspolitik og budget;

38. bemærker, at det første skridt til at sikre udviklingslandene en bedre repræsentation i Den Internationale Valutafond (IMF) blev taget i april 2008; beklager, at stemmerettighederne i IMF stadig tildeles på grundlag af velstand; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at gå ind for, at der træffes beslutning med dobbelt flertal (aktionærer/stater) i IMF, som er den institution, der skal sikre den internationale finansielle stabilitet;

39. opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at betragte den ovennævnte internationale konference om finansiering af udvikling, som skal afholdes i Doha fra den 29. november til den 2. december 2008, som en mulighed for at præsentere en fælles EU-holdning til udvikling med det formål at opfylde millenniumudviklingsmålene gennem en bæredygtig strategi;

40. opfordrer medlemsstaterne til at iværksætte en hurtig og ambitiøs reform af Verdensbanken, så de parter, der er mest direkte berørt af dens programmer, repræsenteres bedre;

41. pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, FN's generalsekretær og lederne af Verdenshandelsorganisationen, den Internationale Valutafond og FN's Økonomiske og Sociale Råd.

• [1]  EUT C 131 E af 5.6.2003, s. 164.
• [2]  EFT C 284 E af 21.11.2002, s. 315.
• [3]  EUT C 46 af 24.2.2006, s. 1.
• [4]  Vedtagne tekster, P6_TA(2008)0237.
• [5]  Banco Nacional de Desenvolvimento Econômico e Social (BNDES).
• [6]  KOM(2008)0177 "EU som global udviklingspartner – Fremskyndet opfyldelse af millenniumudviklingsmålene" af 9.4.2008.

BEGRUNDELSE

Et vigtigt spørgsmål på den internationale udviklingsdagsorden er finansieringen af udvikling. 

Ved den internationale konference om finansiering af udvikling i Monterrey i marts 2002, vedtog det internationale samfund Monterreykonsensussen, som omhandler følgende hovedproblemstillinger:

· mobilisering af indenlandske finansielle ressourcer til udvikling

· mobilisering af internationale finansielle ressourcer til udvikling (direkte udenlandske investeringer og andre private pengestrømme)

· international handel som drivkraft for udvikling

· øget international, finansiel og teknisk samarbejde om udvikling

· udenlandsgæld

· institutionelle problemstillinger – fremme af sammenhæng og konsekvens for de internationale monetære, finansielle og handelsmæssige systemer til støtte for udvikling.

Den første opfølgende konference om finansiering af udvikling afholdes i Doha (Qatar) fra den 29. november til den 2. december 2008. Dette topmøde er en mulighed for at gøre status over fremskridtet siden vedtagelsen af Monterreykonsensussen.

Som den største internationale bistandsdonor er EU fortsat førende inden for international finansiering af udvikling med et bidrag på mere end 50 % af verdens samlede statslige udviklingsbistand.

Kommissionens rapport om EU's fremskridt under Monterreykonsensussen blev offentliggjort i marts 2008[1]. Rådets konklusioner om finansiering af udvikling blev offentliggjort den 25. maj 2008.

Tidsbegrænsede mål for statslig udviklingsbistand 2010 og 2015 

I 2006 opnåede EU den aftalte målsætning om at afsætte 0,39 % (EU15) af den fælles BNI til statslig udviklingsbistand. Inden 2010 skal den næste vigtige målsætning for statslig udviklingsbistand på 0,56 % af den samlede BNI i EU være opfyldt.[2] Det er imidlertid et alvorligt problem, at flere medlemsstater i 2007 sænkede niveauerne for statslig udviklingsbistand drastisk – hvilket er helt på linje med den aktuelle globale tendens i finansieringen af udvikling, som også ses i Japan og USA. Endvidere har nogle medlemsstater indskrænket den finansielle indsats for at opfylde 2010- og 2015-målsætningerne og har nedsat tempoet for stigninger i den statslige udviklingsbistand.

Den generelle nedgang i den statslige udviklingsstøtte er forhåbentlig en engangsforeteelse – og ordføreren insisterer på, at medlemsstaterne garanterer, at dette er tilfældet. Da den samlede udviklingsbistand øges i et stadig langsommere tempo, vil det samlede beløb til udviklingslandene falde over de kommende år. Finlands og Frankrigs nationale politikker og forpligtelser var f.eks. mere ambitiøse end EU's, men de reducerede i 2007 deres målsætninger for bringe dem på linje med EU's tidsplan. Dette vil uundgåeligt skade EU's fælles målsætning. Det anslås, at der i løbet af perioden 2006-2010 mistes mere end 17 milliarder EUR i statslig udviklingsbistand. EU's fælles målsætninger opfyldes kun, hvis nogle af de større medlemsstater når et niveau for statslig udviklingsbistand, som er højere end målsætningen. Ordføreren er alvorligt bekymret for, at den seneste udvikling vil gøre det vanskeligt at opfylde forpligtelserne.

Der er behov for væsentlige og oprigtige ændringer for at bevise, at alle medlemsstater vil arbejde for at opfylde de målsætninger for statslig udviklingsbistand, der er givet tilsagn om, og derved forbedre muligheden for at opfylde millenniumudviklingsmålene. Ordføreren opfordrer de medlemsstater, som ikke allerede har gjort det, til at indføre faste tidsplaner for deres finansielle målsætninger inden Dohakonferencen.

Udenlandsgæld og kapitalflugt 

En af hovedårsagerne til nedgangen i niveauerne for den statslige udviklingsbistand i 2007 i EU var, at der i tallene for den statslige udviklingsbistand blev medtaget gældslempelser, derfor opfordrer ordføreren medlemsstaterne til at anvende tal, der ikke omfatter gældslempelser. Problemstillingerne vedrørende en langsigtet gældsbæredygtighed og principperne om ansvarlig långivning er imidlertid lige så vigtige.

Uansvarlig långivning og finansiering udgør en stor risiko for den økonomiske stabilitet i udviklingslandene og virker stik imod hensigten om at etablere langsigtet gældsbæredygtighed. Som eksempel på dette kan nævnes aggressive søgsmål fra kommercielle kreditorer og kriseramte gældsfonde, som bebyrder budgetterne for de pågældende udviklingslande. Ansvarlig finansiering og långivning kan være en måde til at sikre gældsbæredygtighed og kan også bruges til at fremme bæredygtig, økologivenlig udvikling og anstændigt arbejde i udviklingslandene.

På dagsordenen for finansieringen af udvikling er kapitalflugt og skattely også meget vigtige emner, idet de ofte har alvorlig følger for udenlandsgælden. Metoderne til forhindring af kapitalflugt omfatter etablering af mere effektive kontrolsystemer (navnlig via afgiftssystemer) i udviklingslande, hvorved de rige i udviklingslandene bliver gjort opmærksomme på deres pligter, foruden fremme af ejerskab og forsøg på at forhindre, at pengene flyttes til skattely (herunder de, som ligger i EU). I mellemtiden er den mest effektive metode til forebyggelse af kapitalflugt fra udviklingslandene opbygningen af stabile, fredelige og demokratiske miljøer, hvor retsstaten sikrer overholdelse af kommercielle kontrakter, bankkonti og ejendomsret for alle borgere.

Nye udfordringer

Klimaændringer er en af de nyeste udfordringer for udviklingsbistanden. Udviklingspolitikkens hovedformål er at udrydde fattigdom. Klimaændringer, som blot er en af mange globale usikkerheder, påvirker de mindre udviklede lande i væsentlig grad, fordi de er særligt sårbare overfor eksterne chok (f.eks. naturkatastrofer, pandemier)[3]. Midler til nedsættelse af klimaændringernes påvirkninger skal imidlertid med rette betragtes som en måde, hvorpå de industrialiserede lande kan hjælpe med at udbedre de skader, som de selv har været medvirkende til i udviklingslandene. Denne bistand bør derfor ikke være en del af eksisterende forpligtelser om statslig udviklingsbistand, men skal være et supplement dertil. I denne henseende deler ordføreren synspunkt med udviklingskommissær Louis Michel, som mener at de eksisterende udviklingsmidler ikke bør anvendes til finansiering af kampen mod klimaændringer i de mindst udviklede lande. Der finder drøftelser sted mellem EU og Verdensbanken angående muligheden for oprettelse af et langsigtet lån, der skal hjælpe de fattigste lande til at finansiere foranstaltninger af afgørende betydning for bekæmpelse af klimaændringer.[4] Ordføreren forventer, at EU vil føre an i denne debat.

Den eksplosion i fødevarepriserne, som vi oplever lige nu, er endnu en udfordring, der bør tages op. Udvikling af landdistrikter, og navnlig landbrugsudvikling, får allerede større og større betydning og vil fremover uundgåeligt blive prioriteret højere på dagsordenen for international udvikling. Det er nødvendigt at fjerne forhindringer for landbrugsudviklingen i udviklingslandene. Det er især vigtigt at støtte lokalt landbrug. Små landbrugere skal hurtigst muligt have adgang til lån, så de kan forbedre deres virksomhed og øge deres produktion. 

En anden ny udfordring er de nye aktører på markedet for international finansiering af udvikling, navnlig Kina, Brasilien og Saudi-Arabien, foruden det store antal private donorer.[5] Der er visse bekymringer over de politikker, som nogle af de nye donorer anvender i forbindelse med gennemførelse af deres samarbejde.

Mobilisering af privat finansiering af udvikling

Private kapitalstrømme til udviklingslandene er i fremgang. Det anslås, at beløbet er ca. seks gange så højt som det samlede beløb af den annoncerede statslige udviklingsbistand (selv om der ikke korrigeres for gældslempelser) og ligger på ca. 600 milliarder USD. 

Private strømme udgør ca. 80 % af de samlede finansielle strømme til Afrika: De udenlandske direkte investeringer steg med ca. 200 % i 2007 i forhold til 2004.

Det vil være en klar fordel at udnytte nogle af disse private midler i forbindelse med udviklingsmålsætningen, og ordføreren mener, at dette kan opnås gennem brug af innovative offentlig-private partnerskaber. EU bliver nødt til aktivt at fremme Ækvatorprincipperne, som et omfattende antal af banker i verden har tilsluttet sig med henblik på at overholde kriterier for bæredygtighed i forbindelse med investeringspolitikker.

Bistandseffektivitet 

De vigtigste problemstillinger i forbindelse med bistandseffektivitet er fortsat afkoblingen af bistand, reducering af transaktionsomkostninger, fleksibiliteten og hastigheden af de bureaukratiske procedurer. Ordføreren har imidlertid forsøgt at inddrage disse problemstillinger så lidt som muligt i betænkningen for at undgå en gentagelse af betænkning om bistandseffektivisering, som er udarbejdet af hans kollega Johan Van Hecke. 

Institutionelle emner 

Udviklingslandenes indflydelse skal styrkes i forbindelse med beslutningsprocesserne i internationale, finansielle og økonomiske institutioner.

Endnu har ikke alle lande mulighed for at opstille kandidater til posterne som formand for Verdensbanken og administrerende direktør for Den Internationale Valutafond. Mange af EU-medlemsstaterne (14) har givet udtryk for deres støtte til reformer, som gør disse poster tilgængelige for borgere fra alle lande.

Det er især et problem, at de 46 afrikanske lande syd for Sahara er stærkt underrepræsenteret i Verdensbankens bestyrelse. Mens andre regioner med færre lande er repræsenteret med mindst tre pladser, er udviklingslandene syd for Sahara repræsenteret med kun to pladser. Ordføreren mener, at denne situation er uacceptabel og foreslår, at dette bør afhjælpes.

• [1]  Meddelelse "EU som global udviklingspartner. Fremskyndet opfyldelse af millenniumudviklingsmålene" (KOM(2008)0177/3) og Kommissionens arbejdsdokument "The Monterrey process on Financing for Development – the European Union's contribution to Doha and beyond. Annual progress report 2008" (SEK(2008)0432/2).
• [2]  EU15-målsætning for 2010: 0,51 % ODA/BNI (2015 0,7 %); EU12-målsætning for 2010: 0,17 % ODA/BNI (2015 0,33 %).
• [3]  Der er en tendens til, at samarbejde i mindre grad defineres som solidaritet og i højere grad anses som at være den billigste metode til løsning af globale udfordringer, som f.eks. pandemier (f.eks. SARS), migration og sikkerhedsproblemer.
• [4]  I drøftelserne behandles ideen om, at industrialiserede lande skal låne penge på de internationale kapitalmarkeder og låne dem videre til udviklingslandene for at støtte nedbringelsen af udledningerne af drivhusgasser i deres lande og beskytte dem mod miljøskader.
• [5]  Kinas støtte til infrastruktur i Afrika er nu større end Verdensbankens, Den Afrikanske Udviklingsbanks og alle de vestlige bilaterale aftaler tilsammen – i Latinamerika har Den Brasilianske Udviklingsbank (BNDES) nu indgået låneforpligtelser, der er større end Verdensbankens og Den Interamerikanske Udviklingsbanks (IDB) tilsammen, OECD's rundbordsdialog om rapporten om bankvirksomhed og udvikling (Banking on Development report), februar 2008.

UDTALELSE fra Budgetudvalget (18.6.2008)

til Udviklingsudvalget

om opfølgning på Monterreykonferencen af 2002 om finansiering af udvikling
(2008/2050(INI))

Rådgivende ordfører: Anne E. Jensen

FORSLAG

Budgetudvalget opfordrer Udviklingsudvalget, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:

Europa-Parlamentet,

- der henviser til Monterreykonsensussen, som blev vedtaget af den internationale konference om finansiering af udvikling i marts 2002,

- der henviser til den europæiske konsensus vedtaget af Rådet, repræsentanterne for medlemsstaterne forsamlet i Rådet, Europa-Parlamentet og Kommissionen i december 2005,

- der henviser til Kommissionens meddelelse om en fremskyndet opfyldelse af millenniumudviklingsmålene (KOM(2008)0177) af 9. april 2008,

1.      påpeger, at EU med næsten 60 % af den samlede officielle udviklingsbistand er verdens største donor af udviklingsbistand; bifalder, at EU's andel øges år for år, men anmoder ikke desto mindre Kommissionen om at fremskaffe tydelige og gennemsigtige data om Fællesskabets del af budgettet for EU's udviklingsbistand med henblik på at foretage en vurdering af alle de europæiske donorers opfølgning på Monterreykonsensussen; udtrykker samtidig sin beklagelse over, at niveauet for EU's økonomiske bidrag til udviklingslandene ikke er tilstrækkeligt synligt, og anmoder Kommissionen om at udvikle passende og målrettede kommunikations- og informationsværktøjer med henblik på at øge synligheden af EU's udviklingsbistand;

2.      er dog meget bekymret over den negative udvikling, såvel i absolutte tal som i procent af BNI (nedgang på 1 589 mio. EUR, der er udtryk for et fald på 3,33 %, i alt 0,38 % af EU's BNI i 2007 sammenlignet med 0,41 % i 2006), for det første år, i EU's udviklingsbistand; minder om, at den europæiske konsensus fra 2005, som alle medlemsstater og EU-institutioner er blevet enige om, bekræfter målsætningen om 0,56 % af BNP i 2010 og 0,70 % i 2015 for EU's udviklingsbistand;

3.      bifalder Kommissionens faste beslutning om at koncentrere indsatsen om såvel kvantiteten som kvaliteten af medlemsstaternes udviklingsbistand; er stærk tilhænger af advarslen mod de potentielt yderst negative konsekvenser, hvis medlemsstaterne undlader at opfylde deres økonomiske forpligtelser; anmoder Kommissionen om at bruge sin ekspertise og autoritet til at overtale andre offentlige og private donorer til at indfri deres økonomiske løfter;

4.      understreger EU's absolutte behov for at sigte efter det højeste koordineringsniveau med henblik på at opnå sammenhæng med Fællesskabets politik på andre områder (miljø, migration, menneskerettigheder, landbrug osv.) og undgå dobbeltarbejde og aktiviteter, der ikke hænger sammen;

5.      minder om, at de øjeblikkelige og nødvendige handlinger, EU er nødt til at foretage for at håndtere de dramatiske konsekvenser af fødevareprisernes himmelflugt i udviklingslandene, ikke bør forstås og gennemføres som en del af den økonomiske indsats i overensstemmelse med Monterreykonsensussen; ser derfor frem til et konkret forslag fra Kommissionen vedrørende brugen af krisemidler;

6.      understreger, at den overdrevne og uforholdsmæssige administrative byrde i nogle partnerlande forringer effekten af udviklingsbistanden; frygter risikoen for at sætte gennemførelsen af millenniumudviklingsmålene over styr;

7.      bemærker, at det fortsat er nødvendigt for EU at finde den rette balance mellem to modstridende strategier for udviklingsbistand: på den ene side at stole på, at partnerlandene tildeler tilstrækkelige midler, og at hjælpe deres myndigheder med at udvikle de korrekte værktøjer til anvendelsen af disse midler, på den anden side at øremærke den økonomiske bistand med henblik på at undgå misbrug og ineffektiv fordeling af hjælpen.

RESULTAT AF DEN ENDELIGE AFSTEMNING I UDVALGET

Dato for vedtagelse	16.6.2008
Resultat af den endelige afstemning	+: –: 0:	15 0 0
Til stede ved den endelige afstemning – medlemmer	Reimer Böge, Salvador Garriga Polledo, Ingeborg Gräßle, László Surján, Herbert Bösch, Costas Botopoulos, Brigitte Douay, Vicente Miguel Garcés Ramón, Louis Grech, Catherine Guy-Quint, Jutta Haug, Cătălin-Ioan Nechifor, Kyösti Virrankoski
Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere	Thijs Berman, Bárbara Dührkop Dührkop
Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere, jf. artikel 178, stk. 2

RESULTAT AF DEN ENDELIGE AFSTEMNING I UDVALGET

Dato for vedtagelse	25.6.2008
Resultat af den endelige afstemning	+: –: 0:	28 0 0
Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer	Thijs Berman, Danutė Budreikaitė, Marie-Arlette Carlotti, Thierry Cornillet, Corina Creţu, Nirj Deva, Beniamino Donnici, Fernando Fernández Martín, Juan Fraile Cantón, Alain Hutchinson, Romana Jordan Cizelj, Filip Kaczmarek, Glenys Kinnock, Maria Martens, Gay Mitchell, Luisa Morgantini, Horst Posdorf, José Ribeiro e Castro, Pierre Schapira, Frithjof Schmidt, Jürgen Schröder, Feleknas Uca, Johan Van Hecke, Jan Zahradil
Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere	John Bowis, Françoise Castex, Ana Maria Gomes, Miguel Angel Martínez Martínez, Mihaela Popa