BETÆNKNING om godstransport i Europa

28.7.2008 - (2008/2008(INI))

Transport- og Turismeudvalget
Ordfører: Michael Cramer

FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING

om godstransport i Europa

(2008/2008(INI))

Europa-Parlamentet,

− der henviser til Kommissionens meddelelser "EU's dagsorden for godstransport: Øget effektivitet, integration og bæredygtighed i godstransporten i Europa" (KOM(2007)0606), "Handlingsplan for godstransportlogistik" (KOM(2007)0607), "Et banenet med fortrinsret for godstrafik" (KOM(2007)0608) og "Flerårige kontrakter om jernbaneinfrastrukturens kvalitet" (KOM(2008)0054),

− der henviser til Kommissionens meddelelse "Godslogistik i Europa - nøglen til bæredygtig mobilitet" (KOM(2006)0336),

− der henviser til Kommissionens meddelelse om indførelse af et europæisk jernbanesignalsystem ERTMS/ETCS (KOM(2005)0298),

− der henviser til Rådets konklusioner af 29.-30. november og 3. december 2007 om Kommissionens meddelelse "Handlingsplan for godstransportlogistik" og af 7. april 2008 om Kommissionens meddelelse "Et banenet med fortrinsret for godstrafik",

− der henviser til Kommissionens grønbog "På vej mod en ny kultur for mobilitet i byer" (KOM(2007)0551),

− der henviser til sin beslutning af 5. september 2007 om godslogistik i Europa – nøglen til bæredygtig mobilitet[1],

− der henviser til sin beslutning af 9. juli 2008 om en ny kultur for mobilitet i byer[2],

− der henviser til forretningsordenens artikel 45,

− der henviser til betænkning fra Transport- og Turismeudvalget (A6-0326/2008),

A. der henviser til, at transportsektoren er ansvarlig for knap 30 % af CO₂-emissionerne i EU – i byerne endog op til 40 % – og at de, til trods for at der er gjort en indsats, hvad angår tekniske forbedringer og innovation, voksede med 26 % mellem 1990 og 2005, mens CO₂-emissionerne inden for andre sektorer gennem investeringer på milliarder af euro er blevet sænket med 10 %,

B. der henviser til, at bæredygtig og effektiv godstransport i Europa spiller en afgørende rolle for at opretholde en velfungerende og konkurrencedygtig økonomi, imødekomme forbrugernes krav, oprette et væsentligt antal arbejdspladser og skabe velstand for de europæiske borgere,

C. der henviser til, at der, som skønnet i hvidbogen "Den europæiske transportpolitik frem til 2010 - De svære valg" (KOM(2001)0370) forventes en stigning i godstransporten på ca. 50 % (i ton/kilometer) fra 2000 til 2020, og at godstransporten allerede mellem 1995 og 2005 er vokset ca. 30 % hurtigere end BNP; der endvidere henviser til, at væksten i den samlede godstransport hovedsageligt skyldes en vækst i transporten ad landevej og med fly i forhold til andre transportformer,

D. der henviser til, at løsninger med sigte på mere bæredygtige og effektive logistik- og godstransportsystemer og på intermodal integration af alle transportformer ikke blot skaber bedre økonomi og sikkerhed, men også lever op til de EU-mål for klimaændringer og energibesparelser, der skal være opnået inden 2020,

E. der henviser til, at EU og medlemsstaterne for at løse disse udfordringer i den nuværende situation med utilstrækkelige budgetmidler må fastlægge bestemte, koordinerede prioriteringer, koncentrere ressourcerne omkring et begrænset antal foranstaltninger, der fremmer bæredygtighed og intermodalitet inden for godstransporten, og tage hensyn til følsomme regioner,

F. der henviser til, at det europæiske korridornetværk bør udvikles mere effektivt, idet der tages udgangspunkt i de eksisterende net, strukturer og teknologier, og såkaldte grønne korridorer for alle godstransportformer bør forbindes med ambitiøse, bæredygtige miljøkriterier,

G. der henviser til, at målet med den førnævnte handlingsplan for godstransportlogistik skal være at lette godstransportoperationer i og uden for Europa til fordel for alle europæiske virksomheder og den europæiske konkurrenceevne som helhed,

1. understreger, at de europæiske godstransportsystemer står over for presserende udfordringer med henblik på at øge den europæiske godstransports effektive integration og bæredygtighed, yde et større bidrag til forbedring af mobiliteten og energieffektiviteten samt reducere olieforbruget, de forurenende emissioner og de eksterne omkostninger, og glæder sig derfor over de ovenfor anførte meddelelser fra Kommissionen og konklusioner fra Rådet; tilskynder Kommissionen, medlemsstaterne og industrien til fremover at støtte en godstransportpolitik, der i mobilitetsmæssig henseende er mere bæredygtig for miljøet, klimaet, økonomien, sikkerheden og de sociale interesser, ved i forbindelse med den gradvise indførelse af prioriterede grænseoverskridende jernbanegodskorridorer, knudepunkter og konventionelle net at fremme anvendelsen af mere effektive logistiksystemer i en udvidet Europæisk Union og ved at fremme brugerprincippet og princippet om, at forureneren betaler, for alle transportformer;

2. er enig med Kommissionen i, at samordnet modalitet og intermodalitet forbliver de vigtigste faktorer for etableringen af bæredygtig og effektiv godstransport i Europa;

3. konstaterer imidlertid, at EU's beføjelser og midler til forbedring af markederne for godstransport er begrænsede; bemærker, at kapaciteten i vigtige dele af nettet allerede udnyttes fuldt ud; opfordrer derfor de transportministre, der er ansvarlige for de vigtigste europæiske korridorer til at tage spørgsmålet om infrastrukturinvesteringer op til behandling og i det mindste nå til enighed om en samordning af deres nationale investeringsplaner for deres respektive korridorer;

4. er overbevist om, at godstransportlogistik i byområder kræver en særlig tilgang; håber, at debatten om den ovennævnte grønbog om mobilitet i byer sammen med handlingsplanen for godstransportlogistik kan medføre en udveksling af bedste praksis mellem byer med henblik på at finde frem til bæredygtige måder at transportere forsyninger ind til byer på;

5. foreslår derfor, at Kommissionen senest ved udgangen af 2008 udarbejder et forslag til et program for styrkelse af samarbejdet mellem de medlemsstater, der er ansvarlige for projekter inden for dette område, samt fremmer og overvejer løsninger på de nuværende barrierer under særlig hensyntagen til godstransport og merværdien ved den logistiske faktor;

6. støtter idéen om særlige godstransportnet, der kan udnytte de eksisterende konventionelle trafiknet, der frigøres som følge af de fremskridt, der gøres med højhastighedstog;

7. understreger, at jernbanegodsnettene skal baseres på de mest markedsrelevante godskorridorer under hensyntagen til de eksisterende ERTMS (European Rail Traffic Management System)-korridorer og TEN-T (transeuropæisk transportnet)-net (dvs. evt. udvidet til at omfatte særlige områder, hvor der er meget trafik, f.eks. havne); mener, at der bør udnævnes korridorkoordinatorer på højt plan, hvis dette ikke allerede er sket; opfordrer Det Europæiske Jernbaneagentur til som ansvarlig myndighed for ERTMS-systemet at sikre, at disse strækninger bliver interoperable;

8. venter, at Kommissionen definerer de såkaldte grønne korridorer som mobilitets- og intermodalitetsprojekter, der skal være eksempler til efterfølgelse, går over til miljøvenlige metoder med sigte på reduktion af den samlede mængde ulykker, overbelastning, støj, lokal forurening af giftig og ugiftig art, CO₂-emissioner, landskabs- og energiforbrug og øger anvendelsen af vedvarende energikilder (navnlig vind- og solenergi) i overensstemmelse med EU's lovgivning og målene heri samt af intelligente transportsystemer;

9. opfordrer i denne forbindelse indtrængende Kommissionen og medlemsstaterne til at tilbyde stærkere incitamenter til fremme af alle transportformers miljøpræstationer og fremme de transportkombinationer, der på mest effektiv vis medfører den lavest mulige miljøbelastning, navnlig i de grønne korridorer;

10. foreslår, at der ydes støtte til integration af regionalplanlægning, produktionsforløb og markedsstrukturer – herunder forebyggelse af unødig transport – samt til forkortelse af afstande og tilpasning af hastigheden inden for godstransporten; mener, at tidsintensiv og energiintensiv køkørsel med hyppig stilstand inden for godstransporten bør undgås gennem computerbaseret hastighedsstyring;

11. mener, at forbedret systematisk gennemførelse og styrkelse af eksisterende lovgivning om transport af farligt og forurenende gods skal prioriteres højt;

12. opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at gå videre med udveksling af bedste praksis i følsomme grænseegne (bjerg- og byområder) og i byerne under hensyntagen til de henstillinger, der er indeholdt i Parlamentets beslutning om mobilitet i byer, og den erfaring, der er opsamlet gennem Civitasprogrammet om renere og bedre transport i byerne, ved at styrke det logistiske aspekt;

13. opfordrer Kommissionen til at koncentrere EU's medfinansiering omkring effektivitet, interoperabilitet og modernisering af jernbaneinfrastruktur, intermodale knudepunkter og andre former for godstransport og afsætte mindst 40 % af EU-midlerne til transportinfrastruktur til jernbanerne, som krævet i Parlamentets beslutning af 12. juli 2007 om gennemførelsen af den første jernbanepakke[3];

14. opfordrer også Kommissionen og medlemsstaterne til – set i lyset af det grundige eftersyn af EU's forventede budget for 2009 – allerede på nuværende tidspunkt at overveje transportområdets placering i det budget, så tidligere tiders fejltagelser undgås, og derved sikre, at der fremover bliver foretaget tilstrækkelige investeringer i strategisk infrastruktur, så de målsætninger, som EU har sat sig med hensyn til bæredygtig udvikling og emissionsreduktioner, kan opfyldes;

15. understreger den yderst centrale betydning af indbyrdes kompatible vejafgiftssystemer for effektiv godstransport i Europa;

16. betragter bedre forbindelser fra søhavne og havne ved indre vandveje til jernbane- og vejnettet i oplandet som et vigtigt element i transportinfrastrukturen; understreger den vigtige rolle, der udfyldes af logistikcentre inde i landet og tørhavne;

17. er overbevist om det godstransportpotentiale, der ligger i de indre vandveje, og opfordrer på det kraftigste Kommissionen til at sikre, at Naiadeshandlingsprogrammet om fremme af indlandsskibsfart gennemføres ordentligt;

18. understreger, at investeringer i terminaler i oplandet kan gennemføres hurtigt og fleksibelt, hvorved flaskehalse i den samlede intermodale kæde kan fjernes;

19. opfordrer til, at overholdelse hhv. indførelse af stabile intermodale standarder for køretøjers, containeres og lasteudstyrs mål og vægt betragtes som værende af strategisk betydning for at flytte godset over til jernbane og bæredygtige vandveje, hvorved infrastrukturomkostningerne mindskes;

20. konstaterer, at forskellige horisontale teknikker, der vil kunne bidrage til enklere omladning fra lastvogn til jernbane, men også kan anvendes ved skifte mellem forskellige sporbredder, ofte er utilstrækkeligt standardiserede; opfordrer derfor de internationale og europæiske instanser til at standardisere disse teknologier med sigte på større effektivitet og omkostningsbesparelser; understreger i denne forbindelse betydningen af, at der vedtages en verdensomspændende standard for intermodale lasteenheder så hurtigt som muligt;

21. opfordrer Kommissionen til at udforme retningslinjerne for miljø- og jernbanestøtte, på en sådan måde at investeringer i bæredygtig jernbanegodstransport gøres enklere; understreger i denne sammenhæng den strategiske betydning af medfinansiering af støjreduktion, herunder ved kilden (ombygning af godsvogne), således som det allerede er tilfældet i forbindelse med ERTMS-udformningen af rullende materiel;

22. er overbevist om, at infrastrukturforvaltning og levering af tjenesteydelser skal gennemføres på grænseoverskridende, ikke-diskriminerende og gennemskuelig vis, således at der kan sikres en effektiv, interoperabel og gnidningsløs godstransportlogistik; understreger i den forbindelse betydningen af den fortsatte virkeliggørelse af det indre marked for transport for alle transportformer; glæder sig i den forbindelse over Kommissionens forslag til oprettelse af et europæisk søtransportområde uden barrierer og støtter tanken om et gennemgående transportdokument og et enkelt kontaktpunkt for alle transportformer;

23. understreger, at et effektivt fungerende indre marked for vejtransport kan bidrage til at gøre transporten mere effektiv og reducere antallet af tomture; opfordrer Kommissionen til strengt at håndhæve EU-lovgivningen om vejtransport og cabotagekørsel; anerkender, at medlemsstaterne under visse omstændigheder kan indføre begrænsninger af cabotagekørsel, men opfordrer Kommissionen til som traktatens vogter at skride til resolut handling mod de uforholdsmæssige begrænsninger og sanktioner, som en række medlemsstater pålægger udenlandske transportselskaber i denne forbindelse;

24. opfordrer Kommissionen til i forbindelse med flerårige kontrakter om jernbaneinfrastrukturens kvalitet at opstille rammebetingelser for minimale kvalitetsstandarder i hele Europa; foreslår, at medlemsstaterne forbinder adgangen til midler til nybygning, udbygning og vedligeholdelse af jernbaneinfrastruktur med overholdelse af disse kvalitetsstandarder og betragter dem som udelelige pakker for dermed at bidrage til forøgelse af effektiviteten og omkostningsbesparelser;

25. opfordrer Kommissionen til at støtte projekter om differentieret anvendelse af højhastighedslinjer, f.eks. til let godstransport;

26. opfordrer Kommissionen til at udarbejde en oversigt over lastvogne med satellitbaseret navigation i EU for på grundlag heraf at undersøge disse systemers grænseoverskridende interoperabilitet og/eller kompatibilitet med allerede eksisterende teknikker, og til at sikre montering af interoperabel satellitbaseret navigation i nye lastvogne samt fremme eftermontering i eksisterende lastvogne; går ind for anvendelse af bedste praksis inden for lasteteknikker, hvilket får den intermodale kæde fra begyndelsen til afslutningen på om- og aflæsningen til at forløbe således, at det fører til en højere effektivitet for hele branchen;

27. understreger behovet for at standardisere og forenkle de administrative procedurer hos de myndigheder, der er involveret i godstransportmarkedet, samt behovet for forenklede toldregler og -procedurer ved grænserne; glæder sig især over beslutningen om at etablere et europæisk søtransportområde uden barrierer og opfordrer Kommissionen til at udvikle et fælles intermodalt fragtdokument;

28. understreger, at der er mangel på god uddannelse inden for logistik på universitetsniveau, og opfordrer derfor medlemsstaterne til at gøre højere uddannelse og efteruddannelse inden for logistik- og godstransportsektoren til en absolut prioritet;

29. opfordrer på det kraftigste Kommissionen til at fremme projekter og forskning samt til at arbejde hen mod standardiserede informationsstrømme, der kan sikre samordning og interoperabilitet mellem transportformerne på dataniveau;

30. pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen.

• [1]  Vedtagne tekster, P6_TA(2007)0375.
• [2]  Vedtagne tekster, P6_TA(2008)0356.
• [3]  EUT C 175 E af 10.7.2008, s. 551.

BEGRUNDELSE

1. Godstransporten i Europa - baggrund

Den første fase af transportpolitikken i 90'erne var karakteriseret af liberalisering og markedsåbning, men savnede god harmonisering og synergi mellem de nationale systemer. Der opstod nye problemer i transportsektoren og gamle problemer blev forstærket (trafikkøer, miljøskader, trafikulykker, manglende interoperabilitet osv.). Desuden har rammebetingelserne i Den Europæiske Union ændret sig gennem den stadigt øgede globalisering, usikkerhed om energiforsyningen, den fortsatte globale opvarmning og udvidelsen af EU.

Problemkomplekset vedrørende godstransport og logistik er et væsentligt punkt for Kommissionen, som det bl.a. også beskrives i hvidbogen om transport fra 2001. Mellem 2000 og 2020 vil godstransportens volumen (i tkm) i EU-25 stige med 50 %. Fra 1995 til 2005 var væksten i godstransporten på 2,8 % årligt. Den forholdsmæssigt mere miljøskadelige vej- og lufttransport udviste fortsat den største vækst.

Som følge af denne liberalisering og udviklingen i godstransportsektoren må der sikres enighed om målene for denne transports effektivitet og bæredygtighed.

2. Kommissionens svar: pakken om godstransport og logistik

Efter midtvejsevalueringen i 2006 har Kommissionen offentliggjort en række meddelelser, der skal fremme godstransportsektorens bæredygtighed og effektivitet. Alle disse meddelelser vedrører mulige fremtidige foranstaltninger og lovgivningsinitiativer og skal føre til konkrete tiltag fra Kommissionens side inden 2010.

2.1 EU's program for godstransport: Øget effektivitet, integration og bæredygtighed i godstransporten i Europa

Disse to mål - bæredygtighed og effektivitet - skal følges op af strategiske koncepter:

- koncentrationen omkring transportkorridorer: dette koncept er grundlaget for en intermodal europæisk politik med sigte på bedre udnyttelse og kombination af de forskellige transportformer

- fremme af innovative teknologier, infrastrukturer og mere effektiv styring af godstransporten

- forenkling af styringen og af godstransportkæden, navnlig gennem etablering af et enkelt kontaktpunkt vedrørende alle administrative krav og intermodal harmonisering af forskrifterne inden for jernbanesektoren

- forøgelse af attraktiviteten ved andre transportformer end vejtransport.

2.2. Handlingsplanen for godstransportlogistik

Denne meddelelse behandler logistikkens nøglerolle for mere bæredygtige og mere konkurrencedygtige transportsystemer i Europa. Logistikindustriens andel af Europas BNP ligger på ca. 14 % og er i gennemsnit vokset hurtigere end den samlede økonomi. Dette skyldes i første række liberaliseringen, den europæiske integration og de lave transportomkostninger, der ikke afspejler de reelle omkostninger. På den anden side har dette også medført overbelastning af havne, transportcentre og -knudepunkter samt jernbanestrækninger. Kommissionen vil nu udforme en sammenhængende politik inden for seks områder:

1.  e-fragt og ITS (intelligent trafikstyring): målet med e-fragt er at udvikle en papirløs elektronisk informationsstrøm, der gør det muligt at følge og lokalisere godset under transporten med forskellige transportformer, hvilket gør godset lokaliserbart uafhængigt af transportformerne og samtidig med at styringen forenkles. Alle aktioner er planlagt til 2009. Udviklingen af satellitbaserede navigationssystemer som Galileo vil fremover kunne muliggøre dette "fragtinternet" (informationerne tilgængelige online).

2. Bæredygtig kvalitet og effektivitet: Kommissionen vil finde praktisk gennemførlige juridiske løsninger (2008) eller skabe benchmarking af intermodale terminaler i 2010. En række nøgleindikatorer fastsættes sammen med interessegrupperne frem til udgangen af 2009, og tilgængeligheden af statistiske data om godstransportlogistik undersøges samtidig. På området personale og uddannelse vil Kommissionen senest i 2009 samarbejde med arbejdsmarkedets parter i EU om en liste over minimumskvalifikationer for logistikområdet.

3. Forenkling af transportkæderne: På dette område gennemføres der forskellige initiativer. Overholdelsen af administrative krav lettes gennem opbygning af et enstrenget system (single window) og myndighedskontrol samtidig og på det samme sted (one-stop administrative shop) senest i 2012. Kommissionen vil i 2008 også forelægge et forslag til retsakt om forenkling og fremme af søtransport over korte afstande. I 2009 analyseres mulighederne for et gennemgående transportdokument, der er uafhængigt af transportformerne. Muligvis vil Kommissionen i 2009 forelægge et forslag om en standardklausul om ansvar og hæftelse. Desuden vil Kommissionen i 2008 forberede EU-standarder for transportformernes sikkerhed.

4. Køretøjsdimensioner og lastestandarder: Kommissionen vil analysere standarderne for køretøjsvægt og -dimensioner og i denne forbindelse eventuelt foreslå en ajourføring af direktiv 96/53/EF i 2008. Derudover vil den arbejde på standardisering af de europæiske intermodale lasteenheder (2007).

5. "Grønne transportkorridorer": Under denne overskrift søger Kommissionen at nå flere mål. Den vil primært koncentrere godstransporten i korridorer, hvor der anvendes samordnet modalitet og innovative teknologier. I 2008 vil Kommissionen fastlægge grønne korridorer og organisere samarbejdet mellem myndighederne og transportvirksomhederne. De første forslag om jernbanenet for godstransport ventes i 2008 og forslagene om korridorer i 2012.

6. Godstransportlogistik i byområder: Her understreger Kommissionen godstransportens bymæssige dimension. I øjeblikket udarbejdes der henstillinger om fælles aftalte benchmarks og om resultatindikatorer til måling af effektivitet og bæredygtighed.

2.3. Et banenet med fortrinsret for godstrafik

Efter Kommissionens mening skyldes jernbanernes vanskeligheder på godstransportområdet deres manglende evne til at øge deres markedsandel. Disse vanskeligheder vedrører fortrinsvis pålidelighed, tilgængelig kapacitet, informationshåndtering, gennemsnitsfart og fleksibilitet. Desværre er resultaterne af de seneste femten års jernbanepolitik ikke tilstrækkelige til at opfylde målene om trafikoverflytning. Omkostningerne og priserne er ganske vist løbende faldet, og konkurrenceevnen er blevet øget, men der er langt fra opnået fuld interoperabilitet.

Formålet med meddelelsen er at opbygge et strukturerende europæisk jernbanenet, der indgår i det transeuropæiske transportnet og gør godstrafikken mere pålidelig og ydedygtig. Dette net kan opbygges på grundlag af de eksisterende net.

Der foreslås seks nye foranstaltninger:

- Opbygning af en godstogskorridor: Kommissionen vil foreslå en juridisk definition. Senest i 2012 skal alle medlemsstater deltage i mindst en transportkorridor.

- Måling af servicekvaliteten langs en godstogskorridor: På grundlag af en rapport om de foranstaltninger, jernbanegodsvirksomhederne har truffet for at forbedre kvaliteten, vil Kommissionen foreslå lovgivningsmæssige foranstaltninger om kvalitetsindikatorer.

- Infrastrukturens kapacitet i en godstogskorridor: For at undgå fremtidige flaskehalse vil Kommissionen harmonisere infrastrukturkapaciteterne (togenes længde, sporvidde...).

- Kanaltildeling i den grænseoverskridende godstransport: Kommissionen vil foreslå lovgivningsmæssige foranstaltninger for international kanaltildeling og fremme samarbejdet mellem de nationale regulerende myndigheder.

- Prioriteringsregler, når trafikken forstyrres: Kommissionen vil stramme retsforskrifterne om international godstransport i forbindelse med netforstyrrelser. Infrastrukturforvalterne skal anvende fælles prioriteringsregler.

- Jernbaneydelser, der leveres i tilknytning til transporten: Kommissionen vil opfordre korridorstyringsorganerne og infrastrukturforvalterne til at oprette et effektivt net af terminaler og rangerbanegårde. Desuden må der træffes lovgivningsmæssige foranstaltninger for at sikre gennemskuelig og enkel adgang til jernbaneydelser, der leveres i tilknytning til transporten.

3. De flerårige kontrakter om jernbaneinfrastrukturens kvalitet

Seks år efter afstemningen om den første jernbanepakke er der tvivl om den bæredygtige finansiering af den nuværende jernbaneinfrastruktur, infrastrukturtjenesternes kvalitet, og om hvorledes infrastrukturforvaltere kan bringes til at yde bedre præstationer. Høringen af interessegrupperne mellem maj 2006 og september 2007 har bestyrket denne tvivl. Manglende finansiering fører til forsinkelser i forbindelse med den nødvendige vedligeholdelse af nettene.

Kommissionen rapporterer om erfaringerne med flerårige kontrakter for baneinfrastrukturens kvalitet og om fordelene ved denne finansieringsmåde, der i direktiv 2001/14/EF anførtes som løsning på den manglende finansiering. De flerårige kontrakter giver et længere perspektiv for vedligeholdelse af banenettene. Da disse flerårige kontrakter hidtil er anvendt i meget varierende omfang i kun halvdelen af medlemsstaterne, er der behov for harmonisering af anvendelsen.

4. Ordførerens vigtigste forslag

På grund af EU's begrænsede beføjelser og midler foreslår ordføreren, at der sker en større koncentration omkring pragmatiske prioriteringer.

- Kommissionen bør i 2008 udpege ti grænseoverskridende korridorer og ti flaskehalse og foreslå løsninger.

- De grønne korridorer bør i højere grad defineres i forhold til deres bæredygtighed, under hensyntagen til vedtagne EU-miljøkriterier for støj, klimaændringer, luftforurening og energiforbrug/vedvarende energikilder.

- Infrastrukturforvaltning og administrative procedurer skal standardiseres og forenkles på tværs af grænserne.

- Den samlede EU-medfinansiering af transportinfrastrukturen bør bringes i overensstemmelse med de vedtagne mål om miljøvenlig udformning af transportsystemerne.

Selv om internaliseringen af de eksterne omkostninger og forslagene om ændring af eurovignetten inden den 10. juni 2008 er meget vigtig for en vellykket godstransportpolitik i miljømæssig og social henseende, har ordføreren afstået fra at formulere nye forslag på dette punkt, da Europa-Parlamentet først for nylig har stemt om dette, f.eks. i forbindelse med betænkningen om EU's politik for bæredygtig transport under hensyntagen til EU's energi- og. miljøpolitik.

RESULTAT AF DEN ENDELIGE AFSTEMNING I UDVALGET

Dato for vedtagelse	15.7.2008
Resultat af den endelige afstemning	+: –: 0:	39 0 0
Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer	Gabriele Albertini, Inés Ayala Sender, Etelka Barsi-Pataky, Paolo Costa, Michael Cramer, Luis de Grandes Pascual, Christine De Veyrac, Saïd El Khadraoui, Robert Evans, Emanuel Jardim Fernandes, Francesco Ferrari, Brigitte Fouré, Mathieu Grosch, Georg Jarzembowski, Stanisław Jałowiecki, Timothy Kirkhope, Dieter-Lebrecht Koch, Sepp Kusstatscher, Jörg Leichtfried, Bogusław Liberadzki, Eva Lichtenberger, Seán Ó Neachtain, Paweł Bartłomiej Piskorski, Reinhard Rack, Gilles Savary, Brian Simpson, Renate Sommer, Ulrich Stockmann, Silvia-Adriana Ţicău, Yannick Vaugrenard, Roberts Zīle
Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere	Zsolt László Becsey, Johannes Blokland, Zita Gurmai, Lily Jacobs, Anne E. Jensen, Marie Panayotopoulos-Cassiotou, Corien Wortmann-Kool
Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere, jf. art. 178, stk. 2	Constantin Dumitriu