BETÆNKNING om Den Europæiske Ombudsmands årsberetning 2007

18.9.2008 - (2008/2158(INI))

Udvalget for Andragender
Ordfører: Dushana Zdravkova
PR_INI_AnnOmbud

FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING

om Den Europæiske Ombudsmands årsberetning 2007

(2008/2158(INI))

Europa-Parlamentet,

- der henviser til Den Europæiske Ombudsmands årsberetning 2007,

- der henviser til EF-traktatens artikel 195,

- der henviser til artikel 43 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder,

- der henviser til Europa-Parlamentets afgørelse 94/262/EKSF, EF, Euratom af 9. marts 1994 vedrørende ombudsmandens statut og de almindelige betingelser for udøvelsen af hans hverv[1],

- der henviser til sin beslutning af 6. september 2001 om ændring af artikel 3 i Ombudsmandens statut[2],

- der henviser til rammeaftalen om samarbejde, som blev indgået mellem Europa-Parlamentet og Den Europæiske Ombudsmand den 15. marts 2006 og trådte i kraft den 1. april 2006,

- der henviser til Kommissionens meddelelse af 5. oktober 2005 med titlen "Empowerment to adopt and transmit communications to the European Ombudsman and authorise civil servants to appear before the European Ombudsman" (SEK(2005)1227),

- der henviser til Den Europæiske Ombudsmands skrivelse fra juli 2006 til Europa-Parlamentets formand vedrørende indledning af proceduren for ændring af ombudsmandens statut,

- der henviser til sit forslag til afgørelse af 22. april 2008[3] og til sin beslutning af 18. juni 2008 om vedtagelse af Europa-Parlamentets afgørelse om ændring af afgørelse 94/262/EKSF, EF, Euratom af 9. marts 1994 vedrørende ombudsmandens statut og de almindelige betingelser for udøvelsen af hans hverv [4],

- der henviser til sine tidligere beslutninger om Den Europæiske Ombudsmands virksomhed,

- der henviser til forretningsordenens artikel 195, stk. 2, andet og tredje punktum,

- der henviser til betænkning fra Udvalget for Andragender (A6‑0358/2008),

A.  der henviser til, at Den Europæiske Ombudsmands årsberetning 2007 formelt blev fremsendt til Europa-Parlamentets formand den 10. marts 2008, og at ombudsmanden, Nikiforos Diamandouros, forelagde den for Udvalget for Andragender den 19. maj 2008 i Strasbourg,

B.  der henviser til, at Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, som oprindeligt blev proklameret i december 2000, blev undertegnet den 12. december 2007 og bekræftet af Parlamentets formand, Kommissionens formand og Rådets formand, og at bestræbelserne på at sikre, at Lissabontraktaten, som er ved at blive ratificeret, kommer til at omfatte et retligt bindende charter, afspejler en stigende erkendelse af, at borgerne bør placeres i centrum for et åbent, tilgængeligt og kontaktvenligt EU, som er sig sine borgeres bekymringer bevidst,

C.  der henviser til, at det i chartrets artikel 41 hedder, at "enhver har ret til at få sin sag behandlet uvildigt, retfærdigt og inden for en rimelig frist af Unionens institutioner og organer",

D.  der henviser til, at det i chartrets artikel 43 hedder, at "enhver unionsborger samt enhver fysisk eller juridisk person med bopæl eller hjemsted i en medlemsstat har ret til at klage til Den Europæiske Ombudsmand over tilfælde af fejl og forsømmelser i forbindelse med handlinger foretaget af Unionens institutioner, organer, kontorer og agenturer med undtagelse af Den Europæiske Unions Domstol og Retten i Første Instans under udøvelsen af dens domstolsfunktioner",

E.  der henviser til, at det er meget vigtigt, at de europæiske institutioner og organer udnytter de nødvendige ressourcer fuldt ud for at opfylde deres forpligtelse til at sikre borgerne prompte og fyldestgørende svar på deres forespørgsler, klager og andragender,

F.  der henviser til, at selv om der er gået syv år siden vedtagelsen af Parlamentets ovennævnte beslutning af 6. september 2001 om godkendelse af Den Europæiske Ombudsmands kodeks for god forvaltningsskik, har de andre hovedinstitutioner endnu ikke fulgt Parlamentets indtrængende opfordring til dem om at bringe deres praksis i overensstemmelse med bestemmelserne i denne kodeks,

G.  der henviser til, at der i 2007 modtoges ca. 16 % færre klager end i 2006, men at antallet af de klager, der opfyldte betingelserne for behandling, i såvel absolutte som relative tal steg fra 449 (12 % af det samlede antal klager) til 518 (16 % af det samlede antal klager) i 2007,

H.  der henviser til, at resultaterne af de 348 afsluttede undersøgelser - hvoraf de 341 var foranlediget af klager, og syv var undersøgelser indledt på eget initiativ - viser, at der i 95 tilfælde (svarende til 25,7 % af de undersøgte klager) ikke kunne konstateres nogen fejl eller forsømmelser,

I.  der henviser til, at der i 2007 kunne konstateres en fordobling i det antal sager om fejl eller forsømmelser, der blev løst af institutionen eller organet selv, efter at der var indbragt en klage for ombudsmanden (129 sager), hvilket afspejler en større vilje fra institutionernes og organernes side til at betragte klager til ombudsmanden som en mulighed for at rette op på opståede fejl og samarbejde med ombudsmanden af hensyn til borgerne,

J.  der henviser til, at fem sager i 2007 afsluttedes ved mindelige løsninger, og at 31 forslag til mindelige løsninger stadig ikke var færdigbehandlede ved udgangen af 2007,

K.  der henviser til, at ombudsmanden i 2007 begyndte at gøre større brug af uformelle procedurer som bidrag til at finde mere fleksible løsninger på problemerne og i fremtiden vil videreudvikle denne tilgang, hvilket er et bevis på den store respekt for ombudsmanden og på institutionernes vilje til at hjælpe borgerne,

L.  der henviser til, at ombudsmanden i 2007 afsluttede 55 undersøgelser med kritiske bemærkninger, og at en kritisk bemærkning over for klageren bekræfter, at vedkommendes klage er berettiget, og over for den pågældende institution eller det pågældende organ anfører, hvori fejlen består, så fejl eller forsømmelser kan undgås i fremtiden,

M.  der henviser til, at der blev udarbejdet otte udkast til henstillinger i 2007, at syv udkast til henstillinger fra 2006 førte til en afgørelse i 2007, og at en enkelt sag gav anledning til at fremsende en særlig beretning til Europa-Parlamentet,

N.  der henviser til, at hverken de kritiske bemærkninger i de afgørelser, der afslutter sager om fejl eller forsømmelser, eller henstillinger og særlige beretninger fra ombudsmanden har bindende virkning, idet hans beføjelser ikke rækker så vidt som til at afhjælpe fejl eller forsømmelser direkte, men har til formål at tilskynde selvregulering fra Den Europæiske Unions institutioners og organers side,

O.  der henviser til, at ombudsmanden i 2007 fremsendte en særlig beretning til Parlamentet, og at fremsendelse af en særlig beretning til Europa-Parlamentet er et vigtigt middel for ombudsmanden til at søge politisk støtte fra Europa-Parlamentet og dets Udvalg for Andragender med henblik på dels at skaffe oprejsning for borgere, hvis rettigheder er blevet krænket, dels at højne standarden i EU-forvaltningen,

P.  der henviser til, at Parlamentet siden Nicetraktatens ikrafttrædelse har haft samme ret som medlemsstaterne, Rådet og Kommissionen til at indbringe sager for EF-Domstolen vedrørende manglende kompetence, overtrædelse af et væsentligt procedurekrav, overtrædelse af EF-traktaten eller retsregler vedrørende traktatens anvendelse eller magtmisbrug,

Q.  der henviser til, at ombudsmandens kritiske kommentarer vedrørende fejl eller forsøm­melser i årsberetningen 2007 (kritiske bemærkninger, udkast til henstillinger og særlige beretninger) kan bidrage til at undgå gentagelser af fejl eller forsømmelser i fremtiden, såfremt de europæiske institutioner eller organer træffer passende foranstaltninger,

R.  der henviser til, at det samarbejde, som ombudsmanden har etableret inden for det europæiske netværk af ombudsmænd, i over ti år har fungeret som et fleksibelt system til udveksling af oplysninger og bedste praksis og som et middel til at henvise klager til de ombudsmænd eller andre lignende instanser, der er bedst i stand til at behandle dem,

S.  der henviser til, at ombudsmandens rolle som beskytter af de europæiske borgere har udviklet sig i løbet af de 12 år, der er gået, siden embedet blev oprettet, takket være ombudsmandens uafhængighed og Parlamentets demokratiske kontrol med gennemsigtigheden af hans virksomhed,

T.  der henviser til, at ombudsmandens og Udvalget for Andragenders virksomhed skal forblive adskilt og bør omfatte gensidig henvisning af deres respektive sager for generelt at undgå interessekonflikter,

1.  godkender Den Europæiske Ombudsmands årsberetning for 2007 og udformningen af den med dens sammendrag af årets aktiviteter og en tematisk gennemgang af ombudsmandens afgørelser og de problemer, der blev rejst i procedurens forskellige faser; mener imidlertid, at der bør gøres en yderligere indsats for at forbedre de statistiske tabeller, hvor blandingen af tal og procentangivelser kan være forvirrende;

2.  kræver, at alle europæiske institutioner og organer tildeles de budget- og personaleressourcer, der er nødvendige for at sikre, at borgerne modtager hurtige og fyldestgørende svar på deres forespørgsler, klager og andragender;

3.  mener, at ombudsmanden er vedblevet med at udøve sine beføjelser på en aktiv og afbalanceret måde, både med hensyn til undersøgelsen og behandlingen af klager samt varetagelsen og afslutningen af undersøgelser og med hensyn til opretholdelsen af et konstruktivt forhold til de europæiske institutioner og organer og tilskyndelsen af borgerne til at udnytte deres rettigheder over for disse institutioner og organer;

4.  opfordrer ombudsmanden til at fortsætte sin indsats og udvikle sin virksomhed på en effektiv, gennemsigtig og fleksibel måde, således at han i borgernes øjne fremstår som vogter af god forvaltningsskik og af en ægte servicekultur i de europæiske institutioner;

5.  mener, at begrebet "fejl eller forsømmelser" bør fortolkes bredt og ikke kun omfatte ulovlig forvaltning eller brud på bindende retsregler eller principper, men også eksempelvis tilfælde, hvor de administrative myndigheder har sløset, optrådt forsømmeligt i forbindelse med opfyldelsen af deres forpligtelser over for borgerne eller manglet åbenhed eller har overtrådt andre principper om god forvaltningsskik;

6.  betragter den rolle, som ombudsmanden spiller med henblik på at øge åbenheden og ansvarligheden i EU's beslutningsprocesser og forvaltning, som et væsentligt bidrag til skabelsen af en Union, hvor beslutningerne træffes "så åbent som muligt og så tæt på borgerne som muligt", jf. artikel 1, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Union, og i samarbejde med ombudsmandsmyndighederne i hver enkelt medlemsstat for at sikre, at EU står i nærmere kontakt med EU-borgerne;

7.  gentager sin opfordring fra tidligere beslutninger til, at alle europæiske institutioner og organer vælger en fælles tilgang til kodeksen for god forvaltningsskik;

8.  bemærker, at den europæiske kodeks for god forvaltningsskik, foreslået af ombudsmanden og vedtaget af Europa-Parlamentet den 6. september 2001, omfatter personalet i alle europæiske institutioner og organer og i modsætning til de andre kodekser er blevet ajourført jævnligt og offentliggjort på ombudsmandens websted;

9.  understreger behovet for en yderligere styrkelse af den offentlige profil for ombudsmanden, hvis opgave er at forsyne borgere, virksomheder, ngo'er og andre med oplysninger, og mener, at information af høj kvalitet kan bidrage til at nedbringe det antal klager, der ikke henhører under ombudsmandens kompetenceområde; opfordrer samtidig ombudsmanden til omgående at videresende de klager, der ikke henhører under hans kompetenceområde, via de mest hensigtsmæssige kanaler på nationalt eller lokalt plan;

10.  erkender, at der er sket en stigning i det absolutte antal klager, der opfylder betingelserne for behandling, men finder, at tallet for disse klager - 16 % - stadig er utilfredsstillende; anbefaler i betragtning heraf, at der føres en intensiveret informationskampagne over for borgerne med det formål at øge deres kendskab til Den Europæiske Ombudsmands funktioner og beføjelser;

11.  hilser ombudsmandens generelt konstruktive samarbejde med de europæiske institutioner og organer velkommen og støtter ham i hans rolle som ekstern kontrolmekanisme og som en værdifuld kilde til den løbende forbedring af den europæiske forvaltning;

12.  opfordrer ombudsmanden til at sikre, at Kommissionen gør brug af sine skønsbeføjelser til at indlede overtrædelsesprocedurer i henhold til EF-traktatens artikel 226 eller til at foreslå sanktioner i henhold til EF-traktatens artikel 228 og omhyggeligt undgår forsinkelser eller urimelig langsommelighed, som er uforenelige med Kommissionens beføjelser til at føre tilsyn med over gennemførelsen af EU-retten;

13.  mener, at Parlamentet i tilfælde af, at en institution nægter at følge en henstilling i en særlig beretning fra ombudsmanden trods Parlamentets godkendelse af henstillingen, med fuld ret kan gøre brug af sin beføjelse til at anlægge sag ved Domstolen vedrørende den handling eller forsømmelse, som var genstand for ombudsmandens henstilling;

14.  bemærker, at ombudsmanden har offentliggjort en særlig beretning, hvori Kommissionen kritiseres for ikke at have behandlet en klage vedrørende det europæiske arbejdstidsdirektiv, om hvilket Parlamentet vedtog en beslutning den 3. september 2008[5];

15.  er af den opfattelse, at ombudsmanden og Udvalget for Andragender kan skabe nyttige synergier gennem et tæt samarbejde, når de under udøvelsen af deres respektive manda­ter og beføjelser undersøger overlappende spørgsmål såsom den måde, hvorpå Kommis­sionen har gennemført en overtrædelsesprocedure, og selve den påståede overtrædelse;

16.  glæder sig over de institutionelle forbindelser mellem ombudsmanden og Udvalget for Andragender og over den gensidige respekt, de udviser over for hinandens kompetencer og beføjelser;

17.  anerkender det nyttige bidrag, som det europæiske netværk af ombudsmænd, i tråd med nærhedsprincippet, har ydet til at sikre udenretlige klagemidler; glæder sig over samarbejdet mellem Den Europæiske Ombudsmand og ombudsmænd og lignende organer på nationalt, regionalt og lokalt plan i medlemsstaterne og opfordrer til en yderligere styrkelse af udvekslingen af bedste praksis, således at der åbnes mulighed for harmonisering af bedste praksis mellem medlemsstaterne;

18.  glæder sig over den europæiske ombudsmands initiativer til iværksættelse af en bred formidling af såvel hans eget som nationale ombudsmænds arbejde og henstiller, at ombudsmanden gør sig yderligere bestræbelser på at øge borgernes kendskab til dette arbejde;

19.  tilskynder ombudsmanden til fortsat selv at lægge stor vægt på arrangementer for borgerne og dermed potentielle klagere, da det tydeligvis stadig er for vanskeligt for mange borgere og virksomheder at forstå, hvor skillelinjerne mellem kompetencer og beslutningsprocesser på henholdsvis det europæiske, nationale og regionale plan går;

20.  glæder sig over, at der nu føres en forbedret oplysningskampagne takket være ombudsmandens kommunikationsstrategi, som medfører et større kendskab til borgerrettighederne og Fællesskabets kompetencer samt en større forståelse for ombudsmandens kompetenceområde; opfordrer imidlertid ombudsmanden til i lyset af det fortsat store antal klager, som falder uden for hans kompetenceområde, at styrke sine bestræbelser på at sikre en mere sammenhængende og regelmæssig formidling af oplysninger om dette kompetenceområde;

21.  glæder sig, eftersom hver enkelt institution har sit eget websted, via hvilket der kan indgives klager, andragender mv., og eftersom dette gør det vanskeligt for borgerne at skelne mellem de forskellige institutioner, over, at der er udarbejdet en interaktiv vejledning med det formål at bistå borgerne med at identificere det forum, der egner sig bedst til at løse deres problemer;

22.  foreslår, med det formål at begrænse det antal klager, der indgives til Den Europæiske Ombudsmand uden at opfylde kravene for behandling, at denne tanke videreudvikles, og at der etableres et fælles websted for de europæiske institutioner for at hjælpe borgerne og henvise dem direkte til den institution, der er kompetent til at tage sig af deres klage;

23.  foreslår, at ombudsmanden træffer foranstaltninger til at begrænse det antal klager (i alt 1021), vedrørende hvilke han slet ikke har foretaget sig noget;

24.  opfordrer den europæiske ombudsmand til at forpligte sig til, efter først at have indhentet den pågældende andragers samtykke, straks at videresende alle de klager, der henhører under en national eller regional ombudsmands kompetence;

25.  foreslår med henblik på at yde borgerne bedre og mere effektiv service, at ombudsmanden informerer dem om de interne procedurer og frister for behandling af klager samt om de kriterier, på basis af hvilke der træffes afgørelser på de forskellige trin i behandlingen af klager;

26.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, Den Europæiske Ombudsmand og medlemsstaternes regeringer og parlamenter og deres ombudsmænd eller tilsvarende kompetente organer.

• [1]  EFT L 113 af 4.5.1994, s. 15.
• [2]  EFT C 72 E af 21.3.2002, s. 336.
• [3]  Vedtagne tekster, P6_TA(2008)0129.
• [4]  Vedtagne tekster, P6_TA(2008)0301.
• [5]  Vedtagne tekster, P6_TA(2008)0398.

BEGRUNDELSE

Indledning

Den Europæiske Ombudsmands årsberetning 2007 blev formelt fremsendt til Europa-Parlamentets formand, Hans-Gert Pöttering, den 10. marts 2008, og Den Europæiske Ombudsmand, Nikiforos Diamandouros, forelagde den for Udvalget for Andragender den 19. maj 2008.

Årsberetningen giver et godt overblik over Den Europæiske Ombudsmands virksomhed i det forgangne år. Resultaterne af de forskellige undersøgelser fremlægges på en klar måde ved hjælp af eksempler og er opdelt i kategorier i henhold til karakteren af de påståede fejl eller forsømmelser eller efter den berørte institution. Selv om der i bilagene er oplyst både absolutte tal og procenter, kan de statistiske tabeller ikke desto mindre stadig forbedres de steder, hvor blandingen af tal og procenterangivelser kan være forvirrende.

Klagebehandling

Ombudsmanden modtog i 2007 flere klager, der opfyldte betingelserne for behandling, end i 2006 både i absolutte og relative tal - fra 449 (12 % af det samlede antal klager) i 2006 til 518 (16 % af det samlede antal klager) i 2007. Det medførte, at der blev indledt 17 % flere undersøgelser i løbet af året på grundlag af antallet af modtagne klager. Desuden var antallet af klager, der ikke opfyldte betingelserne for behandling, lavere i 2007 end i 2006.

Ombudsmanden foretog i alt 641 undersøgelser i 2007. Ud af disse vedrørte 64 % Europa-Kommissionen, 14 % vedrørte EPSO, 9 % vedrørte Europa-Parlamentet, og 1 % vedrørte Rådet for Den Europæiske Union. De hyppigste former for fejl eller forsømmelser var manglende gennemsigtighed, herunder afslag på anmodninger om oplysninger, urimelighed og magtmisbrug, utilfredsstillende procedurer, unødige forsinkelser, forskelsbehandling, uagtsomhed, juridiske fejl og manglende opfyldelse af forpligtelser.

I 2007 blev der truffet 348 afgørelser som afslutning på undersøgelser, herunder 7 undersøgelser på eget initiativ, hvilket svarer til en stigning på 40 % i forhold til 2006.

I 95 sager viste undersøgelsen ingen tegn på fejl eller forsømmelser, hvilket ikke altid er et negativt udfald for klageren, eftersom vedkommende får en fuld forklaring fra den berørte institution eller det berørte organ, og der samtidig kan være mulighed for at pege på en eventuel forbedring af kvaliteten af institutionens eller organets forvaltning.

I 2007 blev 129 sager løst af institutionen eller organet selv til klagerens tilfredshed. Det er over dobbelt så mange sager, som blev løst på denne måde i 2006, og det afspejler en større vilje fra institutionernes og organernes side til at betragte klager indbragt for ombudsmanden som en mulighed for at rette op på fejl og samarbejde med ombudsmanden af hensyn til de europæiske borgere. Efter at et tysk universitet havde klaget over en betalingsstrid med Kommissionen i forbindelse med et projekt under Erasmusprogrammet, kontaktede ombudsmanden Kommissionen, som løste problemet inden for to uger ved at tilbagebetale det forlangte beløb med renter.

Når ombudsmanden konstaterer fejl eller forsømmelser, forsøger han at finde en mindelig løsning. I nogle tilfælde kan der opnås en mindelig løsning, hvis den berørte institution eller det berørte organ tilbyder klageren erstatning. En sådan erstatning gives pr. kulance, dvs. uden en retlig forpligtelse hertil og uden, at det skaber juridisk præcedens. De mindelige løsninger, der blev opnået i 2007, vedrørte bl.a. Det Europæiske Luftfartssikkerhedsagentur, hvor en sådan løsning erstattede en påklaget afgørelse vedrørende typecertificeringsgrundlaget for visse luftfartøjer, og det tidligere Europæiske Observationscenter for Racisme og Fremmedhad, som indvilligede i at sikre bedre oplysninger til en tabende tilbudsgiver om, hvordan hans bud havde været i sammenligning med vinderens. Efter undersøgelsen gav en af klagerne udtryk for sin taknemmelighed for udfaldet og anførte, at undersøgelsen havde bidraget til en reel sikring af gennemsigtighed i EU.

Hvis en mindelig løsning ikke er mulig, afslutter ombudsmanden enten sagen med en kritisk bemærkning eller udarbejder et udkast til henstilling. En kritisk bemærkning bekræfter klageren i, at hans eller hendes klage er berettiget, og institutionen eller organet får oplyst, hvad der er gået galt, således at fejl eller forsømmelser kan undgås fremover. I 2007 afsluttede ombudsmanden 55 undersøgelser med kritiske bemærkninger.

Ombudsmanden kritiserede bl.a. Kommissionen for manglende opfyldelse af det lovgivningsmæssige krav om offentliggørelse af dens årsrapport 2005 om aktindsigt i Europa-Parlamentets, Rådets og Kommissionens dokumenter. Dette var foranlediget af en klage fra ngo'en Statewatch. Selv om ombudsmanden anerkendte, at Kommissionen i september 2007 endelig offentliggjorde den pågældende rapport, påpegede han samtidig, at den rettidige offentliggørelse af rapporter er en vigtig form for ansvarlighed over for de europæiske borgere.

Ombudsmanden fremsatte også to kritiske bemærkninger over for EPSO i to sager om anvendelsen af de "nye" medlemsstaters sprog i forhold til de "gamle" medlemsstaters sprog. Dette var foranlediget af en klage fra en polsk forening og drejede sig om ansættelsesprøverne. EPSO svarede, at sprogkravene i forbindelse med udvælgelsesprøverne i mellemtiden var blevet ændret.

Det er vigtigt, at institutionerne og organerne følger op på ombudsmandens kritiske bemærkninger, træffer foranstaltninger for at løse uafklarede problemer og dermed undgår fejl eller forsømmelser i fremtiden. Ombudsmandens tjenestegrene har også gennemført en undersøgelse af opfølgningen på alle kritiske bemærkninger fremsat i 2006, og resultatet af den blev sendt til alle de berørte institutioner den 22. maj 2008.

I sager, hvor den berørte institution har mulighed for at afhjælpe de pågældende fejl eller forsømmelser, eller hvor fejlene eller forsømmelserne er særligt alvorlige eller har generelle følgevirkninger, udarbejder ombudsmanden normalt et udkast til henstilling til den pågældende institution eller det pågældende organ, som herefter har pligt til at svare inden for tre måneder ved hjælp af en detaljeret udtalelse. I 2007 blev der udarbejdet otte udkast til henstillinger.

Hvis en fællesskabsinstitution eller et fællesskabsorgan ikke svarer tilfredsstillende på et udkast til henstilling, kan ombudsmanden sende en særlig beretning til Europa-Parlamentet. Dette er ombudsmandens sidste udvej og er det sidste konkrete skridt, som han kan tage i forbindelse med behandlingen af en sag, idet vedtagelsen af en beslutning og udøvelsen af Parlamentets beføjelser skal vurderes politisk i Parlamentet.

I 2007 fremsendte ombudsmanden en særlig rapport til Parlamentet, hvori Kommissionen blev kritiseret for ikke at have behandlet en klage vedrørende det europæiske arbejdstidsdirektiv, som Udvalget for Andragender, med Proinsias De Rossa som ordfører, har udarbejdet en betænkning om[1].

Ombudsmanden bruger hovedsageligt i to tilfælde muligheden for at indlede undersøgelser på eget initiativ. For det første bruger han den til at undersøge et muligt tilfælde af fejl eller forsømmelser, når en uautoriseret person har indgivet en klage (f.eks. når klageren ikke er statsborger eller bosiddende i Unionen eller en juridisk person med hjemsted i en medlemsstat). I 2007 blev der indledt to undersøgelser på eget initiativ af denne karakter. Ombudsmanden bruger endvidere sin mulighed for at indlede undersøgelser på eget initiativ i tilfælde, hvor der synes at være systemiske problemer i institutionerne.

I december 2007 iværksatte ombudsmanden f.eks. på eget initiativ en undersøgelse af rettidigheden af betalinger fra Kommissionen. Han bad Kommissionen om at tilvejebringe oplysninger om indsatsen for at undgå forsinket betaling, statistiske data om sager vedrørende forsinket betaling og oplysninger om Kommissionens politik for betaling af renter. Dette var foranlediget af klager fra enkeltpersoner, virksomheder og organisationer, der var involveret i EU-finansierede projekter og kontrakter. Blandt de andre undersøgelser på eget initiativ, der blev indledt i 2007, drejede en sig om EPSO's computerbaserede testning, og en vedrørte forvaltningen af menneskelige ressourcer ved Kommissionens Fælles Forskningscenter.

I 2007 gennemførte ombudsmanden en undersøgelse på eget initiativ af, hvilke tiltag Europa-Kommissionen havde taget for at sikre, at handicappede ikke udsættes for forskelsbehandling i deres forhold til institutionen. Blandt de positive foranstaltninger, som han fastslog, var tiltag, der giver lettere adgang til oplysninger via Kommissionens websted, samt tiltag, der forbedrer ansættelses- og forfremmelsesvilkårene. Ombudsmanden understregede imidlertid, at der måtte sættes mere ind på at gøre Kommissionens personale mere opmærksomt på handicappedes behov. Endelig kritiserede han situationen for handikappede elever på Europaskolerne og betegnede forholdene som uhensigtsmæssige.

Igen i år har ombudsmanden medtaget såkaldte nøglesager i årsberetningen for at fremhæve eksempler på god forvaltningsskik i institutionerne og organerne, eksempler, som er fremkommet i forbindelse med hans undersøgelser, og for at understrege, at ombudsmandsinstitutionen også har til opgave at støtte og fremme god forvaltningsskik, særligt når den kan fungere som model for EU-institutionerne og -organerne i almindelighed. Syv sådanne nøglesager blev fremhævet i årsberetningen. Fire af dem vedrørte Kommissionen, en vedrørte Rådet, en vedrørte Den Europæiske Centralbank, og en vedrørte Det Europæiske Luftfartssikkerhedsagentur.

Den Europæiske Ombudsmands prioriterede opgaver

Den Europæiske Ombudsmands hovedprioritet er at sikre, at borgernes rettigheder i henhold til EU-retten overholdes på alle niveauer i Unionen, og at EU-institutionerne og -organerne overholder de højeste forvaltningsstandarder.

Ombudsmanden har især gennem det europæiske netværk af ombudsmænd fortsat indsatsen for at forbedre kvaliteten af de oplysninger, der gives til borgere og mulige klagere, vedrørende deres rettigheder i henhold til EU-retten. Netværket, som omfatter Udvalget for Andragender, består af ca. 90 kontorer i 31 lande, der dagligt samarbejder om sagsbehandlingen og løbende udveksler erfaringer og bedste praksis via seminarer og møder, et regelmæssigt nyhedsbrev, et elektronisk debatforum og en elektronisk daglig nyhedstjeneste. Et af formålene med netværket er at gøre det muligt hurtigt at henvise klager til den kompetente ombudsmand eller tilsvarende organ. Hvor det er muligt, henviser ombudsmanden sagerne direkte eller råder klageren på en hensigtsmæssig måde. I 2007 rådede han 816 klagere til at henvende sig til en national eller regional ombudsmand og henviste 51 klager direkte til den kompetente ombudsmand.

Ved at udnytte enhver mulighed for at opnå en mindelig løsning af klagesager og ved at indlede flere undersøgelser på eget initiativ for at fastslå problemer og fremme bedste praksis bestræber ombudsmanden sig på at sikre, at EU-institutionerne og -organerne i deres virksomhed anlægger en holdning, der fokuserer på borgerne. Med henblik på at nå dette mål udvikler ombudsmanden fortsat kontakter med medlemmerne og embedsmændene i EU-institutionerne og -organerne for at fremme en servicekultur i EU-forvaltningen. I løbet af 2007 fandt der over 60 møder sted med dette formål.

I betragtning af vigtigheden af at sikre, at de, som muligvis har problemer med EU-forvaltningen, får kendskab til deres klagerettigheder og til ombudsmandens tjenestegrene, fremlagde ombudsmandsinstitutionen over 130 præsentationer på konferencer, seminarer og møder i 2007. Ombudsmanden foretog også informationsbesøg i Tyskland, Sverige og Belgien for at øge bevidstheden om ombudsmandens rolle i disse lande. Ombudsmanden afholdt desuden seks pressekonferencer, gav over 40 interview og udsendte 17 pressemeddelelser til journalister og interessenter i hele Europa.

Blandt de publikationer, der blev udarbejdet og udgivet i 2007, var et nyt faktablad henvendt til virksomheder og organisationer, som kort og præcist forklarer, hvad ombudsmanden kan gøre for dem. Handelskamre og advokatforeninger har været særligt interesserede i at modtage dette faktablad.

Ombudsmandens websted er regelmæssigt blevet opdateret i løbet af 2007 med afgørelser, pressemeddelelser og detaljerede oplysninger om kommunikationsaktiviteter. Der er blevet oprettet en ny sektion på webstedet for at give ombudsmandens undersøgelser på eget initiativ en højere profilering. Fra 1. januar til 31. december 2007 var der 449.418 besøg på ombudsmandens websted. Webstedet indeholder links til webstederne for de nationale og regionale ombudsmænd i hele Europa. Disse referencesider blev besøgt over 82.000 gange i løbet af 2007, hvilket tydeligt viser, at de tjenester, som det europæiske netværk af ombudsmænd tilbyder, er til stor gavn for borgerne. Ombudsmandens kontor er i øjeblikket ved at udvikle et nyt websted, som vil komme til at indeholde en interaktiv vejledning, der skal hjælpe borgerne med at finde frem til den mest hensigtsmæssige måde at få afgjort deres klagepunkter på. Denne vejledning bør gøre det muligt for endnu flere klagere at henvende sig direkte til det organ, der er bedst i stand til at tage sig af deres klage, og medføre et yderligere fald i antallet af klager, der modtages af ombudsmanden, men som ikke opfylder betingelserne for behandling.

Konklusion

Udvalget for Andragender opfordrer ombudsmanden til at fastholde den dobbelte målsætning, som han offentliggjorde i årsberetningen for 2006, nemlig at samarbejde med institutionerne om at fremme god forvaltningsskik og øge kommunikationsindsatsen, således at de borgere, som kan have brug for ombudsmandens tjenestegrene, er behørigt informeret om, hvordan de skal forholde sig. Udvalget bemærker endvidere, at informationskampagnen har medført et øget antal klager, som opfylder betingelserne for behandling.

Med vedtagelsen den 18. juni 2008 af betænkningen om en afgørelse om ændring af afgørelse 94/262/EKSF, EF, Euratom af 9. marts 1994 vedrørende ombudsmandens statut og de almindelige betingelser for udøvelsen af hans hverv[2], foreslået af ombudsmanden i 2006, indvilligede Parlamentet i en kvalitativ udvidelse af ombudsmandens beføjelser, uden at dette ændrer naturen af hans kompetencer eller den ikkebindende virkning af hans afgørelser.

De vigtigste ændringer sikrer, at ombudsmanden får fuld adgang til EU-dokumenter i forbindelse med sine undersøgelser. Desuden lettes ombudsmandens samarbejde med nationale ombudsmænd og internationale institutioner. Ændringerne omfatter også klarere bestemmelser, der fastslår, hvornår EU-tjenestemænd efter anmodning fra ombudsmanden skal aflægge vidneforklaring i forbindelse med en undersøgelse. Ved at støtte disse ændringer har Europa-Parlamentet og Udvalget for Andragender givet udtryk for deres tiltro til ombudsmandens arbejde og hans indsats for at forbedre den service, som han kan yde borgerne, og dermed styrke deres tillid til Den Europæiske Union og dens institutioner.

• [1]  Udkast til betænkning PE-402.876.
• [2]  A6-0076/2008.

RESULTAT AF DEN ENDELIGE AFSTEMNING I UDVALGET

Dato for vedtagelse	11.09.2008
Resultat af den endelige afstemning	+: –: 0:	23 0 0
Til stede ved den endelige afstemning – medlemmer	Marcin Libicki Carlos José Iturgaiz Angulo, Kathy Sinnott), Robert Atkins, Daniel Caspary, Cristina Gutiérrez-Cortines, Mairead McGuinness, Manolis Mavrommatis, Marie Panayotopoulos-Cassiotou, José Javier Pomés Ruiz, Nicolae Vlad Popa, Rainer Wieland, Victor Boştinaru, Glyn Ford, Lidia Joanna Geringer de Oedenberg, Miguel Angel Martínez Martínez, Maria Matsouka, Janelly Fourtou, Marian Harkin, Margrete Auken, David Hammerstein, Eoin Ryan, Willy Meyer Pleite,
Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere	Marie-Hélène Descamps, Dushana Zdravkova , Grażyna Staniszewska, Tatjana Ždanoka
Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere, jf. art. 78, stk. 2