BETÆNKNING om indsatsen mod vandknaphed og tørke i Den Europæiske Union

FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING

BEGRUNDELSE

UDTALELSE fra Regionaludviklingsudvalget (2.6.2008)

UDTALELSE fra Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter (25.6.2008)

RESULTAT AF DEN ENDELIGE AFSTEMNING I UDVALGET

22.9.2008 - (2008/2074(INI))

Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed
Ordfører: Richard Seeber

Procedure : 2008/2074(INI)

Forløb i plenarforsamlingen

Dokumentforløb :

A6-0362/2008

Indgivne tekster :

A6-0362/2008

Forhandlinger :

PV 08/10/2008 - 24
CRE 08/10/2008 - 24

Afstemninger :

PV 09/10/2008 - 7.11
Stemmeforklaringer
Stemmeforklaringer

Vedtagne tekster :

P6_TA(2008)0473

FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING
BEGRUNDELSE
UDTALELSE fra Regionaludviklingsudvalget
UDTALELSE fra Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter
RESULTAT AF DEN ENDELIGE AFSTEMNING I UDVALGET

om indsatsen mod vandknaphed og tørke i Den Europæiske Union

(2008/2074(INI))

Europa-Parlamentet,

− der henviser til Kommissionens meddelelse af 18. juli 2007 om indsatsen mod vandknaphed og tørke i Den Europæiske Union (KOM(2007)0414),

− der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/60/EF af 23. oktober 2000 om fastlæggelse af en ramme for Fællesskabets vandpolitiske foranstaltninger[1](herefter "vandrammedirektivet"),

− der henviser til den konsekvensanalyserapport og de undersøgelser, som Instituttet for Europæisk Miljøpolitik (IEEP) og Det Europæiske Miljøagentur (EEA) har udarbejdet,

− der henviser til sin beslutning af 4. september 2003 om Kommissionens meddelelse om vandforsyning i udviklingslandene: Strategi og prioriteter for EU's udviklingssamarbejde[2],

− der henviser til sin beslutning af 18. maj 2006 om naturkatastrofer (skovbrande, tørke og oversvømmelser) - landbrugsmæssige aspekter[3],

− der henviser til forretningsordenens artikel 45,

− der henviser til betænkning fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed og udtalelser fra Regionaludviklingsudvalget og Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter (A6‑0362/2008),

A. der henviser til, at spørgsmålet om vandknaphed og tørke geografisk set ikke er begrænset til Den Europæiske Union, men har internationale følgevirkninger og er et globalt problem; der henviser til, at der allerede er opstået internationale konflikter om vand, og at der er stadig større fare for, at sådanne konflikter vil blive endnu hyppigere,

B. der henviser til, at vand er afgørende for liv og er et fælles gode, der ikke bør reduceres til blot at være en vare; der henviser til, at sikring af lige adgang til vand for alle, herunder fremtidige generationer, bør være det ledende princip for alle vandpolitikker,

C. der henviser til, at vandknaphed og tørke udgør en stor udfordring med betydelige socioøkonomiske og miljømæssige følger for EU, og at den økonomiske konsekvens af tørke i EU i de seneste 30 år i alt skønnes at beløbe sig til 100 mia. EUR,

D. der henviser til, at vandknaphed og tørke allerede berører forskellige dele af EU, og at omkring en femtedel af EU's befolkning bor i lande, hvor vandressourcerne er under pres,

E. der henviser til, at ørkendannelse, der allerede i forskellig grad berører EU-landene, udpiner det naturlige miljø og fører til forringelse af jorden og heraf følgende tab af dennes landbrugsmæssige værdi,

F. der henviser til, at vandknaphed og tørke ikke er lige akut i alle EU's regioner, men er mest akut i de mere sydligt beliggende medlemsstater,

G. der henviser til, at der er betydelige regionale forskelle i den måde, hvorpå problemerne som følge af vandknaphed og tørke manifesterer sig, og at det bedste vil være at basere foranstaltninger til håndtering af disse problemer på en regional tilgang,

H. der henviser til, at vandknaphed og tørke er optrådt med stadig større hyppighed og i stadig alvorligere grad i de seneste 30 år, og at klimaændringer efter al sandsynlighed vil forværre situationen og bidrage til en stigende forekomst af ekstreme hydrologiske hændelser både i og uden for EU, hvilket højst sandsynligt vil påvirke såvel vandressourcernes kvalitet som deres kvantitet,

I. der henviser til, at tendenserne inden for anvendelse af vand ikke er bæredygtige, da EU fortsat spilder 20 % af sit vand som følge af manglende effektivitet,

J. der henviser til, at alvorlig tørke i kombination med lavere regnmængder øger faren for skovbrande, således som det sås af de ødelæggende brande, der for nylig hærgede Sydeuropa,

K. der henviser til, at der ikke findes nogen omfattende og i teknisk og videnskabelig henseende pålidelig vurdering af vandmængdesituationen i EU, og at de disponible data på regionalt plan og vedrørende årstidsbestemte variationer er meget begrænsede,

L. der henviser til, at vandknaphed kan skyldes naturlige årsager, menneskelig aktivitet eller en kombination af de to, enten gennem overforbrug af den naturlige forsyning eller gennem forringelse af vandkvaliteten, og at forkert anvendelse af vand er en af årsagerne til ørkendannelse;

M. der henviser til, at turisme øger efterspørgslen efter vand yderligere, navnlig i sommerperioden og i Sydeuropas kystområder,

N. der henviser til, at bevidstgørelseskampagner og fyldestgørende oplysning af borgerne på forskellige måder, f.eks. gennem oplysnings- og uddannelseskampagner, har central betydning for at fremme ændringer i adfærd og praksis og skabe en kultur kendetegnet ved vandbesparelse og effektiv anvendelse af vand,

O. der henviser til, at offentlig vandforsyning er en grundlæggende offentlig ydelse med betydning for folkesundheden og ikke bør afbrydes,

P. der henviser til, at vandknaphed og tørke er et kompliceret miljøspørgsmål, der som sådant bør reguleres i nær tilknytning og under hensyntagen til andre miljøspørgsmål,

Q. der henviser til, at landbruget som produktionssektor lider meget under virkningerne af vandknaphed og tørke, men samtidig spiller en vigtig rolle for en bæredygtig forvaltning af de disponible vandressourcer,

R. der henviser til, at et multifunktionelt landbrug i EU spiller en vigtig rolle for bevarelsen af landskaber, biodiversitet og rent vand og derfor har behov for finansiel støtte til visse foranstaltninger og for videnskabelig rådgivning om vandforvaltning,

S. der henviser til, at vandknaphed og tørke er en væsentlig årsag til de stigende priser på landbrugsråvarer, og at det er nødvendigt at sikre en stabil fødevareforsyning,

T. der henviser til, at landbruget, eftersom det har behov for store mængder vand og derfor er afhængigt af vandforsyningen, skal inddrages som en ansvarlig aktør i integrerede regionale vandforvaltningssystemer med sigte på en afbalanceret anvendelse af vand, bekæmpelse af vandspild, tilpasset landskabs- og afgrødeplanlægning samt beskyttelse af vandet mod forurening,

U. der henviser til, at tørke også bidrager til udbredelsen af visse planteskadegørere, hvilket medfører betydeligt lavere høstudbytter,

V. der henviser til, at Kommissionens fjerde rapport om den økonomiske og sociale samhørighed (KOM(2007)0273) identificerer klimaændringerne, navnlig tørke og vandknaphed, som en af de nye udfordringer med vidtrækkende territoriale følger, som samhørighedspolitikken må tage op, da den hidtil har påvirket 11 % af befolkningen og 17 % af territoriet i EU,

1. glæder sig over Kommissionens meddelelse og støtter det foreslåede første sæt indsatsmuligheder, men beklager, at dets rækkevidde er begrænset til EU- og medlemsstatsniveau; minder om, at vandknaphed og tørke er et problem med en international dimension, og at indsatsen må afpasses herefter;

2. understreger, at det forhold, at vandområder ofte er tværregionale og tværnationale, kan få alvorlige grænseoverskridende følger for regioner i disse områder, og at det derfor er absolut nødvendigt for medlemsstaterne og for regionale og lokale myndigheder at samarbejde om vandknapheds- og tørkeproblemet for at sikre en bæredygtig og retfærdig udnyttelse af vandressourcerne; mener, at vandknapheds- og tørkespørgsmålets særlige karakter kræver en samordnet indsats på både EU- og medlemsstatsplan og regionalt og lokalt forvaltningsplan;

3. beklager, at meddelelsen begrænser sig til at fremme generelle målsætninger og kun foreslår en mindre række præcise foranstaltninger og ingen konkret tidsplan for deres gennemførelse i regioner truet af vandknaphed og tørke; beklager manglen på realistiske målsætninger og frister for at nå dem samt den manglende understregning af behovet for nært samarbejde med nationale, regionale og lokale myndigheder; opfordrer Kommissionen til at forelægge et løbende program, navnlig en situationsrapport i 2009 og undersøgelse og udvikling af Den Europæiske Unions strategi;

4. understreger regionernes betydning som drivkraft bag teknologisk innovation med hensyn til vand, eftersom vandeffektivitet får stadig større betydning for konkurrenceevnen; opfordrer derfor indtrængende de regionale myndigheder til at overveje nationalt og internationalt tværregionalt samarbejde, informationsudveksling og strategiske partnerskaber med henblik på at organisere en effektiv regional vandforvaltning;

5. opfordrer de regionale og lokale myndigheder til at udnytte de store muligheder, strukturfondene rummer, til at investere i forbedring eller fornyelse af eksisterende infrastrukturer og teknologi (især i regioner, hvor der går vandressourcer til spilde som følge af lækager fra vandrørene), herunder navnlig rene teknologier, der fremmer en effektiv udnyttelse af vand og kan kædes sammen med en integreret vandressourceforvaltning, navnlig med henblik på at tage udfordringen med effektiv vandudnyttelse (i form af besparelser og genanvendelse) op i industri- og landbrugssektorerne samt hos de private forbrugere;

6. mener i denne forbindelse, at der bør afsættes infrastrukturmidler til gennemførelse af foranstaltninger til forbedring af vandforvaltningen og forsyningen med kvalitetsvand i overensstemmelse med de eksisterende behov;

7. minder om, at der bør foretrækkes en efterspørgselsstyret tilgang i forbindelse med vandressourceforvaltning; er dog af den opfattelse, at EU bør vælge en helhedstilgang til forvaltningen af vandressourcer og kombinere foranstaltninger til efterspørgselsstyring, foranstaltninger til optimering af eksisterende ressourcer inden for vandcyklussen og foranstaltninger til skabelse af nye ressourcer, og at der i forbindelse med denne tilgang også må tages miljømæssige, sociale og økonomiske hensyn;

8. bemærker, at det også bør overvejes at træffe udbudssideforanstaltninger med henblik på at nå frem til den i økonomisk og miljømæssig henseende mest effektive løsning, optimere balancen mellem udbud og efterspørgsel og sikre en kontinuerlig offentlig vandforsyning, også i tilfælde af tørke i overensstemmelse med princippet om bæredygtig udvikling; er af den opfattelse, at der bør opfordres til at træffe foranstaltninger til etablering af et effektivt hierarki for anvendelser af vand, og at konstruktionen af omledningskanaler til transport af vand over store afstande ikke bør være løsningen på vandknaphedsproblemet; understreger dog den betydning, som udbudssideforanstaltninger kan have for de regioner, der er mest berørte af vandknaphed og tørke, idet sådanne foranstaltninger kan tage form af traditionelle løsninger såsom etablering af infrastruktur til regulering af vandveje eller alternative og innovative løsninger såsom bæredygtig genbrug af spildevand eller afsaltning;

9. fremhæver det bidrager, som EU's landbrugere har ydet til bekæmpelse af jorderosion og ørkendannelse, og anmoder om anerkendelse af den afgørende rolle, som EU's landbrugsproducenter spiller for vedligeholdelse af beplantningen i områder, der er berørt af vedvarende tørke eller truet af sandfygning; understreger de gavnlige virkninger, som især flerårige afgrøder, frugtplantager og vinmarker, græs- og græsningsarealer og skovarealer har for vandindvinding;

10. understreger betydningen af vandforvaltning i bjergområder og opfordrer Kommissionen til at tilskynde lokale og regionale myndigheder til at fremme solidariteten mellem nedstrøms- og opstrømsbrugere;

11. henleder opmærksomheden på forbindelsen mellem, på den ene side, klimaændringer, vandknaphed og tørke og, på den anden, integreret territorial pleje med henblik på vedligeholdelse og bevarelse af de lokale vandressourcer og er dybt bekymret over den mulige indvirkning på folkesundheden; kræver, at der tages hensyn til indvirkningen på vandressourcerne, når der udarbejdes politikker til bekæmpelse af klimaændringer; anmoder om, at der foretages en dybdegående undersøgelse af de indbyrdes forbindelser mellem udviklingen af biobrændstoffer og tilgængeligheden af vandressourcer; kræver ligeledes, at der foretages en specifik vurdering af installationer med et højt vandforbrug; understreger behovet for at indarbejde vandspørgsmålet i alle politikområder og for at benytte en virkelig integreret tilgang ved forsøg på at løse det, herunder ibrugtagning af alle EU's finansielle og retlige instrumenter; understreger, at alle politiske niveauer (nationale, regionale og lokale) bør inddrages i processen;

12. mener, at der bør etableres en forbindelse mellem vandknaphed og tørke og klimaændringer og de specifikke strategier herfor, og at spørgsmål vedrørende tilpasning til klimaændringerne må integreres i gennemførelsen af vandrammedirektivet som prioriteringer;

13. opfordrer indtrængende Kommissionen og medlemsstaterne til at erkende, at skovrydning og ukontrolleret byudvikling bidrager til den stigende vandknaphed; opfordrer medlemsstaterne og de relevante myndigheder til at inddrage vandrelaterede overvejelser i deres fysiske planlægning, navnlig i forbindelse med udviklingen af økonomiske aktiviteter i følsomme vandområder, herunder på øer og i regioner i den yderste periferi; understreger, at enhver vandforsyning uanset formålet med vandforbruget skal ske under overholdelse af princippet om retfærdige vandafgifter for således især at tilskynde virksomheder til at udnytte vandet mere effektivt;

14. understreger, at der ved revisionen af Fællesskabets budgetprioriteringer bør lægges større vægt på miljøforanstaltninger og navnlig på politikker, der har til formål at bekæmpe virkningerne af klimaændringer, herunder tørke og vandknaphed, for dermed at sikre, at de nødvendige ekstra ressourcer er til rådighed;

15. anmoder Kommissionen om at tage hensyn til den tværsektorielle forbindelse mellem klimaændringernes sociale og økonomiske indvirkning på arealanvendelse og de energiomkostninger, der er forbundet med klimaændringer; opfordrer EU til at foretage alle evalueringer af effektiv anvendelse af vand på grundlag af objektive og økonomiske indikatorer;

16. erkender, at vandknaphed og tørke har direkte følger for den økonomiske, sociale og territoriale samhørighed; mener, at der bør tages tilstrækkeligt hensyn hertil ved udformningen af den fremtidige samhørighedspolitik, og at alle fornødne budgetmidler og andre instrumenter skal stilles til rådighed til dette formål;

17. påpeger, at en regions økonomiske situation, konkurrenceevne og udviklingsmuligheder bestemmes af de komplekse miljøspørgsmål, der er nævnt i Kommissionens meddelelse;

18. erkender vandrammedirektivets betydning som en ramme for opnåelse af "god tilstand" for alle europæiske vandområder, fremme af tværregionalt samarbejde, bæredygtig vandanvendelse og beskyttelse af disponible vandressourcer samtidig med, at det bidrager til at afbøde virkningerne af oversvømmelser og tørke, og opfordrer Kommissionen og alle medlemsstaterne til fuldt ud at gennemføre dets bestemmelser og til at sikre, at vandknapheds- og tørkeforanstaltninger ikke har nogen negativ indvirkning på målene for vandkvaliteten;

19. understreger behovet for at tydeliggøre definitionen af "langvarig tørke" (for så vidt angår vandrammedirektivet) og dens implikationer for opnåelse af vandrammedirektivets miljømålsætninger i tørkeperioder og efter sådanne perioder; påpeger, at vandknaphed og tørke er relaterede, men forskellige, og at der derfor bør vedtages differentierede strategier for dem;

20. understreger, at der er en snæver forbindelse mellem tørke, jorderosion, ørkendannelse og skovbrande;

21. er af den opfattelse, at de i vandrammedirektivet krævede vandområdeplaner også bør omfatte tørkestyring og anden hydrometeorologisk katastrofestyring og etablering af krisestyringssystemer tilpasset de konkrete behov i vandområder truet af vandknaphed og tørke, herunder grænseoverskridende koordinering, offentlig deltagelse og systemer med tidlig varsling, der fungerer på flere planer, nemlig på europæisk, nationalt, regionalt og lokalt plan; fremhæver behovet for at undgå at skabe barrierer for floders naturlige løb i et forsøg på at begrænse oversvømmelser mest muligt og opfordrer til mere omfattende konsekvensanalyser hvad angår lukning af vandstrømmes naturlige løb;

22. understreger skovenes rolle i vandcyklussen og den betydning, som en afbalanceret blanding af skove, græsarealer og dyrket jord har for en bæredygtig vandforvaltning; fremhæver navnlig betydningen af jord med et højt organisk indhold og tilpasset vekseldrift; advarer om, at det øgede forbrug af jord er en trussel mod landbruget, fødevaresikkerheden og bæredygtig vandforvaltning;

23. påpeger, at ørkendannelse er nært forbundet med skovøkonomi; opfordrer på det kraftigste til, at der gøres større brug af skovrejsning for at begrænse og afbøde ekstreme overflade- og grundvandsstrømninger og for at bekæmpe jordforringelse og -erosion;

24. henstiller, at der som led i Fællesskabets civilbeskyttelsesordning interveneres i krisesituationer, der skyldes ekstrem tørke;

25. understreger betydningen af at underkaste EU's disponible grundvandsmængder og reglerne for anvendelse heraf en fornyet vurdering, da det primære mål må være at sikre rationel anvendelse af grundvandsressourcerne alt efter de enkelte berørte landes behov;

26. bemærker, at meddelelsen ikke indeholder forslag til løsning på mange regioners problemer med manglende rensning af spildevand;

27. understreger, at behovet for at beskytte grundvandsressourcerne ikke må glemmes, hvis de skal indgå i den samlede vandressourceforvaltning;

28. opfordrer Rådet, medlemsstaterne og de regionale og lokale myndigheder til i forbindelse med andre specifikke politikker at tage hensyn til de argumenter, der fremføres i meddelelsen, for at undgå uønskede negative indvirkninger på bevarelsen af vandressourcerne;

29. understreger, at erfaringer fra hele verden viser, at omledning af floder forårsager uoprettelige skader på økologiske og hydromorfologiske betingelser og kan bevirke, at folk er nødt til at forlade deres hjem og virksomheder deres lokaler, hvorved den sociale og økonomiske samhørighed forstyrres; opfordrer medlemsstaterne til at forebygge enhver forringelse af deres vandområder og nøje overholde kravene i vandrammedirektivets artikel 1 og 4 og opfordrer Kommissionen til kun at yde EU-støtte til projekter, der overholder disse krav fuldt ud;

30. opfordrer indtrængende Rådet til omgående at træffe afgørelse om forslaget til forordning om oprettelse af Den Europæiske Unions Solidaritetsfond (KOM(2005)0108) for at få fastlagt en bedre definition af kriterierne og de støtteberettigede hændelser, herunder tørke, således at der åbnes mulighed for en mere effektiv, mere fleksibel og hurtigere imødegåelse af de skader, der forårsages af naturkatastrofer, idet det i denne forbindelse ikke må glemmes, at Parlamentet vedtog sin holdning så langt tilbage som den 18. maj 2006[4];

31. glæder sig over, at Kommissionens førsteprioritet som reaktion på vandknaphed og tørke er vandbesparelser; opfordrer indtrængende Kommissionen til i den forbindelse at sikre, at anvendelsen af strukturfondene ikke strider mod denne prioritering, til at medtage bæredygtig vandforvaltning som et kriterium, projekter skal opfylde, og til at skaffe sig dokumentation for, at lokale og regionale myndigheder foretager vandbesparelser og opfylder kravene i vandrammedirektivet, før den tildeler dem strukturfondsstøtte;

32. finder det, hvor vandløb løber gennem mere end én medlemsstat, nødvendigt at indføre tværregionalt og tværnationalt samarbejde om integreret vandløbsforvaltning, navnlig i forbindelse med landbrug,

33. minder om, at næsten 20 % af vandet i EU går til spilde på grund af ineffektiv vandanvendelse, og understreger, at der er behov for store investeringer for at forbedre den tekniske udvikling i alle økonomiske sektorer (med fokus på de mest vandintensive anvendelser og de sektorer, hvor vandbesparelsespotentialet er størst); bemærker, at dårlig vandforvaltning indvirker på vandknapheden og kan have mere negative konsekvenser i tørkeperioder, men ikke forårsager tørke, eftersom tørke er et naturligt fænomen;

34. foreslår Kommissionen – eftersom vandknapheds- og tørkeproblemet er snævert forbundet med hele problematikken omkring ødsel anvendelse af vand - at kriteriet om økonomisk anvendelse af vand gøres til en af betingelserne for at få tildelt EU-støtte;

35. opfordrer EU til at støtte teknologi, udveksling af god praksis og innovation, der er mindre vand- og energiintensive og tager sigte på en mere effektiv vandanvendelse;

36. opfordrer Kommissionen til, eftersom tab, der skyldes lækager i det offentlige vandforsyningsnet i byområder, kan overstige 50 %, at undersøge muligheden for at fremme et netværk af byer, der skal opfordre til bæredygtig anvendelse af vand og udveksle god praksis som f.eks. genbrug, besparelser og forbedret vandeffektivitet og i fællesskab gennemføre pilotdemonstrationsprojekter; opfordrer ligeledes lokale myndigheder til at forbedre forældede vandforsyningsnet;

37. understreger, at 40 % af det vand, der bruges i EU, kunne spares, og kræver konkrete foranstaltninger og finansielle incitamenter til fremme af en mere effektiv og bæredygtig anvendelse af vand; opfordrer ligeledes til en omfattende installation af vandmålere for at måle forbruget i den hensigt at tilskynde til besparelser, genbrug og effektiv og rationel anvendelse af vand; opfordrer de mest berørte medlemsstater til at bruge en del af deres strukturfondsmidler til projekter til forbedring af anvendelsen af vand og vandbesparelser; opfordrer de myndigheder, der er ansvarlige for vandområder, til at foretage en cost-benefit-analyse af alternative vandforvaltningsforanstaltninger i alle sektorer;

38. understreger - i betragtning af vands mangfoldige værdier, nemlig dets biologiske, sociale, miljømæssige, symbolske og kulturelle værdi og dets værdi for landskabet og turismen - behovet for at bekæmpe spild og skabe balance mellem de forskellige anvendelser af vand, navnlig via genbrug;

39. minder om, at det i vandrammedirektivets artikel 9, stk. 1, hedder, at "medlemsstaterne tager hensyn til princippet om, at alle omkostninger i forbindelse med forsyningspligtydelser […] skal dækkes […], navnlig i overensstemmelse med princippet om, at forureneren betaler" og inden 2010 sikrer, at "prissætningspolitikken giver brugerne passende tilskyndelse til en effektiv anvendelse af vandressourcerne, [og at] de forskellige vandanvendelsessektorer […] yder et passende bidrag til dækning af omkostningerne i forbindelse med forsyningspligtydelser";

40. mener, at vandforvaltningspolitikker, selv om de skal baseres på princippet om, at forureneren betaler, også bør ledsages af foranstaltninger, der skal sætte en stopper for de betydelige tab, der opstår som følge af defekt udstyr og uegnede afgrøde- og landbrugssystemer;

41. understreger, at der i nogle lande kan gøres store fremskridt i retning af en mere effektiv vandudnyttelse i landbrugssektoren; håber, at sundhedstjekket af den fælles landbrugspolitik vil tage dette problem med i betragtning og foreslå konkrete foranstaltninger til fremme af en mere bæredygtig vandanvendelse gennem incitamenter til mobilisering af de bedste disponible praksisser og teknologier, navnlig støtte til udvikling af landdistrikterne, samt gennem krydsoverensstemmelse, anvendelse af princippet om, at forureneren betaler, og princippet om, at brugeren betaler, og landdistriktudviklingsprogrammer; mener, at Den Europæiske Union bør støtte foranstaltninger til forbedring af vandforvaltning inden for landbruget gennem fremme af moderniseringen af vandingsanlæg for at mindske vandforbruget og fremme af forskningen inden for dette område;

42. understreger den rolle, som miljøprogrammer spiller inden for rammerne af den fælles landbrugspolitiks anden søjle med hensyn til at skabe incitamenter til en landbrugspraksis, der beskytter vandressourcernes bæredygtighed og renhed;

43. understreger, at biobrændstoffproduktion vil øge efterspørgslen efter store mængder vand, og pointerer, at der er behov for nøje at overvåge indvirkningen af anvendelsen af biobrændstoffer og for regelmæssigt at tage Den Europæiske Unions og medlemsstaternes biobrændstofpolitikker op til fornyet overvejelse;

44. påpeger, at store vandbrugere (f.eks. kraftværker) ikke forbruger vand, men frigiver vand til vandcyklussen igen efter at have brugt det i deres processer; understreger, at de ved at gøre dette har stor indflydelse på tilgængeligheden af overfladevand samt på økosystemer og folkesundheden, idet de får vandtemperaturen til at stige; understreger behovet for at tage disse virkninger i betragtning;

45. gør opmærksom på, at forbrugerne spiller en vigtig rolle, hvis der skal opnås en bæredygtig anvendelse af vand i EU, og opfordrer derfor EU til at iværksætte en offentlig oplysnings- og uddannelseskampagne for at gøre borgerne bevidste om vandspørgsmålet og tilskynde dem til at gøre noget konkret;

46. påpeger over for Kommissionen, at den gennem fastlæggelse af en effektiv prispolitik for vand, som afspejler vandets reelle værdi, måske kan tilskynde forbrugerne til at spare mere på vandet;

47. understreger, at regionale og lokale myndigheder og civilsamfundets organisationer spiller en fremtrædende rolle i oplysningskampagner og tilrettelæggelse af uddannelsesaktiviteter;

48. opfordrer Kommissionen og medlemsstaternes regioner og byer til at fremme udviklingen af en vandsparekultur i EU ved at støtte opsamling af regnvand og iværksætte kampagner med det formål at gøre borgerne mere bevidste om at spare på vandet, f.eks. gennem egnede oplysningsprogrammer; opfordrer Kommissionen til at tilskynde til udveksling af god praksis blandt regioner, byer og civilsamfundsorganisationer og til i den forbindelse navnlig at lægge vægt på vandbesparelsesforanstaltninger (herunder rensning af regn- og spildevand) samt foranstaltninger til forbedring af vandudnyttelsen og forvaltning af tørkerisikoen;

49. finder det nødvendigt at fremme informations-, bevidstgørelses- og uddannelseskampagner for producenter for at yde et aktivt bidrag til en bæredygtig forvaltning af vandressourcerne;

50. mener, at et mærkningssystem for produkters vandforbrug som det, der allerede eksisterer for energieffektivitet, ville være et passende værktøj til opnåelse af et mere bæredygtigt vandforbrug, men understreger:

a) at et sådant system bør være frivilligt, og

b) at der bør tages højde for eksisterende mærker og mærkningssystemer for at undgå at forvirre forbrugerne med for mange oplysninger;

51. henstiller på det kraftigste, at kriterier for effektiv anvendelse af vand, hvor det er muligt, kommer til at indgå i konstruktionsstandarder for bygninger;

52. opfordrer alle berørte parter til at fastlægge en frivillig ordning for mærkning af bæredygtig vandforvaltning og til at udarbejde frivillige vandbesparelsesprogrammer i de forskellige økonomiske sektorer (f.eks. landbrug, turisme, industri);

53. påpeger, at fastlæggelse af en effektiv prispolitik for vand, som afspejler vandets reelle værdi, måske kan tilskynde forbrugerne til at spare mere på vandet;

54. er af den opfattelse, at vand fortsat skal være et offentligt gode og et grundlæggende element i landes suverænitet, som bør være tilgængeligt for alle til rimelige "sociale og miljømæssige priser", idet der må tages særligt hensyn til det enkelte lands specifikke situation og de forskellige landbrugssystemer, der anvendes, samt til landbrugets sociale rolle;

55. opfordrer Kommissionen til at overveje i 2009 at finansiere et pilotprojekt omfattende forskning, tilsyn og kontrol med henblik på udvikling af forebyggelsesforanstaltninger til standsning af ørken- og steppedannelse i Europa for dermed at undgå erosion, vinderosion og tab af landbrugsområder og biodiversitet ved at øge beskyttelsen af jorden og dens frugtbarhed samt dens evne til at holde vand og binde kul; understreger på ny den betydning, som opstillingen af pålidelige og gennemsigtige data har for fastlæggelsen af en reelt effektiv politik;

56. glæder sig over etableringen af Det Europæiske Tørkeobservatorium og tørkevarslingssystemet; understreger betydningen af en bred drøftelse om dets grundlæggende målsætninger, budget og organisation;

57. opfordrer Kommissionen til at fremme idriftsættelsen af Det Europæiske Tørkeobservatorium under Det Europæiske Miljøagentur og understreger, at observatoriets opgave bør være at supplere nationale data med standardiserede regionale og lokale sæsonspecifikke data for nedbør og tværsektorielt forbrug med henblik på at styrke fornuftig, strategisk beslutningstagning;

58. understreger, at humusrig jord, et tilpasset vekseldriftsystem og en afbalanceret blanding af skov, græsarealer og dyrket jord har stor betydning for en bæredygtig vandforvaltning; advarer om, at det øgede forbrug af jord udgør en trussel mod landbruget, fødevareforsyningssikkerheden og bæredygtig vandforvaltning;

59. opfordrer Kommissionen til at støtte medlemsstaternes genrejsning af skov på arealer, der har været ramt af periodisk tørke og brande, under hensyntagen til deres bioklima og økologiske karakteristika og håber, at genopretning af landskaber på landet og i byområder vil blive behandlet som et særlig vigtigt spørgsmål under behørig hensyntagen til særlige lokale forhold;

60. mener, at vandknaphed og periodisk tørke har øget antallet af brande og disses alvorlige karakter, hvilket igen har øget den skrøbelighed og den risiko for ødelæggelse, der kendetegner mange arter, som er karakteristiske for skovene i de sydeuropæiske lande, for hvilke skove ofte er den primære naturressource;

61. understreger, at der ved planlægningen af den europæiske landbrugsmodel bør tages hensyn til de hyppigste og mest akutte miljørisici samt til vandknaphed og tørke, og at en effektiv krisestyringsmekanisme i den forbindelse bør være et grundlæggende element i den fælles landbrugspolitik;

62. mener, at miljøværdien af skove og landbrugsproduktion må tages op til fornyet vurdering i en klimaændringskontekst, hvor det er absolut nødvendigt at opveje stigningen i drivhusgasemissionerne med en forøgelse af skovarealet, hvis bidrag til kulstofbindingen skal tages i betragtning i alle politikker til nedbringelse af drivhusgasemissionerne;

63. glæder sig over Kommissionens tilsagn om fortsat at sætte fokus på udfordringen med vandknaphed og tørke på internationalt plan, navnlig gennem De Forenede Nationers konvention om ørkenbekæmpelse og De Forenede Nationers rammekonvention om klimaændringer;

64. pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen.

[1] EFT L 327 af 22.12.2000, s. 1.
[2] EUT C 76 E af 25.3.2004, s. 430.
[3] EUT C 297 E af 7.12.2006, s.363.
[4] EUT C 297 E af 7.12.2006. s. 331.

Vand er et anliggende, der berører alle samfundets aktører. Det er en forudsætning for det menneskelige liv og plante- og dyrelivet samt en uundværlig ressource for økonomien. Imidlertid er vand en knap ressource. Beskyttelse af vandressourcer, af vandøkosystemer og af det vand, vi drikker og bader i, er en af hjørnestenene i miljøbeskyttelse. Det er derfor nødvendigt med en samordnet indsats på EU-plan for at sikre effektiv beskyttelse af denne værdifulde ressource.

Ekstreme vejrforhold er optrådt med stadig større hyppighed i de seneste 30 år. I de senere år har øgede regnmængder forårsaget oversvømmelser i visse dele af Europa, mens andre egne oplever tørke og hedebølger. Som følge af de stadig alvorligere følger af klimaændringer kunne så mange som 3,2 mia. mennesker komme til at lide under vandknaphed i fremtiden. I 2007 skønnede Det Europæiske Miljøagentur, at omkring en tredjedel af Europas borgere allerede bor i områder, hvor vandressourcerne er under pres, dvs. hvor efterspørgslen efter vand er større end forsyningerne. I løbet af de seneste 30 år er udgifterne til tørke steget til næsten 100 mia. EUR, og alene tørken i 2003 kostede EU's økonomi 8,7 mia. EUR.

De tre hovedudfordringer, som EU bør tage op, er omfattende, ikke-bæredygtigt og ineffektivt vandforbrug og hermed forbundet vandspild, manglende bevidsthed om problemet og manglen på en integreret tilgang til tacklingen af vandspørgsmålet.

Klimaændringer er ikke den eneste udfordring, som Europa må tage op. Trods det stigende pres på vandressourcerne fortsætter det omfattende, ikke-bæredygtige og ineffektive vandforbrug, som vokser næsten dobbelt så hurtigt som verdens befolkning. Alene Europa spilder mindst 20 % af sit vand som følge af manglende effektivitet. Én måde at gribe dette problem an på ville være fuldt ud at gennemføre vandrammedirektivet og dettes bestemmelser om prisfastsættelse. Der er også brug for investeringer i vandbesparelsesteknologier.

Foranstaltninger på efterspørgselssiden bør foretrækkes frem for en simpel forøgelse af vandforsyningerne. Udbudssideforanstaltninger først bør overvejes, efter at mulighederne for at øge den effektive anvendelse af vand, for at forbedre efterspørgselsstyringen og for at træffe oplysningsmæssige foranstaltninger er udtømt. Vandoverførsel over store afstande bør ikke være løsningen på problemet med vandknaphed, og spørgsmålet om grænseoverskridende overførsler bør fortsat udelukkende henhøre under de enkelte medlemsstaters egen kompetence.

Manglen på oplysninger og på en vidtrækkende bevidstgørelseskampagne er slående i betragtning af det voksende problems dimensioner. Udviklingen af en ansvarlig vandspare- og vandeffektivitetskultur kræver en aktiv bevidstgørelsesindsats med deltagelse af alle aktører i vandsektoren. Oplysning, undervisning og efteruddannelse er højtprioriterede indsatsområder. Der er en lang række forskellige måder at gribe denne udfordring an på. Mærkning som et effektivt middel til at give borgerne målrettet information om vandeffektivitet og om bæredygtige vandforvaltningsmetoder er kun én af de mulige løsninger, der kan vælges.

Udfordringen med at indarbejde vandspørgsmålet i alle politikområder og skabe en egentlig integreret tilgang ved forsøg på at løse det må tages op. Alle EU-politikker og alle EU's finansielle instrumenter bør tage hensyn til den stigende knaphed på vand.

Endelig er spørgsmålet om vandknaphed og tørke geografisk set ikke begrænset til Den Europæiske Union, da det har internationale følgevirkninger. Der er allerede opstået en lang række internationale konflikter om vand, og der er stadig større fare for, at sådanne konflikter vil blive endnu hyppigere. Der må derfor vælges en bredere tilgang til vandknaphed og tørke.

til Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed

om indsatsen mod vandknaphed og tørke i Den Europæiske Union
(2008/2074(INI))

Rådgivende ordfører: Iratxe García Pérez

FORSLAG

Regionaludviklingsudvalget opfordrer Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:

A. der henviser til, at klimaændringerne, navnlig tørke og vandknaphed, i den fjerde samhørighedsrapport identificeres som en af de nye udfordringer med vidtrækkende territoriale følger, som samhørighedspolitikken står over for, idet de hidtil har påvirket 11 % af befolkningen og 17 % af territoriet i EU,

B. der henviser til, at følgerne af vandknaphed og tørke i EU er mere mærkbare i nogle regioner end andre og mærkes mest i de fattigste områder, hvor de indebærer befolkningsflugt fra land til by, skovbrande og jordforringelse og udgør en betydelig hindring for den sociale og økonomiske udvikling for den befolkning, der lever i sådanne områder; og der henviser til, at de økonomiske virkninger af vandknaphed og tørke er en udfordring i forbindelse med opnåelse af Lissabonmålene og målene for samhørighedspolitikken;

1. anmoder indtrængende Rådet om omgående at vedtage en beslutning om forslaget til forordning om oprettelse af Den Europæiske Unions Solidaritetsfond (KOM(2005)0108) med det formål at indsætte en bedre definition af kriterierne og de støtteberettigede situationer, herunder tørke, således at de skader, der forårsages i forbindelse med naturkatastrofer, kan imødegås på en mere effektiv, fleksibel og kompetent måde, idet der gøres opmærksom på, at Parlamentet allerede vedtog sin holdning i maj 2006; understreger i denne sammenhæng, at det for at forbedre tørkerisikostyringen er nødvendigt at optimere anvendelsen af EU's Solidaritetsfond og den europæiske civilbeskyttelsesordning, og at medlemsstaterne og de regionale og lokale myndigheder bør anvende det eksisterende vandrammedirektiv (2000/60/EF);

2. hilser det velkomment, at vandbesparelser har fået førsteprioritet hos Kommissionen som reaktion på vandknaphed og tørke; opfordrer indtrængende Kommissionen til i den forbindelse at sikre, at anvendelsen af strukturfondene ikke strider mod denne prioritering, at medtage bæredygtig vandforvaltning som et kriterium, projekter skal opfylde, og at sikre sig dokumentation for, at lokale og regionale myndigheder fuldt ud udnytter vandbesparelserne og opfylder kravene i vandrammedirektivet, før den tildeler dem støtte fra strukturfondene;

3. anerkender, at vandknaphed og tørke har direkte følger for den økonomiske, sociale og territoriale samhørighed; fastholder, at dette bør få passende opmærksomhed i forbindelse med udformningen af den videre samhørighedspolitik, og at alle fornødne budgetmidler og andre instrumenter skal stilles til rådighed til dette formål;

4. understreger, at det forhold, at vandløbsoplande er tværregionale og grænseoverskridende, kan få alvorlige følger på tværs af grænserne for regioner langs disse vandløb, og at det derfor er nødvendigt for medlemsstaterne og for regionale og lokale myndigheder at samarbejde om problemet med vandknaphed og tørke med henblik på at sikre en bæredygtig og retfærdig udnyttelse af vandressourcerne; mener, at de særlige træk ved spørgsmålene om vandknaphed og tørke kræver en samordnet indsats både på EU- og medlemsstatsplan og på regionalt og lokalt forvaltningsplan;

5. anmoder de regionale og lokale myndigheder om at udnytte de store muligheder, strukturfondene rummer, og at investere i forbedring eller fornyelse af eksisterende infrastrukturer og teknologi (især i regioner, hvor vandressourcer går til spilde på grund af lækager fra vandrørene), herunder især rene teknologier, der befordrer en effektiv udnyttelse af vandressourcer og kan kædes sammen med en integreret vandressourceforvaltning, navnlig med henblik på at tage udfordringen om effektiv udnyttelse af vandet op (i form af besparelser og genanvendelse) i industri- og landbrugssektorerne samt hos de indenlandske forbrugere;

6. understreger i denne forbindelse, at tildelingen af midler til infrastrukturer skal målrettes mod foranstaltninger, der har til formål at forbedre vandforvaltningen og forsyningen med kvalitetsvand i overensstemmelse med de eksisterende behov;

7. understreger, at erfaringer fra hele verden viser, at omledning af floder forårsager uoprettelige skader på økologiske og hydromorfologiske forhold og kan medføre, at folk er nødt til at flytte fra deres hjem, og virksomheder fra deres lokaler, hvilket forstyrrer den sociale og økonomiske samhørighed; opfordrer medlemsstaterne til at forebygge enhver forringelse af deres vandløbsoplande og nøje overholde kravene i artikel 1 og 4 i vandrammedirektivet (direktiv 2000/60/EF), og opfordrer Kommissionen til udelukkende at give EU-støtte til projekter, der overholder disse krav fuldt ud;

8. bemærker, at Kommissionens meddelelse om indsatsen mod vandknaphed og tørke (KOM(2007)0414) ikke indeholder forslag til løsning på mange regioners problemer med manglende rensning af spildevand;

9. understreger, at behovet for at beskytte grundvandsressourcerne ikke må glemmes, hvis de skal indgå i den samlede vandressourceforvaltning;

10. opfordrer indtrængende til, at der ydes støtte til alle fornuftige regnvandsopsamlingssystemer (der opfylder standarderne for gode sundhedsmæssige forhold);

11. opfordrer Rådet, medlemsstaterne og de regionale og lokale myndigheder til inden for de øvrige sektorpolitikker at tage højde for de elementer, der fremgår af ovennævnte meddelelse om indsatsen mod vandknaphed og tørke, for at undgå uønskede negative indvirkninger på beskyttelsen af vandressourcerne;

12. opfordrer indtrængende Kommissionen og medlemsstaterne til at anerkende, at skovrydning og ukontrolleret byudvikling bidrager til den stigende vandknaphed; opfordrer medlemsstaterne og de kompetente myndigheder til at tage højde for vandrelaterede spørgsmål i forbindelse med deres landzoneplanlægning, navnlig for så vidt angår udviklingen af økonomiske aktiviteter i følsomme vandløbsoplande, herunder på øer og i regioner i den yderste periferi; understreger, at enhver vandforsyning uanset formålet med vandforbruget skal ske i overensstemmelse med princippet om retfærdige vandafgifter for således især at tilskynde virksomheder til at udnytte vandet mere effektivt;

13. anmoder Kommissionen om at fremme idriftsættelsen af Det Europæiske Tørkeobservatorium under Det Europæiske Miljøagentur og understreger, at det bør arbejde for, at nationale data suppleres med standardiserede regionale og lokale sæsonspecifikke data for nedbør og forbrug på tværs af sektorer med henblik på at styrke fornuftig, strategisk beslutningstagning;

14. understreger betydningen af regionerne som drivkraft bag den teknologiske udvikling inden for vand, idet vandeffektivitet bliver en stadig vigtigere parameter i konkurrenceevnen; opfordrer derfor indtrængende de regionale myndigheder til at overveje nationalt og internationalt tværregionalt samarbejde, informationsudveksling og strategiske partnerskaber med henblik på at organisere en effektiv regional vandforvaltning;

15. opfordrer Kommissionen og regioner og byer i medlemsstaterne til at tilskynde til udvikling af en vandsparekultur i EU ved at støtte indsamling af regnvand og ved at iværksætte kampagner med det formål at gøre borgerne bevidste om at spare på vandet, f.eks. ved hjælp af egnede oplysningsprogrammer; anmoder Kommissionen om at fremme regioners, byers og civilsamfundets udveksling af god praksis med særlig vægt på vandbesparende foranstaltninger (herunder rensning af regn- og spildevand), bidrage til en mere effektiv udnyttelse af vandet og forvalte risikoen for tørke;

16. påpeger, at en regions økonomiske situation, konkurrenceevne og udviklingsmuligheder bestemmes af de komplekse miljøspørgsmål, der er nævnt i Kommissionens meddelelse;

17. påpeger, at Kommissionen gennem udformning af en effektiv prispolitik for vand, som afspejler vandets reelle værdi, muligvis kan opmuntre forbrugerne til at være mere påpasselige med at bruge vand.

RESULTAT AF DEN ENDELIGE AFSTEMNING I UDVALGET

til Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed

om indsatsen mod vandknaphed og tørke i Den Europæiske Union
(2008/2074(INI))

Rådgivende ordfører: Esther Herranz García

FORSLAG

Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter opfordrer Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:

A. der henviser til, at landbruget som en produktiv sektor lider akut under virkningerne af vandknaphed og tørke, mens det samtidig spiller en vigtig rolle i en bæredygtig forvaltning af de tilgængelige vandressourcer,

B. der henviser til, at vandknaphed og tørke ikke er lige akut i alle EU's regioner, men primært i de sydlige medlemsstater,

C. der henviser til, at vandknaphed og tørke er en væsentlig årsag til de stigende priser på landbrugsråvarer, og at det er nødvendigt at garantere befolkningen en stabil fødevareforsyning,

D. der henviser til, at eftersom landbruget har behov for store mængder vand og derfor er afhængigt af vandforsyningen, skal det inddrages som en ansvarlig aktør i integrerede regionale vandforvaltningssystemer med sigte på en afbalanceret anvendelse af vand, bekæmpelse af vandspild, tilpasset landskabs- og afgrødeplanlægning samt beskyttelse af vandet mod forurening,

E. der henviser til, at et multifunktionelt landbrug i EU spiller en vigtig rolle i bevarelsen af landskaber, biodiversitet og rent vand og derfor har behov for finansiel støtte til visse foranstaltninger og for videnskabelig rådgivning om vandforvaltning,

F. der henviser til, at tørke også bidrager til udbredelsen af visse planteskadegørere, hvilket medfører et betydeligt svind i høsten,

1. går ind for, at EU i højere grad støtter forbedringer af vandforvaltningen på landbrugsarealer og på husdyrbedrifter ved at give incitamenter til indførelse af mere vandbesparende og vandeffektive installationer og vandingssystemer; opfordrer Kommissionen til i forbindelse med det syvende rammeprogram at sætte skub i forskningen, udviklingen og innovationen, navnlig med hensyn til områder, der i højere grad rammes af vandknaphed og tørke, og under inddragelse af bioteknologiske fremskridt; opfordrer ligeledes til en øget udvikling af afgrøder, der er resistente over for tørke;

2. fremhæver det bidrager, som EU's landbobefolkning yder til bekæmpelsen af jorderosion og ørkendannelse, og anmoder om anerkendelse af den afgørende rolle, som EU's landbrugsproducenter spiller for vedligeholdelse af beplantningen i de områder, der er berørt af vedvarende tørke, eller som trues af sandfygning; understreger de gavnlige virkninger, som især flerårige afgrøder, frugtplantager og vinmarker, græsningsarealer og skovarealer har for vandindvindingen;

3. understreger betydningen af vandforvaltning i bjergområder og opfordrer Kommissionen til at tilskynde de lokale og regionale myndigheder til at fremme solidariteten mellem opstrøms- og nedstrømsbrugere;

4. mener, at miljøværdien af skove og landbrugsproduktion skal tages op til fornyet vurdering i lyset af klimaændringerne, hvor det er absolut nødvendigt, at stigningen i drivhusgasemissionerne udlignes af en forøgelse af skovarealet, hvis bidrag til kulstofbindingen skal tages i betragtning i alle politikker vedrørende nedbringelse af drivhusgasemissionerne;

5. mener, at vand fortsat skal være et offentligt gode og et grundlæggende element i landenes suverænitet, og at det skal være tilgængeligt for alle til rimelige "sociale og miljømæssige priser", navnlig under hensyntagen til det enkelte lands særlige forhold og de forskellige landbrugssystemer, der anvendes, samt til landbrugets sociale rolle;

6. fastslår, at vandforvaltningspolitikker, der primært bygger på princippet om, at "forbrugeren betaler", er dømt til at mislykkes, hvis ikke de ledsages af en bedre udnyttelse af vandressourcerne, der må begynde med, at der sættes en stopper for det omfattende spild i distributionssystemet som følge af mangelfulde installationer; finder, at prissætningen på vand ikke må true levedygtigheden af landbrugsbedrifter, som er nødvendige for selvforsyningen i EU;

7. finder det i forbindelse med vandløb, der løber gennem mere end en medlemsstat, nødvendigt at indføre interregionalt og transnationalt samarbejde om integreret vandløbsforvaltning, navnlig med hensyn til landbrug,

8. finder det nødvendigt at fremme informations-, bevidstgørelses- og uddannelseskampagner for producenter for at yde et aktivt bidrag til en bæredygtig forvaltning af vandressourcerne;

9. finder det i betragtning af klimaændringerne og den forværrede tørkesituation hensigtsmæssigt at oprette et europæisk overvågningsorgan, der bl.a. kan gøre det muligt at foretage en bedre planlægning af landbrugsaktiviteterne, således at landbrugerne kan træffe de dispositioner, der er de bedst egnede til at opretholde deres produktion;

10. understreger, at jord, der er rig på humus, et tilpasset vekseldriftsystem og en afbalanceret blanding af skov, græsarealer og dyrket jord har stor betydning for en bæredygtig vandforvaltning; advarer om, at det øgede forbrug af jord udgør en trussel mod landbruget, fødevareforsyningssikkerheden og en bæredygtig vandforvaltning;

11. opfordrer indtrængende Kommissionen og Rådet til at tage hensyn til behovet for at indføre støtteordninger for landbrugere, der med jævne mellemrum rammes af tørke, brande og vandknaphed, med henblik på at forhindre nye store katastrofer som følge af klimaændringerne og minimere følgerne heraf;

12. opfordrer Kommissionen til at støtte medlemsstaternes genrejsning af skov på arealer, der har været ramt af periodisk tørke og brande under hensyntagen til deres bioklima og økologiske karakteristika, og håber, at genopretning af landskaber på landet og i byområder vil blive behandlet som et spørgsmål af særlig betydning under behørig hensyntagen til særlige lokale forhold;

13. understreger den rolle, som miljøprogrammer spiller inden for rammerne af den fælles landbrugspolitiks anden søjle med hensyn til skabelse af incitamenter til en landbrugspraksis, der beskytter vandressourcernes bæredygtighed og renhed;

14. opfordrer indtrængende Kommissionen og Rådet til at indføre en offentlig landbrugsforsikringsordning, finansieret af EU med henblik på at sikre landbrugerne en mindsteindkomst i tilfælde af naturkatastrofer såsom tørke, brande og oversvømmelser, og for at beskytte dem mod risici og kriser som dem, der for nylig er forekommet i de sydeuropæiske lande;

15. understreger, at det er nødvendigt at udvikle politikker for en effektiv forebyggelse af skovbrande, og fremhæver, at Kommissionen skal støtte medlemsstaterne i forbindelse med overvågning og forebyggelse af brande, især ved at finansiere passende foranstaltninger til at forebygge skovbrande såsom brandbælter, skovstier, adgangsveje, vandforsyningssteder og skovforvaltningsprogrammer;

16. mener, at vandknaphed og periodisk tørke har øget antallet af brande og deres alvor, hvilket har øget sårbarheden og risikoen for ødelæggelse af mange arter, som er karakteristiske for skovene i de sydeuropæiske lande, for hvilke skovene ofte er den primære naturressource;

17. beklager den mangel på visioner, som stats- og regeringscheferne udviste, da de besluttede at begrænse bevillingerne til udvikling af landdistrikterne, og konstaterer, at de midler, der er afsat under anden søjle, er for små til at imødegå de nye udfordringer i forbindelse med klimaændringerne; foreslår Kommissionen, at den i sin kommende hvidbog om tilpasning til klimaændringerne undersøger muligheden for at etablere en særlig fond til finansiering af forebyggende foranstaltninger til gavn for alle berørte økonomiske sektorer, herunder landbrugssektoren;

18. understreger, at der ved revisionen af Fællesskabets budgetprioriteringer bør lægges større vægt på miljøforanstaltninger, og navnlig på politikker, der har til formål at bekæmpe virkningerne af klimaændringer, herunder tørke og vandknaphed, og dermed sikre, at de nødvendige ekstra ressourcer er til rådighed;

19. understreger, at der ved planlægningen af den europæiske landbrugsmodel bør tages hensyn til de hyppigste og mest akutte miljørisici samt til vandknaphed og tørke, og at en effektiv krisestyringsmekanisme i denne forbindelse bør udgøre et grundlæggende element i EU's fælles landbrugspolitik.

RESULTAT AF DEN ENDELIGE AFSTEMNING I UDVALGET

Dato for vedtagelse

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer

Emmanouil Angelakas, Stavros Arnaoutakis, Jean Marie Beaupuy, Rolf Berend, Jana Bobošíková, Victor Boştinaru, Wolfgang Bulfon, Bairbre de Brún, Gerardo Galeote, Iratxe García Pérez, Eugenijus Gentvilas, Zita Gurmai, Gábor Harangozó, Mieczysław Edmund Janowski, Tunne Kelam, Evgeni Kirilov, Constanze Angela Krehl, Florencio Luque Aguilar, Sérgio Marques, Jan Olbrycht, Markus Pieper, Pierre Pribetich, Wojciech Roszkowski, Elisabeth Schroedter, Grażyna Staniszewska, Catherine Stihler, Kyriacos Triantaphyllides, Lambert van Nistelrooij, Oldřich Vlasák, Vladimír Železný

Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere

Bernadette Bourzai, Jan Březina, Den Dover, Emanuel Jardim Fernandes, Fernando Fernández Martín, Francesco Ferrari, Louis Grech, Ramona Nicole Mănescu, Francisca Pleguezuelos Aguilar, Zita Pleštinská, Samuli Pohjamo, Christa Prets, Jürgen Schröder, Richard Seeber, Bart Staes, László Surján, Manfred Weber

Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere, jf. art. 178, stk. 2

Manuel Medina Ortega, Nicolae Vlad Popa

Juridisk meddelelse - Databeskyttelsespolitik