Procedure : 2008/2034(INI)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb : A6-0364/2008

Indgivne tekster :

A6-0364/2008

Forhandlinger :

Afstemninger :

PV 09/10/2008 - 7.5
Stemmeforklaringer
Stemmeforklaringer

Vedtagne tekster :

P6_TA(2008)0467

BETÆNKNING     
PDF 218kWORD 186k
24.9.2008
PE 402.880v02-00 A6-0364/2008

om fremme af social integration og bekæmpelse af fattigdom, herunder børnefattigdom, i EU

(2008/2034(INI))

Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender

Ordfører: Gabriele Zimmer

Rådgivende ordfører (*):

Anna Záborská, Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling

(*) Procedure med associerede udvalg - forretningsordenens artikel 47

FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING
 BEGRUNDELSE
 UDTALELSE fra Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling(*)
 RESULTAT AF DEN ENDELIGE AFSTEMNING I UDVALGET

FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING

om fremme af social integration og bekæmpelse af fattigdom, herunder børnefattigdom, i EU

(2008/2034(INI))

Europa-Parlamentet,

- der henviser til Kommissionens meddelelse "Modernisering af social beskyttelse for at opnå større social retfærdighed og økonomisk samhørighed: fremme af en aktiv integration af de mennesker, der befinder sig længst væk fra arbejdsmarkedet" (KOM(2007)0620),

- der henviser til Kommissionens meddelelse om en konsultation vedrørende foranstaltninger på EU-niveau til fremme af en aktiv integration af de mennesker, der befinder sig længst væk fra arbejdsmarkedet (KOM(2006)0044) og den sammenfattende rapport fra Kommissionens tjenestegrene om resultatet af denne konsultation,

- der henviser til Rådets henstilling 92/441/EØF af 24. juni 1992 om fælles kriterier i forbindelse med sikring af tilstrækkelige indtægter og ydelser fra socialbeskyttelsesordninger(1) og Rådets henstilling 92/442/EØF af 27. juli 1992 om overensstemmelse mellem målene og politikken for social beskyttelse(2),

- der henviser til Kommissionens udtalelse om rimelig løn (KOM(1993)0388),

- der henviser til de nationale Lissabonreformprogrammer, de nationale rapporter om strategier for social beskyttelse og social integration 2006-2008 samt opdateringer fra 2007 som forelagt af medlemsstaterne,

- der henviser til den fælles rapport om social sikring og social integration 2008 (KOM(2008)0042) og den fælles beskæftigelsesrapport 2007/2008, som Rådet vedtog den 13. og 14. marts 2008,

- der henviser til rapporten fra januar 2008 om børnefattigdom og velfærd i EU, som er udarbejdet af en taskforce under Udvalget for Social Beskyttelse,

- der henviser til FN's internationale konvention om økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder fra 1966,

- der henviser til artikel 3, 16, 18, 23, 25, 26 og 29 i verdenserklæringen om menneskerettigheder,

- der henviser til følgende resolutioner, vedtaget af FN's generalforsamling, A/RES/46/121, A/RES/47/134, A/RES/47/196, A/RES/49/179 og A/RES/50/107,

- der henviser til følgende dokumenter fra De Forenede Nationers Økonomiske og Sociale Råd, E/CN.4/Sub.2/1996/13, E/CN.4/1987/NGO/2, E/CN.4/1987/SR.29, E/CN.4/1990/15, E/CN.4/1996/25 og E/CN.4/Sub.2/RES/1996/25,

- der henviser til FN's konvention om afskaffelse af alle former for diskrimination imod kvinder (CEDAW), som blev vedtaget i 1979,

- der henviser til FN’s millenniumudviklingsmål fra 2000, navnlig udryddelse af fattigdom og sult (første mål), opnåelse af grundlæggende uddannelse for alle (andet mål) og lige muligheder for mænd og kvinder (tredje mål) samt miljøbeskyttelse (syvende mål),

- der henviser til FN-konventionen om barnets rettigheder fra 1989, og den valgfri protokol dertil om handel med børn, børneprostitution og børnepornografi,

- der henviser til FN-konventionen om beskyttelse af vandrende arbejdstageres og deres familiemedlemmers rettigheder fra 1990,

- der henviser til FN's internationale handlingsplan for ældre fra 2002,

- der henviser til FN-konventionen om handicappedes rettigheder fra 2006 og den valgfri protokol dertil,

- der henviser til ILO-konvention nr. 26 og 131 om fastsættelse af en mindsteløn,

- der henviser til FN's og ILO's dagsorden om anstændigt arbejde,

- der henviser til Kommissionens meddelelse "Fremme af anstændigt arbejde for alle: EU's bidrag til gennemførelsen af dagsordenen for anstændigt arbejde i verden" (KOM(2006)0249) og Parlamentets beslutning af 23. maj 2007 om fremme af anstændigt arbejde for alle(3),

- der henviser til konklusionerne fra det uformelle møde om "godt arbejde" mellem beskæftigelses- og socialministrene i Berlin den 18.-20. januar 2007,

- der henviser til artikel 34, 35 og 36 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder(4), som især indeholder definitioner på retten til social bistand og boligstøtte, et højt sundhedsbeskyttelsesniveau og adgang til tjenesteydelser af almen økonomisk interesse,

- der henviser til fællesskabspagten om arbejdstagernes grundlæggende arbejdsmarkedsmæssige og sociale rettigheder fra 1989 og Europarådets reviderede europæiske socialpagt fra 1996,

- der henviser til henstillingerne i de europæiske arbejdsmarkedsparters fælles analyse af de vigtigste udfordringer for de europæiske arbejdsmarkeder af 18. oktober 2007,

- der henviser til Rådets direktiv 2000/43/EF af 29. juni 2000 om gennemførelse af princippet om ligebehandling af alle uanset race eller etnisk oprindelse(5) og Parlamentets beslutning af 28. april 2005 om romaernes situation i Den Europæiske Union(6),

- der henviser til Rådets direktiv 2000/78/EF af 27. november 2000 om generelle rammebestemmelser om ligebehandling med hensyn til beskæftigelse og erhverv(7),

- der henviser til sin beslutning af 5. juni 2003 om anvendelse af den åbne koordinationsmetode(8),

- der henviser til Kommissionens meddelelse "Status over den sociale virkelighed – Midtvejsrapport til Det Europæiske Råds forårsmøde i 2007" (KOM(2007)0063) og Parlamentets beslutning af 15. november 2007 om status over den sociale virkelighed(9),

- der henviser til Kommissionens meddelelse "Mod en EU-strategi for børns rettigheder" (KOM(2006)367) og Europa-Parlamentets beslutning derom af 16. januar 2008(10), navnlig punkt 94-17,

- der henviser til Kommissionens meddelelse "Et fornyet tilsagn til et socialt og arbejdsmarkedspolitisk Europa: styrkelse af den åbne koordinationsmetode for social sikring og social integration" (KOM(2008)0418),

- der henviser til Kommissionens forslag om det europæiske år for bekæmpelse af fattigdom og social udstødelse (2010) (KOM(2007)0797) og Europa-Parlamentets holdning hertil fastlagt den 17. juni 2008(11),

- der henviser til sin erklæring af 22. april 2008 om bekæmpelse af gadehjemløshed(12), der henviser til resultaterne og henstillingerne i den skelsættende undersøgelse fra FN's generalsekretær om vold mod børn i 2006, hvoraf det fremgik, at økonomiske uligheder og social udstødelse er blandt risikofaktorerne, hvad angår mishandling af børn,

- der henviser til Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse af 9. juli 2008 om et nyt europæisk socialt handlingsprogram,

- der henviser til Regionsudvalgets udtalelse af 18. juni 2008 om aktiv inddragelse,

- der henviser til Kommissionens meddelelse "Vejen til et europæisk charter for energiforbrugernes rettigheder" (KOM(2007)0386),

- der henviser til EF-traktatens artikel 136-145,

- der henviser til forretningsordenens artikel 45,

- der henviser til betænkning fra Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender og udtalelse fra Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling (A6–0364/2008),

A.  der henviser til, at Det Europæiske Råd på mødet i Nice den 7.-9. december 2000 gjorde det til et mål for EU at opnå en afgørende og målelig reduktion af fattigdommen og den sociale udstødelse inden 2010; der henviser til, at der bør gøres større fremskridt hen imod dette mål,

B.  der henviser til, at Det Europæiske Råd på sit møde i Lissabon den 23.-24. marts 2000 nåede til enighed om at udrydde børnefattigdom i Europa inden 2010,

C.  der henviser til, at Det Europæiske Råd i Nice den 7.-9. december 2000 opfordrede medlemsstaterne til at sikre en opfølgning på henstillingen fra 1992 om de minimumgarantier for midler, der skal sikres gennem ordningerne for social beskyttelse,

D.  der henviser til, at det erkendes i Rådets henstilling 92/44/EØF, at alle har en grundlæggende ret til indtægter og ydelser, der er tilstrækkelige til at leve en menneskeværdig tilværelse,

E.  der henviser til, at det erkendes i fællesskabspagten om arbejdstagernes grundlæggende arbejdsmarkedsmæssige og sociale rettigheder fra 1989, at arbejdstagerne har ret til en rimelig løn; der henviser til, at Parlamentet og Kommissionen i 1993 tog fat på behovet for samordnede politikker for mindsteløn med henblik på at sikre arbejdstagernes ret til en løn, der er tilstrækkelig til at sikre dem en rimelig levestandard,

F.  der henviser til, at der i 2001, hvor EU for første gang forpligtede sig til at bekæmpe fattigdom og social udstødelse, var 55 millioner mennesker i EU, der var truet af fattigdom (15 % af befolkningen i EU 15), og at dette tal var steget til 78 millioner i 2005 (16 % af befolkningen i EU 25),

G.  der henviser til, at de vedvarende lønforskelle mellem mænd og kvinder stiller kvinder i en svagere position med hensyn til at undslippe fattigdom,

H.  der henviser til, at uden alle overførselsindkomsterne ville risikoen for fattigdom i EU, navnlig for kvinder, stige fra 16 % til 40 %, eller 25 % ekskl. pensionsudbetalinger,

I.  der henviser til, at kvinders kortere, langsommere og mindre velbetalte karrierer også har indvirkning på deres risiko for at leve i fattigdom, navnlig for personer over 65 år (21 % eller 5 point flere end mænd),

J.  der henviser til, at børn og unge udgør næsten en tredjedel af EU's befolkning, og at 19 millioner børn er truet af fattigdom, og mange af disse er skilt fra deres familie på grund af fattigdom; der henviser til, at der er en kompleks forbindelse mellem fattigdom, opdragelse og børnenes trivsel i forskellige sociale sammenhænge, herunder beskyttelse af børnene, så de ikke udsættes for nogen form for mishandling,

K.  der henviser til, at ekstrem fattigdom og social udstødelse udgør en krænkelse af samtlige grundlæggende rettigheder,

L.  der henviser til, at en betragtelig del af EU's befolkning fortsat er socialt udstødt, at hver femte bor i uegnede boliger, at der hver dag er ca. 1,8 mio. mennesker, der søger ly i særlige herberger for hjemløse, at 10 % bor i husstande, hvor ingen har arbejde, at langtidsledigheden nærmer sig 4 %, at 31 mio. arbejdstagere eller 15 % har ekstremt lave lønninger, at 8 % af arbejdstagerne eller 17 mio. lider under indkomstfattigdom, til trods for at de arbejder, at antallet af børn, der forlader skolen før tiden, er over 15 %, og at "it-kløften" stadig eksisterer (44 % af EU's befolkning mangler internet- og it-færdigheder),

M.  der henviser til, at fattigdom og ulighed overvejende rammer kvinder, at kvinders gennemsnitsindkomst kun udgør 55 % af mændenes, at ældre kvinder i uforholdsmæssig høj grad rammes af fattigdom, og at den begrænsede adgang til tjenesteydelser af høj kvalitet i urimelig høj grad øger risikoen for, at kvinder udsættes for fattigdom,

N.  der henviser til, at regionale og lokale myndigheder allerede har et betydeligt ansvar i forbindelse med levering af almindelige offentlige tjeneste- og naturalydelser, men samtidig er underlagt et pres på grund af nedskæring i de offentlige budgetter,

O.  der henviser til, at investering i børn og unge bidrager til at øge den økonomiske velstand for alle og til at bryde fattigdomsspiralen, og at det er vigtigt at forhindre problemer og gribe ind, så snart problemerne konstateres, for at bevare børnenes livsmuligheder,

P.  der henviser til, at fattigdom og arbejdsløshed har været forbundet med dårligt helbred og begrænset adgang til sundhedspleje på grund af faktorer såsom dårlig kost, ringe levevilkår i ugunstigt stillede områder, uacceptable boligforhold og stress,

Q.  der henviser til, at konsekvenserne af ulighed, fattigdom, social udstødelse og manglende muligheder er indbyrdes forbundet, hvilket nødvendiggør en sammenhængende strategi på medlemsstatsplan, der ikke kun prioriterer indkomst og velstand, men også områder såsom beskæftigelse, uddannelse, sundhedstjenester, informationssamfundet, kultur, transport og mulighederne for de fremtidige generationer,

R.  der henviser til, at ulighederne i indkomstfordelingen i EU (S80/S20) i perioden 2000-2005 steg markant fra 4,5 til 4,9 ifølge oplysninger fra Den Europæiske Unions statistikker over indkomstforhold og levevilkår (EU-SILC), således at de rigeste 20 % af EU's befolkning i 2005 havde en indkomst, der var næsten fem gange højere end indkomsten for de resterende 80 % af befolkningen,

S.  der henviser til, at fængsling uden hensigtsmæssig rehabilitering og uddannelse ofte medfører yderligere social udstødelse og arbejdsløshed,

T.  der henviser til, at 16 % af EU's samlede arbejdsstyrke er handicappede (Eurostat 2002), og at arbejdsløsheden blandt handicappede, herunder mennesker med mentale sundhedsproblemer, ældre personer og etniske mindretal i EU stadig er urimelig høj og endvidere, at 500 000 handicappede stadig bor i store lukkede døgninstitutioner,

En mere holistisk strategi for aktiv social integration

1.  glæder sig over Kommissionens strategi for aktiv social integration; mener, at det overordnede mål for en aktiv social integrationspolitik skal være at sikre de grundlæggende rettigheder for at give borgerne mulighed for at leve et værdigt liv og deltage både i samfundet og på arbejdsmarkedet;

2.  mener, at en politik for aktiv social integration må have en afgørende indflydelse på udryddelsen af fattigdom og social udstødelse, både hvad angår personer i beskæftigelse (de "arbejdende fattige") og personer, der ikke er i lønnet beskæftigelse; er enig med Kommissionen i, at en mere holistisk strategi for aktiv social integration bør baseres på følgende fælles principper:

a)      tilstrækkelig indkomststøtte med henblik på at undgå social udstødelse: medlemsstaterne bør i overensstemmelse med nærheds- og proportionalitetsprincippet fastsætte mindstelønsordninger, tilhørende fordele og social bistand, som bør være let tilgængelige, sikre tilstrækkelige indtægter og bør ledsages af en strategisk plan til gennemførelse af en politik for aktiv integration til at hjælpe folk ud af fattigdommen og forebygge social udstødelse (idet det bemærkes, at en politik for aktiv integration også skal fremme større retfærdighed i socialsikringssystemerne og omfatte specifikke ledsageforanstaltninger som f.eks. rehabilitering, uddannelse, rådgivning, børnepasning, boligstøtte, sprogundervisning for indvandrere og støttetjenester for at give folk mulighed for at leve et værdigt liv)

b)     adgang til rummelige arbejdsmarkeder: en politik for aktiv integration bør tage sigte på at fremme stabil og sikker, højt kvalificeret beskæftigelse, gøre arbejdet mere attraktivt, skabe kvalitetsjob, fremme kvaliteten på arbejdspladsen, sikre et højt sundheds- og sikkerhedsniveau på arbejdspladsen, øge produktiviteten og yde aktiv støtte til de mest ugunstigt stillede, tilvejebringe specifikke støtteforanstaltninger og -tjenester, som kan øge beskæftigelsesegnetheden, og hjælpe folk med at blive på arbejdsmarkedet, fremme iværksætterånd og tilvejebringe jobsøgningsassistance, almen og erhvervsrettet uddannelse af høj kvalitet, videreuddannelse og livslang læring, personlig rådgivning, særlig støtte og støttet beskæftigelse, hvor det er absolut nødvendigt, til sårbare grupper såsom handicappede arbejdstagere

c)      mulighed for bedre adgang til ydelser af høj kvalitet: vigtige ydelser som f.eks. sociale ydelser og tjenesteydelser af almen (økonomisk) interesse bør gøres lettere tilgængelige, billigere, mere åbne, gennemsigtige og universelle og kvaliteten bør forbedres for at fremme social og geografisk samhørighed og sikre de grundlæggende rettigheder og en rimelig levestandard, især for de sårbare og ugunstigt stillede grupper i samfundet, bl.a. handicappede, ældre, enlige forsørgere og store familier, og desuden bør tjenesterne tilrettelægges, således at der tages hensyn til de forskellige befolkningsgruppers behov; en yderligere privatisering af offentlige og sociale tjenester bør undgås, medmindre det sikres, at alle borgere har råd og adgang til tjenesteydelser af høj kvalitet

d)     integration af kønsaspektet, bekæmpelse af diskrimination og aktiv deltagelse: en politik for aktiv integration skal fremme ligestilling mellem kønnene og bidrage til at afskaffe forskelsbehandling inden for alle ovennævnte aspekter af aktiv social integration; aktiv deltagelse: god forvaltning, deltagelse og integration af alle relevante aktører skal fremmes igennem direkte inddragelse af dem, der er ramt af fattigdom og social udstødelse og ulighed både på nationalt og på europæisk plan – og navnlig personer, der lever i ekstrem fattigdom – samt af arbejdsmarkedets parter og ikke-statslige organisationer i udvikling, forvaltning, gennemførelse og evaluering af strategier;

3.  mener, at Rådets henstilling 92/441/EØF bør udvides og opdateres i lyset af resultaterne af den sociale situation i EU og den foreslåede holistiske tilgang til aktiv integration, og at der i henstillingen bør tages behørigt hensyn til de nye sociale risici, der er forbundet med demografiske ændringer og viden- og serviceøkonomien;

4.  er enig med Kommissionen i, at en mere holistisk tilgang til aktiv integration også bør omfatte en særlig prioritering af udryddelse af børnefattigdom, udryddelse af uligheder vedrørende adgang til sundhedspleje og sundhedsydelser, håndtering af fattigdom og social udstødelse forbundet med offentlige og private pensionssystemer, og ydelse af anstændig langtidspleje af høj kvalitet;

Garanti for en indkomst, der er tilstrækkelig til at sikre en værdig tilværelse for alle

5.  påpeger, at de fleste stater i EU-27 har nationale mindstelønsordninger, men at nogle dog stadig ikke har det; opfordrer medlemsstaterne til at indføre en garanteret mindstelønsordning med henblik på social integration og opfordrer dem indtrængende til at udveksle bedste praksis; anerkender, at medlemsstaterne i tilfælde af ydelse af social bistand har pligt til at sikre, at borgerne har kendskab til, hvad de er berettiget til, og at de er i stand til at få adgang hertil;

6.  beklager dybt, at visse medlemsstater tilsyneladende ikke tager hensyn til Rådets henstilling 92/44/EØF, der anerkender den "grundlæggende ret til indtægter og ydelser, der er tilstrækkelige til at leve en menneskeværdig tilværelse";

7.  er enig med Kommissionen i, at de sociale bistandsniveauer allerede ligger under fattigdomsrisikogrænsen i de fleste medlemsstater; understreger, at hovedformålet med indkomststøtteordninger må være at hjælpe borgerne ud af fattigdom og give dem mulighed for at få en værdig tilværelse; opfordrer Kommissionen til at undersøge den fattigdomsbekæmpende virkning af en obligatorisk grundløn for alle;

8.  opfordrer Kommissionen til at udarbejde en detaljeret rapport om, hvorvidt medlemsstaternes velfærdsydelser (bl.a. mindstelønsordninger og lignende fordele, ydelser i forbindelse med arbejdsløshed og handicap og ydelser til efterladte, vedtægtsmæssige og supplerende pensionsordninger og førtidspensionsordninger) sikrer indkomster, der er højere end EU's fattigdomsgrænse på 60 % af den nationale medianindkomst;

9.  foreslår, at Kommissionen overvejer at etablere en fælles udregningsmetode af det minimumsbeløb, der er nødvendigt for at leve (en pakke af varer og tjenester), med henblik på at sikre sammenlignelige definitioner af fattigdomsgrænsen og fastlægge kriteriet for nødvendig social intervention;

10.  påpeger, at risikoen for at leve i ekstrem fattigdom er større for kvinder end for mænd; påpeger, at den vedvarende tendens til feminisering af fattigdommen i de europæiske samfund i dag viser, at den nuværende ramme for de sociale beskyttelsessystemer og den brede række EU-politikker på det sociale, økonomiske og beskæftigelsesmæssige område ikke er udarbejdet under hensyntagen til kvinders behov og forskellene i kvinders arbejde; understreger, at kvinders fattigdom og den sociale udstødelse i Europa kræver særlige, flere og kønsspecifikke politiktiltag;

11.  mener, at passende minimumsindkomstordninger er en grundlæggende forudsætning for et EU, der bygger på social retfærdighed og lige muligheder for alle; opfordrer medlemsstaterne til at sikre, at der gives en passende minimumsindkomst for perioder uden eller mellem job, især til gruppen af kvinder, som har supplerende opgaver;

12.  opfordrer Rådet til at enes om et EU-mål for mindstelønordninger og bidragspligtige indkomsterstatningsordninger, der indebærer udbetaling af indkomststøtte på mindst 60 % af den nationale medianindkomst, samt om en tidsplan for, hvornår dette mål skal være nået i samtlige medlemsstater;

13.  mener, at kvinder, og navnlig ældre kvinder, i højere grad end mænd risikerer et liv i fattigdom, idet socialsikringsordningerne ofte bygger på princippet om fast, lønnet beskæftigelse; opfordrer til en individuel ret til en passende minimumsindkomst, som ikke er betinget af erhvervsbidrag;

14.  mener, at fattigdom under beskæftigelse ikke afspejler naturlige eller retfærdige arbejdsforhold, og opfordrer til, at der gøres en målrettet indsats til afhjælpning af denne situation, således at løn i almindelighed og mindsteløn i særdeleshed – uanset om den er fastsat ved lov eller ved overenskomst – kan forebygge fattigdom og sikre en acceptabel levestandard;

15.  opfordrer Rådet til at fastsætte et EU-mål for mindsteløn (fastsat ved lov eller ved kollektive aftaler på nationalt, regionalt og sektormæssigt plan), der indebærer en løn på mindst 60 % af den nationale gennemsnitsløn (inden for den pågældende sektor osv.), samt om en tidsplan for, hvornår dette mål skal være nået i samtlige medlemsstater;

16.  understreger, at ordninger, der sikrer en mindsteløn, skal suppleres med en pakke understøttende foranstaltninger til at fremme social integration; mener, at en sådan pakke skal omfatte foranstaltninger til social integration, for eksempel på boligområdet, og understøttelse af almen og erhvervsrettet uddannelse, videreuddannelse og livslang læring samt ordninger for en sund økonomisk forvaltning og indkomststøtteordninger til dækning af den enkeltes og husstandenes omkostninger for at sikre, at behov for at opretholde livet og for livslang læring opfyldes, især hos enlige, enlige forsørgere og store familier;

17.  opfordrer medlemsstaterne til at gennemgå deres ofte komplekse og indviklede indkomststøtteordninger, uanset deres specifikke udformning (bl.a. mindstelønsordninger og lignende og bidragspligtige indkomsterstatningsordninger) med henblik på at gøre dem lettere tilgængelige og mere effektive;

18.  mener, at medlemsstaterne bør sikre, at ugunstigt stillede grupper, såsom handicappede, kronisk syge, enlige forældre eller husstande med mange børn, kan modtage særlige ydelser, der dækker ekstraomkostninger, hvad angår f.eks. personlig støtte, anvendelse af særlige faciliteter og læge- og socialhjælp, og endvidere sikre rimelige priser for lægemidler til ugunstigt stillede samfundsgrupper; understreger behovet for at sikre rimelige niveauer for invalide- og folkepension;

19.  erkender, at der er en ulige indkomstfordeling blandt selvstændige erhvervsdrivende, at en fjerdedel af alle selvstændige erhvervsdrivende lever under fattigdomsgrænsen, og at der derfor bør ydes mere institutionel støtte til iværksættere for at undgå fattigdomsfælden;

Udryddelse af børnefattigdom: fra analyse til målrettede politikker og gennemførelse

20.  understreger betydningen af en holistisk strategi for børns materielle sikkerhed og velbefindende med udgangspunkt i barnets rettigheder som fastlagt i FN-konventionen om barnets rettigheder, så familier, navnlig store familier, kan opnå et tilstrækkeligt indkomstniveau til at tilbyde deres børn passende boligforhold og kost, adgang til sundhedspleje, sociale ydelser og uddannelse af høj kvalitet med henblik på at give dem en harmonisk udvikling, både på det fysiske og personlighedsmæssige område; mener dog, at børns grundlæggende rettigheder bør have forrang frem for medlemsstaternes finansielle overvejelser

21.  opfordrer EU-institutionerne, medlemsstaterne og organisationerne i civilsamfundet til at sikre, at børnedeltagelse altid organiseres i overensstemmelse med de generelle principper om sikker og meningsfuld deltagelse;

22.  henleder opmærksomheden på følgende aspekter ved en holistisk strategi:

a)      erkendelse af, at børn og unge er borgere og selvstændige indehavere af rettigheder, samtidig med at de er del af en familie

b)     sikring af, at der under børnenes opvækst er tilstrækkelige midler til at dække alle deres følelsesmæssige, sociale, fysiske, uddannelsesmæssige og kognitive behov, og at der ydes den nødvendige støtte til forældre og familier, der lever i ekstrem fattigdom, således at de kan opnå de ressourcer, der er nødvendige for, at de kan påtage sig deres ansvar som forældre, og det forhindres, at børn svigtes eller institutionaliseres af forældre i vanskelige materielle omstændigheder

c)      adgang til de tjenester og muligheder, som alle børn har brug for med henblik på at forbedre deres nuværende og fremtidige velfærd; særlig hensyntagen til børn, der har brug for specifik støtte (etniske mindretal, migranter, gadebørn og børn med handicap), så de bliver i stand til at udfolde deres fulde potentiale og med henblik på at forebygge kritiske situationer, især fattigdom over flere generationer, bl.a. ved at sikre, at børn har adgang til uddannelse og sundhedstjenester

d)     sikring af, at børn får mulighed for at deltage i samfundslivet, herunder i de afgørelser, der er hensigtsmæssig for deres alder, og som har direkte indflydelse på deres tilværelse, samt i sociale aktiviteter og fritids-, sports- og kulturaktiviteter

e)      økonomisk støtte til store familier for at bidrage til at dæmme op for det faldende befolkningstal, støtte til enlige forsørgere med et eller flere børn, samt foranstaltninger til at hjælpe dem til at få adgang til eller vende tilbage til arbejdsmarkedet under henvisning til, at denne situation bliver stadig mere udbredt, og at forældre i sådanne omstændigheder har langt større problemer end familier med to forældre

f)      anerkendelse af den rolle, som familien spiller for børns velfærd og udvikling

g)      understreger betydningen af at støtte sammenføring af gadebørn, børn, der har været ofre for menneskehandel og uledsagede mindreårige med deres familier, på en måde, så der i hvert enkelt tilfælde tages hensyn til barnets tarv; fremhæver, at sammenføringen bør ledsages af særlige foranstaltninger vedrørende social reintegration i tilfælde, hvor den socioøkonomiske situation har foranlediget barnet til at engagere sig i ulovlige indkomstskabende aktiviteter, som er skadelige for barnets fysiske og moralske udvikling, som f.eks. prostitution og narkotikahandel; opfordrer til en fælles koordineret indsats med henblik på at komme de grundlæggende årsager til ekstrem marginalisering og fattigdom hos gadebørn og deres familier til livs, forbedre deres adgang til kvalitetstjenester og bekæmpe organiseret kriminalitet; opfordrer Rådet til at tilslutte sig en forpligtelse for hele EU med udgangspunkt i Europa-Parlamentets tidligere omtalte beslutning af 16. januar 2008 "Mod en EU-strategi for børns rettigheder" for at standse fænomenet gadebørn inden 2015"

h)      opfordrer medlemsstaterne til at anerkende, at den onde cirkel med ekstrem fattigdom, sårbarhed, diskrimination og social udstødelse udsætter børn, og især gadebørn, for særlig risiko, og at der kræves differentierede og individuelle handlinger for at imødekomme de mange forskellige afsavn; opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at gøre en samlet indsats fra EU's side for at standse handel med børn og børneprostitution, stofmisbrug blandt børn, vold mod børn og ungdomskriminalitet;

23.  opfordrer Kommissionen til at behandle børnefattigdom og social udstødelse i en bredere sammenhæng som led i EU's politikker, herunder i forbindelse med spørgsmål som indvandring, handicap, diskrimination, beskyttelse af børn mod alle former for mishandling, børne- og voksenbesøgsvenner, støtte til familier, aktiv social integration, småbørnspasning og uddannelse, livslang læring og forening af arbejdsliv, fritid og familieliv;

24.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til reelt at gennemføre princippet om lige løn for arbejde af samme samfundsmæssige værdi og at udarbejde en specifik analyse og gennemføre reformer af de sociale sikringsordninger samt udarbejde EU-retningslinjer for en reform af de sociale beskyttelsessystemer ud fra et ligestillingsperspektiv, herunder individualiseringen af retten til social sikring, tilpasning af den sociale sikring og de sociale tjenester til de skiftende familiestrukturer og sikre, at de sociale beskyttelsessystemer i højere grad forebygger kvinders prekære situation og opfylder behovene i de mest udsatte kategorier af kvinder;

25.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at forbedre deres benchmarking og kontrol i forbindelse med den åbne koordinationsmetode, at udarbejde fælles indikatorer og indsamle sammenlignelige oplysninger og langsigtede statistikker vedrørende børns situation, der skal omfatte alle aspekter af en holistisk tilgang til bekæmpelse af fattigdom blandt børn og social udstødelse, herunder børns og familiers boligforhold, med henblik på at kunne føre tilsyn med børns velfærd;

26.  opfordrer Eurostat til at skabe en forbindelse til den række indikatorer, der efter anmodning fra Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende Rettigheder er i færd med at blive udarbejdet for at overvåge indvirkningen af EU's aktiviteter på børns rettigheder og trivsel; understreger behovet for, at Kommissionen, Agenturet for Grundlæggende Rettigheder og medlemsstaterne i fællesskab samarbejder med de relevante FN's underorganisationer, internationale organisationer og forskningscentre om bedre indsamling af sammenlignelige statistiske oplysninger vedrørende situationen for børn i EU(13); opfordrer medlemsstaterne til at træffe alle relevante foranstaltninger med henblik på at overholde henstillingen i rapporten fra Udvalget for Social Beskyttelse vedrørende børns fattigdom og trivsel i Europa, som blev vedtaget den 17. januar 2008, og hvori det understreges, at medlemsstaterne bør foretage en fornyet vurdering af de forskellige datakilder, som er tilgængelige på nationalt og subnationalt niveau om børn i sårbare situationer;

27.  opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at indføre præventive systemer, der kan afsløre kritiske situationer, såsom forældre, der er ved at miste deres hjem, børn, der pludselig fjernes fra skolen, eller tilfælde af forældre, der selv som børn har været udsat for overgreb; opfordrer medlemsstaterne til ved hjælp af mekanismer, der yder støtte til udsatte grupper, at føre en aktiv politik med henblik på at forebygge, at børn forlader skolen tidligt;

28.  opfordrer indtrængende de medlemsstater, der endnu ikke har gjort det, til at give de lokale myndigheder beføjelser til at oprette og forvalte ordninger til at hjælpe børn i vanskeligheder med henblik på at sikre, at disse systemer er så effektive som muligt;

29.  er enig med Kommissionen i, at der opnås de bedste resultater ved bekæmpelsen af børnefattigdom med en balance mellem fokuseringen på mangfoldigheden i moderne familiestrukturer og fokuseringen på børns rettigheder;

30.  opfordrer Kommissionen til at fremme et afbalanceret policy mix, hvortil der afsættes de fornødne ressourcer, og som støttes af klare målsætninger, der tager hensyn til den specifikke nationale sammenhænge og prioriterer tidlig indgriben;

31.  anmoder medlemsstaterne om at styrke den gensidige læringsproces og kontrollen med vellykkede og mislykkede politikker vedrørende bekæmpelse af børnefattigdom og social udstødelse;

32.  understreger betydningen af, at en integreret holistisk familiepolitik ikke blot omfatter aktiv integration, men også har som sigte at håndtere alle aspekter af børne- og familievelfærd og at udrydde børnefattigdom og social udstødelse i EU;

33.  opfordrer medlemsstaterne til at udveksle bedste praksis om børns deltagelse i beslutningstagningen vedrørende deres egen fremtid, eftersom det er den bedste måde at tage udgangspunkt i børnene selv på;

34.  glæder sig over Kommissionens og medlemsstaternes støtte til konventionen om barnets rettigheder; anmoder Kommissionen og medlemsstaterne om at etablere en klar forbindelse mellem dagsordenen for børns rettigheder og dagsordenen for bekæmpelse af børnefattigdom og udstødelse af børn, eftersom børnefattigdom og børns afsavn udgør en krænkelse af de grundlæggende menneskerettigheder; opfordrer medlemsstaterne til at tage hensyn til konventionsudvalgets henstillinger på grundlag af gennemførelsesrapporterne fra de deltagende stater og andre rapporter fra ikke-statslige organisationer ved udarbejdelsen af deres strategier for social integration;

35.  påpeger, at enlige forsørgere ikke må stilles ringere end par med børn med hensyn til tjenesteydelser og godtgørelser i form af ydelser;

36.  opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at udvikle nationale strategier til begrænsning og udryddelse af børnefattigdom på grundlag af en differentieret tilgang, som tager hensyn til de varierende grader af fattigdom, afhængigt af region og alder;

37.  opfordrer medlemsstaterne til at sikre, at alle børn og familier, herunder de, der udsættes for fattigdom og social udstødelse, har adgang til sociale ydelser af høj kvalitet, som afspejler en klar forståelse for fattigdommens indvirkning på familier, herunder den øgede risiko for og konsekvenserne af overgreb mod børn og børnemishandling;

Beskæftigelsespolitik for socialt rummelige arbejdsmarkeder

38.  er enig med Kommissionen i, at beskæftigelse er det bedste middel til at undgå fattigdom og social udstødelse, men at det ikke altid i sig selv er en garanti, eftersom de officielle statistikker viser, at 8 % af arbejdstagerne i EU er truet af fattigdom; opfordrer derfor Kommissionen og medlemsstaterne til effektivt at gennemføre direktiv 2000/78/EF;

39.  opfordrer medlemsstaterne til at gennemføre den eksisterende fællesskabslovgivning vedrørende beskæftigelse og sociale anliggender mere effektivt;

40.  påpeger, at 20 millioner mennesker i EU, hvoraf størstedelen er kvinder, er berørt af fattigdom blandt beskæftigede, således at 6 % af den samlede befolkning og 36 % af den erhvervsaktive del af befolkningen med andre ord er udsat for fattigdom blandt beskæftigede; opfordrer medlemsstaterne til at nå til enighed om en mindstelønslovgivning som en integrerende del af aktiv integration;

41.  understreger, at fordelingen af deltidsbeskæftigelse i EU er 31 % for kvinder og 7,4 % for mænd; understreger, at deltidsbeskæftigelse for kvinder ofte kun udgøres af ringere og marginalt deltidsarbejde med lav løn og utilstrækkelig social beskyttelse; påpeger, at kvinder derfor har større risiko for et liv i fattigdom, navnlig ældre kvinder, idet pensioner fra deltidsarbejde meget ofte ikke rækker til at føre et uafhængigt liv;

42.  mener, at aktiv integration på arbejdsmarkedet for de dårligst stillede grupper forudsætter specifikke foranstaltninger:

(i)     støtte til personlig udvikling igennem almen og faglig uddannelse, livslang læring, erhvervelse af it-færdigheder og evaluering, stabile familieforhold, social integration og inddragelse før beskæftigelse under erkendelse af, at en person har et personligt ansvar for sin integration i samfundet, og at dette bør stimuleres

(ii)     optimal adgang til den information og de personlige muligheder til opnåelse af sikker og stabil beskæftigelse af høj kvalitet svarende til den enkeltes behov og evner; afhjælpning af hindringerne for, at arbejdstagere kan vende tilbage til arbejdsmarkedet under særlig hensyntagen til enlige forsørgere og fremme af gradvis og fleksibel pensionering for at forøge ældres indkomst og undgå, at de rammes af fattigdom

(iii)    hjælp til at forblive i beskæftigelse og til at forblive på arbejdsmarkedet i form af støtteforanstaltninger (f.eks. muligheder for efteruddannelse på arbejdspladsen og for livslang læring); udvikling af iværksætterånd samt tilrettelæggelse af arbejdet på en måde, som bidrager til, at udstødte kan komme ind på arbejdsmarkedet og forene beskæftigelsen med deres bestræbelser på at overvinde sociale problemer (som f.eks. dårlige boligforhold, omsorgsforpligtelser og helbredsproblemer)

(iv)    kontrol med, at arbejdstagere, der når pensionsalderen, forlader arbejdsmarkedet med henblik på at frigøre arbejdspladser;

43.  mener, at politikker, der har til formål sikre, at det kan betale sig at arbejde, bør fokusere på problemet med lavtlønsfælden og den stadige vekslen mellem lav løn og ingen løn i bunden af arbejdsmarkedet, hvor nogle personer skifter mellem job med lav løn, ringe kvalitet og lav produktivitet og arbejdsløshed og/eller inaktivitet; understreger, at der bør lægges særlig vægt på behovet for fleksibilitet i forbindelse med angår arbejdsløshed og social bistand; understreger, at velfærdssystemerne aktivt bør motivere til at søge efter nye jobmuligheder og opmuntre til at være åbne over for forandring ved at afbøde konsekvenserne af tabt indkomst og sikre muligheder for uddannelse; opfordrer de politiske beslutningstagere til at anvende flexicurity-begrebet i de politikker, der har til formål at sikre, at det kan betale sig at arbejde;

44.  opfordrer medlemsstaterne til at genoverveje de aktiveringspolitikker, som er baseret på alt for restriktive regler og betingelser for bistandsmodtagerne, og som tvinger folk ind i job af ringe kvalitet, som ikke kan sikre en rimelig levestandard;

45.  foreslår, at der findes en balance mellem den enkeltes personlige ansvar og ydelse af social bistand, således at alle kan leve et værdigt liv og deltage i samfundet;

46.  henviser til Rådets holdning, som går ud på, at en aktiv arbejdsmarkedspolitik bør fremme "godt arbejde" og den vertikale sociale mobilitet og udgøre et springbræt til regelmæssig, lønnet beskæftigelse med passende social sikring, anstændige arbejdsvilkår og rimelig løn;

47.  understreger det potentiale, som den sociale økonomi, de erhvervsdrivende foreninger, den almennyttige sektor og den offentlige sektor har for at skabe beskæftigelsesmuligheder med tilskud og arbejdsmiljøer, der er tilpasset til de sårbare gruppers behov, og at dette potentiale bør undersøges og støttes fuldt ud af medlemsstaterne og fællesskabets politikker (Den Europæiske Socialfond, Regionalfonden og Samhørighedsfonden osv.);

48.  er enig med Kommissionen i, at en politik for aktiv integration bør sikre indkomststøtte og andre støtteforanstaltninger til personer, der af forskellige årsager ikke er i stand til at arbejde (f.eks. på grund af alvorligt handicap, alder eller uarbejdsdygtighed, konsekvenserne af vedvarende og nedarvet fattigdom og/eller forskelsbehandling, byrderne i forbindelse med familie- eller pasningsansvar eller fattigdom i lokalområder), for at forhindre fattigdom og social udstødelse og gøre det muligt for de pågældende at leve en værdig tilværelse og deltage i samfundet;

49.  opfordrer medlemsstaterne til at reducere skattetrykket, ikke kun for lave, men også for gennemsnitlige indkomster, for at undgå, at lønmodtagere fanges i lavindkomstfælder, og for at imødegå sort arbejde;

50.  henleder opmærksomheden på de sociale forandringer i Europa, som ændrer husstandenes sammensætning; opfordrer til, at der tages hensyn til disse ændringer for at nedbryde barriererne på arbejdsmarkedet for ugifte samboende, der ikke er i beskæftigelse;

51.  mener, at den sociale økonomi og de erhvervsdrivende foreninger bør sikre anstændige arbejdsvilkår og indkomster samt fremme ligestilling og antidiskriminationspolitikker (f.eks. med henblik på at udligne kønsbestemte lønforskelle, respektere kollektive aftaler og bestemmelser om mindsteløn og sikre ligebehandling);

52.  bemærker, at medlemsstaterne trods positive skridt hen imod større deltagelse i de højere uddannelser bør opfordres til at bevare eller indføre jobbaserede lærlingeuddannelser; opfordrer medlemsstaterne til at udvikle ensartede politikker for praktikophold, der sikrer minimumsgarantier og anstændige indkomster og går imod den nuværende tendens til at forklæde job som ubetalte praktikophold;

53.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at formulere en sammenhængende strategi inden for uddannelsessystemerne i hele EU for erhvervsrettede uddannelser med udgangspunkt i ensartede modeller for vejledning, som sætter unge i stand til at uddanne sig inden for erhvervsorienterede områder efter eget valg som led i deres karriereforløb; betoner, at erhvervsuddannelsessystemet bør tage udgangspunkt i gensidig anerkendelse af uddannelsesbeviser og bør omfatte sprogundervisning for at afhjælpe kommunikationsvanskelighederne inden for EU; mener, at der i forbindelse med efteruddannelse bør være balance mellem den menneskelige og den psykiske og trivsel, for at erhvervsuddannelsen ikke skal betragtes som et handicap eller en hindring for den faglige udvikling;

54.  gør opmærksom på behovet for at fremme aktiv inddragelse af unge, ældre og indvandrere som led i alle bestræbelser på at skabe et rummeligt arbejdsmarked; opfordrer Rådet, Kommissionen og medlemsstaterne til hurtigt at træffe foranstaltninger til bekæmpelse af sort arbejde, tvangsarbejde for børn og udnyttelse af arbejdstagere og til at afvise den vildledende sammenblanding af økonomisk betinget migration og asylansøgere og af disse to fænomener med ulovlig indvandring; anmoder medlemsstaterne om at fremsætte lovforslag med henblik på at forhindre, at sjakformænd udnytter sårbare arbejdstagere samt om at underskrive og ratificere FN-konventionen om beskyttelse af vandrende arbejdstageres og deres familiemedlemmers rettigheder;

Tilvejebringelse af ydelser af høj kvalitet og sikring af adgang for sårbare og ugunstigt stillede grupper

55.  glæder sig over Kommissionens synspunkt om, at obligatoriske og supplerende sociale sikringsordninger, sundhedsydelser og sociale ydelser af almen interesse skal spille en forebyggende rolle, skabe social samhørighed, lette den sociale integration og beskytte de grundlæggende rettigheder; peger på nødvendigheden af at sikre udvikling af langtidsplejefaciliteter af høj kvalitet og til en rimelig pris for de borgere, der har behov for det; opfordrer medlemsstaterne til at identificere og løse de problemer, som plejerne, der ofte tvinges til at blive uden for arbejdsmarkedet, har;

56.  er enig med Kommissionen i, at alle forsyningspligtydelser, herunder netværksindustrier som transport, telekommunikation, energi- og anden offentlig forsyningsvirksomhed og finansielle tjenesteydelser, bør spille en vigtig rolle i forbindelse sikring af social og geografisk samhørighed og bidrage til aktiv integration;

57.  understreger, at alle EU-borgere bør have adgang til varer og tjenesteydelser og glæder sig derfor over Kommissionens forslag om et horisontalt direktiv, der skal supplere direktiv 2000/78/EF og skal omfatte alle former for forskelsbehandling af de grunde, der er nævnt i EF-traktatens artikel 13, og som skal bidrage til at bekæmpe forskelsbehandling på andre områder end beskæftigelsen, herunder handicap, alder, religion eller tro eller seksuel orientering; mener desuden, at der bør sikres yderligere fremskridt med hensyn til gennemførelsen af de gældende EU-direktiver om bekæmpelse af forskelsbehandling;

58.  opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at indføre faste sociale takster for sårbare grupper, f.eks. for energi og offentlig transport såvel som adgang til mikrokreditter for at fremme aktiv integration og til at indføre faste sociale takster for mennesker i materielle vanskeligheder;

59.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at udvide forsyningspligten (f.eks. inden for telekommunikation og posttjenester) med henblik på at gøre vigtige ydelser lettere tilgængelige og billigere og udvide målrettede den offentlige forsyningspligt til også at omfatte sårbare og ugunstigt stillede grupper i samfundet;

60.  opfordrer Rådet til at påtage sig en forpligtelse til for hele EU at afskaffe hjemløshed inden 2015 og sørge for, at medlemsstaterne fører en samordnet politik for at sikre, at alle har adgang til egnede boliger til en overkommelig pris; opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at udarbejde nødplaner for vintermånederne som led i en bredere strategi til afhjælpning af hjemløshed samt at oprette organer, der kan skaffe og sikre adgang til boliger for grupper, der udsættes for forskelsbehandling; foreslår, at der indsamles sammenlignelige oplysninger om omfanget af hjemløshed og uegnede boliger; anmoder Kommissionen om at udvikle en europæisk rammedefinition på hjemløshed, indsamle sammenlignelige og pålidelige oplysninger og udarbejde årlige opdateringer vedrørende de gennemførte foranstaltninger og fremskridtene i medlemsstaterne, hvad angår afskaffelse af hjemløshed;

61.  opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at reducere børnefattigdommen med 50 % inden 2012 som et første led i bestræbelserne på at udrydde børnefattigdommen i EU; mener, at indikatorerne til fastlæggelse af denne reduktion bør tage særligt hensyn til børn i familier, der lever i ekstrem fattigdom;

62.  understreger betydningen af at fremme integrerede tjenester, som dækker de mange aspekter af fattigdom og social udstødelse, f.eks. forbindelsen mellem fattigdom og hjemløshed, vold, fysisk og mental sundhed, uddannelsesniveau, social og samfundsmæssig integration, manglende adgang til informationsteknologi og -infrastruktur og den voksende it-kløft;

63.  opfordrer medlemsstaterne til at etablere en "sundhed i alle politikker"-tilgang og til at udvikle integrerede social- og sundhedspolitikker for at bekæmpe uligheder med hensyn til sundhedspleje, forebyggende foranstaltninger og sundhedsydelser, navnlig vedrørende sårbare grupper og de personer, som det er vanskeligst at nå;

64.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at fremme frivillige aktiviteter og hjælpe med den sociale integration af personer, der har mistet kontakten med arbejdsmarkedet eller nu står uden for dette;

65.  glæder sig over, at Kommissionen sigter mod at gøre tjenesteydelserne lettere tilgængelige (mere disponible og billigere) og forbedre kvaliteten (inddragelse af brugerne, overvågning, evaluering af indsatsen, gode arbejdsbetingelser, ligestilling i ansættelsespolitik og tjenesteydelser, samordning og integrering af tjenester og passende fysiske rammer);

66.  anmoder Kommissionen og medlemsstaterne om at forbedre samordningen af offentlige tjenesteydelser, navnlig sammenhængen mellem tjenesteydelser til børn og tjenesteydelser til voksne; opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at indføre hjælpeprogrammer for forældre på forskellige områder, hvor fattigdom fører til manglende kendskab til børneopdragelse; opfordrer medlemsstaterne til at sikre, at rådgivningstelefonerne for børn har tilstrækkelige ressourcer; betoner, at offentlige tjenester henvendt til børn og familier bør sikre, at der eksisterer hensigtsmæssige strukturer, incitamenter, resultatstyringssystemer, finansieringsmidler og en passende arbejdsstyrke, at det personale, der arbejder "i marken", har de fornødne færdigheder, den rigtige viden og tillid til at sikre bedre forebyggelse og tidlig indgriben, og således at der kan træffes bedre forebyggende foranstaltninger og sikres tidlig indgriben, ligesom det på brugerplan må sikres, at offentlige tjenesteydelser på effektiv vis når ud til brugerne, navnlig sårbare familier, og at de svarer til brugernes behov;

67.  opfordrer medlemsstaterne til at være mere opmærksomme på, at nedskæringer af tilskud til bestemte ydelser, såsom tilskud til mad, gratis undervisningsmateriale og skolebusser samt nødvendige undervisningstilbud i fritiden og uden for skolen, kan føre til en direkte social udstødelse, især for børn fra socialt udsatte familier; opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at indføre kurser for forældre på forskellige områder, hvor fattigdom fører til manglende kendskab til børneopdragelse; understreger betydningen af, at medlemsstaterne tilbyder lige muligheder for integration af alle børn ved hjælp af en aktiv sportspolitik i skolerne og adgang til informationsteknologi; opfordrer medlemsstaterne til at indføje tjenesteydelser rettet mod børn, såsom børnehaver, skoletransport og skolemåltider, på listen over offentlige tjenester af almen interesse;

68.  glæder sig over afinstitutionaliseringen af handicappede, men bemærker, at dette kræver, at der er tilstrækkelig fællesskabsbaseret støtte af høj kvalitet og sundhedsydelser, der fremmer muligheden for at leve en selvstændig tilværelse, retten til personlig bistand, retten til at kontrollere sin egen økonomi og fuld deltagelse i samfundet i medlemsstaterne;

69.  betoner behovet for, at medlemsstaterne fremmer udviklingen og gennemførelsen af omfattende lokale, regionale og nationale aldringsstrategier;

70.  mener, at der bør træffes flere foranstaltninger på medlemsstats- og EU-plan for at anerkende, forske i og standse vold i hjemmet og misbrug af børn og ældre;

71.  anmoder medlemsstaterne om at udvikle en mere konstruktiv tilgang til narkotikapolitik med vægt på uddannelse og behandling af misbrug frem for strafferetlige sanktioner;

72.  anmoder medlemsstaterne om at prioritere folkesundhedsmæssige foranstaltninger, der målrettet sigter mod at fjerne den ulighed, der eksisterer, hvad angår mange etniske mindretals sundhed og adgang til sundhedspleje;

73.  bemærker, at alkohol- og narkotikamisbrug i alle medlemsstater kan medføre kriminalitet, arbejdsløshed og social udstødelse; finder det derfor uacceptabelt, at mange mennesker kun har adgang til denne form for behandling og rådgivning gennem fængselsvæsenet;

74.  understreger, at der findes mange former for handicap, herunder mobilitetsproblemer, syns- og hørehandicap, mentale sundhedsproblemer, kroniske sygdomme og indlæringsvanskeligheder; understreger, at multihandicappede har særlige problemer, og at det samme gælder for mennesker, der udsættes for flere forskellige former for forskelsbehandling;

75.  kræver, at mennesker med mentale sundhedsproblemer eller indlæringsvanskeligheder ikke må stemples, og at mental sundhed og velfærd og forebyggelse af mentale lidelser fremmes, samt at der afsættes flere ressourcer af til behandling og pleje;

76.  anmoder medlemsstaterne om at håndhæve deres lovgivning mod menneskehandel og forskelsbehandling, og om navnlig at undertegne, ratificere og gennemføre Europarådets konvention om bekæmpelse af menneskehandel;

77.  opfordrer alle medlemsstater til at sikre en menneskerettighedsbaseret asylpolitik i overensstemmelse med FN-konventionen om flygtninge og andre relevante menneskerettighedsbestemmelser, samtidig med at de bør bestræbe sig på at ophæve asylansøgernes afhængighed af understøttelse ved at gøre det muligt for dem at arbejde, og til at overveje at udvikle mere legale indvandringsruter;

Forbedret koordinering af politikkerne og inddragelse af alle relevante parter

78.  beklager, at Kommissionens fælles rapport om social sikring og social integration 2008 ikke sætter tilstrækkeligt strategisk fokus på udryddelse af fattigdom og overvindelse af social udstødelse;

79.  er enig med Kommissionen i, at tilgangen til aktiv integration bør fremme en integreret gennemførelsesproces på EU-plan og på nationalt, regionalt og lokalt plan under inddragelse af alle de relevante aktører (arbejdsmarkedets parter, ngo'er, lokale og regionale myndigheder osv.) og sikre aktiv deltagelse og selvstændiggørelse af ugunstigt stillede personer i udviklingen, forvaltningen, gennemførelsen og evalueringen af strategierne;

80.  understreger behovet for en række ensartede foranstaltninger på EU-niveau med henblik på at forebygge og straffe misbrug af enhver form for minoriteter, handicappede og ældre, i forbindelse med konkrete tiltag for reducering på alle områder af disse sociale gruppers udsathed, bl.a. på det materielle område;

81.  opfordrer Rådet og Kommissionen til på ny at sætte klart strategisk fokus på udryddelse af fattigdom og fremme af social integration i forbindelse med den social- og arbejdsmarkedspolitiske dagsorden 2008-2012; kræver en mere entydig tilslutning under den næste cyklus i den åbne koordinationsmetode vedrørende social beskyttelse og social integration, en dynamisk og effektiv fællesskabsstrategi, der omfatter meningsfulde mål og effektive instrumenter og overvågningsmekanismer, der prioriterer bekæmpelse af fattigdom, social udstødelse og ulighed; anmoder Rådet og Kommissionen om at tage problemerne vedrørende de forskellige koordinationsprocesser op (den åbne koordinationsmetode for social beskyttelse og social integration, integrerede retningslinjer og EU's strategi for bæredygtig udvikling), således at der sikres en klar forpligtelse til udryddelse af fattigdom og fremme af social integration i alle disse politikker;

82.  opfordrer Kommissionen, Udvalget for Social Beskyttelse og medlemsstaterne til at opstille særlige målsætninger for ligestilling mellem mænd og kvinder og for bekæmpelse af fattigdom og social udstødelse, herunder en række politiske foranstaltninger til støtte for de grupper af kvinder, der er udsættes for en højere risiko for fattigdom og social udstødelse, f.eks. utraditionelle familier og eneforsørgere, indvandrerkvinder, kvindelige flygtninge og kvinder fra etniske minoriteter samt ældre og handicappede kvinder;

83.  opfordrer arbejdsmarkedets parter til at fortsætte den indsats, de har ydet siden den fælles analyse af arbejdsmarkedets parter og deres arbejdsprogram for 2006-2008 om integrationen af ugunstigt stillede personer på arbejdsmarkedet; mener, at der er behov for bedre regeringsførelse for at samordne såvel arbejdsmarkedets parters arbejdsmarkedsrelaterede aktiviteter som en bredere dialog med borgerne (ngo'er osv.) om social integration på andre områder end beskæftigelsesområdet;

84.  er enig med Kommissionen i, at der med hensyn til henstilling 92/441/EØF og den åbne koordinationsmetode vedrørende social beskyttelse og social integration bør fastsættes hensigtsmæssige indikatorer og overordnede nationale ordninger for indsamling og analyse af data (f.eks. statistiske oplysninger om den gennemsnitlige disponible indkomst, husholdningernes forbrug, prisniveauet, mindstelønsordninger og lignende fordele); mener, at kontrol med og evaluering af gennemførelsen og strategierne for social integration og medlemsstaternes statusrapporter bør kunne påvise, hvorvidt den grundlæggende ret til tilstrækkelige ressourcer og social støtte, til et anstændigt liv og til en indkomst, der ligger over fattigdomsgrænsen, respekteres i de enkelte medlemsstater;

85.  glæder sig over Kommissionens meddelelse "Et fornyet tilsagn til et socialt og arbejdsmarkedspolitisk Europa: styrkelse af den åbne koordinationsmetode for social sikring og social integration" (KOM(2008)0418), som indeholder forslag om at styrke den åbne koordinationsmetode for sociale spørgsmål ved at gøre metoden mere synlig og forbedre arbejdsmetoderne og styrke interaktionen i forhold til andre politikker; glæder sig navnlig over Kommissionens forslag om fastsættelse af mål (generelt børnefattigdom, fattigdom hos personer i beskæftigelse og vedvarende langvarig fattigdom), om et minimumsniveau for en indkomst, der tilvejebringes gennem pensioner, og om adgangen til og kvaliteten af sundhedspleje (bekæmpelse af spædbarnsdødelighed, forbedring af sundhedstilstanden og forøgelsen af den forventede levetid osv.);

86.  opfordrer medlemsstaterne til at træffe effektive foranstaltninger til at nå Barcelonamålene om børnepasning; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at udarbejde henstillinger til, hvordan behovet for sundhedspleje i Europa (navnlig organisering og finansiering af pasning af børn og andre pasningskrævende personer) kan imødekommes, herunder fastlæggelse af præcise mål og indikatorer, med det sigte at etablere faciliteter til børnepasning for 90 % af alle børn fra fødslen til den skolepligtige alder i hele EU og et tilstrækkeligt niveau af pasningstilbud for andre pasningskrævende personer inden 2015; understreger, at alle tjenester skal opfylde kriterierne vedrørende rimelige priser, tilgængelighed og høj kvalitet, så pasning af børn og andre plejekrævende personer ikke længere udgør nogen fattigdomsrisiko, for især kvinder;

87.  understreger, at de, der er længst væk fra arbejdsmarkedet, i højere grad bør kunne drage nytte af fællesskabsprogrammer som Den Europæiske Socialfond og Equal-initiativet; anmoder Kommissionen om at vurdere, hvordan strukturfondene har bidraget til at gennemføre målene for den åbne koordinationsmetode på grundlag af sociale integrationsindikatorer, og til at tilskynde til anvendelse af bestemmelserne i den nye socialfondsforordning og i forlængelse heraf støtte foranstaltninger til aktiv integration og undersøge mulighederne for at øremærke socialfondsmidler eller afsætte et særligt budget til et fællesskabsinitiativ på dette område; mener, at dette desuden vil resultere i etableringen af netværk for god praksis i forbindelse med bekæmpelse af fattigdom og med henblik på at fremme erfaringsudveksling mellem medlemsstaterne;

88.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at forpligte sig til at gennemføre effektive foranstaltninger inden for rammerne af det europæiske år for bekæmpelse af fattigdom og social udstødelse, hvilket bør udgøre et vigtigt skridt hen imod en langsigtet bekæmpelse af fattigdom;

89.  anmoder Kommissionen om at bidrage til at sikre, at børn på meningsfuld og sikker vis kan deltage i alle anliggender, der vedrører dem, og sikre, at alle børn har lige muligheder for at bliver inddraget;

o

o o

90.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, medlemsstaternes regeringer og parlamenter, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg, Regionsudvalget og Udvalget for Social Beskyttelse.

(1)

EFT L 245 af 26.8.1992, s. 46.

(2)

EFT L 245 af 26.8.1992, s. 49.

(3)

EUT C 102 E af 24.4.2008, s. 321.

(4)

EUT C 303 af 14.12.2007, s. 1.

(5)

EFT L 180 af 19.7.2000, s. 22.

(6)

EUT C 45 E af 23.2.2006, s. 129.

(7)

EUT L 303 af 2.12.2000, s. 16.

(8)

EUT C 68 E af 18.3.2004, s. 604.

(9)

Vedtagne tekster, P6_TA(2007)0541.

(10)

Vedtagne tekster, P6_TA(2008)0012.

(11)

Vedtagne tekster, P6_TA(2008)0286.

(12)

Vedtagne tekster, P6_TA(2008)0163.

(13)

2007/2093(INI).


BEGRUNDELSE

Indledning

Kommissionen peger i KOM(2007)0620 på mindstelønsordninger, rummelige arbejdsmarkeder og bedre adgang til sociale ydelser af høj kvalitet som de tre vigtigste målsætninger med henblik på at bekæmpe fattigdom og social udstødelse. En række fælles principper for en holistisk strategi for social integration skal følges som led i en uddybning af den åbne koordinationsmetode. Ud over den åbne koordinationsmetode skal finansielle EU-instrumenter som f.eks. Socialfonden udgøre en EU-ramme, som understøtter medlemsstaterne i forbindelse med deres politik for social integration. Ordføreren er af den opfattelse, at den fælles rapport om social sikring og social integration først og fremmest er beskrivende, når der henvises til bestræbelser på at mindske børnefattigdom, fremme et længere arbejdsliv, sikre privat finansierede pensionsordninger, mindske uligheder med hensyn til sundhedsydelser og langtidspleje.

I overensstemmelse med Lissabonstrategien gør Rådet og Kommissionen økonomisk vækst til det vigtigste mål for en rig, retfærdig og miljømæssigt bæredygtig fremtid for Europa. Efter ordførerens opfattelse fokuserer den fælles rapport ikke i tilstrækkelig grad på social sikring og social integration, ligesom den er for koncentreret om social integration som "produktiv faktor". I ordførerens øjne bør bekæmpelse af børnefattigdom ikke blot betragtes som et bidrag til økonomien i form af investering i fremtidig menneskelig kapital.

Ordføreren støtter Kommissionens tanke om en mere holistisk strategi for bekæmpelse af fattigdom og social udstødelse og er helt enig i de udvalgte aktionsområder. Ordføreren mener, at strategierne til bekæmpelse af fattigdom og social udstødelse bør kædes tættere sammen med strategierne til opnåelse af bedre social, territorial og regional samhørighed. Ordføreren synes ikke, at problemet med fattige regioner og de enorme regionale forskelle regionerne imellem hvad angår fattigdom og social udstødelse er dækket tilstrækkeligt i Kommissionens meddelelse.

Social integration bør omfatte alle borgere, uanset om de står til rådighed for arbejdsmarkedet eller ikke. Ordføreren mener ikke, at det opfylder behovene at gøre beskæftigelsesegnethed til det endelige mål for social integration, og tror ikke, det vil lykkes at udrydde fattigdom og social udstødelse på den måde. I ordførerens øjne behandler Kommissionen ikke mindretal som f.eks. personer med kroniske sygdomme eller indvandrere korrekt i strategierne til bekæmpelse af fattigdom og social udstødelse. Situationen for personer, der opholder sig illegalt i EU, og asylansøgere er endnu værre.

En mere holistisk strategi for aktiv social integration

Først og fremmest skal politikken for social integration sikre alle menneskers grundlæggende ret til en værdig tilværelse og til at deltage i samfundet. For at opfylde denne primære målsætning skal politikken for social integration sikre indkomster, der er tilstrækkelig store til at forebygge social udstødelse og sikre et rummeligt arbejdsmarked, bedre adgang til tjenesteydelser af høj kvalitet, integration af kønsaspektet, antidiskrimination og aktiv deltagelse.

Ordføreren anser det for afgørende, at social integration og alle elementer i en holistisk strategi tager udgangspunkt i de grundlæggende rettigheder. Erfaringerne (f.eks. med Hartz IV-reformen i Tyskland) har efter ordførerens opfattelse vist, at aktiveringspolitik indebærer, at myndighederne fastsætter levevilkår, som ikke harmonerer med de reelle problemer, og at de fleste aktiveringsforanstaltninger øger afhængigheden af social bistand i stedet for at sætte folk i stand til selv at tjene til livets ophold på arbejdsmarkedet. En strategi, som tager udgangspunkt i rettigheder, vil give borgerne mulighed for at vælge at deltage i samfundet og vil styrke deres stilling på arbejdsmarkedet.

Garanti for tilstrækkelige indkomster til at sikre en værdig tilværelse for alle

At garantere tilstrækkelige indkomster til alle er at håndhæve den grundlæggende ret til at leve et værdigt liv og til at deltage i samfundet. Beskæftigelse er uden tvivl den bedste metode til at give folk tilstrækkelige midler til at undgå fattigdom og social udstødelse, men der er mange situationer i tilværelsen, hvor mennesker er ude af stand til at tjene tilstrækkeligt ved at arbejde. Sociale sikringsordninger formodes at beskytte folk og hjælpe dem med at finde sikker og stabil beskæftigelse samt stille tilstrækkelige midler til rådighed i sådanne perioder.

For øjeblikket ligger de sociale bistandsniveauer under fattigdomsrisikogrænsen, og det er absolut nødvendigt at justere dem for at opfylde den primære målsætning om at hjælpe folk ud af fattigdom!

Rådet erkender i henstillingen fra 1992, at "alle har en grundlæggende ret til indtægter og ydelser, der er tilstrækkelige til at leve en menneskeværdig tilværelse". Efter ordførerens opfattelse er der stadig medlemsstater i EU 27, der ikke har et tilstrækkeligt socialt sikkerhedsnet, hvorfor det er nødvendigt at gøre en indsats for at sikre indkomster, der ligger over den fattigdomsrisikogrænse, som Eurostat har fastsat.

Et første skridt ville være at ændre de som regel meget komplekse indkomststøtteordninger for så vidt angår adgang, effektivitet og udbytte. De generelle ordninger skal ledsages af foranstaltninger til understøttelse af social integration og indebære yderligere særlige fordele for ugunstigt stillede grupper for at have tilfredsstillende indvirkning på de komplekse problemstillinger, der er forbundet med fattigdom og social udstødelse. Efter ordførerens opfattelse skal der især sættes ind for at afhjælpe fattigdom under beskæftigelse ved fastsættelse af et EU-mål for mindsteløn, der garanterer en løn på mindst 60 % af den respektive gennemsnitsløn.

Udryddelse af børnefattigdom

Kommissionen peger på de enorme forskelle medlemsstaterne imellem hvad angår procentdelen af borgere, der er truet af fattigdom, fra under 10 % i Sverige til over 20 % i Polen og Litauen. Børn, der lever i familier med enlige forsørgere, har to gange større fattigdomsrisiko end gennemsnittet. Også børn, der vokser op i store familier, har en større fattigdomsrisiko. Fattigdomsrisikoen er to til fem gange større for børn med indvandrerbaggrund end for børn født i bopælslandet. Undersøgelsen viser også, at dårlige uddannelsesresultater overføres fra generation til generation.

På baggrund af disse statistikker er ordføreren overbevist om, at der er behov for en øjeblikkelig indsats til fordel for børn, der lider afsavn af forskellig art, børn med indvandrerbaggrund, børn, som lever i husholdninger med handicappede, og børn, hvis forældre er asylansøgere eller opholder sig illegalt i bopælslandet. Desuden skal der ydes støtte til forsømte, misbrugte børn og voldsramte børn.

De fleste medlemsstater har allerede undertegnet FN-konventionen om barnets rettigheder, men de har endnu ikke skabt en klar forbindelse mellem børns rettigheder og bekæmpelse og udryddelse af børnefattigdom, hvilket er af afgørende betydning, da fattigdom udgør en krænkelse af menneskerettighederne.

I ordførerens øjne bør et velafbalanceret og velfinansieret policy mix reducere børnefattigdommen med 50 % i den periode, der er dækket af den næste social- og arbejdsmarkedspolitiske dagsorden, hvilket ville være et tilfredsstillende første led i bestræbelserne på at udrydde børnefattigdom i EU. Efter ordførerens opfattelse ville en integreret holistisk strategi for familiepolitikkerne kræve et klart engagement i en bæredygtig løsning af problemet med udryddelse af børnefattigdom.

Socialt rummelige arbejdsmarkeder

Ordføreren mener, at integration på arbejdsmarkedet er en proces i tre faser med støtte før ansættelse, yderligere personlig bistand i forbindelse med jobsøgning og endelig støtteforanstaltninger med henblik på at forblive i arbejde. Den aktive integration af unge, ældre og indvandrere fortjener særlige opmærksomhed.

Problemet med lavtlønsfælden og den stadige vekslen mellem lav løn og ingen løn i bunden af arbejdsmarkedet bør løses på en måde, der gør det muligt at sikre, at det kan betale sig at arbejde, og at hjælpe folk til at finde sikker og stabil beskæftigelse med anstændige arbejdsvilkår og en anstændig løn.

Det er ikke nogen løsning at iværksætte "jobaktiveringspolitikker", hvis regler og betingelser er alt for restriktive for bistandsmodtagerne, og som tvinger folk ind i job af ringe kvalitet, som ikke kan betale en rimelig levestandard, eller som fører til social udstødelse. En aktiv arbejdsmarkedspolitik bør fremme "godt arbejde" og vertikal social mobilitet og udgøre et springbræt til regulær, indbringende og lovsikret beskæftigelse med passende social sikring.

Efter ordførerens opfattelse bør samfundsøkonomiens potentiale, sociale virksomheder, den almennyttige sektor og den offentlige sektor bidrage til den sociale integration af dem, der befinder sig længst væk fra arbejdsmarkedet.

Adgang til tjenesteydelser af høj kvalitet

Det er ordførerens opfattelse, at ikke blot sociale ydelser af almen interesse, men alle forsyningspligtydelser, herunder netværksindustrier, som f.eks. transport, telekommunikation, energi- og anden offentlig forsyningsvirksomhed og finansielle tjenesteydelser, spiller en vigtig rolle i forbindelse aktiv integration. Hvis der ikke er tilstrækkelig god adgang til tjenesteydelserne, og de ikke er af tilstrækkelig høj kvalitet, vil socialt udstødte ikke have nogen muligheder på arbejdsmarkedet, og de vil blive diskrimineret i deres muligheder for at deltage i samfundet. Forsyningspligten, f.eks. i forbindelse med telekommunikation eller posttjenester er især vigtig for sårbare og ugunstigt stillede grupper i samfundet.

Enhver form for diskrimination i forbindelse med adgang til varer og tjenesteydelser, herunder diskrimination på grund af handicap, alder, religion eller tro eller seksuel orientering, bør udryddes ved hjælp af et EU‑antidiskriminationsdirektiv. Ordføreren mener, at offentlige tjenesteydelser bør defineres og udvikles som en søjle under den europæiske sociale model i betragtning af den enorme betydning, de har for bekæmpelsen af fattigdom og social udstødelse.

Man bør se på de mange forskellige aspekter af og den indbyrdes sammenhæng mellem forskellige former for fattigdomsrisici, f.eks. lider hjemløse mange former for afsavn, da deres grundlæggende behov ikke er dækket, hvorfor det er umuligt for dem at komme ind på arbejdsmarkedet. Et andet eksempel er uligheden med hensyn til sundhedspleje, forbyggende foranstaltninger og sundhedsydelser, som fører til yderligere risiko for social udstødelse.

Forbedret koordinering

Kommissionen bør efter ordførerens mening alvorligt overveje høringsdokumentet fra Kontoret for Europapolitisk Rådgivning om den sociale virkelighed i EU i forbindelse med udviklingen af en strategi for social integration. Den åbne koordinationsmetode bør i højere grad fokusere på udryddelse af fattigdom, således som det understreges i den fælles rapport om social sikring og social integration 2008. Desuden kræver opfyldelsen af særlige mål for bekæmpelsen af fattigdom og social udstødelse styrkede offentlige budgetter og en forbindelse mellem høringsprocessen og revisionen af EU-budgettet for perioden 2008-2009.

Passende indikatorer for den gennemsnitlige disponible indkomst, husholdningernes forbrug, prisniveauet, mindstelønnen, mindstelønsordninger og lignende fordele kunne udgøre et første skridt fra medlemsstaternes side for at vise deres engagement.

Gennemførelsesprocessen bør omfatte EU samt de nationale, regionale og lokale niveauer og involvere alle relevante aktører (arbejdsmarkedets parter, ngo'er) og ikke mindst de dårligst stillede selv. Der er behov for en bedre dialog, deltagelse i og ejerskab i forbindelse med den åbne koordinationsmetode på alle niveauer, som kan føre til klart formulerede mål og politikker, som følges op af benchmarking og kontrol.

Ordføreren mener, at den åbne koordinationsmetode og anvendelsen af bedste praksis bør forbedres med fokus på at mindske de regionale forskelle og forbedre levevilkårene for fattige og ugunstigt stillede (især pensionister, kronisk syge og indvandrere).

De nuværende problemer med manglende forbindelse mellem koordinationsprocesserne (den åbne koordinationsmetode, social beskyttelse og social integration, integrerede retningslinjer, EU's strategi for bæredygtig udvikling) bør tages op med henblik på at øge synligheden af og engagementet i udryddelse af fattigdom og fremme af social integration.

I ordførerens øjne bør de mest sårbare og ugunstigt stillede grupper være de første til at drage fordel af fællesskabsprogrammerne under Den Europæiske Socialfond og Equal-initiativet.

Kommissionen bør overveje at omdøbe Lissabonstrategien til strategi for "vækst, job og integration", kæde den tættere sammen med den åbne koordinationsmetode for social integration og indføre tværgående sociale retningslinjer.


UDTALELSE fra Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling(*) (26.6.2008)

til Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender

om fremme af social integration og bekæmpelse af fattigdom, herunder børnefattigdom, i EU

(2008/2034(INI))

Rådgivende ordfører (*): Anna Záborská

(*) Procedure med associerede udvalg - forretningsordenens artikel 47

FORSLAG

Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling opfordrer Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:

 der henviser til artikel 3, 16, 18, 23, 25, 26 og 29 i verdenserklæringen om menneskerettigheder,

 der henviser til følgende resolutioner, vedtaget af FN's generalforsamling, A/RES/46/121, A/RES/47/134, A/RES/49/179, A/RES/47/196 og A/RES/50/107,

 der henviser til følgende dokumenter fra De Forenede Nationers Økonomiske og Sociale Råd, E/CN.4/Sub.2/1996/13, E/CN.4/1987/NGO/2, E/CN.4/1987/SR.29, E/CN.4/1990/15, E/CN.4/1996/25 og E/CN.4/Sub.2/RES/1996/25,

 der henviser til Kommissionens meddelelse "Mod en EU-strategi for børns rettigheder" (KOM(2006)367) og Europa-Parlamentets beslutning derom af 16. januar 2008(1), navnlig punkt 94 - 117,

 der henviser til FN's konvention om afskaffelse af alle former for diskrimination imod kvinder (CEDAW), som blev vedtaget i 1979,

 der henviser til FN’s millenniumudviklingsmål fra 2000, navnlig udryddelse af fattigdom og sult (første mål), opnåelse af grundlæggende uddannelse for alle (andet mål) og lige muligheder for mænd og kvinder (tredje mål) samt miljøbeskyttelse (syvende mål),

A. der henviser til, at de vedvarende lønforskelle mellem mænd og kvinder stiller kvinder i en svagere position med hensyn til at undslippe fattigdom,

B. der henviser til, at Det Europæiske Råd på sit møde i Lissabon i 2000 nåede til enighed om at udrydde børnefattigdom i Europa inden 2010,

C. der henviser til, at Det Europæiske Råd i Nice i 2000 opfordrede medlemsstaterne til at sikre en opfølgning på henstillingen fra 1992 om de minimumgarantier for midler, der skal sikres gennem ordningerne for social beskyttelse,

D. der henviser til, at risikoen for fattigdom i Europa er markant højere for husholdninger med arbejdsløse eneforsørgere (hovedsageligt kvinder), ældre, som bor alene (også især kvinder), og familier med flere personer, der skal forsørges,

E. der henviser til, at uden alle overførselsindkomsterne ville risikoen for fattigdom i EU, navnlig for kvinder, stige fra 16 % til 40 %, eller 25 % ekskl. pensionsudbetalinger,

F. der henviser til, at kvinders kortere, langsommere og mindre velbetalte karrierer også har indvirkning på deres risiko for at leve i fattigdom, navnlig for personer over 65 år (21 % eller 5 point flere end mænd),

1. understreger, at fattigdom og ulighed påvirker kvinder uforholdsmæssigt; påpeger, at kvinders gennemsnitsindkomst kun udgør 55 % af mænds;

2. opfordrer til, at der anvendes en mere pragmatisk politisk og institutionel tilgang til bekæmpelsen af ekstrem fattigdom, der integrerer politikkerne om integration af kønsaspektet, bekæmpelse af diskrimination og social udstødelse og aktiv deltagelse, og som klart og fuldt ud fremmer målsætningerne og navnlig samarbejdet med familier, kvindeorganisationer og de fattigste;

3. påpeger, at risikoen for at leve i ekstrem fattigdom er større for kvinder end for mænd;

4. påpeger, at den vedvarende tendens til feminisering af fattigdommen i de europæiske samfund i dag viser, at den nuværende ramme for de sociale beskyttelsessystemer og den brede række EU-politikker på det sociale, økonomiske og beskæftigelsesmæssige område ikke er udarbejdet under hensyntagen til kvinders behov og forskellene i kvinders arbejde; understreger, at kvinders fattigdom og sociale udstødelse i Europa kræver særlige, flere og kønsspecifikke politiktiltag;

5. anbefaler anvendelse af den åbne koordinationsmetode for social beskyttelse og social integration; opfordrer Kommissionen, Udvalget for Social Beskyttelse og medlemsstaterne til at opstille særlige målsætninger for ligestilling mellem mænd og kvinder og for bekæmpelse af fattigdom og social udstødelse, herunder en række politiske foranstaltninger til at støtte de grupper af kvinder, der er udsættes for en højere risiko for fattigdom og social udstødelse, f.eks. utraditionelle familier og eneforsørgere, indvandrerkvinder, kvindelige flygtninge og kvinder fra etniske minoriteter samt ældre og handicappede kvinder;

6. opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at gennemføre en særlig analyse og reform af de sociale beskyttelsessystemer samt udarbejde EU-retningslinjer for en reform af de sociale beskyttelsessystemer ud fra et ligestillingsperspektiv, herunder individualiseringen af retten til social sikring, alt imens den sociale beskyttelse og tjenesterne tilpasses de skiftende familiestrukturer, og det sikres, at de sociale beskyttelsessystemer bedre modarbejder kvinders prekære situation og opfylder de mest udsatte kvindegruppers behov;

7. opfordrer medlemsstaterne til at træffe effektive foranstaltninger til at opnå Barcelonamålene om børnepasning;

8. opfordrer Kommissionen til at træffe foranstaltninger til at hjælpe medlemsstaterne med at opnå en effektiv gennemførelse af princippet om lige løn for arbejde af samme sociale værdi;

9. understreger, at barnet har en vigtig ret til at leve med sine forældre; fremhæver familiens betydning for barnets udvikling, uanset barnets alder og uafhængigt af familiens samfundsøkonomiske situation; opfordrer derfor til, at familier, der lever i ekstrem fattigdom, støttes; anmoder medlemsstaterne om at sikre, at børn ikke placeres i pleje af samfundsøkonomiske årsager, og om at give forældrene langsigtet hjælp til at kunne udøve deres forældreansvar, også i tilfælde af ekstrem fattigdom, og minder i denne forbindelse om, at investering i styrkelse af mødre/kvinder er lig med investering i børn/familier;

10. opfordrer medlemsstaterne til at udarbejde en særlig politik for gadebørn, navnlig med hensyn til deres specifikke behov på uddannelsesområdet og udviklingen af sociale færdigheder;

11. gentager sin opfordring til Eurostat om i tæt samarbejde med foreninger, der har erfaring inden for bekæmpelse af ekstrem fattigdom, og navnlig sammen med kvindeorganisationer og de fattige selv, f.eks. Det Europæiske Netværk mod fattigdom, som har erfaring og arbejder med, for og gennem personer med erfaring inden for fattigdom, at udvikle indikatorer, der kan måle resultaterne af disse politikker, i lighed med programmerne om udveksling af viden;

12. understreger, at manglen på de grundlæggende livsnødvendigheder hindrer de ramte i at kunne gøre brug af deres fundamentale rettigheder; anmoder de nationale, europæiske og internationale institutioner om at tage hensyn til fattigdommens og den sociale udstødelses flerdimensionelle karakter, der berører alle livets forhold, navnlig forskning i årsagssammenhængen mellem vold i hjemmet i parforhold og langsigtet fattigdom;

13. minder om, at de fattigste ofte selv angiver, at en sikker indkomst, som er et menneske værdigt, eller et stabilt lønnet arbejde ville give dem stolthed, værdighed og selvtillid over for deres børn og familier, og at udryddelse af de store lønforskelle mellem mænd og kvinder også spiller en stor rolle i denne forbindelse; anmoder derfor om, at forløbene til integration af de svagest stillede på arbejdsmarkedet omfatter ledsageforanstaltninger, der gør det muligt at få et mere rummeligt samfund, der respekterer de dårligst stillede borgere;

14. påpeger, at 20 mio. mennesker i EU, hvoraf størstedelen er kvinder, er berørt af fattigdom blandt beskæftigede, dvs. at 6 % af den samlede befolkning og 36 % af den erhvervsaktive del af befolkningen er i risiko for fattigdom blandt beskæftigede; opfordrer medlemsstaterne til at nå til enighed om en mindstelønslovgivning som en integrerende del af aktiv integration;

15. fremfører, at passende minimumsindkomstordninger er en grundlæggende forudsætning for et EU, der bygger på social retfærdighed og lige muligheder for alle; opfordrer medlemsstaterne til at sikre, at der gives en passende minimumsindkomst for perioder uden eller mellem job, især til gruppen af kvinder, som har supplerende opgaver;

16. opfordrer EU, medlemsstaterne og foreninger i det organiserede civilsamfund samt græsrods- og selvhjælpsorganisationer etableret af personer med erfaring inden for fattigdom til at sørge for, at stadig flere børn fra forskellige kulturer og med forskellig social baggrund får mulighed for at repræsentere deres regioner eller lande på møder på flere forskellige niveauer; opfordrer EU og medlemsstaterne til at anerkende nationale netværk og organisationer mod fattigdom (f.eks. EAPN) som civilsamfundsorganisationer og systematisk støtte dem; opfordrer EU og medlemsstaterne til at sikre, at de indfører disse græsrodsorganisationer i deres politik på alle beslutningsniveauer med henblik på at stille ressourcer til rådighed og således gøre det muligt for de mest udstødte børn at blive hørt, blandt andet ved sammen med disse børn at iværksætte langsigtede projekter, der ledsages af tilstrækkelige økonomiske og menneskelige ressourcer; opfordrer de relevante aktører til at tilgodese projekter, der gør det muligt for børn med forskellig social og kulturel baggrund at mødes, og understreger, at projekterne bør spænde vidt og fremme børnenes mulighed for kunstnerisk udfoldelse samt give dem mulighed for at udtrykke deres egne ideer til mulige løsninger og formidle dem videre til andre (peer-udveksling);

17. opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at udvikle den åbne koordinationsmetode på sundhedsplejeområdet med henblik på at udarbejde anbefalinger til, hvordan behovet for sundhedspleje i Europa (f.eks. organisering og finansiering af pasning af børn og andre pasningskrævende) imødekommes, herunder fastlæggelse af præcise mål og indikatorer med det formål at etablere faciliteter til børnepasning for 90 % af alle børn under den skolepligtige alder i hele EU og et tilstrækkeligt niveau af pasningstilbud for andre pasningskrævende inden 2015; understreger, at alle tjenester skal opfylde kriterierne vedrørende pris, adgang og god kvalitet, så det at passe børn og pasningskrævende ikke længere udgør nogen "risiko for fattigdom" for især kvinder;

18. opfordrer til fri og ubegrænset deltagelse i uddannelse, videreuddannelse og livslang læring samt i uddannelse vedrørende forsvarlig forvaltning af finansielle midler;

19. opfordrer medlemsstaterne til at sikre, at alle børn, og især dem, der lever i fattigdom, har mulighed for at deltage i sociale, rekreative, sportslige og kulturelle aktiviteter;

20. opfordrer EU-institutionerne og medlemsstaterne til at erkende, at eneforsørgere har større risiko for fattigdom, og at tage særligt hensyn til denne type familie;

21. mener, at kvinder, og navnlig ældre kvinder, i højere grad end mænd risikerer et liv i fattigdom, idet socialsikringsordningerne ofte bygger på princippet om fast, lønnet beskæftigelse; opfordrer til en individuel ret til en passende minimumsindkomst, som ikke er betinget af erhvervsbidrag;

22. understreger, at fordelingen af deltidsbeskæftigelse i EU er 31 % for kvinder og 7,4 % for mænd; understreger, at deltidsbeskæftigelse for kvinder ofte kun udgøres af mindre og marginalt deltidsarbejde med ringe løn og utilstrækkelig social beskyttelse; påpeger, at kvinder derfor har større risiko for et liv i fattigdom, og navnlig ældre kvinder, idet pensioner fra deltidsarbejde meget ofte ikke rækker til at føre et uafhængigt liv;

23. understreger, at det, alt imens der i det enkelte tilfælde tages hensyn til barnets interesser, er vigtigt at støtte genforeningen af gadebørn, børn som har været genstand for menneskehandel, og uledsagede mindreårige med deres familier; fremhæver, at genforeningen bør ledsages af særlige foranstaltninger vedrørende social reintegration i tilfælde, hvor den socioøkonomiske situation har ledt barnet til at engagere sig i ulovlige indkomstskabende aktiviteter, som er skadelige for barnets fysiske og moralske udvikling, som f.eks. prostitution og narkotikahandel;

24. opfordrer Eurostat til at tage hensyn til den række indikatorer, der efter bestilling fra EU's Agentur for Grundlæggende Rettigheder udvikles for at kontrollere indvirkningen af EU's aktiviteter på børns rettigheder og trivsel; påpeger behovet for, at Kommissionen, Agenturet for Grundlæggende Rettigheder og medlemsstaterne i fællesskab samarbejder med relevante FN-agenturer, internationale organisationer og forskningscentre om bedre indsamling af sammenlignelige statistiske oplysninger vedrørende situationen for børn i EU(2); opfordrer medlemsstaterne til at træffe alle mulige foranstaltninger med henblik på at overholde henstillingen i rapporten fra Udvalget for Social Beskyttelse vedrørende børns fattigdom og trivsel i Europa, som blev vedtaget den 17. januar 2008, hvori det understreges, at medlemsstaterne bør foretage en fornyet vurdering af de forskellige datakilder, som er tilgængelige på nationalt og subnationalt niveau om børn i sårbare situationer;

25. opfordrer medlemsstaterne til at tage højde for, at den onde cirkel med ekstrem fattigdom, sårbarhed, diskrimination og social udstødelse udsætter børn, og især gadebørn, for særlig risiko, og at der kræves differentierede og individuelle handlinger for at imødekomme de mange forskellige afsavn; opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at gøre en samlet europæisk indsats for at standse handel med børn og børneprostitution, stofmisbrug blandt børn, vold mod børn og ungdomskriminalitet;

26. opfordrer EU, medlemsstaterne og civilsamfundsorganisationerne til at sikre, at børnedeltagelse altid organiseres i henhold til de generelle principper om sikker og meningsfuld deltagelse;

27. minder om, at ekstrem fattigdom og marginalisering i høj grad påvirker gadebørns udvikling, gør dem særlig sårbare over for fysisk, mentalt og seksuelt misbrug, forhindrer deres adgang til kvalitetstjenester og leder dem mod ulovlige aktiviteter, som placerer dem på samfundets grænser og hindrer deres muligheder for adgang til arbejdsmarkedet; opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at træffe konkrete og målrettede foranstaltninger til at opfylde gadebørns særlige behov og bedre koordinere centrale, regionale og lokale myndigheders handlinger med henblik på at løse problemet med utilstrækkeligheden af deres almindelige interventionsmetoder; fremhæver den tiltagende europæiske dimension af fænomenet gadebørn og opfordrer til en fælles koordineret handling med henblik på at komme de grundlæggende årsager til ekstrem marginalisering og fattigdom hos gadebørn og deres familier til livs, forbedre deres adgang til kvalitetstjenester og bekæmpe organiseret kriminalitet; opfordrer Rådet til at tilslutte sig en forpligtelse for hele EU på baggrund af Europa-Parlamentets tidligere omtalte beslutning af 16. januar 2008 "Mod en EU-strategi for børns rettigheder" for at standse fænomenet gadebørn inden 2015.

RESULTAT AF DEN ENDELIGE AFSTEMNING I UDVALGET

Dato for vedtagelse

25.6.2008

 

 

 

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

23

0

3

Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer

Emine Bozkurt, Claire Gibault, Lissy Gröner, Esther Herranz García, Lívia Járóka, Rodi Kratsa-Tsagaropoulou, Urszula Krupa, Roselyne Lefrançois, Astrid Lulling, Doris Pack, Marie Panayotopoulos-Cassiotou, Zita Pleštinská, Anni Podimata, Christa Prets, Teresa Riera Madurell, Eva-Britt Svensson, Corien Wortmann-Kool, Anna Záborská

Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere

Jill Evans, Iratxe García Pérez, Anna Hedh, Mary Honeyball, Maria Petre

Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere, jf. art. 178, stk. 2

Pedro Guerreiro, Eva Lichtenberger, Helmuth Markov

(1)

Vedtagne tekster, P6_TA(2008)0012.

(2)

2007/2093(INI).


RESULTAT AF DEN ENDELIGE AFSTEMNING I UDVALGET

Dato for vedtagelse

10.9.2008

 

 

 

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

46

2

0

Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer

Jan Andersson, Edit Bauer, Iles Braghetto, Philip Bushill-Matthews, Milan Cabrnoch, Alejandro Cercas, Ole Christensen, Derek Roland Clark, Jean Louis Cottigny, Jan Cremers, Proinsias De Rossa, Harald Ettl, Richard Falbr, Carlo Fatuzzo, Ilda Figueiredo, Roger Helmer, Stephen Hughes, Karin Jöns, Ona Juknevičienė, Jean Lambert, Bernard Lehideux, Elizabeth Lynne, Thomas Mann, Maria Matsouka, Mary Lou McDonald, Elisabeth Morin, Juan Andrés Naranjo Escobar, Csaba Őry, Siiri Oviir, Pier Antonio Panzeri, Rovana Plumb, Jacek Protasiewicz, Bilyana Ilieva Raeva, Elisabeth Schroedter, José Albino Silva Peneda, Jean Spautz, Gabriele Stauner, Ewa Tomaszewska, Anne Van Lancker, Gabriele Zimmer

Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere, jf. art. 178, stk. 2

Petru Filip, Donata Gottardi, Rumiana Jeleva, Anne E. Jensen, Sepp Kusstatscher, Claude Moraes, Roberto Musacchio, Agnes Schierhuber

Juridisk meddelelse - Databeskyttelsespolitik