BETÆNKNING om forslag til Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2009
14.10.2008 - (C6‑0309/2008 – 2008/2026(BUD))
og om ændringsskrivelse nr. 1/2009 (SEK(2008)2435) til det foreløbige forslag til Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2009
Sektion III – Kommissionen
Del 1: Forslag til beslutning
Budgetudvalget
Ordfører: Jutta Haug
- FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING
- BILAG
- BEGRUNDELSE
- UDTALELSE fra Udenrigsudvalget
- UDTALELSE fra Udviklingsudvalget
- UDTALELSE fra Udvalget om International Handel
- UDTALELSE fra Økonomi- og Valutaudvalget
- UDTALELSE fra Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender
- UDTALELSE fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed
- UDTALELSE fra Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse
- UDTALELSE fra Transport- og Turismeudvalget
- UDTALELSE fra Regionaludviklingsudvalget
- UDTALELSE fra Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter
- UDTALELSE fra Fiskeriudvalget
- UDTALELSE fra Kultur- og Uddannelsesudvalget
- UDTALELSE fra Retsudvalget
- UDTALELSE fra Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender
- UDTALELSE fra Udvalget om Konstitutionelle Anliggender
- UDTALELSE fra Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling
- PROCEDURE
FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING
om forslag til Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2009, sektion III – Kommissionen (C6‑0309/2008 – 2008/2026(BUD)) og om ændringsskrivelse nr. 1/2009 (SEK(2008)2435) til det foreløbige forslag til Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2009
Europa-Parlamentet,
– der henviser til EF-traktatens artikel 272 og Euratomtraktatens artikel 177,
– der henviser til Rådets afgørelse 2000/597/EF, Euratom af 29. september 2000 om ordningen for De Europæiske Fællesskabers egne indtægter[1],
– der henviser til Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 af 25. juni 2002 om finansforordningen vedrørende De Europæiske Fællesskabers almindelige budget[2],
– der henviser til den interinstitutionelle aftale af 17. maj 2006 mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin og forsvarlig økonomisk forvaltning[3],
– der henviser til sin beslutning af 24. april 2008 om Kommissionens årlige politikstrategi for 2009-budgetproceduren[4],
– der henviser til sin beslutning af 24. april 2008 om budgetramme og prioriteringer for 2009[5],
– der henviser til sin beslutning af 8. juli 2008 om budgettet for 2009: de første overvejelser vedrørende det foreløbige budgetforslag for 2009 og mandatet til samrådet - Sektion III - Kommissionen[6],
– der henviser til det foreløbige forslag til Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2009, forelagt af Kommissionen den 16. maj 2008 (KOM(2008)0300),
– der henviser til forslaget til Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2009, vedtaget af Rådet den 17. juli 2008 (C6‑0309/2008),
– der henviser til ændringsskrivelse nr. 1/2009 (SEK(2008)2435) til det foreløbige forslag til Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2009,
– der henviser til forretningsordenens artikel 69 og bilag IV,
– der henviser til betænkning fra Budgetudvalget og udtalelser fra de øvrige berørte udvalg (A6‑0398/2008),
Centrale emner
1. minder om, at dets politiske prioriteringer og vurdering af budgetrammen for 2009 blev fastlagt i de to ovennævnte beslutninger af 24. april 2008; bemærker, at disse to beslutninger skabte et solidt grundlag for den følgende første evaluering af Kommissionens foreløbige budgetforslag (FBF) for 2009, som det fremgår af EP's ovennævnte beslutning om FBF af 8. juli 2008; minder om, at Parlamentet i denne beslutning har forholdt sig yderst kritisk til de lave betalingsbevillinger og de snævre margener i de fleste udgiftsområder under den flerårige finansielle ramme (FFR);
2. glæder sig over, at Europa-Parlamentet og Rådet på samrådsmødet i forbindelse med førstebehandlingen af 2009-budgettet den 17. juli 2008 vedtog seks fælles udtalelser, som er vedhæftet som bilag til denne beslutning; har taget hensyn til disse erklæringer under udarbejdelsen af sine ændringsforslag til budgetforslaget; understreger imidlertid, at der på nogle områder, f.eks. evalueringen af agenturer, endnu ikke er vedtaget nogen fælles holdning med Rådet;
3. beklager, at Rådet har foretaget en yderligere nedskæring i et allerede lavt sat FBF: betalingsbevillingerne i budgetforslaget beløber sig til i alt 133 933 000 000 EUR, hvilket udgør en nedskæring i forhold til FBF på 469 000 000 EUR, og betalingsbevillingerne på 114 972 000 000 EUR ligger hele 1 771 000 000 EUR under FBF, hvilket svarer til 0,89 % af BNI og bringer betalingerne ned på et hidtil uset lavt niveau; understreger, at det har fået forskellen mellem forpligtelses‑ og betalingsbevillinger til at vokse yderligere, hvilket er i modstrid med princippet om, at budgettet skal balancere;
4. opfordrer til, at loftet for udgiftsområde 4 ved først givne lejlighed tilpasses, så det svarer til de reelle behov; beklager, at Rådet ikke er indstillet på at afsætte tilstrækkelige midler i denne forbindelse;
5. støtter ændringsskrivelse nr. 1 til det foreløbige budgetforslag for 2009, som blev vedtaget af Kommissionen den 9. september 2008, da den lader til at danne et mere realistisk billede af behovene under udgiftsområde 4 end FBF; beklager imidlertid, at det på grund af begrænsningerne i FFR 2007-2013 ikke er i stand til at overtage nye uforudsete og hastende behov som f.eks. fødevarebistand og Georgiens, Kosovos, Afghanistans og Palæstinas behov for genopbygningsbistand; understreger, at kun ved hjælp af anvendelse af mulighederne i bestemmelserne i den interinstitutionelle aftale af 17. maj 2006 (IIA) og fast politisk beslutsomhed – som er to absolut nødvendige forudsætninger – kan EU opfylde de forpligtelser, der er indgået på området for eksterne politikker;
6. mener, at de samlede betalingsbevillinger, som Rådet har vedtaget, langt fra hænger sammen med EU's forskellige politiske prioriteringer og forpligtelser; er overrasket over, at Rådet officielt kan foreslå betalinger på kun 0,89 % af BNI, når de samlede uindfriede forpligtelser allerede er på 139 000 000 000 EUR i 2007; har derfor besluttet at forhøje de samlede betalinger til XXX;
7. er af den opfattelse, at det med den nuværende udformning af EU's budget ikke er muligt at gøre et effektivt og realistisk forsøg på at opfylde de målsætninger, som EU har sat sig i forbindelse med klimaændringerne; mener, at der blandt EU's borgere er behov for et konkret europæisk initiativ til bekæmpelse af klimaændringernes konsekvenser; beklager, at støtten til klimaændringsforanstaltninger stadig er meget begrænset i EU's budget; er overbevist om, at der skal gøres en alvorlig indsats for at øge og samle tilstrækkelige finansielle midler til at give den europæiske førerstilling i forbindelse med bekæmpelsen af klimaændringernes konsekvenser et løft; opfordrer Kommissionen til inden den 15. marts 2009 at forelægge en ambitiøs plan for en tilstrækkelig forhøjelse af midlerne til klimaændringerne, der tager højde for oprettelsen af en særlig klimaændringsfond eller oprettelsen af en særlig budgetpost, der kan forbedre mulighederne i budgettet for at tage fat på disse spørgsmål, navnlig gennem afbødnings‑, tilpasnings‑ og stabiliseringsforanstaltninger; mener, at emissionshandelssystemet (ETS) også bør betragtes som en potentiel ressource på EU-plan;
8. er ikke indstillet på at acceptere nogen form for ny øremærkning i anmærkningerne til 2009-budgettet; har derfor ladet alle foreslåede nye henvisninger til konkrete beløb og/eller til individuelt opførte organisationer eller organer udgå, idet disse øremærkninger ikke er i overensstemmelse med finansforordningen;
9. har besluttet at acceptere Rådets mindre nedskæringer i budgetposterne for administrative udgifter for nogle flerårige programmer, idet Kommissionen selv ofte omfordeler midler fra disse poster gennem overførsler som led i en generel regnskabsafslutning; understreger dog, at disse nedskæringer i en årlig budgetprocedure under ingen omstændigheder må føre til nedskæringer i de samlede finansieringsrammer for de pågældende programmer, som er vedtaget i fællesskab; fastholder, at Kommissionen skal kompensere for nedskæringerne i løbet af de senere år af programperioden;
10. mener, at vækst og beskæftigelse, bekæmpelsen af klimaændringer og styrkelsen af sikkerheden for EU's borgere og af den sociale dimension, f.eks. gennem "growth for jobs"-initiativet og støtten til SMV'er, forskning og innovation samt gennem støtte til samhørighed mellem regionerne, er vigtige prioriteringer i 2009-budgettet; vil forhøje bevillingerne i budgetposter, der finansierer disse prioriteringer, i overensstemmelse med sine tidligere beslutninger;
Underudgiftsområde 1a
11. er forbløffet over Rådets yderligere nedskæringer i poster, der støtter Lissabonstrategien, som jo er baseret på en afgørelse fra Det Europæiske Råd; understreger, at målsætningerne om vækst og beskæftigelse udgør selve kernen i Lissabonstrategien, og at Kommissionen i sit FBF allerede havde foretaget nedskæringer i en række poster i forhold til det foregående år;
12. vil gøre sit yderste for at sikre tilstrækkelig finansiering til alle aktiviteter og politikker under dette udgiftsområde, som kan være til direkte og mærkbar fordel for de europæiske borgere; er forberedt på at anvende hele den tilgængelige margen til at finansiere pilotprojekter og forberedende foranstaltninger under dette udgiftsområde;
13. kan, for så vidt angår Det Europæiske Institut for Innovation og Teknologi (EIT), ikke acceptere Kommissionens forsøg på at gå imod budgetmyndighedens beslutninger i 2008-budgettet; vil derfor fastholde, at budgettet for EIT bør indgå i politikområdet "Forskning", og at dets ledelsesstruktur, da den er af administrativ karakter, finansieres under FFR's udgiftsområde 5; har besluttet at ændre kontoplanen i overensstemmelse hermed;
14. understreger, at udbetaling af midler fra budgetpost 06 03 04 (transeuropæiske energinet) og tildeling af status af transeuropæisk energinet til enhver form for gasledning eller projekt, der letter gastransmissionen fra Rusland eller selskaber, der i sidste ende kontrolleres af Rusland, bør gøres afhængig af gennemførelsen af NG3-korridoren som fastslået af EU's koordinator;
Underudgiftsområde 1b
15. gentager betydningen af solidaritetsprincippet inden for EU; agter at gøre sit yderste for at sikre tilstrækkelig finansiering til samhørighedspolitikken med henblik på at kunne tackle nuværende og kommende udfordringer;
16. understreger, at dette udgiftsområde finansierer adskillige vigtige politikker og aktiviteter, der tager sigte på at bekæmpe klimaændringer og støtte væksten i beskæftigelsen;
17. beklager Rådets nedskæringer i FBF, navnlig for så vidt angår finansieringen gennem Den Europæiske Socialfond af konkurrenceevne og beskæftigelse på regionalt plan; minder Rådet om, at Lissabonstrategien bygger på en fælles indsats fra både EU's og medlemsstaternes budgetter;
Udgiftsområde 2
18. bemærker, at Kommissionen har hævdet, at bekæmpelsen af klimaændringer er en af dens prioriteringer i 2009-budgettet; mener imidlertid, at denne prioritering ikke er tilstrækkeligt afspejlet i FBF, og agter derfor at skabe større fokus på denne centrale politik; foreslår af synlighedsårsager, at bevillingerne afsættes på en særlig budgetpost udelukkende beregnet til dette formål; vil supplere midlerne til Life+ og Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikterne i overensstemmelse hermed;
19. noterer sig de seneste forslag fra Kommissionen om et sundhedstjek af den europæiske landbrugspolitik og forsvarer holdningen om, at enhver flytning fra den første til den tredje søjle skal være budgetmæssigt neutral;
20. noterer sig, at der er oprettet budgetposter til tre nye fonde inden for den fælles landbrugs‑ og fiskeripolitik: omstruktureringsfonden for mejerisektoren, økotilskud til bevarelse af fåre- og gedehold i Den Europæiske Union og ad hoc-finansieringsinstrumentet – tilpasning af fiskerflåderne i EU til de økonomiske følger af høje oliepriser, som alle er blevet oprettet med det mål at tilpasse sig nye omstændigheder og åbne fremtidige muligheder, navnlig i ugunstigt stillede og følsomme regioner; mener, at disse fonde først og fremmest bør finansieres fra uudnyttede bevillinger på landbrugsbudgettet;
21. glæder sig over, at Rådet og Kommissionen endelig er indstillede på at etablere en skolefrugtordning og stille et betydeligt årligt beløb til rådighed til bekæmpelse af overvægt og helbredsproblemer blandt børn i skolealderen, men beklager, at et helt år er tabt på gulvet, fordi Rådet afviste dette initiativ fra Europa-Parlamentet under behandlingen af 2008-budgettet;
Underudgiftsområde 3a
22. anerkender de europæiske borgeres ønske om et sikkert og trygt Europa og glæder sig over stigningerne under dette udgiftsområde i forhold til 2008-budgettet; understreger betydningen af solidaritetsprincippet og af at sikre den størst mulige beskyttelse af menneskerettighederne;
23. understreger betydningen af at stille yderligere finansiering til rådighed via EU's budget til forvaltning af lovlig indvandring og integration af tredjelandsborgere og samtidig bekæmpe illegal indvandring og styrke beskyttelsen af grænserne; herunder styrkelse af Den Europæiske Flygtningefond, så solidariteten mellem medlemsstaterne fremmes;
Underudgiftsområde 3b
24. minder om, at underudgiftsområde 3b dækker vigtige politikker med direkte indvirkning på de europæiske borgeres dagligdag; gentager sin skuffelse over den lave stigning i forhold til 2008-budgettet, som Kommissionen har foreslået for dette udgiftsområde, navnlig for så vidt angår de aktiviteter, der er vigtige for opbygningen af et borgernes Europa, og hvis budgetter endda i nogle tilfælde er blevet nedskåret;
25. kan ikke acceptere, at Rådet har foretaget yderligere nedskæringer i disse "borgerposter", og vil sikre sig, at der er garanteret tilstrækkelige ressourcer på dette vigtige område; understreger, at det vil gøre brug af den lille tilbageværende margen under dette udgiftsområde til at finansiere pilotprojekter og forberedende foranstaltninger for at give dette politikområde et løft;
Udgiftsområde 4
26. bemærker, at Rådet har flyttet betragteligt om på midlerne under udgiftsområde 4, og betragter dette som en stærk indikation af den alvorlige ressourcemangel under FFR-loftet; understreger, at udgiftsområde 4 vil gøre det mere og mere nødvendigt at ty til bestemmelserne i den interinstitutionelle aftale med jævne mellemrum; mener, at de disponible midler ikke med deres nuværende niveau vil give EU mulighed for at varetage sin rolle som global partner;
27. opfordrer Det Europæiske Råd til ikke at afgive vidtrækkende politiske tilsagn som f.eks. i formandskabets konklusioner af 20. juni 2008, hvor stats- og regeringscheferne opfordrede til større økonomisk støtte fra EU til udviklingslandene, eller til samtidig at give tilsagn om de nødvendige budgetforslag og foranstaltninger, når førstnævnte tilsagn er i klar modsætning til de midler, der er tilgængelige under de årlige lofter i den nuværende FFR;
28. gentager, at det finder, at der er et presserende behov for en omfattende og konkret mobilisering af Den Europæiske Union i bestræbelserne på at tackle de stigende fødevarepriser og den heraf følgende fødevarekrise, og gentager, at der skal handles budgetmæssigt forsvarligt; minder om, at de tilgængelige margener under udskriftsområde 2 ikke kan anvendes til formål, der hører under udgiftsområde 4, idet det nuværende loft for udgiftsområde 4 ikke er tilstrækkeligt til at finansiere instrumentet uden at sætte eksisterende prioriteringer over styr; mener, at budgetmyndighedens to parter bør gøre deres yderste og undersøge alle de muligheder, der er omfattet af IIA, for at finansiere de beløb, der er afsat til fødevarebistand under udgiftsområde 4; minder dog om, at den endelige beslutning om den fastlagte finansieringsramme vil blive truffet i løbet af den årlige budgetprocedure og blive sat i forbindelse med en samlet vurdering af de eksisterende instrumenter for samarbejdspolitik med udviklingslande;
29. betragter stadig støtte til fredsprocessen i Palæstina og til Kosovo som værende blandt dets centrale prioriteringer, som der skal afsættes tilstrækkelige ressourcer til i EU's budget; bemærker dog, at et sådant tilstrækkeligt finansieringsniveau kan kræve en omprogrammering under udgiftsområde 4, hvor der ydes budgetkompensation under andre budgetposter; minder om betydningen af en fungerende offentlig administration, der er nødvendig for at sikre den nødvendige særlige omhyggelighed i anvendelsen af EU-midler;
30. glæder sig over genopførelsen af midler på budgetposten for finansiel støtte til fremme af det tyrkisk-cypriotiske samfunds økonomiske udvikling; glæder sig også over støtten til ekshumering, identificering og tilbagesendelse af de jordiske rester af forsvundne personer i Cypern;
31. støtter den politimission, der er blevet iværksat i Kosovo under den europæiske sikkerheds- og forsvarspolitik; anmoder dog Kommissionen om at forelægge en konkret plan og tidsplan for Den Europæiske Unions retsstatsmission i Kosovo (EULEX Kosovo), navnlig i forbindelse med overtagelsen af opgaverne fra FN's mission i Kosovo (UNMIK), og de dermed forbundne behov for menneskelige ressourcer og udgifter hertil samt samarbejdet med Kommissionens forbindelseskontor i Kosovo (ECLO); anmoder desuden Kommissionen om at forelægge detaljerede oplysninger om den uddannelse, som de lokale styrker har modtaget;
32. understreger sin vilje til at bistå Georgien i landets lange og dyre genopbygningsproces og til at tage aktiv del i at finde frem til en passende økonomisk løsning, som det fremgår af dets beslutning af 3. september 2008 om situationen i Georgien[7]; anmoder derfor indtrængende Kommissionen om at forelægge forslag, der kan opfylde EU's forpligtelser, også hvad angår Belarus; insisterer derfor på, at det politisk og økonomisk sunde princip om ny finansiering til nye behov overholdes; noterer sig i denne forbindelse Kommissionens planer om at undersøge mulighederne for at stille op til 500 000 000 EUR til rådighed i perioden fra 2008 til og med 2010 og i givet fald give tilsagn om disse midler i forbindelse med en donorkonference for Georgien;
33. noterer sig Energifællesskabets stigende betydning og glæder sig over Tyrkiets hensigt om at blive medlem; er af den opfattelse, at Ukraine, Georgien, Aserbajdsjan og Armeniens optagelse i Energifællesskabet bør lettes og udarbejdelsen af solidaritetsforanstaltninger på energiområdet mellem dets nuværende og kommende medlemmer udvikles; afventer Kommissionens rapport, der skal offentliggøres i 2009, om de indhøstede erfaringer med gennemførelsen af Rådets afgørelse 2006/500/EF af 29. maj 2006 om Det Europæiske Fællesskabs indgåelse af energifællesskabstraktaten[8];
34. understreger, at EU's prioritering om at bekæmpe klimaændringerne også har en ekstern komponent, og at relevante aktiviteter, f.eks. aktiviteterne i forbindelse med den globale klimaalliance, skal finansieres under udgiftsområde 4;
35. understreger, at den globale fond til bekæmpelse af hiv/aids, tuberkulose og malaria har vist sig at være en effektiv finansieringsmekanisme, men beklager, at den globale fond ikke har egentlige gennemførelsesbeføjelser; minder Kommissionen om, at det vil være nødvendigt at anvende øgede finansielle midler på teknisk assistance for effektivt at kunne gennemføre støtte fra den globale fond;
36. minder Rådet om, at reserven til nødhjælp skal finansiere uforudsete nødhjælpsbehov, og mener ikke alene, at bevillingerne under denne budgetpost er berettigede, men også at fjernelsen af disse bevillinger vil bringe EU's kapacitet til at reagere hensigtsmæssigt på eventuelle krisesituationer i begyndelsen af 2009 i fare; genopfører derfor reserven til nødhjælp i FBF, hvilket også sikrer overholdelse af punkt 25 i IIA af 17. maj 2006;
Udgiftsområde 5
37. vil som et generelt princip genopføre Rådets nedskæringer i tallene under dette udgiftsområde i FBF; bemærker dog, at der stadig er ubesvarede spørgsmål om specifikke aspekter vedrørende Kommissionens allokering af personale til administrative støtte‑ og koordineringsfunktioner og mulighederne for omfordeling samt behov for yderligere oplysninger om Kommissionens ejendomspolitik; har besluttet at opføre nogle beløb i reserven for at sikre, at disse spørgsmål bliver besvaret rettidigt;
38. understreger, at der i FBF 2009 er afsat et samlet beløb på i alt 1 120 000 000 EUR til finansiering af administrative omkostninger uden for udgiftsområde 5; mener, at der er tale om et meget stort beløb;
39. er i denne forbindelse bekymret over, at de beløb, som er taget fra finansieringen af operationelle programmer til at finansiere forvaltningsorganer, er stadigt stigende og allerede har nået et højt niveau, idet det finansierer mere end 1 300 stillinger i 2009; vil gerne have et klarere billede af følgerne af oprettelsen af forvaltningsorganer og de aktuelle udvidelser af deres opgaver for de generaldirektorater, de hører under, og som var ansvarlige for gennemførelsen af de pågældende programmer, inden forvaltningsorganerne tog over;
40. bemærker, at aktuelle oplysninger har vist, at forholdet mellem ansatte i administrative støtte- og koordineringsfunktioner og ansatte, som udfører operationelle opgaver, kan variere betragteligt; anmoder Kommissionen om en analyse af årsagerne til disse afvigelser;
41. forventer at blive grundigt orienteret om hele udviklingen i forbindelse med den såkaldte Holmquist-personalereform inden for Kommissionen;
42. anmoder Det Europæiske Personaleudvælgelseskontor (EPSO) om at fortsætte sine bestræbelser på at strømline og forkorte udvælgelsesprocedurerne; mener, at EPSO bør tildeles de relevante menneskelige ressourcer som støtte til den indsats, det har gjort for at forbedre dets interne procedurer og metoder og sætte skub i forvaltningen af reservelisten for at sikre, at det kan skaffe egnet personale til at dække institutionernes behov, herunder tilstrækkelige adgangskriterier, navnlig for AST-stillinger;
43. opfordrer Rådet til at forelægge en kalender over forhandlingerne med Parlamentet om Kommissionens forslag til forordning (EF) nr. 1073/1999 (OLAF) med henblik på at styrke Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svigs effektivitet og klarlægge den retlige ramme for dets opgaver;
44. beklager den manglende konsekvens og sammenhæng, der jævnligt kan konstateres i Kommissionens generaldirektoraters kommunikationspolitik; går ind for udvikling af en sammenhængende og genkendelig "EU-identitet", som kan anvendes i alle kommunikationsforanstaltninger; ønsker derfor at opfordre de enkelte tjenestegrene i Kommissionen til at finjustere og koordinere alle informations- og kommunikationsaktiviteter på deres niveau;
45. opfordrer institutionerne til, at de systematisk koordinerer deres indsats med henblik på at:
– gøre oplysninger tilgængelige for borgerne om deres rettigheder, og hvorledes de håndhæves i praksis i medlemsstaterne
– forbedre tilgængeligheden og gennemsigtigheden af EU-retten ved hjælp af effektive søgeredskaber, konsolidering af teksterne og anvendelse af det bedste til rådighed stående tekniske format til kildeformatering af direktiver, forordninger, afgørelser og beslutninger
– etablere et digitalt bibliotek om EU på grundlag af de ressourcer, der er til rådighed på både europæisk og nationalt plan;
46. glæder sig over reformen af Europaskolernes system, som for nylig blev lanceret af Kommissionen, men opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at opfylde deres forpligtelser i henhold til de eksisterende aftaler; gør opmærksom på punkt 47 i IIA, hvori det er fastsat, at budgetmyndigheden skal godkende oprettelse af nye skoler, der har indvirkning på budgettet;
47. understreger betydningen af, at punkt 47 i IIA overholdes; anmoder Kommissionen om at samarbejde med budgetmyndigheden om fastlæggelsen af en detaljeret procedure for dets praktiske gennemførelse;
48. opfordrer Kommissionen til at forelægge en rapport om mulige løsninger vedrørende EU's gasforsyningssikkerheds og diversificeringsmekanisme i NG3-korridoren, herunder bl.a. Den Europæiske Investeringsbanks mulige rolle i forbindelse med indkøb af gas i store mængder fra utraditionelle leverandørstater (som har en markedsandel på mindre end 5 % i EU) i NG3-korridoren eller fremme af indkøb enten gennem direkte køb eller ved at oprette et indkøbsorgan;
Agenturer
49. glæder sig over Kommissionens beslutning om endelig at følge anmodningerne fra budgetmyndigheden og tage hensyn til formålsbestemte indtægter under udarbejdelsen af FBF for de decentrale agenturer for 2009; mener, at dette uden tvivl er et skridt hen imod større gennemskuelighed i budgetproceduren; gentager dog, i overensstemmelse med sine ændringsforslag til agenturernes anmærkninger til 2008-budgettet, at de agenturer, der i høj grad er afhængige af indtægter fra afgifter, stadig bør have mulighed for at anvende formålsbestemte indtægter til at give dem den budgetmæssige frihed, de har brug for;
50. understreger det forhold, at små agenturer har tendens til at have et personale, hvoraf en høj del (50 % eller mere) beskæftiger sig med agenturets interne administration; mener, at små agenturers omkostningseffektivitet er et af de spørgsmål, som den interinstitutionelle arbejdsgruppe om decentrale agenturers fremtid, som skal nedsættes i efteråret 2008, bør behandle;
51. har noteret sig, at Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked har et overskud på 290 000 000 EUR i det indeværende regnskabsår; anmoder Kommissionen om at overveje, om det vil være hensigtsmæssigt at lade enhver overskydende indtægt fra kontoret, som er en direkte konsekvens af det indre marked, blive ført tilbage i EU's budget;
52. understreger, at Euratoms Forsyningsagentur, som blev stiftet med Euratomtraktaten, er et uafhængigt agentur, hvis tilskud bør fremgå af budgettet på gennemsigtig vis;
Pilotprojekter og forberedende foranstaltninger
53. minder om, at der i henhold til IIA er mulighed for i et givent regnskabsår at afsætte op til 40 000 000 EUR til pilotprojekter og op til 100 000 000 EUR til forberedende foranstaltninger, hvoraf højst 50 000 000 EUR kan tildeles nye forberedende foranstaltninger;
54. mener, at disse projekter er et nødvendigt værktøj for Parlamentet med henblik på at tage initiativ til nye politikker, som er i de europæiske borgeres interesse; har analyseret en række interessante forslag, hvoraf kun få kan indgå i 2009-budgettet på grund af begrænsninger, for så vidt angår lofterne under IIA og FFR;
55. fastholder, at de foreslåede projekter og aktiviteter, som ikke indgår i 2009-budgettet, fordi de ifølge Kommissionen allerede er omfattet af et eksisterende retsgrundlag, bør gennemføres under dette retsgrundlag, og anmoder Kommissionen om også at aflægge beretning om disse foreslåede projekter og aktiviteter i sin rapport om pilotprojekter og forberedende foranstaltninger; forventer, at Kommissionen træffer de nødvendige foranstaltninger i denne retning, uanset om projekterne og aktiviteterne til sidst vil fremgå eksplicit i de relevante anmærkninger til retsgrundlaget for 2009-budgettet; agter nøje at overvåge gennemførelsen af disse projekter og aktiviteter i medfør af deres retsgrundlag i regnskabsåret 2009;
o
o o
56. tager de udtalelser, der er vedtaget af de kompetente udvalg, og som er indeholdt i betænkning A6-xxxx/2008, til efterretning;
57. pålægger sin formand at sende denne beslutning, ledsaget af ændringerne og ændringsforslagene til sektion III i budgetforslaget, til Rådet og Kommissionen og til de øvrige berørte institutioner og organer.
- [1] EFT L 253 af 7.10.2000, s. 42.
- [2] EFT L 248 af 16.9.2002, s. 1.
- [3] EUT C 139 af 14.6.2006, s. 1.
- [4] Vedtagne tekster, P6_TA(2008)0174.
- [5] Vedtagne tekster, P6_TA(2008)0175.
- [6] Vedtagne tekster, P6_TA(2008)0335.
- [7] Vedtagne tekster, P6_TA(2008)0396.
- [8] EUT L 198 af 20.7.2006, s. 15.
BILAG
FÆLLES ERKLÆRINGER VEDTAGET PÅ SAMRÅDSMØDET DEN 17. JULI 2008
1. Struktur- og samhørighedsfondsprogrammer samt programmer for udvikling af landdistrikter for 2007-2013
"Europa-Parlamentet og Rådet tillægger det meget stor betydning, at Kommissionen gnidningsløst og godt gennemfører de operationelle programmer og projekter, som medlemsstaterne forelægger i forbindelse med de nye struktur- og samhørighedsfondsprogrammer samt programmer for udvikling af landdistrikter for perioden 2007-2013.
For at undgå at gentage erfaringerne fra den tidlige fase af programmeringsperioden 2000‑2006 og idet Europa-Parlamentet og Rådet anerkender godkendelsen af de fleste af de operationelle programmer og projekter, finder de, at det nu er meget vigtigt at sikre smidig og effektiv gennemførelse, ved at de tilsvarende forvaltnings- og kontrolsystemer godkendes hurtigst muligt inden for de frister, der er fastlagt i forordningerne.
Europa-Parlamentet og Rådet vil derfor omhyggeligt og regelmæssigt overvåge, hvordan godkendelsen af disse forvaltnings- og kontrolsystemer i medlemsstaterne forløber og gøre status over godkendelsen af store projekter.
Kommissionen opfordres derfor til under budgetproceduren at fortsætte med regelmæssigt at fremlægge specifikke overvågningsværktøjer.
Kommissionen opfordres også til om nødvendigt at ajourføre sine betalingsoverslag for 2009 senest ved udgangen af oktober 2008."
2. Rekruttering i forbindelse med udvidelserne i 2004 og 2007
"Europa-Parlamentet og Rådet understreger igen betydningen af, at alle stillinger i forbindelse med udvidelserne i 2004 og 2007 besættes, og understreger, at institutionerne og specielt EPSO bør gøre alt for at sikre, at der gøres det fornødne for at rette op på situationen og fremskynde hele processen med at besætte disse stillinger med tjenestemænd. Kriterierne bør være som fastsat i vedtægtens artikel 27 og tilsigte, at der snarest muligt opnås det bredest mulige geografisk proportionale grundlag.
Europa-Parlamentet og Rådet agter fortsat at føre nøje tilsyn med den igangværende rekrutteringsproces. De anmoder i den forbindelse de enkelte institutioner og EPSO om to gange årligt, i marts og oktober, at aflægge beretning om situationen for så vidt angår rekrutteringen i forbindelse med udvidelserne i 2004 og 2007."
3. EU's Solidaritetsfond
"Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen bekræfter betydningen af at sikre en smidig procedure for vedtagelse af afgørelsen om mobilisering af EU's Solidaritetsfond. Derfor hilser Europa-Parlamentet og Rådet Kommissionens tilsagn velkommen, ifølge hvilket ethvert foreløbigt forslag til ændringsbudget som følge af mobilisering af solidaritetsfonden fremover udelukkende vil have det formål."
4. Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen og reserven til nødhjælp
"Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen bekræfter betydningen af under behørig iagttagelse af den interinstitutionelle aftale at sikre en hurtig procedure for vedtagelse af afgørelserne om mobilisering af Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen og anvendelse af reserven til nødhjælp."
5. Budgetgennemførelsen i 2009
"For at sikre en smidig gennemførelse af budgettet i 2009, så eventuelle vanskeligheder i forbindelse med afslutningen af Europa-Parlamentets valgperiode og pausen indtil Europa-Parlamentsvalget kan begrænses, er Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen enige om følgende:
Overførsler
Kommissionen skal sikre, at alle anmodninger om overførsel indgives i god tid inden sidste ordinære møde i Europa-Parlamentets Budgetudvalg, som er berammet til den 27. april 2009.
Hvis denne frist ikke kan overholdes, vil udvalget behandle alle anmodninger, der fremsættes efter denne dato, efter behørig meddelelse under en særlig procedure.
Ændringsbudgetter
Rådet og Kommissionen noterer sig, at da der vil kunne forekomme hastende og uforudsete afgørelser i perioden op til valget, kunne unødige forsinkelser undgås, hvis der delegeres beføjelser fra plenarforsamlingen til Budgetudvalget."
6. Ajourføring af den finansielle programmering under udgiftsområde 5
"Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen opfordrer samtlige institutioners generalsekretærer til at fremlægge en ajourført rapport om den finansielle programmering vedrørende udgifter til administration under udgiftsområde 5 inden udgangen af oktober."
ENSIDIGE ERKLÆRINGER
1. Betalingsbevillinger
1.1. "Rådet anmoder Kommissionen om at fremlægge et ændringsbudget, hvis det viser sig, at bevillingerne på budgettet for 2009 ikke er tilstrækkelige til at dække udgifterne under underudgiftsområde 1a (styrkelse af konkurrenceevnen med henblik på vækst og beskæftigelse), underudgiftsområde 1b (styrkelse af samhørigheden med henblik på vækst og beskæftigelse), udgiftsområde 2 (beskyttelse og forvaltning af naturressourcer) og udgiftsområde 4 (EU som global partner)."
1.2. "Europa-Parlamentet finder, at det under proceduren vil vurdere behovet for betalinger under alle udgiftsområder gennem hele året på grundlag af de prognoser, der foreligger i de forskellige stadier af proceduren."
2. Struktur- og samhørighedsfondsprogrammer samt programmer for landdistriktudvikling for 2007-2013
"Kommissionen er blevet anmodet om inden udgangen af oktober 2008 at fremlægge ajourførte betalingsprognoser for 2009. Da der hersker en vis usikkerhed om gennemførelsesvilkårene i medlemsstaterne, vil Kommissionen for at kunne foretage en sådan ajourføring også skulle basere sig på ajourførte betalingsprognoser fra medlemsstaterne."
3. Evaluering af agenturer
3.1. "Rådet hilser det velkommen, at Kommissionen har til hensigt at iværksætte en tilbundsgående evaluering af reguleringsagenturerne som bebudet i meddelelsen "Europæiske Agenturer - Vejen Frem" af 11. marts 2008. Det hilser det også velkommen, at Kommissionen har givet tilsagn om ikke at fremsætte forslag til nye reguleringsagenturer, før evalueringen er afsluttet, bortset fra de undtagelser, der er nævnt i ovennævnte meddelelse fra Kommissionen.
Rådet og Kommissionen er enige om, at denne evaluering bør gøre det muligt for det at vurdere, i hvilken grad reguleringsagenturerne er et egnet værktøj, i forbindelse med god forvaltningspraksis og forsvarlig økonomisk forvaltning, til at gennemføre EU's politikker nu og i fremtiden. Med henblik herpå skal evalueringen gøre det muligt at sammenligne resultaterne horisontalt, om muligt på grundlag af fælles indikatorer.
Evalueringen skal desuden især omfatte følgende:
– agenturernes begrundelse, relevans og formål i overensstemmelse med god forvaltningspraksis
– virkningen, effektiviteten og produktiviteten af agenturernes arbejde og deres rationelle organisation, herunder afgørende faktorer som programmerings-, rapporterings og overvågningsmekanismer
– budgetproceduren og agenturernes pligt til at stå til regnskab.
Evalueringen skal også tage sigte på at vurdere:
– sammenhængen mellem agenturernes formål og aktiviteter og EU-politikkernes prioriteter og formål
– gennemsigtigheden i agenturernes arbejde
– forholdet mellem agenturerne og Kommissionen og, hvor det er relevant, forbindelsen mellem reguleringsagenturerne og de nationale agenturer
– forvaltningen af agenturernes budgetmidler.
Denne evaluering skal desuden give budgetmyndigheden egnede værktøjer og midler til i forbindelse med tildelingen af fællesskabsbidraget under den årlige budgetprocedure at vurdere sammenligneligheden af kvalitetsmål, administrative udgifter og aktionsudgifter, udviklingen med hensyn til personale (typer og antal ledige stillinger) og virkningen af agenturets størrelse.
Kommissionen agter at tage hensyn til Rådets holdning, når den fastlægger omfanget af og rammebestemmelserne for denne evaluering, for at sikre, at aspekter af stor interesse for hver institution er dækket, navnlig på budgetområdet. Det er nødvendigt med uafhængig ekstern sagkundskab for at sikre pålidelige, solide og fuldstændige resultater."
3.2. "Europa-Parlamentet hilser det velkommen, at Kommissionen har til hensigt at iværksætte en tilbundsgående evaluering af de decentraliserede agenturer som bebudet i meddelelsen "Europæiske Agenturer - Vejen Frem" af 11. marts 2008.
Det finder, at en interinstitutionel arbejdsgruppe er en hensigtsmæssig struktur for den konstruktive og resultatorienterede debat, der er nødvendig med henblik herpå, og understreger, at alle hovedaktører fra det institutionelle og lovgivningsmæssige miljø samt repræsentanter for budgetmyndigheden skal deltage i denne arbejdsgruppe for at sikre tilfredsstillende resultater.
Europa-Parlamentet hilser det især velkommen, at der er iværksat en tilbundsgående evaluering af de decentraliserede agenturer, som beskrevet i meddelelsen. Denne evaluering skulle gøre det muligt for det at vurdere, i hvilken grad de decentraliserede agenturer er et egnet værktøj, i forbindelse med god forvaltningspraksis og forsvarlig økonomisk forvaltning, til at gennemføre EU's politikker nu og i fremtiden. Med henblik herpå skal evalueringen gøre det muligt at sammenligne resultaterne horisontalt, om muligt på grundlag af fælles indikatorer.
Budgetmyndighedens beføjelser som sikret med henblik på oprettelsen af nye decentraliserede agenturer i henhold til punkt 47 i IIA af 17. maj 2006 skal bevares fuldt ud i evaluerings- og kontrolprocessen med hensyn til allerede eksisterende agenturer."
4. Opfølgning af punkt 32 i konklusionerne fra Det Europæiske Råd den 19.-20. juni 2008
"Europa-Parlamentet minder om, at finansiering af nye foranstaltninger skal overholde principperne i finansforordningen (særlig med hensyn til specificering) og i IIA af 17. maj 2006 (navnlig med hensyn til lofterne for de forskellige udgiftsområder).
Det opfordrer Kommissionen til at fremlægge de nødvendige forslag til finansiering af foranstaltningerne inden for rammerne af budgetprocedurerne for 2008-2009."
BEGRUNDELSE
ARBEJDSDOKUMENT NR. 1 OM DEN GENERELLE TILGANG OG METODOLOGI FOR BUDGETPROCEDUREN 2009
GENEREL RAMME
2009-budgetproceduren er startet i en periode med mange forandringer. I 2008 forbereder EU-institutionerne sig på Lissabontraktatens ikrafttræden og tilstræber at have alle nye procedurer klar i tide, så de kan anvendes, så snart ratificeringsprocessen er afsluttet. I begyndelsen af 2009 vil Europa-Parlamentets medlemmer være optaget af valgkampen forud for valget til Europa-Parlamentet, og Kommissionen vil bestræbe sig på at afslutte de seneste fem års arbejde.
I efteråret 2009 vil et nyvalgt Europa-Parlament, hvis Lissabontraktaten ratificeres til tiden, skulle følge en fuldstændig ny budgetprocedure ved opstillingen af EU-budgettet for 2010, på basis af et forslag fra den nuværende Kommission, men i samarbejde med en ny Kommission, som først officielt tiltræder i november.
Samtidig har Europa-Parlamentet på baggrund heraf indledt en omfattende selvevaluering og fornyelse. Arbejdsgruppen om Reform af Parlamentet har allerede fremsat nogle interessante og vidtrækkende forslag, som nu er ved at blive færdiggjort, og som til dels allerede er under gennemførelse. Der vil følge flere overvejelser om andre emner, som vil medføre en gennemgribende ændring af den måde, Parlamentets arbejder på.
Et af de centrale emner, arbejdsgruppen diskuterede, var spørgsmålet om, hvordan Parlamentets politiske prioriteringer i højere grad kunne realiseres. Et at de vigtigste elementer i bestræbelserne på at nå dette mål er en omhyggelig koordinering af Parlamentets lovgivningsmæssige og politiske prioriteringer på den ene side med de budgetbeslutninger, det træffer som den ene af budgetmyndighedens parter, på den anden side.
Dette er naturligvis af særlig interesse for Budgetudvalget, og det påvirker direkte dets forbindelser til de andre udvalg, idet et tæt og intensivt samarbejde er en forudsætning, for at Parlamentet på vellykket vis kan varetage sine nye ansvarsområder inden for de institutionelle rammer på lige fod med Rådet.
ARBEJDSMETODE
Ordføreren for 2009-budgettet vil derfor gøre sit bedste for at sikre en smidig, generel og omfattende høringsprocedure for alle de berørte parter i de enkelte faser af forberedelsen til næste års budgetprocedure.
I COBU
Med udgangspunkt i den første beslutning fra COBU om budgetramme og prioriteringer for 2009, som skal behandles og vedtages på plenarmødet parallelt med de politiske gruppers beslutning om den årlige politikstrategi, foreslår ordføreren, at man i første omgang koncentrere sig om den generelle ramme for 2009-budgettet med særligt fokus på Kommissionens finansielle programmering og den omprogrammering, som allerede til dels er synlig i Kommissionens dokument om den årlige politikstrategi. I betragtning af situationen med hensyn til marginer, især under underudgiftsområde 1a og 4 i FFR, har afgørelsen om en eventuel omprogrammering, som måtte blive nødvendig, afgørende betydning, og den kan kun være budgetmyndighedens ansvar.
Den påfølgende tænkepause bør gøre det muligt for COBU allerede at foretage en detaljeret vurdering af Kommissionens foreløbige budgetforslag med henblik på at sikre, at Parlamentets prioriteringer afspejles på behørig vis. Den anden beslutning fra COBU om det foreløbige budgetforslag for 2009, der blev behandlet på plenarmødet i juli 2008, sigter mod at fremsætte konkrete erklæringer med detaljer om de enkelte politikområder. Ordføreren forventer at få betydeligt input fra de andre udvalg med henblik på denne beslutning om FBF enten direkte i form af udtalelser eller indirekte igennem bilaterale kontakter eller ordførermøder.
MED DE ANDRE UDVALG
For at sikre en reel udveksling af synspunkter med Parlamentets lovgivende udvalg med tænkepauser mellem diskussionsrunderne har ordføreren allerede indbudt de øvrige budgetordførere til et indledende multilateralt møde i marts, og der skal afholdes yderligere tre runder i maj, juli og september 2008.
Disse møder for ordførerne om 2009-budgettet vil supplere de "traditionelle" besøg i de øvrige udvalg, som COBU's ordfører for de årlige budgetprocedurer normalt indbydes til i årets første halvdel.
PILOTPROJEKTER
Ved at afholde tre multilaterale møder med de øvrige udvalg inden Parlamentets sommerpause kan man overholde en vigtig bestemmelse i IIA om budgetdisciplin og forsvarlig økonomisk forvaltning, idet man kan forelægge Kommissionen en kort liste over pilotprojekter og forberedende foranstaltninger inden efteråret, således at Kommissionen får tilstrækkelig tid til at give Parlamentet den ønskede feedback. Det ville til gengæld give Parlamentet mere tid til at sammensætte en velfunderet, omfattende og afbalanceret pakke af pilotprojekter og forberedende foranstaltninger, som det ønsker iværksat i regnskabsåret 2009.
METODOLOGI
FAKTABLADE OG INTEGREREDE ARBEJDSDOKUMENTER OM POLITIKOMRÅDER
Til ovenstående arbejde vil ordføreren forsyne COBU med en række faktablade, der kan fungere som grundlag for drøftelsen.
Disse faktablade om udvalgte politikområder skal anses for "igangværende arbejde" og skal indledningsvis opsummere og kommentere de vigtigste budgetoplysninger for bestemte politikområder såsom tilgængelige ressourcer og gennemførelsesprocenter, flerårige programmer og deres finansieringsrammer, agenturernes budgetter og personaletal, nøgleoplysninger om PP/FF samt om andre relevante budgetposter.
Faktabladene, der også vil være til gavn for ordføreren på møder med de andre udvalg, der er ansvarlige for de enkelte politikområder, vil langsomt blive omarbejdet til egentlige arbejdsdokumenter efter drøftelser i COBU under hensyntagen til andre vigtige input såsom Kommissionens prioriteringer, der allerede fremgår af den årlige politikstrategi, og Parlamentets egne lovgivningsmæssige prioriteringer som fastsat af de relevante udvalg.
Med tiden og tidsnok til udarbejdelsen af beslutningen om FBF er ordførerens mål at udarbejde en række arbejdsdokumenter, der integrerer budgetrammen og de politiske prioriteringer og giver et fuldstændigt og sammenhængende overblik over de vigtigste politikområder. Dette bør gøre det muligt for ordføreren sammen med udvalget at drage gyldige konklusioner vedrørende de budgetmæssige prioriteringer for 2009, som kan omsættes til budgetændringsforslag ved førstebehandlingen af budgettet for næste år.
Ordføreren sigter mod at dække følgende politikområder med denne metode:
01 - Økonomiske og finansielle anliggender
02 - Erhvervspolitik
04 - Beskæftigelse, sociale anliggender og arbejdsmarkedsforhold
05 - Landbrug og udvikling af landdistrikterne
06 - Energi og transport
07 - Miljø
08 – Forskning + 10 – Direkte forskning
09 - Informationssamfund og medier
11 - Fiskeri og maritime anliggender
12 – Det indre marked + 14 – Beskatning og toldunion
13 - Regionalpolitik
15 - Uddannelse og kultur
16 - Kommunikation
17 - Sundhed og forbrugerbeskyttelse
18 - Et område med frihed, sikkerhed og retfærdighed
19 - Eksterne forbindelser
21 - Udvikling og forbindelser med AVS-landene
22 - Udvidelse
23 - Humanitær bistand
Til nærværende arbejdsdokument er der vedhæftet nogle eksempler på grundlæggende faktablade, der er klar til at blive bearbejdet yderligere. Hovedparten af dokumenterne vil blive fremlagt snarest muligt.
Med henblik på at kunne drage konklusioner vil ordføreren på et senere tidspunkt eventuelt anse det for hensigtsmæssigt at kombinere visse politikområder. F.eks. kan de relevante politikområder eventuelt behandles under ét for at muliggøre en integreret tilgang til udgiftsområde 4.
HORISONTALE ARBEJDSDOKUMENTER
Ud over denne tilgang, der er baseret på politikområder, og som ordføreren anser for den mest hensigtsmæssige med henblik på direkte omarbejdning til sammenhængende budgetændringsforslag, vil ordføreren også tage hensyn til de horisontale aspekter af den årlige budgetprocedure.
Med dette formål for øje skal der udarbejdes en række arbejdsdokumenter om de centrale dele af budgettet, som der på grund af deres horisontale karakter ikke vil blive taget nok hensyn til, hvis der anlægges en tilgang, der kun er baseret på politikområder. EU-agenturrelaterede eller administrative udgifter er eksempler på horisontale centrale områder for blot at nævne nogle få af de områder, der bør tages særlig hensyn til.
ARBEJDSDOKUMENT NR. 2 OM DEN GENERELLE TILGANG OG METODOLOGI FOR BUDGETPROCEDUREN 2009
1. Indledning
1. Pilotprojekter og forberedende foranstaltninger (PP/FF) er vigtige redskaber, for at Parlamentet kan fastsætte sine politiske prioriteringer og træffe nye initiativer, der kan føre til forslag til og senere vedtagelse af retsakter om nye EU-aktiviteter og ‑programmer.
PP'er/FF'er i finansforordningen
2. Det generelle grundlag for PP/FF er artikel 49 i finansforordningen[1], der omhandler undtagelserne fra det generelle budgetprincip om, at bevillinger kun kan opføres i EU-budgettet, hvis der forud er blevet vedtaget en basisretsakt. For PP'er/FF'er bliver der først truffet en budgetafgørelse, og der kan således kun i anden omgang træffes en tilsvarende lovgivningsmæssig beslutning. Af artikel 49, stk. 6, i finansforordningen fremgår det, at følgende bevillingstyper [PP/FF] som en undtagelse kan anvendes uden en basisretsakt, forudsat at de foranstaltninger, der skal finansieres, falder ind under Fællesskabernes eller Den Europæiske Unions beføjelser.
3. Ifølge finansforordningen er pilotprojekter projekter af eksperimentel art, der skal vise, om en foranstaltning er gennemførlig og nyttig. De dermed forbundne forpligtelsesbevillinger må højst opføres på budgettet for to på hinanden følgende regnskabsår.
4. Forberedende foranstaltninger er defineret som foranstaltninger, der skal forberede forslag med henblik på vedtagelse af fremtidige foranstaltninger. De forberedende foranstaltninger skal indgå i en sammenhængende strategi og kan antage forskellige former. De dermed forbundne forpligtelsesbevillinger må højst opføres på budgettet for tre på hinanden følgende regnskabsår. Lovgivningsproceduren skal være tilendebragt inden udgangen af det tredje regnskabsår.
PP/FF i den interinstitutionelle aftale
5. Efter finansforordningen er det næstvigtigste dokument i forbindelse med PP'er/FF'er den interinstitutionelle aftale af 17. maj 2006, der præciserer rammerne og visse quasi-"gennemførelsesbestemmelser".
6. Af punkt D i bilag II i den interinstitutionelle aftale fremgår følgende: For at Kommissionen rettidigt kan vurdere gennemførligheden af de ændringsforslag, der overvejes af budgetmyndigheden vedrørende indførelse af nye eller forlængelse af allerede eksisterende forberedende foranstaltninger/pilotprojekter, informerer hver af budgetmyndighedens to parter inden midten af juni Kommissionen om deres hensigter i så henseende, så en første drøftelse kan finde sted allerede under samrådsmødet i forbindelse med Rådets førstebehandling.
7. Den interinstitutionelle aftale omfatter også nogle klare budgetmæssige lofter for PP'er/FF'er: Desuden er institutionerne enige om, at de samlede bevillinger til pilotprojekter i et givet regnskabsår begrænses til 40 mio. EUR. De er også enige om, at de samlede bevillinger til nye forberedende foranstaltninger i et givet regnskabsår begrænses til 50 mio. EUR, og at de samlede bevillinger, for hvilke der faktisk indgås forpligtelser til forberedende foranstaltninger, begrænses til 100 mio. EUR.
2. Vedtagne PP of FF i 2008-budgettet
Fakta og tal
8. 2008-budgettet omfatter 24 PP'er og 27 FF'er, i alt 51 budgetposter (se tabel i bilaget). Det mindste beløb, der er afsat, er et beløb på 150 000 EUR (obligatoriske udgifter) til et pilotprojekt under udgiftsområde 2 (bæredygtigt landbrug og bevaring af jordbunden). Det største individuelle beløb er på 6 500 000 EUR (obligatoriske udgifter) for en forberedende foranstaltning under udgiftsområde 2 (havpolitik).
9. Det samlede beløb, der blev fastlagt for pilotprojekter i 2008, var 38 150 000 EUR i obligatoriske udgifter (33 400 000 EUR i obligatoriske foranstaltninger). Ud af disse udgjorde underudgiftsområde 1a 8 500 000 EUR, udgiftsområde 2 11 150 000 EUR, underudgiftsområde 3a 2 000 000 EUR, underudgiftsområde 3b 6 500 000 EUR og udgiftsområde 4 10 000 000 EUR (alle obligatoriske udgifter).
10. Der blev i alt vedtaget forberedende foranstaltninger for 69 170 000 EUR i obligatoriske udgifter (65 700 000 EUR i obligatoriske foranstaltninger). Den største del af dette beløb gik til underudgiftsområde 1a med et subtotal på 29 500 000 EUR efterfulgt af udgiftsområde 4 med bevillinger for 21 670 000 EUR. Udgiftsområde 2 udgjorde 14 000 000 EUR, underudgiftsområde 3b 3 000 000 EUR og underudgiftsområde 3a 1 000 000 EUR (alle obligatoriske udgifter).
Gennemførelse
11. Kommissionen har nu fremlagt sin første foreløbige rapport om gennemførelsen af pilotprojekter og forberedende foranstaltninger for 2008, og den omfatter oplysninger om de enkelte projekter/ foranstaltninger. Med det foreløbige budgetforslag for 2009 vil der blive fremlagt en anden mere detaljeret rapport, der også omfatter oplysninger om PP'er/FF'er, der befinder sig i gennemførelsesfasen, dvs. som der ikke er nogen nye forpligtelser til i 2008, men som der stadig er betalingsbevillinger til.
12. Ifølge den første foreløbige rapport diskuterer Kommissionen stadig, hvordan 6[2] ud af de 51 PP'er/FF'er, der blev vedtaget, bedst kan gennemføres, mens de øvrige 45 projekter/foranstaltninger allerede er blevet igangsat.
13. Hovedordføreren for 2008-budgettet vil fremlægge et arbejdsdokument for udvalget for at afgøre, om disse tydelige gennemførelsesvanskeligheder er berettigede eller ej.
14. På den anden side vil budgetordføreren for 2009 drage konklusioner ud fra COBU's erfaringer med de PP'er/FF'er, der er blevet vedtaget i de seneste par år for at få mest muligt ud af dette værktøj, der er så vigtigt for Europa-Parlamentet.
3. Konklusioner for 2009
Ressourcer
15. Det er vigtigt at gentage, at det i sidste instans er det samlede loft for FFR 2007-2013, der vil udgøre rammen, som alle PP'er/FF'er, skal tilpasses efter. Dette betyder, at Parlamentet i en periode med knappe ressourcer på et tidspunkt eventuelt ikke vil kunne vedtage PP'er/FF'er op til det maksimale finansieringsniveau, der er tilladt i henhold til den interinstitutionelle aftale (40 000 000 EUR til PP'er, 100 000 000 EUR til FF'er pr. år), udelukkende fordi der ikke vil være en tilsvarende margen under det relevante FFR-udgiftsområde.
16. Hovedordføreren for 2009-budgettet vil gerne illustrere dette med et lille eksempel: Ifølge Kommissionens dokument om den årlige politikstrategi vil margenen for 2009 under underudgiftsområde 3b være ca. 20 000 000 EUR. I 2008 vedtog Parlamentet PP'er/FF'er for i alt ca. 10 000 000 EUR, og de fleste af dem var nye. Eftersom PP'er/FF'er ikke er omfattet af Kommissionens finansielle programmering[3] tager den anslåede margen på 20 000 000 EUR for underudgiftsområde 3b for 2009 ikke højde for ressourcer, der er afsat til PP'er/FF'er. Hvis Parlamentet ønsker at fortsætte med alle projekter/foranstaltninger, der på nuværende tidspunkt findes i 2008-budgettet, vil margenen som følge deraf blive reduceret til 10 000 000 EUR. Hvis Parlamentet i anden omgang vil indføre lige så mange nye PP'er/FF'er i 2009-budgettet, som der blev vedtaget i 2008-budgettet, dvs. ca 10 000 000 EUR, vil loftet for underudgiftsområde 3b blive nået, og der vil absolut ikke være plads til forhøjelse af Kommissionens foreløbige budgetforslag under nogen andre poster under dette udgiftsområde.
17. Alle EU-foranstaltninger, der nylig er blevet indføjet i budgettet vil forhøje de tilgængelige margener under FFR, og de vil således i høj grad begrænse Parlamentets adgang til PP'er/FF'er. Det er på grundlag heraf, at Kommissionens initiativer såsom oprettelsen af nye fællesskabsagenturer skal undersøges grundigt.
18. Som følge af fremlæggelsen af det foreløbige budgetforslag den 6. maj vil budgetordføreren for 2009 derfor skulle vurdere, om de resterende margener under de forskellige udgiftsområder overhovedet kan sikre den behørige finansiering af Parlamentets prioriteringer.
Synkronisering
19. Hovedordføreren for 2009-budgettet sigter mod at gøre størst mulige indsats for at oplyse Kommissionen om Parlamentets planer, hvad angår pilotprojekter og forberedende foranstaltninger før sommerpausen i tråd med de forpligtelser, der er fastsat i den interinstitutionelle aftale. Dette mål er blevet bekræftet i artikel 9 i forslaget til beslutning om budgetramme og prioriteringer for 2009, der blev vedtaget af COBU på mødet den 27. marts.
20. På det første multilaterale møde mellem ordføreren og de øvrige budgetordførere i midten af marts, oplyste hun allerede udvalgene om disse planer. Der vil blive afholdt tre runder yderligere i maj, juli og september 2008, og mødet i maj blev sat af til en indledende drøftelse om udvalgenes vurdering af igangværende PP'er/FF'er og deres første idéer til nye projekter/foranstaltninger.
21. For ordføreren er dette forsøg på at udarbejde en kort liste over PP'er/FF'er før sommerpausen ikke kun et formelt forsøg på at overholde bestemmelserne i den interinstitutionelle aftale, men også et resultat af hendes faste overbevisning om, at en konsekvent og afbalanceret liste over projekter/foranstaltninger, der er blevet drøftet og overvejet grundigt, vil øge virkningen og de langsigtede resultater af Parlamentets initiativer.
Gennemførlighed
22. Først og fremmest vil det give Kommissionen tilstrækkelig tid til at give en kvalificeret tilbagemelding på Parlamentets projekter. Som det fremgik af gennemførelsesskrivelsen vedrørende Parlamentets førstebehandling af det foreløbige budgetforslag for 2008 stræber Kommissionen mod at gennemføre foranstaltningerne hvert år, i betragtning af at disse foranstaltninger giver Parlamentet mulighed for at afprøve nye idéer og prioriteringer og fremme nye former for programmer. Kommissionen vil med glæde deltage i yderligere møder med Parlamentet for at drøfte hensigten med dets forslag og præcisere dets ønsker. ... Der er en række initiativer, som Kommissionen støtter fuldt ud, mens der er andre, der kræver nogle justeringer for at lette gennemførelsen, eller som kan høre ind under de eksisterende eller nye retsgrundlag.
23. Ordføreren understreger, at det stadig er af afgørende betydning, at Parlamentet inden for rammerne af den interinstitutionelle aftale vedtager de PP'er/FF'er, der anses for at have en merværdi for de europæiske borgere, og at Kommissionen til trods for eventuelle forbehold er forpligtet til at gøre, hvad den kan for på vellykket vis at gennemføre projekterne/foranstaltningerne, som budgetmyndigheden har vedtaget. Det vil dog unægtelig være i alle parters interesse, at der skabes et klart overblik over den ønskede udformning af PP'er/FF'er, samt at der gennemføres en grundig drøftelse mellem institutionerne om de eventuelle hindringer for gennemførelsen og om, hvordan disse hindringer kan fjernes.
Anvendelsesområde
24. I betragtning af de begrænsede ressourcer og de lofter, der er fastsat i den interinstitutionelle aftale og FFR, vil ordføreren gerne gøre opmærksom på, at de tilgængelige midler til nye PP'er og FF'er vil blive påvirket af, i hvor høj grad de eksisterende PP'er og FF'er fortsat bliver finansieret. Det er derfor yderst vigtigt, at der tidligt i forberedelserne til budgetproceduren tages hensyn til projekter/foranstaltninger, der ikke bør fortsætte i det næste regnskabsår.
25. På nuværende tidspunkt har Kommissionen oplyst, at følgende PP'er/FF'er vil blive afsluttet i 2008:
1) På grund af inkorporering i et retsgrundlag:
07 03 10 – Natura 2000 (retsgrundlag: LIFE +)
19 09 02 - Samarbejde med landene i mellemste indkomstgruppe i Latinamerika
19 10 01 05 - Samarbejde med landene i mellemste indkomstgruppe i Asien
2) På grund af uigennemførlighed:
15 04 48 - Bevaring af regionale museers historiske fund gennem digitalisering af deres arkiver
15 04 49 - Fremme af regionaliseringen af Østersøområdet
18 06 07 01 - Konsekvensanalyse af lovgivningsmæssige foranstaltninger inden for aftaleret
3) På grund af andre årsager:
01 04 11 - Fremme af mere gunstige forhold for mikrokredit i Europa[4]
Ordførerne mener, at COBU allerede nu så tidligt som muligt bør beslutte, om der er enighed om Kommissionens argumenter, og om ovenstående PP'er/FF'er skal afsluttes.
Afsluttende bemærkninger
26. Generelt mener ordførerne ikke, at Parlamentets succes, hvad angår listen over pilotprojekter og forberedende foranstaltninger, bør vurderes ud fra antallet af PP'er/FF'er, der er blevet vedtaget på plenarforsamlingen. Ordførerne anbefaler, at der i stedet fokuseres på kvaliteten og gennemførligheden af de foreslåede PP'er/FF'er, der kan udvides, hvis de ressourcer, der er tilgængelige for de enkelte projekter/foranstaltninger overskrider et kritisk beløb. Det vil muligvis være lettere for Kommissionen at gennemføre og for Parlamentet at overvåge en noget mere begrænset og mere præcis liste over PP'er/FF'er med en væsentlig mængde midler til de enkelte af projekter/foranstaltninger. Igangsættelsen af pilotprojekter og forberedende foranstaltninger bør ikke være et mål i sig selv, men snarere et værktøj, som Parlamentet kan bruge til at få indflydelse på oprettelsen af nye programmer og aktiviteter.
27. Ordførerne håber, at Budgetudvalget i tæt samarbejde med de andre udvalg vil finde frem til en liste over pilotprojekter og forberedende foranstaltninger til budgetproceduren, der er:
Ø afbalanceret
Ø kortfattet
Ø præcis
Ø og skaber en reel merværdi for de europæiske borgere i form af fornuftige fremtidige lovgivningsmæssige initiativer.
Bilag
Pilotprojekter i 2008-budgettet
|
Budgetpost |
KOM GD |
Udgiftsområde |
2008-budgettet (mio. EUR) |
|||
|
CA |
PA |
|||||
|
Udgiftsområde 1a |
|
|
|
|
||
|
02 02 03 04 |
ENTR |
Erasmus for unge iværksættere |
3 |
2 |
||
|
02 02 12 |
ENTR |
Lettere adgang til forsikringer for håndværkere og små virksomheder inden for byggesektoren med henblik på at fremme innovation og udbredelse af økoteknologier i Den Europæiske Union |
1,5 |
1 |
||
|
04 04 10 |
EMPL |
Ledsageforanstaltninger til fordel for arbejdstagere under den industrielle forandring |
1 |
0,5 |
||
|
04 04 11 |
SANCO |
Den nye beskæftigelsessituation inden for sundhedssektoren - bedste praksis med henblik på at forbedre sundhedsarbejderes faglige uddannelse og løn |
1 |
1 |
||
|
15 02 30 |
EAC |
Fremme af uddannelse igennem stipendier og udvekslingsordninger som led i EU's naboskabspolitik |
2 |
2 |
||
|
|
Udgiftsområde 1a i alt |
8,5 |
6,5 |
|||
|
|
||||||
|
Udgiftsområde 2 |
|
|
|
|
||
|
05 01 04 08 |
AGRI |
Bæredygtigt landbrug og bevaring af jordbunden ved hjælp af forenklede dyrkningsteknikker |
0,15 |
0,15 |
||
|
07 03 12 |
TREN |
Et europæisk rammeprogram til udvikling og udveksling af erfaringer omkring bæredygtig byudvikling |
1,5 |
1,5 |
||
|
07 04 04 |
ENV |
Samarbejde mellem medlemsstaterne om bekæmpelse af skovbrande |
3,5 |
2 |
||
|
11 09 02 |
FISH |
Netværker og bedste praksis i forbindelse med havpolitik |
4 |
4 |
||
|
17 01 04 06 |
SANCO |
Forbedrede metoder for dyrevenlig produktion |
1 |
1 |
||
|
17 03 13 |
ENVI |
Handel med SO2-emissioner i Østersøen |
1 |
1 |
||
|
|
Udgiftsområde 2 i alt |
11,15 |
9,65 |
|||
|
|
||||||
|
Udgiftsområde 3a |
|
|
|
|
||
|
18 04 09 |
JLS |
Gennemførelse af en EU-mekanisme for hurtig varsling i tilfælde af et barns bortførelse eller forsvinden |
1 |
1 |
||
|
18 06 08 |
Skal bekræftes |
Konsekvensanalyse af lovgivningsmæssige foranstaltninger inden for aftaleret |
1 |
0,75 |
||
|
|
Udgiftsområde 3a i alt |
2,0 |
1,75 |
|||
|
|
||||||
|
Udgiftsområde 3b |
|
|
|
|
||
|
15 04 45 |
EAC |
Mobilitet blandt kunstnere |
1,5 |
1,5 |
||
|
15 04 48 |
Skal bekræftes |
Bevaring af regionale museers historiske fund gennem digitalisering af deres arkiver |
0,5 |
0,5 |
||
|
15 06 08 |
ADMIN |
Offentlig forvaltning og Erasmus |
1 |
1 |
||
|
16 03 05 |
COMM |
EuroGlobe |
1 |
1 |
||
|
16 03 06 |
COMM |
Pilotinformationsnetværk (PIN)
|
1,5 |
1,5 |
||
|
17 02 03 |
SANCO |
Overvågningsforanstaltninger inden for forbrugerpolitik |
1 |
1 |
||
|
|
Udgiftsområde 3b i alt |
6,5 |
6,5 |
|||
|
|
||||||
|
Udgiftsområde 4 |
|
|
|
|
||
|
07 02 03 |
ENVI |
Miljømæssig overvågning af Sortehavsområdet og et fælles europæisk rammeprogram for udviklingen af Sortehavsregionen. |
1 |
1 |
||
|
19 08 01 04 |
AIDCO/RELEX |
Bevaring og genopretning af havbunden i Østersøen |
2,5 |
2,5 |
||
|
21 04 06 |
AIDCO/DEV |
Vandforvaltning i udviklingslandene |
3 |
3 |
||
|
21 05 01 05 |
AIDCO/DEV |
Kvalitativ og kvantitativ overvågning af udgifterne på sundheds- og uddannelsesområdet |
0,5 |
0,5 |
||
|
22 02 08 |
ELARG |
Bevarelse og genoprettelse af kulturarv i konfliktområder |
3 |
2 |
||
|
|
Udgiftsområde 4 i alt |
10,0 |
9,0 |
|||
|
|
||||||
|
Pilotprojekter i alt |
|
38,15 |
33,4 |
|||
Forberedende foranstaltninger i 2008-budgettet
|
Budgetpost |
KOM GD |
Udgiftsområde |
2008-budgettet (mio. EUR) |
||
|
CA |
PA |
||||
|
Udgiftsområde 1a |
|
|
|
|
|
|
01 04 11 |
Skal bekræftes |
Fremme af mere gunstige forhold for mikrokredit i Europa |
1,5 |
2 |
|
|
02 02 08 |
ENTR |
Europæiske Fremtrædende Turistmål |
2,5 |
2,5 |
|
|
02 02 11 |
ENTR |
GMES |
3 |
3 |
|
|
04 04 01 07 |
JLS |
Standardisering af medlemsstaternes lovgivning om kønsbestemt vold og vold mod børn |
1,5 |
1 |
|
|
05 01 04 091 |
REGIO |
CURE (Konvent om by- og landområder i Europa) |
1,5 |
1,5 |
|
|
06 01 04 11 |
TREN |
Europæiske øer for en fælles energipolitik |
3 |
3 |
|
|
06 04 09 |
TREN |
Investeringsfond for vedvarende energi og bioraffinaderier |
3 |
3 |
|
|
06 07 05 |
TREN |
Lettelse af trafikken ved grænseovergangene ved EU's ydre grænse mod nordøst (hvad angår færdselssikkerhed og andre sikkerhedsaspekter) |
3,5 |
3 |
|
|
07 04 05 |
ENVI |
Europæisk beredskabskapacitet |
4 |
4 |
|
|
09 03 03 |
INFSO |
Oprettelse af et internetbaseret system for bedre lovgivning og borgerdeltagelse |
5 |
4,85 |
|
|
15 02 23 |
EAC |
Program af "Erasmus"-typen for lærlinge |
1 |
1,08 |
|
|
|
Udgiftsområde 1a i alt |
29,5 |
28,93 |
||
|
|
|||||
|
Udgiftsområde 2 |
|
|
|
|
|
|
07 03 10 |
ENVI |
Natura 2000 |
1 |
1,6 |
|
|
07 03 13 |
ENVI |
Et integreret kommunikations- og risikostyringssystem for kystområder |
1 |
1 |
|
|
11 09 01 |
FISH |
Havpolitik |
6,5 |
6,5 |
|
|
15 04 49 |
Skal bekræftes |
Fremme af regionaliseringen af Østersøområdet |
1,5 |
1,5 |
|
|
17 04 03 03 |
SANCO |
Kontrolposter (hvilesteder) i forbindelse med dyretransport |
4 |
4 |
|
|
|
Udgiftsområde 2 i alt |
14 |
14,6 |
||
|
|
|||||
|
Udgiftsområde 3a |
|
|
|
|
|
|
18 03 12 |
JLS |
Forvaltning af indvandringen - en solidarisk aktion |
p.m. |
1 |
|
|
18 04 08 |
JLS |
Europæisk samarbejde mellem nationale og internationale myndigheder med ansvar for børns og civilsamfundets rettigheder, og som forsvarer børns rettigheder |
1 |
1 |
|
|
|
Udgiftsområde 3a i alt |
1 |
2 |
||
|
|
|||||
|
Udgiftsområde 3b |
|
|
|
|
|
|
15 06 10 |
EAC |
AMICUS – Association of Member States Implementing a Community Universal Service |
3 |
2,5 |
|
|
|
Udgiftsområde 3b i alt |
3 |
2,5 |
||
|
|
|||||
|
Udgiftsområde 4 |
|
|
|
|
|
|
09 06 01 02 |
INFSO |
Gennemførelse af Media 2007-programmerne i tredjelande |
2 |
2 |
|
|
19 08 01 05 |
AIDCO/ RELEX |
Mindretal i Rusland – Udvikling af kultur, medier og civilsamfund |
2,5 |
2,5 |
|
|
19 09 02 |
AIDCO/ RELEX |
Samarbejde med landene i mellemste indkomstgruppe i Latinamerika |
1,5 |
1,5 |
|
|
19 10 01 03 |
AIDCO/ RELEX |
Udvekslinger mellem europæiske og indiske virksomhedsledere og forskere |
5 |
3 |
|
|
19 10 01 04 |
AIDCO/ RELEX |
Udvekslinger mellem europæiske og kinesiske virksomhedsledere og forskere |
5 |
3 |
|
|
19 10 01 05 |
AIDCO/ RELEX |
Samarbejde med landene i mellemste indkomstgruppe i Asien |
2 |
2 |
|
|
21 05 01 06 |
AIDCO |
Lægemiddelrelateret teknologioverførsel til udviklingslande |
1,67 |
1,67 |
|
|
21 05 01 07 |
AIDCO |
Forskning og udvikling omkring fattigdomsrelaterede, tropiske og forsømte sygdomme |
2 |
2 |
|
|
|
Udgiftsområde 4 i alt |
21,67 |
17,67 |
||
|
|
|
|
|
||
|
Forberedende foranstaltninger i alt |
|
69,17 |
65,7 |
||
- [1] Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 af 25. juni 2002 som ændret ved Rådets forordning nr. 1995/2006 af 13. december 2006.
- [2] Budgetpost 18 06 07 01 - Konsekvensanalyse af lovgivningsmæssige foranstaltninger inden for aftaleret (PP)
Budgetpost 15 04 48 - Bevaring af regionale museers historiske fund gennem digitalisering af deres arkiver (PP)
Budgetpost 01 04 11 - Fremme af mere gunstige forhold for mikrokredit i Europa (FF)
Budgetpost 15 04 49 - Fremme af regionaliseringen af Østersøområdet (FF)
Budgetpost 19 09 02 - Samarbejde med landene i mellemste indkomstgruppe i Latinamerika (FF)
Budgetpost 19 10 01 05 - Samarbejde med landene i mellemste indkomstgruppe i Asien (FF) - [3] Alle PP/FF, der er vedtaget for budgettet for det indeværende år, er omfattet af det foreløbige budgetforslag for det efterfølgende år blot med et pm.
- [4] Kommissionens bemærkninger: GD REGIO arbejder i øjeblikket sammen med EIB om at oprette en facilitet for mikrokredit i Europa
UDTALELSE fra Udenrigsudvalget (11.9.2008)
til Budgetudvalget
om forslag til Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2009
(C6-0309/2008 – 2008/2026(BUD))Sektion III - Kommissionen
Rådgivende ordfører: Véronique De Keyser
FORSLAG
Udenrigsudvalget opfordrer Budgetudvalget, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:
1. gentager, at der, hvis Den Europæiske Union skal kunne opfylde sine forpligtelser vedrørende foranstaltninger udadtil og spille en aktiv rolle med hensyn til at løse de globale udfordringer, skal afsættes tilstrækkelige midler på EU-budgettet;
2. er skuffet over andelen af planlagte bevillinger til udgiftsområde 4 i Rådets budgetforslag (BF) for 2009 og over, at stigningen i forpligtelsesbevillingerne i forhold til 2008-budgettet ligger under inflationstakten for den samme periode, samtidig med at EU's internationale forpligtelser vokser; understreger, at alle budgetposter under udgiftsområde 4 inden for Parlamentets Udenrigsudvalgs kompetence bør forhøjes med mindst +2 % i forhold til 2008-budgettet (pristalsregulering);
3. opfordrer Kommissionen til ikke at anvende fleksibilitetsinstrumentet eller nødhjælpsreserven til programmerbare langsigtede aktiviteter;
4. er opmærksom på begrænsningerne i den finansielle ramme for 2007-2013; betoner, at de nuværende beløb under udgiftsområde 4 ikke giver mulighed for at yde støtte til konfliktramte områder uden at sætte gennemførelsen af langsigtede forpligtelser på spil; anmoder om tildeling af yderligere midler til aktiviteterne under udgiftsområde 4, så de overstiger det loft, der er fastsat i den finansielle ramme for 2007-2013; opfordrer indtrængende Kommissionen og Rådet til at tage behørigt hensyn til EU's voksende rolle som global aktør ved planlægningen af revisionen af EU's finansielle ramme;
5. noterer sig Kommissionens tilsagn på donorkonferencen for Kosovo om at donere i alt 508 000 000 EUR til støtte for Kosovos institutionsopbygning og socioøkonomiske udvikling, dvs. 358 000 000 EUR gennem instrumentet til førtiltrædelsesbistand og 150 000 000 EUR i makrofinansiel bistand i løbet af de kommende tre år; afventer Kommissionens ændringsskrivelse herom, som vil blive forelagt til efteråret;
6. udtrykker utilfredshed med de planlagte bevillinger til Palæstina i BF for 2009; mener, at Kommissionen, når den planlægger den nødvendige bistand, i dette tilfælde kan bygge videre på de indhøstede erfaringer og de skønnede behov og derfor bør kunne tildele de midler, som er nødvendige for at bidrage til de palæstinensiske myndigheders fortsatte eksistens samt til fredsprocessen i Mellemøsten; understreger derfor, at det beløb, der afsættes for 2009, i det mindste er det samme som det, der blev brugt i 2007;
7. glæder sig over den humanitære bistand, som Kommissionen afsatte, umiddelbart efter at krisen i Georgien brød ud, og som er nødvendig for at afhjælpe lidelserne blandt den konfliktramte befolkning i Georgien og de flygtninge, der er flygtet til Den Russiske Føderation; noterer sig IMF og Georgiens plan om at indgå aftale om et lån i form af 750 000 000 USD som standby-arrangement samt USA’s tilsagn om 570 000 000 USD som øjeblikkelig budgetstøtte i 2008 og muligvis yderligere 430 000 000 USD næste år; opfordrer indtrængende Rådet og Kommissionen til at undersøge muligheden for en mere omfattende EU-plan og afsætte flere midler under udgiftsområde 4 med henblik på at yde økonomisk støtte til genopbygning af de berørte områder i Georgien, at mindske konfliktens negative følger for landets økonomi og sikre større EU-præsens såvel i landet som i hele regionen; insisterer på, at internationale donorer medvirker stærkt i gennemførelsen af denne plan, og glæder sig over Rådets beslutning om at indkalde til en international donorkonference;
8. bekræfter på ny sin støtte til gennemførelsen af en uddybet og differentieret europæisk naboskabspolitik; understreger behovet for at tildele det europæiske naboskabs- og partnerskabsinstrument (ENPI) en tilstrækkelig finansiering, der afspejler EU's engagement i forhold til dets østeuropæiske og sydlige naboer; bemærker de beskedne forhøjelser i de bevillinger, der planlægges for 2009, og understreger, at det nye initiativ "Barcelonaprocessen: Middelhavsunionen" hverken må hindre bestræbelserne på at skabe balance mellem forpligtelsesbevillingerne til de øst- og sydøsteuropæiske naboer eller under nogen omstændigheder føre til yderligere spændinger i budgetsituationen inden for ENPI;
9. henviser til, at den stigende politiske betydning af valgobservation og de uforudsigelige årlige udgifter dertil – navnlig på grund af de øgede udgifter forbundet med sikkerhed – fordrer større fleksibilitet inden for Det Europæiske Instrument for Demokrati og Menneskerettigheder, for at de årlige finansielle behov skal kunne opfyldes;
10. anerkender, at de risici, der er forbundet med gennemførelsen af de politiske løsningsmodeller, som er valgt under Det Europæiske Instrument for Demokrati og Menneskerettigheder, nemlig at yde bistand til civilsamfundsorganisationer og/eller menneskerettighedsforkæmpere i lande og regioner, hvor de grundlæggende frihedsrettigheder er mest truede, er større end dem, der normalt er knyttet til andre politiske løsningsmodeller; påpeger, at dette er forbundet med de innovative og politiske behov, der opstår i forbindelse med gennemførelsen, bl.a. i form af bistand til organisationer, der ikke har status som juridisk person, og støtte, der gives gennem paraplyorganisationer i overensstemmelse med finansforordningens bestemmelser;
11. understreger, at mindst 20 % af det afsatte beløb til Irak i 2009 bør forvaltes direkte af Kommissionen gennem dens delegation i landet; anmoder endvidere Kommissionen om at prioritere de projekter, som civilsamfundet fremlægger;
12. understreger den politiske betydning af pilotprojekter og forberedende foranstaltninger, som vedtages af budgetmyndigheden under udgiftsområde 4; opfordrer til, at Kommissionen gennemfører disse rettidigt og med aktiv støtte under fuld udnyttelse af de afsatte bevillinger;
13. sætter pris på videreførelsen af dialogen med Rådets formandskab omprioriteringerne i den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik (FUSP); lægger vægt på at styrke denne dialog med henblik på at sikre en rettidig interinstitutionel koordinering for at fastlægge kursen for FUSP og for at styrke dens effektivitet og demokratiske legitimitet; understreger, at kvaliteten af de fremlagte informationer skal forbedres, og at informationsstrømmen skal sikres.
RESULTAT AF DEN ENDELIGE AFSTEMNING I UDVALGET
|
Dato for vedtagelse |
10.9.2008 |
||
|
Resultat af den endelige afstemning |
+: –: 0: |
54 3 3 |
|
|
Til stede ved den endelige afstemning – medlemmer |
Vittorio Agnoletto, Robert Atkins, Christopher Beazley, Bastiaan Belder, Colm Burke, Philip Claeys, Véronique De Keyser, Giorgos Dimitrakopoulos, Michael Gahler, Jas Gawronski, Georgios Georgiou, Maciej Marian Giertych, Ana Maria Gomes, Alfred Gomolka, Klaus Hänsch, Jana Hybášková, Anna Ibrisagic, Ioannis Kasoulides, Metin Kazak, Helmut Kuhne, Vytautas Landsbergis, Johannes Lebech, Willy Meyer Pleite, Francisco José Millán Mon, Philippe Morillon, Annemie Neyts-Uyttebroeck, Baroness Nicholson of Winterbourne, Cem Özdemir, Ioan Mircea Paşcu, Béatrice Patrie, Alojz Peterle, Tobias Pflüger, João de Deus Pinheiro, Samuli Pohjamo, Bernd Posselt, Raül Romeva i Rueda, Libor Rouček, Christian Rovsing, Flaviu Călin Rus, Katrin Saks, José Ignacio Salafranca Sánchez-Neyra, Jacek Saryusz-Wolski, György Schöpflin, Marek Siwiec, István Szent-Iványi, Inese Vaidere, Geoffrey Van Orden, Marcello Vernola, Kristian Vigenin, Luis Yañez-Barnuevo García, Josef Zieleniec |
||
|
Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere |
Laima Liucija Andrikienė, James Elles, Glyn Ford, Kinga Gál, Milan Horáček, Tunne Kelam, Mario Mauro, Nickolay Mladenov, Rihards Pīks, Aloyzas Sakalas, Inger Segelström, Karl von Wogau |
||
|
Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere, jf. artikel 178, stk. 2
|
Costas Botopoulos, Antonio Masip Hidalgo, Pierre Pribetich |
||
UDTALELSE fra Udviklingsudvalget (8.10.2008)
til Budgetudvalget
om forslag til Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2009
(C6-0309/2008 - 2008/2026(BUD))Sektion III - Kommissionen
Rådgivende ordfører: Maria Martens
FORSLAG
Udviklingsudvalget opfordrer Budgetudvalget, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:
1. glæder sig over Kommissionens forslag til forordning om etablering af en facilitet med henblik på hurtig reaktion på de kraftigt stigende fødevarepriser i udviklingslandene[1], som er en velvalgt reaktion på de alvorlige konsekvenser af de stigende fødevarepriser for verdens allerfattigste, idet forordningen har til hensigt at fremme en øjeblikkelig forøgelse af landbrugsproduktionen; kræver, at de nødvendige midler stilles til rådighed, idet der sikres overholdelse af reglerne for budgetproceduren, som fastsat i den interinstitutionelle aftale[2], og tages hensyn til det forhold, at nogle medlemsstater opfylder deres forpligtelser vedrørende offentlig udviklingsbistand, mens andre ikke gør, og kræver, at de afsatte midler underlægges anerkendte standarder for styring og ansvarlighed;
2. bemærker, at der som følge af fødevarekrisen vil være stigende behov for nødhjælp og fødevarehjælp, og at budgetposterne for disse områder skal styrkes, såfremt EU skal kunne opfylde de forpligtelser, Unionen har påtaget sig gennem den europæiske konsensus om humanitær bistand[3];
3. understreger, at der er et påtrængende behov for at styrke evalueringen af tiltag inden for udviklingssamarbejde, idet der skal fokuseres på resultater (herunder udbytte, virkninger og indvirkninger) og for at sikre, at evalueringsresultaterne anvendes til at forbedre valget og udformningen af de efterfølgende tiltag;
4. er foruroliget over den manglende klarhed om måden, hvorpå støtteforanstaltningerne vedrørende de økonomiske partnerskabsaftalers omstillingsudgifter og mulige skatteunderskud skal finansieres; opfordrer Kommissionen til at forelægge detaljerede oplysninger om den økonomiske bistand til staterne i Afrika, Vestindien og Stillehavet (AVS-landene), i form af "Aid for Trade"-tiltag eller andre støtteforanstaltninger, med henblik på en tilpasning til de økonomiske forandringer efter undertegnelsen af de økonomiske partnerskabsaftaler;
5. konstaterer, at finansieringen af de forberedende foranstaltninger med henblik på samarbejde med asiatiske og latinamerikanske lande i mellemindkomstgruppen har været til stor nytte i 2008 og bør videreføres i 2009, idet foranstaltningerne muliggør finansiering af tiltag, der rækker ud over definitionen af offentlig udviklingsbistand, der ikke er omfattet af rammerne for instrumentet til finansiering af udviklingssamarbejde[4]; opfordrer Kommissionen til at udfylde hullerne i lovgivningen på området for eksterne aktioner ved hjælp af et forslag til retsakt om aktioner uden statsfinansieret bistand i udviklingslandene;
6. understreger, at Kommissionen er juridisk forpligtet til at støtte partnerlandenes bestræbelser på at udvikle demokratiske, interne kontrolmekanismer (parlamentarisk kontrol og tilsynskapacitet), hvortil Fællesskabet kan yde bistand via budgetstøtte[5]; insisterer på, at denne forpligtelse skal opfyldes på mere effektiv vis, og at der træffes foranstaltninger til at videregive alle oplysninger, herunder budgetstøtteaftalerne, til organerne for parlamentarisk kontrol og højere revisionsorganer.
PROCEDURE
|
Titel |
Udtalelse fra Udviklingsudvalget til Budgetudvalget om forslag til Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2009. |
|||||||
|
Referencer |
||||||||
|
Korresponderende udvalg |
BUDG |
|||||||
|
Udtalelse fra Dato for meddelelse på plenarmødet |
DEVE
|
|
|
|
||||
|
Ordfører Dato for valg |
Maria Martens 20.7.1999 |
|
|
|||||
|
Dato for vedtagelse |
7.10.2008 |
|
|
|
||||
|
Resultat af den endelige afstemning |
+: –: 0: |
26 0 0 |
||||||
|
Til stede ved den endelige afstemning – medlemmer |
Alessandro Battilocchio, Thijs Berman, Josep Borrell Fontelles, Danutė Budreikaitė, Nirj Deva, Alexandra Dobolyi, Beniamino Donnici, Fernando Fernández Martín, Juan Fraile Cantón, Alain Hutchinson, Romana Jordan Cizelj, Filip Kaczmarek, Glenys Kinnock, Maria Martens, José Javier Pomés Ruiz, Toomas Savi, Frithjof Schmidt, Jürgen Schröder, Anna Záborská |
|||||||
|
Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere |
Fiona Hall, Manolis Mavrommatis, Miguel Angel Martínez Martínez, Anne Van Lancker, Renate Weber, Gabriele Zimmer |
|||||||
|
Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere, jf. art. 178, stk. 2 |
Catherine Boursier |
|||||||
- [1] KOM(2008)0450.
- [2] Interinstitutionel aftale af 17. maj 2006 mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin og forbedring af budgetproceduren (EUT C 139 af 14.6.2006, s. 1).
- [3] EUT C 25 af 30.1.2008, s. 1.
- [4] Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1905/2006 af 18. december 2006 om oprettelse af et instrument til finansiering af udviklingssamarbejde (EUT L 378, 27.12.2006, s. 41).
- [5] Artikel 25, stk. 1, litra b), i forordning (EF) nr. 1905/2006.
UDTALELSE fra Udvalget om International Handel (10.9.2008)
til Budgetudvalget
om forslag til Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2009
(C6-0309/2008 – 2008/2026(BUD))Sektion III - Kommissionen
Rådgivende ordfører: Helmuth Markov
FORSLAG
Udvalget om International Handel opfordrer Budgetudvalget, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:
1. understreger, at nye Aid for Trade-midler bør lægges til den nuværende udviklingsbistand, og at nye løfter om Aid for Trade ikke bør føre til, at man flytter ressourcer, der allerede er øremærket til andre udviklingsinitiativer; gentager anmodningen til Kommissionen om at oplyse, hvor de lovede EUR 1.000.000.000 skal komme fra;
2. er foruroliget over den manglende klarhed om finansieringen af de økonomiske partnerskabsaftaler; opfordrer Kommissionen til at forelægge detaljerede oplysninger om den økonomiske bistand til AVS-lande med henblik på en tilpasning til de økonomiske forandringer efter undertegnelsen af de økonomiske partnerskabsaftaler;
3. gentager anmodningen til Kommissionen om at vurdere fremskridtene i forbindelse med gennemførelsen af de foranstaltninger, der er truffet på området for handelsstøtte, og at forelægge Parlamentet og Rådet en rapport hvert andet år om gennemførelsen og de opnåede resultater og, så vidt muligt, om de vigtigste følger og virkninger af handelsstøtten;
4. kræver udtrykkeligt, at den rapport, der udarbejdes hvert andet år, indeholder specifikke oplysninger med en oversigt over de finansierede foranstaltninger, hvor det er hensigtsmæssigt også overvågnings- og evalueringsresultaterne, inddragelsen af de relevante parter, gennemførelsen af budgetforpligtelser og betalinger efter land, region og støttekategori; kræver, at rapporten også vurderer fremskridt med hensyn til integrering af handel i støtteplanlægningen og de resultater, der er opnået med støtten, ved så vidt muligt at anvende specifikke og målbare indikatorer for støttens rolle i forbindelse med opfyldelse af målene for handelsstøtten;
5. opfordrer Kommissionen til – inden Parlamentets andenbehandling – at fremlægge et kort dokument, der viser det samlede beløb for al finansiering af "Handelsstøtte" fra EU-budgettet og en samlet oversigt over det totale beløb til "Handelsstøtte" for al "handelsrelateret bistand";
6. gentager, at makrofinansiel bistand (MFA) bør være underlagt streng overvågning og konditionalitet, da EU ikke kan kontrollere, hvordan begunstigede lande anvender de generelle, ikke-øremærkede EU-midler, der optages i deres almindelige budget; beklager, at MFA ikke har et egentligt lovgrundlag og fortsat er baseret på ad hoc-beslutninger i Rådet for hver aktivitet; gentager behovet for en rammeforordning for MFA vedtaget ved fælles beslutningstagning, der forøger gennemskueligheden, ansvarligheden og overvågnings- og rapporteringssystemerne;
7. anmoder Kommissionen om at orientere Parlamentet rettidigt om MFA-planlægningen og om den forventede tidsplan for Kommissionens fremsættelse af MFA-relaterede forslag; insisterer på, at Rådet kun hører Parlamentet om Kommissionens MFA-relaterede forslag i form af ”uopsættelig forhandling”, når det er absolut nødvendigt og med behørig begrundelse;
8. gentager, at det er nødvendigt at yde konkret økonomisk støtte til teknologioverførsel inden for medicinalindustrien, til kapacitetsopbygning i udviklingslandene og til lokal medicinalproduktion i alle udviklingslande, især i de mindst udviklede lande, i overensstemmelse med kravene i artikel 66, stk. 2, i aftalen om handelsrelaterede aspekter af intellektuelle ejendomsrettigheder;
9. påpeger, at det er nødvendigt at øge finansieringen af forskning og udvikling inden for fattigdomsrelaterede, tropiske og oversete sygdomme med deltagelse af offentlig-private partnerskaber og andre mulige finansieringsforetagender, og at støtte forskningsinstitutter, der er villige til at samarbejde om offentlige sundhedsinitiativer, som beskæftiger sig med disse områder, og som forsker i og udvikler medicintyper af særlig relevans for udviklingslandene;
10. opfordrer Kommissionen til snarest muligt at forelægge Parlamentet et forslag til indretning af det planlagte European Business Center in China; understreger, at et sådant forslag er en forudsætning for tilvejebringelsen af de nødvendige midler; kræver, at det i forbindelse med indretningen af European Business Center in China undgås, at der etableres dobbeltstrukturer.
RESULTAT AF DEN ENDELIGE AFSTEMNING I UDVALGET
|
Dato for vedtagelse |
9.9.2008 |
||
|
Resultat af den endelige afstemning |
+: –: 0: |
25 1 0 |
|
|
Til stede ved den endelige afstemning – medlemmer |
Carlos Carnero González, Daniel Caspary, Françoise Castex, Christofer Fjellner, Béla Glattfelder, Ignasi Guardans Cambó, Jacky Hénin, Alain Lipietz, Erika Mann, Helmuth Markov, David Martin, Vural Öger, Georgios Papastamkos, Godelieve Quisthoudt-Rowohl, Peter Šťastný, Robert Sturdy, Gianluca Susta, Daniel Varela Suanzes-Carpegna, Corien Wortmann-Kool |
||
|
Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere |
Jean-Pierre Audy, Albert Deß, Elisa Ferreira, Vasco Graça Moura, Eugenijus Maldeikis, Rovana Plumb, Salvador Domingo Sanz Palacio, Zbigniew Zaleski |
||
|
Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere, jf. artikel 178, stk. 2
|
|
||
UDTALELSE fra Økonomi- og Valutaudvalget (10.9.2008)
til Budgetudvalget
om forslag til Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2009
(C6-0309/2008 - 2008/2026(BUD))Sektion III – Kommissionen
Rådgivende ordfører: Pervenche Berès
KORT BEGRUNDELSE
Dette udkast til udtalelse tager udgangspunkt i det foreløbige forslag til det almindelige budget for regnskabsåret 2009, som Kommissionen offentliggjorde den 6. maj 2008.
Generelle bemærkninger
Kommissionen har påpeget, at der i det foreløbige budgetforslag for 2009 afsættes flere midler til vækst og beskæftigelse og sættes fokus på den stigende tendens til at øge de energi- og miljøpolitiske udgifter.
Økonomiske og valutamæssige emner i forbindelse med det foreløbige budgetforslag
Ordføreren mener, at EU bør sikre, at budgetmidlerne afspejler ambitionerne i Lissabon-dagsordenen om at skabe bæredygtig vækst og kravet om bekæmpelse af klimaændringer og sikring af energiforsyningen:
- Forpligtelsesbevillingerne i forbindelse med konkurrenceevne for vækst og beskæftigelse (underudgiftsområde 1a) udgør 11 690 mio. EUR, hvilket giver en margen på 82 mio. EUR; det er 5,5 % mere end i 2008, men ikke tilstrækkeligt til at finansiere nye prioriteringer gennem omfordeling af midler uden i alvorlig grad at undergrave vigtige, allerede eksisterende programmer.
- Forpligtelsesbevillingerne i forbindelse med samhørighed for vækst og beskæftigelse (underudgiftsområde 1b) er forhøjet med 2,5 % til i alt 48 413,9 mio. EUR, hvilket giver en margen på kun 14 mio. EUR under bevillingsrammen til faglig bistand. Ordføreren gør opmærksom på den kraftige nedskæring af betalingsbevillingerne og støtter alle bestræbelser på at sikre, at de 12 nye medlemsstater får tildelt tilstrækkelige midler fra strukturfondene, således at de kan udnytte deres vækstpotentiale, skabe flere arbejdspladser og forbedre deres infrastrukturer.
Med hensyn til de politikområder, der er særlig relevante for Økonomi- og Valutaudvalget, bør følgende elementer fremhæves:
Afsnit 1: Økonomiske og finansielle anliggender
Ordføreren ser positivt på stigningen i menneskelige ressourcer med hensyn til administrative udgifter på politikområdet økonomiske og finansielle anliggender (budgetpost 01 01).
Hvad angår Den Økonomiske og Monetære Union (budgetpost 01 02), mener ordføreren, at der er behov for flere ressourcer til en sammenlignende analyse af EU-medlemsstaternes økonomiske resultater. Forhøjelsen på 2,2 % af budgetpost 01 02 02 (Koordinering af Den Økonomiske og Monetære Union) er utilstrækkelig.
Ordføreren bemærker med bekymring, at nedskæringen 2,6 % af budgetpost 01 02 04 (22 % nedskæring i BF) kan vanskeliggøre Prince-initiativets gennemførelse (Information om Den Europæiske Union, herunder euroen). Det er særligt bekymrende i betragtning af, at 10-års-jubilæet for euroen den 1. januar 2009 udgør en enestående mulighed for at informere offentligheden på en mere proaktiv måde om euroen. Det beløb, der er afsat til Prince, er derfor klart utilstrækkeligt.
Nedskærings på 34,9 % af budgetpost 01 03 (Internationale økonomiske og finansielle anliggender) vækker også bekymring. Med så få ressourcer vil EU ikke kunne yde et økonomisk bidrag til fastsættelse af de internationale regnskabsstandarder, som er i Den Europæiske Unions interesse.
Med hensyn til finansielle transaktioner og instrumenter (budgetpost 01 04) glæder ordføreren sig over de tilførsler til Garantifonden, der er opført under budgetpost 01 04 01 14. Ordføreren er dog bange for, at de store nedskæringer i forbindelse med budgetpost 01 04 05 (Afslutning af programmet for virksomhederne: forbedring af det finansielle klima for små og mellemstore virksomheder (SMV'er)) og 01 04 11 (Forberedende foranstaltning vedrørende fremme af mere gunstige forhold for mikrokredit i Europa) kan have en negativ indvirkning på de politikker, der skal fremme SMV'er.
Afsnit 2: Erhvervspolitik
Hvad angår administrative udgifter på erhvervsområdet (budgetpost 02 01), er det vanskeligt at se begrundelsen for den store nedskæring (70 stillinger) i de menneskelige ressourcer.
Ordføreren mener, at nedskæringen på 0,9 % i forpligtelsesbevillingerne vedrørende konkurrenceevne, industripolitik, innovation og iværksætterånd (budgetpost 02 02) sender et forkert signal i forbindelse med et så bredt og vigtigt kapital, navnlig hvad angår SMV'er, og umiddelbart er uforenelig med målene for lovinitiativet for mindre virksomheder ("Small Business Act").
Afsnit 3: Konkurrence
Ordføreren glæder sig over stigningen i antallet af ansatte for så vidt angår administrative udgifter vedrørende politikområdet konkurrence (budgetpost 03 01).
Afsnit 14: Beskatning og toldunion
Ordføreren glæder sig over forhøjelsen af budgetpost 14 03 (Internationale aspekter af beskatning og told) og 14 04 (Toldpolitik). Med hensyn til skattepolitik (budgetpost 14 05) stiller ordføreren sig uforstående over for den store nedskæring (-15,3 %), der foreslås på et område, som er afgørende for, at det indre marked kan fungere efter hensigten. Ordføreren understreger, at det er vigtigt at sikre den nødvendige finansiering af EU's punktafgiftssystem (EMCS).
Afsnit 24: Bekæmpelse af svig
Ordføreren er bekymret over, at budgetstøtten til beskyttelse af Den Europæiske Unions finansielle interesser mod svig og bestikkelse er blevet nedskåret med 15,4 %.
Afsnit 29: Statistik
Ordføreren er trods den generelle forhøjelse af budgetpost 29 02 04 (Modernisering af europæisk erhvervs- og handelsstatistik (Meets)) af den opfattelse, at begrænsningen af de menneskelige ressourcer vil kunne forringe de europæiske statistikkers kvalitet.
FORSLAG
Økonomi- og Valutaudvalget opfordrer Budgetudvalget, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:
1. mener, at der bør afsættes flere midler til Eurogruppens aktiviteter og til den sammenlignende analyse af EU-medlemsstaternes økonomiske resultater;
2. udtrykker bekymring over, at der er afsat færre midler til Prince-initiativet under afsnit 1, hvilket ikke stemmer overens med resultaterne af EMU@10-projektet;
3. glæder sig over tilførslerne til Garantifonden, men bemærker med bekymring, at de store nedskæringer af budgetpost 01 04 05 og 01 04 11 kan have en negativ indvirkning på de politikker, der skal fremme SMV'er;
4. konstaterer, at ændringer i verdensøkonomien har skabt nye muligheder på globalt plan for SMV'er, hvilket nødvendiggør, at SMV'er i stigende grad engagerer sig i internationale projekter ved hjælp af underleverandørkontrakter inden for deres ekspertiseområde; foreslår, at der gøres forberedelser til en EU-strategi for SMV'ers inddragelse i projekter med tredjelande;
5. understreger behovet for en styrket europæisk indsats for at harmonisere forretningsmodeller og standarder for udveksling af data mellem SMV'er i forsyningskæden af et eller flere relaterede industrisektorer; mener, at et pilotprojekt ville være egnet til at sætte fart i den digitale innovation blandt europæiske SMV'er;
6. gentager, at der bør afsættes tilstrækkelige ressourcer i form af et økonomisk bidrag til de tre Lamfalussy niveau 3-udvalgs arbejde og til fastsættelse af internationale regnskabsstandarder, navnlig til IASCF (International Accounting Standards Committee Foundation), herunder IASB (International Accounting Standards Board) og dets europæiske talerør, Den Europæiske Rådgivende Regnskabsgruppe (EFRAG);
7. glæder sig over aftalen om MoU (aftalememorandum) om grænseoverskridende finansiel stabilitet; kræver tilstrækkelig finansiering og fuld opbakning til dets gennemførelse på EU-plan; anbefaler i denne forbindelse, at der iværksættes en undersøgelse og udvikles et sæt fælles procedureredskaber til anvendelse ved forebyggelse, styring og løsning af kriser på EU-plan;
8. mener, at den store nedskæring (70 stillinger) i de menneskelige ressourcer og nedskæringen på 0,9 % i forpligtelsesbevillingerne vedrørende konkurrenceevne, industripolitik, innovation og iværksætterånd (budgetpost 02 02) sender et forkert signal;
9. kræver, at projekter, der har til formål at lette SMV'ers adgang til finansiering, ydes passende finansiel støtte; foreslår, at der udvikles et pilotprojekt, der kan oplære SMV'er i at opnå finansiering; mener, at dette projekt især bør have fokus på udveksling af viden og erfaringer mellem SMV'er på tværs af EU's medlemsstater;
10. beklager den store nedskæring i budgetmidlerne til skattepolitikken, som er et område, der er afgørende for, at det indre marked kan fungere efter hensigten;
11. er bekymret over den drastiske nedskæring (-15,4 %) i budgetstøtten til beskyttelse af Den Europæiske Unions finansielle interesser mod svig og bestikkelse;
12. bemærker, at et beløb anslået til 40 mia. EUR hvert år går tabt på grund af momssvig; kræver gennemførelse af et pilotprojekt til afdækning af mulighederne for at begrænse karruselsvig og andre svagheder i momsopkrævningssystemet; mener, at dette pilotprojekt især bør undersøge muligheden for, at beskatningstidspunktet ændres fra faktureringen til afregningsstadiet ved hjælp af et automatisk EU-internt momsopkrævningssystem;
13. er af den opfattelse, at nedskæringen i de menneskelige ressourcer vil kunne forringe de europæiske statistikkers kvalitet;
14. fremhæver behovet for støtte til forbruger- og SMV-sammenslutninger, for at deres interesserer bedre kan blive repræsenteret ved at de får mulighed for at ansætte eksperter til at rådgive dem om diverse kommissionsinitiativer og komitologihøringer (Lamfalussy niveau 3-udvalgene) på området for finansielle ydelser.
PROCEDURE
|
Titel |
Forslag til Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2009 |
||||||
|
Procedurenummer |
|||||||
|
Korresponderende udvalg |
BUDGET |
||||||
|
Rådgivende udvalg Dato for meddelelse på plenarmødet |
ECON
|
||||||
|
Udvidet samarbejde |
nej |
||||||
|
Rådgivende ordfører Dato for valg |
Pervenche Berès 11.3.2008 |
||||||
|
Behandling i udvalg |
30.6.2008 |
9.9.2008 |
|
|
|
||
|
Dato for vedtagelse af forslag |
10.9.2008 |
||||||
|
Resultat af den endelige afstemning |
for: imod: hverken/eller: |
42 0 0 |
|||||
|
Til stede ved den endelige afstemning – medlemmer |
Mariela Velichkova Baeva, Paolo Bartolozzi, Zsolt László Becsey, Pervenche Berès, Sebastian Valentin Bodu, Sharon Bowles, Udo Bullmann, Ieke van den Burg, Elisa Ferreira, José Manuel García-Margallo y Marfil, Jean-Paul Gauzès, Robert Goebbels, Gunnar Hökmark, Karsten Friedrich Hoppenstedt, Othmar Karas, Christoph Konrad, Guntars Krasts, Kurt Joachim Lauk, Andrea Losco, Astrid Lulling, Gay Mitchell, Sirpa Pietikäinen, John Purvis, Alexander Radwan, Bernhard Rapkay, Heide Rühle, Eoin Ryan, Antolín Sánchez Presedo, Manuel António dos Santos, Salvador Domingo Sanz Palacio, Olle Schmidt, Peter Skinner, Margarita Starkevičiūtė, Cornelis Visser |
||||||
|
Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere |
Harald Ettl, Ján Hudacký, Piia-Noora Kauppi, Vladimír Maňka, Gianni Pittella, Bilyana Ilieva Raeva, Margaritis Schinas, Andreas Schwab |
||||||
|
Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere, jf. art. 178, stk. 2 |
|
||||||
UDTALELSE fra Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender (11.9.2008)
til Budgetudvalget
om forslaget til Den Europæiske Unions almindelige budget for 2009
(C6-0309/2008 - 2008/2026(BUD))Sektion III - Kommissionen
Rådgivende ordfører: Karin Jöns
FORSLAG
Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender opfordrer Budgetudvalget, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:
Generelle bemærkninger om området for beskæftigelse og sociale anliggender
1. minder om, at der gælder en bindende finansieringsramme for 2007-2013 for de fleste budgetposter inden for området for beskæftigelse og sociale anliggender, således også for budgetposten for Den Europæiske Socialfond, som får andel i omkring 95 % af budgetmidlerne til dette område; konstaterer, at følgende er undtaget fra den bindende finansieringsramme: social dialog og mobilitet, agenturer, undersøgelser og pilotprojekter;
2. opfordrer på baggrund af den forestående revision af finansforordningen[1] Kommissionen til at analysere konsekvenserne af degressivitetsklausulen;
3. glæder sig over, at der er oprettet en ny budgetpost med 6 500 000 EUR (04 04 12) til forberedelse af det europæiske år for bekæmpelse af udstødelse og fattigdom – 2010;
4. glæder sig over den foreslåede tildeling af 953 363 000 EUR til fremme af programmet for livslang læring og håber, at bevillingerne fordeles ligeligt på livslang læring, voksenundervisning og uddannelse af lærere i overensstemmelse med princippet om ligebehandling og lige muligheder for alle, for at bistå dem, der hører til de mest sårbare kategorier af borgere i de ugunstigt stillede områder i EU;
Oplysnings- og uddannelsesvirksomhed til fordel for arbejdstagerorganisationer (04 03 03 02)
5. henviser til, at den årlige nedskæring i bevillingerne på 1 % (degressivitetsklausulen) i stadig højere grad hindrer de europæiske fagforeningsinstitutter ETUI-REHS (European Trade Union Institute – Research, Education, Health and Safety) og EZA (European Centre for Workers’ Questions) i at gennemføre europæiske projekter på grund af den generelt lave egenkapital blandt medlemsorganisationerne i de nye medlemsstater
6. opfordrer Kommissionen til i 2009 i forbindelse med revisionen af finansforordningen at finde en måde at begrænse nedskæringen i bevillingerne til ETUI-REHS og EZA på;
Social dialog og mobilitet (04 03)
7. beklager, at bevillingerne til den sociale dialog og arbejdstagernes mobilitet er blevet beskåret med 1,5 % i forhold til det foregående år, og understreger, at Europa-Parlamentet tillægger dette område særlig betydning netop i globaliseringens tidsalder;
8. glæder sig over, at bevillingerne til budgetposten "Forholdet mellem arbejdsmarkedets parter og den sociale dialog" (04 03 03 01) er forhøjet med 650 000 EUR;
9. beklager nedskæringen i budgetposten "Information, høring og deltagelse af virksomhedsrepræsentanter" (04 03 03 03) på 800 000 EUR, selv om Europa-Parlamentet i gentagne tilfælde har fremhævet de europæiske samarbejdsudvalgs store betydning for bevarelse af den sociale fred i internationale koncerner og virksomheder, som har filialer i forskellige EU-medlemsstater; opfordrer Kommissionen til at undersøge, om budgetpost 04 03 03 03 ikke kunne forbedres i fremtiden gennem en ny udformning af udbudsprocedurerne;
10. beklager, at bevillingerne til EURES (European Employment Services) nedskæres med 1 000 000 EUR; fremhæver, at Europa-Parlamentet i 2007 vedtog en forhøjelse af bevillingerne til EURES på nøjagtigt denne sum for at muliggøre en forbedring af tjenesteydelsernes kvalitet, og kræver, at bevillingen fra 2008 genopføres på 2009-budgettet;
11. opfordrer Kommissionen til at undersøge muligheden for under budgetpost 04 03 05 "Fri bevægelighed for arbejdstagere, koordinering af socialsikringssystemerne" at indføre et europæisk socialkort for arbejdstagere, der udøver deres ret til fri bevægelighed, som skal svare til det europæiske sygesikringskort, og som kunne lette adgangen til socialsikringsrettigheder for borgere og bidrage til at mindske den administrative byrde ved at samle oplysningerne; anbefaler, at et sådant kort i starten kunne dække forhold omfattet af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 883/2004 af 29. april 2004 om koordinering af de sociale sikringsordninger, nemlig ydelser i tilfælde af sygdom, pension, invaliditet, ulykker, arbejdsløshed og familieydelser;
Agenturer
12. beklager, at bevillingerne til tre agenturer, hvis arbejde falder ind under området for beskæftigelse og sociale anliggender – Eurofund i Dublin, OSHA i Bilbao og Cedefop i Thessaloniki – nedskæres betydeligt på trods af Kommissionens forsikringer om at undlade dette;
13. kræver i disse agenturers interesse, at i det mindste bevillinger af samme størrelsesorden som i 2008 opføres under den relevante budgetpost på 2009-budgettet;
PROGRESS (04 04 01)
14. kræver en forhøjelse af betalingsbevillingerne til området "Social beskyttelse og integration" på 1 000 000 EUR og for området " Ikkeforskelsbehandling og mangfoldighed" en forhøjelse på 800 000 EUR, således at flere og mere omfattende projekter kan gennemføres i 2009;
15. konstaterer, at samarbejdet og koordineringen mellem medlemsstaternes arbejdstilsynsmyndigheder er utilstrækkelige i forbindelse med sort arbejde; opfordrer Kommissionen til under Progress (04 04 01 03 ”Arbejdsvilkår”) at undersøge muligheden for at oprette et Europollignende organ for bekæmpelse af ulovlig beskæftigelse;
16. er bekymret over de sociale problemer og boligproblemer, som mange kommuner i visse ”gamle” medlemsstater stilles over for på grund af en (midlertidig) tilstrømning af borgere fra medlemsstater, der for nylig er tiltrådt EU, som følge af den frie bevægelighed for tjenesteydelser og arbejdstagere; understreger behovet for at yde støtte til sådanne kommuner, så de kan yde social bistand i forbindelse med den frie bevægelighed, f.eks. gennem Progress, sikre social samhørighed og fremme en positiv indstilling til nye medlemsstaters tiltrædelse af EU blandt folk i de kommuner, der midlertidigt oplever en sådan indvandring;
Pilotprojekter
17. henviser til den merværdi, som pilotprojekter har for EU, idet de uden for de eksisterende programmer kan reagere hurtigt på aktuelle udviklinger; fremhæver pilotprojekternes betydning for formuleringen af fremtidsorienterede initiativer og fastlæggelse af nye politiske prioriteter;
18. mener, at pilotprojektet vedrørende den nye beskæftigelsessituation inden for sundhedssektoren (17 03 08) skal fortsætte; minder om, at de demografiske forandringer medfører forøget efterspørgsel på tjenesteydelser i plejesektoren, hvilket fører til en forandret beskæftigelsessituation i denne sektor; henviser til, at pilotprojektets mål er at finde bedste praksis og finansiere initiativer, som kan bidrage til en effektiv løsning på udfordringerne på dette område;
19. foreslår et pilotprojekt for problematikken omkring vold mod ældre, som undersøger omfanget af og årsagerne til fysisk og psykisk vold mod ældre mennesker, samt metoder og konsekvenser af økonomisk udnyttelse, og finder strategier til forebyggelse og udryddelse heraf; henviser i denne forbindelse til, at ca. 10 % af de ældre ifølge Europa-Parlamentets betænkning om Europas demografiske fremtid er ramt af vold;
20. foreslår et pilotprojekt for udstationerede arbejdstageres arbejds- og levevilkår, da der stadig mangler pålidelige data herom; påpeger, at undersøgelserne bør koncentrere sig om sektorerne landbrug, bygge- og anlæg samt sundhedspleje, da de fleste udstationerede arbejdstagere er beskæftiget i disse sektorer.
RESULTAT AF DEN ENDELIGE AFSTEMNING I UDVALGET
|
Dato for vedtagelse |
10.9.2008 |
||
|
Resultat af den endelige afstemning |
+: –: 0: |
45 2 0 |
|
|
Til stede ved den endelige afstemning – medlemmer |
Jan Andersson, Edit Bauer, Iles Braghetto, Philip Bushill-Matthews, Alejandro Cercas, Ole Christensen, Derek Roland Clark, Jean Louis Cottigny, Jan Cremers, Proinsias De Rossa, Harald Ettl, Richard Falbr, Carlo Fatuzzo, Ilda Figueiredo, Roger Helmer, Stephen Hughes, Karin Jöns, Ona Juknevičienė, Jean Lambert, Bernard Lehideux, Elizabeth Lynne, Mary Lou McDonald, Thomas Mann, Maria Matsouka, Elisabeth Morin, Juan Andrés Naranjo Escobar, Csaba Őry, Siiri Oviir, Pier Antonio Panzeri, Rovana Plumb, Jacek Protasiewicz, Bilyana Ilieva Raeva, Elisabeth Schroedter, José Albino Silva Peneda, Jean Spautz, Gabriele Stauner, Ewa Tomaszewska, Anne Van Lancker, Gabriele Zimmer |
||
|
Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere |
Petru Filip, Donata Gottardi, Rumiana Jeleva, Anne E. Jensen, Dieter-Lebrecht Koch, Sepp Kusstatscher, Claude Moraes, Roberto Musacchio, Csaba Sógor |
||
|
Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere, jf. artikel 178, stk. 2
|
|
||
- [1] Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 af 25. juni 2002 om finansforordningen vedrørende De Europæiske Fællesskabers almindelige budget.
UDTALELSE fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed (9.9.2008)
til Budgetudvalget
om Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2009
(C6-0309/2008 ‑ 2008/2026(BUD))Sektion III - Kommissionen
Rådgivende ordfører: Péter Olajos
KORT BEGRUNDELSE
Generel baggrund
Det samlede foreløbige budgetforslag (FBF) for 2009 beløber sig til 134,4 mia. EUR i forpligtelsesbevillinger. Dette udgør 1,04 % af EU's BNI og er en forhøjelse på 3,1 % i forhold til 2008-budgettet. Der er fortsat en margen på 2,63 mia. EUR under loftet for den finansielle ramme. Der foreslås betalingsbevillinger i en størrelsesorden på 116,7 mia. EUR (0,90 % af BNI). Dette udgør et fald på 3,3 % i forhold til 2008-budgettet.
Den langsigtede økonomiske vækst og beskæftigelse er fortsat en fast stor udgiftspost for EU, den største udgiftspost - næsten 45 % - i budgetforslaget for 2009. Investeringer i miljø forventes imidlertid at stige, og det forventes, at de samlede midler til alle miljømæssige målsætninger vil optage over 10 % af budgettet, dvs. 14 mia. EUR, i 2009. Der vil blive gjort en indsats for at øge tværgående grønne investeringer gennem en forhøjelse af bevillingerne på 17,3 % uden for rammerne af politikkerne for samhørighed og udvikling i landdistrikterne. Den samlede støtte til energipolitiske mål, herunder energiforsyningssikkerhed, vedvarende energi og forskning, er fastsat til ca. 2,3 mia. EUR.
Individuelle budgetter (FBF 2009) under udvalgets sagsområde
Den egentlige miljøpolitik opføres primært under udgiftsområde 2 i FBF for 2009, beskyttelse og forvaltning af naturressourcer. I FBF for 2009 er de samlede driftsudgifter under afsnit 07 "Miljø" fastsat til 344,857 mio. EUR. Medregnes de afsatte midler under artikel 19 06 05 - Civilbeskyttelsesindsats i tredjelande - skal GD ENVI forvalte i alt 352,857 mio., dvs. en forhøjelse af forpligtelsesbevillingerne på 3,9 % i forhold til 2008.
Life +
Life+-programmet, der blev iværksat i juni 2007, vil være i sit tredje gennemførelsesår i 2009. De foreslåede forpligtelsesbevillinger i FBF for 2009 afspejler fuldt ud instrumentets finansielle programmering og den fastlagte finansieringsramme i artikel 10 i Life+-forordningen. Der er tale om en forhøjelse på 9 % i forhold til bevillingerne i 2008-budgettet.
Af de samlede bevillinger (herunder faglig bistand) skal mere end 78 % (dvs. 225 mio. EUR) afsættes til finansiering af projekter med en europæisk merværdi gennem indkaldelse af forslag, der udarbejdes af Kommissionen, og hvoraf mindst 112,5 mio. EUR afsættes til projekter vedrørende natur og biodiversitet.
Selv om det endelige resultat af støttede projekter afhænger af resultaterne af indkaldelsen af forslag, som finder sted i 2009, forventer Kommissionen, at samtlige politiske områder, ud over natur og biodiversitet, der er omfattet af EU's sjette miljøhandlingsprogram, bliver dækket af projekter under Life+. Kommissionen forventer navnlig flere projekter vedrørende den strategiske tilgang til udviklingen og gennemførelsen af politikker inden for områderne klimaforandring (innovative politiktilgange, støtte til udvikling og anvendelse af nye teknologier, metoder og instrumenter til reduktion af drivhusgasser og tilpasnings- og afbødningsforanstaltninger), miljø og sundhed (luftkvalitet, vand, støjgener og byforvaltning/udvikling, kemikalier og pesticider), og bæredygtig produktion og forbrug (integreret produktpolitik og affaldsforvaltning og -forebyggelse).
Formålet med den anden del af driftsbudgetpost 07 03 07 (ca. 45 mio. EUR) er at støtte foranstaltninger på EU-plan til gennemførelse og udvikling af miljølovgivning såvel som oplysningsforanstaltninger og inddragelse af aktører i denne proces (gennem støtte til ngo'er, som først og fremmest er aktive inden for beskyttelse og forbedring af miljøet på europæisk plan). Disse ressourcer anvendes ligeledes til undersøgelser og tjenester, der giver Kommissionen mulighed for at fremme bedre lovgivning. I overensstemmelse med tilsagnet i det sjette miljøhandlingsprogram om at basere EU's miljøpolitik på solide videnskabelige oplysninger og de bedste tilgængelige data er konsekvensanalyser, politikvurderinger og andre støttetjenester erhvervet gennem Life+ et afgørende politisk støtteredskab.
Civilbeskyttelse
Et af de vigtigste nye aspekter ved det nye finansielle instrument til civilbeskyttelse er muligheden for at finde en mere effektiv løsning på problemet med transport af den bistand, medlemsstaterne kan tilbyde. Med udgangspunkt i det finansielle instrument for civilbeskyttelse vil der derfor blive etableret og gennemført tjenester og faciliteter, der kan sikre, at den ønskede bistand, der tilbydes gennem EU-mekanismen i tilfælde af katastrofe, hurtigt og effektivt kan transporteres til det berørte land, hvad enten det er inden for EU (ca. 4 mio. EUR under budgetpost 07 04 01) eller uden for EU (ca. 8 mio. EUR under budgetpost 19 06 05).
Forpligtelsesbevillingerne er fuldt ud i overensstemmelse med den aftalte flerårige finansielle programmering under underudgiftsområde 3b i den finansielle ramme. Det skal bemærkes, at den faktiske anvendelse af den del af budgetmidlerne, der er afsat til indsats i katastrofesituationer, der i sagens natur er uforudsigelige, afhænger af, om der opstår katastrofesituationer, og efterfølgende anmodninger fra medlemsstaterne om transportbistand. Hvis det bliver nødvendigt at tilpasse bevillingerne i løbet af budgetåret 2009, kan dette gøres gennem overførselsprocedurer, herunder den "globale overførselsprocedure" i september 2009.
Globale miljøspørgsmål
Siden 2007 har den eksterne indsats på miljøområdet være omfattet af instrumenter for foranstaltninger udadtil under politikområde 21 (Udvikling), herunder navnlig gennem ENRTP (det tematiske program for miljø og bæredygtig forvaltning af naturressourcer, herunder energi, kapitel 21 04 i FBF). De eneste tilbageværende bevillinger under afsnit 07 er bevillinger til betaling af obligatoriske bidrag til multilaterale miljøaftaler, der falder en smule i 2009 (-3,1 % i forhold til 2008). Det lille fald skyldes, at de fleste bidrag betales i amerikanske dollars (valutakursen mellem dollaren og euroen).
Pilotprojekter og forberedende foranstaltninger
Rammerne for gennemførelse af vedtagne forberedende foranstaltninger og pilotprojekter vedtaget under 2008-budgettet er nu blevet etableret i samråd med Parlamentet for de pilotprojekter og forberedende foranstaltninger, der blev vedtaget på Parlamentets initiativ.
Der er ingen tegn på problemer i forbindelse med gennemførelsen af forpligtelsesbevillingerne for 2008. I lyset af den tid, det tager at gennemføre de nødvendige procedurer (indkaldelse af forslag og indkaldelse af tilbud), vil en betydelig del af betalingsbevillingerne sandsynligvis ikke blive anvendt, og de vil enten blive fremført til 2009 eller medføre betalingsbevillinger i de efterfølgende år (2009-2010).
FBF for 2009 indeholder ingen forslag om at forlænge disse pilotprojekter.
Sundhed og fødevaresikkerhed
Sundhed og fødevaresikkerhed opføres under underudgiftsområde 3b, Unionsborgerskab, frihed, sikkerhed og retfærdighed. De vigtigste budgetposter vedrører sundhedsprogrammet, de to agenturer (Det Europæiske Center for Forebyggelse af og Kontrol med Sygdomme og Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet) samt tobaksfonden.
Det nye sundhedsprogram (2008-2013) har pr. 1. januar 2008 erstattet det første folkesundhedsprogram (2003-2008). De samlede bevillinger til det nye program beløber sig til 321,5 mio. EUR, hvilket er væsentligt mindre end det, der oprindeligt var påtænkt, da Kommissionen forelagde sit forslag og Parlamentet vedtog sin holdning ved førstebehandling. Forpligtelsesbevillingerne til det nye folkesundhedsprogram forventes at blive forhøjet med ca. 4 % fra 45 mio. EUR i 2008 til 47 mio. EUR i 2009. Den forhøjede støtte til aktionen "Beskyttelse af borgerne mod sundhedstrusler" mellem 2007 og 2008 (4,43 mio. EUR, dvs. 48,5 %) og mellem 2008 og 2009 (1,44 mio. EUR, dvs. 10,6 %) afspejler nødvendigheden af at øge indsatsen på dette område, der omfatter forebyggende foranstaltninger inden for områder som pandemier og bioterrorisme.
De direkte betalinger fra tobaksfonden til informationskampagner og oplysning omkring de skadelige virkninger af rygning forventes at blive forhøjet fra 14,25 mio. EUR (2008) til 16 mio. EUR i FBF for 2009. Efter anmodning fra Europa-Parlamentet har Kommissionen forelagt et nyt forslag om forlængelse at den økonomiske støtte fra tobaksfonden, selv om støtten forventes at ophøre i 2009. Situationen er således fortsat foruroligende. Tobak er i EU den største medvirkende årsag til dødsfald, der kunne have været undgået, idet den tegner sig for mere end en halv million dødsfald hvert år og mere end en million dødsfald i Europa som helhed. Det anslås, at 25 % af alle kræftdødsfald og 15 % af alle dødsfald i EU kan tilskrives rygning.
Foranstaltninger til fremme af fødevaresikkerheden opføres under udgiftsområde 2, beskyttelse og forvaltning af naturressourcer. Det udgør et samlet beløb på 297 mio. EUR i 2009, en forhøjelse på 12 % sammenlignet med 265 mio. EUR i 2008. Denne forhøjelse afspejler primært det forøgede budget til bekæmpelsesforanstaltninger. Det hænger sammen med, at medlemsstaterne vil drage fordel af nødvaccination mod bluetongue i 2008 (130 mio. EUR ud over ovennævnte 265 mio. EUR), og at de skal gennemføre et program til udryddelse af bluetongue fra 2009.
Agenturerne: EMEA, EEA, EFSA, ECHA og ECDC
FBF for 2009 indeholder bevillinger til 25 decentrale agenturer til et samlet beløb af 539 mio. EUR, hvilket er en forhøjelse på 1,8 % sammenlignet med støtten til agenturer på 530,18 mio. EUR i 2008.
For hovedparten af agenturerne vil de årlige EU-bidrag i 2009 som foreslået af Kommissionen være mindre end i 2008. Kommissionen foreslår at øge bevillingen til blot otte agenturer sammenlignet med 2008, herunder EEA, EFSA, ECHA og ECDC, hvilket mere end opvejer de planlagte nedskæringer og indebærer en samlet forhøjelse på 1,8 %. Det foreslåede budget for EEA, ECDC og EFSA forøges med ca. 10 % eller mere i 2009. Det skal imidlertid understreges, at 8,2 mio. EUR til ECDC anbringes i reserven, således at den forventede forøgelse af bevillingerne i forhold til 2008-budgettet opsluges.
Væksten i agenturer kan også aflæses i personaletallet. I 1995 arbejdede der mindre en 500 ansatte i agenturer, mens der i FBF for 2008 anmodes om 3 973 stillinger og i FBF for 2009 i alt 4 255,5 stillinger til agenturerne.
Til Det Europæiske Miljøagentur (EEA) foreslås der en forhøjelse på 9,1 % (dvs. 2,2 mio. EUR ud over den årlige pristalsregulering på 2 %) med henblik på at støtte nye og yderligere opgaver, der skal varetages af EEA på flerårig basis. EEA og Kommissionen skal fastlægge prioriteringen af disse nye opgaver i fællesskab.
I efteråret 2007 bestilte EEA en omfattende evaluering af sin flerårige strategi for 2004-2008. Denne evaluering skrider frem i henhold til den plan, der blev godkendt af bestyrelsen, gennem undersøgelser, interviews og dokumentationsundersøgelser som de vigtigste forskningsmetoder. Resultaterne af denne evaluering vil blive forelagt bestyrelsen på bestyrelsesmødet i juni 2008 og bidrage til udviklingen af EEA's næste femårige strategi for 2009-2013.
2009 er et afgørende år for EEA, idet det vil være det første år med den nye flerårige strategi for perioden 2009-2013 som fastsat i EEA-forordningen. Det bliver også det afgørende år for udarbejdelsen af den næste femårige rapport om miljøtilstanden ligeledes fastsat i EEA-forordningen (skal offentliggøres i 2010). EEA er ved at udarbejde agenturets strategi (flerårigt arbejdsprogram) for de næste fem år 2009-2013 med fokus på de fire områder, som GD Miljø prioriterer som yderligere arbejdsopgaver for EEA i 2009, dvs. "nye globale udfordringer i forbindelse med tilpasning til klimaændringer, forebyggelse og imødegåelse af katastrofer, vurdering af økosystemer og ressourcer og bæredygtigt forbrug og produktion". EEA vil derudover styrke sine kapaciteter og øge støtten til udvikling af Det Fælles Miljøinformationssystem (SEIS), jf. Kommissionens meddelelse fra 2008.
Til Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMEA) er der afsat et EU-bidrag på 36,99 mio. EUR i FBF for 2009, hvilket er en nedskæring på 1,01 mio. EUR i forhold til 2008-budgettet (- 2, 66 %). Da den nyligt vedtagne lovgivning om pædiatri og avancerede terapier skal gennemføres, forekommer denne nedskæring at være uhensigtsmæssig. I programudkastet for 2009 fremhæver agenturet sine centrale opgaver, nemlig videnskabelig rådgivning, godkendelse og overvågning af lægemidler.
I 2009 vil Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA), Det Europæiske Center for Forebyggelse af og Kontrol med Sygdomme (ECDC) og Det Europæiske Kemikalieagentur (ECHA) ikke være på fuld omdrejningshøjde. I FBF for 2009 er der således fastsat en betydelig forhøjelse af bevillingerne til EFSA (11,34 % - 70,7 mio. EUR) og til ECDC (23,02 % - 48,1 mio. EUR inden henlæggelse til reserven).
Den foreslåede reserve på 8,2 mio. EUR og en nedskæring af personalevæksten med 40 stillinger som foreslået af Kommissionen synes ubegrundet sammenlignet med andre agenturer og vil få en alvorlig negativ indvirkning på den generelle udvikling af ECDC, herunder navnlig på det forventede aktivitetsniveau næste år. De manglende disponible ressourcer fra årets start vil få konsekvenser for gennemførelsen af arbejdsplanen og begrænse tjenesternes kapacitet, hvilket kan bringe centrets muligheder for at opfylde sit mandat i fare.
I FBF for 2009 er der afsat et EU-bidrag på 62,97 mio. EUR til ECHA, hvilket er en forhøjelse på 0,56 % sammenlignet med 2008-budgettet. 12 måneder efter oprettelsen har ECHA udviklet sig fra at være et nyt personale til en fuldt ud fungerende organisation med 200 ansatte. Det forventes, at agenturet når op på fuld kapacitet med 450 ansatte i 2010. ECHA vil står over for sine første operative udfordringer fra den 1. juni til den 1. december 2008, idet det skal håndtere præregistreringen af stoffer og mellemprodukter. Der forventes omkring 200 000 præregistreringssager. Den næste store udfordring kommer i 2010, hvor ECHA skal overholde den første frist for registrering af stoffer markedsført i store mængder og meget farlige stoffer. Alle virksomhederne skal inden denne frist indsende al dokumentation af indhold med henblik på klassificering og etikettering af alle farlige stoffer.
FORSLAG
Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed opfordrer Budgetudvalget, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:
1. understreger betydningen af EU's miljø-, sundheds- og fødevaresikkerhedspolitik for opfyldelsen af målet om bæredygtig vækst i den fornyede Lissabonstrategi for vækst og beskæftigelse; understreger betydningen af at fastholde og yderligere sikre et højt beskyttelsesniveau på disse politikområder i lyset af de nuværende og fremtidige politiske udfordringer; opfordrer til, at der stilles tilstrækkelige midler til rådighed for en videre udvikling, gennemførelse og håndhævelse af EU's miljø-, sundheds- og fødevaresikkerhedspolitik, navnlig på klimaændringsområdet;
2. understreger EU's rolle som en global partner og EU's førende rolle i mange internationale miljøaftaler, herunder de globale konventioner om klimaændringer, biodiversitet, kemikalier og affald; opfordrer til, at der afsættes flere ressourcer til internationale miljøaktiviteter, således at EU kan blive ved med at være førende i international miljøpolitik og i fastsættelsen af dagsordenen for internationalt samarbejde;
3. understreger, at udfordringer vedrørende bæredygtig energi og bekæmpelse af klimaændringer skal afspejles i EU's budgetprioriteter; bemærker, at disse prioriteter vil kræve yderligere budgetmidler, navnlig i forbindelse med klimaændringspakken i form af de forslag, som Kommissionen har forelagt om fordeling af indsatsen, emissionshandel, opsamling og lagring af kulstof såvel som om vedvarende energi;
4. understreger betydningen af pilotprojekter og forberedende foranstaltninger for vurderingen af behovet for og effektiviteten af nye budgetprogrammer til imødegåelse af nye behov og krav som følge af miljø- og sundhedspolitikken; insisterer på, at pilotprojekterne tilfører en reel merværdi på EU-plan i lighed med alle budgetudgifter, og opfordrer på det kraftigste Kommissionen til at være særlig opmærksom på alle programmer, der indvirker på klimaændringerne; opfordrer Kommissionen til at følge op på pilotprojekterne og de forberedende foranstaltninger på det miljø-, sundheds- og fødevaresikkerhedspolitiske område; mener, at disse pilotprojekter bør videreføres, og at nye projekter vedrørende klimaændringer bør støttes;
5. understreger betydningen af Life+-programmet, der udgør et sammenhængende finansielt instrument for en strømlinet og forenklet tilgang til støtte for udviklingen og gennemførelsen af miljøpolitikken; bemærker, at de samfinansierede projekters endelige fordeling mellem miljøpolitiske områder afhænger af resultaterne af den indkaldelse af forslag, som finder sted i 2009; forventer, at de fleste bevillinger vil gå til projekter vedrørende natur og biodiversitet, men at andre områder omfattet af EU's sjette miljøhandlingsprogram også vil blive samfinansieret under Life+; opfordrer Kommissionen til at opfylde alle forpligtelser vedrørende rettidige forpligtelser og betalinger;
6. glæder sig over den vellykkede gennemførelse af programmet for folkesundhed 2003-2007 og den lovende opstart af programmet for folkesundhed 2008- 2013 med øgede forpligtelses- og betalingsbevillinger; opfordrer Kommissionen til at sikre en omkostningseffektiv gennemførelse af de disponible bevillinger;
7. glæder sig over Kommissionens forslag om – af hensyn til den offentlige sundhed og navnlig børns sundhed – at indføre et skolefrugtprogram for at forbedre kostvanerne og dermed unge EU-borgeres sundhed som beskrevet i hvidbogen af 30. maj 2007 om en EU-strategi om sundhedsproblemer i relation til ernæring, overvægt og fedme (KOM(2007)0279); kræver i den forbindelse, at dette program kun fremmer foranstaltninger vedrørende uddeling af friske produkter, og ikke færdigfremstillede frugtprodukter eller forarbejdet frugt, således at ændringen af kostvanerne fra færdigfremstillede til friske produkter kan slå fuldt igennem;
8. opfordrer Kommissionen til at iværksætte et pilotprojekt om gennemførelsen af "sundhed i alle politikker"-strategien i forbindelse med strukturfondene. Projektet skal omfatte forslag til metoder til, hvordan sundhedsspørgsmål i overensstemmelse med "sundhed i alle politikker"-strategien kan indarbejdes i regionale udviklingsprojekter. Pilotprojektets mål skulle være at forbedre sundheden generelt i EU ved hjælp af kapacitetsopbygning i forbindelse med de regionale udviklingskontorer;
9. understreger behovet for at øge offentlighedens bevidsthed om de skadelige virkninger af tobaksforbrug, herunder passiv rygning; glæder sig over, at Kommissionen har forelagt et forslag om at fortsætte finansieringen af Fællesskabsfonden for Tobak med henblik på finansiering af en oplysningskampagne om farerne ved tobak; understreger imidlertid, at denne finansielle støtte ophører i 2009; opfordrer Kommissionen til at finde nye finansieringskilder; noterer sig den offentlige høring om grønbogen - Mod et Europa uden tobaksrøg - og rapporten om gennemførelse af tobaksreklamedirektivet, hvoraf det fremgår, at det er vanskeligt at sikre en sammenhængende gennemførelse på medlemsstatsniveau;
10. noterer sig den planlagte forøgelse af bevillingerne under 2009-budgettet til Det Europæiske Kemikalieagentur (ECHA), Det Europæiske Miljøagentur (EEA), Det Europæiske Center for Forebyggelse af og Kontrol med Sygdomme (ECDC) og Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA);
11. beklager imidlertid, at Kommissionen foreslår at skære budgettet til Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMEA) ned med 2,66 % i forhold til 2008-budgettet, og at 8,2 mio. EUR til ECDC anbringes i reserven, således at den forventede forøgelse af bevillingerne i forhold til 2008-budgettet opsluges;
12. understreger på ny, at agenturerne skal tilføres tilstrækkelige ressourcer, således at de kan udføre deres opgaver, dog uden at de tilgængelige bevillinger til andre fællesskabsaktiviteter nedskæres; opfordrer til, at der foretages en nøje undersøgelse af agenturernes opgaver og Kommissionens aktiviteter for at undgå overlapning og sikre, at de nødvendige opgaver udføres så omkostningseffektivt og rationelt som muligt;
13. understreger behovet for en generel strategi for en tværgående evaluering af de europæiske agenturer hurtigst muligt med det formål at udvikle et fælles grundlag for evaluering af agenturernes resultater og sikre, at agenturerne behandles hensigtsmæssigt; glæder sig over, at Kommissionen har forelagt sin meddelelse "Europæiske agenturer - vejen frem" som et første skridt hen imod en tværgående evaluering af reguleringsorganerne inden udgangen af 2009;
14. understreger, at de retsakter, der for nyligt er vedtaget, og som er på trapperne, herunder lovgivningspakken om pesticider, lægemidler til avanceret terapi, nye fødevarer og fødevareoplysninger til forbrugere såvel som udvikling af videnskab og teknologi, herunder nanoteknologi, vil give de relevante agenturer en øget arbejdsbyrde og flere opgaver; understreger, at agenturerne skal tilføres tilstrækkelige finansielle midler, således at de kan klare disse nye opgaver administrativt og operationelt.
RESULTAT AF DEN ENDELIGE AFSTEMNING I UDVALGET
|
Dato for vedtagelse |
9.9.2008 |
||
|
Resultat af den endelige afstemning |
+: –: 0: |
50 1 0 |
|
|
Til stede ved den endelige afstemning – medlemmer |
Adamos Adamou, Georgs Andrejevs, Margrete Auken, Liam Aylward, Pilar Ayuso, Johannes Blokland, John Bowis, Frieda Brepoels, Martin Callanan, Dorette Corbey, Magor Imre Csibi, Chris Davies, Avril Doyle, Mojca Drčar Murko, Anne Ferreira, Karl-Heinz Florenz, Elisabetta Gardini, Françoise Grossetête, Satu Hassi, Gyula Hegyi, Marie Anne Isler Béguin, Dan Jørgensen, Christa Klaß, Eija-Riitta Korhola, Holger Krahmer, Peter Liese, Roberto Musacchio, Riitta Myller, Péter Olajos, Miroslav Ouzký, Vladko Todorov Panayotov, Vittorio Prodi, Frédérique Ries, Guido Sacconi, Amalia Sartori, Carl Schlyter, Richard Seeber, María Sornosa Martínez, Antonios Trakatellis, Evangelia Tzampazi, Thomas Ulmer, Anja Weisgerber, Glenis Willmott |
||
|
Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere |
Iles Braghetto, Philip Bushill-Matthews, Bairbre de Brún, Milan Gaľa, Caroline Lucas, Alojz Peterle, Donato Tommaso Veraldi |
||
|
Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere, jf. artikel 178, stk. 2
|
Graham Watson |
||
UDTALELSE fra Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse (10.9.2008)
til Budgetudvalget
om forslag til Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2009
(C6-0309/2008 – 2008/2026(BUD))Sektion III - Kommissionen
Rådgivende ordfører: Gabriela Creţu
FORSLAG
Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse opfordrer Budgetudvalget, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:
1. konstaterer, at Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse som led i budgetproceduren har kompetence på områder under afsnit 12 (Det indre marked), 14 (Beskatning og toldunion) og 17 (Sundhed og forbrugerbeskyttelse);
2. glæder sig over de moderate forhøjelser i kapitel 12 01 og 12 02 i det foreløbige budgetforslag (FBF), som det skønner nødvendige på grund af det indre markeds fordele for EU's økonomi som helhed; opfordrer indtrængende Kommissionen til at udvikle en forvaltningskultur, der har til formål at skabe klare regler for erhvervsliv og forbrugere og omfatter effektive værktøjer til problemløsning; opfordrer Kommissionen til at styrke sit samarbejde med medlemsstaterne for at sikre en korrekt anvendelse af fællesskabsretten og pege på svagheder i den nuværende politik; understreger derfor betydningen af en udveksling af bedste praksis vedrørende omsættelse og gennemførelse af lovgivningen;
3. er af den opfattelse, at resultaterne af Solvitprogrammet generelt kunne forbedres gennem en bedre støtte til netværket i medlemsstaterne; mener dog, at programmet udgør et effektivt udenretligt tvistbilæggelsessystem; anmoder Kommissionen om at styrke sine bestræbelser på at finansiere netværkets uddannelses- og pr-aktiviteter i samtlige medlemsstater i stedet for kun i få udvalgte; slår derfor til lyd for en særskilt budgetpost, som opføres med et beløb på 600 000 EUR;
4. betragter det afsatte beløb i afsnit 14, og især den moderate forhøjelse i kapitel 14 04 af bevillingerne til Told 2013-programmet som passende for at nå målene inden for dette politikområde; understreger dette programs betydning i forbindelse med de udfordringer, der følger med udvidelsen af EU, især efter Rumæniens og Bulgariens tiltrædelse; glæder sig over målet om erfarings- og videndeling med og mellem toldmyndighederne indbyrdes og mener, at borgernes sikkerhed dermed styrkes;
5. anser beløbet i kapitel 17 02 som passende for at nå målene for forbrugerpolitikken; er enig med Kommissionen om prioriteringerne for artikel 17 02 02; mener, at de generelle foranstaltninger vedrørende analfabetisme blandt forbrugerne, herunder også det digitale miljø, moduler til undervisningsplaner og ideen om en mastergrad, bør prioriteres; ønsker en styrkelse af undervisningen i finansielle forhold, da der er et stigende problem med for høj gæld blandt forbrugere; understreger betydningen af systemer til fælles markedsovervågning og -håndhævelse som f.eks. Rapex; anmoder Kommissionen om at iværksætte en EU-kampagne om forbrugerrettigheder med en brochure på størrelse med et kreditkort;
6. støtter Kommissionen i dens bestræbelser på at oprette en database om forbrugertendenser og markedsfunktion, herunder prissammenligning, navnlig med henblik på at levere oplysninger til resultattavlen for forbrugermarkeder og markedsundersøgelser; slår derfor til lyd for, at der opføres et beløb på 2 mio. EUR til fortsættelse af pilotprojektet vedrørende overvågningsforanstaltninger inden for forbrugerpolitik.
RESULTAT AF DEN ENDELIGE AFSTEMNING I UDVALGET
|
Dato for vedtagelse |
10.9.2008 |
||
|
Resultat af den endelige afstemning |
+: –: 0: |
37 0 0 |
|
|
Til stede ved den endelige afstemning – medlemmer |
Godfrey Bloom, Cristian Silviu Buşoi, Charlotte Cederschiöld, Gabriela Creţu, Mia De Vits, Janelly Fourtou, Evelyne Gebhardt, Martí Grau i Segú, Małgorzata Handzlik, Malcolm Harbour, Christopher Heaton-Harris, Iliana Malinova Iotova, Eija-Riitta Korhola, Kurt Lechner, Lasse Lehtinen, Arlene McCarthy, Catiuscia Marini, Nickolay Mladenov, Catherine Neris, Bill Newton Dunn, Zita Pleštinská, Zuzana Roithová, Heide Rühle, Leopold Józef Rutowicz, Christel Schaldemose, Andreas Schwab, Eva-Britt Svensson, Marianne Thyssen, Jacques Toubon, Bernadette Vergnaud, Barbara Weiler, Marian Zlotea |
||
|
Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere |
Emmanouil Angelakas, Colm Burke, Giovanna Corda, András Gyürk, Joel Hasse Ferreira, Filip Kaczmarek, Manuel Medina Ortega |
||
|
Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere, jf. artikel 178, stk. 2
|
Eugenijus Gentvilas, Bilyana Ilieva Raeva |
||
UDTALELSE fra Transport- og Turismeudvalget (10.9.2008)
til Budgetudvalget
om forslag til Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2009
(C6-0309/2008 - 2008/2026(BUD))Afsnit III - Kommissionen
Rådgivende ordfører: Eva Lichtenberger
KORT BEGRUNDELSE
Indledning
Dette regnskabsår er det tredje år i den finansielle ramme for perioden 2007-2013. Budgettets overordnede struktur, herunder for dets transportposter, fastsættes stadig på grundlag af den interinstitutionelle aftale af 17. maj 2006 mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin og forsvarlig økonomisk forvaltning. De samlede udgifter til transport er forhøjet i det foreløbige budgetforslag for 2009.
For agenturerne er 2009-budgetterne begrænset af den reviderede finansielle programmering som et resultat af den finansielle aftale om Galileo. Derfor har Kommissionen gjort brug af "formålsbestemte indtægter" og agenturernes overskud i 2007 og 2008 for at opfylde (de fleste af) agenturernes budgetanmodninger. Formålsbestemte indtægter er ikke medtaget i de beløb, der er vist i det egentlige foreløbige budgetforslag, men de foreligger til brug for agenturerne. Dette rejser spørgsmål om åbenhed og parlamentarisk kontrol (i sidste ende måske i forbindelse med decharge), og hvis de programmeres, kan dette skabe uvished for agenturerne, da dette bør være en "engangsforestilling". Ordføreren mener, at det er det samlede budgetbeløb, der skal tilpasses til agenturernes opgaver og reelle behov, i stedet for at man gør brug af formålsbestemte indtægter.
Det Europæiske Søfartssikkerhedsagentur
De beløb, der foreslås afsat i det foreløbige budgetforslag for 2009 til Det Europæiske Søfartssikkerhedsagentur (EMSA), indebærer et fald i forpligtelsesbevillingerne og en stigning i betalingsbevillingerne fra fællesskabsbudgettet. I 2008-budgettet var der afsat 44,3 mio. EUR i forpligtelsesbevillinger og 46,9 mio. EUR i betalingsbevillinger. I det foreløbige budgetforslag for 2009 er tallene henholdsvis 43,4 mio. EUR og 48,3 mio. EUR, hvilket svarer til henholdsvis et fald på 2,2 % og en stigning på 3,0 %. På en måde er tallet for forpligtelsesbevillingerne dog vildledende. For første gang har Kommissionen accepteret, at EMSA kan øge sine budgetmidler for 2009 med overskydende formålsbestemte indtægter fra 2007. Dermed bringes Fællesskabets samlede forpligtelsesbevillinger op på 48,35 mio. EUR. Dette svarer til EMSA's budgetanmodning.
Som en del af disse overordnede tal vil betalingsbevillingerne til forureningsbekæmpelsesforanstaltninger stige med 9,1 % til 22,1 mio. EUR, mens forpligtelsesbevillingerne vil stige med 5 % svarende til 18,9 mio. EUR. EMSA oplyser, at dette tal er tilstrækkeligt til eksisterende kontrakter og forpligtelser. Derudover er der mulighed for stigninger til tilsynsaktiviteter (omkring 10 %), uddannelsesaktiviteter i tilknytning til havnestatskontrol og udvikling af databaser vedrørende søfartssikkerhed.
Ordføreren tilslutter sig det generelle foreslåede støtteniveau og er klar over, at kravene til forpligtelsesbevillinger og betalingsbevillinger til forureningsbekæmpelsesforanstaltninger vil variere fra år til år afhængigt af datoerne for og varigheden af samt den finansielle gennemførelse af kontrakter om anvendelse af skibe underskrevet af EMSA. Alligevel forbeholder hun sig retten til om nødvendigt at vende tilbage til dette spørgsmål og stille ændringsforslag. Da både EMSA selv og Kommissionen er enige i finansieringsniveauet, ser hun ingen grund til at nedbringe disse beløb ved Rådets vedtagelse af budgetforslaget.
Det Europæiske Luftfartssikkerhedsagentur
Det Europæiske Luftfartssikkerhedsagentur (EASA) får hovedparten af sine indtægter fra afgifter og gebyrer. I 2009 vil afgifter og gebyrer således give EASA en indtægt på 68,4 mio. EUR, hvilket udgør en stigning på 28 % i forhold til 2008. I det foreløbige budgetforslag for 2009 er der afsat i alt 29,18 mio. i både forpligtelsesbevillinger og betalingsbevillinger, hvilket er et fald på 2,7 % i forhold til 2008. Også her bringer en overførsel af formålsbestemte indtægter fra tidligere år de samlede EU-finansierede udgifter op på 31,54 mio. EUR. Dette er 1,66 mio. EUR mindre end EASA's oprindelige anmodning. EASA's driftsudgifter forventes at stige kraftigt med 26,9 %, så de når op på 34,8 mio. EUR. Dette omfatter certificering af flyvedygtighed, organisationsgodkendelser og faglig uddannelse. De fulde virkninger af udvidelsen af agenturets beføjelser efter vedtagelsen af forordning (EF) nr. 736/2006 vil vise sig i 2009. Ordføreren mener, at der er behov for yderligere personaleressourcer for at sikre en gnidningsfri overdragelse af ansvarsområder fra de nationale luftfartsmyndigheder uden at være alt for afhængig af dem og kontrahenter. Derfor overvejer hun en budgetændring på 1,66 mio. EUR.
Det Europæiske Jernbaneagentur
Det Europæiske Jernbaneagenturs (ERA) budget i det foreløbige budgetforslag for 2009 er fastsat til 16,06 mio. EUR i såvel forpligtelsesbevillinger som betalingsbevillinger. Igen suppleres disse med overførte formålsbestemte indtægter, så det samlede beløb bliver på 21,00 mio. EUR. I 2008-budgettet var der afsat et beløb på i alt 18,0 mio. EUR. ERA's operationelle opgaver er i vid udstrækning defineret i forordning (EF) nr. 881/2004 og den nye ERA-forordning, hvor uforudsete ekstraopgaver kan opstå, når forordningen er vedtaget, navnlig med hensyn til ERTMS. Dette kan give anledning til yderligere budgetkrav i 2009, hvilket kan behandles på et senere tidspunkt i denne procedure, eller via et ændringsbudget.
Støtteaktiviteter til den europæiske transportpolitik og passagerrettigheder
Denne budgetpost er en ny betegnelse og ser ud til at være en blanding af tidligere poster, hvis hovedformål var informationsindsamling, -formidling og -analyse, herunder om passagerrettigheder. En sammenligning af 2008-budgettet og det foreløbige budgetforslag for 2009 viser, at beløbet er blevet reduceret med 30 % og nu ligger på 14,5 mio. EUR. Da resultatet i 2007 var 15,5 mio. EUR, er denne reduktion muligvis ikke for stor. Ordføreren kan dog overveje en beskeden ændring for at bringe betalingerne op på det tidligere niveau.
Aktuelle pilotprojekter
Ordføreren mener, at pilotprojekterne netop er pilotprojekter og ikke i sig selv kan vedrøre og løse større tekniske eller politiske problemer. De kan kun give en indikation af mulige fremtidige indsatsområder, og det centrale er, at Kommissionen, Rådet og Europa-Parlamentet kan drage passende konklusioner af pilotprojekter og finde frem til, hvad der eventuelt vil være en passende opfølgning. Pilotprojektet om sikkerheden på det transeuropæiske vejnet er ved at være afsluttet, selv om betalingsbevillingen her er steget lidt i forhold til 2008 til 1,655 mio. EUR. Den forberedende foranstaltning for at lette grænseoverskridende trafik ved EU's nordøstlige grænse befinder sig i sit andet år, og der er fremsat forslag om betalingsbevillinger på 2,45 mio. EUR for 2009. Ordføreren vil foreslå ændringer i overensstemmelse med sin udtalelse om det foreløbige budgetforslag.
Transportsikkerhed (artikel 06 07 01)
Denne blandede post omfatter både informationsindsamling og -analyse i forbindelse med fælles standarder, tilnærmelse af lovgivning, international koordinering og fremme af forskning. Via denne post betales også et korps af tilsynsførende, som skal kontrollere sikkerheden i lufthavne og havne i samarbejde med medlemsstaterne. Selv om betalingsbevillingerne reduceres fra 3,5 mio. EUR i 2008 til 2,3 mio. EUR i 2009, skyldes dette færdiggørelsen af et pilotprojekt. Antallet af planlagte tilsyn forventes på den anden side at stige.
Forskning i tilknytning til transport og SESAR (artikel 06 06 02)
I det foreløbige budgetforslag for 2009 er forpligtelsesbevillingerne til transportforskningsstøtte for at fremme en modal ændring til jernbane, offentlig transport og cykling blevet reduceret med 49 %, mens betalingsbevillingerne er blevet reduceret med 45 %. En sammenligning mellem 2008-budgettet og det foreløbige budgetforslag for 2009 viser, at forpligtelsesbevillingerne er blevet reduceret med næsten 60 mio. EUR. Inden for den samme overordnede post ser fællesforetagendet SESAR for første gang ud til at gennemføre det teknologiske element i det fælles luftrum. Tallene i det foreløbige budgetforslag til denne konto er 51,5 mio. EUR og 23,5 mio. EUR i henholdsvis forpligtelser og betalinger. Dette bringer den overordnede post op på omkring 2008-niveauet, men det er stadig lidt lavere end den finansielle programmering for 2009, der blev planlagt for et år siden (-0,685 mio. EUR). Ordføreren vil foreslå en ændring her.
Marco Polo II-programmet
Ordføreren glæder sig over stigningen i såvel forpligtelsesbevillinger som betalingsbevillinger til et program, som skal fremme flytning af vejgodstransport til jernbanetransport og andre transportformer. Hvis der ikke gøres noget, vil vejgodstransporten vokse med 60 % frem til 2013. I 2009 vil der blive lanceret 35 nye projekter under programmet. Kommissionen vurderer, at for hver euro, der anvendes, vil der blive sparet 14 euro i eksterne omkostninger. Stigningen i forpligtelsesbevillingerne er på 5,1 %, hvorved de når op på 60,35 mio. EUR, mens stigningen i betalingsbevillingerne er på 8,3 %, hvilket bringer dem op på 17,0 mio. EUR.
Galileo
Dette er det næststørste udgiftsområde efter de transeuropæiske transportnet. Sammen med Galileo-agenturet tegner det sig for omkring 40 % af alle forpligtelsesbevillinger til transport. I 2009 vil det koste 828 mio. EUR i forpligtelsesbevillinger og 360 mio. i betalingsbevillinger, hvilket er stigninger på henholdsvis 7 % og 20 % (når beløb fra reserven medregnes). Dette følger af nyere beslutninger om finansiering af projektet i dets levetid og bør ses i forhold til den forureningsnedbringelse, der vil blive opnået gennem en meget forbedret trafikstyring. De planlagte udgifter vedrører implementeringsfasen og den første række af aktiviteter i tilknytning til driftsfasen.
Transeuropæiske net
Det centrale i det foreløbige budgetforslag for 2009 i tilknytning til TEN-T er en væsentlig stigning i betalingsbevillingerne, der stiger fra 370 mio. EUR i 2008 til 613 mio. EUR, en stigning på 65,7 %. 229 mio. EUR er øremærket til ERTMS, der beskrives som en høj prioritet. Det antal projekter, der forvaltes, stiger fortsat, og i 2009 såvel som i hele perioden vil der blive fokuseret på de grænseoverskridende afsnit af grænseoverskridende projekter. I skrivende stund er fire ud af 30 prioriterede projekter operationelle, 20 befinder sig i konstruktionsfasen og seks befinder sig i undersøgelsesfasen. Selv om 2009 efter planen ikke skal være året med de højeste udgifter, er det dog et år, hvor anvendelsen af betalingsbevillingerne til programperioden 2007-2013 stiger væsentligt. Generelt er EU-budgettet naturligvis en fremmende faktor og en katalysator for TEN-T-projekter. Meget afhænger af mobiliseringen af nationale budgetter og den vellykkede anvendelse af nye finansielle instrumenter, der gør brug af privat finansiering, som også respekterer målet om en modal ændring i sidstnævnte tilfælde. Med de individuelle beslutninger om projekterne, der træffes i 2008, vil Europa-Parlamentet nøje overvåge fremskridtene fra og med 2009. Med henblik herpå vil det være hensigtsmæssigt at råde over en sammenfattende rapport, der omfatter de vigtigste referenceværdier for projekterne, i forhold til hvilke fremskridt kan måles. Ordføreren vil medtage en bemærkning i TEN-T budgetposten desangående.
Konklusion
Ovenstående kommentarer er baseret på de foreløbige budgetforslag for 2009 og blev udarbejdet, inden Rådets budgetforslag forelå. Ordførerens væsentlige ændringer vil vedrøre dette budgetforslag. Hun forbeholder sig navnlig ret til at indføre ændringer, hvor Rådet gennemfører generelle nedskæringer med en fast procentsats, der ikke afspejler behovene, virkeligheden i praksis eller Europa-Parlamentets politiske prioriteringer med hensyn til de enkelte poster.
RESULTAT AF DEN ENDELIGE AFSTEMNING I UDVALGET
|
Dato for vedtagelse |
9.9.2008 |
||
|
Resultat af den endelige afstemning |
+: –: 0: |
37 0 0 |
|
|
Til stede ved den endelige afstemning – medlemmer |
Gabriele Albertini, Paolo Costa, Michael Cramer, Christine De Veyrac, Luis de Grandes Pascual, Arūnas Degutis, Petr Duchoň, Saïd El Khadraoui, Robert Evans, Emanuel Jardim Fernandes, Francesco Ferrari, Brigitte Fouré, Mathieu Grosch, Stanisław Jałowiecki, Georg Jarzembowski, Dieter-Lebrecht Koch, Rodi Kratsa-Tsagaropoulou, Sepp Kusstatscher, Bogusław Liberadzki, Eva Lichtenberger, Marian-Jean Marinescu, Josu Ortuondo Larrea, Luís Queiró, Reinhard Rack, Luca Romagnoli. Brian Simpson, Renate Sommer, Dirk Sterckx, Silvia-Adriana Ţicău, Armando Veneto, Lars Wohlin, Roberts Zīle, |
||
|
Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere |
Guy Bono, Philip Bradbourn, Lily Jacobs, Elisabeth Jeggle, Corien Wortmann-Kool |
||
|
Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere, jf. artikel 178, stk. 2
|
|
||
UDTALELSE fra Regionaludviklingsudvalget (10.9.2008)
til Budgetudvalget
om forslag til Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2009
(C6-0309/2008 - 2008/2026(BUD))Sektion III – Kommissionen
Rådgivende ordfører: Miloš Koterec
KORT BEGRUNDELSE
Ved udgangen af første kvartal af 2008 var Europa-Kommissionen i stand til at godkende alle de nationale strategiske referencerammer, hvorved risikoen for unødige forsinkelser som f.eks. dem, der indtraf i starten af den foregående programmeringsperiode, blev reduceret. Det skal her bemærkes, at mens der til forskel fra visse andre politikområder fastsættes overordnede prioriteter i de relevante forordninger, og tildelingen af ressourcer fordeles blandt de 27 medlemsstater i det år, der går forud for programmeringsperioden[1], afhænger den nøjagtige tildeling af midler til forskellige projekter på nationalt plan af medlemsstatens strategiske referenceramme og anvendelse af fællesskabsmidler til de aftalte operationelle programmer.
Der erindres således om, at "Alle tal for strukturfondene og Samhørighedsfonden stammer fra den budgetramme, der er vedtaget i retsgrundlaget, og stemmer fuldt ud overens med lofterne i IIA". Europa-Kommissionen har derfor i udarbejdelsen af sine budgetbestemmelser vurderet budgetbehov under hensyntagen til Det Europæiske Råds beslutninger i 2005, bestemmelserne i de finansielle overslag 2007-2013 og IAA, de skyldige beløb i forbindelse med projekter, der lukkes i programmeringsperioden 2000-2006, og de sandsynlige krav om forhåndsbetaling for nærværende periode. Forpligtelsesbevillingerne for strukturfondene for 2009 stiger således med 2,5 % til i alt 48.413,9 mio. EUR, medens betalingsbevillingerne falder med 13,9 % til 34.914,1 mio. EUR.
Behovet for fortsat budgetdisciplin og den paneuropæiske nedgang i offentlige investeringer har ændret vægten til behovet for at skabe de betingelser, der er påkrævet for:
Ø nettojobskabelsesordninger;
Ø afhjælpning af social udstødelse;
Ø udvikling af den videnbaserede økonomi.
På dette punkt fortæller Europa-Kommissionen os[2], at det for perioden 2007-2013 forventes, at der vil blive skabt 775 000 bruttojob i henhold til konvergensmålet og målet om konkurrenceevne og beskæftigelse.
Det er denne fremgangsmåde, der vil være målestok for måling af regionalpolitikkens succes under midtvejsrevisionen, som finder sted i 2009, og det er i forbindelse med afhjælpningen af problemet med social udstødelse, at det foreslåede pilotprojekt skal ses.
I løbet af 2009 har Kommissionen overvåget programmeringsperioden 2000-2006 og afslutningen af programmerne og projekterne samt vurderet den indvirkning, politikken har haft i den periode Vi har fået at vide, at i løbet af referenceperioden klarede både EFRU mål-1- og 2-regioner sig godt med hensyn til vækst- og konvergensmål. Navnlig steg mål-1-regioners BNI fra 64 % af gennemsnittet for EU 15 i 1995 til 70 % i 2003.
Ligesom i 2008 er fordelingen af forpligtelsesbevillinger for 2009 foreløbig og baseret på historiske data fra programmeringsperioden 2000-2006. Ikke desto mindre er Europa-Kommissionen klart den eneste institution, der har adgang til de oplysninger, der er påkrævet for at vurdere de fuldstændige budgetkrav, og det er derfor, at ordføreren foreslår, at eventuelle uberettigede ændringer, der er indført af Rådet i dets budgetforslag, øjeblikkeligt korrigeres af Parlamentet.
Som det har været gængs praksis, øremærkes det samlede beløb, der tildeles for hvert år ved årets begyndelse, så der kun er ringe eller ingen muligheder for, at Parlamentet kan foreslå pilotprojekter. Ordføreren er klar over de mange aktiviteter, som Europa-Kommissionen og medlemsstaterne påtager sig til fordel for dårligt stillede grupper og navnlig romaerne. Ordføreren er imidlertid også klar over det relativt lave effektivitetsniveau og manglende koordinering på paneuropæisk plan i forbindelse med de aktiviteter, hvis mål er at bidrage til integrationen af disse folkeslag.
Der er inden for rammerne af EU's strategi for regionaludvikling blevet fastlagt adskillige horisontale politikker. Udviklingen af romasamfund er en af de vigtigste i denne henseende. Dette specifikke problem indgår som en vigtig bestanddel i alle relevante nationale strategiske referencerammer i hele EU, og der er tale om en mere eller mindre horisontal tilgang hertil. Samtidig mangler der strategisk koordinering og udveksling af erfaringer og bedste praksis mellem medlemsstater. Selv om hvert enkelt land, som behandler spørgsmålene om udvikling af romasamfundet, har sine egne særlige karakteristika, er problemets kerne det samme.
Målet med pilotprojektet er derfor at gennemføre en ny tilgang til undervisning og uddannelse af romasamfundene, der begynder med børn i førskolealderen og fortsætter via videreuddannelse af unge mødre med undervisning og uddannelse af voksne. Pilotprojektet skal baseres på den nuværende forståelse af romasamfundenes problemer i Den Europæiske Union med vægt på hele det komplekse og synergiske spektrum af bedste praksis i denne henseende. Det er ordførerens opfattelse, at man kun kan nå frem hertil ved at skabe en velkoordineret, paneuropæisk tilgang.
Endelig og i betragtning af den meget lille margen, der undtagelsesvis er til stede under bevillingsrammen for teknisk bistand, har jeg foreslået, at omfanget af de midler, der står til rådighed på den relevante konto (13.03.20), nedsættes, idet beløbet på 5 mio. EUR overføres til en ny konto, der skal oprettes med titlen:
Pilotprojekt: Paneuropæiske aktiviteter og koordinering af integreringsmetoder for romaerne
FORSLAG
Regionaludviklingsudvalget opfordrer Budgetudvalget, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:
1. mener, at de beløb til regionalpolitik, der er opført i det foreløbige budgetforslag, svarer til Unionens behov i dens bestræbelser på at reducere regionale skævheder og opfylde Lissabon- og Gøteborg-målene; opfordrer derfor til, at alle budgetposterne i FBF opretholdes eller, hvor det er nødvendigt, genoprettes;
2. er foruroliget over den voldsomme nedskæring i forhold til 2008 af betalingsbevillingerne til strukturfondssektionen og forventer, at Kommissionen foretager en ny analyse af udgangssituationen;
3. bemærker imidlertid, at der under to af budgetposterne i FBF til Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, som specielt vedrører målet om regional konkurrenceevne og beskæftigelse og målet om det europæiske territoriale samarbejde, er foretaget en nedskæring af bevillingerne sammenlignet med 2008; understreger betydningen af, at der tildeles hensigtsmæssige ressourcer til disse to mål, som er vigtige for regionaludviklingen; opfordrer derfor til en forhøjelse af disse bevillinger i det mindste til niveauerne i FBF for 2008 under hensyntagen til den årlige inflationsrate;
4. understreger Parlamentets ønske om, at der i forslaget til det almindelige budget for 2009 lægges særlig vægt på små og mellemstore virksomheder samt mikrovirksomheder under hensyntagen til deres rolle inden for regionaludvikling;
5. opfordrer Kommissionen til at gennemføre et pilotprojekt for at afprøve en ny fremgangsmåde til undervisning og uddannelse inden for romasamfundene, idet der begyndes med børn i førskolealderen og fortsættes via videreuddannelse af unge mødre med undervisning og uddannelse af voksne, således at romaerne bliver i stand til selv at forestå deres udvikling; henstiller, at dette pilotprojekt baseres på den nuværende forståelse for romasamfundenes problemer i Den Europæiske Union, og at der lægges vægt på hele det komplekse og synergiske spektrum af bedste praksis i denne henseende;
6. opfordrer Kommissionen til at oprette et pilotprojekt med henblik på at udbrede kendskab til og erfaringer med EU's regionalpolitik i tredjelande ved hjælp af internationale arrangementer, netværk mellem regionale og lokale aktører, udvikling af fælles projekter og nye regionale partnerskaber samt udveksling af bedste praksis; mener, at et sådant pilotprojekt ville være afgørende, hvis EU's værdier og samhørighedspolitik skal fremmes gennem disse regionale dialoger; henstiller, at Kommissionen samarbejder med FOGAR (globalt forum for regionale sammenslutninger) og UCLG (forsamling af byer og lokale myndigheder) for at sikre komplementaritet og synergi mellem deres respektive aktioner på dette område;
7. opfordrer Kommissionen til at oprette et pilotprojekt med henblik på iværksættelsen af et Erasmus-program for lokale folkevalgte repræsentanter for at bidrage til en udveksling af bedste praksis inden for regeringsførelse og således sætte gang i en proces med livslang læring til fordel for alle involverede aktører, herunder navnlig folkevalgte repræsentanter i regionale og lokale administrationer; henstiller i denne forbindelse, at politikkerne på regions- og byplan inddrages i en strategi for integreret udvikling, der imidlertid kun er mulig gennem bedre regeringsførelse.
RESULTAT AF DEN ENDELIGE AFSTEMNING I UDVALGET
|
Dato for vedtagelse |
9.9.2008 |
||
|
Resultat af den endelige afstemning |
+: –: 0: |
48 2 2 |
|
|
Til stede ved den endelige afstemning – medlemmer |
Emmanouil Angelakas, Stavros Arnaoutakis, Elspeth Attwooll, Jean Marie Beaupuy, Rolf Berend, Victor Boştinaru, Wolfgang Bulfon, Giorgio Carollo, Antonio De Blasio, Petru Filip, Gerardo Galeote, Iratxe García Pérez, Eugenijus Gentvilas, Ambroise Guellec, Gábor Harangozó, Marian Harkin, Jim Higgins, Filiz Hakaeva Hyusmenova, Mieczysław Edmund Janowski, Rumiana Jeleva, Gisela Kallenbach, Tunne Kelam, Evgeni Kirilov, Miloš Koterec, Constanze Angela Krehl, Florencio Luque Aguilar, Sérgio Marques, Yiannakis Matsis, Miroslav Mikolášik, James Nicholson, Lambert van Nistelrooij, Jan Olbrycht, Maria Grazia Pagano, Maria Petre, Markus Pieper, Pierre Pribetich, Giovanni Robusti, Wojciech Roszkowski, Elisabeth Schroedter, Grażyna Staniszewska, Catherine Stihler, Margie Sudre, Andrzej Jan Szejna, Kyriacos Triantaphyllides, Oldřich Vlasák |
||
|
Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere |
Brigitte Douay, Den Dover, Emanuel Jardim Fernandes, Lidia Joanna Geringer de Oedenberg, Eleonora Lo Curto, Zita Pleštinská, Iuliu Winkler |
||
|
Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere, jf. artikel 178, stk. 2
|
|
||
UDTALELSE fra Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter (9.10.2008)
til Budgetudvalget
om forslag til Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2009
(C6-0309/2008 – 2008/2026(BUD))Sektion III – Kommissionen
Rådgivende ordfører: Kyösti Virrankoski
FORSLAG
Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter opfordrer Budgetudvalget, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:
1. konstaterer, at langt hovedparten af den samlede margen på 2 638 000 000 EUR i det foreløbige budgetforslag, nemlig 2 027 000 000 EUR, stammer fra margenen for markedsrelaterede udgifter og direkte betalinger (den fælles landbrugspolitiks første søjle) under udgiftsområde 2;
2. er bekymret over forskellen på forpligtelser og betalinger til udvikling af landdistrikter, som udgjorde 25 % for 2007 og 30 % for 2008 og er foreslået til 30 % for 2009; anmoder derfor Kommissionen om et overslag over frigørelser for 2009 og for hele finansieringsperioden 2007-2013 og en prognose for problemerne med at fjerne opbygningen af overestimater, som stadig skal afvikles (for øjeblikket er graden af uindfriede forpligtelser med hensyn til udvikling af landdistrikter på næsten 9 000 000 000 EUR) ved udgangen af finansieringsperioden 2007-2013, idet det maksimale betalingsniveau i henhold til bilag I i den interinstitutionelle aftale mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin og forsvarlig økonomisk forvaltning[1] falder fra 1,06 % af BNI i 2007 til 0,94 % af bruttonationalindkomsten i 2013;
3. opfordrer derfor Kommissionen til at sikre hurtig forvaltning samt en kortere og mere effektiv tidsramme for ændring og opdatering af programmerne for udvikling af landdistrikter efter de mulige ændringer af forordningen, som forudses inden for rammerne af sundhedstjekket af den fælles landbrugspolitik;
4. minder om, at det vigtigste mål med den fælles landbrugspolitik er at garantere markedsstabilisering, forsyningssikkerhed og rimelige priser for forbrugerne, og opfordrer derfor Rådet og Kommissionen til i 2009-budgettet at afsætte de nødvendige midler til at imødekomme de nye behov, som opstår i forbindelse med den nuværende fødevarekrise, navnlig en forbedring af adgangen til fødevarer for de dårligst stillede, der berøres mest under denne krise;
5. understreger betydningen af at oprette og styrke EU's programmer for sund ernæring, som f.eks. skolemælks- og skolefrugtordningen;
6. minder om sin beslutning af 19. juni 2008 om fremtiden for fåre-, lamme- og gedesektoren i Europa[2], hvori Rådet og Kommissionen opfordres til så hurtigt som muligt at give yderligere finansiel støtte til EU's producenter af fåre-, lamme- og gedekød for at udvikle et dynamisk, selvforsynende samt markeds- og forbrugerorienteret fåre- og gedeopdræt i EU;
7. mener, at ovennævnte interinstitutionelle aftale skal overholdes, når der skal etableres en facilitet med henblik på en hurtig reaktion på de kraftigt stigende fødevarepriser i udviklingslandene; insisterer på, at etableringen af denne facilitet nødvendiggør en ændring af ovennævnte aftale ved at overføre ubrugte midler fra udgiftsområde 2 til udgiftsområde 4; understreger, at denne ændring kan nås i rette tid, såfremt der er konsensus mellem institutionerne; er bekymret over den betydelige prisstigning på gødning og er bange for, at det planlagte køb af gødning med anvendelse af midler fra ovennævnte facilitet vil forstærke denne tendens;
8. understreger betydningen af gennemsigtighed i produktions- og distributionskæden inden for landbrugs- og fødevaresektoren, og opfordrer Kommissionen til at oprette en overvågningsordning for disse sektorer;
9. påpeger, at en truende yderligere graduering i forbindelse med sundhedstjekket af den fælles landbrugspolitik, der overfører midler fra Den Europæiske Udviklings- og Garantifond for Landbruget (EUGFL) til Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL), ville øge det beløb, der skal bruges til national medfinansiering; opfordrer Kommissionen til omhyggeligt at overvåge programmeringen af disse beløb i medlemsstaterne og understreger, at øgede EU-midler indebærer medlemsstaternes medfinansiering, og advarer mod, at dette fører til en nedskæring af medfinansieringen i de eksisterende operationelle programmer;
10. opfordrer Kommissionen til inden for rammerne af ELFUL og i overensstemmelse med EU's forpligtelser inden for rammerne af den internationale traktat om plantegenetiske ressourcer for fødevarer og jordbrug at oprette en åben europæisk data- og byttebank for traditionelle plantesorter, som gør det muligt for ikke-statslige organisationer og private samt offentlige institutioner – ved siden af de nationale genbanker i medlemsstaterne – at etablere en beholdning af såsæd for traditionelle sorter, som er af særlig værdi for bevarelsen af den biologiske mangfoldighed i landbruget og produktionen af kvalitetsfødevarer;
11. understreger på ny sin holdning til fordel for at oprette en omstruktureringsfond for mælk med henblik på at gøre det muligt for sektoren at tilpasse sig til den nye situation på baggrund af den mulige afskaffelse af kvotaordningen – navnlig i ugunstigt stillede og udsatte regioner;
12. opfordrer indtrængende Rådet og Kommissionen til at forhøje budgettet for unge landbrugere, da denne gruppe står over for mange nye udfordringer (f.eks. bekæmpelse af klimaændringer og fastholdelse af fødevareproduktion i EU) og er blevet mindre igennem mange år; mener, at dette f.eks. kan gøres ved at øge midlerne til uddannelse, uddannelsesnetværk og udvekslingsprogrammer for unge landbrugere eller ved at styrke de politiske værktøjer for unge landbrugere i EU's program for udvikling af landdistrikterne;
13. kræver, at der gennemføres et pilotprojekt for at vurdere landbrugets udgifter til overholdelse af EU's normer inden for miljø, dyrevelfærd og fødevaresikkerhed samt landbrugets udgifter til tilvejebringelse af offentlige goder som f.eks. naturbeskyttelse via landbrugsaktiviteter;
14. ønsker en betydelig forhøjelse af bevillingerne til skolefrugtordningen.
RESULTAT AF DEN ENDELIGE AFSTEMNING I UDVALGET
|
Dato for vedtagelse |
7.10.2008 |
||
|
Resultat af den endelige afstemning |
+: 32 –: 0 0: 1 |
|
|
|
Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer |
Vincenzo Aita, Peter Baco, Niels Busk, Luis Manuel Capoulas Santos, Giovanna Corda, Albert Deß, Gintaras Didžiokas, Konstantinos Droutsas, Constantin Dumitriu, Michl Ebner, Ioannis Gklavakis, Lutz Goepel, Friedrich-Wilhelm Graefe zu Baringdorf, Esther Herranz García, Elisabeth Jeggle, Heinz Kindermann, Stéphane Le Foll, Véronique Mathieu, Mairead McGuinness, Neil Parish, María Isabel Salinas García, Agnes Schierhuber, Czesław Adam Siekierski, Alyn Smith, Petya Stavreva, Donato Tommaso Veraldi |
||
|
Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere |
Katerina Batzeli, Esther De Lange, Astrid Lulling, Maria Petre, Struan Stevenson, Kyösti Virrankoski |
||
|
Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere, jf. art. 178, stk. 2 |
Vicente Miguel Garcés Ramón, Bernard Wojciechowski |
||
- [1] EUT C 139 af 14.6.2006, s. 1.
- [2] Vedtagne tekster af denne dato P6_TA(2008)0310.
UDTALELSE fra Fiskeriudvalget (9.9.2008)
til Budgetudvalget
om forslag til Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2009
(C6-0309/2008 - 2008/2026(BUD))Sektion III – Kommissionen
Rådgivende ordfører: Emanuel Jardim Fernandes
Indledning
Med undtagelse af fiskeriforskning udføres alle aktiviteter inden for fiskeri og maritime anliggender fuldt ud under udgiftsområde 2 Beskyttelse og forvaltning af naturressourcer. Den består af to hovedinstrumenter: (a) Den Europæiske Fiskerifond (EFF) og (b) det såkaldte "andet instrument", der omfatter alle andre foranstaltninger i forbindelse med den fælles fiskeripolitik, herunder internationalt fiskeri og havretten. En forberedende foranstaltning og et pilotprojekt vedrørende gennemførelse af EU's havpolitik tegner det samlede billede for FBF 2009.
Kommissionen foreslår med hensyn til EFF 631,7 mio. EUR i forpligtelsesbevillinger og 561,1 mio. EUR i betalingsbevillinger, der henholdsvis er en forhøjelse på 3,1 % og 24,5 % i forhold til 2008-budgettet. Den forholdsvise kraftige forhøjelse af betalinger skyldes hovedsagelig, at 2008-budgettet var karakteriseret ved lave betalingsniveauer, idet alle forskud allerede var budgetteret i 2007. I FBF 2009 vedrører de foreslåede betalingsbevillinger de nye programmer under EFF i 2007-2013 og indfrielse af udestående forpligtelser i budgetposter, som var en del af strukturfondsprogrammerne 2000-2006 (afslutningen af Det Finansielle Instrument til Udvikling af Fiskeriet (FIUF).
De foreslåede bevillinger til den fælles fiskeripolitik er samlet på 297,8 mio. EUR til forpligtelser og 269,3 mio. EUR til betalinger. Dette svarer til en nedskæring i forhold til 2008 på henholdsvis 6 % og 11 %. Det afspejler Kommissionens bestræbelser på at tilpasse budgetbevillingerne til den faktiske gennemførelse, som man har været vidne til i de seneste år. Der skal afsættes yderligere 5,7 mio. EUR til Det Europæiske Fiskerikontrolagentur (CFCA). Dette svarer sammenlignet med 2008 til en gennemsnitlig nedskæring på 23 % for alle CFCA's afsnit.
Udgifterne til internationale aktiviteter (194,3 mio. EUR både i forpligtelser og betalinger) er blevet nedskåret med 8 % i forhold til 2008. Denne nedskæring skyldes hovedsagelig genforhandlede og tilpassede beløb til adskillige fiskeripartnerskabsaftaler med tredjelande og mindre behov til ikke-obligatoriske bidrag til internationale fiskeriorganisationer. De fleste bevillinger, som der anmodes om, har til formål til at finansiere de gældende fiskeriaftaler. Der opføres 29 mio. EUR i reserven til fornyelse af nogle af de eksisterende fiskeriaftaler, som er ved at udløbe, og til nogle nye aftaler, som der skal forhandles om. Den resterende del skal sikre Fællesskabets deltagelse i et stigende antal internationale og regionale fiskeriorganisationer såvel som i det forberedende arbejde i forbindelse med dette.
Bemærkninger
De samlede bevillinger til fiskeri i FBF 2009 er et tegn på kontinuitet i forhold til det tidligere regnskabsår, der bør anses som en negativ udvikling, eftersom de foregående års budgetter i forvejen var reduceret til et minimum til sikring af de offentlige myndigheders varetagelse af de opgaver, der er nødvendige for udvikling af en konsekvent fælles fiskeripolitik med tilstrækkelige ressourcer til at kunne fungere effektivt.
For fiskeriindustrien skal det yderligere eksterne økonomiske pres fra de stigende brændstofpriser lægges til det eksisterende pres fra flådernes overkapacitet og et eroderet ressourcegrundlag som følge af overfiskning. Med det nuværende prisniveau anslås brændstofudgifterne i fiskeriet til mere end 30 % af værdien af EU’s fiskefangster. Nogle operatører, navnlig trawlfiskere, er hårdere ramt, da brændstofudgifterne kan udgøre op til 50 % af indtægterne. Priserne på fisk er derimod i de seneste år stagneret eller endog faldet, hvilket har ført til betydelige tab for sektoren og kritiske sociale problemer for fiskerne generelt.
Selv om Kommissionen foreslår at omstrukturere fiskeriet i overensstemmelse med den nuværende makroøkonomiske situation, er der brug for konkrete foranstaltninger til at bidrage til at sikre overlevelsen af de dele af den europæiske flåde, som er hårdest ramt, når der tages hensyn til økonomiske og sociale konsekvenser. Der er i denne forbindelse et presserende behov for at overveje at indføre en støtte til fiskere i forbindelse med sektorens omstrukturering og de ekstraordinære brændstofpriser.
Denne bistand bør komme fra den fælles fiskeripolitik med en forhøjelse af bevillinger og betalinger, nye sociale foranstaltninger eller andre ekstraordinære foranstaltninger, der har til formål at omstrukturere fiskeriflåden, reducere priserne og afhængigheden af brændstof og yde øget social støtte til fiskere, samt gøre sektoren mere miljøvenlig, mindre afhængig af brændstof og sikre, at fiskerne får en rimelig pris for deres fangster. Ordføreren mener, at disse ekstraordinære foranstaltninger også bør føre til øget innovation i sektoren og gøre det muligt for fiskerne at tilpasse sig til omstruktureringen i sektoren, og at dette er absolut afgørende i de nuværende ekstraordinære tider.
I Kommissionens FBF 2009 nedskæres bevillingerne i den budgetpost, som skal bruges til at medfinansiere kontrolforanstaltninger, som gennemføres af medlemsstaterne, med 3,1 % med den begrundelse, at bevillingerne i denne budgetpost ikke blev udnyttet fuldt ud under det foregående budget, og at der i 2008 gennemføres navnlig programmer for teknisk støtte.
Denne nedskæring kan i fremtiden bruges som en slags undskyldning for at dække over dårlig forvaltning af de lande, som ikke afsætter tilstrækkelige ressourcer til at skærpe fiskerikontrollen, der er en beføjelse, som de nidkært beholder, samtidig med at de tager meget lidt hensyn til, om deres opgaver udføres tilfredsstillende, hvilket er deres retlige forpligtelse. Denne nedskæring er desuden ikke i overensstemmelse med Revisionsrettens særberetning nr. 7/2007[1], hvori det understreges, at medlemsstaterne bør udvikle analyse-, programmerings- og overvågningsredskaber til deres inspektionsaktiviteter for at kunne sikre et tilstrækkeligt samlet kontrolpres, og at midlerne udnyttes optimalt.
Som følge af deres særlige karakteristika bør der tages særlig hensyn til områderne i den yderste periferi for at afbøde for de meget negative følger, som skyldes deres isolation og naturbetingede forhold. Rådet har godkendt en finansiel støtteordning for 2008 med et beløb på 15 mio. EUR, som ikke svarer til de 17 mio. EUR, som Europa-Parlamentet vedtog, og derfor bør dette beløb genopføres. Den nuværende lovgivningsramme skal også tilpasses for at afspejle denne forhøjelse.
Havpolitik er en af EU strategiske målsætninger. Formålet er, at de forskellige initiativer inden for søtransport, turisme, fiskeri, miljø, bevarelse af naturressourcer, forskning og udvikling bør samordnes og skabe en multiplikatoreffekt med henblik på at udvikle EU's havpolitik.
Man bør skabe betingelserne for udviklingen af denne nye integrerede politik for havmiljøet. Dette indebærer, at de tilsvarende finansielle ressourcer, som skal bruges til at iværksætte forberedende initiativer bør stilles til rådighed, for at man kan fortsætte med at gennemføre allerede igangsatte forberedende foranstaltninger vedrørende havpolitik og pilotprojektet vedrørende netværker og bedste praksis i forbindelse med havpolitik. Det er derfor særdeles hensigtsmæssigt, at de relevante budgetposter er blevet opført i 2009-budgettet for dermed at sikre, at disse initiativer ikke vil blive blokeret i 2009.
Ordføreren giver i denne forbindelse udtryk for sin bekymring over, at EU's nye havpolitik kunne udvikle sig til gene for den fælles fiskeripolitiks eksisterende prioriterede områder i det omfang, at den vedrører deres respektive finansiering over budgettet. Det er ikke tilstrækkeligt med 6 mio. EUR for det andet år af gennemførelsen af både den forberedende foranstaltning (4,1 mio. EUR) og pilotprojektet (1,9 mio. EUR) til at dække alle aspekter af igangsættelsen af EU's nye havpolitik. Dette kræver i fremtiden passende finansiering fra mere end en budgetpost.
FORSLAG
Udvalget for Fiskeriudvalget opfordrer Budgetudvalget, som er korresponderende udvalg, til at indarbejde følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:
1. glæder sig over forslagene til budgettet for fiskeri og havpolitik i 2009 til trods for, at de midler, som blevet vedtaget under de finansielle overslag 2007-2013, ikke er tilstrækkelige til at imødekomme fiskerisektorens behov i en tid med fortsat dyb krise i sektoren, som er karakteriseret ved øgede udgifter, navnlig til brændstof, mindre fangster og lavere indtægter;
2. glæder sig endvidere over den pakke af foranstaltninger, som Kommissionen har udarbejdet med henblik på at støtte fiskere i håndteringen af den krise, der følger af de stigende brændstofpriser; opfordrer Kommissionen til snarest muligt at udarbejde de ad hoc-instrumenter til finansiering eller de andre mekanismer, der i sidste ende vælges, til at frigive de nødvendige midler, såfremt medlemsstaternes omprogrammering af EFF ikke er tilstrækkelig, i overensstemmelse med Kommissionens meddelelse om tilpasningen af fiskerflåderne til de økonomiske følger af høje oliepriser (KOM(2008)0453);
3. mener, at 2009-budgettet bør omfatte et pilotprojekt til oprettelse af en prisanalyseinstans med henblik på at vurdere fastsættelsen af priser for fiskerivarer gennem hele værdikæden;
4. glæder sig over fortsættelsen af den forberedende foranstaltning vedrørende havpolitik og pilotprojektet vedrørende netværker og bedste praksis i forbindelse med havpolitik i 2009-budgettet, og at det dermed sikres, at disse initiativer ikke vil blive blokeret i 2009;
5. er bekymret over nedskæringerne i bevillingerne, som skal bruges til at medfinansiere kontrolforanstaltninger, som gennemføres af medlemsstaterne; mener, at den fælles fiskeripolitik kun kan behørigt gennemføres, hvis medlemsstaterne fuldt ud overholder deres forpligtelser til fiskerikontroller;
6. mener, at Kommissionen bør stille den nødvendige tekniske, logistiske og økonomiske bistand til rådighed for udviklingslandene, så de kan gennemføre de netop vedtagne fangstattesteringsordninger i henhold til Rådets forordning (EF) nr. .../2008 om en EF-ordning, der skal forebygge, afværge og standse ulovligt, urapporteret og ureguleret fiskeri;
7. er bekymret over, at EU's nye havpolitik kunne udvikle sig til gene for den fælles fiskeripolitiks eksisterende prioriterede områder i det omfang, at den vedrører deres finansiering over budgettet; mener, at de foreslåede midler ikke er tilstrækkelige til at dække alle aspekter af igangsættelsen af EU's nye havpolitik; mener, at denne politik i fremtiden vil kræve passende finansiering fra mere end én budgetpost.
RESULTAT AF DEN ENDELIGE AFSTEMNING I UDVALGET
|
Dato for vedtagelse |
8.9.2008 |
||
|
Resultat af den endelige afstemning |
+: -: 0: |
22 1 0 |
|
|
Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer |
Iles Braghetto, Zdzisław Kazimierz Chmielewski, Carmen Fraga Estévez, Struan Stevenson, Margie Sudre, Cornelis Visser, Stavros Arnaoutakis, Luis Manuel Capoulas Santos, Paulo Casaca, Emanuel Jardim Fernandes, Heinz Kindermann, Rosa Miguélez Ramos, Elspeth Attwooll, Philippe Morillon, Marie-Hélène Aubert, Pedro Guerreiro |
||
|
Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere |
Colm Burke, Eleonora Lo Curto, Ole Christensen, Teresa Riera Madurell, Jan Mulder, Josu Ortuondo Larrea, Kathy Sinnott, Thomas Wise |
||
|
Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere, jf. art. 178, stk. 2 |
Salvador Domingo Sanz Palacio |
||
- [1] Særberetning nr. 7/2007 om de kontrol-, inspektions- og sanktionssystemer, der skal sikre, at reglerne om bevarelse af Fællesskabets fiskeressourcer overholdes, med Kommissionens svar. Den Europæiske Unions Tidende C 317 af 28.12.2007.
UDTALELSE fra Kultur- og Uddannelsesudvalget (11.9.2008)
til Budgetudvalget
om forslag til Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2009
(C6-0309/2008 – 2008/2026(BUD))Sektion III – Kommissionen
Rådgivende ordfører: Helga Trüpel
KORT BEGRUNDELSE
Generelt
Kultur- og Uddannelsesudvalget har ansvaret for budgetposter under underudgiftsområde 1a "Konkurrenceevne for vækst og beskæftigelse", 3b "Unionsborgerskab" og udgiftsområde 5 "Administration". I Kommissionens foreløbige budgetforslag (FBF) drejer det sig om afsnit 9, 15, 16, 25 og 26.
For 2009 er det foreslåede samlede loft for forpligtelsesbevillinger (FB) 136 211 mio. EUR og udgør 1,05 % af bruttonationalindkomsten (BNI) i EU-27, mens loftet for betalingsbevillinger (BB) svarer til 0,95 % af BNI. Det foreløbige budgetforslag, som Kommissionen har vedtaget for 2009, forudser forpligtelser på 134 394,9 mio. EUR, hvilket er en stigning på 3,1 % i forhold til 2008. Det giver en samlet margen på 2 638,1 mio. EUR. Hvad angår de udgiftsområder, der er af størst interesse for Kultur- og Uddannelsesudvalget, har underudgiftsområde 1a en margen på 82 mio. EUR og underudgiftsområde 3b 22,3 mio. EUR (Udgiftsområde 2 "Beskyttelse og forvaltning af naturlige ressourcer" har den største margen: 2 113,3 mio. EUR).
To af de instrumenter, der giver en vis fleksibilitet, og som Parlamentet kan udnytte, er pilotprojekter og forberedende foranstaltninger. Der er imidlertid strenge begrænsninger for at stille forslag om pilotprojekter og forberedende foranstaltninger. Det hedder i finansforordningen, at forpligtelsesbevillinger i tilknytning til pilotprojekter højst må opføres på budgettet for to på hinanden følgende regnskabsår. De må ikke overstige 40 mio. EUR pr. regnskabsår. Nye forberedende foranstaltninger må ikke overstige 50 mio. EUR pr. regnskabsår, og de samlede bevillinger, som der faktisk er indgået forpligtelser for til forberedende foranstaltninger, må ikke overstige 100 mio. EUR.
Programmerne inden for kultur, uddannelse og audiovisuelle medier gennemføres under forskellige forvaltningsstrukturer, som i varierende grad involverer Kommissionens GDer, nationale organer og forvaltningsorganer. Det skal bemærkes, at de administrative bevillinger til Kommissionen og støtten til forvaltningsorganet ganske vist fremgår klart af budgettet, men at de finansielle bidrag til de nationale organers drift tages fra det pågældende programs aktionsbudget og derfor er mindre synlige.
Generelt agter ordføreren at sikre, at bevillingerne til de budgetposter, udvalget har ansvaret for, genopføres på FBF-niveau, såfremt Rådet foreslår nedskæringer i budgetforslaget.
Informationssamfundet og medier (afsnit 09)
Udvalget er ansvarligt for en række budgetposter, der falder ind under afsnit 09 "Informationssamfundet og medier". Det drejer sig om budgetposter, der i alt væsentligt vedrører MEDIA 2007-programmet. De henhører under underudgiftsområde 3b i den finansielle ramme.
Der er opført 97,58 mio. EUR (forpligtelser) i aktionsbevillinger til MEDIA 2007-programmet (budgetpost 09 06 01), hvilket er en stigning på 4 % i forhold til 2008. Ud over støtten til EU's audiovisuelle sektor bidrager budgetposten også til støtte for medieforståelsesfremmende foranstaltninger for unge ved at øge kendskabet til den europæiske audiovisuelle arv.
Sidste år vedtog Parlamentet, at der skulle indføres en forberedende foranstaltning vedrørende gennemførelse af en Media-støtteordning i tredjelande med en bevilling på i alt 2 mio. EUR. Denne aktion skal fremme samarbejdet mellem den audiovisuelle sektor i tredjelande og i medlemsstaterne. Kommissionen har allerede startet gennemførelsen ved at indkalde forslag. Den er af den opfattelse, at denne forberedende foranstaltning kunne medføre et nyt støtteprogram i fremtiden. For at undersøge denne mulighed har Kommissionen lanceret en offentlig høring for at få bemærkninger og forslag fra relevante aktører. Det fulde beløb på 2 mio. EUR er blevet opført på 2008-budgettet. Gennemførelsen af foranstaltningen (og dermed betalingen af de støttede projekter) kan vare op til 3 år.
I forbindelse med det nye direktiv om av-medietjenester bliver der finansieret visse overvågningsaktiviteter, der vedrører gennemførelsen af direktivet, herunder undersøgelser vedrørende mediepluralisme.
Uddannelse og kultur (afsnit 15)
Budgetposterne under dette afsnit henhører enten under underudgiftsområde 1a eller 3b i den finansielle ramme. De vigtigste budgetposter er de flerårige programmer vedrørende livslang læring (under underudgiftsområde 1a), kultur (3b), aktive unge (3b), Europa for borgerne (3b) og Erasmus Mundus (1a).
Aktionsbudgettet for livslang læring er blevet forhøjet med 7,1 % til 935 mio. EUR i forpligtelser. Kulturprogrammets budget vokser med 14,8 % til 51,226 mio. EUR, mens aktive unge kun tegner sig for en stigning på 0,1 % i forpligtelser (men 15 % i betalinger) til 121,106 mio. EUR. Aktionsbudgettet for Europa for borgerne stiger med 3,9 % til 7,460 mio. EUR.
Da de fleste programmer startede i 2007 – med undtagelse af Erasmus Mundus – er det nu muligt at registrere de første påviste resultater. På grundlag af disse resultater viser prognoserne for 2009 for programmet livslang læring (15 02 22) en generel stigning for Comenius-, Erasmus- og Grundtvig-aktiviteter, men en nedgang fra 70 000 til 60 000 for mobilitetstilskud under Leonardo-aktiviteter. Ifølge retsgrundlag skal Leonardo ved programmet afslutning i 2013 nå op på 80 000 årlige tildelinger. Programdeltagernes tilfredshed er høj (mellem 75 og 87 % af deltagerne mente, at deres erfaringer var positive).
34 lande deltager i Kultur-programmet (15 04 44) fra 2008. Som et nyt element udskrives der for første gang en EU-musikpris.
Hvad angår Europa for borgerne (15 06 66) agter Kommissionen gradvis at oprette et nyt system af nationale informationsstrukturer svarende til kulturcentrene for at forbedre udbredelsen og informationen om programmet.
Hvad angår Ungdom (15 05 55), har programmet vist, at det bidrager til frivillige aktiviteter for unge, større solidaritetsfølelse og en følelse af europæisk borgerskab. Kommissionen stiler mod 120 000 deltagere i ungdomsprojekter, 10 000 frivillige og støtte til ca. 80 ungdomsorganisationer pr. år. Den endelige rapport om det foregående program konkluderede dog, at unge fra mindre gunstigt stillede miljøer vanskeligere kunne nås.
Erasmus Mundus (15 02 02 05) udløber efter planen ved udgangen af 2008. Efterfølgerprogrammet Erasmus Mundus II er for øjeblikket til forhandling. Det forventes at træde i kraft i 2009. Kommissionen har opført 90,250 mio. EUR i forpligtelser i reserven til dækning af det nye program, hvilket svarer til det disponible budget i 2008. De administrative bevillinger til de nye Erasmus Mundus-programmer stiger væsentligt (fra 1,530 mio. EUR i 2008 til 2,796 mio. EUR i 2009), i overensstemmelse med forhøjelserne i bevillingsrammen for programmet i hele programperioden. Retsgrundlaget er stadig under behandling, og Kommissionen skal stadig foreslå en udvidelse af forvaltningsorganets mandat, så det dækker det nye program, hvorefter der vil ske en fintilpasning af de administrative bevillinger.
Endvidere har Kommissionen foreslået en forberedende foranstaltning på sportsområdet, der skal være med til at forberede et støtteprogram, der er baseret på de indhøstede erfaringer og sportsverdenens forventninger. Kultur- og Uddannelsesudvalget har netop vedtaget en udtalelse om en forhøjelse af budgettet til 5 mio. EUR.
Pilotprojektet vedrørende kunstneres mobilitet udløber i 2008, Kommissionen foreslår imidlertid, at ideen integreres i det efterfølgende kulturprogram efter 2013.
Kommunikation (afsnit 16)
Det samlede budget, herunder administrative udgifter, udgør 206,7 mio. EUR. Aktionsbudgettet er på 95,9 mio. EUR, der fordeles på tre hovedområder: Kommunikation og medierne, Kommunikation på lokalt niveau og Analyse- og kommunikationsværktøjer.
For 2009 agter Kommissionen at reducere støtten til kommunikation på lokalt plan og analyser for at kunne øge aktiviteterne inden for kommunikation og medierne. For nylig er GD COMM gået ind i etableringen af mediepartnerskaber ved at oprette et netværk af radio- og tv-stationer, der udsender EU-relateret indhold. Radionetværket blev oprettet i 2007 med samarbejde fra 16 radiostationer. Siden april 2008 udsender det programmer på 10 sprog og når ud til 12-19 mio. lyttere dagligt. Udvalget af sprog vil gradvis blive udvidet, så det dækker alle 23 officielle sprog. TV-netværket er stadig under opbygning. Det forventes at kunne lanceres i begyndelsen af 2009. Det skal nå ud til 60 mio. seere dagligt. Ideen er blevet mødt med stor interesse fra offentlige og kommercielle stationer. Indtil nu har over 200 stationer fra hele Europa reageret på Kommissionens opfordring. Disse nye netværk skal supplere den støtte, der tildeles Euronews. Mens sidstnævntes målgruppe er seere, der er velinformerede og allerede har en vis åbenhed i forhold til internationale nyheder, skal radio- og tv-netværkene nå den "gennemsnitlige" borger, der i højere grad føler sig knyttet til nationale programmer. 3 500 timer europæiske indhold vil hvert år blive stillet til rådighed af disse to netværk startende i 2008. Kommissionen sigter mod at nå ud til 87,5 mio. seere og lyttere dagligt, sammenlignet med 40 mio. i 2007. For at frigøre de nødvendige bevillinger må lokale aktioner og lokale informationscentre finde sig i nedskæringer: ca. 25 % af aktionsbudgettet (ca. 25 mio. EUR) forventes at skulle reallokeres inden for afsnit 16.
Kommunikationspolitikken mangler stadig et retsgrundlag., hvilket hindrer stabile støttestrukturer. Alligevel kan støttemulighederne gøres mere gennemskuelige for potentielle ansøgere.
Kommissionen agter at forhøje antallet af såkaldte forvaltningspartnerskaber med medlemsstaternes administrationer. Disse partnerskaber består i samarbejdsprojekter, der finansieres af Kommissionen, men forvaltes i partnerskab med nationale administrationer, som finansieres af Kommissionen, og som viser sig at have en nyttig national indvirkning.
FORSLAG
Kultur- og Uddannelsesudvalget opfordrer Budgetudvalget, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:
1. er fast besluttet på at genopføre bevillingerne fra Kommissionens foreløbige budgetforslag på områderne medier, kultur, borgerskab, uddannelse og kommunikation, såfremt Rådet agter at nedskære dem;
2. anmoder om en kraftigere forhøjelse af programmet Aktive unge, der har meget positive resultater, når det drejer sig om at hjælpe unge mennesker til at udvikle en følelse af solidaritet og i højere grad føle sig om europæere;
3. henstiller til Kommissionen at fortsætte og viderefinansiere pilotprojektet vedrørende mobilitet for kunstnere, da dette projekt med de nuværende bevillinger kun kan dække forsknings- og netværksaktiviteter, der danner grundlag for egentlig innovative aktiviteter, der i sig selv udgør projektets faktiske merværdi;
4. glæder sig over, at Kommissionen har haft held til at etablere et TV-net, der hidtil har tiltrukket mere end 200 interesserede selskaber, både offentlige og kommercielle, og erkender, at et sådant netværk kræver en egentlig finansiering;
5. beklager nedskæringerne i bevillingerne til "Kommunikation på lokalt niveau", der ligeledes har været et nyttigt initiativ, når det drejer sig om at nå ud til borgerne, og som vil være af særlige stor betydning i perioden forud for valgene til Europa-Parlamentet;
6. opfordrer GD Kommunikation til at integrere forskellige tilskudsgivende aktiviteter i en mere gennemskuelig struktur, og på den måde udfase pilotprojektet vedrørende pilotinformationsnetværk og integrere EuroGlobe-pilotprojektet som et område for eksperimentelle projekter, der forener kommunikation og kultur og styrker etableringen af europæiske offentlige rum;
7. anmoder om, at Kommissionen overvejer mulighederne for at oprette et specifikt budget til gennemførelse af UNESCO's konvention om beskyttelse og fremme af de kulturelle udtryksformers mangfoldighed, som EU har undertegnet, og nærmere bestemt at stille midler til rådighed med henblik på at bidrage til den Internationale fond for kulturel mangfoldighed, der er oprettet i henhold til konventionens artikel 18, ligesom medlemsstaterne allerede har gjort.
RESULTAT AF DEN ENDELIGE AFSTEMNING I UDVALGET
|
Dato for vedtagelse |
9.9.2008 |
||
|
Resultat af den endelige afstemning |
+: –: 0: |
29 2 0 |
|
|
Til stede ved den endelige afstemning – medlemmer |
Katerina Batzeli, Ivo Belet, Giovanni Berlinguer, Nicodim Bulzesc, Marie-Hélène Descamps, Věra Flasarová, Milan Gaľa, Claire Gibault, Vasco Graça Moura, Christopher Heaton-Harris, Luis Herrero-Tejedor, Ramona Nicole Mănescu, Manolis Mavrommatis, Ljudmila Novak, Dumitru Oprea, Doris Pack, Zdzisław Zbigniew Podkański, Christa Prets, Pál Schmitt, Helga Trüpel, Henri Weber, Thomas Wise, Tomáš Zatloukal |
||
|
Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere |
Slavi Binev, Ignasi Guardans Cambó, Gyula Hegyi, Mary Honeyball, Raimon Obiols i Germà, László Tőkés, Jaroslav Zvěřina, Tadeusz Zwiefka |
||
|
Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere, jf. artikel 178, stk. 2
|
|
||
UDTALELSE fra Retsudvalget (10.9.2008)
til Budgetudvalget
om forslag til Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2009
(C6-0309/2008 - 2008/2026(BUD))Sektion III - Kommissionen
Rådgivende ordfører: Monica Frassoni
FORSLAG
Retsudvalget opfordrer Budgetudvalget, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:
1. henviser til Kommissionens oplysning om, at der i 2006 var 833,65 administratorer og 244,78 assistenter fordelt på 10 generaldirektorater, Juridisk Tjeneste og Generalsekretariatet, der arbejdede med forvaltningen og håndhævelsen af EU-retten; beklager, at Kommissionen ikke har været i stand til at give nærmere oplysninger om antallet af tjenestemænd, der specifikt arbejder med overtrædelsesprocedurer;
2. bemærker endvidere, at Kommissionens generalsekretær fastholder, at Kommissionen ikke er i stand til at give en oversigt over udgifterne til "bedre lovgivning", fordi bevillingerne til konsekvensanalyser, forenkling, lovgivningens kvalitet og evaluering er fordelt over hele budgettet og opført både på operationelle og administrative poster, og Kommissionens regnskabssystem ikke giver mulig for at uddrage disse tal; understreger dog, at Kommissionen i screeningrapporten af 24. april 2007 anførte, at 0,5 % af personalet arbejdede med evalueringer; anmoder Kommissionen om at forelægge ajourførte og mere detaljerede oplysninger om dette;
3. henleder opmærksomheden på politikområde 25 i budgettet og bemærker, at Kommissionen foreslår samme bevillingsniveau som i 2008 for Udvalget for Konsekvensanalyse (0,2 mio. EUR) og "procesomkostninger" (4,2 mio. EUR), men en nedskæring på 35,5 % i bevillingerne til kodificering af EU-retten (2 mio. EUR i stedet for 3,1 mio. EUR i 2008);
4. anmoder Kommissionen om at aflægge beretning om de foranstaltninger, den har truffet inden for de seneste år, og om mulige yderligere forslag med henblik på at gøre institutionen "grønnere", f.eks. foranstaltninger til at mindske forbruget af energi, vand og papir og begrænse mængden af affald samt vedrørende mobilitetsplaner osv.;
5. henviser til handlingsplanen for europæisk aftaleret og de akademiske forskergruppers udkast til en fælles referenceramme (Interim Outline Edition); minder om, at forskergrupperne ved udgangen af 2008 vil forelægge den endelige version af udkastet til en fælles referenceramme, der kan danne grundlag for EU-institutionernes udarbejdelse af en europæisk aftaleret, og understreger, at det på det tidspunkt vil være vigtigt, at udkastet til en fælles referenceramme foreligger på flest mulige officielle sprog, for at politikere, jurister og andre interesserede parter kan indlede en indgående drøftelse af den europæiske aftalerets fremtid baseret på dette udkast.
RESULTAT AF DEN ENDELIGE AFSTEMNING I UDVALGET
|
Dato for vedtagelse |
9.9.2008 |
||
|
Resultat af den endelige afstemning |
+: –: 0: |
24 0 0 |
|
|
Til stede ved den endelige afstemning – medlemmer |
Marek Aleksander Czarnecki, Bert Doorn, Monica Frassoni, Lidia Joanna Geringer de Oedenberg, Othmar Karas, Piia-Noora Kauppi, Klaus-Heiner Lehne, Katalin Lévai, Antonio Masip Hidalgo, Hans-Peter Mayer, Manuel Medina Ortega, Hartmut Nassauer, Aloyzas Sakalas, Francesco Enrico Speroni, Daniel Strož, Rainer Wieland, Jaroslav Zvěřina, Tadeusz Zwiefka |
||
|
Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere |
Ieke van den Burg, Vicente Miguel Garcés Ramón, Jean-Paul Gauzès, Georgios Papastamkos, Gabriele Stauner, Jacques Toubon |
||
|
Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere, jf. artikel 178, stk. 2
|
Renate Weber |
||
UDTALELSE fra Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender (16.9.2008)
til Budgetudvalget
om forslag til Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2009
(C6-0309/2008 - 2008/2026(BUD))Sektion III – Kommissionen
Rådgivende ordfører: Bárbara Dührkop Dührkop
FORSLAG
Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender opfordrer Budgetudvalget, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:
1. bemærker med tilfredshed, at forhøjelsen af budgettet for afsnit 18 "Et område med frihed, sikkerhed og retfærdighed" for regnskabsåret 2008 er videreført for regnskabsåret 2009 med stor vægt på kapitlerne om Sikkerhed og beskyttelse af frihedsrettigheder, Migrationsstrømme – fælles indvandrings- og asylpolitik og Solidaritet — Ydre grænser, visumpolitik og fri bevægelighed for personer; dette afspejler den stigende betydning af dette område for Unionens borgere;
2. erindrer om, at Det Europæiske Agentur for Forvaltning af det Operative Samarbejde ved EU-medlemsstaternes Ydre Grænser (Frontex) spiller en vigtig og stigende rolle i den integrerede forvaltning af de ydre grænser; foreslår derfor en efterfølgende forhøjelse af agenturets driftsudgifter for regnskabsåret 2009; mener, at forhøjelsen af driftsbudgettet også bør sætte Frontex i stand til at opfylde sin forpligtelse til at varetage permanente missioner; vil kræve af agenturet, at det giver fremmøde for det korresponderende udvalg for at fremlægge arbejdsprogrammet for 2009;
3. ønsker at blive regelmæssigt underrettet om gennemførelsen af både den anden generation af Schengeninformationssystemet (SIS II) og visuminformationssystemet (VIS) samt om de reelle budgetmæssige indvirkninger af disse omfattende it-systemer;
4. insisterer på, at Det Europæiske Politiakademi (Cepol) opfylder alle målene i arbejdsprogrammet for 2009, og opfordrer medlemsstaterne til i højere grad at være involveret i dets virksomhed;
5. opfordrer medlemsstaterne til at oprette en fælles hjemmeside for Schengenvisa for yderligere at støtte anvendelsen af en fælles visumpolitik; påpeger, at denne hjemmeside endvidere bør tjene som støtte for håndteringen af visumproceduren;
6. opfordrer tillige medlemsstaterne til i højere grad at være involveret i den virksomhed, der udøves af agenturer, som f.eks. Frontex og Cepol, således at disse organer opfylder de mål, der er fastsat i deres arbejdsprogrammer;
7. mener, at alle relevante agenturer bør oprette et tættere og mere struktureret samarbejde i spørgsmål, der er af fælles interesse;
8. minder om, at Parlamentet sin beslutning af 18. april 2008 om forsvundne personer på Cypern[1] gik ind for at tildele Komitéen for Forsvundne Personer (CMP) yderligere finansiel støtte fra og med 2009; opfordrer Rådet til at nå til enighed om denne ekstra finansielle støtte for 2009 og Kommissionen til at ansætte flere videnskabsfolk og indkøbe af mere udstyr, ikke blot med henblik på en videreførelse af arbejdet, men også for at øge kapaciteten (navnlig ude i marken);
9. anmoder Kommissionen om at sikre, at den del af 2009-arbejdsprogrammerne for Den Europæiske Flygtningefond og Den Europæiske Tilbagesendelsesfond, der vedrører fællesskabsforanstaltninger, kommer til at omfatte indsamling af data med henblik på samarbejde og udveksling af bedste praksis blandt undervisere af mindreårige i lukkede lejre for asylansøgere og indvandrere;
10. anmoder Kommissionen om at gøre brug af de ekstra beløb afsat til Den Europæiske Flytningsfond til fastlæggelse og fremme af de specifikke foranstaltninger, der måtte være nødvendige for at intensivere genbosættelsesaktiviteterne; opfordrer ligeledes medlemsstaterne til at gennemføre de konkrete prioriteringer, der er fastlagt for genbosættelsesaktiviteter, med de yderligere afsatte bevillinger.
RESULTAT AF DEN ENDELIGE AFSTEMNING I UDVALGET
|
Dato for vedtagelse |
15.9.2008 |
||
|
Resultat af den endelige afstemning |
+: –: 0: |
35 4 0 |
|
|
Til stede ved den endelige afstemning – medlemmer |
Alexander Alvaro, Emine Bozkurt, Mihael Brejc, Kathalijne Maria Buitenweg, Giusto Catania, Jean-Marie Cavada, Carlos Coelho, Panayiotis Demetriou, Bárbara Dührkop Dührkop, Urszula Gacek, Kinga Gál, Jeanine Hennis-Plasschaert, Kartika Tamara Liotard, Lívia Járóka, Ewa Klamt, Magda Kósáné Kovács, Stavros Lambrinidis, Viktória Mohácsi, Javier Moreno Sánchez, Rareş-Lucian Niculescu, Inger Segelström, Csaba Sógor, Vladimir Urutchev, Renate Weber, Tatjana Ždanoka |
||
|
Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere |
Edit Bauer, Frieda Brepoels, Simon Busuttil, Sophia in 't Veld, Iliana Malinova Iotova, Ona Juknevičienė, Sylvia-Yvonne Kaufmann, Antonio Masip Hidalgo, Bill Newton Dunn, Luca Romagnoli, María Isabel Salinas García, Eva-Britt Svensson |
||
|
Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere, jf. artikel 178, stk. 2
|
Catherine Guy-Quint, Andres Tarand |
||
- [1] Vedtagne tekster, P6_TA(2008)0292.
UDTALELSE fra Udvalget om Konstitutionelle Anliggender (11.9.2008)
til Budgetudvalget
om forslag til Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2009
(C6-0309/2008 - 2008/2026(BUD))Sektion III – Kommissionen
Rådgivende ordfører: Costas Botopoulos
FORSLAG
Udvalget om Konstitutionelle Anliggender opfordrer Budgetudvalget, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:
A. der henviser til, at Det Europæiske Råd på sit møde den 19.-20. juni 2008 efter resultatet af folkeafstemningen i Irland den 12. juni 2008 mindede om, at formålet med Lissabontraktaten var at gøre det muligt for et udvidet EU at handle mere effektivt og demokratisk, og tog til efterretning, at den igangværende ratifikationsproces ville fortsætte,
B. der henviser til, at hele ratifikationsprocessen, og navnlig den irske folkeafstemningskampagne, har vist, at EU stadig har meget at udrette med hensyn til kommunikationspolitik, ikke mindst i betragtning af det forestående valg til Europa-Parlamentet i 2009,
C. der henviser til, at Parlamentet i sin beslutning om første overvejelser vedrørende FBF 2009 og mandatet til samråd[1] har udtrykt sin bekymring "over de nedskæringer, Kommissionen har foreslået for en række budgetposter, som finansierer kommunikationsaktiviteter, især i forbindelse med de opgaver og nye udfordringer, der skal varetages på dette område i 2009, som f.eks. valget til Europa-Parlamentet eller Lissabontraktatens mulige ikrafttrædelse";
1. understreger behovet for i større udstrækning at inddrage civilsamfundet i debatten om EU og udvikle en sammenhængende og vidtfavnende kommunikationspolitik med det formål at oplyse EU's borgere om EU’s politikker og programmer; understreger dog, at sådanne aktiviteter kræver yderligere finansiel støtte;
2. noterer sig, at beløbet under underudgiftsområde 3b (Unionsborgerskab) nedskæres med næsten 30 %, til trods for at forpligtelsesbevillingerne i det foreløbige budgetforslag (FBF) for 2009 er forhøjet med 2,8 % sammenlignet med 2008-budgettet; mener, at så stor en nedskæring på dette vigtige politikområde er beklagelig, og understreger derfor nødvendigheden af, at disse beløb forhøjes betydeligt og anvendes optimalt;
3. udtrykker sin tilfredshed med, at der i 2008 blev indført et nyt instrument til finansiering af politiske fonde på EU-plan, og at der allerede er oprettet flere europæiske fonde; opfordrer Kommissionen til at gøre en indsats for at lette fondenes aktiviteter inden for forskning og politisk uddannelse i starten af deres virke;
4. foreslår en forhøjelse af bevillingerne til europæiske politiske partier for at sætte skub i en paneuropæisk politisk debat og bane vejen for et europæisk område for medier og politiske partier, især i lyset af valget til Europa-Parlamentet i juni 2009;
5. forpligter sig til at færdiggøre og tilføre tilstrækkelige midler til Parlamentets besøgscenter og webbaserede tv-kanal samt styre de hermed forbundne aktiviteter i 2009 på en måde, som styrker borgernes interesse for EU-spørgsmål i almindelighed og valget til Europa-Parlamentet i særdeleshed;
6. minder om, at kommunikationsprogrammer som f.eks. Princeprogrammet er særdeles vigtige, når det gælder om at øge borgernes opmærksomhed omkring fordelene ved et EU-medlemskab og et tættere samarbejde mellem Kommissionen og medlemsstaterne; insisterer derfor på, at bevillingerne for 2009 tager hensyn til de yderligere udfordringer, som valgåret og den fortsatte institutionelle reform medfører.
RESULTAT AF DEN ENDELIGE AFSTEMNING I UDVALGET
|
Dato for vedtagelse |
10.9.2008 |
||
|
Resultat af den endelige afstemning |
+: –: 0: |
14 4 0 |
|
|
Til stede ved den endelige afstemning – medlemmer |
Jean-Luc Dehaene, Maria da Assunção Esteves, Anneli Jäätteenmäki, Sylvia-Yvonne Kaufmann, Timothy Kirkhope, Jo Leinen, Íñigo Méndez de Vigo, Ashley Mote, Rihards Pīks, Riccardo Ventre, Andrzej Wielowieyski |
||
|
Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere |
Graham Booth, Costas Botopoulos, Panayiotis Demetriou, Klaus Hänsch, Roger Helmer, Georgios Papastamkos, Jacek Protasiewicz |
||
|
Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere, jf. artikel 178, stk. 2
|
|
||
- [1] Vedtagne tekster, P6_TA-PROV(2008)0335.
UDTALELSE fra Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling (10.9.2008)
til Budgetudvalget
om forslag til Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2009
(C6-0309/2008 - 2008/2026(BUD))Sektion III - Kommissionen
Rådgivende ordfører: Lidia Joanna Geringer de Oedenberg
FORSLAG
Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling opfordrer Budgetudvalget, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:
1. opfordrer indtrængende Kommissionen til at sikre, at der gøres en øget indsats for at fremskynde en generel implementering af princippet om kønsspecifik budgettering som et uundværligt redskab til at fremme ligestilling mellem mænd og kvinder; bemærker med tilfredshed, at Kommissionen er indstillet på systematisk at integrere ligestillingsaspektet i budgetprocessen, afventer, at der gennemføres en undersøgelse af, om kønsspecifik budgettering kan realiseres, og anmoder Kommissionen om at handle på grundlag af de relevante konklusioner i EU's budgetproces;
2. misbilliger, at Kommissionen har valgt at udsætte flerårige programmer, og opfordrer indtrængende Kommissionen til at vedtage forpligtelsesniveauer, der ligger på linje med det gennemsnitlige niveau, som er fastlagt i den flerårige finansielle ramme, særlig i følgende tilfælde:
- påpeger, at selv om bevillingerne for 2009 til sektion 5 i Progress-programmet "Ligestilling mellem mænd og kvinder" (konto 04 04 01 05) er nået op på 12 %, er de samlede forpligtelser og betalinger for tidsrummet 2007-2009 på mellem 11,1 % og 11,2 %, og de ligger således under tildelingen på 12 % til sektion 5; påpeger desuden, at de samlede bevillinger til Progress-programmet ligger under det gennemsnitlige flerårige niveau; opfordrer derfor indtrængende Kommissionen til at bringe disse tal, særlig i sektion 5, på linje med afgørelse nr. 1672/2006/EF[1], og den horisontale anvendelse af ligestillingsprincippet på de fire andre sektioner inden for Progress-programmet: beskæftigelse, social beskyttelse og social inddragelse, arbejdsvilkår, ligestilling og forskelligartethed
- bemærker, at Daphne III-programmet (Bekæmpelse af vold, konto 18 04 07) ikke fuldt ud har draget fordel af sit øgede budget, og opfordrer derfor indtrængende Kommissionen til at øge forpligtelsesniveauerne på linje med det gennemsnitlige niveau, der er fastlagt i den flerårige programfinansieringsramme (116,85 mio. EUR for 2007-2013, afgørelse nr. 779/2007/EF)[2]; opfordrer Kommissionen til med henblik på at øge programmets effektivitet at evaluere det budget, der er afsat til det personale, der har ansvaret for evalueringen af projekterne
- opfordrer Kommissionen til at tilskynde medlemsstaterne til i højere grad at anvende strukturfondene under Den Europæiske Socialfond som et middel til at fremme ligestillingen mellem mænd og kvinder;
3. beklager, at Kommissionen har udvist manglende effektivitet i forbindelse med ansættelsen af direktøren for Det Europæiske Institut for Ligestilling mellem Mænd og Kvinder, der er oprettet ved forordning (EF) nr. 1922/2006[3] af 20. december 2006; mener, at det er tilstrækkeligt at lade en person i lønklasse AD13 lede instituttet, og at indplacering af direktørstillingen i en højere lønklasse vil have konsekvenser for flere kvinder end mænd (fordi andelen af kvinder falder gradvist i de højeste lønklasser), hvilket betyder, at en sådan fremgangsmåde ikke er kønsneutral; afviser Kommissionens forslag om at ændre stillingens lønklasse fra AD13 til AD14;
4. opfordrer til en mere afbalanceret fordeling af budgetposterne, så det undgås, at der opstår budgetmonopoler; understreger, at mange sammenslutninger på europæiske plan er effektive med hensyn til at fremme lige muligheder for mænd og kvinder; anmoder derfor om, at de budgetposter, der vedrører sammenslutninger, der fremmer ligestilling mellem mænd og kvinder på europæisk plan, slås sammen, således at det sikres, at alle sammenslutninger har samme adgang til budgettet;
5. opfordrer til, at der iværksættes pilotprojekter på følgende områder: solidaritet mellem generationer og især omsorgspersoner, tilgang af mænd i uddannelsen af børn og forening af familie- og arbejdsliv, anerkendelse af kvinders frivillige arbejde i forbindelse med netværk mellem generationerne med henblik på at understrege den økonomiske værdi af kvinders frivillige arbejde;
6. opfordrer til, at de budgetposter, der vedrører politikker vedrørende "DYS" (dysfasi, dyspraxi, dyslexi, dyskalkuli eller opmærksomhedsforstyrrelser osv.) og handicappede bevares, især hvad angår øget støtte til kvinder og mænd, hvis børn har handicap eller "dys"-lidelser, og hvad angår overgangen for personer med "dys"-lidelser og handicappede personer fra skole til faglig integration;
7. er klar over, at det er nødvendigt at støtte personer med "dys"-handicap og ‑forstyrrelser fra barndommen til den sociale og faglige integration; mener ikke, at den støtte, som Fællesskabet og medlemsstaterne på nuværende tidspunkt giver dem, der tager sig af "dys"-personer, er tilstrækkelig, samtidig med at det oftere er kvinder end mænd, der bærer ansvaret; opfordrer til, at der træffes foranstaltninger til at sikre, at kvinder og mænd, der plejer "dys"-personer, får ens muligheder, og støtter pilotprojektet til gennemførelse af finansiering, således at der kan ydes bedre støtte til lærere og forældre til "dys"-personer med lige muligheder for kvinder og mænd;
8. beklager, at kommunikationsbudgettet ikke indeholder instrumenter, der gør det muligt for Direktoratet for Kommunikation at følge den generelle kønsspecifikke budgetteringsstrategi; understreger EU's kommunikationspolitiks betydning og rolle, for så vidt angår information om kønsaspektet, og opfordrer til, at der findes hensigtsmæssige midler til denne form for aktioner.
RESULTAT AF DEN ENDELIGE AFSTEMNING I UDVALGET
|
Dato for vedtagelse |
9.9.2008 |
|
|
|
||
|
Resultat af den endelige afstemning |
+: –: 0: |
20 0 0 |
||||
|
Til stede ved den endelige afstemning – medlemmer |
Edit Bauer, Emine Bozkurt, Ilda Figueiredo, Věra Flasarová, Lissy Gröner, Zita Gurmai, Anneli Jäätteenmäki, Rodi Kratsa-Tsagaropoulou, Urszula Krupa, Siiri Oviir, Marie Panayotopoulos-Cassiotou, Zita Pleštinská, Teresa Riera Madurell, Eva-Britt Svensson, Anna Záborská |
|||||
|
Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere |
Gabriela Creţu, Lidia Joanna Geringer de Oedenberg, Donata Gottardi, Mary Honeyball, Filiz Hakaeva Hyusmenova, Maria Petre |
|||||
- [1] Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 1672/2006/EF af 24. oktober 2006 om et fællesskabsprogram for beskæftigelse og social solidaritet - Progress (EUT L 315 af 15.11.2006, s. 1).
- [2] Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 779/2007/EF af 20. juni 2007 om et særprogram for perioden 2007-2013 om forebyggelse og bekæmpelse af vold mod børn, unge og kvinder og om beskyttelse af ofre og risikogrupper (Daphne III-programmet) som en del af det generelle program om grundlæggende rettigheder og retfærdighed (EUT L 173 af 3.7.2007, s. 19).
- [3] Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1922/2006 af 20. december 2006 om oprettelse af et europæisk institut for ligestilling mellem mænd og kvinder (EUT L 403 af 30.12.2006, s.9).
PROCEDURE
|
Titel |
Forslag til Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2009 - Sektion III - Kommissionen |
||||||
|
Referencer |
C6-0309/2008 – 2008/2026 (BUD) |
||||||
|
Korresponderende udvalg Dato for meddelelse på plenarmødet |
BUDG23.9.2008
|
||||||
|
Henvisning til udvalg – dato for meddelelse på plenarmødet |
23.9.2008 |
||||||
|
Ordfører(e) Dato for valg |
Jutta Haug 24.1.2008 |
||||||
|
Oprindelig(e) ordfører(e) |
|
||||||
|
Dato for Rådets vedtagelse af budgetforslaget |
17.7.2008 |
||||||
|
Dato for Rådets fremsendelse af budgetforslaget |
0.0.0000 |
||||||
|
Behandling i udvalg |
13.10.2008 |
|
|
|
|
||
|
Dato for vedtagelse |
13.10.2008 |
||||||
|
Resultat af den endelige afstemning |
+: –: 0: |
24 1
|
|||||
|
Til stede ved den endelige afstemning – medlemmer |
Reimer Böge, Salvador Garriga Polledo, Ville Itälä, Alain Lamassoure, Janusz Lewandowski, Margaritis Schinas, Nina Škottová, László Surján, Brigitte Douay, Szabolcs Fazakas, Louis Grech, Catherine Guy-Quint, Jutta Haug, Vladimír Maňka, Anne E. Jensen, Ralf Walter, Kyösti Virrankoski, Gérard Onesta, Helga Trüpel, Zbigniew Krzysztof Kuźmiuk, Nils Lundgren, Sergej Kozlík |
||||||
|
Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere |
Esther De Lange, Rihards Pīks, Paul Rübig |
||||||
|
Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere, jf. art. 178, stk. 2 |
|
||||||
|
Dato for indgivelse |
14.10.2008 |
||||||
|
Bemærkninger (foreligger kun på ét sprog)
|
... |
||||||
ÆNDRINGSSKRIVELSE
|
Nummer Referencer Dato for fremsendelse Dato for meddelelse på plenarmødet |
1/2009 SEC(2008)2435 10.9.2008 0.0.0000 |
|