BETÆNKNING om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets beslutning om medlemsstaternes indsats for at nedbringe deres drivhusgasemissioner med henblik på at opfylde Fællesskabets forpligtelser til at nedbringe drivhusgasemissionerne frem til 2020
15.10.2008 - (KOM(2008)0017 – C6-0041/2008 – 2008/0014(COD)) - ***I
Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed
Ordfører: Satu Hassi
Rådgivende ordfører(*):
Rober Goebbels, Udvalget om Industri, Forskning og Energi
(*) Associerede udvalg - forretningsordenens artikel 47
FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS LOVGIVNINGSMÆSSIGE BESLUTNING
om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets beslutning om medlemsstaternes indsats for at nedbringe deres drivhusgasemissioner med henblik på at opfylde Fællesskabets forpligtelser til at nedbringe drivhusgasemissionerne frem til 2020
(KOM(2008)0017 – C6-0041/2008 – 2008/0014(COD))
(Fælles beslutningsprocedure: førstebehandling)
Europa-Parlamentet,
– der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (KOM(2008)0017),
– der henviser til EF-traktatens artikel 251, stk. 2, og artikel 175, stk. 1, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget (C6‑0041/2008),
– der henviser til forretningsordenens artikel 51,
– der henviser til betænkning fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed og udtalelser fra Udvalget om Industri, Forskning og Energi, Økonomi- og Valutaudvalget, Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender og Regionaludviklingsudvalget (A6-0411/2007),
1. godkender Kommissionens forslag som ændret;
2. anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen agter at ændre dette forslag i væsentlig grad eller erstatte det med en anden tekst;
3. pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen.
Ændringsforslag 1 Forslag til afgørelse Betragtning 2 | |
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
(2) Fællesskabets synspunkt, der senest er kommet til udtryk på Det Europæiske Råds møde den 5. november 2007 i Bruxelles, er, at for at dette mål skal kunne opfyldes, må den globale årsmiddeltemperatur ved jordoverfladen ikke stige med mere end 2 °C over det førindustrielle niveau, hvilket indebærer, at de globale drivhusgasemissioner bør mindskes til mindst 50 % under 1990-niveauerne frem til 2050. Alle økonomiske sektorer bør medvirke til at virkeliggøre denne nedbringelse af emissionerne. Industrilandene bør fortsat gå forrest ved at forpligte sig til kollektivt at nedbringe deres drivhusgasemissioner i størrelsesorden 30 % frem til 2020 sammenholdt med 1990. |
(2) Fællesskabets synspunkt, der senest er kommet til udtryk på Det Europæiske Råds møde den 5. november 2007 i Bruxelles, er, at for at dette mål skal kunne opfyldes, må den globale årsmiddeltemperatur ved jordoverfladen ikke stige med mere end 2 °C over det førindustrielle niveau, hvilket indebærer, at de globale drivhusgasemissioner bør mindskes til mindst 50 % under 1990-niveauerne frem til 2050. Alle økonomiske sektorer bør medvirke til at virkeliggøre denne nedbringelse af emissionerne. Industrilandene bør fortsat gå forrest ved at forpligte sig til kollektivt at nedbringe deres drivhusgasemissioner i størrelsesorden 30 % frem til 2020 sammenholdt med 1990 og med 60-80 % frem til 2050. |
Begrundelse | |
Det Europæiske Råd påpegede på sit møde i marts 2007, at det vil være nødvendigt at nedbringe emissionerne med 60-80 % på længere sigt frem til 2050. | |
Ændringsforslag 2 Forslag til afgørelse Betragtning 4 a (ny) | |
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
|
(4a) For at sikre, at potentialet for at nedbringe energiforbruget i EU med 20 % frem til 2020 udnyttes, bør det vejledende mål for handlingsplanen for energieffektivitet: udnyttelse af potentialet (KOM (2006) 0545) blive bindende for medlemsstaterne. Kommissionen bør senest i 2009 vedtage retlige foranstaltninger for at sikre dette. |
Begrundelse | |
EU's effektivitetsmål er det eneste 2020-mål, der ikke er retligt bindende. Udnyttelse af dette potentiale skal være et primært mål i alle sektorer. Energibesparelse på grund af opnåelse af målet om energieffektivitet vil føre til en nedbringelse i de samlede emissioner og i særdeleshed i emissionerne fra bygnings- og transportsektoren. Den eneste måde at sikre fokuset på energibesparelse og give EU's medlemsstaternes regeringer en klar forpligtelse til at investere i energieffektivitet er at gøre energieffektivitetsmålet til en retligt bindende målsætning. | |
Ændringsforslag 3 Forslag til afgørelse Betragtning 6 a (ny) | |
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
|
(6a) Hver medlemsstat bør udarbejde en national handlingsplan, der fastlægger, hvordan den agter at opfylde sit reduktionsmål i de sektorer, der falder uden for ordningen for handel med drivhusgasemissioner. Hver handlingsplan bør fremlægges sammen med en strategi, der fremmer energieffektivitet. |
Ændringsforslag 4 Forslag til beslutning Betragtning 6 b (ny) | |
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
|
(6b)Ved opfyldelsen af deres forpligtelser bør medlemsstaterne og Kommissionen tage hensyn til de muligheder og risici, som nedbringelsen af drivhusgasemissionerne indebærer for områderne social sikkerhed og beskæftigelse. Da klimaændringerne nu indgår i de nye retningslinjer for beskæftigelsen (KOM(2007)0803), bør tilpasning til klimaændringerne også indtage en central rolle i nationale handlingsplaner, især for beskæftigelsespolitik, uddannelse og forskning. |
Ændringsforslag 5 Forslag til afgørelse Betragtning 6 c (ny) | |
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
|
(6c) Nedbringelse af emissioner i sektorer uden for ordningen for handel med drivhusgasemissioner er i høj grad afhængig af de enkelte borgeres handlinger. Medlemsstaterne bør sikre, at borgerne er ordentligt forberedt og har de nødvendige ressourcer til at benytte de bedst mulige teknologier og løsninger. Borgerne bør bl.a. ved hjælp af uddannelse og uafhængig information opfordres til at tage en energibesparende livsstil til sig. |
Ændringsforslag 6 Forslag til beslutning Betragtning 6 d (ny) | |
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
|
(6d) Tilpasning og omstrukturering af arbejdsmarkederne som følge af klimaændringerne bør ledsages og understøttes af midler fra strukturfondene, især Den Europæiske Socialfond, og, hvor det er hensigtsmæssigt, Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen, ved at fremme den sociale dialog på forskellige niveauer (inden for sektorerne, på tværs af sektorerne og både på regionalt og nationalt plan og på EU-plan) og ved at skabe rammebetingelser med udgangspunkt i social ligestilling til fremme af uddannelse og videreuddannelse samt omskoling for virksomheder og enkeltpersoner. Disse foranstaltninger bør træffes i en sammenhæng, hvori også forebyggelse indgår, og de bør involvere arbejdsmarkedets parter i overensstemmelse med nationale traditioner og national praksis. |
Ændringsforslag 7 Forslag til afgørelse Betragtning 7 | |
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
(7) Medlemsstaternes indsats bør bygge på princippet om solidaritet mellem medlemsstater og behovet for en bæredygtig økonomisk vækst i Fællesskabet under hensyn til medlemsstaternes relative BNP pr. indbygger. Medlemsstater, som for indeværende har et relativt lavt BNP pr. indbygger og dermed høje forventninger til væksten i BNP, bør have lov til at øge deres drivhusgasemissioner sammenholdt med 2005, men bør begrænse denne vækst i drivhusgasemissionerne som et bidrag til Fællesskabets forpligtelse til alt i alt at nedbringe drivhusgasemissionerne. Medlemsstater, som for indeværende har et relativt højt BNP pr. indbygger, bør nedbringe deres drivhusgasemissioner sammenholdt med 2005. |
(7) Medlemsstaternes indsats bør bygge på princippet om ligebehandling mellem medlemsstater og behovet for en bæredygtig økonomisk vækst i Fællesskabet. |
Ændringsforslag 8 Forslag til afgørelse Betragtning 8 a (ny) | |
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
|
(8a) Medlemsstaterne kan begrunde at nedbringe indenlandske drivhusgasemissioner i ubegrænset grad, langt ud over deres drivhusgasemissionsgrænser, på grundlag af "no-regrets"-aktioner og politikker med sekundære fordele. I denne forbindelse skal der gives prioritet til de sekundære fordele for den offentlige sundhed (især i forhold til luftkvalitet) og forøget sikkerhed, bevarelse af økosystemer og biodiversitet, fattigdomsbekæmpelse, beskæftigelse og energisikkerhed. |
Begrundelse | |
Den fjerde evalueringsrapport fra Det Mellemstatslige Panel om Klimaændringer, arbejdsgruppe III om begrænsning, viser klart, at de sekundære fordele af handling i form af mindre luftforurening, mere energisikkerhed eller højere beskæftigelse i landbruget afvejer begrænsningsomkostningerne. Der er en generel konsensus for alle de analyserede regioner i verden om, at de kortsigtede sundheds- og andre fordele fra reduktionen i drivhusgasser kan være væsentlige, både i industrialiserede og udviklingslande. | |
Ændringsforslag 9 Forslag til beslutning Betragtning 9 | |
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
(9) For at give medlemsstaterne fleksibilitet med hensyn til gennemførelsen af deres forpligtelser, fremme en bæredygtig udvikling i tredjelande og især i udviklingslande og skabe sikkerhed for investorer bør Fællesskabet fortsat anerkende en nærmere fastsat mængde tilgodehavender fra projekter til nedbringelse af drivhusgasemissioner i tredjelande forud for indgåelsen af en fremtidig international aftale om klimaændringer. Medlemsstaterne bør sikre, at deres politikker for indkøb af disse tilgodehavender fremmer en rimelig geografisk fordeling af projekter og letter mulighederne for at nå frem til en fremtidig international aftale om klimaændringer. |
(9) For at give medlemsstaterne fleksibilitet med hensyn til gennemførelsen af deres forpligtelser, fremme en bæredygtig udvikling i tredjelande og især i udviklingslande og skabe sikkerhed for investorer bør Fællesskabet fortsat anerkende en nærmere fastsat mængde tilgodehavender fra projekter til nedbringelse af drivhusgasemissioner i tredjelande forud for indgåelsen af en fremtidig international aftale om klimaændringer. Medlemsstaterne bør forpligte sig til en indsats for at begrænse drivhusgasemissionerne i udviklingslandene og bør derfor sikre, at mindst 50 % af disse tilgodehavender købes af mindst udviklede lande (LDC) og små udviklingsøstater (SIDS) med henblik på at fremme en rimelig geografisk fordeling af projekter og lette mulighederne for at nå frem til en fremtidig international aftale om klimaændringer. Alle projekter i tredjelande bør sikre overførsel af nye kulstoffattige teknologier og skal opfylde høje kvalitetskriterier, der sikrer deres additionalitet og miljømæssige integritet. |
Ændringsforslag 10 Forslag til afgørelse Betragtning 9 a (ny) | |
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
|
(9a) Som et middel til at udligne forskellene i udgifterne til nedbringelse af emissioner i de enkelte medlemsstater og for at skabe mulighed for større geografisk fleksibilitet og samtidig forbedre Fællesskabets samlede forpligtelses overordnede omkostningseffektivitet bør den enkelte medlemsstat have mulighed for at overføre en del af sine tilgodehavender fra nedbringelse af drivhusgasemissioner til en anden medlemsstat. Denne overførsel bør reguleres gennem en bilateral aftale, og gennemsigtigheden skal sikres gennem anmeldelse til Kommissionen og registrering af overførslen i de pågældende medlemsstaters registre. |
Begrundelse | |
Dette forslag øger omkostningseffektiviteten med hensyn til at nå EU's mål for nedbringelse af emissioner. Denne frivillige mulighed kan også hjælpe de lande, der på grund af ressourcemangel vil have vanskeligt ved at nedbringe deres emissioner, eftersom det gør det muligt at finansiere videre handlinger/foranstaltninger i det land, hvor overførslerne er foretaget, med midlerne fra overførslerne. Alle medlemsstater, der ønsker at deltage, vil drage fordel heraf. Men det er miljøet, der vil høste de største fordele, da det er grundlæggende for en god miljøpolitik at benytte ressourcerne så effektivt som muligt. | |
Ændringsforslag 11 Forslag til beslutning Betragtning 13 | |
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
(13) Det, at medlemsstaterne fortsat kan anvende CDM-tilgodehavender, er af stor betydning for at bidrage til at sikre et marked for disse tilgodehavender efter 2012. For at bidrage til at sikre dette marked og sikre en yderligere nedbringelse af drivhusgasemissioner i Fællesskabet og dermed fremme gennemførelsen af Fællesskabets målsætninger om vedvarende energi, energiforsyningssikkerhed, innovation og konkurrenceevne foreslås det at lade medlemsstaterne benytte tilgodehavender fra projekter til nedbringelse af drivhusgasemissioner i tredjelande hvert år op til en mængde, der repræsenterer 3 % af hver medlemsstats drivhusgasemissioner, som ikke er omfattet af direktiv 2003/87/EF i 2005, indtil en fremtidig international aftale om klimaændringer er indgået. Denne mængde svarer til en tredjedel af reduktionsindsatsen i 2020. Medlemsstaterne bør kunne overføre den uudnyttede del af denne mængde til andre medlemsstater. |
(13) Det, at medlemsstaterne fortsat kan anvende CDM-tilgodehavender, er af stor betydning for at bidrage til at sikre et marked for disse tilgodehavender efter 2012. For at bidrage til at sikre dette marked og sikre en yderligere nedbringelse af drivhusgasemissioner i Fællesskabet og dermed fremme gennemførelsen af Fællesskabets målsætninger om vedvarende energi, energieffektivitet, energiforsyningssikkerhed, innovation og konkurrenceevne foreslås det at lade medlemsstaterne benytte tilgodehavender fra projekter til nedbringelse af drivhusgasemissioner i tredjelande eller i andre medlemsstater hvert år op til en mængde, der repræsenterer 3 % af hver medlemsstats drivhusgasemissioner, som ikke er omfattet af direktiv 2003/87/EF i 2005, indtil en fremtidig international aftale om klimaændringer er indgået. Denne mængde svarer til en tredjedel af reduktionsindsatsen i 2020. Medlemsstaterne bør kunne sælge den uudnyttede del af denne mængde til andre medlemsstater ved auktion, forudsat at mindst 50 % af disse projekter gennemføres i LDC- og SIDS-lande. |
Ændringsforslag 12 Forslag til beslutning Betragtning 13 a (ny) | |
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
|
(13a) Fællesskabet bør bidrage væsentligt til reduktionen af drivhusgasemissioner i lande, der er parter i UNFCCC, men som ikke deltager i bilag I dertil (ikke-bilag I-parter). Dette bidrag til bestræbelserne på at reducere drivhusgasemissionerne i ikke-bilag I-parter bør baseres på en global emissionstilgang, der sandsynligvis vil medføre en realisering af målet om at begrænse klimaændringerne til en stigning på 2 °C i forhold til det førindustrielle niveau, og bør være betinget af, at der indgås en samlet international aftale efter 2012. Denne fællesskabsforpligtelse til at nedbringe de udenlandske drivhusgasemissioner bør deles mellem medlemsstaterne under hensyntagen til deres relative BNP pr. indbygger. Medlemsstaterne bør afsætte passende ressourcer til at nå deres forpligtelse til at nedbringe de udenlandske drivhusgasemissioner, bl.a. ved at øremærke en væsentlig del af indtægterne fra auktion over kvoter i henhold til direktiv 2003/87/EF. |
Begrundelse | |
Det fremgår af IPCC's 4. evalueringsrapport, at der også er behov for en væsentlig ændring fra status quo-scenariet i udviklingslandene, hvis den globale opvarmning skal holdes under 2 o C. De industrialiserede lande har et ansvar for at bidrage til den krævede begrænsning af emissionerne i udviklingslandene ud over deres obligatoriske indenlandske reduktioner, forudsat at der indgås en samlet international aftale. | |
Ændringsforslag 13 Forslag til beslutning Betragtning 14 a (ny) | |
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
|
(14a) Hvis Fællesskabet og medlemsstaterne ikke har ratificeret en international aftale inden den 31. december 2012, bør Kommissionen fremsætte et forslag om at medtage emissioner og optag som følge af arealanvendelse, ændringer i arealanvendelse og skovbrug i denne beslutning i overensstemmelse med harmoniserede regler, der sikrer lovmæssigheden og den miljømæssige integritet af bidraget fra arealanvendelse, ændringer i arealanvendelse og skovbrug samt nøje overvågning og regnskabsføring. |
Begrundelse | |
Arealanvendelse, ændringer i arealanvendelse og skovbrug (LULUCF) står for en stor del af den globale klimapåvirkning og forventes at blive et vigtigt element i aftalen i København i 2009. Medtagelsen af LULUCF i byrdefordelingsbeslutningen bør baseres på harmoniserede fællesskabsregler, der sikrer den miljømæssige integritet og nøje regnskabsføring. Det bør også overvejes at anerkende brug af tilgodehavender fra skovbrug med henblik på opfyldelse af byrdefordelingsforpligtelserne, hvis det bliver omfattet af den internationale ordning, forudsat at det sikres, at de er lovmæssige (eller træder i stedet for midlertidige tilgodehavender). | |
Ændringsforslag 14 Forslag til beslutning Betragtning 14 b (ny) | |
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
|
(14b) Hvis emissioner og optag i forbindelse med arealanvendelse, ændringer i arealanvendelse og skovbrug medtages i den kommende internationale aftale, kunne et forslag fra Kommissionen om at medtage disse emissioner og optag i denne beslutning tage fat på betingelserne for anvendelse af tilgodehavender fra bæredygtige, kontrollerbare og permanente skovrejsnings- og genplantningsprojekter, der er godkendt af bestyrelsen for mekanismen for bæredygtig udvikling, skovbrugsaktiviteter i udviklingslande, som er omfattet af en aftale, der er indgået i overensstemmelse med artikel 11a, stk. 5, i direktiv 2003/87/EF, eller bæredygtige, kontrollerbare og permanente skovbrugsprojekter i udviklingslande i overensstemmelse med den i artikel 6, stk. 1, nævnte internationale aftale, idet det anerkendes, at alle tCER'er eller lCER'er med enheder, der er gyldige i henhold til Kyotoprotokollen eller den internationale aftale, skal erstattes, og at medlemsstaten også løbende bør erstatte disse tCER'er eller lCER'er, inden de udløber. |
Begrundelse | |
Arealanvendelse, ændringer i arealanvendelse og skovbrug (LULUCF) står for en stor del af den globale klimapåvirkning og forventes at blive et vigtigt element i aftalen i København i 2009. Medtagelsen af LULUCF i byrdefordelingsbeslutningen bør baseres på harmoniserede fællesskabsregler, der sikrer den miljømæssige integritet og nøje regnskabsføring. Det bør også overvejes at anerkende brug af tilgodehavender fra skovbrug med henblik på opfyldelse af byrdefordelingsforpligtelserne, hvis det bliver omfattet af den internationale ordning, forudsat at det sikres, at de er lovmæssige (eller træder i stedet for midlertidige tilgodehavender). | |
Ændringsforslag 15 Forslag til afgørelse Betragtning 15 | |
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
(15) Fremskridt med hensyn til at gennemføre forpligtelserne i medfør af denne beslutning bør evalueres årligt ud fra rapporter, som forelægges efter Europa-Parlamentets og Rådets beslutning nr. 280/2004/EF af 11. februar 2004 om en mekanisme til overvågning af emissioner af drivhusgasser i Fællesskabet og til gennemførelse af Kyoto-protokollen. Hver andet år bør der foretages en vurdering af de forventede fremskridt, og i 2016 bør der foretages en fuldstændig evaluering af gennemførelsen af denne beslutning. |
(15) Fremskridt med hensyn til at gennemføre forpligtelserne i medfør af denne beslutning bør evalueres årligt ud fra rapporter, som forelægges efter Europa-Parlamentets og Rådets beslutning nr. 280/2004/EF af 11. februar 2004 om en mekanisme til overvågning af emissioner af drivhusgasser i Fællesskabet og til gennemførelse af Kyoto-protokollen. Hvert andet år bør der foretages en vurdering af de forventede fremskridt, og i 2016 bør der foretages en fuldstændig evaluering af gennemførelsen af denne beslutning, der på passende steder fremsætter forslag med henblik på at nå målene frem til 2020. Som en del af evalueringen hvert andet år bør Kommissionen vurdere og aflægge beretning om de fremskridt, der gøres med at sikre, at forskellige fællesskabspolitikker (f.eks. inden for landbrug, produktkrav, strukturpolitikker og forskning) bidrager til bestræbelserne for at nedbringe drivhusgasemissionerne. Vurderingen bør også indeholde en evaluering af de CDM-projekter, der er registreret og/eller gennemført af medlemsstaterne, med henblik på at kontrollere, at de opfylder kvalitetskriterierne i beslutningen. |
Ændringsforslag 16 Forslag til beslutning Betragtning 15 a (ny) | |
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
|
(15) Når planlagte fællesskabspolitikker og -foranstaltninger kan have en væsentlig positiv eller negativ virkning på opfyldelsen af medlemsstaternes forpligtelser til at reducere drivhusgasemissioner, bør konsekvensanalysen for hvert forslag omfatte en kvantificering af virkningen på drivhusgasemissioner for hver medlemsstat og for Fællesskabet som helhed. Senest den 31. december 2010 og hvert tredje år derefter udarbejder Kommissionen en rapport om de positive og negative virkninger, som fællesskabspolitikker og -foranstaltninger har på den enkelte medlemsstats indsats, og for Fællesskabet som helhed, med henblik på at begrænse drivhusgasemissionerne i henhold til artikel 3, stk. 1, og artikel 6, stk. 3. |
Begrundelse | |
For de fleste sektorer, som ikke er omfattet af ETS, vil foranstaltninger på fællesskabsniveau være afgørende for, om medlemsstaterne kan opfylde deres forpligtelser (f.eks. effektivitetsstandarder for transport og køretøjer, for bygninger og apparater og landbrug). Virkningen af foreslåede fællesskabspolitikker og -foranstaltninger bør vurderes ved udformningen af politikkerne, og den bør revideres regelmæssigt. | |
Ændringsforslag 17 Forslag til beslutning Betragtning 17 a (ny) | |
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
|
(17a) For at sikre denne beslutnings effektivitet bør den indeholde en mekanisme, der medfører, at en medlemsstat, der overskrider sit årlige mål for drivhusgasemissioner, vil blive pålagt en sanktion svarende til den, der finder anvendelse på anlæg i henhold til direktiv 2003/87/EF, ligesom en tilsvarende mængde CO2 trækkes fra den efterfølgende auktion over kvoter i henhold til dette direktiv. Eventuelle indtægter fra sådanne sanktioner bør tilfalde en fællesskabsfond, som skal finansiere foranstaltninger til afbødning af klimaændringer. |
Begrundelse | |
For at nå EU's overordnede mål er det vigtigt, at medlemsstaterne overholder beslutningen. Der er behov for en effektiv overholdelsesmekanisme i stil med den, der gælder for anlæg, der er omfattet af emissionshandelsordningen. | |
Ændringsforslag 18 Forslag til afgørelse Betragtning 17 b (ny) | |
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
|
(17b) Kommissionen skal, for at sikre en klar og konsekvent overholdelse fra medlemsstaternes side, fastsætte en mekanisme for direkte sanktioner mod medlemsstater, der ikke opfylder deres forpligtelser i henhold til denne beslutning. |
Ændringsforslag 19 Forslag til beslutning Betragtning 20 a (ny) | |
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
|
(20a) Fristen for gennemførelse af forpligtelserne er 2020. I løbet af perioden indtil 2020 bør et antal projekter finansieres fra EU's strukturfonde og samhørighedsfond. Kommissionen bør forsøge at afspejle Fællesskabets forpligtelse til at sænke drivhusgasemissionerne inden for samhørighedspolitikken og indarbejde aspekter vedrørende nedbringelse af drivhusgasemissionerne i de betingelser, der stilles i forbindelse med de midler, der afsættes til samhørighed og strukturel udvikling. |
Ændringsforslag 20 Forslag til beslutning Artikel 1 | |
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
Denne beslutning indeholder regler for fastsættelsen af medlemsstaternes bidrag til at opfylde Fællesskabets forpligtelse til at nedbringe sine drivhusgasemissioner fra 2013 til 2020, hvad angår drivhusgasemissioner fra kilder, der ikke er omfattet af direktiv 2003/87/EF, samt regler for, hvordan dette evalueres. |
Denne beslutning fastsætter de enkelte medlemsstaters minimumsbidrag til at opfylde Fællesskabets forpligtelse til at nedbringe sine drivhusgasemissioner fra 2013 til 2020, hvad angår drivhusgasemissioner fra kilder, der ikke er omfattet af direktiv 2003/87/EF, samt regler for, hvordan dette evalueres. |
|
|
Den fastsætter også en automatisk procedure for gennemførelse af en strengere reduktionsforpligtelse, når Fællesskabet indgår en internationale aftale, der forpligter Fællesskabet til et samlet reduktionsmål på mere end 20 % inden 2020 sammenlignet med 1990, såsom det reduktionsmål på 30 %, der blev godkendt af Det Europæiske Råd i marts 2007. |
Ændringsforslag 21 Forslag til beslutning Artikel 1 a (ny) | |
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
|
Anvendelsesområde |
|
|
Emissioner fra international søtransport er omfattet, medmindre og indtil de er blevet underlagt anvendelsesområdet for direktiv 2003/87/EF eller enhver anden fællesskabsretsakt, der har til formål at medtage dem i Fællesskabets reduktionsforpligtelser for perioden 2013-2020. Hvis sektoren ikke senest i 2011 er blevet underlagt anvendelsesområdet for direktiv 2003/87/EF eller enhver anden fællesskabsretsakt, der har til formål at nedbringe drivhusgasemissionerne fra international søtransport, fremsætter Kommissionen senest i 2012 forslag herom ved at indarbejde sektoren i denne beslutning. |
Ændringsforslag 22 Forslag til beslutning Artikel 2 | |
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
I denne beslutning finder definitionerne i artikel 3 i direktiv 2003/87/EF anvendelse. |
I denne beslutning finder de relevante definitioner i artikel 3 i direktiv 2003/87/EF anvendelse. |
|
Endvidere forstås ved "drivhusgasemissioner": emissioner af kuldioxid (CO2), methan (CH4), nitrogenoxid (N2O), hydrofluorcarboner (HFC), perfluorcarboner (PFC) og svovlhexafluorid (SF6) fra kilder, udtrykt i kuldioxidækvivalenter, som fastlagt ifølge direktiv 2003/87/EF. |
Endvidere forstås ved "drivhusgasemissioner": emissioner af kuldioxid (CO2), methan (CH4), nitrogenoxid (N2O), hydrofluorcarboner (HFC), perfluorcarboner (PFC) og svovlhexafluorid (SF6) fra kilder, udtrykt i kuldioxidækvivalenter, som fastlagt ifølge direktiv 2003/87/EF. Kommissionen fremsætter på grundlag af regler, der er vedtaget som led i en international aftale som omhandlet i artikel 3, stk. 1, forslag om at medtage emissioner og optag som følge af arealanvendelse, ændringer i arealanvendelse og skovbrug i denne beslutning i overensstemmelse med harmoniserede regler, der sikrer lovmæssigheden og den miljømæssige integritet af bidraget fra arealanvendelse, ændringer i arealanvendelse og skovbrug samt nøje overvågning og regnskabsføring. |
Begrundelse | |
Arealanvendelse, ændringer i arealanvendelse og skovbrug (LULUCF) står for en stor del af den globale klimapåvirkning og forventes at blive et vigtigt element i aftalen i København i 2009. Medtagelsen af LULUCF i byrdefordelingsbeslutningen bør baseres på harmoniserede fællesskabsregler, der sikrer den miljømæssige integritet og nøje regnskabsføring. Det bør også overvejes at anerkende brug af tilgodehavender fra skovbrug med henblik på opfyldelse af byrdefordelingsforpligtelserne, hvis det bliver omfattet af den internationale ordning, forudsat at det sikres, at de er lovmæssige (eller træder i stedet for midlertidige tilgodehavender). | |
Ændringsforslag 23 Forslag til afgørelse Artikel 3 – stk. 1 | |
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
1. Indtil Fællesskabet har indgået en fremtidig international aftale om klimaændringer, som medfører emissionsreduktioner, der overstiger de krævede emissionsreduktioner i medfør af denne artikel, begrænser hver medlemsstat frem til 2020 drivhusgasemissioner fra kilder, der ikke er omfattet af direktiv 2003/87/EF, med den procentsats, som ud fra medlemsstatens emissioner i 2005 er fastsat for den pågældende medlemsstat i bilaget til denne beslutning. |
1. Indtil Fællesskabet har indgået en fremtidig international aftale om klimaændringer, som medfører emissionsreduktioner, der overstiger de krævede emissionsreduktioner i medfør af denne artikel, begrænser hver medlemsstat frem til 2020 drivhusgasemissioner fra kilder, der ikke er omfattet af direktiv 2003/87/EF, til et minimum med den procentsats, som ud fra medlemsstatens emissioner i 2005 er fastsat for den pågældende medlemsstat i bilaget til denne beslutning. |
Ændringsforslag 24 Forslag til beslutning Artikel 3 – stk. 3 | |
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
3. I årene 2013 til 2019 kan en medlemsstat fra det følgende år overføre en mængde svarende til 2 % af overgrænsen for samme medlemsstats drivhusgasemissioner i stk. 2. Ligger en medlemsstats emissioner under overgrænsen i stk. 2, kan den overføre sine overskydende emissionsreduktioner til det efterfølgende år. |
3. I årene 2013 til 2019 kan en medlemsstat fra det følgende år overføre en mængde svarende til 2 % af overgrænsen for samme medlemsstats drivhusgasemissioner i stk. 2. Ligger en medlemsstats indenlandske emissioner under overgrænsen i stk. 2, kan den overføre forskellen mellem sine indenlandske emissioner og denne overgrænse til det efterfølgende år. |
Begrundelse | |
En andel på 2 % vil for flere medlemsstater udgøre en stor del af deres reduktionsforpligtelse, og vil derfor kunne bringe en egentlig lineær nedbringelse i fare. Hvis man i stedet benytter et loft på 1 %, vil man opnå en højere grad af sikkerhed for, at medlemsstaternes emissioner rent faktisk vil falde. | |
Ændringsforslag 25 Forslag til beslutning Artikel 3 – stk. 3 a (nyt) | |
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
|
3a. Hver enkelt medlemsstat kan, forudsat at den fuldt ud overholder sine forpligtelser i henhold til denne beslutning, overføre, sælge eller låne dele af sine drivhusgasemissionsrettigheder i henhold til stk. 1 og 2 til en anden medlemsstat på grundlag af en bilateral aftale, der er anmeldt til Kommissionen. Den medlemsstat, der erhverver drivhusgasemissionsrettighederne, kan bruge dem til at opfylde sine forpligtelser i henhold til denne artikel. Indtægterne fra sådanne overførsler skal anvendes til at nedbringe drivhusgasemissioner gennem investeringer i energieffektivitet, vedvarende energi eller klimavenlige transportmidler. |
Begrundelse | |
Forslaget åbner op for handel med emissioner mellem medlemsstaterne, forudsat at de opfylder forpligtelserne i henhold til beslutningen for tidligere år, og at indtægterne anvendes til at nedbringe emissioner. | |
Ændringsforslag 26 Forslag til beslutning Artikel 3 – stk. 3 b (nyt) | |
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
|
3b. Hvis en medlemsstats drivhusgasemissioner overstiger den i stk. 2 fastsatte grænse, kompenserer den pågældende medlemsstat for denne manglende opfyldelse i det efterfølgende år ved at multiplicere det foregående års overskydende emissioner med en obligatorisk ekstra faktor for bekæmpelse af klimaændringer på 1,3. Ligger en medlemsstats emissioner under overgrænsen i stk. 2, kan den overføre sine overskydende emissionsreduktioner til det efterfølgende år. |
Begrundelse | |
Eftersom det er den samlede mængde emissionsreduktioner, der tæller i bekæmpelsen af klimaændringer, er sanktioner alene ikke nok. Kommissionen bør anvende den samme kompensationsfaktor på 1,3, som også benyttes i Kyotoprotokollens overholdelsesmekanisme. | |
Ændringsforslag 27 Forslag til beslutning Artikel 3 a (ny) | |
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
|
Artikel 3a |
|
|
Emissionsniveauer for perioden efter 2020 |
|
|
Fællesskabets drivhusgasemissioner fra sektorer, der ikke er omfattet af direktiv 2003/87/EF, skal fortsat falde hvert år efter 2020, således at de samlede drivhusgasemissioner fra Fællesskabet fra alle kilder nedbringes med mindst 50 % frem til 2035 og med 60-80 % frem til 2050 i forhold til 1990-niveauerne med det endelige mål at fjerne drivhusgasemissionerne fra brugen af fossilt brændstof i EU. Kommissionen undersøger inden 2012, om det er hensigtsmæssigt at differentiere Fællesskabets reduktionsmål i en yderligere periode, og fremsætter i givet fald forslag herom. |
Begrundelse | |
Hvis EU sigter mod at overholde sit totrinsmål, bør det allerede fastsætte en langsigtet strategi for sine emissioner. | |
Ændringsforslag 28 Forslag til beslutning Artikel 3 b (ny) | |
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
|
Artikel 3b |
|
|
Energieffektivitet |
|
|
Kommissionen aflægger rapport om de fremskridt, der er gjort i medlemsstaterne, for så vidt angår forbedring af energieffektiviteten. For at sikre, at potentialet for at nedbringe energiforbruget i EU med 20 % frem til 2020 udnyttes, skal det vejledende mål for handlingsplanen for energieffektivitet: udnyttelse af potentialet (KOM (2006) 0545) gøres bindende for medlemsstaterne. Kommissionen foreslår foranstaltninger med dette formål senest i 2009, hvorefter hver medlemsstat udarbejder en strategi for energieffektivitet. |
Ændringsforslag 29 Forslag til beslutning Artikel 4 – stk. 1 – afsnit 2 | |
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
Medlemsstaterne sikrer, at deres politikker for indkøb af disse tilgodehavender fremmer en rimelig geografisk fordeling af projekter og mulighederne for at nå frem til en international aftale om klimaændringer. |
Medlemsstaterne sikrer, at mindst 50 % af disse tilgodehavender købes hos LDC og SIDS med henblik på at fremme en rimelig geografisk fordeling af projekter og mulighederne for at nå frem til en international aftale om klimaændringer. |
Ændringsforslag 30 Forslag til beslutning Artikel 4 – stk. 2 a (nyt) | |
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
|
2a. Medlemsstaterne udnytter kun tilgodehavender fra projekter inden for vedvarende energi og vedrørende energieffektivitet i slutanvendelserne, som opfylder krav om høj kvalitet, der sikrer projekternes additionalitet samt bidrager til bæredygtig udvikling. Tilgodehavender fra projekter af høj kvalitet er tilgodehavender, der: |
|
|
a) er reelle, verificerbare, supplerende og permanente emissionsreduktioner fra projekter med tydelige fordele for en bæredygtig udvikling og uden betydelige negative miljømæssige og sociale følger og |
|
|
b) stammer fra projekter i lande, som på passende vis bidrager til emissionsreduktioner på globalt plan i overensstemmelse med en kommende international aftale, som de har ratificeret. |
|
|
Samordnede foranstaltninger, som bekræfter, hvilke projekter og projekttyper der opfylder disse kriterier, kan vedtages i overensstemmelse med forskriftsproceduren med kontrol som omhandlet i artikel 9, stk. 2. |
Ændringsforslag 31 Forslag til beslutning Artikel 4 – stk. 4 | |
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
4. Hver medlemsstats årlige udnyttelse af tilgodehavender i henhold til stk. 1, 2 og 3 må ikke overstige en mængde svarende til 3 % af den pågældende medlemsstats drivhusgasemissioner, der ikke er omfattet af direktiv 2003/87/EF i 2005. |
4. Hver medlemsstats udnyttelse af tilgodehavender i henhold til stk. 1, 2 og 3 må ikke overstige en mængde svarende til 8 % af den pågældende medlemsstats drivhusgasemissioner, der ikke er omfattet af direktiv 2003/87/EF i 2005, over perioden 2013-2020. |
|
Hver medlemsstat må overføre den uudnyttede del af denne mængde til en anden medlemsstat. |
|
Begrundelse | |
Som let i et samlet kompromis om fleksibilitet, hvor intern fleksibilitet inden for EU tillades uden begrænsninger, tilpasses CDM/JI-grænsen således, at den kommer til at afspejle en præference for overførsler inden for EU, samtidig med at den ændres, således at den kommer til at omfatte hele perioden, i stedet for at der bliver tale om en årlig kvote, der mistes, hvis den ikke bruges. | |
Ændringsforslag 32 Forslag til beslutning Artikel 4 a (ny) | |
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
|
Artikel 4a |
|
|
Fællesskabets forpligtelse til reduktion af eksterne emissioner |
|
|
1. Efter indgåelsen af en omfattende international aftale om klimaændringer finansierer Fællesskabet og dets medlemsstater fra begyndelsen af 2013 målbare, rapporterbare, kontrollerbare og bindende reduktioner af drivhusgasemissioner i lande, som er parter i UNFCCC, men ikke omfattet af bilag I (ikke-bilag I-parter). |
|
|
2. Medlemsstaterne kan gennemføre deres individuelle forpligtelse til at reducere eksterne emissioner i henhold til stk. 1 gennem: |
|
|
a) direkte finansiering eller deltagelse i en eller flere bilaterale og/eller multilaterale fonde, der som eneste formål har at finansiere politikker og foranstaltninger til reduktion af drivhusgasser i ikke-bilag I-parter |
|
|
b) bidrag til reducerede drivhusgasemissioner fra skovrydning og -ødelæggelse som defineret i en international aftale om klimaændringer under UNFCCC. |
|
|
3. Medlemsstaterne sikrer, at deres politikker for finansiering af emissionsreduktioner i ikke-bilag I-parter fremmer en rimelig geografisk fordeling af projekter. |
Begrundelse | |
I IPCC's fjerde vurderingsrapport konkluderes det, at for at begrænse den globale opvarmning til under 2o C er der ligeledes behov for en betydelig afvigelse fra den normale fremgangsmåde i udviklingslandene. De industrialiserede lande har et ansvar for at bidrage til den krævede emissionsbegrænsning i de udviklede lande ud over deres obligatoriske nationale reduktioner, forudsat at der indgås en omfattende international aftale. | |
Ændringsforslag 33 Forslag til beslutning Artikel 4 b (ny) | |
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
|
Artikel 4b |
|
|
Hjælp til udviklingslande til at tilpasse sig de negative konsekvenser af klimaændringer |
|
|
1. Efter indgåelsen af en international aftale om klimaændringer indgår Fællesskabet fra begyndelsen af 2013 en bindende forpligtelse til at yde økonomisk støtte i form af tilskud til udviklingslande, især til samfund og lande, der er mest udsatte som følge af klimaændringer, med henblik på at hjælpe dem med at tilpasse sig og begrænse risiciene. Investeringerne bør være et supplement til de investeringer, der er nævnt i artikel 4. |
|
|
2. Den støtte, der er nævnt i stk. 1, øges lineært hvert år og når til sidst op på mindst 10 mia. EUR i 2020. Støtteindsatsen for 2013 bør udgøre mindst 5 mia. EUR. Støtten bør kanaliseres til EU og/eller internationale fonde for tilpasning, herunder den globale klimaalliance (GCCA) og fremtidige internationale fonde for tilpasning underbygget af en international aftale. Støtte til tilpasning bør ydes ud over de nuværende bistandsstrømme, men være integreret i den generelle udviklingsbistand. |
|
|
3. Medlemsstaterne kan anvende indtægterne fra auktionering i forbindelse med gennemførelsen af direktiv 2003/87/EF som ændret for at opfylde forpligtelserne i denne artikel. |
Begrundelse | |
Industrialiserede lande er i vid udstrækning ansvarlige for de negative virkninger af klimaændringer, der berører udviklingslandene. EU har derfor pligt til at betale for disse skader. | |
Ændringsforslag 34 Forslag til beslutning Artikel 5 | |
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
1. Medlemsstaterne angiver i deres årlige rapporter, som forelægges i henhold til artikel 3 i beslutning 280/2004/EF, deres årlige emissioner som følge af gennemførelsen af artikel 3 og udnyttelsen af tilgodehavender i overensstemmelse med artikel 4. |
1. Medlemsstaterne angiver i deres årlige rapporter, som forelægges i henhold til artikel 3 i beslutning 280/2004/EF, deres årlige emissioner som følge af gennemførelsen af artikel 3, udnyttelsen og den geografiske fordeling af tilgodehavender i overensstemmelse med artikel 4, og gennemførelsen og den geografiske fordeling af den eksterne tilpasning og Fællesskabets forpligtelser til at nedbringe emissionerne i henhold til artikel 4a. |
|
|
Disse rapporter omfatter toårigt projekterede emissionsreduktioner for foranstaltninger planlagt i alle store sektorer med henblik på at nå reduktionsmålene for 2020, 2035 og 2050. Indtil der er indgået en international aftale om klimaændringer, som medfører bindende reduktioner, der overstiger reduktionerne i medfør af artikel 3, udarbejder medlemsstaterne politikker og foranstaltninger på grundlag af et fællesskabsmål på 30 % frem til 2020 sammenholdt med 1990. |
|
|
1a. Medlemsstaterne forelægger en rapport om deres årlige drivhusgasemissioner fra kilder, der ikke er omfattet af direktiv 2003/87/EF, senest den 31. august det følgende år. |
|
|
Kommissionen kontrollerer og offentliggør rapporterne senest to måneder efter denne dato. Hvis reglen ikke overholdes, finder bestemmelserne i artikel 5a anvendelse. |
|
2. Kommissionen evaluerer i sin rapport, der forelægges i henhold til artikel 5, stk. 1, i beslutning 280/2004/EF, om dette fremskridt er tilstrækkeligt til at opfylde forpligtelserne i henhold til denne beslutning. |
2. Kommissionen evaluerer i sin rapport, der forelægges i henhold til artikel 5, stk. 1, i beslutning 280/2004/EF, om dette fremskridt er tilstrækkeligt til at opfylde forpligtelserne i henhold til denne beslutning. |
|
Ved evalueringen tages der hensyn til fremskridt i henseende til Fællesskabets politikker og foranstaltninger og oplysninger fra medlemsstaterne i overensstemmelse med artikel 3 og 5 i beslutning 280/2004/EF. |
Ved evalueringen tages der hensyn til fremskridt i henseende til Fællesskabets politikker og foranstaltninger og oplysninger fra medlemsstaterne i overensstemmelse med artikel 3 og 5 i beslutning 280/2004/EF. |
|
Hvert andet år, idet der begyndes med de emissioner, som rapporteres for 2013, omfatter denne evaluering endvidere Fællesskabets og dets medlemsstaters forventede fremskridt med hensyn til opfyldelsen af deres forpligtelser i henhold til denne beslutning. Medlemsstaterne forelægger en ajourført udgave af deres forventede fremskridt inden den 1. juli 2016. |
Hvert andet år, idet der begyndes med de emissioner, som rapporteres for 2013, omfatter denne evaluering endvidere Fællesskabets og dets medlemsstaters forventede fremskridt med hensyn til opfyldelsen af deres forpligtelser i henhold til denne beslutning. Medlemsstaterne forelægger en ajourført udgave af deres forventede fremskridt inden den 1. juli 2016 og herefter hvert andet år. |
|
|
Kommissionen vurderer indvirkningen af EU's sektorpolitikker på Fællesskabets drivhusgasemissioner og mulighederne for emissionsreduktioner vedrørende disse politikker. Kommissionen fremsætter, hvor det er hensigtsmæssigt, forslag for at sikre, at sådanne politikker bidrager tilstrækkeligt til at nå reduktionsmålene for 2020 og 2050. |
|
|
2a. Standardformatet for rapportering af drivhusgasemissioner som følge af gennemførelsen af artikel 3, udnyttelsen af tilgodehavender i henhold til artikel 4 og gennemførelsen af artikel 4a fastsættes efter forskriftsproceduren med kontrol som omhandlet i artikel 9. |
|
|
2b. Kommissionen udarbejder og forelægger senest den 31. december 2011 en rapport for Det Europæiske Råd, som i forbindelse med den krævede nedbringelse af drivhusgasemissioner fra begge kilder, som er omfattet af denne beslutning, og kilder, der er omfattet af direktiv 2003/87/EF, indeholder: |
|
|
- den enkelte medlemsstats grænser for drivhusgasemissioner frem til 2020 i forhold til 1990-niveauerne og |
|
|
- den enkelte medlemsstats drivhusgasemissioner i 2020. |
|
|
2c. Kommissionen reviderer og, hvis det er hensigtsmæssigt, ajourfører eller ændrer beslutning 280/2004/EF, beslutning 2005/166/EF og Kommissionens forordning (EF) nr. 2216/2004 i lyset af erfaringerne med gennemførelsen af denne beslutning. |
|
|
2d. Kommissionen udarbejder en rapport om de yderligere foranstaltninger, der bør træffes på fællesskabsplan for at sikre opfyldelsen af de effektivitetsmål, der blev fastlagt af Det Europæiske Råd i marts 2007. Rapporten skal navnlig indeholde: |
|
|
a) resultaterne af den undersøgelse, der er omtalt i artikel 4, stk. 5, i direktiv 2006/32/EF om hensigtsmæssigheden af et direktiv om hvide attester. Rapporten skal navnlig redegøre for mulighederne for indførelse af en obligatorisk handelsordning med hvide attester på fællesskabsplan |
|
|
b) detaljerede forslag til reduktion af emissioner fra bolig- og erhvervsejendomme gennem forbedrede produkt- og byggestandarder med henblik på at sikre, at alle nye boliger og erhvervsejendomme er CO2-emissionsfrie inden 2020. |
Begrundelse | |
Regelmæssig rapportering er vigtig, for at Kommissionen kan vurdere, om medlemsstaterne opfylder deres mål, og træffe de nødvendige foranstaltninger, hvis de ikke opfyldes. | |
Ændringsforslag 35 Forslag til beslutning Artikel 5 a (ny) | |
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
|
Artikel 5a |
|
|
Overholdelsesmekanisme |
|
|
1. Hvis drivhusgasemissionerne i en medlemsstat fra kilder, som ikke er omfattet af direktiv 2003/87/EF, overstiger den årlige grænse for drivhusgasemissioner i henhold til artikel 3 i denne beslutning, betaler den pågældende medlemsstat en bod for overskydende emissioner svarende til det i artikel 16 i direktiv 2003/87/EF fastlagte beløb. |
|
|
Boden for overskydende emissioner betales til en fællesskabsfond til styrkelse af forskning, produktion, anvendelse af vedvarende energi og øget energieffektivitet og energibesparelser i EU. |
|
|
2. Ud over stk. 1 fratrækkes den samlede værdi, med hvilken grænsen i tons kuldioxidækvivalenter overstiges, fra den efterfølgende mængde tilladelser, der auktioneres af medlemsstaterne i henhold til artikel 10, stk. 2, i direktiv 2003/87/EF. Med henblik på at bevare loftet i EU's emissionshandelsordning (ETS) auktioneres tilladelserne af Kommissionen, og indtægterne går til den i stk. 1 omhandlede fond. |
|
|
3. Kommissionen indfører en mekanisme til tilbageholdelse af tilladelser til auktionering fra den pågældende medlemsstats tilladelser i henhold til artikel 9a og 10 i direktiv 2003/87/EF, indtil boden for overskydende emissioner er modtaget. Med henblik på at bevare loftet i EU's emissionshandelsordning (ETS) auktioneres tilladelserne af Kommissionen. Kommissionen indfører også en mekanisme til frigivelse af indtægterne fra auktioneringen af de tilbageholdte tilladelser, efter at den pågældende medlemsstat har betalt boden. |
|
|
4. Kommissionen vedtager foranstaltninger med henblik på at oprette den fællesskabsfond, som der henvises til i stk. 1, og de mekanismer, som der henvises til i stk. 3. Disse foranstaltninger, der har til formål at ændre ikke-væsentlige elementer i denne beslutning ved at supplere den, vedtages efter forskriftsproceduren med kontrol som omhandlet i artikel 9, stk. 2. |
Begrundelse | |
En stærk og effektiv overholdelsesmekanisme er af afgørende betydning, især hvis man tillader handel mellem medlemsstaterne. | |
Ændringsforslag 36 Forslag til beslutning Artikel 5 b (ny) | |
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
|
Artikel 5b |
|
|
Samarbejde mellem myndigheder |
|
|
Eftersom den forpligtelse, som Fællesskabet har indgået, medfører opgaver ikke alene for medlemsstaternes centrale regeringer, men også for deres lokale og regionale myndigheder og andre lokale og regionale repræsenterende fora og organisationer, sikrer medlemsstaterne samarbejdet mellem deres centrale og lokale myndigheder på forskellige niveauer. |
Ændringsforslag 37 Forslag til beslutning Artikel 5 c (ny) | |
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
|
Artikel 5c |
|
|
Vedvarende energikilder |
|
|
Eftersom forøgelse af elektricitetsproduktionen fra vedvarende energikilder er af særlig stor betydning for nedbringelsen af drivhusgasemissionerne, skal medlemsstaterne gøre energiproduktion fra vedvarende energikilder økonomisk attraktiv og således tilskynde markedsaktørerne til at bidrage væsentligt til at opfylde medlemsstaternes forpligtelser ved at øge elektricitetsproduktionen fra vedvarende energikilder. |
Ændringsforslag 38 Forslag til beslutning Artikel 5 d (ny) | |
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
|
Artikel 5d |
|
|
Inddragelse af markedsaktører |
|
|
Foruden de enkelte medlemsstater, de centrale regeringer og de lokale og regionale organisationer skal markedsaktørerne – sammen med husholdningerne og de enkelte forbrugere – inddrages i at levere bidrag til implementeringen af Fællesskabets forpligtelser, uanset hvor højt et niveau for drivhusgasemissioner de kan tilregnes. |
Ændringsforslag 39 Forslag til beslutning Artikel 5 e (ny) | |
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
|
Artikel 5e |
|
|
Finansiering til innovative energier |
|
|
Medlemsstaterne sikrer finansiering til brugen af nye, innovative teknologier med henblik på at gøre industrien i stand til at skabe nye job og derved øge konkurrenceevnen samt fremme opnåelsen af Lissabonstrategiens mål. |
Ændringsforslag 40 Forslag til beslutning Artikel 6 – stk. 5 - afsnit 1 | |
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
5. Kommissionen vedtager foranstaltninger, således at medlemsstaterne kan benytte yderligere typer af projekttilgodehavender eller andre mekanismer, der oprettes inden for den internationale aftale, alt efter omstændighederne. |
5. Kommissionen vedtager foranstaltninger, således at medlemsstaterne kan benytte yderligere typer af projekttilgodehavender, som sikrer kvalitet og additionalitet samt bidrager til bæredygtig udvikling, eller andre mekanismer, der oprettes inden for den internationale aftale, alt efter omstændighederne. |
Ændringsforslag 41 Forslag til beslutning Artikel 9 – stk. 2 | |
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
2. Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 5a og 7 i afgørelse 1999/468/EF, jf. dennes artikel 8. |
2. Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 5a, stk. 1-4, og artikel 7 i afgørelse 1999/468/EF, jf. bestemmelserne i dennes artikel 8. |
Begrundelse | |
Tilpasning af bestemmelsen til en standardformulering for henvisninger til den nye forskriftsprocedure med kontrol. | |
Ændringsforslag 42 Forslag til beslutning Artikel 10 | |
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
Kommissionen udarbejder en rapport med en evaluering af gennemførelsen af denne beslutning. Kommissionen forelægger Europa-Parlamentet og Rådet denne rapport senest den 31. oktober 2016, eventuelt ledsaget af forslag. |
Kommissionen udarbejder en rapport med en evaluering af gennemførelsen af denne beslutning. Denne rapport skal også evaluere, hvorledes gennemførelsen af denne beslutning har påvirket konkurrencen på nationalt plan, EU-plan og internationalt plan. Kommissionen forelægger Europa-Parlamentet og Rådet denne rapport senest den 31. oktober 2016, eventuelt ledsaget af forslag. |
BEGRUNDELSE
Baggrund
I marts 2007 vedtog Det Europæiske Råd klimamål for Den Europæiske Union. Som del af en international aftale ville EU forpligte sig til at reducere emissionen af drivhusgasser med 30 %, i forhold til 1990-niveauet, inden 2020. EU ville uafhængigt og endda uden en international aftale kunne opnå en reduktion på mindst 20 %. Dette forslag er en del af den såkaldte klimapakke, som Kommissionen fremførte for at gennemføre disse beslutninger. EU's emissionshandelsordning dækker omtrent halvdelen af EU's emissioner fra 2013 til 2020. Forslaget til beslutning om en fælles indsats dækker de andre sektorer (såsom transport, byggeri, servicesektoren, mindre industrianlæg, landbrug og affald), og tilsammen udgør de EU's loft for emissioner.
Reduktionsmål
Kommissionens forslag er baseret på et overordnet mål om en reduktion af drivhusgasserne på 20 % inden 2020, som vil blive opjusteret til 30 %, når en international klimaaftale for perioden efter 2012 er færdiggjort.
IPCC's fjerde evalueringsrapport konkluderer dog, at hvis man skal have en 50 % chance for at begrænse den globale opvarmning med under 2 ˚C i forhold til niveauet før industrialiseringen, må industrilandene reducere deres emissioner med 25-40 % i forhold til niveauet i 1990. Dette niveau blev udtrykkeligt anerkendt af alle industrilande undtagen USA på FN's klimakonference på Bali i december 2007. Reduktionsmålet på 20 % er klart lavere end det nødvendige ambitionsniveau. Herudover har Europa-Parlamentet opfordret til (f.eks. 26.10.2006), at EU's interne politikker baseres på et mål om -30 %.
På den baggrund foreslår ordføreren, at reduktionsmålet på 30 %, som er i overensstemmelse med IPCC's rådgivning, er udgangspunkt for denne beslutning, og at en reduktion på 20 % er en løsning, man kan falde tilbage på, hvis en international aftale skulle blive forsinket. Dette ville gøre planlægningen og gennemførelsesforanstaltningerne rettet mod en reduktion på 30 % fra starten i EU-medlemslandene. Det ville ikke være svært at nedjustere dette mål senere, hvis den internationale klimaaftale efter 2012 ikke skulle være færdiggjort til tiden. Men hvis medlemsstaterne forbereder sig på og træffer foranstaltninger på baggrund af en overordnet reduktion på bare 20 %, vil det være meget sværere at opjustere målet senere.
Brug af mekanismen for bæredygtig udvikling/fælles gennemførelse
Kommissionens forslag tillader en temmelig gavmild modregning af indenlandske emissioner ved anvendelse af emissionsreduktioner uden for EU, 3 % af de sektorer, der ikke falder ind under emissionshandelsordningen i 2005, selv i tilfælde af, at der ikke er nogen international aftale, dvs. med et reduktionsmål på 20 %.
Den sammenlagte reduktion fra 2005 til 2020 i tilfældet med -20 %, for de sektorer der falder uden for emissionshandelsordningen, er 1200 mio. t. Kommissionens forslag ville betyde en potentiel kompensation på op til 700 mio. t med JI/CDM, hvilket overstiger de 50 %, som kræves i disse sektorer.
Denne omfattende brug af JI- og CDM-kreditter er ikke overensstemmende med reduktionskursen, som blev udstukket i IPCC's fjerde evalueringsrapport til industrilandene, og som gik på at holde sig inden for målet om de 2 grader. Dertil kræves en reduktion på 25-40 % i forhold til 1990. Dette blev bekræftet på en workshop (3. juni 2008) i forbindelse med CDM's rolle i klimapakken som ordføreren var vært for. En af de vigtigste konklusioner var, at industrilandene vil være nødt til at reducere deres drivhusgasemissioner med 25-40 % set i forhold til 1990, og samtidig må udviklingslandene begrænse deres emissioner med 15-30 % set i forhold til status quo-scenariet. Kompensation for emissioner i industrilandene ved brug af CDM-kreditter ville betyde, at udviklingslandene ville være nødt til at reducere yderligere 15-30 % udover emissionsreduktionerne fra CDM-projekterne.
Herudover forhindrer den omfattende brug af JI/CDM EU i at drage fordel af reduktionen af brugen af fossilbrændstoffer og en deraf forbedret energisikkerhed og luftkvalitet. En opnåelse af reduktionen inden for EU skaber et meget stærkere incitament til fornyelse. Værdien af disse sekundære fordele øges, når olieprisen stiger. Kommissionens analyse af 50 mia. EUR sparet på vores energilov om fossilbrændstoffer i 2020 var baseret på 60 dollars pr. tønde, mens vi allerede har oversteget 120 dollars pr. tønde, og forudsigelserne indikerer en pris på 200 dollars pr. tønde i de kommende år.
For at være i overensstemmelse med IPCC's rådgivning og for at sikre et stærkt incitament til fornyelse foreslår ordføreren at reducere kompensationsniveauet fra 3 % til 1 % i forbindelse med 2005-emissionerne i de sektorer, der falder uden for emissionshandelsordningen.
Flere nylige undersøgelser har indikeret betydelige betænkeligheder angående realiteten og optællingen af CDM/JI-emissionsreduktionerne. Såfremt kompensationerne ikke er supplerende og "reelle", vil brugen af dem i stedet for reduktioner i de hjemlige emissioner for at overholde målene samlet have en negativ effekt på klimaet.
Inden en ny international aftale foreslår ordføreren, at sådanne kreditter brugt efter 2012 fratrækkes 50 %. Efter indgåelsen af en international klimaaftale for perioden efter 2012 foreslås yderligere en ekstern emissionsreduktionsforpligtelse som erstatning for SDM/JI-kompensation som et finansieringsværktøj til at mildne indsatsen i udviklingslandene.
Herudover mener ordføreren, at det ville være inkonsekvent at tillade kompensation i de industrielle sektorer, der er tilbøjelige til CO2-udslip, set i forhold til at man har truffet særlige foranstaltninger for at beskytte disse sektorer i emissionshandelsordningen. En anerkendelse af kreditter fra CDM-investeringer i disse sektorer ville de facto betyde finansielle incitamenter, der fremmer CO2-udslip.
Derfor foreslår ordføreren at begrænse ikke alene kvantiteten, men også typerne af CDM/JI-kompensationer. Frem til indgåelsen af en international klimaaftale efter 2012 vil typerne af tilladte og tilgængelige CDM-kompensationer efter 2012 ikke eksistere, da dette vil være en del af de overordnede forhandlinger. Ordføreren foreslår, at kun vedvarende energi- og energiefterspørgselsprojekter accepteres.
Forpligtelse til ekstra reduktion af eksterne emissioner
Ordføreren foreslår en særskilt forpligtelse til reduktion af de eksterne emissioner, som først vil træde i kraft efter vedtagelsen af en international klimaaftale for perioden efter 2012. IPCC's fjerde vurderingsrapport fastslår, at det også er nødvendigt med afgørende ændringer af status quo i udviklingslandene for at holde den globale opvarmning under 2˚ celsius. Ordføreren er af den opfattelse, at industrilandene er forpligtet til at bidrage til den krævede emissionsbegrænsning i udviklingslandene. Industrilandene må investere i medfinansiering af miljøbeskyttelse i udviklingslandene sideløbende med de påbudte hjemlige reduktioner, og disse investeringer kan ikke modregnes i det nationale miljøregnskab. Derfor må der, så snart en international aftale er på plads, udarbejdes en ny forpligtende aftale om EU's bidrag til finansiering af reduktion i udledningen af drivhusgasser i udviklingslandene. Denne forpligtelse til reduktion af den eksterne emission bør deles af medlemsstaterne i forhold til BNP pr. capita og bør være bindende.
Størrelsen af den eksterne emissionsreduktion, som begynder med 250 mio. t CO2-ækvivalenter pr. år i 2013 og stiger til 850 mio. tons pr. år i 2020, er baseret på en analyse foretaget af Wuppertal-instituttet og Ecofys. De vurderer, at der oven i den hjemlige 30 % emissionsreduktion i bilag 1-lande er brug for cirka 5,7 Gt reduktion sammenlignet med status quo i lande, der ikke er nævnt i bilag 1. Hvis halvdelen af denne indsats finansieres af bilag 1-lande, og hvis den fordeles i henhold til 1990-emissionerne, så er EU's andel omkring 880 Gt CO2-ækv.
Strategi for reduktion efter 2020
I marts 2007 tilkendegav Det Europæiske Råd, at 60-80 % reduktioner vil være nødvendige omkring 2050. For at kunne gennemføre sådanne reduktioner må medlemsstaterne have langsigtede strategier på adskillige områder, f.eks. boliger, planlovgivning og transport, så udbygning af infrastrukturen ikke modarbejder målet om klimabeskyttelse. Forslaget til en emissionshandelsordning indeholder ligeledes en strategi ud over 2020. For at sikre, at EU's udledninger stadig falder efter 2020, må der tilføjes en strategi for reduktion efter det år, som vil reducere de årlige emissioner op til 80 % reduktion i 2050 sammenlignet med 1990.
Håndhævelse
Ifølge Kommissionens forslag skal medlemsstaterne reducere de årlige emissioner, der ikke er omfattet af emissionshandelsordningen, på en lineær skala. De kan låne fra det følgende år en mængde svarende til 2 % af deres emissions kvantum, eller de kan overføre en tilsvarende mængde til det næste år.
For at nå EU's overordnede målsætning er det vigtigt, at alle medlemsstater overholder deres juridisk bindende emissionsgrænser. Men til at sikre overholdelsen er der kun den normale overtrædelsesprocedure, som er alt for langsom og besværlig til dette formål.
Derfor er der brug for mere hurtigtvirkende sanktioner. Ordføreren foreslår bøder, som svarer til, hvad der allerede eksisterer for anlæg under emissionshandelsordningen. Yderligere, og i overensstemmelse med hvad der kræves af anlæg under emissionshandelsordningen, foreslås det, at det samme antal tons skal fratrækkes den tilladte mængde, som medlemsstaten kan handle med inden for emissionshandelsordningen. Denne ordning ville bevare det samlede EU-loft intakt.
Omfang
Alle de områder, der ikke dækkes af emissionshandelsordningen, bør omfattes af indsatsfordelingsaftalen. Luftfarten vil snarest blive en del af emissionshandelsordningen. Emissionerne fra den internationale søfart falder ikke ind under nogen af Kommissionens forslag trods omfattende beviser på deres betydelige bidrag og Europa-Parlamentets gentagne krav om foranstaltninger for at håndtere maritime emissioner. Ordføreren foreslår, at emissioner fra international søfart dækkes af denne aftale, medmindre og indtil de bliver inkluderet i emissionshandelsordningen eller en anden af Fællesskabets love.
BILAG
Liste over relaterede interessentmøder om indsatsfordelingsaftalen med ordfører Satu Hassi
Regeringer og faste repræsentationer:
Belgiens Faste Repræsentation
Den tjekkiske miljøminister Martin Bursik
Danmarks Faste Repræsentation
Den finske miljøminister Kimmo Tiilikainen
Finlands Faste Repræsentation og andre finske regeringsrepræsentanter (3 gange)
Den franske miljø- og energiminister Jean-Louis Borloo
Frankrigs Faste Repræsentation
Nederlandenes Faste Repræsentation
Den slovenske miljøminister Janez Podobnik (2 gange)
Sloveniens Faste Repræsentation
Den svenske miljøminister Andreas Carlgren
Sveriges Faste Repræsentation
Det Forenede Kongeriges Faste Repræsentation (2 gange)
Europa-Kommissionen:
Kommissær Barroso, Dimas, Verheugen & Piebalgs
GD Miljø, tjenestemænd med ansvar for indsatsfordelingsaftalen (flere gange)
Virksomheder og ngo'er:
Det amerikanske handelskammer
Det østrigske handelskammer
Forbundet af finske stål- og metalproducenter (2 gange)
BASF Kemi
Carbon Markets Association (CMA)
Climate Action Network (2 gange)
Den britiske industrisammenslutning (CBI)
Dansk Industri & BUSINESSEUROPE
Den finske industrisammenslutning (EK) (2 gange)
EURELECTRIC
Den europæiske føderation af intelligente energisparetjenester (EFIEES)
Det europæiske forum for vedvarende energikilder (EUFORES) (2 gange)
European Lime Association
European Peat and Growing Media Association (EPAGMA) & Vapo (2 gange)
Den Europæiske Faglige Samarbejdsorganisation (ETUC)
Den finske energiindustri
Den finske skovindustris sammenslutning (2 gange)
Det franske og tyske handels- og industrikammer
Friends of the Earth (2 gange)
Greenpeace
Den internationale emissionshandelsassociation (IETA)
Øvrige:
Det Store Udvalg fra den finske rigsdag
Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs (ECOSOC) indsatsfordelingsordfører Gintaras Morkis
UDTALELSE FRA UDVALGET OM INDUSTRI, FORSKNING OG ENERGI (*) (24.9.2008)
til Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed
om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets beslutning om medlemsstaternes indsats for at nedbringe deres drivhusgasemissioner med henblik på at opfylde Fællesskabets forpligtelser til at nedbringe drivhusgasemissionerne frem til 2020
(KOM(2008)0017 – C6‑0041/2008 – 2008/0014(COD))
Rådgivende ordfører(*): Robert Goebbels
(*) Udvidet samarbejde mellem udvalg - forretningsordenens artikel 47
KORT BEGRUNDELSE
I forslaget til beslutning fastsættes særskilte, bindende mål for de enkelte medlemsstaters nedbringelse af emissioner i sektorer, der ikke er omfattet af EU ETS. Det forudsættes i forslaget, at en stor del af de emissionsreduktioner, der er nødvendige for at opfylde målene, vil blive opnået gennem EU ETS. De sektorer, der er omfattet af EU ETS, frembyder ofte de mest omkostningseffektive muligheder for emissionsreduktioner. EU ETS omfatter imidlertid også industrisektorer, der er udsat for international konkurrence og en risiko for "kulstoflækage" (dvs. flytning af produktionen til tredjelande med en mindre streng emissionskontrol), hvis omkostningerne og de lovgivningsmæssige krav i EU er for høje. Hvis en for stor del af forpligtelsen til at nedbringe emissionerne pålægges EU ETS, vil dette påvirke alle sektorer i økonomien gennem elpriserne.
Ordføreren glæder sig derfor i princippet over Kommissionens forslag til beslutning, hvori det bidrag til opfyldelsen af EU's emissionsmål, der skal ydes af sektorer, der ikke er omfattet af ETS, fastsættes klart. Ordføreren mener imidlertid, at forslaget i høj grad kan forbedres og præciseres.
Ordføreren ønsker ikke at stille detaljerede ændringsforslag til artiklerne om forhøjelse af det overordnede emissionsmål til 30 % eller om forlængelse af fristen for målets opfyldelse til efter 2020. Ordføreren agter heller ikke at stille ændringsforslag til de mål, der er fastsat for de enkelte medlemsstater. Disse mål er resultatet af langvarige forhandlinger med medlemsstaterne. Ændringer af disse mål vil i bedste fald sandsynligvis være ineffektive, og i værste fald kan de skade igangværende forhandlinger i Rådet, forsinke vedtagelsen af pakken og komplicere EU's holdning til en fremtidig international aftale.
1. Komitologibestemmelser
Artikel 6 giver Kommissionen mulighed for at anvende komitologiproceduren til at ændre medlemsstaternes emissionsmål i tilfælde af en ny international aftale, således at yderligere emissionsreduktionsforpligtelser fordeles i forhold til medlemsstatens andel af Fællesskabets samlede emissioner fra kilder, der ikke er omfattet af EU ETS. Komitologiproceduren kan desuden anvendes i forbindelse med vedtagelsen af "foranstaltninger, således at medlemsstaterne kan benytte yderligere typer af projekttilgodehavender eller andre mekanismer, der oprettes inden for den internationale aftale, alt efter omstændighederne" - gennemgribende beføjelser, der potentielt kan have en væsentlig indvirkning på medlemsstaternes fleksibilitet i forbindelse med opfyldelsen af deres mål. Endelig fastsættes det i artikel 6, hvor stor en del af de øgede emissionsreduktioner i medfør af den nye aftale, der kan opfyldes gennem udnyttelse af tilgodehavender fra projekter i tredjelande.
Ordføreren mener, at det er for tidligt at fastlægge faste principper for fordeling af indsatsen og opfyldelse af et nyt mål i medfør af en ny, international aftale. En sådan international aftale kan tage mange former - og centrale faktorer, herunder de omfattede lande, det påtænkte ambitionsniveau, og spørgsmålet om, hvorvidt aftalen rent faktisk vil være baseret på juridisk bindende mål, er stadig langt fra afklaret.
Hvad der er nok så vigtigt, bør komitologiproceduren i princippet kun anvendes på områder, der vedrører tekniske og "ikke-væsentlige" bestemmelser. Det er klart, at spørgsmålet om, hvilke mål de enkelte medlemsstater skal opfylde, og hvilken fleksibilitet, de skal råde over til opfyldelse heraf under en ny international aftale, ikke vedrører "ikke-væsentlige" bestemmelser.
2. Medlemsstaternes handel med indsats
Ordføreren bemærker, at målet om 20 % er et kollektivt EU-mål. Ud fra dette princip bør emissionsreduktioner så vidt muligt foretages overalt i EU, hvor de er mest omkostningseffektive. Dette er muligt i EU ETS gennem handel mellem anlæg inden for rammerne af et fællesskabsloft. Der henvises imidlertid ikke udtrykkeligt til denne handel i beslutningen - ud over overførslen af tilgodehavender fra projekter i tredjelande.
Ordføreren anser dette for at være en alvorlig udeladelse og mener, at medlemsstaterne, såfremt de overgår deres årlige mål eller målene for 2020, bør kunne foretage overførsler til andre medlemsstater, såfremt der indføres hensigtsmæssige tilsyns- og rapporteringsforanstaltninger. Dette vil give medlemsstaterne incitamenter til at overgå deres mål og sikre yderligere fleksibilitet for de medlemsstater, der ikke er i stand til at opfylde deres mål, muligvis af årsager, der ligger uden for deres kontrol.
3. Tilgodehavender fra projekter i tredjelande
Ordføreren bemærker, at kritiske røster har givet udtryk for det synspunkt, at der ikke bør gives mulighed for at udnytte tilgodehavender fra projekter i tredjelande, så længe EU kun sigter på at opfylde sit lave, ensidige mål på 20 %. Dette er diskutabelt.
Efter ordførerens opfattelse bør medlemsstaterne have den størst mulige fleksibilitet. I det mindste bør de på et tidligt tidspunkt have sikkerhed for, hvilke tilgodehavender fra projekter, de vil kunne udnytte, og hvornår. Såfremt der hurtigt indgås en international aftale, vil denne sikkerhed blive knæsat i de pågældende traktater. Såfremt der ikke indgås en international aftale, vil medlemsstaterne imidlertid ikke have en sådan sikkerhed efter 2012.
Ordføreren mener, at Kommissionen bør være forpligtet til at fremlægge konkrete forslag til aftaler på fællesskabsniveau med tredjelande senest i januar 2011, hvor mulighederne for udnyttelse af tilgodehavender fra projekter i henhold til sådanne aftaler fastlægges (et godt stykke tid efter den mulige afslutning på internationale forhandlinger i København i december 2009).
4. Anvendte principper
Forslaget til beslutning bygger på princippet om solidaritet og lighed mellem medlemsstaterne.
Der nævnes imidlertid intet i forslaget om de midler, der skal tages i brug for at styrke solidariteten mellem medlemsstaterne, eller om de kriterier, der skal anvendes for at sikre den nødvendige lighed mellem medlemsstaterne. Disse medlemsstaters økonomiske situation er meget forskellig, og de har endvidere meget forskellige muligheder for udvikling af vedvarende energikilder.
Ifølge Kommissionen bør medlemsstaternes indsats fastlægges under hensyntagen til de 27 medlemsstaters relative BNP pr. indbygger. Bruttonationalproduktet er udtryk for årlige strømme, men ikke for disse strømmes endemål. Det viser ikke, hvor meget af velstanden, der bliver i det enkelte land. Hvis Kommissionen ønsker at basere medlemsstaternes indsats på solidaritetsprincippet, vil det være mere objektivt at tage udgangspunkt i BNI pr. indbygger. Bruttonationalindkomsten, der i øvrigt anvendes til beregning af EU's egne indtægter, opnås ved fra BNP at trække primær indkomst, som betales af indenlandske enheder til udenlandske enheder, og tillægge primær indkomst, der modtages fra udlandet.
I Kommissionens forslag ses der ligeledes bort fra de faktiske forhold i medlemsstaterne. Når medlemsstaterne pålægges resultatforpligtelser, skal de have stor fleksibilitet i valget af midler. Den enkelte medlemsstat skal have ret til at sammensætte et energimix, der er så intelligent som muligt, under hensyntagen til medlemsstatens reelle muligheder og omkostningseffektiviteten, dvs. de pågældende midlers omkostningseffektivitet. Medlemsstaterne skal have mulighed for at gøre brug af de fleksible mekanismer i Kyoto-protokollen, der er et vigtigt bidrag til overførslen af renere teknologier til tredjeverdenslande.
I henhold til territorialitetsprincippet, som klima- og energipakken er baseret på, er navnlig de små lande i Unionen forhindret i at øge anvendelsen af vedvarende energikilder. Det er indlysende, at bl.a. forholdene med hensyn til geografi, geologi og vandressourcer varierer meget fra medlemsstat til medlemsstat. Solstrålingen er større i Sydeuropa end i Nordeuropa. Vandressourcerne er større i alpestaterne og i de nordiske lande. Det er nemmere at udnytte vindkraft i lande, der har mulighed for at bygge vindmølleparker på havet. Separation og binding af kulstof (CCS) er kun muligt, hvis de geologiske forhold tillader det. Medlemsstater, der er hæmmet af deres geografi, bør have mulighed for at investere i projekter vedrørende vedvarende energi uden for deres territorium og at drage fordele heraf med hensyn til emissionsreduktioner. Ordføreren mener, at der ligeledes skal skabes et reelt indre marked for "grønne" energicertifikater.
5. Energikilder med lavt CO2-indhold
Anvendelsen af kernekraft er omfattet af nærhedsprincippet og er dermed overladt til de enkelte landes demokratiske afgørelser. Efter ordførerens opfattelse vil EU ikke kunne undgå en debat om kernekraft. Det er navnlig indlysende henset til, at der ifølge alle autoritative rapporter, f.eks. rapporterne fra Det Internationale Energiagentur eller fra IPCC (Bangkok-rapporten fra 2007), ikke er skyggen af tvivl om, at den massive efterspørgsel efter kulbaserede produkter vil stige frem til 2030, endog frem til 2050. Dette vil ske på trods af alle eventuelle tiltag til fremme af energibesparelser og energieffektivitet i løbet af de kommende tiår. Anvendelsen af vedvarende energikilder vil være længere undervejs og være dyrere end påstået fra visse sider. Mere og mere tyder på, at Europa ikke vil kunne opfylde sit mål om, at biobrændstoffer skal udgøre 10 % i 2020, hvilket uden tvivl også vil bringe målet om, at vedvarende energikilder skal dække 20 % i 2020, i fare. Under alle omstændigheder skal 80 eller 70 % af den resterende energiefterspørgsel i 2020 dækkes af klassiske energikilder, fossile eller nukleare.
Hvis hovedmålsætningen er at reducere CO2-emissionerne hurtigst muligt, skal EU's mål omfatte kilder med lavt CO2-indhold.
6. Det presserende behov for en global indsats
Ordføreren mener, at EU's indsats for at nedbringe drivhusgasemissionerne (14 % af de globale CO2-emissioner) ikke vil få stor indvirkning globalt, hvis de andre store industrilande, herunder først og fremmest USA, Kina, Indien, Rusland og Brasilien, ikke forpligter sig til at gøre en konsekvent indsats for at nedbringe deres emissioner.
Såfremt der indgås en bindende aftale for perioden efter Kyotoprotokollen i de kommende år, vil EU forhøje sit emissionsmål fra 20 % til 30 % frem til 2020. Det vil være en meget vigtig indsats, der, hvor ønskelig den end er i miljømæssig henseende, vil få meget store økonomiske, sociale og sociologiske følger for befolkningen i Europa.
En sådan tilpasning vil ikke kunne ske gennem komitologiproceduren, men bør vedtages efter den fælles beslutningsprocedure efter en demokratisk debat. Kommissionen opfordres til at fremsætte forslag under hensyntagen til de forpligtelser, som det internationale samfund bør påtage sig. Selv om de kommende forhandlinger bryder sammen, hvilket altid er en mulighed, bør EU alligevel gennemgå den påtænkte lovgivning på ny.
ÆNDRINGSFORSLAG
Udvalget om Industri, Forskning og Energi opfordrer Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende ændringsforslag i sin betænkning:
Ændringsforslag 1 Forslag til afgørelse Betragtning 3 | |
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
(3) Med henblik på at opfylde denne målsætning tilsluttede Det Europæiske Råd sig på et møde, der blev afholdt den 8.-9. marts 2007 i Bruxelles, en EF-målsætning om senest i 2020 at have opnået en reduktion af drivhusgasemissionerne på 30 % i forhold til 1990 som EU's bidrag til en global og samlet aftale for tiden efter 2012 under forudsætning af, at andre industrilande forpligter sig til lignende emissionsreduktioner, og at de økonomisk mere udviklede udviklingslande yder et passende bidrag i overensstemmelse med deres ansvar og respektive kapaciteter. |
(3) Med henblik på at opfylde denne målsætning tilsluttede Det Europæiske Råd sig på et møde, der blev afholdt den 8.-9. marts 2007 i Bruxelles, en EF-målsætning om senest i 2020 at have opnået en reduktion af drivhusgasemissionerne på 30 % i forhold til 1990 med sigte på en global og samlet aftale for tiden efter 2012 under forudsætning af, at andre industrilande forpligter sig til lignende emissionsreduktioner, og at de økonomisk mere udviklede udviklingslande yder et passende bidrag i overensstemmelse med deres ansvar og respektive kapaciteter. |
Begrundelse | |
EU’s erklærede mål er at nedbringe drivhusgasemissionerne med 20 % i forhold til 1990-niveauet. Unionen kan kun træffe foranstaltninger til at opnå en yderligere reduktion på op til 30 % af 1990-niveauet, hvis der er indgås en internationale aftale efter Kyotoprotokollen. | |
Ændringsforslag 2 Forslag til afgørelse Betragtning 4 a (ny) | |
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
|
(4a) Kernekraft spiller en afgørende rolle i bekæmpelsen af klimaændringer, som Det Mellemstatslige Panel om Klimaændringer (IPCC) også understreger. Kombineres dette med vedvarende energi, kan op til 60 % af energien i EU frembringes ved CO2-fri produktion i 2020. Kernekraft vil kunne anvendes til hovedparten af grundlastproduktionen af elektricitet på en omkostningseffektiv måde, mens vedvarende energi kan anvendes til mellem- og spidslastproduktion. |
Begrundelse | |
Frankrig udleder med sin høje andel af elektricitet produceret fra kernekraft allerede betydeligt mindre CO2 pr. person end sine naboer. Hvis bekæmpelsen af klimaændringer skal tages alvorligt og konkurrenceevnen ikke skal bringes i fare, kommer man ikke uden om udviklingen af kernekraft i betragtning af de betydeligt højere omkostninger ved vedvarende energikilder. Dette vil også sikre forsyningssikkerheden. | |
Ændringsforslag 3 Forslag til beslutning Betragtning 8 | |
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
(8) For derudover at sikre en ligelig fordeling af medlemsstaternes indsats for at bidrage til gennemførelse af Fællesskabets ensidige forpligtelse bør ingen medlemsstat pålægges at nedbringe sine drivhusgasemissioner frem til 2020 med mere end 20 % under 2005-niveauerne, og ingen medlemsstat bør tillades at øge sine drivhusgasemissioner frem til 2020 med mere end 20 % over 2005-niveauerne. Nedbringelsen af drivhusgasemissionen bør finde sted mellem 2013 og 2020, hvor hver medlemsstat får mulighed for fra det følgende år at overføre en mængde svarende til 2 % af overgrænsen for samme medlemsstats drivhusgasemissioner, og en medlemsstat, hvis emissioner ligger under dens overgrænse, får mulighed for at overføre sine overskydende emissionsreduktioner til det efterfølgende år. |
(8) For derudover at sikre en ligelig fordeling af medlemsstaternes indsats for at bidrage til gennemførelse af Fællesskabets ensidige forpligtelse bør ingen medlemsstat pålægges at nedbringe sine drivhusgasemissioner frem til 2020 med mere end 20 % under 2005-niveauerne, og ingen medlemsstat bør tillades at øge sine drivhusgasemissioner frem til 2020 med mere end 20 % over 2005-niveauerne. Nedbringelsen af drivhusgasemissionen bør finde sted mellem 2013 og 2020, hvor hver medlemsstat får mulighed for fra det følgende år at overføre en mængde svarende til 3 % af overgrænsen for samme medlemsstats drivhusgasemissioner, og en medlemsstat, hvis emissioner ligger under dens overgrænse, får mulighed for at overføre sine overskydende emissionsreduktioner til det efterfølgende år. En medlemsstat, hvis drivhusgasemissioner i noget år i perioden 2013-2020 ligger på overgrænsen eller under målniveauet for 2020, bør også have mulighed for at handle overskydende emissionsreduktioner med andre medlemsstater for at hjælpe dem med at opfylde deres overgrænse eller mål. |
Ændringsforslag 4 Forslag til beslutning Betragtning 8 a (ny) | |
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
|
(8a) Som et middel til at udligne forskellene i udgifterne til nedbringelse af emissioner i de enkelte medlemsstater og for at skabe mulighed for større geografisk fleksibilitet og samtidig forbedre den overordnede omkostningseffektivitet af Fællesskabets samlede forpligtelse, bør den enkelte medlemsstat have mulighed for at overføre en del af sine drivhusgasemissionsrettigheder til en anden medlemsstat. Denne overførsel bør reguleres gennem en bilateral aftale, og gennemsigtigheden skal sikres gennem anmeldelse til Kommissionen og registrering af overførslen i de pågældende medlemsstaters registre. |
Ændringsforslag 5 Forslag til beslutning Betragtning 9 | |
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
(9) For at give medlemsstaterne fleksibilitet med hensyn til gennemførelsen af deres forpligtelser, fremme en bæredygtig udvikling i tredjelande og især i udviklingslande og skabe sikkerhed for investorer bør Fællesskabet fortsat anerkende en nærmere fastsat mængde tilgodehavender fra projekter til nedbringelse af drivhusgasemissioner i tredjelande forud for indgåelsen af en fremtidig international aftale om klimaændringer. Medlemsstaterne bør sikre, at deres politikker for indkøb af disse tilgodehavender fremmer en rimelig geografisk fordeling af projekter og letter mulighederne for at nå frem til en fremtidig international aftale om klimaændringer. |
(9) For at give medlemsstaterne fleksibilitet med hensyn til gennemførelsen af deres forpligtelser, fremme en bæredygtig udvikling i tredjelande og især i udviklingslande og skabe sikkerhed for investorer bør Fællesskabet fortsat anerkende en nærmere fastsat mængde tilgodehavender fra projekter til nedbringelse af drivhusgasemissioner i tredjelande forud for indgåelsen af en fremtidig international aftale om klimaændringer. Medlemsstaterne bør forpligte sig til en indsats for at begrænse drivhusgasemissionerne i udviklingslandene og bør derfor sikre, at mindst 50 % af disse tilgodehavender købes af mindst udviklede lande (LDC) og små udviklingsøstater (SIDS med henblik på at fremme en rimelig geografisk fordeling af projekter og lette mulighederne for at nå frem til en fremtidig international aftale om klimaændringer. Alle projekter i tredjelande bør sikre overførsel af nye kulstoffattige teknologier og skal opfylde høje kvalitetskriterier, der sikrer deres additionalitet og miljømæssige integritet. |
Ændringsforslag 6 Forslag til beslutning Betragtning 13 | |
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
(13) Det, at medlemsstaterne fortsat kan anvende CDM-tilgodehavender, er af stor betydning for at bidrage til at sikre et marked for disse tilgodehavender efter 2012. For at bidrage til at sikre dette marked og sikre en yderligere nedbringelse af drivhusgasemissioner i Fællesskabet og dermed fremme gennemførelsen af Fællesskabets målsætninger om vedvarende energi, energiforsyningssikkerhed, innovation og konkurrenceevne foreslås det at lade medlemsstaterne benytte tilgodehavender fra projekter til nedbringelse af drivhusgasemissioner i tredjelande hvert år op til en mængde, der repræsenterer 3 % af hver medlemsstats drivhusgasemissioner, som ikke er omfattet af direktiv 2003/87/EF i 2005, indtil en fremtidig international aftale om klimaændringer er indgået. Denne mængde svarer til en tredjedel af reduktionsindsatsen i 2020. Medlemsstaterne bør kunne overføre den uudnyttede del af denne mængde til andre medlemsstater. |
(13) Det, at medlemsstaterne fortsat kan anvende CDM-tilgodehavender, er af stor betydning for at bidrage til at sikre et marked for disse tilgodehavender efter 2012. For at bidrage til at sikre dette marked og sikre en yderligere nedbringelse af drivhusgasemissioner i Fællesskabet og dermed fremme gennemførelsen af Fællesskabets målsætninger om vedvarende energi, energieffektivitet, energiforsyningssikkerhed, innovation og konkurrenceevne foreslås det at lade medlemsstaterne benytte tilgodehavender fra projekter til nedbringelse af drivhusgasemissioner i tredjelande hvert år op til en mængde, der repræsenterer 4 % af hver medlemsstats drivhusgasemissioner, som ikke er omfattet af direktiv 2003/87/EF i 2005, indtil en fremtidig international aftale om klimaændringer er indgået. Medlemsstaterne bør kunne overføre den uudnyttede del af denne mængde til andre medlemsstater, forudsat at mindst 50 % af disse projekter gennemføres i LDC- og SIDS-lande. |
Ændringsforslag 7 Forslag til afgørelse Betragtning 15 | |
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
(15) Fremskridt med hensyn til at gennemføre forpligtelserne i medfør af denne beslutning bør evalueres årligt ud fra rapporter, som forelægges efter Europa-Parlamentets og Rådets beslutning nr. 280/2004/EF af 11. februar 2004 om en mekanisme til overvågning af emissioner af drivhusgasser i Fællesskabet og til gennemførelse af Kyoto-protokollen. Hvert andet år bør der foretages en vurdering af de forventede fremskridt, og i 2016 bør der foretages en fuldstændig evaluering af gennemførelsen af denne beslutning. |
(15) Fremskridt med hensyn til at gennemføre forpligtelserne i medfør af denne beslutning bør evalueres årligt ud fra rapporter, som forelægges efter Europa-Parlamentets og Rådets beslutning nr. 280/2004/EF af 11. februar 2004 om en mekanisme til overvågning af emissioner af drivhusgasser i Fællesskabet og til gennemførelse af Kyoto-protokollen. Hvert andet år bør der foretages en vurdering af de forventede fremskridt, og i 2016 bør der foretages en fuldstændig evaluering af gennemførelsen af denne beslutning. Vurderingen bør også indeholde en evaluering af de CDM-projekter, der er registreret og/eller gennemført af medlemsstaterne, med henblik på at kontrollere, at de opfylder kvalitetskriterierne i beslutningen. |
Begrundelse | |
Det er væsentligt, at EU også effektivt overvåger, hvorvidt kvalitetskriterierne for de CDM-projekter, der er foreslået i denne beslutning, respekteres og følges af medlemsstaterne. Hvis disse standarder overholdes, vil det øge kvaliteten af CDM-projekterne. | |
Ændringsforslag 8 Forslag til beslutning Betragtning 17 | |
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
(17) Når Fællesskabet indgår en international aftale om klimaændringer, bør medlemsstaternes overgrænser for emissioner tilpasses med henblik på at opfylde Fællesskabets forpligtelse til at nedbringe drivhusgasemissionerne ifølge denne aftale under hensyn til princippet om solidaritet mellem medlemsstater og behovet for en bæredygtig økonomisk vækst i hele Fællesskabet. Mængden af tilgodehavender fra projekter til nedbringelse af drivhusgasemissioner i tredjelande, som hver medlemsstat kan benytte, bør øges med op til halvdelen af den yderligere reduktionsindsats fra kilder, der ikke er omfattet af direktiv 2003/87/EF. |
(17) Når Fællesskabet indgår en international aftale om klimaændringer med henblik på implementering af målet om nedbringelse af drivhusgasemissionerne med 30 %, bør Kommissionen forelægge Europa-Parlamentet og Rådet et forslag ledsaget af en konsekvensanalyse vedrørende tilpasningen af medlemsstaternes overgrænser for emissioner med henblik på at opfylde Fællesskabets forpligtelse til at nedbringe drivhusgasemissionerne ifølge denne aftale under hensyn til princippet om solidaritet mellem medlemsstater, behovet for en bæredygtig økonomisk vækst i hele Fællesskabet og princippet om delt ansvar. Forslaget bør præcisere mængden af tilgodehavender fra projekter til nedbringelse af drivhusgasemissioner i tredjelande, som hver medlemsstat kan benytte. |
Ændringsforslag 9 Forslag til beslutning Betragtning 19 | |
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
(19) De nødvendige foranstaltninger til gennemførelse af denne afgørelse bør vedtages i overensstemmelse med Rådets afgørelse 1999/468/EF af 28. juni 1999 om fastsættelse af de nærmere vilkår for udøvelsen af de gennemførelsesbeføjelser, der tillægges Kommissionen. Kommissionen bør bl.a. have beføjelse til efter indgåelsen af en international aftale at vedtage foranstaltninger for at tilpasse overgrænserne for medlemsstaternes drivhusgasemissioner, foranstaltninger med henblik på at benytte tilgodehavender fra yderligere typer af projekter i overensstemmelse med denne aftale og foranstaltninger, som er nødvendige for at kontrollere transaktioner i medfør af denne beslutning. Da der er tale om generelle foranstaltninger, der har til formål at ændre ikke-væsentlige bestemmelser i denne beslutning eller at supplere beslutningen ved at tilføje nye eller ændre ikke-væsentlige bestemmelser, bør de vedtages efter forskriftsproceduren med kontrol, som omhandlet i artikel 5a i afgørelse 1999/468/EF. |
(19) De nødvendige foranstaltninger til gennemførelse af denne afgørelse bør vedtages i overensstemmelse med Rådets afgørelse 1999/468/EF af 28. juni 1999 om fastsættelse af de nærmere vilkår for udøvelsen af de gennemførelsesbeføjelser, der tillægges Kommissionen. Kommissionen bør bl.a. have beføjelse til at kontrollere transaktioner i medfør af denne beslutning. Da der er tale om generelle foranstaltninger, der har til formål at ændre ikke-væsentlige bestemmelser i denne beslutning eller at supplere beslutningen ved at tilføje nye eller ændre ikke-væsentlige bestemmelser, bør de vedtages efter forskriftsproceduren med kontrol, som omhandlet i artikel 5a i afgørelse 1999/468/EF. |
Ændringsforslag 10 Forslag til beslutning Artikel 2 - stk. 2 | |
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
I denne beslutning finder definitionerne i artikel 3 i direktiv 2003/87/EF anvendelse. |
I denne beslutning finder de relevante definitioner i artikel 3 i direktiv 2003/87/EF anvendelse. |
|
Endvidere forstås ved "drivhusgasemissioner": emissioner af kuldioxid (CO2), methan (CH4), nitrogenoxid (N2O), hydrofluorcarboner (HFC), perfluorcarboner (PFC) og svovlhexafluorid (SF6) fra kilder, udtrykt i kuldioxidækvivalenter, som fastlagt ifølge direktiv 2003/87/EF. |
Endvidere forstås ved: "drivhusgasemissioner": emissioner af kuldioxid (CO2), methan (CH4), nitrogenoxid (N2O), hydrofluorcarboner (HFC), perfluorcarboner (PFC) og svovlhexafluorid (SF6) fra kilder, der ikke er omfattet af ETS, udtrykt i kuldioxidækvivalenter, som fastlagt ifølge metoderne for emissioner fra kilder og optag gennem dræn, som er reguleret af Kyotoprotokollen |
|
|
"international aftale": en global og samlet aftale inden for rammerne af UNFCCC, der pålægger EU en målsætning om senest i 2020 at have opnået en reduktion af drivhusgasemissionerne på 30 % i forhold til 1990, forpligter andre industrilande til at gennemføre lignende emissionsreduktioner, og økonomisk mere udviklede udviklingslande til at bidrage i passende omfang i overensstemmelse med deres ansvar og respektive kapaciteter. |
Ændringsforslag 11 Forslag til afgørelse Artikel 3 – stk. 1 | |
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
1. Indtil Fællesskabet har indgået en fremtidig international aftale om klimaændringer, som medfører emissionsreduktioner, der overstiger de krævede emissionsreduktioner i medfør af denne artikel, begrænser hver medlemsstat frem til 2020 drivhusgasemissioner fra kilder, der ikke er omfattet af direktiv 2003/87/EF, med den procentsats, som ud fra medlemsstatens emissioner i 2005 er fastsat for den pågældende medlemsstat i bilaget til denne beslutning. |
1. Indtil Fællesskabet har indgået en fremtidig international aftale om klimaændringer, som medfører emissionsreduktioner, der overstiger de krævede emissionsreduktioner i medfør af denne artikel, begrænser hver medlemsstat frem til 2020 drivhusgasemissioner fra kilder, der ikke er omfattet af direktiv 2003/87/EF, til et minimum med den procentsats, som ud fra medlemsstatens emissioner i 2005 er fastsat for den pågældende medlemsstat i bilaget til denne beslutning. |
Ændringsforslag 12 Forslag til beslutning Artikel 3 – stk. 3 | |
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
3. I årene 2013 til 2019 kan en medlemsstat fra det følgende år overføre en mængde svarende til 2 % af overgrænsen for samme medlemsstats drivhusgasemissioner i stk. 2. Ligger en medlemsstats emissioner under overgrænsen i stk. 2, kan den overføre sine overskydende emissionsreduktioner til det efterfølgende år. |
3. I årene 2013 til 2019 kan en medlemsstat fra det følgende år overføre en mængde svarende til 2 % af overgrænsen for samme medlemsstats drivhusgasemissioner i stk. 2. Ligger en medlemsstats emissioner under overgrænsen i stk. 2, kan den overføre sine overskydende emissionsreduktioner til det efterfølgende år eller overføre dem til en anden medlemsstat, der kan anvende den overførte mængde til at holde sig inden for sin overgrænse for drivhusgasemissioner for det år, hvor de overskydende emissionsreduktioner er blevet genereret. |
Ændringsforslag 13 Forslag til beslutning Artikel 3 – stk. 3 a (ny) | |
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
|
3a. Ligger en medlemsstats emissioner under det niveau, der er angivet i bilaget til denne beslutning, i 2020 kan den overføre sine overskydende emissionsreduktioner til en anden medlemsstat, der kan anvende den overførte mængde til at holde sig inden for sin overgrænse for drivhusgasemissioner for 2020. |
Ændringsforslag 14 Forslag til afgørelse Artikel 4 – overskrift | |
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
Udnyttelse af tilgodehavender fra projektaktiviteter |
Udnyttelse af tilgodehavender fra projektaktiviteter og overførsel af overskydende nationale emissionsreduktioner. |
Ændringsforslag 15 Forslag til beslutning Artikel 4 – stk. 1 – litra a - c, afsnit 2, stk. 2 og 3 og stk. 4, afsnit 1 | |
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
(a) Certificerede emissionsreduktioner (CER) og emissionsreduktionsenheder (ERU), som er udstedt for emissionsreduktioner indtil den 31. december 2012 fra projekttyper, der er accepteret af alle medlemsstater i medfør af direktiv 2003/87/EF for perioden 2008 til 2012. |
(a) Certificerede emissionsreduktioner (CER) og emissionsreduktionsenheder (ERU), som er udstedt for emissionsreduktioner indtil den 31. december 2012 fra projekttyper, der er accepteret af et flertal af medlemsstater, som udgør et kvalificeret flertal i henhold til definitionen i traktatens artikel 205, stk. 2, i medfør af direktiv 2003/87/EF for perioden 2008 til 2012. |
|
(b) CER, der er udstedt for emissionsreduktioner fra den 1. januar 2013 fra projekter, som er registreret i perioden 2008 til 2012 fra projekttyper, der er accepteret af alle medlemsstater i medfør af direktiv 2003/87/EF for perioden 2008 til 2012. |
(b) CER, der er udstedt for emissionsreduktioner fra den 1. januar 2013 fra projekter, som er registreret i perioden 2008 til 2012 fra projekttyper, der er accepteret af et flertal af medlemsstater, som udgør et kvalificeret flertal i henhold til definitionen i traktatens artikel 205, stk. 2, i medfør af direktiv 2003/87/EF for perioden 2008 til 2012. |
|
(c) CER, der er udstedt for emissionsreduktioner fra projekter i de mindst udviklede lande fra projekttyper, der er accepteret af alle medlemsstater i medfør af direktiv 2003/87/EF for perioden 2008 til 2012, indtil disse lande har ratificeret en aftale med Fællesskabet eller indtil 2020, idet den først indtrufne af de to begivenheder lægges til grund. |
(c) CER, der er udstedt for emissionsreduktioner fra projekter i de mindst udviklede lande fra projekttyper, der er accepteret af et flertal af medlemsstater, som udgør et kvalificeret flertal i henhold til definitionen i traktatens artikel 205, stk. 2,i medfør af direktiv 2003/87/EF for perioden 2008 til 2012, indtil disse lande har ratificeret en aftale med Fællesskabet eller indtil 2020, idet den først indtrufne af de to begivenheder lægges til grund. |
|
Medlemsstaterne sikrer, at deres politikker for indkøb af disse tilgodehavender fremmer en rimelig geografisk fordeling af projekter og mulighederne for at nå frem til en international aftale om klimaændringer. |
Medlemsstaterne sikrer, at mindst 50 % af disse tilgodehavender købes hos LDC og SIDS med henblik på at fremme en rimelig geografisk fordeling af projekter og mulighederne for at nå frem til en international aftale om klimaændringer. |
|
2. Forsinkes indgåelsen af en international aftale om klimaændringer, kan medlemsstaterne med henblik på opfyldelsen af deres forpligtelser efter artikel 3 sammenholdt med stk. 1 benytte yderligere tilgodehavender fra projekter til nedbringelse af drivhusgasemissioner eller andre emissionsreducerende aktiviteter i overensstemmelser med de aftaler, som er nævnt i artikel 11a, stk. 5, i direktiv 2003/87/EF. |
2. Forsinkes indgåelsen af en international aftale om klimaændringer, kan medlemsstaterne med henblik på opfyldelsen af deres forpligtelser efter artikel 3 sammenholdt med stk. 1 benytte yderligere tilgodehavender fra projekter til nedbringelse af drivhusgasemissioner eller andre emissionsreducerende aktiviteter i overensstemmelser med de aftaler, som er nævnt i artikel 11a, stk. 5, i direktiv 2003/87/EF. |
|
|
2a. Ethvert projekt, der udspringer af en aftale som omhandlet i stk. 1, litra a-c, og stk. 2, skal opfylde strenge kvalitetskriterier, som Kommissionen vedtager inden for de af FN fastlagte rammer. |
|
|
En sådan foranstaltning, der har til formål at ændre ikke-væsentlige bestemmelser i denne beslutning ved at supplere den, vedtages efter forskriftsproceduren med kontrol i artikel 9, stk. 2. |
|
|
2b. Medlemsstaterne sikrer, at emissionsreduktioner opnået som resultat af projektaktiviteter som omhandlet i stk. 1 og 2 eller som resultat af overførsler fra andre medlemsstater i henhold til artikel 3, stk. 3 og 3a, er af supplerende karakter i forhold til medlemsstaternes interne foranstaltninger. |
|
3. Når der er indgået en fremtidig international aftale om klimaændringer, kan medlemsstaterne alene benytte CER fra tredjelande, som har ratificeret denne aftale. |
3. Når der er indgået en fremtidig international aftale om klimaændringer, kan medlemsstaterne alene benytte CER og alle andre typer af projekttilgodehavender indført ved den internationale aftale fra tredjelande, som har ratificeret denne aftale. |
|
4. Hver medlemsstats årlige udnyttelse af tilgodehavender i henhold til stk. 1, 2 og 3 må ikke overstige en mængde svarende til 3 % af den pågældende medlemsstats drivhusgasemissioner, der ikke er omfattet af direktiv 2003/87/EF i 2005. |
4. Hver medlemsstats årlige udnyttelse af tilgodehavender i henhold til stk. 1, 2 og 3 må ikke overstige en mængde svarende til 4 % af den pågældende medlemsstats drivhusgasemissioner, der ikke er omfattet af direktiv 2003/87/EF i 2005. |
Ændringsforslag 16 Forslag til beslutning Artikel 5 – stk. 1 | |
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
1. Medlemsstaterne angiver i deres årlige rapporter, som forelægges i henhold til artikel 3 i beslutning 280/2004/EF, deres årlige emissioner som følge af gennemførelsen af artikel 3 og udnyttelsen af tilgodehavender i overensstemmelse med artikel 4. |
1. Medlemsstaterne rapporterer senest den 31. marts det følgende år om deres årlige emissioner fra kilder, der ikke er omfattet af direktiv 2003/87/EF, om enhver overførsel af overskydende emissionsreduktioner foretaget eller modtaget i henhold til artikel 3, stk. 3 og 3a, og om udnyttelsen af tilgodehavender i overensstemmelse med artikel 4. Kommissionen kontrollerer grundigt disse rapporter inden for en rimelig tidsfrist. |
Ændringsforslag 17 Forslag til beslutning Artikel 5 a (ny) | |
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
|
Artikel 5a |
|
|
Rapport om fællesskabsforanstaltninger til støtte for gennemførelsen af forpligtelserne |
|
|
1. Kommissionen udarbejder en rapport om de yderligere foranstaltninger, der bør træffes på fællesskabsplan for at sikre opfyldelsen af emissionsreduktionsforpligtelserne i denne beslutning. Rapporten skal navnlig indeholde: |
|
|
a) en vurdering af de fremskridt, der er gjort i medlemsstaterne, for så vidt angår forbedring af energieffektiviteten |
|
|
b) resultaterne af den undersøgelse, der er omtalt i artikel 4, stk. 5, i direktiv 2006/32/EF (om hensigtsmæssigheden af et direktiv om hvide attester). Rapporten skal navnlig redegøre for mulighederne for indførelse af en obligatorisk handelsordning med hvide attester på fællesskabsplan |
|
|
c) detaljerede forslag til reduktion af emissioner fra bolig- og erhvervsejendomme gennem forbedrede produkt- og byggestandarder med henblik på at sikre, at alle nye boliger og erhvervsejendomme er CO2-emissionsfrie inden 2020. |
|
|
2. I tilfælde hvor de foreslåede fællesskabspolitikker og -foranstaltninger kan have betydelig indflydelse på, om Fællesskabet og medlemsstaterne opfylder forpligtelsen til at nedbringe deres drivhusgasemissioner, skal regeleffektvurderingen af hvert af Kommissionens forslag indeholde en kvantificering af eventuelle konsekvenser for drivhusgasemissioner for Fællesskabet og for hver enkelt medlemsstat |
|
|
3. Kommissionen forelægger Europa-Parlamentet og Rådet denne rapport senest den 1. september 2009. Den fremlægger i 2010 passende lovgivningsforslag med henblik på at sikre opfyldelsen af det fællesskabsmål for energieffektivitet for 2020, der blev besluttet af Det Europæiske Råd i marts 2007. |
Ændringsforslag 18 Forslag til afgørelse Artikel 5 b (ny) | |
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
|
Artikel 5b |
|
|
Opfyldelse af forpligtelser |
|
|
Opfylder en medlemsstat ikke sin forpligtelse vedrørende nedbringelse af de samlede drivhusgasemissioner i henhold til denne beslutning, kan Kommissionen i overensstemmelse med traktatens artikel 226 indlede et traktatbrudssøgsmål mod den pågældende medlemsstat og anmode om midlertidige foranstaltninger i henhold til traktatens artikel 243 eller en hasteprocedure i henhold til artikel 62a i procesreglementet for De Europæiske Fællesskabers Domstol. |
Ændringsforslag 19 Forslag til beslutning Artikel 5 c (ny) | |
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
|
Artikel 5c |
|
|
Ny fællesskabsfinansiering af kulstoffattige og energieffektive teknologier |
|
|
1. En del af provenuet fra bortauktion af kvoter i henhold til fællesskabsordningen for handel med emissionsrettigheder, jf. artikel 10 i direktiv 2003/87/EØF, investeres i en fællesskabsfond til: |
|
|
a) fremme og gennemførelse af kulstoffattige og energieffektive foranstaltninger i boliger og erhvervsejendomme; |
|
|
b) fremme og gennemførelse af kulstoffattig transportteknologi og praksis. |
|
|
2. Fondens formål er at virke som løftestang for den private sektors finansiering i muligt omfang. |
|
|
3. Kommissionen forelægger konkrete forslag vedrørende fondens størrelse, funktionsmåde og målsætninger senest den 30. juni 2010. |
Ændringsforslag 20 Forslag til beslutning Artikel 6 | |
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
1. Stk. 2, 3 og 4 finder anvendelse efter Fællesskabets indgåelse af en international aftale om klimaændringer, som medfører bindende emissionsreduktioner, der overstiger emissionsreduktionerne i medfør af artikel 3. |
1. Efter Fællesskabets indgåelse af en international aftale om klimaændringer, som medfører bindende emissionsreduktioner på 30 % af dets drivhusgasemissioner, forelægger Kommissionen et passende forslag til ændring af denne beslutning sammen med en konsekvensanalyse. Forslaget skal omfatte: |
|
2. Fra året efter indgåelsen af den i stk. 1 nævnte aftale nedbringes Fællesskabets drivhusgasemissioner fra kilder, der ikke er omfattet af direktiv 2003/87/EF, frem til 2020, jf. artikel 3, stk. 1, yderligere med en mængde svarende til Fællesskabets samlede yderligere nedbringelse af drivhusgasemissioner fra alle kilder, som Fællesskabet ifølge den internationale aftale har påtaget sig, multipliceret med den andel af Fællesskabets samlede nedbringelse af drivhusgasemissioner frem til 2020, hvortil medlemsstaterne bidrager ved i henhold til artikel 3 at nedbringe deres drivhusgasemissioner fra kilder, der ikke er omfattet af direktiv 2003/87/EF. |
a) bestemmelser, der sikrer, at Fællesskabets drivhusgasemissioner fra kilder, der ikke er omfattet af direktiv 2003/87/EF, frem til 2020, jf. artikel 3, stk. 1, nedbringes yderligere med en mængde, der sammen med Fællesskabets forventede yderligere nedbringelse af emissioner fra kilder, der er omfattet af direktiv 2003/87/EF, i tilstrækkelig grad opfylder Fællesskabets forpligtelser i henhold til den internationale aftale; |
|
3. Hver medlemsstat bidrager til Fællesskabets yderligere reduktionsindsats i forhold til medlemsstatens andel af Fællesskabets samlede emissioner frem til 2020, jf. artikel 3, fra kilder, der ikke er omfattet af direktiv 2003/87/EF. |
|
|
Kommissionen ændrer bilaget for at tilpasse disse overgrænser for emissioner i overensstemmelse med første afsnit. Denne foranstaltning til ændring af ikke-væsentlige bestemmelser i denne beslutning vedtages efter forskriftsproceduren med kontrol i artikel 9, stk. 2. |
b) bestemmelser, der ændrer bilaget for at tilpasse disse overgrænser for emissioner for den enkelte medlemsstat i overensstemmelse med den yderligere nedbringelse, jf. litra a); |
|
4. Medlemsstaterne kan øge deres udnyttelse af de i artikel 4, stk. 4, omhandlede tilgodehavender fra projekter til nedbringelse af drivhusgasemissioner fra tredjelande, som har ratificeret aftalen, jf. stk. 1, og i overensstemmelse med stk. 5, med op til halvdelen af den yderligere reduktion, som finder sted i overensstemmelse med stk. 2. |
c) bestemmelser, der ændrer reglerne om udnyttelse af de i artikel 4, stk. 4, omhandlede tilgodehavender fra projekter til nedbringelse af drivhusgasemissioner fra tredjelande, som har ratificeret aftalen. |
|
Hver medlemsstat må overføre den uudnyttede del af denne mængde til en anden medlemsstat. |
|
|
5. Kommissionen vedtager foranstaltninger, således at medlemsstaterne kan benytte yderligere typer af projekttilgodehavender eller andre mekanismer, der oprettes inden for den internationale aftale, alt efter omstændighederne. |
|
|
Disse foranstaltninger til ændring af ikke-væsentlige bestemmelser i denne beslutning ved supplering af den vedtages efter forskriftsproceduren med kontrol i artikel 9, stk. 2. |
|
PROCEDURE
|
Titel |
Fælles indsats for reduktion af drivhusgasemissionerne |
|||||||
|
Referencer |
KOM(2008)0017 – C6-0041/2008 – 2008/0014(COD) |
|||||||
|
Korresponderende udvalg |
ENVI |
|||||||
|
Udtalelse fra Dato for meddelelse på plenarmødet |
ITRE 19.2.2008 |
|
|
|
||||
|
Associeret/Associerede udvalg - dato for meddelelse på plenarmødet |
10.4.2008 |
|
|
|
||||
|
Rådgivende ordfører Dato for valg |
Robert Goebbels 27.3.2008 |
|
|
|||||
|
Behandling i udvalg |
8.4.2008 |
26.6.2008 |
10.9.2008 |
|
||||
|
Dato for vedtagelse |
22.9.2008 |
|
|
|
||||
|
Resultat af den endelige afstemning |
+: –: 0: |
35 10 1 |
||||||
|
Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer |
Jan Březina, Jerzy Buzek, Jorgo Chatzimarkakis, Giles Chichester, Dragoş Florin David, Pilar del Castillo Vera, Den Dover, Lena Ek, Norbert Glante, Umberto Guidoni, Fiona Hall, Rebecca Harms, Erna Hennicot-Schoepges, Ján Hudacký, Werner Langen, Anne Laperrouze, Angelika Niebler, Reino Paasilinna, Aldo Patriciello, Francisca Pleguezuelos Aguilar, Anni Podimata, Vladimír Remek, Herbert Reul, Teresa Riera Madurell, Andres Tarand, Catherine Trautmann, Claude Turmes, Nikolaos Vakalis |
|||||||
|
Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere |
Jean-Pierre Audy, Ivo Belet, Dorette Corbey, Robert Goebbels, Matthias Groote, Françoise Grossetête, Malcolm Harbour, Satu Hassi, Vittorio Prodi, Esko Seppänen, Silvia-Adriana Ţicău, Lambert van Nistelrooij |
|||||||
|
Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere, jf. art. 178, stk. 2 |
Ignasi Guardans Cambó, Lily Jacobs, Johannes Lebech, Riitta Myller, Markus Pieper, Agnes Schierhuber |
|||||||
UDTALELSE FRA ØKONOMI- OG VALUTAUDVALGET (11.9.2008)
til Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed
om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets beslutning om medlemsstaternes indsats for at nedbringe deres drivhusgasemissioner med henblik på at opfylde Fællesskabets forpligtelser til at nedbringe drivhusgasemissionerne frem til 2020
(KOM(2008)0017 – C6‑0041/2008 – 2008/0014(COD))
Rådgivende ordfører: Cornelis Visser
KORT BEGRUNDELSE
Ordføreren går generelt ind for at reducere drivhusgasemissionerne og kan tilslutte sig de to hovedmål, som Det Europæiske Råd har opstillet:
– En reduktion af drivhusgasser på mindst 20 % i 2020 - stigende til 30 %, hvis der indgås en international aftale, som forpligter andre industrilande til "sammenlignelige emissionsreduktioner, og de økonomisk mere udviklede udviklingslande forpligter sig til at yde et passende bidrag i overensstemmelse med deres ansvar og respektive kapaciteter".
– Vedvarende energi skal udgøre 20 % af EU's energiforbrug i 2020.
Ordføreren vil dog gerne understrege, at indsatsen for at reducere drivhusgasserne skal være en global indsats. Alle lande skal bidrage, og derfor må Kommissionen gøre sit yderste for at sikre, at der opnås en international aftale, og at denne har bred dækning.
Ordføreren er enig med Kommissionen i, at hver medlemsstats indsats for at bidrage til opfyldelsen af Fællesskabets forpligtelse til at nedbringe drivhusgasemissionerne frem til 2020 ved at begrænse drivhusgasemissionerne fra kilder uden for EU ETS bør lægges åbent frem.
Ordføreren tilslutter sig Kommissionens forslag om at fastsætte medlemsstaternes bidrag til at opfylde Fællesskabets forpligtelse til at nedbringe drivhusgasemissionerne fra 2013 til 2020 hvad angår drivhusgasemissioner fra kilder, der ikke er omfattet af direktiv 2003/87/EF (dvs. kilder uden for EU ETS). Forslaget indeholder bestemmelser for evalueringen af den emissionsreduktion, der opnås som følge af gennemførelsen af denne beslutning. Desuden tilslutter ordføreren sig den fleksibilitet, der gives medlemsstaterne ved at tillade anvendelse af godkendte emissionsreduktioner fra projekter under mekanismen for bæredygtig udvikling i henhold til Kyoto-protokollens artikel 12 og fra emissionsbegrænsende aktiviteter i tredjelande med henblik på gennemførelsen af denne indsats.
Ordføreren er dog bekymret for, om ordningen kan virke konkurrenceforvridende inden for EU, hvis medlemsstaterne ikke gennemfører ordningen ens. Desuden kan EU-virksomheder miste konkurrenceevne på internationalt plan.
På den baggrund mener ordføreren, at Kommissionen løbende bør overvåge de konkurrencemæssige følgevirkninger både på EU-plan og på internationalt plan og forelægge en samlet rapport om disse spørgsmål til Europa-Parlamentet senest i 2016.
ÆNDRINGSFORSLAG
Økonomi- og Valutaudvalget opfordrer Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende ændringsforslag i sin betænkning:
Ændringsforslag 1 Forslag til beslutning Artikel 5 – stk. 1 | |
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
1. Medlemsstaterne angiver i deres årlige rapporter, som forelægges i henhold til artikel 3 i beslutning 280/2004/EF, deres årlige emissioner som følge af gennemførelsen af artikel 3 og udnyttelsen af tilgodehavender i overensstemmelse med artikel 4. |
1. Medlemsstaterne aflægger i deres årlige rapporter, som forelægges i henhold til artikel 3 i beslutning nr. 280/2004/EF, beretning om de konkurrencemæssige aspekter og deres årlige emissioner som følge af gennemførelsen af artikel 3 og udnyttelsen af tilgodehavender i overensstemmelse med artikel 4 i nærværende beslutning. |
Ændringsforslag 2 Forslag til beslutning Artikel 5 – stk. 2 a (nyt) | |
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
|
2a. Hvert andet år efter ikrafttrædelsen af nærværende beslutning udarbejder Kommissionen en rapport med en evaluering af, hvorledes gennemførelsen af medlemsstaternes forpligtelser i medfør af beslutningen har påvirket konkurrencen på nationalt plan, EU-plan og internationalt plan. |
Ændringsforslag 3 Forslag til beslutning Artikel 5 a (ny) | |
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
|
Artikel 5a |
|
|
Overholdelsesmekanisme |
|
|
Når en medlemsstats drivhusgas–emissioner fra kilder, som ikke er omfattet af direktiv 2003/87/EF, overstiger den årlige overgrænse for drivhusgas–emissioner, der er fastsat i artikel 3 i denne beslutning, betaler den pågældende medlemsstat en bod for overskydende emissioner svarende til det i artikel 16 i direktiv 2003/87/EF fastlagte beløb. Boden betales til en fællesskabsfond beregnet til finansiering af foranstaltninger til imødegåelse af klimaændringer. |
Ændringsforslag 4 Forslag til beslutning Artikel 6 | |
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
Tilpasninger, som finder anvendelse efter indgåelsen af en fremtidig international aftale om klimaændringer |
Indgåelse af en fremtidig international aftale om klimaændringer |
|
1. Stk. 2, 3 og 4 finder anvendelse efter Fællesskabets indgåelse af en international aftale om klimaændringer, som medfører bindende emissionsreduktioner, der overstiger emissionsreduktionerne i medfør af artikel 3. |
Inden for seks måneder efter indgåelse af en international aftale om klimaændringer, som medfører bindende emissionsreduktioner, der overstiger de i artikel 3 fastlagte emissionsreduktioner, fremlægger Kommissionen et forslag til retsakt indeholdende bestemmelser om hver enkelt medlemsstats bidrag til Fællesskabets yderligere reduktionsindsats. Forslaget vedtages efter proceduren i traktatens artikel 251. |
|
2. Fra året efter indgåelsen af den i stk. 1 nævnte aftale nedbringes Fællesskabets drivhusgasemissioner fra kilder, der ikke er omfattet af direktiv 2003/87/EF, frem til 2020, jf. artikel 3, stk. 1, yderligere med en mængde svarende til Fællesskabets samlede yderligere nedbringelse af drivhusgasemissioner fra alle kilder, som Fællesskabet ifølge den internationale aftale har påtaget sig, multipliceret med den andel af Fællesskabets samlede nedbringelse af drivhusgasemissioner frem til 2020, hvortil medlemsstaterne bidrager ved i henhold til artikel 3 at nedbringe deres drivhusgasemissioner fra kilder, der ikke er omfattet af direktiv 2003/87/EF. |
|
|
3. Hver medlemsstat bidrager til Fælles–skabets yderligere reduktionsindsats i forhold til medlemsstatens andel af Fællesskabets samlede emissioner frem til 2020, jf. artikel 3, fra kilder, der ikke er omfattet af direktiv 2003/87/EF. |
|
|
Kommissionen ændrer bilaget for at tilpasse disse overgrænser for emissioner i overensstemmelse med første afsnit. Denne foranstaltning til ændring af ikke-væsentlige bestemmelser i denne beslutning vedtages efter forskrifts–proceduren med kontrol i artikel 9, stk. 2. |
|
|
4. Medlemsstaterne kan øge deres udnyttelse af de i artikel 4, stk. 4, omhandlede tilgodehavender fra projekter til nedbringelse af drivhusgasemissioner fra tredjelande, som har ratificeret aftalen, jf. stk. 1, og i overensstemmelse med stk. 5, med op til halvdelen af den yderligere reduktion, som finder sted i overensstemmelse med stk. 2. |
|
|
Hver medlemsstat må overføre den uudnyttede del af denne mængde til en anden medlemsstat. |
|
|
5. Kommissionen vedtager foranstalt–ninger, således at medlemsstaterne kan benytte yderligere typer af projekt–tilgodehavender eller andre mekanismer, der oprettes inden for den internationale aftale, alt efter omstændighederne. |
|
|
Disse foranstaltninger, der har til formål at ændre ikke-væsentlige elementer i denne beslutning ved at supplere den, vedtages efter forskriftsproceduren med kontrol i artikel 9, stk. 2. |
|
Begrundelse | |
Reaktionen på afslutningen af forhandlingerne om indgåelse af en international aftale bør ikke være automatisk, men derimod et resultat af en politisk evaluering og afgørelse. Derudover bør fordelingen af en yderligere indsats baseres på resultatet af internationale forhandlinger. | |
Ændringsforslag 5 Forslag til beslutning Artikel 10 | |
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
Kommissionen udarbejder en rapport med en evaluering af gennemførelsen af denne beslutning. Kommissionen forelægger Europa-Parlamentet og Rådet denne rapport senest den 31. oktober 2016, eventuelt ledsaget af forslag. |
Kommissionen udarbejder en rapport med en evaluering af gennemførelsen af denne beslutning. Denne rapport skal også evaluere, hvorledes gennemførelsen af denne beslutning har påvirket konkurrencen på nationalt plan, EU-plan og internationalt plan. Kommissionen forelægger Europa-Parlamentet og Rådet denne rapport senest den 31. oktober 2016, eventuelt ledsaget af forslag. |
PROCEDURE
|
Titel |
Fælles indsats for reduktion af drivhusgasemissionerne |
|||||||
|
Referencer |
KOM(2008)0017 – C6-0041/2008 – 2008/0014(COD) |
|||||||
|
Korresponderende udvalg |
ENVI |
|||||||
|
Udtalelse fra Dato for meddelelse på plenarmødet |
ECON 19.2.2008 |
|
|
|
||||
|
Rådgivende ordfører Dato for valg |
Cornelis Visser 11.3.2008 |
|
|
|||||
|
Behandling i udvalg |
2.6.2008 |
16.7.2008 |
|
|
||||
|
Dato for vedtagelse |
9.9.2008 |
|
|
|
||||
|
Resultat af den endelige afstemning |
+: –: 0: |
38 1 0 |
||||||
|
Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer |
Mariela Velichkova Baeva, Paolo Bartolozzi, Zsolt László Becsey, Pervenche Berès, Sebastian Valentin Bodu, Sharon Bowles, Udo Bullmann, Manuel António dos Santos, Christian Ehler, Elisa Ferreira, José Manuel García-Margallo y Marfil, Jean-Paul Gauzès, Robert Goebbels, Donata Gottardi, Gunnar Hökmark, Karsten Friedrich Hoppenstedt, Othmar Karas, Christoph Konrad, Guntars Krasts, Kurt Joachim Lauk, Andrea Losco, Astrid Lulling, Gay Mitchell, Sirpa Pietikäinen, John Purvis, Alexander Radwan, Bernhard Rapkay, Heide Rühle, Eoin Ryan, Antolín Sánchez Presedo, Salvador Domingo Sanz Palacio, Olle Schmidt, Margarita Starkevičiūtė, Ieke van den Burg |
|||||||
|
Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere |
Harald Ettl, Piia-Noora Kauppi, Vladimír Maňka, Bilyana Ilieva Raeva, Margaritis Schinas |
|||||||
UDTALELSE FRA UDVALGET OM BESKÆFTIGELSE OG SOCIALE ANLIGGENDER (10.9.2008)
til Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed
om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets beslutning om medlemsstaternes indsats for at nedbringe deres drivhusgasemissioner med henblik på at opfylde Fællesskabets forpligtelser til at nedbringe drivhusgasemissionerne frem til 2020
(KOM(2008)0017 – C6‑0041/2008 – 2008/0014(COD))
Rådgivende ordfører: Sepp Kusstatscher
KORT BEGRUNDELSE
Den 23. januar 2008 offentliggjorde Europa-Kommissionen sine forslag om, hvordan drivhusgasemissionerne i medlemsstaterne skal nedbringes i de kommende år. Det drejer sig om emissioner inden for områderne trafik, bygninger (især opvarmning og luftkonditionering), tjenesteydelser, mindre industrivirksomheder, landbrug og affaldshåndtering. Disse emissioner udgør aktuelt ca. 60 % af de samlede drivhusgasemissioner i EU.
Det er glædeligt, at forslaget indeholder konkrete målsætninger for hver enkelt medlemsstat, som skal være opfyldt senest i 2020. Desværre mangler der samtidig en lige så ambitiøs pakke af foranstaltninger for tiden efter 2020.
Hvilken betydning har dette forslag for beskæftigelsespolitikken i EU?
De første undersøgelser, f.eks. den, der blev udarbejdet i fællesskab af Den Europæiske Faglige Samarbejdsorganisation (EFS), Instituto Sindical de Trabajo, Ambiente y Salud (ISTAS), Social Development Agency (SDA), Syndex og Wuppertal Institute for Climate, Environment and Energy, viser, at følgerne af de forandringer, som klimaændringerne medfører, vil have en positiv virkning på beskæftigelsessituationen i EU: Der kan skabes flere og bedre kvalificerede arbejdspladser.
Virkningerne vil imidlertid variere kraftigt afhængigt af erhvervssektor og region. Frem for alt vil regionerne ved Middelhavet lide mere under følgerne af temperaturstigningen end de mere nordlige regioner. Især inden for landbrug og turisme vil der være stigende problemer. På de områder vil det være nødvendigt med omstruktureringer ved hjælp af større investeringer, for at de værste følgevirkninger kan forhindres.
Trafikken kræver som den sektor, der udsender den største mængde CO2, en særlig indsats. Der findes meget store potentialer, som skal udnyttes målrettet: begrænsning af unødvendig transport, begrænsning af den mest energiintensive trafik og forbedring af effektiviteten ved hjælp af tekniske og logistiske løsninger. I den forbindelse er der også gode muligheder for at skabe nye arbejdspladser. Hvis man konsekvent udbyggede den offentlige passagernærtrafik, kunne antallet af arbejdspladser på det område muligvis firedobles. Det ville frem for alt de lokale og regionale erhvervsstrukturer drage nytte af.
Det samme gælder byggesektoren. Renovering af eksisterende bygninger (bedre isolering, installation af vedvarende energi osv.) og opførelse af nye, energieffektive bygninger skaber nye arbejdspladser lokalt og regionalt.
Klimaændringerne er en udfordring, der prioriteres højt i forhold til andre politikområder. Men disse ændringer med alle deres følgevirkninger er et meget komplekst emne. Derfor er det så meget desto vigtigere at forberede mennesker på alle niveauer på de forandringer, der følger af klimaændringerne. Det er nødvendigt med en strategi for, hvordan arbejdsgivere og arbejdstagere, navnlig i de små og mellemstore virksomheder, bedst kan omstille sig. Specifikke uddannelses- og videreuddannelsesforanstaltninger er bydende nødvendige for alle. EU-agenturerne i Dublin og Bilbao samt observationsorganet for beskæftigelse afkræves nu i stigende grad svar på de mange åbne spørgsmål om, hvilke konkrete følgevirkninger klimaændringerne vil have i de forskellige regioner og erhvervssektorer.
Klimaændringerne ændrer samfundet. Således er netop de fattigste dele af befolkningen – både i EU og på verdensplan – hårdest ramt af klimaændringerne. Netop disse befolkningsgrupper har ikke midlerne til at tilpasse sig klimaændringerne. Høje energipriser har allerede nu negative følger for folk i de lavere indkomstlag. Stigende fødevarepriser har efter sigende allerede medført en drastisk forværring af eksisterende hungersnød. Det er nødvendigt med en global offensiv mod sulten i verden. Byrderne ved at spare på energi, der forårsager drivhusgasemissioner, skal fordeles på en socialt acceptabel måde.
Overproduktion og usundt forbrug i den såkaldte første verden forårsager ikke kun et spild af ressourcer, det skader også i vid udstrækning klimasystemet. I overensstemmelse med princippet om, at forureneren betaler, er det derfor nødvendigt at spare på alle ressourcer, herunder produkter, der indebærer emission af drivhusgas.
Det er nødvendigt at harmonisere energiafgifterne i hele EU på en sådan måde, at erhvervstyper med ringe drivhusgasemission foretrækkes, og store drivhusgasudledere beskattes stærkere. Dette ville give et stærkt incitament til at udvikle nye teknologier og således fremme nye erhverv, der kræver højt kvalificeret arbejdskraft, navnlig inden for området alternativ energi.
I de zoner, der allerede i dag er ramt af tørke og ekstreme vejrforhold, vil følgevirkningerne af klimaændringerne kunne mærkes tydeligst. I en verden, der bliver mindre og mindre, vil international solidaritet blive endnu vigtigere, end den er i dag. Spørgsmålet om, hvorvidt CDM-projekter (Clean Development Mechanism/mekanisme for bæredygtig udvikling) er den rigtige løsning i den sammenhæng, er der stadig intet svar på.
Meddelelsen om "En global klimaalliance mellem EU og de fattige udviklingslande, der er mest udsatte som følge af klimaændringen" (KOM(2007)0540 af 18.9.2007) er i høj grad velkommen.
Den tiltagende migration fra de fattigste lande, der er mest udsatte som følge af klimaændringerne, er socialpolitisk sprængstof, der berører såvel de lande, hvorfra folk udvandrer, som de lande, hvor et stort pres fra indvandring skaber spændinger i samfundet.
ÆNDRINGSFORSLAG
Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender opfordrer Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende ændringsforslag i sin betænkning:
Ændringsforslag 1 Forslag til beslutning Betragtning 6 a (ny) | |
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
|
(6a)Ved opfyldelsen af deres forpligtelser bør medlemsstaterne og Den Europæiske Union tage hensyn til de muligheder og risici, som nedbringelsen af drivhusgasemissionerne indebærer for områderne sociale anliggender og beskæftigelse. Da klimaændringerne nu indgår i de nye retningslinjer for beskæftigelsen, bør tilpasning til klimaændringerne også indtage en central rolle i nationale handlingsplaner. Dette gælder især for beskæftigelsespolitik, uddannelse og forskning. Eksisterende organer som Det Europæiske Institut til Forbedring af Leve- og Arbejdsvilkårene i Dublin, Det Europæiske Arbejdsmiljøagentur i Bilbao og Det Europæiske Observationsorgan for Beskæftigelse skal i stigende grad understøtte de nødvendige tilpasninger ved hjælp af analyser og undersøgelser. |
Begrundelse | |
Det er særligt nødvendigt at inddrage både EU's agenturer i Dublin og Bilbao og Observationsorganet for Beskæftigelse, da der stadig er et stort udækket behov for undersøgelser af følgevirkningerne af klimaændringerne for social- og beskæftigelsespolitikken i EU. Således kunne f.eks. Det Europæiske Arbejdsmiljøagentur undersøge EU-lovgivningen inden for området arbejdsmiljø, for så vidt angår klimabetingede ændringer. | |
Ændringsforslag 2 Forslag til beslutning Betragtning 6 b (ny) | |
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
|
(6b) Tilpasning og omstrukturering af arbejdsmarkederne som følge af klimaændringerne ledsages og understøttes af midler fra strukturfondene, især Den Europæiske Socialfond, og, hvor det er hensigtsmæssigt, Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen, ved at fremme den sociale dialog på forskellige niveauer (inden for sektorerne, på tværs af sektorerne og både på regionalt og nationalt plan og på EU-plan) og ved at skabe rammebetingelser med udgangspunkt i social ligestilling til fremme af uddannelse og videreuddannelse samt omskoling for virksomheder og enkeltpersoner. Disse foranstaltninger bør træffes i en sammenhæng, hvori også forebyggelse indgår, og de bør involvere arbejdsmarkedets parter i overensstemmelse med nationale traditioner og national praksis. |
Ændringsforslag 3 Forslag til beslutning Betragtning 6 c (ny) | |
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
|
(6c) Ved vurdering af de fremskridt, der sker til opnåelse af målene, skal der ikke kun fokuseres på nedbringelse af emissionerne, men der bør også foretages en kvalitativ og kvantitativ vurdering af indvirkningerne på beskæftigelsessituationen: skabelse af nye arbejdspladser og/eller tilpasning af arbejdspladser og forbedrede arbejdsbetingelser. |
Ændringsforslag 4 Forslag til beslutning Artikel 4 – stk. 1 – afsnit 2 | |
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
Medlemsstaterne sikrer, at deres politikker for indkøb af disse tilgodehavender fremmer en rimelig geografisk fordeling af projekter og mulighederne for at nå frem til en international aftale om klimaændringer. |
Medlemsstaterne sikrer, at deres politikker for indkøb af disse tilgodehavender prioriterer miljøvenlige og samfundsvenlige projekter og fremmer en rimelig geografisk fordeling af projekter og mulighederne for at nå frem til en international aftale om klimaændringer. |
PROCEDURE
|
Titel |
Fælles indsats for reduktion af drivhusgasemissionerne |
|||||||
|
Referencer |
KOM(2008)0017 – C6-0041/2008 – 2008/0014(COD) |
|||||||
|
Korresponderende udvalg |
ENVI |
|||||||
|
Udtalelse fra Dato for meddelelse på plenarmødet |
EMPL 10.4.2008 |
|
|
|
||||
|
Rådgivende ordfører Dato for valg |
Sepp Kusstatscher 26.2.2008 |
|
|
|||||
|
Behandling i udvalg |
29.5.2008 |
24.6.2008 |
9.9.2008 |
|
||||
|
Dato for vedtagelse |
10.9.2008 |
|
|
|
||||
|
Resultat af den endelige afstemning |
+: –: 0: |
44 2 0 |
||||||
|
Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer |
Jan Andersson, Edit Bauer, Iles Braghetto, Philip Bushill-Matthews, Milan Cabrnoch, Alejandro Cercas, Ole Christensen, Derek Roland Clark, Jean Louis Cottigny, Proinsias De Rossa, Harald Ettl, Richard Falbr, Carlo Fatuzzo, Ilda Figueiredo, Roger Helmer, Stephen Hughes, Karin Jöns, Ona Juknevičienė, Jean Lambert, Bernard Lehideux, Elizabeth Lynne, Thomas Mann, Maria Matsouka, Mary Lou McDonald, Elisabeth Morin, Juan Andrés Naranjo Escobar, Csaba Őry, Siiri Oviir, Pier Antonio Panzeri, Rovana Plumb, Jacek Protasiewicz, Bilyana Ilieva Raeva, Elisabeth Schroedter, José Albino Silva Peneda, Jean Spautz, Gabriele Stauner, Ewa Tomaszewska, Anne Van Lancker, Gabriele Zimmer |
|||||||
|
Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere |
Petru Filip, Donata Gottardi, Rumiana Jeleva, Sepp Kusstatscher, Claude Moraes, Roberto Musacchio, Csaba Sógor |
|||||||
UDTALELSE FRA REGIONALUDVIKLINGSUDVALGET (18.7.2008)
til Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed
om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets beslutning om medlemsstaternes indsats for at nedbringe deres drivhusgasemissioner med henblik på at opfylde Fællesskabets forpligtelser til at nedbringe drivhusgasemissionerne frem til 2020
(KOM(2008)0017 – C6‑0041/2008 – 2008/0014(COD))
Rådgivende ordfører: Antonio De Blasio
KORT BEGRUNDELSE
I 2007 indgik Den Europæiske Union en forpligtelse til, at den inden 2020 ville nedbringe sine drivhusgasemissioner med 20 % i forhold til 1990-niveauet.
Eftersom denne målsætning grundlæggende vedrører den økonomiske og sociale samhørighed i de enkelte regioner, må det understreges, at en energieffektiv europæisk økonomi med lave drivhusgasemissioner kun kan opnås, hvis den integreres i samhørighedspolitikken. Disse to målområder skal forbindes med hinanden, og det anbefales, at aspekter vedrørende nedbringelse af drivhusgasemissionerne indbygges i systemet af betingelser knyttet til de midler, der afsættes til samhørighed og strukturel udvikling.
Som følge af de økonomiske forskelle mellem de enkelte regioner vil nedbringelsen af drivhusgasemissionerne kunne udgøre en betragtelig byrde for tilbagestående regioner. Sådanne regioner bør derfor modtage særlig finansiering, så de ikke kommer til at lide urimeligt store tab ved at skulle opfylde EU's målsætninger.
Selvom Den Europæiske Union pålægger medlemsstaternes regeringer at påtage sig denne forpligtelse, hviler der en betragtelig byrde på deres lokale og regionale myndigheder og andre lokale og regionale repræsenterende fora og organisationer. Det ambitiøse mål kan kun nås, hvis der under harmoniseringen og fuldførelsen af opgaverne er et kontinuerligt vertikalt samarbejde mellem centralregeringen og de lokale/regionale organisationer og et kontinuerligt horisontalt samarbejde mellem de enkelte lokale/regionale organisationer.
Siden en stor del af drivhusgasemissionerne kan føres tilbage til markedsaktører i den private sektor og individuelle forbrugere, er det af afgørende betydning på såvel medlemsstatsplan som regionalt plan at inddrage de enkelte industrivirksomheder og husstande, der udsender drivhusgasser, i gennemførelsen af programmet. Markedsaktørernes interesse i at øge energiproduktionen fra vedvarende energikilder skal vækkes med økonomiske midler, idet de således vil bidrage væsentligt til opfyldelsen af medlemsstaternes forpligtelser.
Drivhusgasemissionerne er faldet betragteligt i nogle medlemsstater siden 1990. Ved at gøre 2005 til basisåret i sit forslag tager Kommissionen dog ikke hensyn til de bestræbelser, der er gjort hidtil. De resultater, som visse medlemsstater allerede har nået, må anerkendes, og det foreslås derfor, at 1990 bruges som sammenligningsgrundlag.
ÆNDRINGSFORSLAG
Regionaludviklingsudvalget opfordrer Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende ændringsforslag i sin betænkning:
Ændringsforslag 1 Forslag til beslutning – ændringsretsakt Betragtning 7 | |
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
(7) Medlemsstaternes indsats bør bygge på princippet om solidaritet mellem medlemsstater og behovet for en bæredygtig økonomisk vækst i Fællesskabet under hensyn til medlemsstaternes relative BNP pr. indbygger. Medlemsstater, som for indeværende har et relativt lavt BNP pr. indbygger og dermed høje forventninger til væksten i BNP, bør have lov til at øge deres drivhusgasemissioner sammenholdt med 2005, men bør begrænse denne vækst i drivhusgasemissionerne som bidrag til Fællesskabets forpligtelse til alt i alt at nedbringe drivhusgasemissionerne. Medlemsstater, som for indeværende har et relativt højt BNP pr. indbygger, må nedbringe deres drivhusgasemissioner sammenholdt med 2005. |
(7) Medlemsstaternes indsats bør bygge på princippet om solidaritet mellem medlemsstater og behovet for en bæredygtig økonomisk vækst i Fællesskabet under hensyn til medlemsstaternes relative BNP pr. indbygger. Medlemsstater, som for indeværende har et relativt lavt BNP pr. indbygger og dermed høje forventninger til væksten i BNP, bør have lov til at øge deres drivhusgasemissioner sammenholdt med 1990 men bør begrænse denne vækst i drivhusgasemissionerne som bidrag til Fællesskabets forpligtelse til alt i alt at nedbringe drivhusgasemissionerne. Medlemsstater, som for indeværende har et relativt højt BNP pr. indbygger, må nedbringe deres drivhusgasemissioner sammenholdt med 1990. |
Ændringsforslag 2 Forslag til beslutning – ændringsretsakt Betragtning 8 | |
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
(8) For derudover at sikre en ligelig fordeling af medlemsstaternes indsats for at bidrage til gennemførelse af Fællesskabets ensidige forpligtelse bør ingen medlemsstat pålægges at nedbringe sine drivhusgasemissioner frem til 2020 med mere end 20 % under 2005-niveauerne, og ingen medlemsstat bør tillades at øge sine drivhusgasemissioner frem til 2020 med mere end 20 % over 2005-niveauerne. Nedbringelsen af drivhusgasemissionerne bør finde sted mellem 2013 og 2020, hvor hver medlemsstat får mulighed for fra det følgende år at overføre en mængde svarende til 2 % af overgrænsen for samme medlemsstats drivhusgasemissioner, og en medlemsstat, hvis emissioner ligger under dens overgrænse, får mulighed for at overføre sine overskydende emissionsreduktioner til det efterfølgende år. |
(8) For derudover at sikre en ligelig fordeling af medlemsstaternes indsats for at bidrage til gennemførelse af Fællesskabets ensidige forpligtelse bør ingen medlemsstat pålægges at nedbringe sine drivhusgasemissioner frem til 2020 med mere end 20 % under 1990-niveauerne, og ingen medlemsstat bør tillades at øge sine drivhusgasemissioner frem til 2020 med mere end 20 % over 1990-niveauerne. Nedbringelsen af drivhusgasemissionerne bør finde sted mellem 2013 og 2020, hvor hver medlemsstat får mulighed for fra det følgende år at overføre en mængde svarende til 2 % af overgrænsen for samme medlemsstats drivhusgasemissioner, og en medlemsstat, hvis emissioner ligger under dens overgrænse, får mulighed for at overføre sine overskydende emissionsreduktioner til det efterfølgende år. |
Ændringsforslag 3 Forslag til beslutning – ændringsretsakt Betragtning 8 a (ny) | |
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
|
(8a) Drivhusgasemissioner fra sektorer, der ikke er omfattet af direktiv 2003/87/EF, bør fortsat falde lineært hvert år efter 2020, således at sådanne emissioner nedbringes med 80 % i forhold til 1990-niveauerne frem til 2050 med det endelige mål at fjerne drivhusgasemissionerne fra brug af fossilt brændsel i EU. Kommissionen bør senest i 2012 undersøge, om dette mål er hensigtsmæssigt på grundlag af EU's internationale forpligtelser og den seneste klimavidenskab vedrørende klimafølsomhed og muligheden for at gøre en nedbringelse af drivhusgasemissionerne nødvendig for at undgå farlig menneskeskabt påvirkning af klimaet, og samtidig erkende, at lokale og regionale samfund bidrager væsentligt til sådanne reduktioner. Kommissionen bør i givet fald fremlægge forslag til en differentiering af målet i de forskellige medlemsstater. |
Begrundelse | |
I marts 2007 signallerede Det Europæiske Råd, at det var nødvendigt med nedbringelser i størrelsesordenen 60-80 % i industrialiserede lande inden 2050. For at kunne gennemføre sådanne reduktioner må medlemsstaterne have langsigtede strategier på adskillige områder, f.eks. boliger, planlovgivning og transport, så udbygning af infrastrukturen ikke modarbejder målet om klimabeskyttelse. Dette stemmer ligeledes overens med forslaget til emissionshandelsordningen, som ligeledes indeholder en plan for reduktionerne efter 2020. | |
Ændringsforslag 4 Forslag til beslutning – ændringsretsakt Betragtning 15 | |
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
(15) Fremskridt med hensyn til at gennemføre forpligtelserne i medfør af denne beslutning bør evalueres årligt ud fra rapporter, som forelægges efter Europa-Parlamentets og Rådets beslutning nr. 280/2004/EF af 11. februar 2004 om en mekanisme til overvågning af emissioner af drivhusgasser i Fællesskabet og til gennemførelse af Kyoto-protokollen. Hver andet år bør der foretages en vurdering af de forventede fremskridt, og i 2016 bør der foretages en fuldstændig evaluering af gennemførelsen af denne beslutning. |
(15) Fremskridt med hensyn til at gennemføre forpligtelserne i medfør af denne beslutning bør evalueres årligt ud fra rapporter, som forelægges efter Europa-Parlamentets og Rådets beslutning nr. 280/2004/EF af 11. februar 2004 om en mekanisme til overvågning af emissioner af drivhusgasser i Fællesskabet og til gennemførelse af Kyoto-protokollen. Hver andet år bør der foretages en vurdering af de forventede fremskridt, og i 2016 bør der foretages en fuldstændig evaluering af gennemførelsen af denne beslutning. Som en del af denne vurdering bør Kommissionen vurdere og aflægge beretning om de fremskridt, der gøres med at sikre, at forskellige fællesskabspolitikker (f.eks. inden for landbrug, produktkrav, strukturpolitikker og forskning) bidrager til bestræbelserne for at nedbringe drivhusgasemissionerne. |
Ændringsforslag 5 Forslag til beslutning – ændringsretsakt Artikel 1 | |
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
Denne beslutning indeholder regler for fastsættelsen af medlemsstaternes bidrag til at opfylde Fællesskabets forpligtelse til at nedbringe sine drivhusgasemissioner fra 2013 til 2020, hvad angår drivhusgasemissioner fra kilder, der ikke er omfattet af direktiv 2003/87/EF, samt regler for, hvordan dette evalueres. |
Denne beslutning indeholder regler for fastsættelsen af medlemsstaternes bidrag til at opfylde Fællesskabets forpligtelse til at nedbringe sine drivhusgasemissioner fra 2013 til 2020 samt regler for, hvordan dette evalueres. |
Ændringsforslag 6 Forslag til beslutning – ændringsretsakt Artikel 3 – stk. 1 | |
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
1. Indtil Fællesskabet har indgået en fremtidig international aftale om klimaændringer, som medfører emissionsreduktioner, der overstiger de krævede emissionsreduktioner i medfør af denne artikel, begrænser hver medlemsstat frem til 2020 drivhusgasemissioner fra kilder, der ikke er omfattet af direktiv 2003/87/EF, med den procentsats, som ud fra medlemsstatens emissioner i 2005 er fastsat for den pågældende medlemsstat i bilaget til denne beslutning. |
1. Indtil Fællesskabet har indgået en fremtidig international aftale om klimaændringer, som medfører emissionsreduktioner, der overstiger de krævede emissionsreduktioner i medfør af denne artikel, begrænser hver medlemsstat frem til 2020 drivhusgasemissioner med den procentsats, som ud fra medlemsstatens emissioner i 1990 er fastsat for den pågældende medlemsstat i bilaget til denne beslutning. |
Ændringsforslag 7 Forslag til beslutning – ændringsretsakt Artikel 3 – stk. 2 | |
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
2. Hver medlemsstat sikrer, at dens samlede drivhusgasemissioner i 2013 fra kilder, der ikke er omfattet af direktiv 2003/87/EF, ikke overstiger denne medlemsstats gennemsnitlige årlige drivhusgasemissioner fra disse kilder i årene 2008, 2009 og 2010, således som de er rapporteret og verificeret i medfør af direktiv 2003/87/EF og beslutning 280/2004/EF, jf. dog stk. 3 og artikel 4. |
2. Hver medlemsstat sikrer i henhold til stk. 3 og artikel 4, at dens samlede drivhusgasemissioner i 2013 ikke overstiger den øvre grænse fastsat for 2020 for denne medlemsstat i bilaget. I forbindelse med fastsættelsen af de lineære grænser for denne kan de enkelte medlemsstater vælge mellem følgende to muligheder: |
|
|
i) enten på grundlag af de målværdier, der er fastsat for den pågældende medlemsstat i Kyotoprotokollen, eller |
|
|
ii) på grundlag af denne medlemsstats gennemsnitlige emissioner i årene 2008, 2009 og 2010, således som de er rapporteret og verificeret i medfør af beslutning 280/2004/EF. |
Ændringsforslag 8 Forslag til beslutning – ændringsretsakt Artikel 5 – stk. 1 | |
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
1. Medlemsstaterne angiver i deres årlige rapporter, som forelægges i henhold til artikel 3 i beslutning 280/2004/EF, deres årlige emissioner som følge af gennemførelsen af artikel 3 og udnyttelsen af tilgodehavender i overensstemmelse med artikel 4. |
1. Medlemsstaterne angiver i deres årlige rapporter, som forelægges i henhold til artikel 3 i beslutning 280/2004/EF, deres årlige emissioner som følge af gennemførelsen af artikel 3 og udnyttelsen af tilgodehavender i overensstemmelse med artikel 4. |
|
|
Disse rapporter omfatter de projekterede emissionsreduktioner for foranstaltninger planlagt i alle store sektorer med henblik på at nå målene for 2020 og 2050. |
Ændringsforslag 9 Forslag til beslutning – ændringsretsakt Artikel 5 – stk. 2 – afsnit 2 a (nyt) | |
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
|
Evalueringen omfatter også indvirkningen af EU's sektorpolitikker på Fællesskabets drivhusgasemissioner og mulighederne for emissionsreduktioner vedrørende disse politikker. Kommissionen fremsætter, hvor det er hensigtsmæssigt, forslag for at sikre, at sådanne politikker bidrager tilstrækkeligt til at nå reduktionsmålene for 2020 og 2050. |
Ændringsforslag 10 Forslag til beslutning – ændringsretsakt Artikel 5 a (ny) | |
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
|
Artikel 5a Kommissionen sikrer, at Fællesskabets forpligtelse til at sænke drivhusgasemissionerne gennemføres i harmoni med dets samhørighedspolitik, idet der tages hensyn til nødvendigheden af at bevare og styrke de enkelte medlemsstaters og regioners økonomiske og sociale samhørighed. |
Ændringsforslag 11 Forslag til beslutning – ændringsretsakt Artikel 5 b (ny) | |
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
|
Artikel 5b Eftersom den forpligtelse, som Fællesskabet har indgået, medfører opgaver ikke alene for medlemsstaternes centrale regeringer, men også deres lokale og regionale myndigheder og andre lokale og regionale repræsenterende fora og organisationer, sikrer medlemsstaterne samarbejdet mellem deres centrale og lokale myndigheder på forskellige niveauer. |
Ændringsforslag 12 Forslag til beslutning – ændringsretsakt Artikel 5 b (ny) | |
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
|
Artikel 5b |
|
|
Eftersom forøgelse af elektricitetsproduktionen fra vedvarende energikilder er af særlig stor betydning for nedbringelsen af drivhusgasemissionerne, skal medlemsstaterne gøre energiproduktion fra vedvarende energikilder økonomisk attraktiv og således tilskynde markedsaktørerne til at bidrage væsentligt til at opfylde medlemsstaternes forpligtelser ved at øge elektricitetsproduktionen fra vedvarende energikilder. |
Ændringsforslag 13 Forslag til beslutning – ændringsretsakt Artikel 5 c (ny) | |
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
|
Artikel 5c Foruden de enkelte medlemsstater, de centrale regeringer og de lokale og regionale organisationer skal markedsaktørerne sammen med husholdningerne og de enkelte forbrugere inddrages i at levere bidrag til implementeringen af Fællesskabets forpligtelser, uanset hvor højt et niveau for drivhusgasemissioner, de kan tilregnes. |
Ændringsforslag 14 Forslag til beslutning – ændringsretsakt Artikel 5 d (ny) | |
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
|
Artikel 5d Fristen for gennemførelse af forpligtelserne er 2020. I løbet af perioden indtil 2020 finansieres et antal projekter fra EU's strukturfonde og samhørighedsfond. Kommissionen forsøger at afspejle Fællesskabets forpligtelse til at sænke drivhusgasemissionerne inden for samhørighedspolitikken og indarbejder aspekter vedrørende nedbringelse af drivhusgasemissionerne i systemet af betingelser knyttet til de midler, der afsættes til samhørighed og strukturel udvikling. |
Ændringsforslag 15 Forslag til beslutning – ændringsretsakt Artikel 5 f (ny) | |
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
|
Artikel 5f Medlemsstaterne sikrer finansiering til brugen af nye, innovative teknologier med henblik på at gøre industrien i stand til at skabe nye job og derved øge konkurrenceevnen samt fremme opnåelsen af Lissabonstrategiens mål. |
Ændringsforslag 16 Forslag til beslutning – ændringsretsakt Artikel 5 g (ny) | |
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
|
Artikel 5g Fælles gennemførelse og mekanismen for bæredygtig udvikling er fleksible instrumenter, der hjælper Den Europæiske Union med at opfylde sine forpligtelser. Kommissionen skal derfor øge og ikke indskrænke deres anvendelse i fremtiden, eftersom medlemsstaterne – og de enkelte regioner i medlemsstaterne – har forskellige økonomisk-sociale og miljømæssige særpræg, hvilket bevirker at midlerne til at nå de fastsatte mål kan variere mellem medlemsstaterne og mellem regionerne i medlemsstaterne. |
Ændringsforslag 17 Forslag til beslutning – ændringsretsakt Artikel 5 h (ny) | |
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
|
Artikel 5h Eftersom det er af afgørende betydning for Den Europæiske Union, at der indgås en internationale aftale om nedbringelse af drivhusgasemissionerne, gør Kommissionen med henblik på at bevare den økonomiske samhørighed alt, hvad den kan, for at sikre, at der foreligger en ny, verdensomspændende aftale om nedbringelse af drivhusgasemissionerne, når Kyotokonventionen udløber. |
Ændringsforslag 18 Forslag til beslutning – ændringsretsakt Artikel 5 i (ny) | |
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
|
Artikel 5i Eftersom de ambitiøse forpligtelser, som Den Europæiske Union har indgået, lægger en betragtelig byrde på de tilbagestående regioner, støtter Kommissionen disse regioner for at sikre, at kortsigtede finansielle vanskeligheder ikke resulterer i tab for dem, når de erklærede mål nås. |
Ændringsforslag 19 Forslag til beslutning – ændringsretsakt Artikel 6 a (ny) | |
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
|
Artikel 6a Inden seks måneder efter undertegnelsen af den internationale aftale om klimaændring, der fastlægger en obligatorisk begrænsning af emissionerne ud over, hvad der er fastsat i artikel 3 i beslutningen, indgiver Kommissionen et forslag til retsakt om medlemsstaternes bidrag til, at der vedtages yderligere fællesskabsforpligtelser på grundlag af artikel 251 i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab. |
Ændringsforslag 20 Forslag til beslutning – ændringsretsakt Artikel 7 | |
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
Den største mængde emissioner, jf. denne beslutnings artikel 3, tilpasses efter den mængde kvoter for drivhusgasemissioner, som er udstedt i henhold til artikel 11 i direktiv 2003/87/EF, og som følger af en ændring af, hvilke kilder der er omfattet i henhold til dette direktiv, efter Kommissionens endelige godkendelse af de nationale tildelingsplaner for perioden 2008 til 2012 i henhold til direktiv 2003/87/EF. Kommission offentliggør tal for denne tilpasning. |
udgår |
Ændringsforslag 21 Forslag til beslutning – ændringsretsakt Bilag – overskriften i kolonne 1: Medlemsstaternes drivhusgasemissioner efter artikel 3 | |
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
Overgrænser for medlemsstaternes drivhusgasemissioner frem til 2020 sammenholdt med drivhusgasemissionsniveauerne i 2005 for kilder, der ikke er omfattet af direktiv 2003/87/EF |
Overgrænser for medlemsstaternes drivhusgasemissioner frem til 2020 sammenholdt med drivhusgasemissionsniveauerne i 1990 for kilder, der ikke er omfattet af direktiv 2003/87/EF. Kommissionen udarbejder en ny tabel, der fastsætter overgrænser for drivhusemissioner og mængden af udledte gasser udtrykt i ton CO2-ækvivalent. |
Begrundelse | |
Det ville være i strid med solidaritetsprincippet at anvende en lovgivningsmæssig fremgangsmåde, der ikke tager de nedbringelser af kuldioxidudledningen, der er opnået af de enkelte medlemsstater mellem 1990 og 2005 i betragtning. Der er ingen begrundelse for at gøre det muligt at foretage overskridelse af emissioner under henvisning til forventet økonomisk vækst, da vækst i bruttonationalproduktet ikke står i direkte forhold til forøgelser i kuldioxidudledninger. Såfremt Den Europæiske Union anvendte denne fremgangsmåde, ville den foregå med et dårligt eksempel over for udviklingslandene i forbindelse med de planlagte forhandlinger om en international aftale. | |
PROCEDURE
|
Titel |
Fælles indsats for reduktion af drivhusgasemissionerne |
|||||||
|
Referencer |
KOM(2008)0017 – C6-0041/2008 – 2008/0014(COD) |
|||||||
|
Korresponderende udvalg |
ENVI |
|||||||
|
Udtalelse fra Dato for meddelelse på plenarmødet |
REGI 19.2.2008 |
|
|
|
||||
|
Rådgivende ordfører Dato for valg |
Antonio De Blasio 26.3.2008 |
|
|
|||||
|
Behandling i udvalg |
8.4.2008 |
25.6.2008 |
|
|
||||
|
Dato for vedtagelse |
16.7.2008 |
|
|
|
||||
|
Resultat af den endelige afstemning |
+: –: 0: |
28 14 5 |
||||||
|
Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer |
Emmanouil Angelakas, Stavros Arnaoutakis, Elspeth Attwooll, Jean Marie Beaupuy, Rolf Berend, Jana Bobošíková, Victor Boştinaru, Wolfgang Bulfon, Antonio De Blasio, Petru Filip, Gerardo Galeote, Iratxe García Pérez, Eugenijus Gentvilas, Ambroise Guellec, Zita Gurmai, Marian Harkin, Mieczysław Edmund Janowski, Rumiana Jeleva, Gisela Kallenbach, Evgeni Kirilov, Constanze Angela Krehl, Florencio Luque Aguilar, Jamila Madeira, Sérgio Marques, Miguel Angel Martínez Martínez, Yiannakis Matsis, Miroslav Mikolášik, James Nicholson, Jan Olbrycht, Maria Petre, Markus Pieper, Pierre Pribetich, Wojciech Roszkowski, Elisabeth Schroedter, Grażyna Staniszewska, Catherine Stihler, Dimitar Stoyanov, Margie Sudre, Lambert van Nistelrooij, Oldřich Vlasák |
|||||||
|
Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere |
Jan Březina, Emanuel Jardim Fernandes, Lidia Joanna Geringer de Oedenberg, Zita Pleštinská, Samuli Pohjamo, Miloslav Ransdorf |
|||||||
|
Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere, jf. art. 178, stk. 2 |
Dimitrios Papadimoulis |
|||||||
PROCEDURE
|
Titel |
Fælles indsats for reduktion af drivhusgasemissionerne |
|||||||
|
Referencer |
KOM(2008)0017 – C6-0041/2008 – 2008/0014(COD) |
|||||||
|
Dato for høring af EP |
23.1.2008 |
|||||||
|
Korresponderende udvalg Dato for meddelelse på plenarmødet |
ENVI 19.2.2008 |
|||||||
|
Rådgivende udvalg Dato for meddelelse på plenarmødet |
INTA 19.2.2008 |
ECON 19.2.2008 |
EMPL 10.4.2008 |
ITRE 19.2.2008 |
||||
|
|
REGI 19.2.2008 |
|
|
|
||||
|
Ingen udtalelse Dato for afgørelse |
INTA 25.2.2008 |
|
|
|
||||
|
Associeret/Associerede udvalg Dato for meddelelse på plenarmødet |
ITRE 10.4.2008 |
|
|
|
||||
|
Ordfører Dato for valg |
Satu Hassi 27.2.2008 |
|
|
|||||
|
Behandling i udvalg |
26.2.2008 |
7.5.2008 |
25.6.2008 |
|
||||
|
Dato for vedtagelse |
7.10.2008 |
|
|
|
||||
|
Resultat af den endelige afstemning |
+: –: 0: |
65 0 1 |
||||||
|
Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer |
Adamos Adamou, Georgs Andrejevs, Margrete Auken, Liam Aylward, Pilar Ayuso, Irena Belohorská, Johannes Blokland, John Bowis, Hiltrud Breyer, Martin Callanan, Dorette Corbey, Magor Imre Csibi, Chris Davies, Avril Doyle, Mojca Drčar Murko, Edite Estrela, Jill Evans, Anne Ferreira, Karl-Heinz Florenz, Elisabetta Gardini, Matthias Groote, Françoise Grossetête, Cristina Gutiérrez-Cortines, Satu Hassi, Gyula Hegyi, Jens Holm, Marie Anne Isler Béguin, Caroline Jackson, Dan Jørgensen, Eija-Riitta Korhola, Holger Krahmer, Urszula Krupa, Marie-Noëlle Lienemann, Peter Liese, Jules Maaten, Linda McAvan, Roberto Musacchio, Riitta Myller, Péter Olajos, Miroslav Ouzký, Vladko Todorov Panayotov, Vittorio Prodi, Frédérique Ries, Dagmar Roth-Behrendt, Guido Sacconi, Daciana Octavia Sârbu, Amalia Sartori, Richard Seeber, Kathy Sinnott, María Sornosa Martínez, Salvatore Tatarella, Antonios Trakatellis, Evangelia Tzampazi, Thomas Ulmer, Anja Weisgerber, Åsa Westlund, Anders Wijkman, Glenis Willmott |
|||||||
|
Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere |
Jerzy Buzek, Bairbre de Brún, Erna Hennicot-Schoepges, Johannes Lebech, Caroline Lucas, Lambert van Nistelrooij |
|||||||
|
Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere, jf. art. 178, stk. 2 |
Domenico Antonio Basile, Catherine Stihler |
|||||||
|
Dato for indgivelse |
15.10.2008 |
|||||||