Procedure : 2008/2092(IMM)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb : A6-0421/2008

Indgivne tekster :

A6-0421/2008

Forhandlinger :

Afstemninger :

PV 18/11/2008 - 7.10
CRE 18/11/2008 - 7.10
Stemmeforklaringer

Vedtagne tekster :

P6_TA(2008)0537

BETÆNKNING     
PDF 140kWORD 62k
5.11.2008
PE 412.280v02-00 A6-0421/2008

om anmodning om ophævelse af Frank Vanheckes immunitet

(2008/2092(IMM))

Retsudvalget

Ordfører: Klaus-Heiner Lehne

FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS AFGØRELSE
 BEGRUNDELSE
 RESULTAT AF DEN ENDELIGE AFSTEMNING I UDVALGET

FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS AFGØRELSE

om anmodning om ophævelse af Frank Vanheckes immunitet

(2008/2092(IMM))

Europa-Parlamentet,

–       der henviser til anmodning af 25. september 2008 fra Kongeriget Belgiens udenrigsminister på begæring af den offentlige anklager i Dendermonde om ophævelse af Frank Vanheckes immunitet, hvorom der blev givet meddelelse på plenarmødet den 10. april 2008,

–       der har hørt Frank Vanhecke, jf. forretningsordenens artikel 7, stk. 3,

–       der henviser til artikel 10 i protokollen af 8. april 1965 vedrørende De Europæiske Fællesskabers privilegier og immuniteter samt artikel 6, stk. 2, i akten af 20. september 1976 om almindelige direkte valg af medlemmerne af Europa-Parlamentet,

–       der henviser til De Europæiske Fællesskabers Domstols domme af 12. maj 1964 og 10. juli 1986(1),

–       der henviser til artikel 58 og 59 i den belgiske forfatning,

–       der henviser til forretningsordenens artikel 6, stk. 2, og artikel 7,

–       der henviser til betænkning fra Retsudvalget (A6‑0421/2008),

1.      vedtager at ophæve Frank Vanheckes immunitet;

2.      pålægger sin formand straks at sende denne afgørelse og det kompetente udvalgs betænkning til Kongeriget Belgiens relevante myndighed.

(1)

Sag 101/63, Wagner mod Fohrmann og Krier, Sml. 1954-1964, s. 483, og sag 149/85, Wybot mod Faure m.fl., Sml. 1986, s. 2391.


BEGRUNDELSE

Relevante regler

Artikel 9 og 10 i protokollen af 8. april 1965 vedrørende De Europæiske Fællesskabers privilegier og immuniteter lyder således:

Artikel 9

Europa-Parlamentets medlemmer kan hverken eftersøges, tilbageholdes eller retsligt forfølges på grund af meningstilkendegivelser eller stemmeafgivelser under udøvelsen af deres hverv.

Artikel 10

Under Europa-Parlamentets mødeperioder nyder medlemmerne:

a) på deres eget lands område de immuniteter, der tilstås medlemmerne af deres lands lovgivende forsamling

b) på en anden medlemsstats område fritagelse for enhver form for tilbageholdelse og retsforfølgning.

De er ligeledes dækket af immuniteten på vej til eller fra Europa-Parlamentets mødested.

Immuniteten kan ikke påberåbes af et medlem, som gribes på fersk gerning, og kan ikke hindre Europa-Parlamentets ret til at ophæve et af dets medlemmers immunitet.

Artikel 58 og 59 i den belgiske forfatning bestemmer følgende:

Artikel 58

Medlemmerne af de to kamre kan hverken retsforfølges eller gøres til genstand for efterforskning på grund af meningstilkendegivelser under udøvelsen af deres hverv.

Artikel 59

Medlemmerne af de to kamre kan under mødeperioderne i straffesager kun henvises til eller indstævnes direkte for en domstol eller anholdes med tilladelse fra det kammer, han er medlem af, medmindre han er blevet grebet på fersk gerning.

Der kan over for medlemmerne af de to kamre under mødeperioderne i straffesager kun træffes tvangsforanstaltninger, der kræver indgreb fra en dommer, af den første Præsident for Appelretten efter begæring fra den kompetente dommer, medmindre medlemmet er blevet grebet på fersk gerning. Afgørelsen meddeles formanden for det berørte kammer.

Ransagninger eller beslaglæggelser foretaget i medfør af foregående stykke kan kun ske under tilstedeværelse af formanden for det berørte kammer eller et medlem, der er udpeget af denne.

Under mødeperioden kan kun statsadvokater og de kompetente embedsmænd træffe foranstaltninger til strafferetlig retsforfølgning af et medlem af de to kamre.

Det pågældende medlem af et af de to kamre kan til enhver tid i forbindelse med undersøgelsen anmode det kammer, han er medlem af, om at suspendere en straffesag under mødeperioden. Det pågældende kammer skal imødekomme anmodningen, hvis den støttes af et flertal på to tredjedele af de afgivne stemmer.

Tilbageholdelse eller retsforfølgelse af et medlem af et af de to kamre suspenderes under mødeperioden, hvis det kammer, den pågældende er medlem af, anmoder herom.

De faktiske omstændigheder

Ifølge skrivelsen fra de belgiske myndigheder er de faktiske omstændigheder følgende:

[D]en offentlige anklager i Dendermonde har indledt en strafferetlig undersøgelse angående det belgiske medlem af Europa-Parlamentet Frank Arthur Hyppolite Vanhecke, ... som er mistænkt for at have overtrådt artikel 1, stk. 3, nr. 2, i lov af 30. juli 1981 om straf for visse handlinger inspireret af racisme eller fremmedhad (som ændret ved lov af 10. maj 2007).

De faktiske omstændigheder, der danner grundlag for undersøgelsen, kan beskrives således:

Den 3. november 2005 indgav Sint-Niklaas kommunes magistrat en klage mod den person, der havde skrevet, udgivet, trykt eller distribueret artiklen "Det, der ikke måtte komme frem i pressen" i bladet Vlaams Belang-Krant, nr. 2, Sint-Niklaas-udgaven, april-maj-juni 2005.

Retsgrundlaget for klagen var artikel 1, stk. 3, nr. 2, i lov af 30. juli 1981 om straf for visse handlinger inspireret af racisme eller fremmedhad.

Den omhandlede artikel i Vlaams Belang's blad drejede sig om en strid, der var opstået i forbindelse med skændingen af gravsten på kirkegården i Tereken mellem den 29. marts og den 5. april 2005, hvor Vlaams Belang fremhævede det forhold, at gerningsmændene angiveligt var unge mennesker af udenlandsk oprindelse.

I artiklen bruges ordet "udenlandsk" i forbindelse med en udtalelse om, at "(…) en kultur, der ikke længere har nogen respekt for de døde og for en anden tros symboler, er en kultur, der er blevet afsporet (…)", og det skrives i artiklen, at "det ville være forkert at kaste et diskret slør" over disse handlinger.

I virkeligheden var gerningsmændene tilsyneladende ikke af udenlandsk oprindelse, men er derimod blevet identificeret som fire indfødte mindreårige fra to flamske familier.

Den 30. juni 2005 indgav Sint-Niklaas kommunes magistrat en formel klage til Centret for Lige Muligheder og Modstand mod Racisme.

Den 30. september 2005 afgav Centret for Lige Muligheder og Modstand mod Racisme tilsyneladende en udtalelse over for Sint-Niklaas kommunes magistrat, som dannede grundlag for beslutningen om at indgive en klage til den offentlige anklager i Dendermonde.

Den offentlige anklager i Dendermonde indledte en undersøgelse med særlig henvisning til princippet om successivt (alternativt og ikke fælles) ansvar i henhold til artikel 25 i den koordinerede forfatning.

Det var oprindelig umuligt at identificere de personer, der havde henholdsvis skrevet, trykt og distribueret artiklen.

Det var muligt at identificere Frank Vanhecke som den ansvarlige udgiver. Han var imidlertid i første omgang ikke villig til at udtale sig i forbindelse med undersøgelsen.

Dette var baggrunden for, at den offentlige anklager i Dendermonde oprindeligt kun agtede at retsforfølge Frank Vanhecke, og undersøgelsen blev således afsluttet den 21. november 2006.

Den 27. november 2006 modtog den offentlige anklager i Dendermonde imidlertid en skrivelse fra Frank Vanheckes advokat med en anmodning om en supplerende undersøgelse og en tilkendegivelse af, at man agtede at samarbejde.

Nærmest samtidig modtog den offentlige anklager i Dendermonde en besked fra Forbundspolitiet om, at man havde fået en henvendelse med oplysning om, at forfatteren af den omhandlede artikel var villig til at afgive forklaring.

Den 27. november 2006 besluttede den offentlige anklager i Dendermonde at indlede en yderligere undersøgelse under hensyntagen til disse forhold.

Under den videre undersøgelse kom det frem, at en person ved navn Marc Van De Velde havde meldt sig som forfatter af artiklen. En afhøring af ham og en undersøgelse af hans pc syntes delvis at bekræfte, at han havde skrevet en del af artiklen. Han havde imidlertid ikke skrevet artiklens fjerde og femte afsnit og overskriften.

Det var under den videre undersøgelse ikke muligt at få bekræftet, hvem der havde skrevet de belastende fjerde og femte afsnit i artiklen og dens overskrift, herunder følgende passage, som skal fremhæves: "(…) Det måtte dog ikke komme frem, at gerningsmændene, som alle var unge teenagere, var af udenlandsk oprindelse (…)".

Ifølge den offentlige anklager i Dendermonde forbliver Frank Vanhecke indtil videre strafferetligt ansvarlig for de pågældende afsnit som den ansvarlige udgiver.

Ud fra ovenstående betragtninger agter den offentlige anklager i Dendermonde at rejse tiltale mod Frank Vanhecke på grund af den i indledningen nævnte artikel (se også vedlagte uddrag af stævningen).

På baggrund af Vanheckes status er det en forudsætning for en sådan retsforfølgning, at hans parlamentariske immunitet er blevet ophævet.

Vanheckes bemærkninger

Vanhecke gjorde under høringen gældende, at der forelå fumus persecutionis. For det første var byens borgmester socialist, og retsforfølgelsen var motiveret af antagonisme over for personer, der arbejdede for en opsplitning af den belgiske stat. For det andet var retsforfølgelsen blevet gennemført ekstremt hurtigt efter belgiske standarder. For det tredje var det i en fransksproget avis, der berettede om sagen, blevet tilkendegivet, at hvis Europa-Parlamentet nægtede at ophæve Vanheckes immunitet, ville sagen blive afsluttet (selv om artiklens forfatter var kendt).

Vanhecke anførte endvidere, at han i henhold til artikel 25 i den belgiske forfatning (1) som ansvarlig udgiver ikke kunne retsforfølges, når forfatteren var kendt og bosiddende i Belgien. Han havde ikke skrevet eller ændret artiklen eller anmodet andre om at gøre det. Han var den ansvarlige udgiver af cirka 200 lokale blade. For så vidt angår den omhandlede artikel var både forfatteren og den person, der havde ansvaret for ændringen af den, kendte og bosiddende i Belgien. Vanhecke påpegede endvidere, at han havde udsendt og omdelt en tilbagekaldelse af artiklen.

Bedømmelse

For det første findes denne sag ikke at være omfattet af protokollens artikel 9, da det ikke indgår i en MEP's hverv at være ansvarlig udgiver af et nationalt partiblad. Sagen skal derfor vurderes på grundlag af artikel 10, dvs. i lyset af belgisk ret og Retsudvalgets faste praksis.

Den belgiske forfatnings artikel 58 finder ikke anvendelse af samme grunde som protokollens artikel 9. Der skal derfor tages stilling til, om immuniteten kan ophæves af nogen af de af Vanhecke fremførte grunde.

Det skal for det første bemærkes, at der ikke er blevet ført tilstrækkeligt bevis for, at der foreligger fumus persecutionis. Det er ikke usædvanligt at drage chefredaktøren til ansvar for indholdet af blade, og det forhold, at den lokale borgmester er socialist, giver ikke tilstrækkeligt grundlag for at gære gældende, at anklagen er politisk begrundet.

For det andet bemærkes, at hvis de personer, der skrev og ændrede den omhandlede artikel, faktisk er kendte og bosiddende i Belgien, er det muligt, at Vanhecke er fuldstændig beskyttet efter belgisk ret. Desuden har Vanhecke åbenbart udgivet og omdelt en tilbagekaldelse af den omhandlede artikel. Det skal dog understreges, at det ligger uden for rammerne af Retsudvalgets kompetence at tage stilling til de faktiske omstændigheder eller vurdere, om anklagen er berettiget. Det fremgår klart af forretningsordenens artikel 7, stk. 7, at Retsudvalget under ingen omstændigheder udtaler sig om skyldsspørgsmålet eller om det hensigtsmæssige i en strafferetlig forfølgelse på grundlag af de udtalelser eller handlinger, som medlemmet tillægges, selv ikke i tilfælde, hvor udvalget gennem prøvelsen af anmodningen opnår grundigt kendskab til selve sagen.

Konklusion

I lyset af ovenstående betragtninger og i overensstemmelse med forretningsordenens artikel 7, stk. 1 og 2, anbefaler Retsudvalget, efter at have overvejet argumenterne for og imod ophævelse af immuniteten, at Europa-Parlamentet ophæver Frank Vanheckes parlamentariske immunitet.

(1)

Artikel 25 i den belgiske forfatning:

Pressen er fri; der kan aldrig indføres censur; der kan ikke kræves sikkerhedsstillelse fra forfattere, udgivere eller trykkere.

Hvis forfatteren er kendt og bosiddende i Belgien, kan hverken udgiveren, trykkeren eller distributøren retsforfølges.


RESULTAT AF DEN ENDELIGE AFSTEMNING I UDVALGET

Dato for vedtagelse

3.11.2008

 

 

 

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

10

0

1

Til stede ved den endelige afstemning medlemmer

Monica Frassoni, Giuseppe Gargani, Lidia Joanna Geringer de Oedenberg, Klaus-Heiner Lehne, Manuel Medina Ortega, Aloyzas Sakalas, Francesco Enrico Speroni, Diana Wallis, Jaroslav Zvěřina, Tadeusz Zwiefka

Til stede ved den endelige afstemning stedfortrædere

Renate Weber

Juridisk meddelelse - Databeskyttelsespolitik