BETÆNKNING om regionale udviklingsaspekter ved turismens indvirkning på kystområder

FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING

BEGRUNDELSE

UDTALELSE FRA TRANSPORT- OG TURISMEUDVALGET (4.11.2008)

RESULTAT AF DEN ENDELIGE AFSTEMNING I UDVALGET

12.11.2008 - (2008/2132(INI))

Regionaludviklingsudvalget
Ordfører: Jamila Madeira

Procedure : 2008/2132(INI)

Forløb i plenarforsamlingen

Dokumentforløb :

A6-0442/2008

Indgivne tekster :

A6-0442/2008

Forhandlinger :

PV 15/12/2008 - 20
CRE 15/12/2008 - 20

Afstemninger :

PV 16/12/2008 - 3.14
Stemmeforklaringer

Vedtagne tekster :

P6_TA(2008)0597

FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING
BEGRUNDELSE
UDTALELSE FRA TRANSPORT- OG TURISMEUDVALGET
RESULTAT AF DEN ENDELIGE AFSTEMNING I UDVALGET

om regionale udviklingsaspekter ved turismens indvirkning på kystområder

(2008/2132(INI))

Europa-Parlamentet,

− der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1080/2006 af 5. juli 2006 om Den Europæiske Fond for Regionaludvikling[1],

− der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1082/2006 af 5. juli 2006 om oprettelse af en europæisk gruppe for territorialt samarbejde (EGTS)[2],

− der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 294/2008 af 11. marts 2008 om oprettelse af Det Europæiske Institut for Innovation og Teknologi[3],

− der henviser til Rådets forordning (EF) nr. 1083/2006 af 11. juli 2006 om generelle bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond og Samhørighedsfonden[4],

− der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/56(EF af 17. juni 2008 om fastlæggelse af en ramme for Fællesskabets havmiljøpolitiske foranstaltninger (havstrategirammedirektivet)[5],

− der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 1982/2006/EF af 18. december 2006 om Det Europæiske Fællesskabs syvende rammeprogram for forskning, teknologisk udvikling og demonstration (2007-2013)[6],

− der henviser til Kommissionens forslag af 24. januar 2007 til et direktiv om lufthavsafgifter,

− der henviser til Kommissionens meddelelse af 27. september 2000 om integreret kystzoneplanlægning: en strategi for Europa (KOM(2000)0547),

− der henviser til Kommissionens meddelelse af 19. oktober 2007 "Agenda for en bæredygtig og konkurrencedygtig europæisk turisme" (KOM(2007)0621),

− der henviser til Kommissionens meddelelse af 17. marts 2006 om en ny turismepolitik i EU - mod et stærkere partnerskab inden for europæisk turisme (KOM(2006)0134) og til Europa-Parlamentets beslutning af 29. november 2007 om samme emne[7],

− der henviser til Kommissionens meddelelse af 10. oktober 2007 om en integreret EU-havpolitik (KOM(2007)0575) og til Europa-Parlamentets beslutning af 20. maj 2008 om samme emne[8],

− der henviser til Kommissionens meddelelse af 23. januar 2008 "To gange 20 % i 2020 – Europas muligheder i forbindelse med klimaændringerne" (KOM(2008)0030),

− der henviser til Kommissionens grønbog af 7. juni 2006 "En fremtidig havpolitik for EU: en europæisk vision for havene" (KOM(2006)0275),

− der henviser til formandskabets konklusioner fra Det Europæiske Råd i Bruxelles den 14. december 2007,

− der henviser til den fælles trepartserklæring fra Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om indførelse af en "europæisk havdag", der skal fejres den 20. maj hvert år,

− der henviser til forretningsordenens artikel 45,

− der henviser til betænkning fra Regionaludviklingsudvalget og udtalelse fra Transport- og Turismeudvalget (A6‑0442/2008),

A. der henviser til, at der i EU findes seks store kystområder, nemlig kystområderne i Atlanterhavet, Østersøen, Sortehavet, Middelhavet, Nordsøen og regionerne i den yderste periferi, og at de hver har deres egne territoriale ressourcer og forskellige koncepter for turisme,

B. der henviser til, at en betydelig del af Europas befolkning bor på den 89 000 km lange kyststrækning,

C. der tilslutter sig den definition af kystområder, der anvendes som led i EU's havpolitik, nemlig zoner eller kystområder, der befinder sig i 50 km afstand i en lige linje fra kystlinjen og ind i landet,

D. der henviser til, at kystregionerne er af afgørende betydning for EU, idet en væsentlig del af de økonomiske aktiviteter er koncentreret her,

E. der henviser til definitionen af integreret kystzoneforvaltning og den rolle, som turismen kan spille for at nå dette mål,

F. der henviser til, at den positive udvikling i kystområderne er til gavn ikke blot for de personer, der bor i kystområderne, men for alle de mennesker, der bor i EU,

G. der henviser til, at mens turismen i almindelighed er den vigtigste erhvervsaktivitet i disse områder og har en positiv indflydelse på den samfundsøkonomiske udvikling med hensyn til vækst i BNP og beskæftigelsen, kan den også have en negativ territorial indvirkning, idet den er sæsonbestemt og anvender ufaglært arbejdskraft, eftersom der kun er et begrænset samspil mellem kystområdet og det indre af landet, diversificeringen af økonomien er begrænset, og der sker en forringelse naturen og kulturarven,

H. der henviser til, at der praktisk talt intetsteds forekommer specifikke henvisninger til kystområderne i de forskellige operationelle programmer for perioden 2007-2013, hvilket medfører en mangel på sammenlignelige og pålidelige socioøkonomiske og finansielle oplysninger om turisme i kystområderne,

I. der henviser til, at fordi der savnes sammenlignelige og pålidelige data for turismen i kystområderne, er det muligt, at sektorens økonomiske værdi undervurderes, og at den økonomiske værdi af beskyttelsen af havmiljøet som følge heraf undervurderes, ligesom investeringerne til dette formål ikke udnyttes tilstrækkeligt,

J. der henviser til, at manglende oplysninger om de EU-midler, der investeres i kystområderne, gør det vanskeligt at fastslå strukturfondenes reelle indvirkning på turismen i disse områder,

K. der henviser til, at turismen befinder sig i et skæringspunkt mellem forskellige EU-politikker, som har en væsentlig indflydelse på EU's evne til at bidrage til social og territorial samhørighed,

L. der henviser til, at strukturfondene – kvalitativt set – kan bidrage positivt til udviklingen i kystområderne ved at puste nyt liv i de lokale økonomier, mindske sæsonudsving, stimulere private investeringer og fremme bæredygtig turisme,

M. der henviser til, at deres virkning er mest synlig i områder som f.eks. små øer i afsidesliggende regioner eller i kystområder, hvor kystturisme er den vigtigste økonomiske aktivitet,

N. der henviser til, at den geografiske placering er yderst vigtig for kystområderne, og at der derfor er behov for en struktureret strategi, der tager hensyn til områdernes særlige karakteristika, subsidiaritetsprincippet og en beslutningsproces, hvor der lægges vægt på sammenhæng mellem sektorerne,

O. der henviser til, at kystregioner desuden også ofte er fjernt beliggende områder, f.eks. mindre øer, afsidesliggende regioner eller kystområder, der er stærkt afhængige af turisme og er vanskeligt tilgængelige uden for højsæsonen, hvor der for at fremme den territoriale samhørighed er behov for bedre infrastrukturer, mere regelmæssige forbindelser mellem kysten og det indre af landet samt strategier for territorial markedsføring og en integreret økonomisk udvikling, der fremmer investeringer og opretholder de økonomiske aktiviteter uden for turisthøjsæsonen,

P. der henviser til, at kystområderne, til trods for at de har tilsvarende problemer, ikke råder over særlige instrumenter, som giver mulighed for en struktureret tilgang og bedre kommunikation mellem nøgleaktørerne, som hyppigt arbejder selvstændigt og isoleret,

Q. der henviser til, at integrerede løsninger på konkrete problemer kan findes og gennemføres på lokalt og regionalt plan af de offentlige myndigheder i samarbejde med den private sektor og under forudsætning af, at begge parter tager hensyn til miljøet og samfundets interesser,

R. der henviser til, at tilvejebringelsen af politiske redskaber vil bidrage til mere integrerede og bæredygtige strategier, som fører til en forbedring af konkurrenceevnen, idet de naturlige og kulturelle ressourcer bevares, samtidig med at samfundets behov opfyldes, og en model for ansvarlig turisme fremmes,

S. der henviser til, at disse redskaber kan skabe bedre arbejdspladser i disse områder og bidrage til at mindske sæsonudsving ved at kombinere forskellige former for turisme og andre aktiviteter langs kysten og på havet, hvad der kan skabe balance mellem udbuddet og den moderne turists forventninger og høje krav samt skabe kvalificerede arbejdspladser,

T. der henviser til, at målet om et europæisk territorialt samarbejde, jf. artikel 6 i forordning (EF) nr. 1080/2006, kan bidrage effektivt til at gennemføre de nævnte prioriteringer gennem finansiering af samarbejds- og udviklingsprojekter og udvikling af partnerskabsnetværk mellem aktørerne og kystområderne; understreger i denne forbindelse, at det er vigtigt at drage fordel af den europæiske gruppe for territorialt samarbejde (EGTS), der nedsættes i henhold til forordning (EF) nr. 1082/2006 som et redskab til at skabe stabilt samarbejde inden for bæredygtig udvikling i kystområder med inddragelse af lokale partnere og arbejdsmarkedets parter,

1. betoner, at turismen er en afgørende faktor for den socioøkonomiske udvikling i kystområderne i EU, idet den hænger nøje sammen med målsætningerne i Lissabonstrategien; understreger, at målene i Göteborgstrategien bør integreres bedre i aktiviteterne i forbindelse med turisme i kystområderne;

2. tilskynder kystmedlemsstaterne til at udforme specifikke strategier og integrerede planer på nationalt og regionalt niveau for at afbøde de sæsonbetingede variationer i turismen i kystområderne og sikre en mere stabil beskæftigelse og en højere livskvalitet i lokalsamfundene; understreger i denne forbindelse betydningen af at ændre de traditionelle sæsonbetonede aktiviteter til helårsaktiviteter gennem produktdiversificering og alternative former for turisme (f.eks. erhvervsrejser, kulturel og medicinsk turisme, sports- og landbrugsturisme samt turisme relateret til havet); bemærker, at diversificering af varer og tjenesteydelser vil bidrage til at skabe vækst og beskæftigelse og afbøde negative miljømæssige, økonomiske og sociale virkninger;

3. fremhæver behovet for at sikre arbejdstagernes rettigheder i denne sektor ved at fremme kvalitetsbeskæftigelse og erhvervelse af kvalifikationer, hvad der forudsætter passende erhvervsuddannelse, større anvendelse af længerevarende ansættelsesforhold, rimelige og anstændige lønforhold samt bedre arbejdsvilkår;

4. anbefaler en integreret tilgang til turismen i kystområder og i forbindelse med EU's samhørigheds-, hav-, fiskeri-, miljø-, transport-, energi- sundheds- og socialpolitik for at skabe synergier og undgå usammenhængende foranstaltninger; henstiller til Kommissionen at behandle den bæredygtige udvikling af turismen i kystområder, særlig i forbindelse med EU's havpolitik, som led i den integrerede tilgang som en strategisk målsætning i sit arbejdsprogram for 2010-2015 og ved midtvejsrevisionen af den finansielle ramme 2007-2013;

5. opfordrer medlemsstaterne til at sikre, at de lokale og regionale myndigheder, som er ansvarlige for turismen i kystområder, såvel som de økonomiske, sociale og miljømæssige partnere, inddrages fuldt ud i alle de permanente strukturer, der etableres som led i disse politikker; og i det grænseoverskridende samarbejde, som de pågældende regioner deltager i;

6. understreger den grundlæggende sammenhæng mellem en velfungerende infrastruktur og et velfungerende turistområde og opfordrer derfor de kompetente myndigheder til at udarbejde planer for at optimere den lokale infrastruktur til gavn for både turister og lokale beboere; anbefaler på denne baggrund stærkt, at nye projekter til forbedring af infrastrukturer, herunder olieanlæg og andre anlæg altid opføres ved hjælp af den nyeste tilgængelige teknologi for at reducere energiforbruget og kuldioxidemissionerne og forbedre energieffektiviteten ved anvendelse af vedvarende energikilder;

7. opfordrer Kommissionen, medlemsstaterne og regionerne til at fremme holdbare mobilitetskæder for den lokale offentlige transport, til at etablere cykelstier og gangstier, navnlig ved kysterne i grænseområder, og til at støtte udvekslingen af god praksis i dette øjemed;

8. henstiller til Kommissionen ved gennemførelsen af sin strategi for en integreret havpolitik at anvende en samlet tilgang til turismen i kystområder, både som led i den territoriale samhørighed og dens strategi for en integreret havpolitik, navnlig for øerne, ømedlemsstaterne, regionerne i den yderste periferi og de øvrige kystområder, i første række på grund af disse områders betydelige afhængighed af turistsektoren;

9. opfordrer indtrængende Kommissionen og medlemsstaterne til at medtage kystturisme i forbindelse med de strategiske retningslinjer for den næste programmeringsperiode for strukturfondene og i EU's politik for kystregionerne og at fastlægge en innovativ strategi med henblik på at medtage de muligheder, som turismen i kystområder rummer;

10. glæder sig derfor over kystregionernes deltagelse i Interreg IV B- og Interreg C-programmerne og de projekter, der omfatter både grænseoverskridende og interregionalt samarbejde vedrørende turistsektoren og opfordrer disse regioner til at gøre effektiv brug EU's initiativer og ordninger for kystregionerne (f.eks. Middelhavs- og Østersøstrategierne og Sortehavssynergien); opfordrer indtrængende Kommissionen til at lægge større vægt på kystregionerne i de nye Interreg-programmer for den kommende programmeringsperiode;

11. noterer sig Regionsudvalgets holdning til oprettelsen af en europæisk fond for kystområderne og opfordrer Kommissionen til, i forbindelse med den næste finansielle ramme, at undersøge mulighederne for en bedre samordning af alle fremtidige finansielle instrumenter, som omfatter indsatsen i kystregionerne, og de mulige fordele ved at integrere dem i en enkelt fond;

12. anbefaler, at der indføres en søjle for viden i forbindelse med den integrerede udvikling af kystområderne gennem oprettelse af et europæisk sektornet under tilsyn af Det Europæiske Institut for Innovation og Teknologi, jf. forordning (EF) nr. 294/2008, og det syvende rammeprogram, jf. afgørelse nr. 1982/2006);

13. opfordrer kystmedlemsstaterne til at anvende den integrerede tilgang i forbindelse med programmerne, når de udvælger og gennemfører projekter med relevans for kystområderne ud fra princippet om en tværsektoriel tilgang, og navnlig ved at støtte oprettelsen af offentligt-private partnerskaber, hvis hovedopgave er at mindske presset på de berørte lokale forvaltninger;

14. glæder sig over Kommissionens prioriteringer i dens agenda for en bæredygtig og konkurrencedygtig europæisk turisme; foreslår, at der på den nyoprettede portal for europæiske turistmål opføres specifikke oplysninger om kystdestinationer og netværk, herunder mindre kendte og mindre udbredte destinationer, med henblik på at promovere dem ud over EU's grænser, også på regionalt og lokalt plan;

15. opfordrer i denne sammenhæng Kommissionen til at gøre kystturisme og flod- og kanalturisme til et fremtrædende tema i 2010 i forbindelse med pilotprojektet vedrørende fremtrædende europæiske turistmål;

16. beklager, at den nuværende mangel på gennemsigtighed i EU's bevillinger til kystområderne gør det umuligt at få præcist kendskab til, hvilke midler der afsættes til turismen i disse områder; bifalder i denne forbindelse bestemmelsen i den ovennævnte grønbog om den fremtidige havpolitik vedrørende oprettelsen af en database for havregioner, der skal indeholde oplysninger om modtagere af samtlige EU-midler (herunder strukturfondene), og opfordrer Kommissionen til ufortøvet at udføre denne vigtige opgave; understreger betydningen af dette initiativ for at sikre gennemsigtighed på dette område; opfordrer Kommissionen til at iværksætte hensigtsmæssige instrumenter for at gøre disse data tilgængelige med henblik på analyse og statistik og opfordrer medlemsstaterne til at overholde deres forpligtelser med hensyn til offentliggørelsen af de endelige støttemodtagere og således give et retvisende billede af de eksisterende projekter;

17. opfordrer Kommissionen, medlemsstaterne og regionerne til i fællesskab at udarbejde et udtømmende katalog på internettet over de projekter, der finansieres i kystområderne, for at regionerne kan drage fordel af andres erfaringer, og for at den akademiske verden, kystsamfundene og andre berørte parter kan fastlægge, formidle og optimere anvendelsen af bedste praksis i lokalsamfundene; anbefaler på denne baggrund, at der oprettes et forum, hvor interesserede parter kan kontakte hinanden og udveksle god praksis, og at der nedsættes en arbejdsgruppe med deltagelse af repræsentanter for medlemsstaterne med henblik på at udarbejde handlingsplaner for kystturisme og at støtte erfaringsudveksling på institutionelt plan;

18. opfordrer Kommissionen til også at bruge dette katalog på internettet til over for borgerne at vise de fordele, som EU indebærer for de kystnære områder, for således at retfærdiggøre EU-finansieringen og give et positivt billede af EU;

19. opfordrer Kommissionen til at sikre, at Eurostats igangværende opbygning af en database med socioøkonomiske oplysninger vedrørende kystregionerne også kommer til at indeholde pålidelige, ensartede og ajourførte data om turismen, idet disse er afgørende for, at den offentlige sektor bedre kan træffe afgørelser og foretage sammenligninger mellem både regioner og sektorer; opfordrer kystmedlemsstaterne til hurtigt at indføre et satellitregnskab for turismen på deres territorium;

20. betoner den snævre sammenhæng mellem miljø og turisme i kystområderne, og at politik med sigte på at udvikle turismen også bør omfatte praktiske foranstaltninger som led i en overordnet politik for beskyttelse og forvaltning af miljøet; bifalder derfor, at bæredygtig udvikling er fastsat i artikel 17 i forordning (EF) nr. 1083/2006 (om strukturfondene 2007-2013) som et af de vigtigste principper, der finder anvendelse ved gennemførelsen af alle strukturforanstaltninger, og som skal kontrolleres ved et hensigtsmæssigt tilsyn; anbefaler på det kraftigste, at der indføres en tilsvarende bestemmelse i forordningerne for den kommende programmeringsperiode; betoner, at dette vil udgøre et væsentligt bidrag til fremme af grøn turisme;

21. minder om, at kystområderne er særlig berørt af konsekvenserne af klimaændringen og den deraf følgende stigende vandstand og kysterosion samt af de hyppigere og kraftigere storme; understreger derfor, at kystregionerne udarbejder planer for at minimere risici i forbindelse med klimaændringer;

22. understreger klimaændringernes indvirkning på turismen i kystområderne; opfordrer derfor Kommissionen til dels konsekvent at indarbejde EU's mål for reduktion af CO2-emissionerne i politikken på transport- og turistområdet og dels at fremme foranstaltninger, der beskytter den bæredygtige turisme mod følgerne af klimaændringen;

23. understreger i denne forbindelse, at det er vigtigt at analysere turismens muligheder for at bidrage til beskyttelse og bevarelse af miljøet; bemærker, at turismen kan udgøre en nem måde til at øge bevidstheden om de miljømæssige værdier på, gennem en samordnet indsats af dels de nationale og regionale myndigheder, dels af turistvirksomheder og de ansvarlige for hoteller og restauranter; mener derfor, at sådanne bestræbelser bør rettes mod kystområderne, da disse i særlig grad har en profil som turistområde;

24. understreger nødvendigheden af, at det i forbindelse med udviklingen af turisme altid sikres, at de historiske værdier og arkæologiske skatte beskyttes, og at traditionerne og kulturarven i al almindelighed bevares ved at fremme lokalsamfundenes aktive deltagelse;

25. opfordrer til, at der skabes incitamenter til fremme af den bæredygtige udvikling med henblik på sikring af kultur- og naturarven og det sociale mønster i kystområderne;

26. anmoder Kommissionen om at sikre, at en aktiv gennemførelse i overensstemmelse med rammedirektivet for en havstrategi er en forudsætning for at få tildelt EU-midler til projekter i kystområder, der indvirker på havet;

27. anmoder Kommissionen om at benytte alle hensigtsmæssige evalueringsredskaber til at overvåge gennemførelsen af dette princip i kystområderne i den nuværende programmeringsperiode samt ansvarsfordelingen mellem de forskellige beslutningsniveauer;

28. betoner, at presset på kystområderne som følge af placeringen af alt for omfattende fysiske infrastrukturer skader udviklingen af turismen i kystområder og disse områders attraktivitet, og at disse aspekter vil kunne fremmes gennem turisttjenester af høj kvalitet, som er afgørende for konkurrenceevnen i kystregionerne og fremme af kvalitetsbeskæftigelse og kvalifikationer; opfordrer derfor kystregionerne til i stedet at opmuntre til alternative investeringer, f.eks. i IKT-baserede tjenester, nye muligheder for lokale, traditionelle produkter og kvalitetsundervisning af arbejdstagere i turistsektoren; opfordrer til udarbejdelse af uddannelsesprogrammer med henblik på at skabe en pulje af kvalificeret arbejdskraft til at håndtere den øgede kompleksitet og mangfoldighed i turistsektoren;

29. anmoder medlemsstaterne om at udarbejde effektive politikker for byplanlægning og egnsplanlægning, der harmonerer med landskabet i kystområderne;

30. understreger, at høj kvalitet er europæisk turismes vigtigste komparative fordel; opfordrer medlemsstaterne, men også de regionale og lokale myndigheder, til at udvikle og forbedre kvaliteten af deres tjenesteydelser inden for turisme, navnlig den sikkerhed, der tilbydes, en omfattende og moderne infrastruktur, de berørte virksomheders sociale ansvar og miljøvenlige økonomiske aktiviteter;

31. anmoder Kommissionen om i sin politik for maritime klynger at integrere de tjenester og produktionssektorer, der er af betydning for turismen i kystområderne, for at muliggøre et effektivt samspil mellem de aktører, der benytter havet som en ressource til forbedring af konkurrenceevnen, bæredygtigheden og den økonomiske udvikling i kystområderne; mener desuden, at sundhedspleje, velfærd, uddannelse, teknologi og sportsfaciliteter bør indgå i tjenesterne i kystområder i de maritime klynger som afgørende elementer af betydning for udviklingen i disse områder;

32. fremhæver den betydning, som tilgængelighed har for kystregionernes udvikling; opfordrer derfor Kommissionen og de nationale og regionale myndigheder til at udvikle metoder til at sikre optimale transportforbindelser til lands og gennem luftfart og søfart; gentager sin opfordring til de samme aktører om i betragtning af den omfattende forurening i mange regioner og havnebyer at øge incitamenterne til, at de skibe, der lægger til i havnene, skal forsynes fra land; opfordrer medlemsstaterne til at analysere muligheden for at gennemføre foranstaltninger, f.eks. nedsættelse af lufthavnsafgifter i overensstemmelse med fremgangsmåden i det nævnte direktiv om lufthavnsafgifter, for at gøre kystområderne mere attraktive og fremme deres konkurrenceevne; understreger i samme øjemed behovet for at fremme overholdelsen af sikkerhedsstandarderne for lufthavne og luftfart, bl.a. i form af fjernelse af brændstofdepoter i nærheden af lufthavne, hvor det er nødvendigt.

33. opfordrer medlemsstaterne og de regionale myndigheder til at fremme opkvalificering af havnene og lufthavnene på øer og i kystområder, med henblik på at imødekomme turismens behov under behørig hensyntagen til de eksisterende, miljømæssige muligheder, og med respekt for de æstetiske hensyn og naturen;

34. fremhæver, at territorial samhørighed er et horisontalt koncept, der omfatter EU som sådan og kan forbedre forbindelserne mellem kystområderne og baglandet (f.eks. ved at skabe sammenhæng mellem aktiviteterne i kystområderne og turismen i landdistrikter og i byer, forbedring af udbuddet uden for højsæsonen og ved at forbedre de lokale produkters profil og opmuntre til, at de gøres mere alsidige); bemærker, at den nævnte grønbog om en fremtidig havpolitik udtrykkeligt omtaler øregionerne og anerkender, at disse står over for særlige udviklingsmæssige udfordringer på grund af deres varige naturgivne handicap; betoner, at kystområderne generelt står over for tilsvarende problemer; anmoder Kommissionen om at tage hensyn til nødvendigheden af at kæde turisme i kystområder sammen med en integreret forvaltning af kystregionerne og fysisk planlægning ved den fremtidige gennemførelse af den territoriale samhørighed;

35. opfordrer desuden de regionale og lokale myndigheder i kystområderne til at fremme integrerede planer for territorial markedsføring sammen med aktørerne i kyst- og landområderne og at fremme lige muligheder for alle i udviklingen af turisme og turistrejser for at forbedre turistsektorens konkurrenceevne, uden at det berører den generelle konkurrenceevne;

36. tilskynder kystregionerne til at deltage i tværregionale samarbejdsprojekter, f.eks. i henhold til tema IV i initiativet "Regioner for økonomisk forandring" med henblik på at etablere temanetværk for turisme i kystområder og udvikle de eksisterende netværk samt udveksle erfaringer og bedste praksis;

37. anmoder de berørte kompetente nationale, regionale og lokale myndigheder om at støtte strategiske projekter inden for kystturismen gennem deres samarbejdsprogrammer og at stille de nødvendige økonomiske til rådighed til denne indsats ved at yde en passende finansiering til sådanne foranstaltninger og at prioritere anvendelsen af strukturfondene til udvikling af en bæredygtig og miljøvenlig turisme i kystområderne med henblik på både konvergens, konkurrenceevne og beskæftigelse; mener at der i denne forbindelse bør tages særligt hensyn til aktioner, hvis sigte er udvikling af kommunikation og it;

38. opfordrer Kommissionen til næste år at planlægge mindst én særlig begivenhed en gang om året, helst den 20. maj, den europæiske havdag, med særligt fokus på en kystturisme, der kan fremme kommunikationen og kontakterne mellem partnerne og udvekslingen af bedste praksis, f.eks. EU's integrerede model for kvalitetsforvaltning; opfordrer i denne forbindelse alle berørte parter til at præsentere deres projekter, der er finansieret af Fællesskabet, og som direkte eller indirekte har tilknytning til kystturisme;

39. mener, at fremme af maritim turisme, bl.a. ved støtte til sektorrelevante økonomiske aktiviteter, kan være med til at fremme en mere bæredygtig og miljøvenlig adfærd blandt borgerne i EU; opfordrer derfor medlemsstaterne til at opmuntre til investeringer heri i deres kystområder;

40. opfordrer desuden Kommissionen til at udarbejde en praktisk vejledning i EU's finansiering i forbindelse med kystturisme for at orientere de berørte parter i den fase, hvor de søger finansiering;

41. anerkender det vigtige bidrag, som væksten i krydstogtturisme udgør til udviklingen af kystsamfundene, forudsat at der skabes en balance mellem risici og fordele og mellem de faste omkostninger ved investeringer på landjorden og krydstogtoperatørernes fleksibilitet, samt at miljøhensyn behørigt inddrages;

42. opfordrer Kommissionen til at støtte bistå kystsamfund med at få kendskab til bedste praksis og gøre optimal brug af merværdien fra krydstogtturismen i særdeleshed og den kystnære turisme i almindelighed;

43. opfordrer kystregionerne til at oprette og støtte regionale eller lokale udviklingskontorer for at tilvejebringe netværk mellem erhvervsdrivende, institutioner, eksperter og forvaltninger inden for samme geografiske område, også mellem forskellige lande, der skal have rådgivnings- og informationsfunktioner over for potentielle offentlige og private støttemodtagere;

44. opfordrer kystmedlemsstaterne til at overvåge, at samarbejdsprojekterne er bæredygtige i fasen efter finansieringen, ikke kun økonomisk, men også med hensyn til det fortsatte samarbejde mellem partnerne og forbindelserne med de relevante lokale sektorer;

45. opfordrer kystmedlemsstaterne til at sikre en høj grad af synlighed af de udvalgte projekter og til at forenkle procedurerne for finansiering for at tiltrække private investeringer til kystturismen og at lette etableringen af partnerskaber mellem offentlige myndigheder og private aktører, især de små og mellemstore virksomheder; opfordrer til en bedre udnyttelse af den bæredygtige hav- og kystturismes rekreative muligheder, og til, at den bidrager til en sund fauna og flora (ved at fremme grøn turisme, fiskeriturisme, iagttagelse af hvaler, osv.); mener, at disse målsætninger kan indgå i den europæiske søfartsdag, der fejres hvert år den 20. maj;

46. opfordrer miljøorganisationerne, de erhvervsgrene, der har tilknytning til havet, aktørerne inden for kulturlivet, forskerne, organisationerne i civilsamfundet og de lokale beboere til at deltage i alle projektets faser, inklusive overvågningen, for at sikre bæredygtighed på lang sigt;

47. opfordrer endelig Kommissionen til regelmæssigt at evaluere, i hvilket omfang EU's finansiering i kystområderne reelt har indvirkning på udviklingen i disse områder med henblik på at formidle bedste praksis og støtte netværk af partnere gennem et observationscenter for en bæredygtig turisme i kystområderne;

48. pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, medlemsstaternes regeringer og parlamenter og Regionsudvalget.

[1] EUT L 210 af 31.7.2006, s. 1.
[2] EUT L 210 af 31.7.2006, s. 19.
[3] EUT L 97 af 9.4.2008, s. 1.
[4] EUT L 210 af 31.7.2006, s. 25.
[5] EUT L 164 af 25.6.2008, s. 19.
[6] EUT L 412 af 30.12.2006, s. 1.
[7] Vedtagne tekster, P6_TA(2007)0575.
[8] Vedtagne tekster, P6_TA(2008)0213.

Baggrund

I EU's 27 medlemsstater er der over 89 000 km kystlinje. Imidlertid omfatter de europæiske kystzoner mange forskellige lokaliteter med store byområder og europæiske hovedstæder, f.eks. Lissabon, Athen, København og Stockholm, eller mindre øer, der overvejende er afhængige af turisme og fiskeri.

EU's søfartstraditioner, der i nogle medlemsstater har dybe historiske rødder og en lang tradition, førte til den gamle verdensdels ekspansion i andre verdensdele. Den skabte velstand og styrkede kystområdernes betydning for kyststaternes udvikling.

Nogle regioner er en uadskillelig del af det kystområde, der omgiver dem, f.eks. regionerne i den yderste periferi, der overvejende er afhængige af turisme og aktiviteter, som er knyttet til havet, mens den økonomiske udvikling i andre regioner i kraft af de geografiske forhold på ingen måde afhænger af turismen eller kun er beskeden målt i BNP.

Ifølge nogle prognoser vil ca. 75 % af verdens befolkning i 2010 være bosat i kystområder. Denne voldsomme koncentration af mennesker i disse områder taler sit eget tydelige sprog om det påtrængende behov for en pragmatisk tilgang til en undersøgelse af turismens indvirkning i kystområderne og især dens betydning for økonomien i Europa på nationalt, regionalt og lokalt niveau.

EU og turismen

Turismen er ikke på nuværende tidspunkt et af EU's kompetenceområder eller en EU-politik, men i EF-traktatens artikel 3 nævnes det, at der kan indføres en række "foranstaltninger", i forbindelse med turisme, og at EU dermed kan føre en række politikker og gennemføre programmer og aktioner på området vedrørende turisme.

Der kan nu forudses problemer på grund af EU's opdelte og sektorbestemte indsats i form af manglende konsekvens ved gennemførelsen af de forskellige politikker og en broget blanding af programmer og muligheder for støtte til turismen, der i sidste ende modarbejder hinanden, da der ikke findes en overordnet og sammenhængende politik for at nå de opstillede mål på en positiv måde.

Stats- og regeringscheferne vedtog i den nye Lissabontraktat at indsætte en artikel, der overfører flere beføjelser til EU og især til Europa-Parlamentet med hensyn til turisme, og det bliver derfor nu muligt at udarbejde nye strategier for en effektiv og reel anvendelse af de eksisterende finansielle ressourcer for at fremme en egentlig europæisk turisme.

Strukturfondene og turismen

Eftersom EU ikke har beføjelser på området for turisme og dermed heller ikke råder over finansielle instrumenter, der specifikt er afsat til denne sektor, finder Fællesskabets indsats på dette område overvejende sted via strukturfondene og Samhørighedsfonden, gennem regionale operationelle programmer og via nationale operationelle sektorprogrammer,

Europa-Parlamentets Regionaludviklingsudvalg har vedtaget at udarbejde en initiativbetænkning og udarbejde en undersøgelse af turismens indvirkning på kystområder: regionale udviklingsaspekter, med henblik på at foretage en registrering af den faktiske anvendelse af strukturfondene i forbindelse med turisme i kystområder og dens konkrete indvirkning på den økonomiske, sociale og territoriale samhørighed i samtlige medlemsstater;

Det fremgik bl.a. af den omfattende og væsentlige undersøgelse, der er blevet præsenteret i udvalget, at blandt udfordringerne for turismen i kystområder er det vigtigt at fremhæve det sæsonbetonede aspekt, behovet for bæredygtige udviklingsforanstaltninger og en diversificering af fritidsaktiviteterne.

Det anerkendes i undersøgelsen, at der er ydet en betydelig støtte til aktionerne vedrørende turismen i kystområder som led i foranstaltninger under de regionale operationelle programmer, der er finansieret af EFRU som offentlige infrastrukturer, støtteprogrammer henvendt til de små og mellemstore virksomheder, territorial marketing og fremmende aktioner.

Der henvises også til de vanskeligheder, som turistsektorens horisontale karakter indebærer for evalueringen af initiativernes indvirkning på regionerne, og ifølge rapportens forfattere har EU-midlerne stimuleret deltagelsen i partnerskaberne, om end i varierende omfang i de forskellige projekter, ligesom de har bidraget til at forbedre kvaliteten af programmeringen og udformningen af projekterne. De henviste også til det vigtige bidrag, som midlerne har ydet til en mere integreret tilgang til kvalitetsforvaltningen i kystområderne.

Konklusioner

Den høring af de involverede parter om turismen i kystområder, der fandt sted som led i udarbejdelsen af denne initiativbetænkning, var uhyre givtig og afslørede navnlig behovet for at træffe konkrete foranstaltninger for at effektivisere anvendelsen af de midler, der allerede står til rådighed for turismen i kystområder. Der er ikke noget særligt behov for nye instrumenter, men for en integreret og sammenhængende tilgang til sektoren ved at sammenflette de nuværende ordninger til et fælles mål med en fælles strategi. Der var udbredt enighed om argumenterne for en integreret og holistisk tilgang til turismen i kystområder.

En diversificering af turismen i kystområderne, der ikke længere bør begrænse sig til "hav, sol og sand", men bør rumme et større udbud, er nu en afgørende udfordring, som det haster med at tage op. Der må udvikles nye segmenter af den regionale økonomi i kystområderne, ligesom målsætningerne i Lissabon- og Göteborgstrategierne om vækst og konkurrenceevne skal søges opnået.

Sektorpolitikkerne, f.eks. for fiskeriet, havene, transport, energi, miljøet, samhørigheden samt den nye strategi for EU's landbrugspolitik, der i højere grad bygger på kvalitetsprodukter, som til enhver tid skal hænge sammen med tilbuddene inden for kystindustrien, bør i Kommissionens næste arbejdsprogram være innovativt og rumme en integreret tilgang til en sektor, der er af så stor betydning for den europæiske økonomi som turismen i kystområder. En holistisk tilgang til denne politik bør tage konkret form i EU i nær fremtid, især gennem en midtvejsreform af den finansielle ramme 2007-2013 for at kunne sikre en bæredygtig og fremtidsorienteret turisme i kystområder i EU.

til Regionaludviklingsudvalgetom regionale udviklingsaspekter ved turismens indvirkning på kystområder(2008/2132(INI))Rådgivende ordfører: Francesco Ferrari

FORSLAG

Transport- og Turismeudvalget opfordrer Regionaludviklingsudvalget, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:

A. der henviser til, at størstedelen af økonomierne i de medlemsstater, der har en betydelig kystudvikling, er stærkt afhængige af indtægterne fra de aktiviteter, der er knyttet til havet, flodmundinger eller floddeltaer, såsom turisme, fiskeri, transport osv., og at havets udnyttelse til andre formål medfører et voksende pres; der navnlig henviser til, at konkurrencen om pladsen skaber konflikter mellem de forskellige aktiviteter og interesser (turisme, fiskeri, tjenesteydelser, landbrug, beskyttelse af økosystemerne), hvilket skaber et behov for en territorial forvaltning til styring af de forskellige aktiviteter, der direkte eller indirekte er forbundet med kystudviklingen,

B. der henviser til, at beskæftigelsesgraden i de pågældende sektorer og i transportsektoren i de regioner, der er kendetegnet ved en kort, intens turistsæson og en længere periode med økonomisk inaktivitet, påvirkes i så høj grad, at det er vanskeligt at sikre et stabilt udbud af tjenesteydelser af den fornødne kvalitet,

C. der henviser til, at turismen spiller en vigtig rolle som drivkraft for den økonomiske vækst, for beskæftigelsen og for nye kommunikationsteknologier,

D. der henviser til, at adgangen til turistaktiviteterne i kystområderne afhænger af moderne og effektiv transportinfrastruktur,

E. der henviser til, at kystområderne er af afgørende betydning for EU, idet de udgør en stor procentdel af de økonomiske aktiviteter,

1. mener, at det er nødvendigt at styrke de politikker, der udjævner virkningerne af sæsonbaseret erhvervsaktivitet og fremmer bæredygtig social, økonomisk og miljømæssig udvikling og differentiering og fornyelse af produktet, bl.a. i form af "erhvervsturisme", skabelse af permanente arbejdspladser, videreuddannelse og forbedring af kvalifikationer samt differentiering af produkter og tjenesteydelser; finder det især hensigtsmæssigt også via strukturfondene at fremme institutionsopbygning, koordination mellem de forskellige ledelsesniveauer, kapacitetsforøgelse og partnerskabsprincippet ved projekternes planlægning og udvikling, herunder udvekslingsprogrammer for seniorturisme, helseturisme, langtidsturisme og konferenceturisme;

2. understreger, at det er nødvendigt at respektere naturbeskyttelsen, kulturarven og den bæredygtige turisme i forbindelse med udvikling og opbygning af infrastruktur inden for turisme- og transportsektoren;

3. anmoder Kommissionen og medlemsstaterne om mere aktivt at bestræbe sig på at imødekomme de forventninger, der stilles af især den private sektor i mindre kyst- og økommuner, ved at promovere eksemplerne på bedste praksis i forbindelse med planlægning, udvikling og forvaltning af specifikke projekter og initiativer og informationsudveksling om EU's bestemmelser og strategier på dette område såvel som inden for strukturfondene, især fonden til bistand for bæredygtig turisme;

4. opfordrer Kommissionen, medlemsstaterne og regionerne til at fremme holdbare mobilitetskæder for den lokale offentlige transport, til at etablere cykelstier og gangstier, navnlig ved kysterne i grænseområder, og til at støtte udvekslingen af god praksis med henblik herpå;

5. opfordrer medlemsstaterne, øregionerne og kystregionerne til at fremme overgangen fra fysiske investeringer i infrastruktur til aktiviteter, der tager sigte på at skabe den nødvendige plads til den territoriale markedsføring og til differentiering af produkterne og tjenesteydelserne ved hjælp af aktiviteter, der "omfordeler pladsen", og nå dette mål ved at:

- supplere det traditionelle tilbud med andre fritidsaktiviteter, der er forbundet med havet,

- integrere de eksisterende transportmidler og de forskellige turistaktiviteter,

- fremme den æstetiske kulturarv og naturrigdom, f.eks. ved at skabe temaruter og -strækninger, der gør det muligt at opdage baglandets regionale skikke (især egnskøkkenet),

- gøre de byer og konstruktioner, der historisk set har haft en industriel funktion, til turistmål ved at promovere deres arkitektoniske og kulturelle særpræg,

- investere i projekternes synlighed, profil og resultater,

- anlægge et globalt perspektiv på turismemarkedet for således at imødegå den voksende konkurrence fra ikke-europæiske lavprisrejsemål ved blandt andet at fremme programmer, som er tilpasset de nye brugere i EU, som f.eks. turisme for børnefamilier eller for ældre,

- sørge for inddragelse af miljøbeskyttelsesforanstaltninger i udviklingen af turismeinfrastruktur og søfartssikkerhed , navnlig hvad angår økonomi og effektivitet i udnyttelsen af ressourcer; såvel som langsigtet, holdbar planlægning,

- tilrettelægge uddannelsesprogrammer for turismesektoren på alle niveauer og inden for alle områder (tjenesteydelser, økonomi og administration) med henblik på at skabe en kerne af kvalificerede arbejdstagere,

- fremme turisme med socialt sigte mellem EU's regioner i lavsæsonen, da denne form for turisme gør det muligt for bevægelseshæmmede og handicappede at rejse som turister i EU samtidig med, at den er et effektivt instrument til forbedring af de europæiske borgeres velbefindende og har en økonomisk virkning, idet den skaber og bevarer arbejdspladser i turismesektoren hele året rundt,

- analysere og om nødvendigt anspore til tiltag, hvormed omfanget af serviceydelser til turister kan differentieres gennem udviklingen af specifikke tilbudskategorier, såsom kultur-, sport- og badeturisme osv;

6. opfordrer medlemsstaterne og de regionale myndigheder til at arbejde for mere vedvarende og stabile tjenesteydelser; opfordrer Kommissionen til at undersøge metoder til kompensation for den utilstrækkelige udvikling med hensyn til for arbejdskraft, kapital og tjenesteydelser, som er et resultat af den sæsonbaserede erhvervsaktivitet i kystområdernes turistsektor og i den dertil knyttede transportsektor;

7. anmoder medlemsstaterne om at udarbejde effektive politikker for byplanlægning og egnsplanlægning, der harmonerer med kystområderne;

8. anmoder om, at der skabes incitamenter til fremme af den bæredygtige udvikling med henblik på sikring af kultur- og naturarven og den sociale sammenhængskraft i kystområderne;

9. understreger klimaændringernes indvirkning på turismen i kystområderne; opfordrer derfor Kommissionen til dels på fornuftig vis at indarbejde fællesskabsmålene for reduktion af CO2-udslippene i politikken på transport- og turistområdet og dels at fremme foranstaltninger, der skærmer den bæredygtige turisme mod følgerne af klimaændringer;

10. opfordrer medlemsstaterne og de regionale myndigheder til at fremme forbedringen af havne og lufthavnes nytteværdi på øer og i kystområder, med henblik på at imødekomme turismens behov under behørig hensyntagen til de eksisterende, miljømæssige muligheder, og med respekt for de æstetiske hensyn og naturen;

11. gentager anmodningen om, at der skabes incitamenter, der i en lang række kystområder med eksisterende havnefaciliteter vil kunne fremme udbygningen af havnene således, at de kan modtage lystbåde og krydstogtsskibe, og ligeledes kunne fremme miljøforbedrende arbejde, navnlig på de steder, hvor der er behov for at imødegå klimaændringer;

RESULTAT AF DEN ENDELIGE AFSTEMNING I UDVALGET

Dato for vedtagelse

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer

Etelka Barsi-Pataky, Michael Cramer, Luis de Grandes Pascual, Arūnas Degutis, Petr Duchoň, Saïd El Khadraoui, Emanuel Jardim Fernandes, Francesco Ferrari, Brigitte Fouré, Georg Jarzembowski, Stanisław Jałowiecki, Dieter-Lebrecht Koch, Sepp Kusstatscher, Jörg Leichtfried, Bogusław Liberadzki, Eva Lichtenberger, Luís Queiró, Reinhard Rack, Ulrike Rodust, Brian Simpson, Dirk Sterckx, Silvia-Adriana Ţicău, Yannick Vaugrenard, Armando Veneto, Lars Wohlin, Roberts Zīle

Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere

Philip Bradbourn, Lily Jacobs, Anne E. Jensen, Antonio López-Istúriz White, Vural Öger, Willem Schuth

Juridisk meddelelse - Databeskyttelsespolitik