Procedure : 2008/0004(CNS)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb : A6-0452/2008

Indgivne tekster :

A6-0452/2008

Forhandlinger :

Afstemninger :

PV 04/12/2008 - 7.1
Stemmeforklaringer

Vedtagne tekster :

P6_TA(2008)0572

BETÆNKNING     *
PDF 165kWORD 201k
18.11.2008
PE 409.787v02-00 A6-0452/2008

om forslag til Rådets afgørelse om indgåelse af en aftale mellem regeringen for Republikken Korea og Det Europæiske Fællesskab om samarbejde om konkurrencebegrænsende aktiviteter

(SEK(2007)1731 – C6–0398/2008 – 2008/0004(CNS))

Udvalget om International Handel

Ordfører: David Martin

FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS LOVGIVNINGSMÆSSIGE BESLUTNING
 BEGRUNDELSE
 UDTALELSE fra Økonomi- og Valutaudvalget
 PROCEDURE

FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS LOVGIVNINGSMÆSSIGE BESLUTNING

om forslag til Rådets afgørelse om indgåelse af en aftale mellem regeringen for Republikken Korea og Det Europæiske Fællesskab om samarbejde om konkurrencebegrænsende aktiviteter

(SEK(2007)1731 – C6–0398/2008 – 2008/0004(CNS))

(Høringsprocedure)

Europa-Parlamentet,

 der henviser til forslag til Rådets afgørelse (SEK(2007)1731),

 der henviser til aftale mellem regeringen for Republikken Korea og Det Europæiske Fællesskab om samarbejde om konkurrencebegrænsende aktiviteter,

 der henviser til EF-traktatens artikel 83 og 308,

 der henviser til EF-traktatens artikel 300, stk. 3, første afsnit, der danner grundlag for Rådets høring af Parlamentet (C6‑0398/2008),

 der henviser til forretningsordenens artikel 51 og artikel 83, stk. 7,

 der henviser til betænkning fra Udvalget om International Handel og udtalelse fra Økonomi- og Valutaudvalget (A6‑0452/2008),

1.  godkender forslaget til Rådets afgørelse som ændret og godkender indgåelsen af aftalen;

2.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til medlemsstaternes og Republikken Koreas regeringer og parlamenter.

Ændringsforslag  1

Forslag til Rådets afgørelse - ændringsretsakt

Betragtning 2 a (ny)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

2a. Eftersom gensidig anerkendelse af konkurrencelovgivning i Fællesskabet og i Sydkorea er den mest effektive måde at håndtere konkurrencebegrænsende adfærd på, bør anvendelsen af handelspolitiske beskyttelsesforanstaltninger i de to lande begrænses;

Begrundelse

EU og Sydkorea har besluttet gensidigt at anerkende hinandens konkurrencelovgivning, der omfatter effektive foranstaltninger til håndtering af konkurrencebegrænsende adfærd. Eftersom handelspolitiske beskyttelsesforanstaltninger anvendes til at håndtere konkurrencebegrænsende adfærd, når der mangler konkurrencelovgivning, eller hvis lovgivningen ikke er gensidigt anerkendt, bør ikrafttrædelsen af samarbejdsaftalerne betyde, at EU og Sydkorea anerkender hinandens lovgivning og myndigheder, således at handelspolitiske beskyttelsesforanstaltninger afskaffes i forholdet mellem de to parter.

Ændringsforslag  2

Forslag til Rådets afgørelse - ændringsretsakt

Betragtning 4 a (ny)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

(4a) Denne aftale bør behandles som et led i den generelle ramme for de eksisterende aftaler mellem Det Europæiske Fællesskab og Republikken Korea og for de igangværende forhandlinger, især forhandlingerne om en eventuel frihandelsaftale.

Begrundelse

Som Parlamentet bemærkede i sin beslutning af 13. december 2007 om handelsmæssige og økonomiske forbindelser med Korea kunne en vidtrækkende, ambitiøs og velbalanceret aftale være til stor gensidig nytte. Samtidig er det vigtigt, at denne aftale, hvormed konkurrencebegrænsende aktiviteter skal bekæmpes, udgør en del af en vidtrækkende, velafbalanceret pakke med aftaler mellem EU og Korea, som også omfatter samarbejde om spørgsmål, som f.eks. fremme af sociale og miljømæssige normer.


BEGRUNDELSE

Konkurrenceaftalen mellem Korea og EF

Kommissionens GD for konkurrence og Koreas frihandelskommission (KFTC) undertegnede et aftalememorandum i oktober 2004, hvorved der blev etableret en struktureret dialog. Der blev i juni 2006 indledt sonderende drøftelser mellem EU og Republikken Korea om en formel samarbejdsaftale. Aftalen blev indgået i begyndelsen af 2008 og offentliggjort den 18. februar 2008, selv om der løbende er blevet foretaget ændringer i teksten. Der er hidtil indgået tilsvarende aftaler med USA (undertegnet i 1991), Canada (1999) og Japan (2003).

Formålet med aftalen er at bidrage til en effektiv gennemførelse af konkurrencelovgivningen ved at fremme samarbejdet mellem konkurrencemyndigheder og mindske sandsynligheden for konflikter. Aftalen indeholder også bestemmelser om, at den ene af konkurrencemyndighederne informerer om gennemførelsesaktiviteter, der kan indvirke på vigtige interesser hos den anden part, gensidig bistand, herunder muligheden for, at den ene part anmoder den anden om at foretage gennemførelsesaktioner, og samordning af gennemførelsesaktiviteter såvel som informationsudveksling. Desuden indgår der foranstaltninger vedrørende fortrolighed.

Konkurrenceaftaler

Den internationale handel er i årtier vokset betydeligt hurtigere end nationalindkomsten, og de udenlandske direkte investeringer er også ekspanderet stærkt. Som følge heraf kædes verdens økonomier mere og mere sammen.

Selv om disse styrkede forbindelser må hilses velkommen, medfører de en voksende sandsynlighed for, at konkurrencebegrænsende praksiser kan indvirke på mere end et marked, og at en konkurrencemyndigheds foranstaltninger kan have følger for andre. Det er derfor absolut ønskværdigt, at der gives garanti for en effektiv informationsstrøm mellem myndighederne, idet den nødvendige grad af fortrolighed bevares.

I betragtning af at virksomheder, der opererer internationalt, ofte deltager i karteller, og eftersom sammenslutninger af virksomheder antager voksende internationale dimensioner i takt med den øgede globalisering og udenlandske investeringer, er det nødvendigt, at konkurrencemyndighederne samarbejder for at sikre, at almenvellets interesser beskyttes, og at det gøres muligt for de nationale myndigheder at bekæmpe de konkurrencebegrænsende aktiviteter, der dækker et stort geografisk område. Klare internationale normer må også være til fordel for de firmaer, som opererer i flere lande, og berolige dem, der frygter, at deres konkurrencemæssige stilling undergraves på illoyal vis.

Korea er EU’s fjerdestørste ikke-europæiske handelspartner, og EU er Koreas største udenlandske investor. Som følge af, at dette partnerskab får større og større betydning, synes det hensigtsmæssigt, at der indgås en aftale om samarbejde om konkurrencebegrænsende aktiviteter med Korea i lighed med de tre andre partnere, der er indgået aftaler med.

Naturligvis danner en sådan aftale kun ramme for et effektivt samarbejde. Meget vil afhænge af, hvorledes de forskellige bestemmelser omsættes i praksis. Men det er rimeligt at forvente, at hyppigere kontakter og informationsudvekslinger vil skabe den nødvendige tillid, som sikrer en høj grad af gensidig støtte.

I betragtning af den voksende betydning af de handelsmæssige og økonomiske forbindelser med Asien bør det undersøges, om forbindelserne med andre vigtige, hurtigtvoksende økonomier, som f.eks. Indien og EU's nabostater, såsom Schweiz, bør udvides. I denne forbindelse er det værd at bemærke, at USA har konkurrenceaftaler med Australien, Brasilien, Canada, Israel, Japan og Mexico såvel som med EU.

Andre aftaler med Korea

Parlamentet har allerede givet sin brede støtte til en frihandelsaftale med Korea samtidig med, at det har opfordret til, at en sådan aftale skal være ambitiøs og af høj kvalitet og skal omfatte mere end kun toldsænkninger. Under den syvende forhandlingsrunde, som fandt sted fra den 12. til den 15. maj 2008, vedtoges det, at den følgende forhandlingsrunde skulle være den sidste.

Selv om det er glædeligt, at der er udsigt til en afslutning på disse forhandlinger, især som følge af de problemer, der er opstået under andre bilaterale og interregionale handelsforhandlinger, bør Parlamentet fortsat fastholde, at aftalens indhold er vigtigere end en fastsat tidsfrist.

Konkurrenceklausulerne i den mere omfattende aftale bør være i overensstemmelse med og underbygge klausulerne i den specifikke konkurrenceaftale. Generelt er det vigtigt at sikre, at aftalen accepteres både politisk og offentligt i både Korea og EU, og at ambitionsniveauet med hensyn til den øgede markedsadgang opvejes af en lige så ambitiøs tilgang til en bæredygtig udvikling.

Man bør også huske på, at det endelige mål er gennemførelsen af vedtagne sociale og miljømæssige normer. Dette betyder, at kapitlet om en bæredygtig udvikling bør omfatte effektive gennemførelsesmekanismer. Et forum for handel og bæredygtig udvikling bestående af repræsentanter fra arbejdstager- og arbejdsgiverorganisationer og ngo'er kunne spille en værdifuld rolle ved at sikre, at en øget markedsåbning ledsages af strengere miljømæssige og sociale normer. Der bør imidlertid for at sikre, at et sådant forum bliver mere end en debatklub, fastlægges en mekanisme, hvorved anerkendte arbejdstager- og arbejdsgiversammenslutninger i EU og Korea kunne indgive anmodninger om foranstaltninger. Sådanne anmodninger bør undersøges og behandles inden for en bestemt tidsfrist med mulighed for permanent opfølgning og genbehandling, således at der fortsat lægges pres på dem, som krænker arbejdstagerne rettigheder eller miljønormerne.

I pressemeddelelser om forhandlingerne har GD for handel fremhævet liberaliseringen af told på industrivarer, ikke tarif-mæssige spørgsmål, såsom normer og certificering inden for de forskellige industrisektorer, som f.eks. elektronik- og automobilindustrien, og liberaliseringen af forskellige tjenesteydelsessektorer i Korea. Selv om dette bestemt er vigtigt og kan have omfattende følger for europæiske virksomheder og arbejdstagere, er markedsadgangen kun en del af en vellykket aftale. Det er nødvendigt, at Kommissionen udviser et lige så stærkt engagement ved fremme af ikke-handelsmæssige aspekter, som direkte berører europæiske og koreanske borgeres arbejdsforhold og fysiske miljø.

Medens disse punkter måske ikke synes at hænge direkte sammen med en aftale om samarbejdet om bekæmpelse af konkurrencebegrænsende aktiviteter, er de relevante, når denne aftale skal ses som en del af en rammeaftale mellem Den Europæiske Union og Republikken Korea, hvis udformning skal sikre effektiv fremme af målsætninger for den offentlige politik. I denne forbindelse er det absolut rimeligt, at man hilser indgåelsen af konkurrenceaftalen velkommen samtidig med, at Kommissionen opfordres til at udvise samme engagement i forbindelse med fremme af aftaler om sociale og miljømæssige spørgsmål, som er af direkte interesse for borgerne i EU og Korea.


UDTALELSE fra Økonomi- og Valutaudvalget (8.10.2008)

til Udvalget om International Handel

om forslag til Rådets afgørelse om indgåelse af en aftale mellem regeringen for Republikken Korea og Det Europæiske Fællesskab om samarbejde om konkurrencebegrænsende aktiviteter

(SEK(2007)1731 – C6‑0398/2008 – 2008/0004(CNS))

Ordfører: Gunnar Hökmark

KORT BEGRUNDELSE

Kommissionen fremlagde i midten af januar et forslag til Rådets afgørelse om en samarbejdsaftale mellem Det Europæiske Fællesskab og Republikken Korea. Forslaget skal i henhold til traktatens artikel 83 forelægges Parlamentet til høring.

Aftalen indgår i en række afgørelser, som Rådet har truffet vedrørende internationalt samarbejde om konkurrencebegrænsende aktiviteter. Der er hidtil indgået mellemstatslige aftaler med USA (undertegnet i 1991), Canada (1999) og Japan (2003). EF har også indgået såkaldte bilaterale samarbejdsaftaler på forvaltningsniveau for dermed at give parterne mulighed for at knytte tættere og mere regelmæssige forbindelser. Det aftalememorandum, der blev indgået mellem Generaldirektoratet for Konkurrence og den koreanske konkurrencestyrelse (KFTC) i 2004 er et godt eksempel på en sådan aftale.

BAGGRUND:

Det foreliggende forslag til en aftale mellem Republikken Koreas regering og EF om samarbejde om konkurrencebegrænsende aktiviteter udtrykker begge parters synspunkter: at verdens økonomier rykker stadig tættere sammen og til stadighed bliver mere afhængige af hinanden. På det mikroøkonomiske plan opererer virksomheder i stadig større udstrækning på tværs af landegrænser. Omfanget af handelen mellem de asiatiske lande og EU's medlemsstater er steget markant inden for de seneste år. Både EF og den koreanske regering er på denne baggrund enige om, at konkurrencelovgivning er af afgørende betydning for at sikre deres respektive markeders effektive udfoldelse, samt sikre den økonomiske velfærd for både europæiske og koreanske forbrugere.

Den foreslåede aftale sigter mod at håndhæve landenes konkurrencelovgivning ved at fremme samarbejde og samordning mellem EF's og de koreanske konkurrencemyndigheder, og forebygge eller i det mindste begrænse den potentielle risiko for, at der opstår konflikter.

Aftalens centrale bestemmelser er således følgende:

- Meddelelse (artikel 2)

- Samarbejde om håndhævelse (artikel 3)

- Samordning af håndhævelsesforanstaltninger (artikel 4)

- Konfliktafværgelse ("Negative Comity") (artikel 5)

- Positive comity (Art 6)

- Fortrolighed (artikel 7)

- Møder (artikel 8)

ORDFØRERENS VURDERING:

Globaliseringen og konkurrencepresset vil utvivlsomt tiltage i de kommende år, og et effektivt samarbejde mellem de myndigheder, der håndhæver konkurrencereglerne, vil som følge heraf også blive stadig mere vigtigt.

Ordføreren udtrykker derfor overordentlig stor glæde over forslaget om en aftale mellem Republikken Koreas regering og EF. Dette ligger i forlængelse af de ønsker om at inddrage tredjelande i håndhævelsen af EU's konkurrenceregler, som Parlamentet har givet udtryk for i en række beslutninger.

En snæver national eller endda regional tilgang til politik på konkurrenceområdet ville ikke afspejle virkeligheden inden for erhvervslivet. Hvis virksomheder for eksempel danner internationale karteller, der operer på tværs af landegrænser, er det af afgørende betydning, at konkurrencemyndighederne reagerer hensigtsmæssigt. De har til dette formål behov for at kommunikere med hinanden på et tidligt stadie af efterforskningen, for dermed at kunne samordne deres indsats til håndhævelse af lovgivningen og udveksle oplysninger.

Hvis grænseoverskridende konkurrencemyndigheder indgår i et fuldt samarbejde, vil det være muligt at skabe et effektivt middel til at afskrække virksomhederne fra at indgå konkurrencebegrænsende, grænseoverskridende alliancer.

En yderligere målsætning skal være, at de samme virksomheder og de samme spørgsmål om konkurrencelovgivning behandles så ens så muligt af begge aftaleparter for således at minimere risikoen for, at virksomhederne udnytter forskelle i lovgivningen og for at forebygge aktiviteter, der har til formål at undergrave konkurrenceforholdene, både nationalt og internationalt.

Der står imidlertid en lang rækker hindringer i vejen for internationalt samarbejde: Retssystemerne fungerer forskelligt, idet nogle fortrinsvis opstiller konkurrenceregler inden for civilrettens rammer, andre inden for strafferettens. Samarbejdsbestræbelserne vanskeliggøres ved, at der består væsensforskellige tilgange til håndhævelse af lovgivningen, idet der i nogle systemer gives forrang til myndighedshåndhævelse, i andre systemer til privat håndhævelse, og endelig findes der forskellige politikker på området, såsom strenge regler for fusion modsat efterfølgende kontrol af udnyttelse.

Disse strukturelle vanskeligheder kan hverken undgås eller overvindes gennem samarbejde mellem konkurrencemyndigheder. Forventningerne til, hvilke positive resultater sådanne samarbejdsaftaler kan have, må derfor være realistiske. Konkurrencemyndighederne kan ganske vist forsøge at minimere de negative virkninger via internationalt samarbejde, men må være indstillet på, at udfoldelsesmulighederne er begrænsede.

Denne aftale bør derfor følges op af yderligere aftaler, der fjerner unødvendige hindringer for handel og investering, og dermed øger konkurrencen under forhold, der er baseret på politiske aftaler og fælles regler. Begge parter bør have det mål for øje at gøre sådanne politiske aftaler til multilaterale løsninger med inddragelse af flere lande for således at øge troværdigheden af den ensartede behandling af forskellige virksomheder. Set i et større perspektiv understreger ordføreren den betydning, som multilaterale handels- og konkurrenceregler har for skabelsen af frie, åbne og grænseoverskridende markeder.

******

Økonomi- og Valutaudvalget opfordrer Udvalget om International Handel, som er korresponderende udvalg, til at foreslå godkendelse af Kommissionens forslag.

PROCEDURE

Titel

Aftale mellem Republikken Korea og EF vedrørende samarbejde om konkurrencebegrænsende aktiviteter

Referencer

SEC(2007)1731 – 2008/0004(CNS)

Korresponderende udvalg

INTA

Udtalelse fra

       Dato for meddelelse på plenarmødet

ECON

 

 

 

Rådgivende ordfører

       Dato for valg

Gunnar Hökmark

22.4.2008

 

 

Behandling i udvalg

9.9.2008

 

 

 

Dato for vedtagelse

7.10.2008

 

 

 

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

19

0

0

Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer

Mariela Velichkova Baeva, Pervenche Berès, Sebastian Valentin Bodu, Sharon Bowles, Udo Bullmann, Jonathan Evans, Elisa Ferreira, José Manuel García-Margallo y Marfil, Sophia in ‘t Veld, Wolf Klinz, Astrid Lulling, John Purvis, Alexander Radwan, Bernhard Rapkay, Antolín Sánchez Presedo, Margarita Starkevičiūtė, Ivo Strejček

Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere

Katerina Batzeli, Bilyana Ilieva Raeva


PROCEDURE

Titel

Aftale mellem Republikken Korea og EF vedrørende samarbejde om konkurrencebegrænsende aktiviteter

Referencer

SEC(2007)1731 – C6-0398/2008 – 2008/0004(CNS)

Dato for høring af EP

13.11.2008

Korresponderende udvalg

       Dato for meddelelse på plenarmødet

INTA

Rådgivende udvalg

       Dato for meddelelse på plenarmødet

ECON

 

 

 

Ordfører

       Dato for valg

David Martin

26.3.2008

 

 

Behandling i udvalg

23.6.2008

 

 

 

Dato for vedtagelse

5.11.2008

 

 

 

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

26

2

2

Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer

Kader Arif, Daniel Caspary, Christofer Fjellner, Béla Glattfelder, Ignasi Guardans Cambó, Jacky Hénin, Caroline Lucas, Erika Mann, Helmuth Markov, David Martin, Vural Öger, Georgios Papastamkos, Godelieve Quisthoudt-Rowohl, Tokia Saïfi, Peter Šťastný, Gianluca Susta, Daniel Varela Suanzes-Carpegna, Iuliu Winkler, Corien Wortmann-Kool

Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere

Jean-Pierre Audy, Bastiaan Belder, Ole Christensen, Albert Deß, Eugenijus Maldeikis, Javier Moreno Sánchez, Sirpa Pietikäinen, Zbigniew Zaleski

Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere, jf. art. 178, stk. 2

Sepp Kusstatscher, Roselyne Lefrançois, Michel Teychenné

Dato for indgivelse

18.11.2008

Juridisk meddelelse - Databeskyttelsespolitik