BETÆNKNING med henstillinger til Kommissionen om grænseoverskridende konsekvenser af retsbeskyttelse af voksne

24.11.2008 - (2008/2123(INI))

Retsudvalget
Ordfører: Antonio López-Istúriz White
(Initiativ – forretningsordenens artikel 39)

Procedure : 2008/2123(INL)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb :  
A6-0460/2008
Indgivne tekster :
A6-0460/2008
Vedtagne tekster :

FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING

med henstillinger til Kommissionen om grænseoverskridende konsekvenser af retsbeskyttelse af voksne

(2008/2123(INI))

Europa-Parlamentet,

- der henviser til EF-traktatens artikel 192, stk. 2,

- der henviser til Haagerkonventionen af 13. januar 2000 om international beskyttelse af voksne,

- der henviser til De Forenede Nationers konvention af 13. december 2006 om handicappedes rettigheder,

- der henviser til forslag til Rådets afgørelse om undertegnelse på Det Europæiske Fællesskabs vegne af De Forenede Nationers konvention om handicappedes rettigheder (KOM(2008)0530),

- der henviser til meddelelse af 10. maj 2005 fra Kommissionen til Rådet og Europa-Parlamentet med titlen "Haag-programmet: Ti prioriteter for de næste fem år. Partnerskabet for fornyelse i EU inden for frihed, sikkerhed og retfærdighed" (KOM(2005)0184),

- der henviser til forretningsordenens artikel 39 og 45,

- der henviser til betænkning fra Retsudvalget og udtalelse fra Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender (A6‑0460/2008),

A.  der henviser til, at Kommissionen i sin ovennævnte meddelelse om Haag-programmet som prioritet har fremhævet, at det er nødvendigt at garantere et effektivt europæisk område med retfærdighed for alle i civilretlig henseende, særlig hvad angår anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser,

B.  der henviser til, at der er gennemført bestræbelser og høringer på dette område vedrørende afgørelser om familieformueretlige forhold, arv og testamenter for at forberede nye forslag til retsakter,

C.  der henviser til, at det desuden er påkrævet at fremme anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser og administrative afgørelser, der træffes i forhold til personer, som bliver omfattet af beskyttelsesforanstaltninger,

D.  der henviser til, at det er nødvendigt at være opmærksom på de situationer, hvor skrøbelige og sårbare personer er omfattet af beskyttelsesforanstaltninger, og at træffe hurtige afgørelser ved behandlingen af anmodninger om samarbejde og oplysninger eller om anerkendelse og fuldbyrdelse,

E.  der henviser til, at gennemførelsen af en sådan retsbeskyttelse i et voksende antal tilfælde berører to eller flere medlemsstater,

F.  der henviser til, at der også er opstået situationer, hvor sager vedrørende retsbeskyttelse berører to eller flere medlemsstater og berører EU-medlemsstater og ikke-EU-medlemsstater, navnlig på grund af traditionelle migrationsstrømme (tidligere kolonier, USA og Canada),

G.  der henviser til, at der er opstået problemer på grund af den stadig større bevægelighed mellem medlemsstater, hvor der er en nettoudstrømning af pensionister, herunder sårbare voksne, og de medlemsstater, hvor der er en nettoindstrømning af pensionister,

H.  der henviser til, at behovet for og principperne for retsbeskyttelsen af sårbare voksne blev aftalt af alle medlemsstater i henstilling nr. R (99) 4 fra Europarådets Ministerkomité til medlemsstaterne om principperne for retsbeskyttelse af sårbare voksne, ”Principles concerning the Legal Protection of Incapable Adults”, som blev vedtaget den 23. februar 1999,

I.  der henviser til, at retsbeskyttelsen af sårbare voksne skal være en af grundpillerne i personers ret til fri bevægelighed,

J.  der henviser til, at der er forskelle mellem medlemsstaternes lovgivninger hvad angår beskyttelsesforanstaltninger,

K.  der henviser til, at der bør tages hensyn til De Forenede Nationers konvention om handicappedes rettigheder,

L.  der henviser til, at Haagerkonventionens bestemmelser kan bidrage til at opfylde målsætningen om et område med retfærdighed, frihed og sikkerhed ved at gøre det lettere at anerkende og fuldbyrde afgørelser om beskyttelsesforanstaltninger, foretage lovvalg og gennemføre et samarbejde mellem centrale myndigheder,

M.  der henviser til, at det vil være hensigtsmæssigt at iværksætte særlige egnede foranstaltninger, der er inspireret af instrumenterne i denne konvention, for at fremme et samarbejde mellem medlemsstaterne,

N.  der henviser til, at der kan indføres ensartede formularer på hele Fællesskabets område for at fremme udveksling af oplysninger om afgørelser om beskyttelsesforanstaltninger samt udbredelse, anerkendelse og fuldbyrdelse af sådanne afgørelser,

O.  der henviser til, at der kan indføres en ensartet EU-formular i forbindelse med fuldmagter vedrørende manglende retlig handleevne for at sikre, at sådanne fuldmagter gælder i alle medlemsstater,

P.  der henviser til, at der kan indføres mekanismer for let anerkendelse, registrering og anvendelse af vedvarende fuldmagter i hele EU,

1.  bifalder det franske formandskabs målsætning vedrørende situationen for sårbare voksne og deres grænseoverskridende retsbeskyttelse; lykønsker de medlemsstater, som har underskrevet og ratificeret Haagerkonventionen, og opfordrer de medlemsstater, der endnu ikke har underskrevet eller ratificeret denne konvention, til at gøre det;

2.  anmoder Kommissionen om, så snart der er gjort tilstrækkelige erfaringer med anvendelsen af Haagerkonventionen, på grundlag af EF-traktatens artikel 65 at forelægge Parlamentet et forslag til retsakt om at styrke samarbejdet mellem medlemsstaterne og forbedre anerkendelsen og fuldbyrdelsen af afgørelser om beskyttelse af voksne og fuldmagter vedrørende manglende retlig handleevne samt vedvarende fuldmagter i overensstemmelse med de detaljerede henstillinger nedenfor;

3.  opfordrer Kommissionen til at følge erfaringerne med anvendelsen af Haagerkonventionen og dens gennemførelse i medlemsstaterne og til at forelægge en beretning for Parlamentet og Rådet om problemer og bedste praksis i forbindelse med konventionens praktiske anvendelse – en beretning, som om nødvendigt indeholder forslag til fællesskabsbestemmelser, der supplerer Haagerkonventionen eller præciserer, hvordan konventionen skal anvendes;

4.  opfordrer Kommissionen til at vurdere muligheden for Fællesskabets tiltrædelse af Haagerkonventionen; foreslår, at dette kunne være et område for et forstærket samarbejde mellem medlemsstaterne;

5.  opfordrer alle medlemsstater, som endnu ikke har underskrevet eller ikke har ratificeret De Forenede Nationers konvention om handicappedes rettigheder, til at tiltræde denne konvention, eftersom dette ville forbedre beskyttelsen af sårbare voksne i EU;

6.  anmoder om, at Kommissionen finansierer en undersøgelse, der sammenligner medlemsstaters lovgivning om sårbare voksne og beskyttelsesforanstaltninger for at finde ud af, hvor der kunne opstå retlige spørgsmål, og hvilke foranstaltninger der ville være behov for på EU-plan eller i medlemsstaterne for at løse sådanne spørgsmål; mener, at undersøgelsen også bør beskæftige sig med spørgsmålet om institutionsanbragte voksne med mentale handicap vedrørende deres værgemål og muligheden for, at de kan udøve deres juridiske rettigheder; opfordrer Kommissionen til at arrangere en række konferencer for juridiske eksperter, der er direkte involveret i sådanne tilfælde, og til at tage resultaterne af undersøgelsen og de juridiske eksperters synspunkter i betragtning i fremtidig lovgivning;

7.  opfordrer medlemsstater til at sikre, at beskyttelsesforanstaltninger står i rimeligt forhold til de pågældende sårbare voksnes tilstand, således at individuelle EU-borgere ikke nægtes en juridisk rettighed, når de stadig har evnen til at udøve denne rettighed;

8.  opfordrer medlemsstaterne til at træffe foranstaltninger til at beskytte sårbare voksne imod at blive ofre for identitetstyveri eller svig eller andre strafbare handlinger, der begås via telefon eller internettet, herunder juridiske foranstaltninger til at forbedre beskyttelsen af og/eller begrænse adgangen til en sårbar voksens personoplysninger;

9.  støtter skabelsen af sikre mekanismer, der er underlagt stramme regler om beskyttelse af personoplysninger og regler om adgangsbegrænsning, til deling af bedste praksis og andre oplysninger vedrørende beskyttelsesforanstaltninger, der i øjeblikket er gældende mellem medlemsstaterne, herunder muligheden for at lade medlemsstaternes retssystemer dele oplysninger med hensyn til en sårbar voksens beskyttelsesstatus;

10.  minder Kommissionen og medlemsstaterne om, at ikke alle sårbare voksne er sårbare på grund af fremskreden alder, og anmoder om, at der tages skridt til at styrke retsbeskyttelse og rettigheder ikke blot i forhold til disse ældre sårbare voksne, men også i forhold til de voksne, som er sårbare på grund af alvorlige fysiske og/eller psykiske handicap, og også til at tage deres behov i betragtning, når der træffes fremtidige sociale foranstaltninger til at sikre disse juridiske rettigheder;

11.  konstaterer, at disse henstillinger respekterer subsidiaritetsprincippet og borgernes grundlæggende rettigheder;

12.  mener, at det forslag, der anmodes om, ikke har økonomiske konsekvenser;

13.  pålægger sin formand at sende denne beslutning og de detaljerede henstillinger i bilaget til Kommissionen og Rådet samt til medlemsstaternes regeringer og parlamenter.

BILAG TIL BESLUTNINGSFORSLAGET: DETALJEREDE HENSTILLINGER VEDRØRENDE INDHOLDET AF DET FORSLAG, DER ANMODES OM

A.       FORSLAGETS PRINCIPPER OG MÅL

1.        At fremme anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser og administrative afgørelser, der træffes i forhold til personer, som bliver omfattet af beskyttelsesforanstaltninger.

2.        At vedtage bestemmelser, som kan bidrage til at opfylde målsætningen om tilvejebringelse af et område med retfærdighed, frihed og sikkerhed ved at gøre det lettere at anerkende og fuldbyrde afgørelser om beskyttelsesforanstaltninger, foretage lovvalg og gennemføre et samarbejde mellem centrale myndigheder.

3.        At iværksætte særlige egnede foranstaltninger, der er inspireret af instrumenterne i Haagerkonventionen, for at fremme et samarbejde mellem medlemsstaterne.

4.        At indføre ensartede formularer på hele Fællesskabets område for at fremme udveksling af oplysninger om afgørelser om beskyttelsesforanstaltninger samt udbredelse, anerkendelse og fuldbyrdelse af sådanne afgørelser.

5.        At indføre en ensartet EU-formular i forbindelse med fuldmagter vedrørende manglende retlig handleevne for at sikre, at sådanne fuldmagter gælder i alle medlemsstater.

B.       FORANSTALTNINGER, DER BØR INDGÅ I FORSLAGET

1.        Anmoder Kommissionen om, så snart der er gjort tilstrækkelige erfaringer med anvendelsen af Haagerkonventionen, på grundlag af EF-traktatens artikel 65 at forelægge Parlamentet et forslag til retsakt om at styrke samarbejdet mellem medlemsstaterne og forbedre anerkendelsen og fuldbyrdelsen af afgørelser om beskyttelse af voksne og fuldmagter vedrørende manglende retlig handleevne samt vedvarende fuldmagter.

BEGRUNDELSE

I. Kontekst

EU står over for en markant aldringsproces blandt befolkningerne i medlemsstaterne, fordi der er sket en væsentlig forlængelse af levetiden. I 2050 vil 37 % af befolkningen i EU være over 60 år, og over 10 % vil være 80 år eller ældre. Denne demografiske udvikling har vigtige økonomiske, sociale, sundheds- og budgetmæssige konsekvenser og bliver gjort til genstand for talrige analyser på EU-plan[1].

Det betyder, at der bør indføres særlige målrettede beskyttelsesmekanismer for disse personer for at opfylde medlemsstaternes ønske om at garantere lige rettigheder og pligter inden for alle samfundslivets områder samt respekt for det enkelte individ og særlig for ældre mennesker og deres ret til privatlivets fred. Det er ligeledes nødvendigt at sikre de ældste medborgeres mulighed for fortsat at forvalte deres formue og deres private anliggender[2].

Medlemsstaterne har særlige retsregler om beskyttelse af personer og deres formue. Siden 1990'erne er flere vigtige reformer trådt i kraft. Eksempelvis i Tyskland pr. 1. januar 1992 med loven af 12. september 1990 om reform af de forskellige former for værgemål for voksne, hvor der blev indført én enkelt støtteordning for at modernisere beskyttelsesreglerne; i Spanien pr. 18. november 2003 med loven om beskyttelse af umyndiggjorte personers formue; i Italien pr. 9. januar 2004 med loven om reform af de forskellige former for værgemål og indførelse af mindre vidtrækkende beskyttelsesforanstaltninger og endelig i Det Forenede Kongerige i april 2007 med loven af 7. april 2005. I Frankrig træder en lov af 5. marts 2007 om en reform af voksnes retsbeskyttelse i kraft den 1. januar 2009.

Disse reformer af lovgivningen har navnlig haft til formål at sikre, at de foranstaltninger, der gennemføres, i højere grad er afpasset efter individuelle behov, således at de beskyttede personer fortsat kan udøve visse rettigheder. Sideløbende tilstræbes det, at man på forhånd kan planlægge en eventuel retsbeskyttelse. Det er således tilfældet med den såkaldte Lasting power of Attorney i engelsk ret, som er et privat oprettet dokument, der frivilligt udfærdiges af en enkeltperson på egen hånd eller med en advokats bistand, eller den såkaldte Vollmacht i tysk ret, der kan være et privat oprettet dokument eller et dokument, der er oprettet under medvirken af en notar, når det drejer sig om indgåelse af en retshandel. I fransk ret opereres der med en fuldmagt vedrørende fremtidig beskyttelse, som gør det muligt for en person på forhånd at sikre sig beskyttelse og give fuldmagt til en person efter eget valg ved hjælp af et privat oprettet dokument eller et dokument, der er oprettet under medvirken af en notar, når retshandler påtænkes indgået.

Disse beskyttelsesordninger bør kunne anerkendes og fuldbyrdes uden problemer i grænseoverskridende situationer inden for EU, når den beskyttede person er på rejse eller bliver taget i pleje eller passet i en anden medlemsstat end den medlemsstat, hvor den pågældende har sit sædvanlige opholdssted, eller når den pågældendes formue er fordelt mellem flere medlemsstater. Det er så meget desto vigtigere, fordi der er væsentlige forskelle på beskyttelsesreglerne i de forskellige medlemsstater, og der kan konstateres øget mobilitet blandt de personer, der er omfattet af beskyttelsesforanstaltninger.

Det bliver et stadig mere udbredt fænomen, at beskyttede personer opholder sig i en anden stat end den stat, hvor de har deres sædvanlige opholdssted, eller at de er hospitalsindlagt i en anden stat end den stat, hvor deres formue befinder sig, hvilket til dels skyldes, at det er blevet lettere at få adgang til sundhedssystemerne på tværs af grænserne mellem medlemsstaterne.

Derfor bør retsbeskyttelsen fortsat have gyldighed, navnlig for at sikre kontinuiteten i afgørelser, der er truffet enten i retsligt eller administrativt regi eller af den pågældende selv. Det gælder fuldmagter vedrørende manglende retlig handleevne og fuldmagter vedrørende fremtidig beskyttelse, der bør kunne finde anvendelse overalt i EU.

II. Indførelse af passende samarbejdsforanstaltninger mellem medlemsstaterne

1. Indhold

EU har via Haagerkonventionen af 13. januar 2000 adgang til instrumenter, som kan benyttes i et samarbejde mellem medlemsstaterne, og som gør det muligt at sikre anerkendelse og fuldbyrdelse af beskyttelsesforanstaltninger, der er truffet afgørelse om i medlemsstaterne.

Det Europæiske Fællesskab tiltrådte Haagerkonferencen om international privatret den 3. april 2007, hvilket bør medføre, at Fællesskabet ratificerer konventioner, som endnu ikke er ratificeret af alle medlemsstater.

Indtil videre er Haagerkonventionen af 13. januar 2000 om international beskyttelse af voksne kun blevet undertegnet af 9 medlemsstater (Tyskland, Finland, Frankrig, Grækenland, Irland, Luxembourg, Nederlandene, Polen, Det Forenede Kongerige) og Schweiz, og kun Tyskland, Frankrig og Det Forenede Kongerige (for Skotland) har ratificeret denne konvention. Dette internationalprivatretlige instrument kan imidlertid gøre det lettere på EU-plan at fastlægge, hvilke myndigheder der er kompetente, at foretage lovvalg og at anerkende og fuldbyrde de beskyttelsesforanstaltninger, der er truffet afgørelse om i medlemsstaterne.

Ved en ratificering af denne konvention kunne Fællesskabet få adgang til et egnet instrument på dette område - et instrument, der er på linje med de seneste lovgivningsmæssige udviklingstendenser i medlemsstaterne hvad angår retsbeskyttelse af voksne - og samtidig ville et fortsat tæt samarbejde med Haagerkonferencen være sikret. I øjeblikket er det retslige samarbejde de facto begrænset, selv om sådanne instrumenter er nødvendige på grund af den demografiske, sociale og sundhedsmæssige udvikling, der skyldes aldringsprocessen i EU-befolkningen.

Der kan imidlertid allerede på nuværende tidspunkt indføres særlige, direkte operationelle EU-mekanismer for at fremme et nært samarbejde mellem medlemsstaterne.

Der bør således udarbejdes harmoniserede formularer i Fællesskabet for at fremme bevægelighed for og anerkendelse af de foranstaltninger eller afgørelser, der træffes, og for at tilrettelægge eller forvalte retsbeskyttelsen. Ligeledes kunne der indføres en mekanisme til fremsendelse af sager for at sikre, at dette sker effektivt, særlig i hastende tilfælde, f.eks. når en person, der er omfattet af beskyttelsesforanstaltninger, skal hospitalsindlægges under et midlertidigt ophold uden for den stat, hvor den pågældende har sit sædvanlige opholdssted.

Det kunne i øvrigt være yderst nyttigt at udarbejde en ensartet formular til fuldmagter vedrørende manglende retlig handleevne, eftersom en sådan formular kan fungere som et harmoniseret redskab i Fællesskabets regi for at sikre disse fuldmagters bevægelighed, anerkendelse og fuldbyrdelse. Personer, der efter aftale eller ved en ensidigt bebyrdende retshandel har givet fuldmagt til tredjemand, kan herefter uden hindringer bo eller opholde sig i en anden medlemsstat end oprindelsesstaten uden at gå glip af fordelene ved denne fuldmagt.

Bilag: Præsentation af Haagerkonventionen af 13. januar 2000

1. Haagerkonventionen af 13. januar 2000 fastslår, at de retslige og administrative myndigheder i den stat, hvor den beskyttede person har sit sædvanlige opholdssted, er kompetente til at træffe beskyttelsesforanstaltninger i forhold til den pågældende person eller dennes formue, men samtidig på fleksibel måde skal respektere andre staters kompetence - særlig i forhold til den stat, hvor den pågældende person befinder sig. Det gælder for hospitalsindlagte personer og for personer, der bliver taget i pleje i en anden stat end den stat, hvor de har deres sædvanlige opholdssted. Myndighederne i den kompetente stat anvender deres egne retsregler, medmindre det er nødvendigt at anvende en anden stats lovgivning, fordi situationen har flere tilknytningsmomenter til denne stat, særlig hvad angår formueretlige forhold (artikel 13), eller der foreligger lovgivningsskift.

2. Inden for rammerne af denne konvention er det en vigtig nyskabelse, at der tages hensyn til fuldmagter vedrørende manglende retlig handleevne i situationer, hvor en person efter aftale eller ved en ensidigt bebyrdende retshandel har givet fuldmagt til tredjemand. Ændringer i medlemsstaternes respektive lovgivninger på dette område og anvendelsen af talrige mekanismer af denne art bør de facto resultere i, at man sikrer sådanne fuldmagters bevægelighed og garanterer, at de gælder i alle EU-medlemsstater.

3. Haagerkonventionen af 13. januar 2000 opererer endvidere med et princip om automatisk anerkendelse af foranstaltninger, der er gennemført af en kontraherende stat.

4. I konventionen foreslås der ligeledes samarbejdsforanstaltninger, og navnlig at man udpeger de centrale myndigheder i hver enkelt stat, der skal stå for samarbejdet og udvekslingen af oplysninger om den relevante lovgivning og de tjenester, der er til rådighed i medlemsstaterne. Disse myndigheder kan navnlig, når det er påkrævet af hensyn til en voksen persons situation, anmode de kompetente myndigheder i en anden stat om oplysninger, hvis der påtænkes gennemført en beskyttelsesforanstaltning. De kompetente myndigheder kan ligeledes anspore til mægling for at nå frem til mindelige løsninger om beskyttelse af den pågældende voksne person eller dennes formue.

  • [1]  Udbredelse af oplysninger og data om aldring og sundhed fra Kommissionens GD Sundhed og forbrugere: http://ec.europa.eu/health/ph_information/indicators/docs/healthy_ageing_en.pdf.
  • [2]  Principerklæring vedtaget af Rådet for Den Europæiske Union og af socialministrene, forsamlet i Rådet den 6. december 1993 i anledning af afslutningen af det europæiske år for ældre og for solidaritet mellem generationerne (1993) (EFT C 343 af 21. december 1993, s. 1).

UDTALELSE FRA UDVALGET OM BORGERNES RETTIGHEDER OG RETLIGE OG INDRE ANLIGGENDER (11.11.2008)

til Retsudvalget

om grænseoverskridende konsekvenser af retlig beskyttelse af voksne
(2008/2123(INI))

Rådgivende ordfører: Urszula Gacek

(Initiativ – forretningsordenens artikel 39)

FORSLAG

Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender opfordrer Retsudvalget, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:

A.  der henviser til, at en ændring fra stedfortræder-beslutningstagning, hvor beslutninger træffes af juridiske værger, til støttet beslutningstagning, hvor sårbare voksne selv træffer beslutninger, i nogle tilfælde kan bidrage til at forhindre degradering af sårbare voksne og forhindre konflikt, og sikre respekt for sårbare voksnes værdighed,

B.  der henviser til, at der er opstået situationer, hvor sager vedrørende retsbeskyttelse berører to eller flere medlemsstater og berører EU-medlemsstater og ikke-EU-medlemsstater, navnlig på grund af traditionelle migrationsstrømme (tidligere kolonier, USA og Canada),

C.  der henviser til, at der er opstået problemer på grund af den stadig større bevægelighed mellem medlemsstater, hvor der er en nettoudstrømning af pensionister, herunder sårbare voksne, og de medlemsstater, hvor der er en nettoindstrømning af pensionister,

D.  der henviser til, at behovet for og principperne for retsbeskyttelsen af sårbare voksne blev aftalt af alle medlemsstater i henstilling nr. R (99) 4 fra Europarådets Ministerkomité til medlemsstaterne om principperne for retsbeskyttelse af sårbare voksne, ”Principles concerning the Legal Protection of Incapable Adults”, som blev vedtaget den 23. februar 1999,

E.  der henviser til, at retsbeskyttelsen af sårbare voksne skal være en af grundpillerne i personers ret til fri bevægelighed,

1.  bifalder det franske formandskabs målsætning vedrørende situationen for sårbare voksne og deres grænseoverskridende retsbeskyttelse; lykønsker de medlemsstater, som har underskrevet og ratificeret Haagerkonventionen af 13. januar 2000 om international beskyttelse af voksne, og opfordrer de medlemsstater, der endnu ikke har underskrevet eller ratificeret den, til at gøre det;

2.  opfordrer Kommissionen til at overvåge gennemførelsen af Haagerkonventionen i medlemsstaterne og til at aflægge beretning til Parlamentet og Rådet om problemer og bedste praksis i forbindelse med dens praktiske gennemførelse;

3.  opfordrer Kommissionen til at vurdere muligheden for Fællesskabets tiltrædelse af Haagerkonventionen; foreslår, at dette kunne være et område for et forstærket samarbejde mellem medlemsstaterne;

4.  opfordrer alle medlemsstater, som endnu ikke har underskrevet eller ikke har ratificeret De Forenede Nationers konvention om handicappedes rettigheder fra 2006, til at tiltræde den, hvilket helt sikkert ville forbedre beskyttelsen af sårbare voksne i EU;

5.  opfordrer Kommissionen til at fremsætte forslag til lovgivning om gensidig anerkendelse af medlemsstaters handicapbegreber og retlige beskyttelsesforanstaltninger, som begrænser en sårbar voksens beslutningskompetencer eller overfører disse til en anden, og støtter indførelsen af klare regler om jurisdiktion for at hindre interessekonflikter eller andre retlige problemer, der følger af spørgsmål vedrørende sårbare voksnes værgemål, når værgerne er familiemedlemmer, der bor i mere end én medlemsstat;

6.  anmoder om, at Kommissionen finansierer en undersøgelse, der sammenligner medlemsstaters lovgivning om sårbare voksne og beskyttelsesforanstaltninger for at finde ud af, hvor der kunne opstå retlige spørgsmål, og hvilke foranstaltninger der ville være behov for på EU-plan eller i medlemsstaterne for at løse sådanne spørgsmål; mener, at undersøgelsen også bør beskæftige sig med spørgsmålet om institutionsanbragte voksne med mentale handicap vedrørende deres værgemål og muligheden for, at de kan udøve deres juridiske rettigheder; opfordrer Kommissionen til at arrangere en række konferencer for juridiske eksperter, der er direkte involveret i sådanne tilfælde, og til at tage resultaterne af undersøgelsen og de juridiske eksperters mening i betragtning i fremtidig lovgivning;

7.  opfordrer medlemsstaterne og Kommissionen til yderligere at undersøge nationale og grænseoverskridende retlige foranstaltninger for at tage højde for en større grad af "støttet beslutningstagning" fra sårbare voksnes side i stedet for umyndiggørelse eller overdragelse af beslutningstagningsrettigheder til en værge; opfordrer til, at "støttet beslutningstagning" anvendes så længe som muligt og som den allerførste mulighed i de fleste tilfælde; opfordrer til, at der sættes større fokus på at give ældre og andre sårbare voksne mere indflydelse;

8.  opfordrer medlemsstater til at sikre, at beskyttelsesforanstaltninger står i rimeligt forhold til de sårbare voksnes tilstand, således at individuelle EU-borgere ikke nægtes en juridisk rettighed, når de stadig har evnen til at udøve denne rettighed;

9.  opfordrer medlemsstaterne til at træffe foranstaltninger til at beskytte sårbare voksne imod at blive ofre for identitetstyveri eller svig eller andre strafbare handlinger, der begås via telefon eller internettet, herunder juridiske foranstaltninger til at forbedre beskyttelsen af og/eller begrænse adgangen til en sårbar voksens personoplysninger;

10.  støtter skabelsen af sikre mekanismer, der er underlagt stramme regler om beskyttelse af personoplysninger og regler om adgangsbegrænsning, til deling af bedste praksis og andre oplysninger vedrørende beskyttelsesforanstaltninger, der i øjeblikket er gældende mellem medlemsstaterne, herunder muligheden for at dele oplysninger med hensyn til en sårbar voksens beskyttelsesstatus mellem medlemsstaternes retssystemer;

11.  minder Kommissionen og medlemsstaterne om, at ikke alle sårbare voksne er sårbare på grund af fremskreden alder, og anmoder om, at der tages skridt til ikke blot at styrke disse ældre sårbare voksnes juridiske beskyttelse og rettigheder, men også de voksne, som er sårbare på grund af alvorlige fysiske og/eller psykiske handicap, og også at tage deres behov i betragtning, når der træffes fremtidige sociale foranstaltninger til at sikre disse juridiske rettigheder;

12.  opfordrer Rådet og Kommissionen til at arbejde på at afklare andre spørgsmål, der er forbundet med alle ældre EU-borgeres frie bevægelighed i Fællesskabet, herunder nationale love, der indeholder bestemmelse om voksne børns "underholdsbidrag" til forældre, som har økonomiske vanskeligheder, spørgsmål om retten til at få adgang til og anvende ejendom, der er blevet overført fra en ældre voksen til et voksent barn på grund af pensionering, og andre anliggender, som kunne svække ældre personers evne til at forsvare deres grundlæggende rettigheder mod deres voksne barns eller en anden slægtnings vilje.

RESULTAT AF DEN ENDELIGE AFSTEMNING I UDVALGET

Dato for vedtagelse

4.11.2008

 

 

 

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

12

0

0

Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer

Mihael Brejc, Maddalena Calia, Giusto Catania, Jean-Marie Cavada, Agustín Díaz de Mera García Consuegra, Urszula Gacek, Inger Segelström, Csaba Sógor, Vladimir Urutchev, Manfred Weber

Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere

Adamos Adamou, Luca Romagnoli

RESULTAT AF DEN ENDELIGE AFSTEMNING I UDVALGET

Dato for vedtagelse

17.11.2008

 

 

 

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

19

0

0

Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer

Carlo Casini, Bert Doorn, Monica Frassoni, Giuseppe Gargani, Lidia Joanna Geringer de Oedenberg, Neena Gill, Othmar Karas, Klaus-Heiner Lehne, Antonio Masip Hidalgo, Manuel Medina Ortega, Aloyzas Sakalas, Diana Wallis, Rainer Wieland, Jaroslav Zvěřina, Tadeusz Zwiefka

Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere

Jean-Paul Gauzès, József Szájer, Jacques Toubon, Ieke van den Burg