BETÆNKNING om naturområder i Europa

5.12.2008 - (2008/2210(INI))

Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed
Ordfører: Gyula Hegyi

FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING

om naturområder i Europa

(2008/2210(INI))

Europa-Parlamentet,

– der henviser til Rådets direktiv 79/409/EØF af 2. april 1979 om beskyttelse af vilde fugle (fugledirektivet)[1],

– der henviser til Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter (habitatdirektivet)[2],

– der henviser til Den Europæiske Unions europæiske miljønetværk for særligt beskyttede områder, som blev etableret af de to ovennævnte direktiver, kaldet "Natura 2000"-netværket,^.

– der henviser til resultaterne af det niende møde i konferencen mellem parterne i konvention om den biologiske mangfoldighed,

– der henviser til Det Europæiske Miljøagenturs rapport nr. 3/2008 om europæiske skove, forholdene for økosystemet og bæredygtig brug,

– der henviser til forretningsordenens artikel 45,

– der henviser til betænkning fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed (A6‑0478/2008),

A.  der henviser til, at effektiv beskyttelse og om nødvendigt genoprettelse af Europas sidste naturområder er afgørende for at standse tabet af biodiversitet inden 2010,

B.  der henviser til, at målet om at standse tabet af biodiversitet inden 2010 ikke vil blive opfyldt, og at de negative sociale og økonomiske konsekvenser af tabet af biodiversitet og nedgangen i økosystemfunktioner allerede kan mærkes,

C.  der henviser til, at EU bør bygge videre på de nuværende resultater som Natura 2000 og udvikle betydeligt styrkede og ambitiøse nye politiske rammer for biodiversitet efter 2010,

D.  der henviser til, at fugle- og habitatdirektivet giver stærke og brugbare rammer for beskyttelse af naturen, herunder naturområder, mod en skadelig udvikling,

E.  der henviser til, at målene i EU's biodiversitetspolitik og i fugle- og habitatdirektivet stadig er langt fra at være rigtigt integreret i sektorpolitikker som landbrug, regionaludvikling, energi og transport,

F.  der henviser til, at mange oprindelige naturområder indeholder store kulstoflagre, som det er vigtigt at beskytte både af hensyn til biodiversiteten og klimabeskyttelsen,

G.  der henviser til, at virkningerne af invasive fremmede arter på biodiversitet udgør en særlig stor trussel for naturområder, hvor det ikke er muligt at spore invasive arter tidligt, og hvor der kan forekomme betydelige økologiske og økonomiske skader, inden der kan gribes ind,

Definition og kortlægning

1. opfordrer Kommissionen til at definere naturområder; definitionen bør omfatte aspekter såsom økosystemfunktioner, bevaringsværdi, klimaændringer og bæredygtig brug;

2. opfordrer Kommissionen til at give EEA og andre relevante EU-organer mandat til at kortlægge Europas sidste naturområder for at fastslå den nuværende fordeling, biodiversitetsniveauet og omfanget af stadig uberørte områder samt områder med minimal menneskelig aktivitet (fordelt på vigtige habitattyper: skov-, ferskvands- og havområder);

3. opfordrer Kommissionen til at foretage en undersøgelse af værdier og fordele i forbindelse med beskyttelse af naturområder, der navnlig bør omhandle naturområdernes økosystemfunktioner og biodiversitetsniveau samt tilpasning til klimaændringer og bæredygtig naturturisme;

Udvikling af naturområder

4. opfordrer Kommissionen til at udvikle en EU-strategi for naturområder, som er i overensstemmelse med fugle- og habitatdirektiverne, og hvor der anvendes en økosystembaseret tilgang, udpeges truede arter og biotoper og opstilles prioriteter;

5. opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at udvikle naturområder; understreger behovet for at yde særlige midler til at reducere fragmentering og til nøje forvaltning af genoprettede naturområder, udvikling af kompensationsmekanismer og -programmer, øget bevidstgørelse og forståelse og indførelse af naturområde-relaterede begreber, såsom den rolle, som de frie naturlige processer og de strukturelle elementer, der hidrører fra sådanne processer, spiller i overvågningen og vurderingen af gunstig bevarelsesstatus; understreger, at arbejdet skal ske i samarbejde med lokalbefolkningen og andre berørte parter;

Fremme

6. opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at samarbejde med de lokale ngo'er, berørte parter og lokalbefolkningen for at fremme værdien af naturområder;

7. opfordrer medlemsstaterne til at lancere og støtte informationskampagner for at skabe øget opmærksomhed i offentligheden om naturområder og betydningen deraf og at fremme opfattelsen af, at beskyttelse af biodiversitet kan gå hånd i hånd med økonomisk vækst og jobskabelse;

8. opfordrer medlemsstaterne til at udveksle erfaringer om bedste praksis og konklusioner med hensyn til naturområder ved at samle vigtige europæiske eksperter for at undersøge begrebet naturområde i EU og sætte naturområder på den europæiske dagsorden;

9. opfordrer i lyset af de veldokumenterede skadevirkninger, som turisme har påført – og fortsat påfører – en stor del af Europas mest dyrebare naturarv, Kommissionen og medlemsstaterne til at sikre, at turisme – selv om der fokuseres på at lære de besøgende om habitater og dyreliv i et naturområde – håndteres med største forsigtighed, og at der til fulde trækkes på erfaringer både fra Europa og udefra med hensyn til at minimere turismens følgevirkninger, og når det er passende med henvisning til habitatdirektivets artikel 6. Det bør overvejes at anvende modeller, hvor naturområder for størstedelens vedkommende er lukket for adgang (bortset fra tilladt videnskabelig forskning), men hvor en begrænset del er åben for naturbaseret, bæredygtig turisme af høj kvalitet, som gavner lokalsamfundene økonomisk;

Bedre beskyttelse

10. opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at lægge særlig vægt på effektiv beskyttelse af naturområder;

11. opfordrer Kommissionen til at finde frem til de umiddelbare trusler mod naturområder;

12. opfordrer Kommissionen til at udvikle passende anbefalinger, som kan vejlede medlemsstaterne om de bedste tilgange til at sikre beskyttelse af naturlige levesteder;

13. opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at beskytte naturområder ved at gennemføre fugle- og habitatdirektiverne, vandrammedirektivet[3] og havstrategirammedirektivet[4] på en mere effektiv og konsekvent måde med bedre finansiering for at undgå, at disse områder ødelægges af skadelig, ikke-bæredygtig udvikling;

14. glæder sig over revisionen af fugle- og habitatdirektiverne med det formål om nødvendigt at ændre dem for bedre at kunne beskytte truede arter og biotoper;

15. opfordrer Kommissionen til at acceptere “Wild Europe-initiativet”, et partnerskab af flere naturbeskyttelsesorganisationer, herunder Den Internationale Naturværnsunion (IUCN), IUCN’s verdenskommission for fredede områder (World Commission on Protected Areas, IUCN-WCPA), Verdensnaturfonden (WWF), Birdlife International og PAN Parks, som alle har en stærk interesse for naturområder eller næsten vilde områder;

Naturområder og Natura 2000

16. opfordrer Kommissionen til i samarbejde med de berørte parter at udvikle retningslinjer for, hvordan naturområder beskyttes, forvaltes, udnyttes bæredygtigt, overvåges og finansieres under Natura 2000-netværket, navnlig med hensyn til kommende udfordringer såsom klimaændringer, ulovlig skovhugst og stigende efterspørgsel efter varer;

17. udtrykker stærk bekymring for EU’s biodiversitetspolitik på grund af manglende økonomiske midler til administration af Natura 2000-netværket; opfordrer i denne forbindelse Kommissionen til – som forudset i habitatdirektivet – at forberede fællesskabssamfinansiering til administration af områder i medlemsstater;

18. opfordrer Kommissionen til at tildele zoner for naturområder en særlig status og bedre beskyttelse i Natura 2000-netværket;

19. mener, at politikken for udvikling af landdistrikter og integrering af miljøbeskyttelse i EU’s landbrugssektor skal styrkes; anser imidlertid Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne for utilstrækkelig til at finansiere biodiversitet og naturbeskyttelse, både for så vidt angår dens økonomiske ressourcer og dens programmering og ekspertise;

20. opfordrer Kommissionen til at sikre, at Natura 2000-netværket styrkes yderligere og bliver et sammenhængende og fungerende økologisk netværk, hvor naturområder har en central placering; understreger behovet for sammenhængende politikker, navnlig med hensyn til den fælles landbrugspolitik, transport, energi og budget for ikke at undergrave naturbeskyttelsesmålene i Natura 2000;

Invasive fremmede arter

21. opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at arbejde sammen om at udvikle robuste lovgivningsmæssige rammer for invasive fremmede arter, der tager hånd om både økologiske og økonomiske virkninger fra sådanne arter og naturområdernes særlige sårbarhed over for denne trussel;

Naturområder og klimaændringer

22. opfordrer Kommissionen til at overvåge og vurdere indvirkningen af klimaændringer på naturområder;

23. opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at prioritere naturbeskyttelse i deres strategi vedrørende klimaændringer;

24. opfordrer Kommissionen til i forbindelse med klimaændringerne at iværksætte forskning og yde vejledning med hensyn til, hvornår og hvordan man med menneskelig indgriben kan forvalte naturområder med henblik på at bevare dem;

o o

25. udtrykker stor støtte til styrkelsen af politikker og foranstaltninger i forbindelse med naturområder;

26. pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen samt til medlemsstaternes regeringer og parlamenter.

• [1]  EFT L 103 af 25.4.1979, s. 1.
• [2]  EFT L 206 af 22.7.1992, s. 7.
• [3]  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/60/EF af 23. oktober 2000 om fastlæggelse af en ramme for Fællesskabets vandpolitiske foranstaltninger (EFT L 327 af 22.12.2000, s. 1).
• [4]  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/56/EF af 17. juni 2008 om fastlæggelse af en ramme for Fællesskabets havmiljøpolitiske foranstaltninger (havstrategirammedirektivet) (EUT L 164 af 25.6.2008, s. 19).

BEGRUNDELSE

Ordet naturområder betyder "uberørte" områder, et naturligt miljø, der ikke er ændret betydeligt af menneskelige aktiviteter. Disse områder er vigtige områder for naturen. Naturområder er steder, hvor naturens processer og dyreliv trives. Det er store land- eller havområder, som sammen med det oprindelige plante- og dyremiljø og de økosystemer, de er en del af, er i en naturlig tilstand, og hvor større menneskelige forstyrrelse skal undgås. Omkring 46 % af verdens landområder er stadig naturområder.

Naturområder opfattes på to måder. På den ene side ses de som steder, der skal frygtes og undgås, hvor monstre og ukendte farer lurer. På den anden side ses de som steder, der skal nydes og betragtes, som steder, der giver os et midlertidigt pusterum fra civilisationens stress i byerne og industrien. Fordelene og ulemperne ved vores kult omkring naturområder drøftes alvorligt. Nogle siger f.eks., at det giver os ret til at fralægge os ansvaret for de steder, hvor vi rent faktisk bor. Der skelnes endvidere mellem bevarelse (korrekt brug af naturen) og beskyttelse (beskyttelse af naturen mod brug). Disse filosofiske drøftelser ligger ud over niveauet i rapporter som denne. Ordføreren støtter dog bevarelsen – i det mindste her i Europa.

Vi skal beskytte naturen, men gennem menneskelig brug. Europas område er for lille til at have områder, der er forbudte for borgerne. Skove dækker i dag 33 % af landarealet i landene i EØS-regionen, svarende til 185 millioner hektar (ha). Kun omkring 9 millioner hektar skov (5 % af det samlede skovareal) anses for at være naturområder. Disse områder er sammen med det oprindelige plante- og dyremiljø og de økosystemer, de er en del af, i en naturlig tilstand. Disse naturområder bør give mulighed for at sikre en effektiv og særlig beskyttelsesstatus. Der er mange grunde til, at Europa skal se nærmere på naturområderne. Først og fremmest som et tilflugtssted for mange arter og genetiske reserver, som ikke kan overleve, selv under lettere ændrede forhold, navnlig store pattedyr som den brune bjørn, ulven og lossen. Der er endvidere mange arter, som venter på at blive opdaget og beskrevet. De fleste af dem bor i jorden eller i råddent træ og er yderst følsomme over for ændringer. Disse uforstyrrede områder er perfekte i forhold til at undersøge naturlige ændringer i naturen – udviklingen. Ydermere giver viden om, at disse områder er styret af naturen, en særlig og unik spænding, som kan bruges økonomisk til at udvikle nye turistprodukter. Samtidig er disse områder ekstremt sårbare over for virkningerne af menneskeskabte miljøændringer, der opstår uden for deres grænser, som klimaændringer, indførelse af invasive fremmede arter og ændringer i opstrømsflodsystemer i disse områder. Endelig er der mange rent etiske grunde til at bevare naturområderne i Europa. Vi har en moralsk forpligtelse til at sikre, at kommende generationer kan nyde og drage fordel af Europas rigtige naturområder. Udvikling af bæredygtig turisme anvendes til at give naturområder økonomisk værdi og til at skabe støtte til bevarelse.

Bæredygtig turisme er en vigtig del af brug af naturområder i Europa. Bæredygtig turisme opfordrer almindelige mennesker til at opdage skjulte værdier i naturen uden at skade den. Bæredygtig turisme styrker accepten af bevarelsespolitikken i takt med, at borgerne forstår behovet for beskyttelse gennem deres personlige erfaringer. Bæredygtig turisme hjælper med at bevare naturområderne økonomisk set og skaber jobmuligheder for bevarelseseksperterne.

Der findes et interessant initiativ til kombinering af programmerne for naturområder og bæredygtig turisme i Europa, PAN (netværk for beskyttede områder) Parks Foundation (PPF). PPF forvalter et netværk af beskyttede områder, der stadig er de sidste uberørte områder i Europa. Målet med PPF, som allerede er 10 år gammel, er bæredygtig turisme i disse områder. Der findes allerede 10 PAN-parker i Europa fra polarkredsen til Middelhavet. PPF stimulerer turisme for at skabe nye støtter til bevarelse. Der er en meget streng grænse for naturområderne. Der skal være mindst 10.000 ha, som stadig er i naturlig tilstand, hvilket udelukker menneskers udvinding. PAN-parkernes standard for naturområdezoner:

Det er et krav, at der er en økologisk ufragmenteret kerne/naturområdezone på mindst 10.000 ha, hvor udvinding ikke er tilladt, og hvor de eneste forvaltningsmæssige indgreb er rettet mod at bevare eller genoprette naturlige økologiske processer. Størrelsen på kernen/naturområdezonen er ikke blevet reduceret tidligere.

PAN-parkernes naturområdezoner:

Bevarelse af naturområder er de vigtigste resultater i PAN-parkernes koncept og en del af PAN-parkernes hovedformål. Nedenfor følger et kort sammendrag heraf:

· Archipelago nationalpark (Fi):                               10.600 ha

· Bieszczady nationalpark (Pl):                                18.425 ha

· Borjomi-Kharagauli nationalpark (Ge):                 50.325 ha (ikke-EU)

· Fulufjället nationalpark (Se):                                 22.140 ha

· Oulanka nationalpark (Fi):                                    12.924 ha

· Central Balkan nationalpark (Bg):                         21.019 ha

· Majella nationalpark (I):                                       25.500 ha

· Paanajärvi nationalpark (Ru):                                30.000 ha (ikke-EU)

· Retezat nationalpark (Ro):                                    14.215 ha

· Rila nationalpark (Bg):                                          16.350 ha

· Certificerede naturområder i alt:                    226.498 ha

· Den Europæiske Unions medlemsstater:       146.173 ha

Denne tilgang skaber en unik mulighed for i det mindste delvist at løse et problem med et voksende antal rigelige områder i hele Europa og skabe et lille, men afgørende netværk af beskyttede naturområder.

Der er en koalition af ngo'er som PAN Parks Foundation, Europarc Federation, Eurosite, Wild Europe, Birdlife International og WWF, som støtter en bedre beskyttelse af Europas arv af naturområder.

Det europæiske netværk Natura 2000 dækker allerede de mest værdifulde områder med stor biodiversitet i Den Europæiske Union. Det betyder, at i det mindste en stor del af de europæiske naturområder er beskyttet under Natura 2000. Vores opgave er at møde denne udfordring. 13 % af skovzonen i EU's 27 medlemsstater er udpeget som Natura 2000-lokaliteter i henhold til EU's fugle- og habitatdirektiv. Natura 2000 giver fleksible rammer, hvorunder medlemsstaterne anmodes om at formulere mål for bevarelse og beskytte og forvalte lokaliteterne på en måde, der genopretter eller bevarer den gunstige bevarelsesstatus for de arter og habitater, som lokaliteterne er udpeget for.

Der er ikke behov for ny lovgivning vedrørende naturområder, men det anbefales stærkt at tildele naturområdezonerne en særlig rolle og ekstra beskyttelse i Natura 2000. Derfor bør Kommissionen udvikle passende henstillinger, der vejleder EU's medlemsstater i de bedste metoder til at sikre beskyttelse af aktuelle og potentielle naturområder eller vilde områder og deres naturlige processer, som vil være omfattet af Natura 2000. Dette bør omfatte: en definition af naturområder for Europa-Parlamentet, kortlægning af Europas sidste naturområder, så vi kender fordelingen og omfanget af stadig uberørte områder (fordelt på vigtige habitattyper: skov-, ferskvands- og havområder), etablering af en undersøgelse af værdien af/fordelene ved beskyttelse af naturområder, udvikling af retningslinjer for naturområder til Natura 2000-netværket, herunder en europæisk strategi for naturområder. Der bør tildeles midler til at reducere fragmentering og til nøje forvaltning af genoprettede naturområder, udvikling af kompensationsmekanismer og -programmer, øget opmærksomhed og fortolkning, turistpakker, måling og forbedring af forvaltningseffektiviteten.

RESULTAT AF DEN ENDELIGE AFSTEMNING I UDVALGET

Dato for vedtagelse	2.12.2008
Resultat af den endelige afstemning	+: –: 0:	33 1 0
Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer	Adamos Adamou, Georgs Andrejevs, Margrete Auken, Irena Belohorská, Johannes Blokland, John Bowis, Martin Callanan, Dorette Corbey, Magor Imre Csibi, Chris Davies, Avril Doyle, Mojca Drčar Murko, Jill Evans, Matthias Groote, Françoise Grossetête, Satu Hassi, Gyula Hegyi, Jens Holm, Marie Anne Isler Béguin, Holger Krahmer, Linda McAvan, Riitta Myller, Miroslav Ouzký, Vladko Todorov Panayotov, Vittorio Prodi, Frédérique Ries, Dagmar Roth-Behrendt, Guido Sacconi, Richard Seeber, Kathy Sinnott, Glenis Willmott
Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere	Iles Braghetto, Christofer Fjellner, Johannes Lebech