BETÆNKNING om forslag til Europa-Parlamentet og Rådets forordning om ændring af forordning (EF) nr. 2252/2004 om standarder for sikkerhedselementer og biometriske identifikatorer i pas og rejsedokumenter, som medlemsstaterne udsteder
12.12.2008 - (KOM(2007)0619 – C6‑0359/2007 – 2007/0216(COD)) - ***I
Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender
Ordfører: Carlos Coelho
FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS LOVGIVNINGSMÆSSIGE BESLUTNING
om forslag til Europa-Parlamentet og Rådets forordning om ændring af forordning (EF) nr. 2252/2004 om standarder for sikkerhedselementer og biometriske identifikatorer i pas og rejsedokumenter, som medlemsstaterne udsteder
(KOM (2007)0619 – C6‑0359/2007 – 2007/0216(COD))
(Fælles beslutningsprocedure: førstebehandling)
Europa-Parlamentet,
– der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (KOM(2007)0619),
– der henviser til EF-traktatens artikel 251, stk. 2, og artikel 62, stk. 2, litra a), på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget (C6-0359/2007),
– der henviser til forretningsordenens artikel 51, stk. 5,
– der henviser til betænkning fra Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender (A6–0500/2008),
1. godkender Kommissionens forslag som ændret;
2. godkender de vedføjede fælles erklæringer;
3. anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen agter at ændre dette forslag i væsentlig grad eller erstatte det med en anden tekst;
4. pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen.
PARLAMENTETS ÆNDRINGSFORSLAG[1]*
til Kommissionens forslag til
EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING
om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 2252/2004 om standarder for sikkerhedselementer og biometriske identifikatorer i pas og rejsedokumenter, som medlemsstaterne udsteder
EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —
under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 62, nr. 2, litra a),
under henvisning til forslag fra Kommissionen,
efter proceduren i traktatens artikel 251[2], og
ud fra følgende betragtninger:
(1) Det Europæiske Råd i Thessaloniki bekræftede, at der er brug for en sammenhængende strategi i EU med hensyn til biometriske identifikatorer eller biometriske data for så vidt angår tredjelandsstatsborgeres rejsedokumenter, EU-borgeres pas og informationssystemerne (VIS og SIS II).
(2) I den forbindelse har Rådet vedtaget forordning (EF) nr. 2252/2004 af 13. december 2004 om standarder for sikkerhedselementer og biometriske identifikatorer i pas og rejsedokumenter, som medlemsstaterne udsteder[3], der er et vigtigt skridt hen imod anvendelsen af nye elementer, som gør rejsedokumentet sikrere og etablerer en mere pålidelig forbindelse mellem indehaveren og passet og dermed bidrager væsentligt til at sikre, at det beskyttes mod svigagtig brug.
(3) Med forordning (EF) nr. 2252/2004 indføres der en generel pligt til at afgive fingeraftryk, som skal lagres på en kontaktløs chip i passet. Erfaringerne fra forsøg har imidlertid vist, at der er behov for undtagelser. Under en række pilotprojekter i visse medlemsstater viste det sig, at fingeraftryk af børn under seks år tilsyneladende ikke er af tilstrækkelig høj kvalitet til, at man kan foretage en en-til-en-identitetskontrol. Desuden ændrer disse fingeraftryk sig meget, hvilket gør det vanskeligt at benytte dem til kontrol i hele passets gyldighedsperiode.
(4) Det er vigtigt at harmonisere undtagelserne fra kravet om afgivelse af fingeraftryk for at bibeholde fælles sikkerhedsstandarder og for at forenkle grænsekontrollen. Af både retlige og sikkerhedsmæssige årsager bør det ikke overlades til den nationale lovgivning at fastlægge undtagelserne fra pligten til at afgive fingeraftryk til brug i pas og andre rejsedokumenter, som medlemsstaterne udsteder.
4a) I henhold til forordning (EF) nr. 2252/2004 indsamles og lagres biometriske oplysninger i lagringsmediet for pas og rejsedokumenter med henblik på udstedelse af sådanne dokumenter. Dette berører ikke anden brug eller lagring af disse oplysninger i overensstemmelse med medlemsstaternes nationale lovgivning. Forordningen giver ikke hjemmel for oprettelse eller vedligeholdelse af databaser til lagring af sådanne oplysninger i medlemsstaterne; dette henhører under national lovgivning.
(5) Som en yderligere sikkerhedsforanstaltning og for at sikre børn ekstra beskyttelse bør "en person – et pas"-princippet indføres. Dette princip, som også anbefales af Organisationen for International Civil Luftfart (ICAO), sikrer, at passet og de biometriske oplysninger kun er knyttet til indehaveren af passet. Det er mere sikkert, hvis hver person har sit eget pas.
5a) Under hensyntagen til, at medlemsstaterne vil være forpligtet til at udstede individuelle pas til mindreårige, og at der kan være betydelige forskelle mellem medlemsstaternes lovgivninger om børn, der passerer medlemsstaternes ydre grænser, bør Kommissionen undersøge, om det er nødvendigt at indføre foranstaltninger for at skabe en fælles tilgang, hvad angår bestemmelserne om beskyttelse af børn, der passerer medlemsstaternes ydre grænser.
(6) Målene for denne forordning kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne og kan derfor bedre gennemføres på fællesskabsplan. Fællesskabet kan derfor træffe foranstaltninger i overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet, jf. traktatens artikel 5. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, er denne forordning ikke mere vidtgående, end hvad der er nødvendigt for at nå disse mål.
(7) I medfør af artikel 1 og 2 i protokollen om Danmarks stilling, der er knyttet som bilag til traktaten om Den Europæiske Union og til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, deltager Danmark ikke i vedtagelsen af denne forordning, som derfor ikke er bindende for og ikke finder anvendelse i Danmark. Inden seks måneder efter vedtagelsen af denne forordning, som bygger på Schengenreglerne, jf. bestemmelserne i afsnit IV i tredje del i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, bør Danmark træffe afgørelse om, hvorvidt det vil gennemføre denne forordning i sin nationale lovgivning, jf. artikel 5 i protokollen om Danmarks stilling.
(8) Denne forordning udgør en udvikling af Schengen-reglerne, som Det Forenede Kongerige ikke deltager i, i overensstemmelse med Rådets afgørelse 2000/365/EF af 29. maj 2000 om anmodningen fra Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland om at deltage i visse bestemmelser i Schengen-reglerne[4]. Det Forenede Kongerige deltager derfor ikke i vedtagelsen af denne beslutning, som ikke er bindende for og ikke finder anvendelse i Det Forenede Kongerige.
(9) Denne forordning udgør en udvikling af Schengen-reglerne, som Irland ikke deltager i, i overensstemmelse med Rådets afgørelse 2002/192/EF af 28. februar 2002 om anmodningen fra Irland om at deltage i visse bestemmelser i Schengen-reglerne[5]. Irland deltager derfor ikke i vedtagelsen af forordningen, og forordningen er ikke bindende for og finder ikke anvendelse i Irland.
(10) Hvad angår Island og Norge, udgør denne forordning en udvikling af bestemmelserne i Schengen-reglerne som omhandlet i den aftale, som Rådet for Den Europæiske Union har indgået med Republikken Island og Kongeriget Norge om disses ▌associering i gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengen-reglerne[6], som falder inden for det område, der er omhandlet i artikel 1, litra A, i Rådets afgørelse 1999/437/EF af 17. maj 1999 om visse gennemførelsesbestemmelser til den pågældende aftale[7].
(11) Hvad angår Schweiz, udgør denne forordning en udvikling af Schengen-reglerne som omhandlet i aftalen mellem Den Europæiske Union, Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om Det Schweiziske Forbunds associering i gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengen-reglerne, som falder ind under det område, der er omhandlet i artikel 1, litra A, i Rådets afgørelse 1999/437/EF sammenholdt med artikel 3 i Rådets afgørelse 2008/146/EF[8] og 2008/149/RIA[9].
(11a) Hvad angår Liechtenstein, udgør denne forordning en udvikling af bestemmelserne i Schengen-reglerne som omhandlet i protokollen mellem Den Europæiske Union, Det Europæiske Fællesskab, Det Schweiziske Forbund og Fyrstendømmet Liechtenstein om Fyrstendømmet Liechtensteins tiltrædelse af aftalen mellem Den Europæiske Union, Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om dette lands associering i gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengen-reglerne[10], som falder ind under det område, der er nævnt i artikel 1, litra A, i afgørelse 1999/437/EF, sammenholdt med artikel 3 i afgørelse 2008/261/EF[11].
(12) Forordning (EF) nr. 2252/2004 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed -
UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:
Artikel 1
I forordning (EF) nr. 2252/2004 foretages følgende ændringer:
(1) Artikel 1, stk. 1, affattes således:
"1. De pas og rejsedokumenter, som medlemsstaterne udsteder, skal overholde de minimumssikkerhedsstandarder, der er fastsat i bilaget.
De udstedes som personlige dokumenter.
Kommissionen forelægger senest den ....[12]* en rapport om kravene vedrørende børn, der rejser alene eller med en ledsager, og som passerer medlemsstaternes ydre grænser, og foreslår om nødvendigt passende initiativer for at sikre en fælles tilgang, hvad angår bestemmelserne om beskyttelse af børn, der passerer medlemsstaternes ydre grænser."
1a) Artikel 1, stk. 2, affattes således:
"2. Pas og rejsedokumenter skal omfatte et lagringsmedium, der har et højt sikkerhedsniveau og indeholder et ansigtsbillede. Medlemsstaterne skal også indsætte to fingeraftryk, som optages fladt og i interoperable formater. Oplysningerne skal sikres, og lagringsmediet skal have tilstrækkelig kapacitet og være i stand til at sikre oplysningernes integritet, ægthed og fortrolige karakter."
(2) I artikel 1 indsættes følgende som stk. 2a:
"2a. Følgende personer er fritaget for kravet om at afgive fingeraftryk:
a) Børn under 12 år.
Aldersgrænsen på 12 år er foreløbig. Den i artikel 5a nævnte rapport skal indeholde en revurdering af aldersgrænsen, i påkommende fald ledsaget af et forslag om ændring af aldersgrænsen.
Uden at det berører konsekvenserne af gennemførelsen af artikel 5a, kan medlemsstater, der i deres nationale lovgivning, som vedtoges inden...[13]*, har fastsat en aldersgrænse på under 12 år, anvende denne aldersgrænse i en overgangsperiode på op til 4 år efter...[14]*. Aldersgrænsen i overgangsperioden må dog ikke være på under 6 år;
(b) personer, hvor det er fysisk umuligt at optage fingeraftryk."
2a) I artikel 1 indsættes følgende som stk. 2b:
"2b. Såfremt det midlertidigt er umuligt at optage fingeraftryk af de foreskrevne fingre, tillader medlemsstaterne, at der optages fingeraftryk af de andre fingre. Er det midlertidigt heller ikke muligt at optage fingeraftryk af nogen andre fingre, kan medlemsstaterne udstede et midlertidigt pas med en gyldighed på tolv måneder eller derunder."
2b) Som artikel 1a indsættes:
"Artikel 1a
1. De biometriske identifikatorer indsamles af kvalificeret og behørigt bemyndiget personale ved de nationale myndigheder, der har ansvar for udstedelse af pas og rejsedokumenter.
2. Medlemsstaterne indsamler ansøgerens biometriske identifikatorer under iagttagelse af de rettigheder, der er fastlagt i den europæiske konvention til beskyttelse af menneskerettigheder og de grundlæggende frihedsrettigheder og i FN's konvention om barnets rettigheder. Medlemsstaterne sikrer, at der er vedtaget hensigtsmæssige procedurer med henblik på at sikre beskyttelse af personens værdighed i tilfælde af vanskeligheder ved registreringen."
2c) Artikel 2 affattes således:
"Der udarbejdes efter proceduren i artikel 5, stk. 2, yderligere tekniske specifikationer, som er i overensstemmelse med de internationale standarder, herunder navnlig anbefalingerne fra Organisationen for International Civil Luftfart, for pas og rejsedokumenter for så vidt angår:
a) yderligere sikkerhedselementer og -krav, herunder bedre standarder til sikring mod efterligning og forfalskning
(b) tekniske specifikationer for lagringsmediet for de biometriske oplysninger og sikring heraf, herunder forebyggelse af uautoriseret adgang
c) kvalitetskrav og fælles tekniske standarder for ansigtsbilledet og fingeraftrykkene."
2d) Artikel 4, stk. 3, affattes således:
"3. Biometriske oplysninger indsamles og lagres i lagringsmediet for pas og rejsedokumenter med henblik på udstedelse af sådanne dokumenter. Ved anvendelsen af denne forordning må biometriske oplysninger i pas og rejsedokumenter kun anvendes for at kontrollere
a) dokumentets ægthed
b) indehaverens identitet ved hjælp af umiddelbart tilgængelige, sammenlignelige oplysninger, når forevisning af pas eller andre rejsedokumenter er lovpligtig.
Kontrollen af de yderligere sikkerhedselementer gennemføres med forbehold af artikel 7, stk. 2, i forordning (EF) nr. 562/2006 (Schengen-grænsekodeks). En eventuel manglende overensstemmelse indvirker ikke i sig selv på passets gyldighed ved passage af de ydre grænser."
2e) Som artikel 5a indsættes:
"Artikel 5a
Senest den ...[15]* forelægger Kommissionen Europa-Parlamentet og Rådet en omfattende og dybtgående undersøgelse udført under Kommissionens kontrol af en uafhængig myndighed, der undersøger, om det er pålideligt og teknisk gennemførligt at anvende fingeraftryk fra børn under 12 år til identificerings- og kontrolformål, bl.a. ved en vurdering af nøjagtigheden af de anvendte systemer, herunder ved at sammenligne hyppigheden af fejlagtige afvisninger i hver medlemsstat og - på grundlag af resultaterne af denne undersøgelse - ved at analysere behovet for fælles regler for vurderingen af, om der er overensstemmelse. Om nødvendigt ledsages rapporten af forslag om tilpasning af denne forordning.”
2f) Artikel 6, stk. 2, affattes således:
"Medlemsstaterne anvender denne forordning
a) for så vidt angår ansigtsbilledet: senest 18 måneder
(b) for så vidt angår fingeraftryk: senest 36 måneder
efter vedtagelsen af de foranstaltninger, der er omhandlet i artikel 2. Gyldigheden af allerede udstedte pas og rejsedokumenter berøres dog ikke.
Bestemmelsen i artikel 1, stk. 1, andet punktum, træder i kraft senest den...[16]* Den oprindelige gyldighed for indehaveren berøres dog ikke."
Artikel 2
Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i medlemsstaterne i overensstemmelse med traktaten om oprettelse af det Europæiske Fællesskab.
Udfærdiget i Bruxelles, den.
På Europa-Parlamentets vegne På Rådets vegne
Formand Formand
Europa-Parlamentets og Rådets fælles erklæring om behovet for at forbedre sikkerheden af pas og rejsedokumenter gennem anvendelse af sikre underliggende dokumenter ("breeder documents")
Europa-Parlamentet og Rådet understreger, uden at det berører medlemsstaternes beføjelse til at udstede pas og andre rejsedokumenter, at udstedelse af pas på grundlag af upålidelige underliggende dokumenter kan undergrave målet om at gøre pas mere sikre.
Selve passet er blot et led i en sikkerhedskæde, der begynder med forelæggelse af underliggende dokumenter, fortsætter med registrering af biometriske oplysninger og ender med vurdering af overensstemmelsen ved grænsekontrolstederne. Denne kæde er ikke mere sikker end det svageste led.
Europa-Parlamentet og Rådet konstaterer, at situationen og procedurerne er meget forskellige fra medlemsstat til medlemsstat, hvad angår de underliggende dokumenter, der skal fremlægges med henblik på udstedelse af pas, og at disse dokumenter generelt indeholder færre sikkerhedselementer end selve passet og er nemmere at efterligne og forfalske.
Rådet vil derfor forberede et spørgeskema til medlemsstaterne for at kunne sammenligne procedurerne og de dokumenter, der kræves i hver medlemsstat til udstedelse af et pas eller rejsedokument. Denne analyse burde vise, om det er nødvendigt at udarbejde fælles principper eller retningslinjer for bedste praksis på området.
Europa-Parlamentets og Rådets fælles erklæring om den i artikel 5a nævnte undersøgelse
Europa-Parlamentet og Rådet konstaterer, at Kommissionen gennemfører én samlet undersøgelse i medfør af artikel 5a i denne forordning og artikel 2 i [udkast] til forordning om ændring af de fælles konsulære instrukser.
- [1] * Politiske ændringer: Ny eller ændret tekst er markeret med fede typer og kursiv, mens tekstdele, der udgår, er markeret med symbolet▐.
Rettelser og tilpasninger foretaget af tjenestegrenene: Ny eller ændret tekst er markeret med kursiv, mens tekstdele, der udgår, er markeret med symbolet║. - [2] fn
- [3] EUT L 385 af 29.12.2004, s. 1.
- [4] EFT L 131 af 1.6.2000, s. 43.
- [5] EFT L 64 af 7.3.2002, s. 20.
- [6] EFT L 176 af 10.7.1999, s. 36.
- [7] EFT L 176 af 10.7.1999, s. 31.
- [8] EUT L 53 af 27.2.2008, s. 1.
- [9] EFT L 53 af 10.7.1999, s. 50.
- [10] Rådets dok. 16462/06 tilgængeligt på http://register.consilium.europa.eu
- [11] EUT L 83 af 26.3.2008, s. 3.
- [12] * Tre år efter denne forordnings ikrafttræden.
- [13] * Dato for denne forordnings ikrafttræden.
- [14] * Dato for denne forordnings ikrafttræden.
- [15] * Tre år efter denne forordnings ikrafttræden.
- [16] * Tre år efter denne forordnings ikrafttræden.
BEGRUNDELSE
Baggrund
Den 13. december 2004 vedtog Rådet forordning (EF) nr. 2252/2004 om standarder for sikkerhedselementer og biometriske identifikatorer i pas og rejsedokumenter, som medlemsstaterne udsteder.
Europa-Parlamentet afgav i denne forbindelse en udtalelse[1] (som indeholdt en række ændringsforslag, hvoraf hovedparten ikke blev fulgt), hvori det støttede tanken om at harmonisere disse sikkerhedsstandarder og samtidig indføre biometriske identifikatorer (ansigtsbillede og fingeraftryk). Harmoniseringen skulle gøre pas sikrere og etablere en mere pålidelig forbindelse mellem indehaveren og passet og dermed gøre det muligt at bekæmpe dokumentforfalskning og effektivisere kampen mod kriminalitet, terror og ulovlig indvandring.
Parlamentet påpegede dog også, at de nye teknologier endnu ikke var blevet anvendt eller afprøvet, og at det forud for udstedelsen af biometriske pas var nødvendigt, at de tilsvarende tekniske specifikationer fungerede, og at medlemsstaterne opfyldte forskellige krav vedrørende beskyttelse af borgernes rettigheder.
Ordføreren glæder sig over Artikel 29-Gruppens erkendelse af, at gennemførelsen af forordningen generelt har fundet sted i fuld overholdelse af den gældende lovgivning og de tekniske specifikationer, som Kommissionen efterfølgende har vedtaget.
Ikke desto mindre har en række pilotprojekter i visse medlemsstater vist, at fingeraftryk af børn under seks år ikke er af tilstrækkelig høj kvalitet til, at man kan foretage en en-til-en-identitetskontrol.
Kommissionen besluttede derfor at forelægge dette nye forslag til ændring af forordning (EF) nr. 2252/2004, som indeholder:
- to undtagelser fra pligten til at afgive fingeraftryk, idet børn under seks år og personer, hvor det af forskellige årsager er fysisk umuligt at optage fingeraftryk, bør være fritaget fra dette krav;
- "en person – et pas"-princippet.
Ordførerens holdning
Ordføreren mener, at de foranstaltninger, Kommissionen har foreslået, som helhed er positive og nødvendige, men ønsker at benytte lejligheden til at indføre yderligere forbedringer.
1. Pas til børn som middel til at bekæmpe bortførelse af og handel med børn
Ordføreren mener, at der var et hul i forordningen, for så vidt som børn ikke blev nævnt specifikt, og der ikke var nogen aldersgrænse for, hvornår der skulle tages fingeraftryk af børn. Det samme gjaldt personer, som fysisk er ude af stand til at afgive fingeraftryk, og som kræver særbehandling i form af alternative procedurer.
I forordningen blev det overladt til de nationale lovgiveres skøn at afgøre, om der skulle indføres mulige undtagelser fra pligten til at afgive fingeraftryk til brug i pas og andre rejsedokumenter, som medlemsstaterne udsteder.
En harmonisering er af helt afgørende betydning på dette område, og i betragtning af at situationen i ordførerens hjemland - Portugal - er den, at alle børn, der begynder i skolen, når de er seks år, skal have et identitetskort, som indeholder fingeraftryk, har ordføreren i princippet ingen problemer med at acceptere denne aldersgrænse.
Det skal også understreges, at det ikke er obligatorisk at få udstedt pas til børn, således som det er tilfældet med identitetskort. Et pas er et rejsedokument, som kun kræves, når man agter at rejse uden for Schengen-området. Det synes således ikke at lægge nogen urimelig byrde på forældrene, som med sikkerhed ønsker, at der bliver indført de bedst egnede mekanismer til at beskytte deres børn.
Parlamentets holdning har været at acceptere en aldersgrænse på 12 år for, hvornår børn skal afgive fingeraftryk, med henblik på identifikation (lagret i en europæisk database), med en klausul om revision af denne aldersgrænse efter tre år.
Den europæiske tilsynsførende for databeskyttelse påpegede i sin udtalelse, at hvis de pågældende biometriske data udelukkende anvendes til kontrol (en-til-en-sammenligning), er risikoen for fejl langt mindre, og aldersgrænsen kan være lavere.
Ordføreren finder således, at aldersgrænsen på seks år alene med henblik på kontrol er acceptabel, og har foreslået en række ændringer med henblik på at gøre dette formål helt klart. Han foreslår også flere særlige foranstaltninger som f.eks. indførelse af en særlig rubrik i passet med navnet eller navnene på den eller de personer, der har forældremyndigheden over barnet.
Da der kun er gjort begrænsede erfaringer med brugen af disse nye teknologier, er det efter ordførerens opfattelse vigtigt at have specifikke, pålidelige data, således at vi kan træffe de rigtige beslutninger. Han foreslår derfor, at der indsættes en klausul om revision efter tre år, således at vi kan afvente resultaterne af en omfattende og dybtgående undersøgelse (hvilket der allerede blev anmodet om i betænkningen om ændring af de fælles konsulære instrukser med hensyn til indførelse af biometriske identifikatorer[2], og som foreslået af Artikel 29-Gruppen og den europæiske tilsynsførende for databeskyttelse) for at få afgjort, hvor pålidelige og brugbare fingeraftryk fra børn og ældre er. Eftersom vi i dag kun har resultaterne fra nogle pilotprojekter i visse medlemsstater (som bekræfter, at det er muligt at anvende børns fingeraftryk til kontrol fra seksårsalderen), kan vi kun træffe en midlertidig beslutning, indtil der er gennemført en sådan uafhængig undersøgelse, der giver os de oplysninger, der er nødvendige for at træffe en afgørelse på et mere solidt grundlag.
2. Indførelsen af "en person – et pas"-princippet.
Ordføreren støtter dette forslag fra Kommissionen, som går ud på at følge anbefalingen fra ICAO (Organisationen for International Civil Luftfart), som de fleste medlemmer allerede anvender, og som gør det muligt at få fjernet de sidste eksisterende muligheder for, at der kan udstedes et pas, som omfatter den pågældendes børn og angiver deres navne, men kun indeholder biometriske oplysninger for forælderen og indehaveren af passet. Sådanne situationer kan gøre det lettere at handle med børn, da det er vanskeligt at kontrollere barnets identitet på en pålidelig måde. Enhver person bør have sit eget pas med den pågældendes biometriske oplysninger.
Ifølge en nylig undersøgelse foretaget af Childfocus er børn, der rejser alene, i størst fare for at blive ofre for handel og bortførelse. I henhold til IATA's regler må børn først rejse alene, når de er fyldt seks år. Det vil uden tvivl give en yderligere beskyttelse i forbindelse med bekæmpelsen af børnehandel, at børn fra denne alder får deres eget rejsedokument med de relevante biometriske oplysninger (hvilket også anerkendes af den europæiske tilsynsførende for databeskyttelse i hans udtalelse).
Ordføreren ønsker ikke at sætte spørgsmålstegn ved den gældende lovgivning, navnlig de bestemmelser i grænsekodeksen, der skal beskytte mindreårige, og hvorefter grænsevagterne skal være særlig opmærksomme på mindreårige, hvad enten de rejser med eller uden ledsagelse, og som fastslår, at mindreårige skal underkastes samme kontrol som voksne, når de krydser de ydre grænser. Når en af de former for kontrol, der udføres for voksne, er baseret på deres pas, bør det samme følgelig gælde i forbindelse med børn, som også bør have deres eget pas. For så vidt angår ledsagede mindreårige ville det, eftersom grænsevagterne skal kontrollere, at de personer, der ledsager mindreårige, har forældremyndigheden over dem, være en stor hjælp for grænsevagterne, hvis mindreårige havde et pas, der indeholder deres personoplysninger og en angivelse af navnet på den eller de personer, normalt forældrene, som har forældremyndigheden over dem.
3. Behov for en høj grad af tillid i forbindelse med indsamlingen af biometriske oplysninger
Det er af hensyn til passenes og rejsedokumenternes sikkerhed helt afgørende, at der er en høj grad af tillid i forbindelse med indsamlingen af de biometriske oplysninger, der skal indsættes i dokumenterne, og det ville være ønskeligt at have fælles minimumsstandarder for indsamlingen af oplysningerne, således at det kan garanteres, at de er sikre og pålidelige.
Behandlingen af biometriske oplysninger er forbundet med reelle risici for de personer, hvis oplysninger bliver indsamlet, fordi deres oplysninger i tilfælde af en mangelfuld indsamling kunne blive væk eller blive anvendt til andre formål end dem, de er indsamlet til.
Der er derfor foreslået ændringer med henblik på at harmonisere procedurerne for indsamling af oplysninger og indføre procedurer, som man kan falde tilbage på, hvis der opstår vanskeligheder, når der tages fingeraftryk.
4. Involvering af databeskyttelsesmyndighederne
Den 10. december 2007 modtog vi et svar på et brev fra Jean-Marie Cavada til Artikel 29-Gruppen om de foranstaltninger, der er truffet for at gennemføre forordningen i de enkelte medlemsstater, og det påpeges i svaret, at de nationale databeskyttelsesmyndigheder (i modsætning til, hvad Parlamentet anbefalede dengang) ikke altid var blevet involveret i gennemførelsesprocessen.
Ordføreren tilslutter sig også den europæiske tilsynsførende for databeskyttelse, som beklager, at Kommissionen ikke opfyldte sin retlige forpligtelse til at høre ham i overensstemmelse med artikel 28, stk. 2, i forordning (EF) nr. 45/2001 i forbindelse med udarbejdelsen af dette lovgivningsforslag.
Ordføreren fremsætter derfor en række forslag, der sigter mod, at databeskyttelsesmyndighederne i højere grad bliver involveret i processen.
5. Muligheden af at indføre et europæisk system for sammenligningen af fingeraftryk
Den måde, hvorpå fingeraftryk sammenlignes (sammenligning på stedet - pasindehaverens biometriske identifikatorer kontrolleres ved at sammenligne dem med de oplysninger, der er lagret på chippen i passet, på stedet), er forskellig fra medlemsstat til medlemsstat, hvilket kan føre til fejl i forbindelse med identitetskontrollen. Det ville være vigtigt at analysere de eventuelle mangler i identifikationssystemerne og fejlprocenterne i de forskellige medlemsstater med henblik på at vurdere, om der er betydelige forskelle mellem medlemsstaterne, og overveje, om der er behov for at indføre et europæisk sammenligningssystem. Uanset hvilket system der benyttes, er det helt afgørende, at det er sikkert og fører til meget få forkerte afvisninger, da sådanne situationer kan få alvorlige følger for retmæssige indehavere af dokumenter.
Det foreslås derfor, at der indføres en klausul om en revision efter tre år, således at vi kan afvente resultaterne af en komparativ undersøgelse af fejlprocenterne i de enkelte medlemsstater med henblik på at analysere behovet for fælles regler for denne sammenligningsproces.
6. Muligheden af at fastlægge fælles regler om de dokumenter, der skal fremlægges, for at der kan udstedes pas – de såkaldte "breeder documents"
Der er også store forskelle mellem medlemsstaterne for så vidt angår de dokumenter, der skal fremlægges (såsom fødselsattester, kørekort, id-kort, forældresamtykke osv.), og den måde, hvorpå disse dokumenter udstedes. Da sikkerhedsniveauet i forbindelse med sådanne dokumenter som regel er lavere end det, der anvendes i forbindelse med udstedelse af pas med biometriske oplysninger, som beskyttes ved hjælp af mere restriktive systemer (PKI-systemer), er der risiko for, at de vil være nemmere at forfalske og efterligne.
Det foreslås derfor, at der i forbindelse med den rapport, Kommissionen skal fremlægge inden for tre år, også bør foretages en analyse af behovet for fælles regler, og at der bør forelægges de nødvendige lovgivningsforslag for Parlamentet, hvis der er et sådant behov.
Det skal afslutningsvis påpeges, at sikkerheden i forbindelse med pas ikke kun afhænger af passet. Hele proceduren er lige så vigtig, fra indleveringen af de dokumenter, der er nødvendige for at få udstedt et pas, over indsamlingen af biometriske oplysninger til kontrollen og sammenligningen ved grænsekontrolstederne. Det giver ikke megen mening at øge sikkerhedsniveauet i forbindelse med passene uden at se på svage led i resten af kæden,
PROCEDURE
|
Titel |
Sikkerhedselementer og biometriske identifikatorer i pas og rejsedokumenter |
|||||||
|
Referencer |
KOM(2007)0619 – C6-0359/2007 – 2007/0216(COD) |
|||||||
|
Dato for høring af EP |
18.10.2007 |
|||||||
|
Korresponderende udvalg Dato for meddelelse på plenarmødet |
LIBE 25.10.2007 |
|||||||
|
Ordfører Dato for valg |
Carlos Coelho 31.1.2008 |
|
|
|||||
|
Behandling i udvalg |
27.2.2008 |
26.3.2008 |
28.5.2008 |
14.7.2008 |
||||
|
|
2.12.2008 |
8.12.2008 |
|
|
||||
|
Dato for vedtagelse |
8.12.2008 |
|
|
|
||||
|
Resultat af den endelige afstemning |
+: –: 0: |
19 0 0 |
||||||
|
Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer |
Alexander Alvaro, Maddalena Calia, Jean-Marie Cavada, Carlos Coelho, Bárbara Dührkop Dührkop, Armando França, Jeanine Hennis-Plasschaert, Ewa Klamt, Claude Moraes, Rareş-Lucian Niculescu, Inger Segelström |
|||||||
|
Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere |
Edit Bauer, Simon Busuttil, Elisabetta Gardini, Genowefa Grabowska, Sylvia-Yvonne Kaufmann, Antonio Masip Hidalgo, Bill Newton Dunn, Eva-Britt Svensson |
|||||||
|
Dato for indgivelse |
12.12.2008 |
|||||||