Procedure : 2008/2134(INI)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb : A6-0501/2008

Indgivne tekster :

A6-0501/2008

Forhandlinger :

Afstemninger :

PV 03/02/2009 - 6.5
Stemmeforklaringer
Stemmeforklaringer

Vedtagne tekster :

P6_TA(2009)0036

BETÆNKNING     
PDF 152kWORD 103k
12.12.2008
PE 412.348v02-00 A6-0501/2008

om en dagsorden for en bæredygtig fremtid for almen- og forretningsflyvning

(2008/2134(INI))

Transport- og Turismeudvalget

Ordfører: Luís Queiró

FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING
 BEGRUNDELSE
 UDTALELSE FRA UDVALGET OM INDUSTRI, FORSKNING OG ENERGI
 RESULTAT AF DEN ENDELIGE AFSTEMNING I UDVALGET

FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING

om en dagsorden for en bæredygtig fremtid for almen- og forretningsflyvning

(2008/2134(INI))

Europa-Parlamentet,

 der henviser til meddelelse fra Kommissionen af 11. januar 2007 om en dagsorden for en bæredygtig fremtid for almen- og forretningsflyvning (KOM(2007)0869),

 der henviser til forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning af 25. juni 2008 om ændring af forordning (EF) nr. 549/2004, (EF) nr. 550/2004, (EF) nr. 551/2004 og (EF) nr. 552/2004 for at forbedre det europæiske luftfartssystems præstationer og bæredygtighed (KOM(2008)0388),

 der henviser til forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning af 25. juni 2008 om ændring af forordning (EF) nr. 216/2008 for så vidt angår flyvepladser, lufttrafikstyring og luftfartstjenester, og om ophævelse af Rådets direktiv 2006/23/EF (KOM(2008)0390),

 der henviser til forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv af 20. december 2006 om ændring af direktiv 2003/87/EF med henblik på inddragelse af luftfarten i ordningen for handel med drivhusgasemissionskvoter i Fællesskabet (KOM(2006)0818),

 der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 549/2004 af 10. marts 2004 om rammerne for oprettelse af et fælles europæisk luftrum(1), Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 550/2004 af 10. marts 2004 om udøvelse af luftfartstjenester i det fælles europæiske luftrum(2), og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 551/2004 af 10. marts 2004 om organisation og udnyttelse af det fælles europæiske luftrum(3),

 der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 216/2008 af 20. februar 2008 om fælles regler for civil luftfart og om oprettelse af et europæisk luftfartssikkerhedsagentur(4) (EASA-forordningen),

 der henviser til Rådets forordning (EØF) nr. 95/93 af 18. januar 1993 om fælles regler for tildeling af ankomst- og afgangstidspunkter i Fællesskabets lufthavne(5),

 der henviser til Kommissionens forordning (EF) nr. 375/2007 af 30. marts 2007 om ændring af forordning (EF) nr. 1702/2003 om gennemførelsesbestemmelser for luftdygtigheds- og miljøcertificering af luftfartøjer og hermed forbundet materiel, dele og apparatur og for certificering af konstruktions- og produktionsorganisationer(6),

 der henviser til Kommissionens forordning (EF) nr. 376/2007 af 30. marts 2007 om ændring af forordning (EF) nr. 2042/2003 om vedvarende luftdygtighed af luftfartøjer og luftfartøjsmateriel, -dele og -apparatur og om godkendelse af organisationer og personale, der deltager i disse opgaver(7),

 der henviser til Rådets forordning (EF) nr. 219/2007 af 27. februar 2007 om oprettelse af et fællesforetagende til udvikling af en ny generation af det europæiske lufttrafikstyringssystem (SESAR)(8),

 der henviser til projektet Cost Effective Small Aircraft (Cesar), der finansieres under det sjette rammeprogram for forskning og teknologisk udvikling,

 der henviser til Kommissionens meddelelse til Rådet, Europa-Parlamentet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget af 25. juni 2008 – Fælles europæisk luftrum II: på vej mod en mere bæredygtig lufttrafik med forbedrede præstationer (KOM(2008)0389),

 der henviser til Kommissionens meddelelse til Rådet, Europa-Parlamentet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget af 24. januar 2007 – Handlingsplan for kapacitet, effektivitet og sikkerhed i Europas lufthavne (KOM(2006)0819),

 der henviser til meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget af 30. april 2008 om anvendelsen af forordning (EØF) nr. 95/93 om fælles regler for tildeling af ankomst- og afgangstidspunkter i Fællesskabets lufthavne, som ændret (KOM(2008)0227),

 der henviser til meddelelse fra Kommissionen af 2. marts 2007: Statusrapport om udviklingen af en ny generation af det europæiske lufttrafikstyringssystem (SESAR) (KOM(2007)0103),

 der henviser til forretningsordenens artikel 45,

 der henviser til betænkning fra Transport- og Turismeudvalget og udtalelse fra Udvalget om Industri, Forskning og Energi (A6‑0501/2008),

A.  der henviser til, at almen‑ og forretningsflyvning omfatter en række forskellige luftfartøjsaktiviteter; der henviser til, at begrebet omfatter alle civile luftfartøjsoperationer – bortset fra erhvervsmæssig lufttransport – samt civile lufttransportoperationer på bestilling og mod vederlag,

B.  der henviser til, at denne sektor også omfatter aktiviteter af høj værdi af så forskellig karakter som specialiserede luftfartstjenester (f.eks. luftkartografi, landbrugsrelaterede flyvninger, brandbekæmpelse og trafikovervågning), luftfartsuddannelse og fritidsflyvning,

C.  der henviser til, at der på nuværende tidspunkt mangler data og statistiske oplysninger om almen‑ og forretningsflyvning,

D.  der henviser til, at almen‑ og forretningsflyvning er den hurtigst voksende del af civil luftfart i Europa; der henviser til, at almen‑ og forretningsflyvning supplerer almindelig lufttransport udført af kommercielle luftfartsselskaber og dermed leverer særlige sociale og økonomiske fordele, såsom forøgelse af befolkningens mobilitet, virksomheders produktivitet og regional samhørighed,

E.  der henviser til, at almen‑ og forretningsflyvning er af stigende økonomisk betydning, navnlig for den europæiske fremstillingsindustri, der løbende har øget sin andel af verdensmarkedet og har et betragteligt potentiale for yderligere vækst,

F.  der henviser til, at fokus i EU's luftfartspolitik traditionelt har været på erhvervsmæssig lufttransport, men at almen‑ og forretningsflyvnings stigende betydning ikke er blevet skænket tilstrækkelig opmærksomhed,

G.  der henviser til, at regler, der er rettet mod forvaltning af drift af yderst komplekse kommercielle luftfartøjer, kan pålægge operatører af små private luftfartøjer en uforholdsmæssig stor økonomisk og reguleringsmæssig byrde; der henviser til, at det derfor på visse områder har vist sig at være uhensigtsmæssigt at anvende en fremgangsmåde med en standardløsning og ensartet håndhævelse af regler på tværs af forskellige sektorer inden for luftfarten,

H.  der henviser til, at adgang til luftrum og flyvepladser er et centralt spørgsmål for almen‑ og forretningsflyvningen, eftersom der er en voksende kløft mellem efterspørgsel og kapacitet; der henviser til, at almen‑ og forretningsflyvningen i stigende grad skal konkurrere med luftfartsindustrien i bred forstand om adgang til luftrum og flyvepladser,

1.  glæder sig meget over Kommissionens meddelelse om almen- og forretningsflyvning, eftersom den indeholder en god analyse af de spørgsmål, der berører sektoren, og anviser en række farbare metoder til at tage fat på sektorens særlige behov, samtidig med at der pågår en stadig dialog mellem alle parter;

Proportionel regulering og nærhedsprincippet

2.  understreger behovet for at tage højde for almen- og forretningsflyvningens interesser og særlige forhold i forbindelse med udviklingen af fremtidige politiske initiativer inden for lufttransport med henblik på at styrke sektorens konkurrenceevne; opfordrer i denne forbindelse Kommissionen til at sikre anvendelsen af nærheds- og proportionalitetsprincipperne i forbindelse med udformningen og gennemførelsen af såvel nuværende som fremtidig luftfartslovgivning;

3.  minder Kommissionen om behovet for, at der systematisk udføres konsekvensanalyser for de enkelte segmenter, så der kan foretages en differentiering af de regler, der gælder for forskellige kategorier af virksomheder og luftrumsbrugere, hvis det er relevant og ikke bringer sikkerheden i fare;

4.  opfordrer Kommissionen til at sikre, at de gennemførelsesbestemmelser for luftfartssikkerhed, som den vedtager, er proportionelle med og står i et rimeligt forhold til den kompleksitet, der er forbundet med den respektive kategori af luftfartøj og operation;

5.  glæder sig over, at der for nylig blev vedtaget vedligeholdelsesnormer for luftfartøjer, der ikke anvendes inden for erhvervsmæssig lufttransport, og navnlig for luftfartøjer, der ikke er klassificeret som komplekse motordrevne luftfartøjer, hvilket er et godt eksempel på proportionel regulering;

6.  mener, at det vil være hensigtsmæssigt med en vis grad af fleksibilitet i forbindelse med anvendelsen for så vidt angår almenflyvning, og at dette kan opnås ved at uddelegere visse kontrolbeføjelser til sports- og fritidsflyvningssammenslutninger og -organisationer, der er underlagt passende tilsyn af de relevante luftfartsmyndigheder, og såfremt, der ikke foreligger nogen form for interessekonflikt;

7.  opfordrer Kommissionen til at undersøge muligheden for at fastlægge forenklede sikkerheds‑ og screeningsprocedurer for passagerer på forretningsflyvninger uden på nogen måde at bringe deres sikkerhed i fare;

8.  foreslår at Kommissionen fremmer udvekslingen af bedste praksis vedrørende sikkerhedsforanstaltninger i små og mellemstore lufthavne;

Kapaciteten i lufthavne og luftrum

9.  påpeger, at det bliver stadig vanskeligere for almen‑ og forretningsflyvninger at få adgang ikke blot til de største lufthavne, men også til regionale lufthavne, eftersom den stigende efterspørgsel fra den erhvervsmæssige lufttransport begrænser antallet af slots og standpladser;

10.  opfordrer indtrængende Kommissionen og medlemsstaterne til gennem deres lufthavnsmyndigheder at tage fat på disse problemer ved at gennemføre foranstaltninger, der kan optimere udnyttelsen af den nuværende kapacitet gennem bedre planlægning og anvendelse af moderne teknologier i overensstemmelse med Kommissionens handlingsplan for kapacitet, effektivitet og sikkerhed i Europas lufthavne;

11.  afventer rådene fra EU's nye observatorium for lufthavnskapacitet om udvikling af foranstaltninger til forbedring af de europæiske lufthavnsnetværks kapacitet og forventer, at observatoriet kommer til at spille en betydningsfuld rolle i forbindelse med gennemførelsen af Kommissionens handlingsplan;

12.  mener, at helikoptere kan være vigtige som forbindelsesfartøjer på korte distancer, og opfordrer indtrængende Kommissionen og medlemsstaterne til at inkludere dem i eventuelle strategier om kapacitetsforøgelse;

13.  opmuntrer medlemsstaterne og regionale og lokale myndigheder til at investere i modernisering og etablering af små og mellemstore lufthavne, der har stor betydning for almen- og forretningsflyvningen;

14.  opfordrer medlemsstaterne til at investere i den særlige infrastruktur, der er nødvendig for drift og stationering af luftfartøjer inden for almen‑ og forretningsflyvning;

15. opfordrer medlemsstaterne samt regionale og lokale myndigheder til at involvere alle berørte parter i høringsprocesser med henblik på i relevant omfang at lade potentielle eller eksisterende lufthavne være specifikt bestemt til almen‑ og forretningsflyvning og til at involvere de militære myndigheder i høringsprocessen, hvis der er tale om militærlufthavne, der ikke længere er i drift;

16.  mener, at det er af afgørende betydning, at inddelingen af luftrummet omkring små og mellemstore lufthavne er hensigtsmæssig for brugere af almen‑ og forretningsflyvning, samt at der forud for ændringer af sådanne zoner skal afholdes en høring med deltagelse af disse brugere;

17.  understreger, at forretningsflyvning, hvor det er muligt, bør gives tilstrækkelig adgang til de største lufthavne, så den kan forbinde EU's regioner med Europas økonomiske kraftcentre, og kræver, at Kommissionen undersøger og inden udgangen af 2009 udarbejder en rapport til Parlamentet om, om der er behov for at tilpasse relevante bestemmelser i den eksisterende forordning om fælles regler for tildeling af ankomst- og afgangstidspunkter;

18.  understreger behovet for at udvikle en harmoniseret europæisk tilgang, der kan sikre sammenhæng mellem slots og flyveplaner; opfordrer Kommissionen til at forelægge forslag om passende foranstaltninger og tilskynder de europæiske lufthavnskoordinatorer til at yde deres bidrag i denne forbindelse;

19.  forventer, at indførelsen af et lufttrafikstyringssystem med både teknisk avancerede og innovative teknologier inden for rammerne af SESAR-fællesforetagendet vil bidrage til at bekæmpe opsplitningen af det europæiske luftrum og den forventede overbelastning og øge luftrumskapaciteten betragteligt, hvilket vil komme alle brugere af luftrummet til gode, herunder almen‑ og forretningsflyvningen;

20.  understreger imidlertid, at SESAR-programmet fuldt ud skal tage højde for almen‑ og forretningsflyvnings særlige forhold og give reelle fordele til sektoren uden at påføre den unødvendige byrder;

21.  mener, at et af målene bør være at give adgang til trafik‑, vejr‑ og flyveinformationer for brugere af visuelflyveregler på en brugervenlig og omkostningseffektiv måde;

22.  understreger, at lovgivningen om et fælles europæisk luftrum og SESAR ikke må føre til uforholdsmæssige udstyrskrav for mindre luftfartøjer, der drives i henhold til visuelflyvereglerne, samtidig med at det anerkendes fuldt ud, at alle luftfartøjer, der anvender det kontrollerede luftrum, skal have udstyr om bord, der sikrer et passende sikkerhedsniveau, såsom positionsanordninger;

Bæredygtigt miljø

23.  mener, at almen‑ og forretningsflyvningen har nedbragt miljøpåvirkningen, hvad CO2-emissioner og støj angår, i sammenligning med den erhvervsmæssige lufttransport;

24.  mener, at det dog er nødvendigt at nedbringe emissionerne gennem yderligere forbedring af mindre luftfartøjers miljøpræstationer ved at anvende renere brændstof og ved at fremme forskning, teknologisk udvikling og innovation; understreger i denne forbindelse betydningen af initiativer som Clean Sky og Cesar;

25.  noterer sig, at langt størstedelen af almen‑ og forretningsflyvningen falder uden for anvendelsesområdet for Kommissionens forslag om at udvide emissionshandelssystemet til luftfarten;

26.  mener, at støjproblemer i overensstemmelse med nærhedsprincippet bør behandles nationalt og lokalt, og at støjkortlægning er et af en række værktøjer, der kan bidrage med en afbalanceret metode til sikring af udvikling af lufthavne, uden at det forårsager markant støjforurening for lokale borgere;

Andre spørgsmål

27.  er af den opfattelse, at de politiske beslutningstagere skal have tilstrækkelige data og statistiske oplysninger til rådighed om almen- og forretningsflyvning for at forstå sektoren til bunds og dermed være i stand til at regulere den hensigtsmæssigt; opfordrer derfor Kommissionen og Eurostat til at udvikle og anvende en systematisk tilgang til indsamling og udveksling af internationale og europæiske data;

28.  glæder sig over Kommissionens præcisering af retlige definitioner, herunder definitionen af ejerskab i brøkdele, og minder om, at dette spørgsmål behandles i den reviderede EASA-forordning og i de dertil hørende gennemførelsesbestemmelser, der for tiden er under udarbejdelse;

29.  opfordrer Kommissionen til at træffe passende foranstaltninger, der kan lette adgangen til verdensmarkedet for EU's fremstillingsindustri i sektoren almen- og forretningsflyvning;

30.  mener, det er nødvendigt at tage højde for almen- og forretningsflyvningens interesser i forbindelse med fastlæggelsen af EU's eksterne luftfartspolitik, navnlig med hensyn til transatlantiske flyvninger;

31.  opfordrer Kommissionen til at styrke støtten til luftfartsrelateret forskning, udvikling og innovation, især den, der udføres af SMV'er, som udvikler og bygger luftfartøjer til almen‑ og forretningsflyvning;

32.  mener, at det er af central betydning at fremme sports- og fritidsflyvning samt europæiske flyveklubber, der udgør en vigtig kilde til faglige færdigheder for hele luftfarten;

33.  opfordrer Kommissionen til at tage højde for den vigtige rolle, denne luftfartssektor spiller og fortsat kan spille for udviklingen af uddannelsen af piloter;

34.  anmoder Kommissionen om inden udgangen af 2009 at forelægge Europa-Parlamentet en rapport om de forbedringer, der er opnået, i forhold til de problemstillinger, der er rejst i denne betænkning;

o

o        o

35.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen samt medlemsstaternes regeringer og parlamenter.

(1)

EUT L 96 af 31.3.2004, s. 1.

(2)

EUT L 96 af 31.3.2004, s. 10.

(3)

EUT L 96 af 31.3.2004, s. 20.

(4)

EUT L 79 af 19.3.2008, s. 1.

(5)

EFT L 14 af 22.1.1993, s. 1.

(6)

EUT L 94 af 4.4.2007, s. 3.

(7)

EUT L 94 af 4.4.2007, s. 18.

(8)

EUT L 64 af 2.3.2007, s. 1.


BEGRUNDELSE

Baggrund

Der findes en meget bred vifte af aktiviteter inden for civil luftfart ud over erhvervsmæssig lufttransport, f.eks. flyvning som fritidsbeskæftigelse, med henblik på personlig transport eller i forretningsøjemed. Operationernes art varierer meget, lige fra fritidsflyvning med luftfartøjer uden motorfremdrift til kompleks drift af højtydende forretningsfly og specialiserede luftfartstjenester. I Kommissionens meddelelse betegnes disse aktiviteter som almen‑ og forretningsflyvning. Begrebet omfatter dermed alle civile luftfartøjsoperationer – bortset fra erhvervsmæssig lufttransport – samt civile lufttransportoperationer på bestilling og mod vederlag.

Denne sektor er hidtil ikke blevet taget op til særlig behandling på fællesskabsniveau, eftersom udviklingen af et fælles marked for luftfart i EU har koncentreret sig om erhvervsmæssig lufttransport. Men udvidelsen af EU's kompetencer inden for luftfartssikkerhed og ‑sikring samt lufttrafikstyring og miljøspørgsmål er af stadig stigende betydning for almen‑ og forretningsflyvningen. Samtidig vokser luftfarten hurtigt både hvad angår volumen og økonomisk betydning.

Almen‑ og forretningsflyvnings betydning

Almen‑ og forretningsflyvningen er den hurtigst voksende del af civil luftfart i Europa. Det anslås, at der for tiden er mellem 30 000 og 50 000 motordrevne luftfartøjer, der anvendes til almenflyvning. Hvad forretningsflyvning angår, forventer Eurocontrol, at antallet af forretningsfly (herunder meget lette fly) fordobles til 3 500 inden 2017. I 2006 udgjorde almen- og forretningsflyvning ca. 9 % af samtlige flyvninger, som Eurocontrol registrerede, og antallet af flyvninger inden for dette segment er steget næsten dobbelt så hurtigt som resten af trafikken.

Det skal også tages med i betragtning, at den europæiske almen- og forretningsflyvning skaber specifikke sociale og økonomiske fordele. Idet almen- og forretningsflyvning leverer dør til dør-transport, herunder til lufthavne, der ikke betjenes af luftfartsselskaber, er den med til at øge befolkningens mobilitet, virksomheders produktivitet og den regionale samhørighed. Desuden leverer luftfartstjenester centrale tjenesteydelser på områder såsom landbrug, byggeri og fotografi samt eftersøgnings‑ og redningsoperationer. Endelig bidrager sports- og fritidsflyvning til udviklingen af luftfartsfærdigheder, der er af central betydning for luftfarten.

Desuden bør sektorens økonomiske værdi i sig selv og dens potentiale for yderligere vækst anerkendes. Dette gør sig især gældende for den europæiske fremstillingsindustri, eftersom 75 % af alle de typecertifikater, som EASA udsteder, vedrører almen‑ og forretningsflyvning. Den europæiske industri har desuden løbende øget sin andel af verdensmarkedet inden for almen‑ og forretningsflyvning til omkring 16 % på nuværende tidspunkt.

EU's politik om almen‑ og forretningsflyvning

I Kommissionens meddelelse understreges behovet for at tage de særlige forhold i forbindelse med almen- og forretningsflyvning op til behandling, og der opregnes en række centrale spørgsmål i den forbindelse. Ordføreren er enig med Kommissionen i udvælgelsen af områder, hvor der er behov for yderligere overvejelser, og ønsker at knytte mere detaljerede kommentarer til de punkter, der præsenteres nedenfor:

Dataindsamling

Det er tydeligt, at der må stilles en samling basale data om almen‑ og forretningsflyvning, herunder om sikkerhed, til rådighed for de politiske beslutningstagere i EU. Ordføreren er enig i, at der for tiden mangler tilstrækkelige statistiske oplysninger, og ville derfor støtte en mere systematisk tilgang til indsamling og udveksling af data for at skabe en dybere forståelse af sektoren i EU.

Proportionelle regler

De senere års øgede regelvirksomhed fra EU's side inden for luftfarten har vist de begrænsninger, der er forbundet med regler udarbejdet som standardløsninger og ensartet håndhævelse af regler på tværs af forskellige sektorer inden for luftfarten. Eksempelvis kan en regel rettet mod forvaltning af driften af yderst komplekse kommercielle luftfartøjer pålægge operatører af små private luftfartøjer en uforholdsmæssig stor økonomisk og reguleringsmæssig byrde. Almen- og forretningsflyvningen i Europa omfatter primært privatejede fly og små og mellemstore virksomheder, der har begrænsede ressourcer til at følge trit med de stadige reguleringsmæssige ændringer.

Ordføreren støtter derfor på det kraftigste Kommissionens intention om at føre stramt tilsyn med anvendelsen af proportionalitetsprincippet i såvel politikudformnings‑ som regelfastsættelsesprocessen og i forbindelse med den faktiske gennemførelse af luftfartslovgivning. Dette omfatter blandt andet behovet for at udføre konsekvensanalyser for de enkelte segmenter, så der kan foretages en differentiering af de regler, der gælder for forskellige kategorier af virksomheder og luftrumsbrugere, hvis det er hensigtsmæssigt. Kommissionen bør derfor fastsætte en procedure, så virkningen af nuværende og planlagt EU-lovgivning på de forskellige segmenter inden for almen‑ og forretningsflyvning kan vurderes systematisk. Samtidig skal det dog sikres, at den proportionelle regulering ikke kompromitterer borgernes sikkerhed.

Det afgørende spørgsmål for almen‑ og forretningsflyvningen er, hvordan proportionalitetsprincippet anvendes i praksis. Overordnet set fastlægges der i EASA-forordningen og Kommissionens forslag om ændring af den mulighed for at vedtage fleksible og proportionelle gennemførelsesbestemmelser med hensyn til forskellige former for operationer og luftfartøjer. Der bør i denne forbindelse planlægges særlige kriterier eller dispensationer fra certificering for særlige kategorier af operationer, hvor der ikke er nogen sikkerheds‑ eller samfundsmæssige hensyn, der kan begrunde en sådan procedure.

Ordføreren glæder sig i forbindelse med ikke-erhvervsmæssig luftfart over den vedtagelse af foranstaltninger til tilpasning af luftdygtighedsregler(1), der fulgte i kølvandet på en konsekvensanalyse udført af EASA, hvori det blev konkluderet, at disse regler er for stramme for industrien. Tilpasningen af disse krav er et godt eksempel på proportionel regulering, uden at sikkerheden bringes i fare.

Hvad sikkerhedsregler angår, kan det blive nødvendigt at tilpasse kravene for forretningsflyvning. I modsætning til, hvad der er tilfældet hos luftfartsselskaberne, kender operatøren normalt alle passagererne. Det kan derfor være hensigtsmæssigt at angive forenklede sikkerheds‑ og screeningsprocedurer i overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, uden at passagerernes sikkerhed bringes i fare.

Kapaciteten i lufthavne og luftrum

Adgangen til luftrum og flyvepladser er et centralt spørgsmål for almen‑ og forretningsflyvningen. Som understreget i Kommissionens meddelelse står Europa over for en stadig voksende kløft mellem kapacitet og efterspørgsel i en tid, hvor trafikmængden bliver stadig større. Almen‑ og forretningsflyvningen skal derfor i stigende grad konkurrere med luftfartsindustrien i bred forstand om adgang til luftrum og infrastruktur.

a) Lufthavne/flyvepladser

Det er ofte meget vanskeligt for almen‑ og forretningsflyvningen at få adgang til storlufthavne. Størsteparten af almen‑ og forretningsflyvningsflåden opererer derfor fra og til mindre vigtige regionale lufthavne. Dette har banet vejen for oprettelsen af et netværk på flere end 80 000 bypar, der skaber forbindelse mellem en lang række regioner i Europa. Der er imidlertid stigende bekymring inden for almen‑ og forretningsflyvningen om adgangen ikke blot til de store, internationale lufthavne, men også i stigende grad til regionale lufthavne, eftersom stigende efterspørgsel fra den erhvervsmæssige lufttransport belaster tilgængeligheden af de slots, der står til rådighed for ikke-planmæssig flyvning, og standpladser. Derfor oplever almen‑ og forretningsflyvningen stadig flere problemer med at få slots, når de har behov for dem, samtidig med at deres flyvninger kan være betydningsfulde for økonomien i regionen, hvor den pågældende lufthavn ligger.

Ordføreren glæder sig over Kommissionens bestræbelser på at tackle disse udfordringer inden for rammerne af sin handlingsplan for kapacitet, effektivitet og sikkerhed i Europas lufthavne(2). Han er navnlig enig i, at det vil være nødvendigt at optimere anvendelsen af den nuværende kapacitet, herunder indsættelse af særlig infrastruktur, for at opfylde almen- og forretningsflyvningens behov. Moderne teknologier, såsom automatiske systemer til vejrmeldinger, ubemandede lufttrafiktjenester samt indførelse af globale navigationssatellitsystemer i lufttrafikstyringsprocedurer kan også vise sig nyttige.

Etablering eller modernisering af små og mellemstore flyvepladser bør fremmes på grund af deres store betydning for almen‑ og forretningsflyvningen, og medlemsstaterne bør opfordres til at investerer i denne sektor. Ordføreren mener imidlertid, at det er vigtigt, at forretningsflyvningen også gives tilstrækkelig adgang til de største lufthavne, så den kan forbinde EU's regioner med Europas økonomiske kraftcentre. Kommissionen bør i denne forbindelse undersøge, hvorvidt den gældende forordning om fælles regler for tildeling af ankomst- og afgangstidspunkter(3) sikrer fair, forholdsmæssig og lige adgang for ikke-planmæssig flyvning til lufthavne i EU. Det kunne desuden være hensigtsmæssigt på europæiske niveau at udvikle og etablere et sæt harmoniserede regler og procedurer, der kan sikre, at der er sammenhæng mellem slots og flyveplaner.

b) Luftrum

Luftrumskapacitet er et lige så vigtigt spørgsmål for almen‑ og forretningsflyvningen. I denne forbindelse ønsker ordføreren at understrege betydningen af institutionelle og teknologiske reformer inden for det fælles europæiske luftrum og SESAR-fællesforetagendet, som forventes at skabe fordele for alle brugere, også inden for almen- og forretningsflyvning, målt på sikkerhed, omkostninger og effektivitet. Blandt andet sigter SESAR mod, at der opnås en tredobling af kapaciteten gennem et forbedret lufttrafikstyringssystem.

Nogle aktører (fortrinsvis inden for sports- og fritidsflyvning) har givet udtryk for nogen bekymring, navnlig i forbindelse med udvidelsen af det kontrollerede luftrum på bekostning af det ikke-kontrollerede luftrum, hvor en betydelig del af almen‑ og forretningsflyvningen udføres. Det understreges endvidere, at SESAR ikke må føre til uforholdsmæssige udstyrskrav for mindre luftfartøjer, som for de flestes vedkommende anvender det såkaldte se og undgå-princip. I mange tilfælde findes der på markedet enkle alternativer med et betydelig bedre cost-benefit-forhold.

Ordføreren mener, at der i forbindelse med det fælles europæiske luftrum og SESAR bør anerkende de særlige forhold ved almen- og forretningsflyvning fuldt ud og tage hånd om disse bekymringer. Det bør ydermere sikres, at der gives branchen egentlige fordele, uden at den pålægges unødvendige byrder. Der er for eksempel behov for, at der gives adgang til basal vejr‑ og flyveinformation på en brugervenlig og omkostningseffektiv måde.

Bæredygtigt miljø

De fordele ved almen‑ og forretningsflyvning, der her er blevet opregnet, skal ses i forhold til dens miljøpåvirkning, navnlig med hensyn til emissioner, der bidrager til klimaændringer og støj. Det skal imidlertid samtidig anerkendes, at den samlede påvirkning fra små luftfartøjer både hvad angår CO2-emissioner og støj er langt lavere end den, der stammer fra de luftfartøjer, der anvendes til erhvervsmæssig lufttransport.

Hvad klimaændringerne angår, gøres der delvise forsøg på at finde en løsning på påvirkningen fra luftfarten i Kommissionens forslag om at udvide emissionshandelssystemet til luftfarten. Størstedelen af almen‑ og forretningsflyvningen ville imidlertid falde uden for forslagets anvendelsesområde. For de berørte operatører (dvs. et begrænset antal forretningsflyvningsoperatører) bør skemaet for det første udfærdiges på en sådan måde, at deres administrationsomkostninger minimeres, og for det andet, sådan at konkurrenceforvridninger mellem dem og andre former for kommerciel lufttransport undgås. Hvad støj angår, er ordføreren enig i, at dette spørgsmål i overensstemmelse med nærhedsprincippet bør behandles på nationalt eller lokalt niveau.

På trods af at der har været betydelige forbedringer i løbet af de seneste tiår (både hvad angår emissioner og støj), understreger ordføreren, at mindre luftfartøjers miljøpræstationer skal forbedres yderligere. Det er derfor nødvendigt at fremme forskning og teknologisk udvikling gennem initiativer såsom Clean Sky og Cesar. Endelig forventes SESAR også at forbedre luftfartens miljøpræstationer. Det ambitiøse mål er at nedbringe miljøpåvirkningen pr. flyvning med omkring 10 % takket være nye teknologier og reviderede lufttrafikstyringsprocedurer.

(1)

Revisionen af forordning (EF) nr. 1702/2003 og (EF) nr. 2042/2003.

(2)

KOM(2006)0819.

(3)

Forordning (EØF) nr. 95/93.


UDTALELSE FRA UDVALGET OM INDUSTRI, FORSKNING OG ENERGI (5.11.2008)

til Transport- og Turismeudvalget

om en dagsorden for en bæredygtig fremtid for almen- og forretningsflyvning

(2008/2134(INI))

Rådgivende ordfører: Daniel Caspary

FORSLAG

Udvalget om Industri, Forskning og Energi opfordrer Transport- og Turismeudvalget, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:

1. anerkender behovet for en skræddersyet tilgang til almen- og forretningsflyvning, eftersom trafikflyvningsindustrien har en helt anden karakter; glæder sig over Kommissionens meddelelse, der giver et systematisk overblik over sektoren;

2. understreger betydningen af en proportionel reguleringsstrategi, der tager hensyn til de behov, som de små og mellemstore virksomheder, der er aktive inden for denne sektor, har;

3. understreger behovet for mere forskning inden for rammerne af det syvende rammeprogram i nye luftfartøjstyper, der er mere energieffektive og mere miljøvenlige; understreger endvidere behovet for forskning i støjbegrænsende teknologier samt i lufttrafikstyring;

4. bemærker, at mindre luftfartøjer ikke er omfattet af det kommende emissionshandelssystem (ETS), men at sektoren er ved at udvikle en frivillig CO2-kompensationsordning; beklager, at udformningen af ETS diskriminerer mod forretningsflyvning ved at tildele gratis emissionskvoter til kommercielle luftfartsselskaber, og at den i praksis tvinger forretningsflyvningsoperatører til at erhverve næsten 100 % af kvoterne, hvilket er påkrævet i henhold til ordningen på markedet;

5. opfordrer Kommissionen til at sikre, at den kommende lovgivning er forenelig med EU's vigtigste handelspartneres bestemmelser; anmoder endvidere om, at der gøres størst mulig indsats for at sikre bedre adgang i tredjelande, hvilket vil gøre det muligt for EU-virksomheder at øge deres markedsandel på verdensplan og øge EU's industriproduktion;

6. understreger, at det er vigtigt, at forretningsflyvningsoperatører har lige adgang til lufthavsinfrastruktur og luftrum; minder om, at etableringen af et fælles europæisk luftrum bør finde sted hurtigst muligt for at sikre de miljømæssige fordele og effektivitetsgevinster for operatører og passagerer.

RESULTAT AF DEN ENDELIGE AFSTEMNING I UDVALGET

Dato for vedtagelse

4.11.2008

 

 

 

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

41

2

1

Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer

Jerzy Buzek, Jorgo Chatzimarkakis, Giles Chichester, Pilar del Castillo Vera, Den Dover, Lena Ek, Nicole Fontaine, Adam Gierek, David Hammerstein, Rebecca Harms, Mary Honeyball, Romana Jordan Cizelj, Pia Elda Locatelli, Eugenijus Maldeikis, Eluned Morgan, Reino Paasilinna, Atanas Paparizov, Aldo Patriciello, Francisca Pleguezuelos Aguilar, Anni Podimata, Miloslav Ransdorf, Vladimír Remek, Herbert Reul, Amalia Sartori, Andres Tarand, Patrizia Toia, Nikolaos Vakalis, Adina-Ioana Vălean, Dominique Vlasto

Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere

Pilar Ayuso, Etelka Barsi-Pataky, Ivo Belet, Daniel Caspary, Zdzisław Kazimierz Chmielewski, Juan Fraile Cantón, Neena Gill, Robert Goebbels, Cristina Gutiérrez-Cortines, Gunnar Hökmark, Pierre Pribetich, Esko Seppänen, Silvia-Adriana Ţicău, Vladimir Urutchev, Lambert van Nistelrooij


RESULTAT AF DEN ENDELIGE AFSTEMNING I UDVALGET

Dato for vedtagelse

2.12.2008

 

 

 

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

28

4

1

Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer

Gabriele Albertini, Etelka Barsi-Pataky, Paolo Costa, Michael Cramer, Luis de Grandes Pascual, Arūnas Degutis, Petr Duchoň, Saïd El Khadraoui, Robert Evans, Emanuel Jardim Fernandes, Francesco Ferrari, Brigitte Fouré, Mathieu Grosch, Georg Jarzembowski, Stanisław Jałowiecki, Dieter-Lebrecht Koch, Sepp Kusstatscher, Jörg Leichtfried, Eva Lichtenberger, Marian-Jean Marinescu, Erik Meijer, Seán Ó Neachtain, Luís Queiró, Reinhard Rack, Ulrike Rodust, Brian Simpson, Ulrich Stockmann, Michel Teychenné, Silvia-Adriana Ţicău, Lars Wohlin

Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere

Luigi Cocilovo, Jas Gawronski, Lily Jacobs

Juridisk meddelelse - Databeskyttelsespolitik