Procedure : 2008/2244(INI)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb : A6-0507/2008

Indgivne tekster :

A6-0507/2008

Forhandlinger :

PV 12/01/2009 - 20
CRE 12/01/2009 - 20

Afstemninger :

PV 13/01/2009 - 6.13
CRE 13/01/2009 - 6.13
Stemmeforklaringer

Vedtagne tekster :

P6_TA(2009)0013

BETÆNKNING     
PDF 163kWORD 91k
16.12.2008
PE 412.281v01-00 A6-0507/2008

om de offentlige finanser i ØMU 2007-2008

(2008/2244(INI))

Økonomi- og Valutaudvalget

Ordfører: Donata Gottardi

FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING
 BEGRUNDELSE
 RESULTAT AF DEN ENDELIGE AFSTEMNING I UDVALGET

FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING

om de offentlige finanser i ØMU 2007-2008

(2008/2244(INI))

Europa-Parlamentet,

–   der henviser til Kommissionens meddelelse af 24. juni 2008 om de offentlige finanser i ØMU – 2008 – Betydningen af kvaliteten af de offentlige finanser i forbindelse med EU's styringsrammer (KOM(2008)0387),

–   der henviser til Kommissionens meddelelse af 13. juni 2007 om de offentlige finanser i ØMU – 2007 – Sikring af effektiviteten af den præventive del af stabilitets- og vækstpagten (KOM(2007)0316),

–   der henviser til Kommissionens meddelelse af 7. maj 2008 om ØMU@10: resultater og udfordringer efter 10 år med Den Økonomiske og Monetære Union (KOM(2008)0238),

–   der henviser til sin beslutning af 26. april 2007 om De offentlige finanser i ØMU i 2006(1),

–   der henviser til sin beslutning af 22. februar 2005 om De offentlige finanser i ØMU - 2004(2),

–   der henviser til sin beslutning af 12. juli 2007 om årsrapport om euroområdet for 2007(3),

–   der henviser til sin beslutning af 14. november 2008 om årsrapporten for 2006 om euroområdet(4),

–   der henviser til sin beslutning af 20. februar 2008 om bidrag til forårstopmødet i 2008 i forbindelse med Lissabonstrategien(5),

–   der henviser til sin beslutning af 15. november 2007 om Europas interesse: at opnå fremgang i globaliseringens tidsalder(6),

–   der henviser til sin beslutning af 15. februar 2007 om den økonomiske situation i EU: den foreløbige rapport om de overordnede økonomiske retningslinjer for 2007(7),

–   der henviser til Kommissionens meddelelse om Skatte- og toldpolitikkens bidrag til Lissabon-strategien (KOM(2005)0532) og Parlamentets beslutning af 24. oktober 2007 herom(8),

–   der henviser til sin beslutning af 3. juli 2003 om gender budgeting – offentlig budgettering ud fra et ligestillingsperspektiv(9),

–   der henviser til Det Europæiske Råds resolution om samordningen af den økonomiske politik i ØMU'ens tredje fase og om EF-traktatens artikel 109 og 109 B, der er knyttet som bilag til formandskabets konklusioner fra mødet i Det Europæiske Råd i Bruxelles den 12. og 13. december 1997,

–   der henviser til konklusionerne fra Økofin-Rådets møde den 4. november 2008 for så vidt angår internationale initiativer som reaktion på den finansielle krise og forberedelse af det internationale topmøde om krisen,

–   der henviser til Kommissionens meddelelse af 29. oktober 2008 om overvindelse af den finansielle krise: et europæisk handlingsgrundlag (KOM(2008)0706),

–   der henviser til konklusionerne fra formandskabets konklusioner efter mødet i Det Europæiske Råd i Bruxelles den 15. og 16. oktober 2008 med hensyn til forbedring af reguleringen og overvågningen af finansmarkederne,

–   der henviser til mødet mellem stats- og regeringscheferne i eurogruppen, der blev afholdt den 12. oktober 2008 med henblik på vedtagelse af en samordnet redningsplan for at afhjælpe den økonomiske krise,

–   der henviser til konklusionerne fra Økofin-Rådets møde den 7. oktober 2008 for så vidt angår de umiddelbare reaktioner på uroen på finansmarkederne og til Europa-Parlamentets beslutning af 22. oktober 2008 om Det Europæiske Råd den 15. og 16. oktober 2008(10),

–   der henviser til konklusionerne fra Økofin-Rådets møde den 14. maj 2008 for så vidt angår sikring af de sociale udgifters effektivitet i fremtiden og vejen frem med hensyn til analysen af de offentlige finansers kvalitet,

–   der henviser til konklusionerne fra Økofin-Rådets møde den 9. oktober 2007 for så vidt angår de offentlige finansers kvalitet: modernisering af den offentlige forvaltning,

–   der henviser til konklusionerne fra Økofin-Rådets møde den 10. oktober 2006 for så vidt angår de offentlige finansers kvalitet,

–   der henviser til forretningsordenens artikel 45,

–   der henviser til betænkning fra Økonomi- og Valutaudvalget (A6‑0507/2008),

A. der henviser til, at offentlige finanser af høj kvalitet, der tager sigte på en bæredygtig udvikling, vil sende et signal om forpligtelsen over for de kommende generationer, hvilket er særlig vigtigt i betragtning af den nuværende uro på markederne,

B. der henviser til, at det er nødvendigt at fastsætte en politik for offentlige finanser af høj kvalitet på europæisk plan, og navnlig i euroområdet, som bør udformes og vurderes ud fra standardiserede fælles instrumenter og sigte mod at fremme vækst på lang sigt for at håndtere de problemer, der kan opstå på grund af demografiske forandringer, globalisering og klimaændringer,

C. der henviser til, at formålet med de offentlige finanser er at støtte de makroøkonomiske rammer, tilvejebringe offentlige goder og tjenesteydelser og opveje markedssvigt og eksterne påvirkninger,

D. der henviser til, at en begrebsmæssig og operationel ramme for offentlige finanser af høj kvalitet, der fremmer vækst og gør den til det vigtigste referencepunkt ved vurderingen af de offentlige finanser, er uløseligt forbundet med det faktum, at medlemsstaternes politik for budget og offentlige udgifter bør sigte mod at bevare og forny velfærdsstaten, den sociale sikringsordning og omfordelingen af ressourcer,

E.  der henviser til, at de offentlige investeringer i EU er meget begrænsede (under 3 % af BNI) og spredte, hvilket har en negativ indvirkning på gennemførelsen af målet om bæredygtig vækst på lang sigt, der faktisk kræver målrettede og højt prioriterede offentlige finanser,

F.  der henviser til, at det er nødvendigt og hensigtsmæssigt at gennemføre analysen og vurderingen af de offentlige finanser og deres bæredygtighed ud fra et kønsperspektiv,

Ændringer i de økonomiske tendenser i 2007-2008, den økonomiske og finansielle krise og de fremtidige udsigter

1.  bemærker, at analysen af situationen, hvad angår de offentlige finanser i 2007 og første del af 2008, klart viser, at der er sket en ændring af de økonomiske tendenser, at der er udsigt til en økonomisk afmatning og lavere vækst, og at der fortsat vil være lavere inflation og stadig større indkomstforskelle;

2.  giver udtryk for bekymring over den nuværende økonomiske og finansielle situation i Europa og i resten af verden; bemærker, at den skaber en hidtil ukendt ustabilitet, at der er ved at opstå en ny dynamik i forholdet mellem den offentlige og den private sektor, at der sker ændringer i den økonomiske og monetære politik, og at indgreb fra den offentlige sektors side på grund af markedssvigt og mangel på regler og kontrol igen har fået en afgørende betydning – nogle gange ligefrem i form af nationaliseringer;

3.  bemærker, at krisen inden for strategiske sektorer og navnlig inden for finans- og transportsektoren fremmer offentlige investeringer i virksomhedsovertagelser, uden at der gøres en indsats for at begrænse disse hjælpeforanstaltninger til det strengt nødvendige for at udvikle og holde den europæiske økonomi i gang og sikre, at der ikke udelukkende tages hensyn til nationale interesser;

4.  mener, at Kommissionen og medlemsstaterne bør foretage en passende vurdering af konsekvenserne for de offentlige finanser af den offentlige støtte og medejerskabet i store virksomheder og i finans- og kreditsektoren; mener også, at disse konsekvenser bør vurderes i forhold til konkurrencen, det indre markeds funktion og bevarelsen af lige vilkår;

5.  understreger, at den reviderede stabilitetspagt allerede indeholder muligheder for at træffe foranstaltninger i tilfælde af særligt alvorlige omstændigheder, og at den finansielle konsolidering og de mål, der blev fastsat i stabilitets- og konvergensplanerne, fortsat er af afgørende betydning for udsigten til opsving og vækst;

6.  gør opmærksom på betydningen af en samordnet indsats på europæisk plan for at bekæmpe skatteunddragelse og skattely, hvilket vil være til gavn for både borgerne, skatteyderne og de offentlige finanser, navnlig nu hvor den finansielle konsolidering og omfanget af den offentlige gæld kan blive påvirket i negativ retning af de omfattende offentlige investeringer til støtte for store finans- og erhvervsaktører;

7.  understreger, at det også vil være en fordel for borgerne, skatteyderne og de offentlige finanser at sikre, at alle foranstaltninger og offentlige midler, der anvendes til at redde finansieringsinstitutter, ledsages af behørig overvågning, konkrete forbedringer af virksomhedens eller instituttets ledelse og erhvervsaktiviteter, præcise lofter for de beløb, der udbetales til ledelsen, og klare ansvarsforhold i forhold til de offentlige myndigheder; mener, at det i denne forbindelse vil være hensigtsmæssigt, at Kommissionen fremmer indførelsen af retningslinjer for at sikre en konsekvent og samordnet gennemførelse af de forskellige nationale handlingsplaner;

8.  mener, at den offentlige sektors massive foranstaltninger i flere medlemsstater for at komme bank- og finanssektoren til undsætning, vil have klare konsekvenser for de offentlige finanser og den personlige indkomst; mener derfor, at skattebyrden bør fordeles ligeligt og på passende vis mellem alle skatteyderne, og at det derfor er nødvendigt på den ene side at fastsætte et hensigtsmæssigt beskatningsniveau for alle finansielle aktører og på den anden side at sikre en gradvis og tydelig reduktion af skattebyrden for mellem- og lavindkomstmodtagere og pensionister – med skattefradrag, ændring af skattesatserne og kompensation for skattebyrden – med henblik på at begrænse fattigdommen og ikke kun ekstrem fattigdom, fremme forbruget og efterspørgslen og på den måde træffe konjunkturudlignende foranstaltninger for at afhjælpe den nuværende økonomiske krise, der kan risikere at medføre en lavkonjunktur;

9.  understreger, at EU's makroøkonomiske politik bør sikre, at der hurtigst muligt træffes samordnede foranstaltninger for at forhindre konjunkturnedgang og finansiel ustabilitet, og opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne - og navnlig landene i euroområdet - til på forstandig og ensartet vis at udnytte fleksibiliteten i stabilitetspagten og benytte konjunkturudlignende mekanismer med henblik på at sikre strukturelle ændringer, effektiv fordeling af offentlige midler, omstrukturering af offentlige finanser og investeringer i vækst i tråd med Lissabonmålene under særlig hensyntagen til de små og mellemstore virksomheders rolle;

10. understreger i denne forbindelse behovet for navnlig i eurozonen at have en fælles tilgang til lønpolitik, der sikrer lønstigninger, der følger den reelle inflation og produktivitet, eftersom skatte- og lønpolitik på effektiv vis kan påvirke efterspørgslen og den økonomiske stabilitet og vækst;

11. glæder sig over, at eurogruppen på visse lovgivningsområder er blevet det primære politiske og økonomiske koordineringsorgan, der kan sikre, at der hurtigst muligt gribes ind og fastlægges fælles strategier, ikke kun hvad angår den økonomiske og finansielle krise, men også for at puste nyt liv i den makroøkonomiske politik og de fælles investeringsstrategier med henblik på at øge mulighederne for vækst, hindre alvorlige følger for de offentlige finanser og den finansielle stabilitet i EU, og for at bidrage til at skabe en bedre balance mellem de økonomiske og monetære politikker i EU;

12. mener, at der med fordel kan oprettes en obligatorisk hørings- og samordningsmekanisme for Kommissionen og medlemsstaterne – og især medlemmerne af eurogruppen – forud for vedtagelsen af omfattende økonomiske foranstaltninger, navnlig hvad angår foranstaltninger til stabilisering af priserne på energi, råvarer og fødevarer;

De offentlige finansers bæredygtighed og effektiviteten af den præventive del af stabilitets- og vækstpagten

13. mener, at de offentlige finansers bæredygtighed er en forudsætning og en prioritet ikke kun for stabilitet og vækst og fastsættelsen af de enkelte medlemsstaters makroøkonomiske beskæftigelses-, social- og miljøpolitik, men også for økonomiens fremtid og af hensyn til den europæiske sociale model, der er af afgørende betydning for EU's udvikling;

14. er alvorligt bekymret over de direkte konsekvenser af den nuværende internationale finansielle krise for de offentlige finansers bæredygtighed og kvalitet i medlemsstaterne; er navnlig bekymret over den virkning, som krisen vil have på realøkonomien og betalingsbalancen i de nye medlemsstater, der ikke er i eurozonen, og som oplever en drastisk nedgang i de direkte udenlandske investeringer;

15. bemærker, at underskuddet og den offentlige gæld har negative konsekvenser for væksten, idet det begrænser medlemsstaternes handlefrihed i krisetilfælde; opfordrer medlemsstaterne til at gøre en større indsats for at konsolidere deres budgetter og reducere den offentlige gæld i perioder med vækst, hvilket er en forudsætning for at opnå en sund, konkurrencedygtig og bæredygtig europæisk økonomi; bemærker endvidere, at uhensigtsmæssige foranstaltninger til reduktion af underskuddet og den offentlige gæld – såsom vilkårlige nedskæringer af de offentlige investeringer – har negative konsekvenser for de langsigtede vækstudsigter;

16. bemærker, at i lyset af nye internationale omstændigheder på grund af den aktuelle finansielle krise og den økonomiske afmatning, der allerede er begyndt at påvirke beskæftigelsen og væksten i euroområdet, er stigende underskud vanskelige at undgå; foreslår derfor, at medlemsstaterne gør mere målrettet brug af fleksibiliteten i stabilitets- og vækstpagten for at fremme økonomisk udvikling og vækst; gør opmærksom på de budgetmæssige følger af den nuværende finansielle krise, og anmoder Kommissionen om at evaluere konsekvenserne for medlemsstaternes offentlige finanser af anvendelsen af offentlige midler til redningsplaner for nationale finansinstitutter; opfordrer Kommissionen til at undersøge virkningerne af kriterierne i stabilitets- og vækstpagten under de nuværende omstændigheder, hvor den økonomiske vækst sker langsomt, og adskillige medlemsstater står over for en afmatning; anmoder om en evaluering af virkningerne af de stigende låneomkostninger for medlemsstaternes offentlige gæld;

17. bemærker, at den reviderede stabilitets- og vækstpagt fungerer efter hensigten; mener, at den korrigerende del er blevet anvendt på tilfredsstillende vis i de foregående år, og understreger betydningen af den korrigerende arm som et afgørende instrument, hvad angår medlemsstaternes finansielle politikkers bæredygtighed og konvergens, navnlig i euroområdet;

18. er enig med Kommissionen i betydningen af stabilitets- og vækstpagtens forebyggende del til støtte for og påvirkning af medlemsstaterne og til udveksling af bedste praksis; er navnlig enig i, at denne del bør bygge på en mellemsigtet tilgang til budgetpolitik og samordning på europæisk plan i betragtning af, at en effektiv indsats kræver, at der er en fælles forståelse for de økonomiske og budgetpolitiske udfordringer i EU, og at der gives et stærkt politisk tilsagn om at håndtere disse udfordringer gennem konjunkturudlignende indgreb, der trækker i samme retning;

19. understreger betydningen af den mellemfristede målsætning som et specifikt budgetmål, der er forbundet med økonomi-, skatte- og indkomstpolitikken, der bør gennemføres gennem en makroøkonomisk dialog, der er tilpasset efter de specifikke forhold i de enkelte medlemsstater, og som fastsættes på et flerårigt grundlag; opfordrer medlemsstaterne til at styrke det mellemsigtede måls troværdighed og berettigelse både på nationalt plan gennem større inddragelse af offentlige myndigheder, nationale parlamenter og arbejdsmarkedets parter (nationalt ejerskab) og på lokalt plan, via regional offentlig finansiering, ved at fastsætte regionale stabilitets- og vækstpagter og budgetmålsætninger under hensyntagen til den indflydelse, som lokale offentlige udgifter og lokal investering har på de nationale offentlige finanser og på de forskellige landes vækstudsigter;

20. mener, at sammenhængen mellem de flerårige budgetprogrammer og fastsættelsen og gennemførelsen af de årlige budgetter er af afgørende betydning; opfordrer medlemsstaterne til at udvise større konsekvens ved udarbejdelsen af makroøkonomiske prognoser og etableringen af bedre samordning ved fastlæggelsen af kriterier, tidsfrister og målsætninger for flerårige udgiftsrammer med henblik på at sikre øget effektivitet i og bedre resultater af de budgetmæssige og makroøkonomiske politikker på europæisk plan;

21. bemærker, at medlemsstaterne har brug for yderligere strukturreformer, mere budgetdisciplin, en konjunkturudjævnende skattepolitik og nedbringelse af budgetunderskud i perioder med økonomisk vækst for bedre at kunne håndtere negative eksterne chok;

22. understreger betydningen af, at der for at kunne håndtere eksterne chok (såsom subprimefinanskrisen) udarbejdes makroøkonomiske planer, der ikke kun tager hensyn til situationen i euroområdet, men også i de hurtigt voksende økonomier i EU;

Offentlige finanser – det centrale element i en bredere og mere omfattende økonomisk tilgang

23. bemærker, at hovedformålet med sunde og konsoliderede offentlige finanser bør fastsættes på grundlag af forpligtelserne i medfør af den nye stabilitetspagt og samtidig Lissabonstrategiens udviklings-, vækst- og konkurrenceperspektiv, der kræver strukturelle reformer, samt offentlige udgifter og beskatningssystemer, der kan fremme investeringer (i menneskelig kapital, forskning, innovation, uddannelse og erhvervsuddannelse, herunder videregående uddannelser, sundhed, infrastruktur, miljø, sikkerhed og retlige anliggender) og omfordeling af indkomster for at fremme social samhørighed, vækst og beskæftigelse;

24. understreger, at målsætningerne for de offentlige finanser, der er fastlagt på grundlag at de retningslinjer, der er integreret i den nye Lissaboncyklus, bør skabe en konsekvent forbindelse mellem stabilitets- og konvergensplaner og nationale reformplaner; mener, at merværdien ved sunde og vækstorienterede europæiske finanser – navnlig i euroområdet – bør være afspejlet i en europæisk politik for offentlig infrastrukturinvestering, der er fastsat og samordnet på grundlag af fælles målsætninger, der ikke kun kan finansieres med nationale budgetter og (delvis) EU-budgettet, men også med nye europæiske finansieringsinstrumenter (f.eks. Eurobond eller Den Europæiske Investeringsfond) med henblik på at fremme EU's og euroområdets vækst, produktivitet og konkurrenceevne på internationalt plan;

25. mener, at det vil være fordelagtigt at oprette en obligatorisk mekanisme for høring af de nationale parlamenter sammen med Europa-Parlamentet med henblik på en samordnet udvikling af stabilitets- og konvergensprogrammer under stabilitetspagten og nationale reformprogrammer under de integrerede Lissabon-retningslinjer, således at disse hænger sammen og fremlægges sammen – eventuelt hvert efterår;

26. er enig i, at de demografiske ændringer nødvendiggør en strukturel reform, navnlig hvad angår pensionsordninger, folkesundhed og langtidspleje, og bemærker, at det vil være for begrænsende udelukkende at fokusere på den aldrende befolkning (og de faldende fødselstal) uden at tage hensyn til globaliseringens virkning, herunder den ustandselige strøm af immigranter fra tredjelande ikke kun af økonomiske årsager, men også mennesker der flygter fra krig og klimakatastrofer;

27. bemærker, at det er vigtigt, at politikker for beskæftigelse og social samhørighed tager behørigt hensyn til forskellige generationers, køns og menneskers behov på grundlag af flexicurityprincippet og således proaktive foranstaltninger til støtte for lønninger og indkomster gennem en social dialog, der prioriterer øget produktivitet uden at forsømme foranstaltninger til støtte for pensionsordninger, under hensyntagen til at utilstrækkelige pensioner ikke kun er et socialt problem, men at de også kan forårsage øgede socialsikringsudgifter, og som følge deraf højere offentlige udgifter;

28. mener, at de finansielle markeder og tjenester, der er omfattet af Lissabonstrategien, bør være forankret i finansiel stabilitet og overvågningsmekanismer, der garanterer beskyttelse mod negative virkninger for væksten og de offentlige finanser; er bekymret over, at der er tegn på, at navnlig lokale myndigheder anvender derivater og nye finansielle instrumenter, der kan tvinge lokalområderne i knæ,

29. finder det nødvendigt at fastlægge en ny tilgang til offentlige finanser, som er systematisk og samordnes blandt medlemsstaterne, navnlig i euroområdet, og som sigter mod at støtte den økonomiske vækst på lang sigt (og udnytte potentialet for vækst), og som bygger på en flerdimensional ramme for fastsættelse og vurdering af kvaliteten af de offentlige finanser, således at den europæiske økonomi kan modstå eksterne chok, reagere på de demografiske ændringer og den internationale konkurrence og sikre social retfærdighed og samhørighed;

Kvaliteten af de offentlige finanser: indtægter og udgifter

30. anser det for væsentligt, at medlemsstaterne sigter mod at gennemføre politikker for offentlige finanser af høj kvalitet, der er konvergerende og baseret på en evalueringsmetode, der omfatter indikatorer og målsætninger, og at Europa-Parlamentet og de nationale parlamenter inddrages i fastsættelsen heraf; mener, at Kommissionens forslag er nyttigt og anbefaler et system til evaluering af budgetpolitikkerne, der prioriterer specifikke aspekter, såsom de offentlige udgifters sammensætning og effektivitet, indkomstsystemernes struktur og effektivitet, den offentlige forvaltnings effektivitet og kvalitet, sund budgetforvaltning og en metode til koordinering af politikker for offentlige finanser af høj kvalitet i medlemsstaterne; anmoder om, at de nationale budgetter gøres mere sammenlignelige, således at de ovennævnte målsætninger kan nås;

31. opfordrer medlemsstaterne til at vedtage politikker for offentlige finanser af høj kvalitet sammen med et system til evaluering af budgetpolitikker – såsom præstationsorienteret budgettering (på grundlag af OECD-modellen) - med henblik på at forbedre de offentlige udgifters kvalitet ved at styrke sammenhængen mellem fordelingen af ressourcer og resultaterne; bemærker, at kønsbudgettering er et godt eksempel på præstationsorienteret budgettering, en metode, som Europa-Parlamentet selv har foreslået, fremmet og anvendt i forskelligt omfang på lokalt og centralt plan i de forskellige medlemsstater, og som bør gennemføres på mere konsekvent vis, blandt andet på europæisk plan; opfordrer Kommissionen til at fastlægge præstationsorienterede budgetteringsmetoder til sammenligning og harmonisering af medlemsstaternes finansielle og makroøkonomiske politikker og anerkender, at dette er en opfordring til større engagement og dermed en større ansvarsfølelse blandt informerede borgere;

32. glæder sig over Kommissionens overvejelser, hvad angår indførelsen af kvalitet og effektivitet i indkomstsystemet; mener, at medlemsstaternes skattereformer kun vil medføre øget vækst, hvis de er tilpasset til de specifikke forhold, der gør sig gældende i de institutionelle og administrative systemer, produktionssystemerne og på arbejdsmarkedet (navnlig beskæftigelsesfrekvensen og omfanget af undergrundsøkonomien) i de enkelte medlemsstater;

33. bemærker de eksisterende uligheder mellem medlemsstaterne, hvad angår skattetryk og -strukturer; erkender, at det er vanskeligt at gennemføre en ensartet skattereform med henblik på at skabe øget vækst, i betragtning af fordelene (bredere grundlag) og ulemperne (svækkelsen af progressivitetsprincippet) ved en overgang fra direkte beskatning til indirekte forbrugerbaseret beskatning; understreger dog, at et antal fælles skattereformforanstaltninger i væsentlig grad kan forbedre skattesystemerne og skatteindtægterne, øge beskæftigelsen, begrænse forvridninger og øge væksten på europæisk plan, såsom:

- indførelse af et bredere skattegrundlag (og lavere satser) for at begrænse forvridninger og øge indtægterne,

- sænkning af skattetrykket gennem en mere retfærdig fordeling af skattebyrden blandt de forskellige kategorier af arbejdstagere; omorganisering af incitamenter og skattelettelser og navnlig en overgang til andre faktorer og/eller sektorer;

34. gør opmærksom på, at skattereformer, der sigter mod at skabe sunde offentlige finanser, vækst, effektivitet og forenkling, fjerne forvridninger og bekæmpe skatteunddragelse og skattely, vil være mere effektive, hvis de samordnes og konsolideres mellem medlemsstaterne, navnlig i euroområdet under hensyntagen til det indre markeds potentiale, hvad angår udvikling og konkurrenceevne;

35. gør opmærksom på, at grundprincippet i de offentlige udgifters sammensætning er at fremme bæredygtig vækst, og understreger, at kvaliteten og effektiviteten af investeringer i infrastruktur og menneskelig kapital med hovedvægt på forsyningspligtydelser på grundlag af en på forhånd fastsat definition af befolkningens behov og sammensætning og under særlig hensyntagen til ligestillingspolitik og demografiske ændringer kan bidrage til en forøgelse af den europæiske økonomis produktivitet og konkurrenceevne; bemærker, at presset på social- og sundhedstjenester, der skyldes den aldrende befolkning, kan reduceres gennem investering i sundhedsundervisning; understreger, at offentlige udgifter bør omlægges gennem en omfordeling af budgetposter til vækstfremmende sektorer, mere effektiv anvendelse af offentlige ressourcer og etablering af et hensigtsmæssigt integreret offentligt-privat netværk;

36. bemærker behovet for at reformere og modernisere de offentlige forvaltninger, der er kernen i systemet for offentlige udgifter og indtægter, og for at sikre, at de opfylder kriterierne for effektivitet, produktivitet, ansvarlighed og evaluering af resultaterne, er tilpasset til det offentlige forvaltningssystem og medlemsstaternes nationale og lokale institutioner, tager hensyn til de forpligtelserne og muligheder, der opstår som følge af EU's drift, og sikrer, at den offentlige sektor er forbundet med sunde budgetter, og at den bidrager til en konkurrencedygtig økonomi;

37. understreger, at det er af afgørende betydning, at sund budgetforvaltning bygger på en række bestemmelser og procedurer, der sigter mod at regulere udarbejdelse, gennemførelse og overvågning af offentlige budgetter på mellemlang sigt under hensyntagen til medlemsstaternes budgetkonsolidering og omlægningen af de offentlige udgifter, og at den ledsages af en kontekstanalyse (på fællesskabs-, nationalt og lokalt plan) og fastsættelse af målsætninger, herunder forudgående og efterfølgende konsekvensanalyse, kontrol og evaluering af resultater og indsats og tilpasningsmekanismer gennem præstationsorienterede budgetteringsmetoder; mener, at der bør træffes foranstaltninger for at sikre, at medlemsstaternes skatteforvaltningsbestemmelser er homogene og tilpassede de lokale forhold, både hvad angår timing og målsætninger – navnlig i euroområdet; mener også, at disse skatteforvaltningsbestemmelser bør være forbundet med den økonomiske styring med henblik på at fremme fælles budgetmæssige økonomi- og investeringsmuligheder, der er tilpasset de samme mål for at øge effektiviteten og opnå en multiplikatoreffekt og markante resultater, hvilket er desto mere nødvendigt under vanskelige økonomiske omstændigheder såsom de nuværende; mener, at der er fare for, at ukoordinerede nationale økonomiske redningsplaner kan udligne hinanden; bemærker derfor, at de nationale budgetter skal udarbejdes på grundlag af fælles økonomiske perspektiver og analyser;

38. opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til i lyset af ovenstående at etablere en koordineringsmekanisme, der kan bruges til overvågning og evaluering af kvaliteten af medlemsstaternes budgetpolitik, som er tæt forbundet til mekanismerne i stabilitets- og vækstpagten, og som gennemfører Lissabonstrategiens integrerede retningslinjer på grundlag af systematisk kvalitetsrapportering, vurdering af kvaliteten af de offentlige finanser gennem et præstationsorienteret budgetteringssystem og regelmæssige evalueringer af kvaliteten af de offentlige finanser;

* *

*

39. pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen.

(1)

EUT C 74 E af 20.3.2008, s. 780.

(2)

EUT C 304 E af 1.12.2005, s. 132.

(3)

EUT C 175 E af 10.7.2008, s. 569.

(4)

EUT C 314 E af 21.12.2006, s. 125.

(5)

Vedtagne tekster, P6_TA(2008)0057.

(6)

EUT C 282 E af 6.11.2008, s. 422.

(7)

EUT C 287 E af 29.11.2007, s. 535.

(8)

EUT C 263 E af 16.10.2008, s. 441.

(9)

EUT C 74 E af 24.3.2004, s. 746.

(10)

Vedtagne tekster, P6_TA(2008)0506.


BEGRUNDELSE

Den reviderede stabilitets- og vækstpagt har vist sig at være forholdsvis velfungerende. De seneste erfaringer og de fremtidige udfordringer viser dog, at der er en række problemer, der skal løses. I betragtning af den aldrende befolkning og navnlig de stigende udgifter til social- og sundhedstjenester, men også klimaændringerne og globaliseringen, bør medlemsstaterne gøre fremskridt hen imod bæredygtige offentlige finanser. Det betyder, at de eksisterende ressourcer bør anvendes på en mere produktiv og effektiv måde. Kommissionens rapport om offentlige finanser i ØMU 2007 og rapporten fra 2008 omfatter mange problemer og spørgsmål vedrørende fremtidige forbedringer af den økonomiske styring af offentlige finanser både på EU-plan og på nationalt plan. Nedenfor gives en kort beskrivelse af disse problemer.

Kommissionens rapport "Offentlige finanser i ØMU 2007" omhandlede primært sikring af effektiviteten af den præventive del af pagten. For bedre at kunne vurdere de makroøkonomiske forudsætninger, der ligger til grund for budgetfremskrivninger, og for at fremhæve risiciene, understregede Kommissionen behovet for at bevæge sig hen imod en bredere økonomisk evaluering af stabilitets- og konvergensprogrammer. En anden måde at mindske kløften mellem budgetplaner og resultater vil være at styrke forbindelsen mellem nationale budgetter og stabilitets- og konvergensprogrammer. I mange tilfælde har stabilitets- og konvergensprogrammerne haft en begrænset indflydelse på de nationale budgetprocesser. Et tredje spørgsmål er, om og hvordan det årlige budget kan baseres på en mellemfristet politisk plan. På dette punkt er praksis i medlemsstaterne forskellige. I nogle lande er der tidligere blevet indført nationale mellemsigtede rammer, og disse har været velfungerende. I andre lande er det eneste instrument, der sætter finanspolitikken i et flerårigt perspektiv, stabilitets- og konvergensprogrammet. Rådets rapport fra marts 2005, der udgør grundlaget for stabilitets- og vækstpagten, understreger betydningen af nationale finanspolitiske forvaltningsarrangementer som et supplement til EU-rammerne. På grundlag heraf har der i det seneste år været fokus på den måde, som finanspolitiske regler og finansråd påvirker medlemsstaternes finanspolitiske resultater. En række EU-lande har tidligere stået over for systematiske problemer med at overholde de mellemsigtede budgetmålsætninger, der er fastsat i deres stabilitets- og konvergensprogrammer. Målsætningen om et resultat "tæt på balance eller i overskud" i den oprindelige stabilitets- og vækstspagt er i disse lande blevet et bevægeligt mål. På grundlag heraf har medlemsstaternes finansministre i forbindelse med 2005-reformen af stabilitets- og vækstpagten besluttet at træffe konkrete foranstaltninger for at styrke den præventive del at pagten.

Kommissionens rapport "Offentlige finanser i ØMU 2008" omhandler primært kvaliteten af de offentlige finanser. Ifølge denne analyse har medlemsstaterne rige muligheder for at øge kvaliteten af de offentlige finanser. Der er brug for en omfattende finanspolitisk tilgang, der hæver kvaliteten af de offentlige finanser. De politiske foranstaltninger kan blive mere vækstorienterede og konkurrencefremmende gennem foranstaltninger, som bidrager til at øge effektiviteten af udgifts- og indtægtssystemerne. Først og fremmest forbliver generelt set sunde offentlige finanser det vigtigste instrument, for at finanspolitik kan bidrage til økonomisk vækst. Lande med en stor gæld har en væsentligt lavere vækst på mellemlang sigt, og kapitalakkumulation spiller en mindre betydningsfuld rolle for BNP-vækst på grund af crowding out-effekten. For det andet har de offentlige forvaltninger en tendens til at hindre økonomisk vækst, når de bliver for store, navnlig hvis de er forbundet med høj beskatning af arbejdskraft og kapital og ineffektiv anvendelse af offentlige ressourcer. Om visse former for offentlige udgifter er vækstfremmende eller ej afhænger for det tredje hovedsageligt af, om de er i stand til at håndtere markedssvigt og tilvejebringe offentlige goder. For det fjerde er indtægtsstrukturer, der begrænser forvridninger og hindringer typisk forbundet med højere vækst. Endelig er det brug for en ramme for stærk finanspolitisk styring, for at der kan opnås resultater inden for alle ovenstående aspekter af kvaliteten af de offentlige finanser. For at sætte større fokus på kvaliteten af de offentlige finanser inden for de nationale budgetpolitikker, er der i Kommissionens meddelelse identificeret en række indsatsområder, der bygger på den reviderede stabilitets- og vækstpagt og Kommissionens meddelelse om ØMU@10. Disse hovedindsatsområder er: mere systematisk og omfattende indberetning, indføjelse af oplysninger om resultater i budgetprocedurerne, effektivisering af skattesystemerne og fastlæggelse af en regelmæssig evaluering af kvaliteten af de offentlige finanser.

Ordførerens holdning. Ud over Kommissionens henstillinger har ordføreren taget nogle specifikke aspekter, forslag og anmodninger op, der er relevante for den igangværende drøftelse om, hvordan kvaliteten og resultaterne af de offentlige finanser i EU kan forbedres.

Den fælles evaluering af situationen, hvad angår de offentlige finanser i de seneste par år, giver et klart billede af intensiteten og omfanget af de ændringer, der finder sted, og faren ved en opbremsning i økonomien og væksten sammen med højere inflation. Markedssvigt og lovgivnings- og overvågningsmæssige mangelfuldheder kræver offentlige finansindgreb, hvilket er i modstrid med den hidtil så gængse opfattelse om, at ansvaret bør flyttes fra staten til markedet.

Princippet om, at bæredygtige offentlige finanser af høj kvalitet er uundværlige for de enkelte lande og for fremtiden for økonomien og den europæiske sociale model, der er af afgørende betydning for EU's udvikling, er ved at blive bekræftet og muligvis endog styrket. Den korrigerende del af den reviderede stabilitets- og vækstpagt har givet gode resultater. Pagtens præventive aspekter skal nu styrkes ikke mindst gennem koordinering af indgreb, navnlig men ikke udelukkende i euroområdet på ikke-konjunkturbestemt vis og med fælles og harmoniserede forpligtelser. Der bør træffes foranstaltninger for at øge det nationale ejerskab og fastsætte de nødvendige rammer og forpligtelser på regionalt plan for de offentlige finanser, hvor der er anledning til bekymringer, hvad angår de lokale myndigheders anvendelse af afledte og nye finansielle instrumenter.

Det er også vigtigt, at medlemsstaterne lægger behørigt vægt på den mellemfristede målsætning som specifikt mål for de økonomiske, budgetmæssige og skattemæssige politikker, der skal tilpasses efter de specifikke omstændigheder.

Offentlige finanser bør være det centrale element i et bredere og mere omfattende økonomisk perspektiv, der er tæt forbundet til Lissabonstrategiens integrerede retningslinjer og baseret på støtte til investering, navnlig i menneskelig kapital, forskning og innovation, uddannelse og erhvervsuddannelse, herunder videregående uddannelser, sundhed, infrastruktur, miljø, sikkerhed og retfærdighed. Der bør gøres en indsats for at indføre en reel europæisk politik for offentlig infrastrukturinvestering, der delvis er finansieret af nye finansieringsinstrumenter såsom Eurobond eller en Den Europæiske Investeringsfond.

Hvad angår demografiske ændringer, bør tilgangen ikke være begrænset til problemet med den aldrende befolkning (og de faldende fødselstal). Omvendt vil det være forkert udelukkende at fokusere på øget produktivitet som en form for beskyttelse mod stigningen i leveomkostningerne. Der bør også fastsættes mekanismer til beskyttelse af pensioner.

Hvis de offentlige finansers kvalitet og bæredygtighed skal sikres, skal der også tages behørigt hensyn til både udgifterne og indtægterne. Hvad angår indtægter, bør der træffes foranstaltninger for at gøre skattegrundlaget bredere uden dog at svække princippet om progressiv beskatning og sænke skattetrykket på arbejdskraft, herunder foranstaltninger, der overfører det til andre faktorer og/eller sektorer. Hvad angår udgifter bør foranstaltninger omfatte en evaluering af rammerne, kravene, befolkningens sammensætning under hensyntagen til ligestillingspolitik og demografiske ændringer. Målsætningen bør ikke være at indføre generelle vilkårlige begrænsninger, men at omorganisere udgifterne, delvis ved at omfordele budgetposter og modernisere den offentlige forvaltning.

Dette omfatter indikatorer, målsætninger og et system til evaluering af budgetpolitikker, der skaber en forbindelse mellem fordeling af ressourcer og resultater på grundlag af den metodologi, som Europa-Parlamentet har anmodet om og fremmet inden for rammerne af kønsbudgettering. God budgetforvaltning omfatter en lang række aspekter lige fra tekstanalyse til forudgående og efterfølgende konsekvensanalyse og tilpasningsforanstaltninger. Dette øger gennemsigtigheden, sammenligneligheden, bevidstheden blandt borgerne samt tilliden og ansvarsfølelsen.

Kommissionen og medlemsstaterne anmodes derfor om at udvikle koordineringsmekanismer til at overvåge og vurdere budgetpolitik til støtte for stabilitets- og vækstpagten.


RESULTAT AF DEN ENDELIGE AFSTEMNING I UDVALGET

Dato for vedtagelse

11.12.2008

 

 

 

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

29

0

0

Til stede ved den endelige afstemning medlemmer

Zsolt László Becsey, Pervenche Berès, Sharon Bowles, Udo Bullmann, Manuel António dos Santos, José Manuel García-Margallo y Marfil, Donata Gottardi, Louis Grech, Benoît Hamon, Othmar Karas, Wolf Klinz, Christoph Konrad, Sirpa Pietikäinen, John Purvis, Bernhard Rapkay, Salvador Domingo Sanz Palacio, Olle Schmidt, Margarita Starkevičiūtė, Ieke van den Burg, Sahra Wagenknecht

Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere

Mia De Vits, Alain Lipietz, Janusz Onyszkiewicz, Bilyana Ilieva Raeva, Theodor Dumitru Stolojan, Kristian Vigenin

Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere, jf. art. 178, stk. 2

Michael Gahler, Monica Giuntini, Catiuscia Marini

Juridisk meddelelse - Databeskyttelsespolitik