Procedure : 2008/2239(INI)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb : A6-0013/2009

Indgivne tekster :

A6-0013/2009

Forhandlinger :

PV 02/02/2009 - 16
CRE 02/02/2009 - 16

Afstemninger :

PV 03/02/2009 - 6.7
Stemmeforklaringer
Stemmeforklaringer

Vedtagne tekster :

P6_TA(2009)0038

BETÆNKNING     
PDF 190kWORD 156k
26.1.2009
PE 416.372v01-00 A6-0013/2009

om den anden strategiske energiredegørelse

(2008/2239(INI))

Udvalget om Industri, Forskning og Energi

Ordfører: Anne Laperrouze

FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING
 BEGRUNDELSE
 UDTALELSE fra Udenrigsudvalget
 RESULTAT AF DEN ENDELIGE AFSTEMNING I UDVALGET

FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING

om den anden strategiske energiredegørelse

(2008/2239(INI))

Europa-Parlamentet,

 der henviser til Kommissionens meddelelse af 13. november 2008 "Anden strategiske energiredegørelse - EU-handlingsplan for energiforsyningssikkerhed og -solidaritet" (KOM(2008)0781) (herefter "meddelelsen om anden strategiske energiredegørelse),

 der henviser til Kommissionens grønbog af 13. november 2008 "Et europæisk energinet, der sikrer forsyningerne, bæredygtigheden og konkurrenceevnen" (KOM(2008)0782),

 der henviser til Kommissionens rapport af 13. november 2008 om gennemførelse af programmet vedrørende de transeuropæiske net på energiområdet i perioden 2002-2006 (KOM(2008)0770),

 der henviser til Kommissionens meddelelse af 13. november 2008 om Rådets direktiv 2004/67/EF af 26. april 2004 om foranstaltninger til opretholdelse af naturgasforsyningssikkerheden (KOM(2008)0769),

 der henviser til Kommissionens forslag til Rådets direktiv af 13. november 2008 om forpligtelse for medlemsstaterne til at opretholde minimumslagre af mineralolie og/eller mineralolieprodukter (KOM(2008)0775),

 der henviser til Kommissionens meddelelse af 13. november 2008 "Energieffektivitet: opfyldelse af målet om 20 % " (KOM(2008)0772),

 der henviser til Kommissionens forslag af 13. november 2008 til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om bygningers energimæssige ydeevne (KOM(2008)0780),

 der henviser til Kommissionens forslag af 13. november 2008 til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om angivelse af energirelaterede produkters energi- og ressourceforbrug ved hjælp af mærkning og standardiserede vareoplysninger (KOM(2008)07789,

 der henviser til Kommissionens forslag af 13. november 2008 til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om mærkning af dæk med brændstofeffektivitet og andre vigtige parametre (KOM(2008)0779),

 der henviser til Kommissionens meddelelse af 13. november 2008 "Der kan spares mere energi i Europa ved kombineret kraftvarmeproduktion" (KOM(2008)0771),

 der henviser til Kommissionens meddelelse af 13. november 2008 "Offshore-vindkraft: Nødvendig indsats for opfyldelse af de energipolitiske mål for 2020 og derefter" (KOM(2008)0768),

 der henviser til Kommissionens meddelelse af 13. november 2008 "Ajourføring af det vejledende kerneenergiprogram i forbindelse med den anden strategiske energiredegørelse" (KOM(2008)0776),

 der henviser til Kommissionens meddelelse af 10. januar 2007 om "Begrænsning af den globale opvarmning til 2° C - Vejen frem for 2020 og derefter" (KOM(2007)0002);

 der henviser til Kommissionens meddelelse af 23. januar 2008 "To gange 20 % i 2020 - Europas muligheder i forbindelse med klimaændringerne" (KOM(2008)0030),

 der henviser til Kommissionens forslag af 23. januar 2008 til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om fremme af anvendelsen af vedvarende energikilder (KOM(2008)0019),

 der henviser til Kommissionens meddelelse af 26. november 2008 om "En europæisk økonomisk genopretningsplan" (KOM(2008)0800);

 der henviser til sin udtalelse af 4. april 2006 om Rådets fælles holdning vedrørende vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets beslutning om retningslinjer for de transeuropæiske net på energiområdet og om ophævelse af beslutning nr. 96/391/EF og nr. 1229/2003/EF(1),

 der henviser til sin beslutning af 10. maj 2007 om evaluering af Euratom – 50 års europæisk nuklear politik(2),

 der henviser til sin beslutning af 25. september 2007 om køreplanen for vedvarende energi i Europa(3),

 der henviser til sin beslutning af 26. september 2007 "Udenrigspolitik på energiområdet"(4),

 der henviser til sin beslutning af 24. oktober 2007 om konventionelle energikilder og energiteknologi(5),

 der henviser til sin beslutning af 31. januar 2008 om en handlingsplan for energieffektivitet: udnyttelse af potentialet(6),

 der henviser til sin beslutning af 13. marts 2008 om Verdensfonden for Energieffektivitet og Vedvarende Energi(7),

 der henviser til sin beslutning af 9. juli 2008 om en strategisk energiteknologiplan for EU(8),

 der henviser til sin udtalelse af 18. juni 2008 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af direktiv 2003/54/EF om fælles regler for det indre marked for elektricitet(9),

 der henviser til sin udtalelse af 9. juli 2008 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af direktiv 2003/55/EF om fælles regler for det indre marked for naturgas(10),

 der henviser til sin udtalelse af 18. juni 2008 om Europa-Parlamentets og Rådets forslag til forordning om ændring af forordning (EF) nr. 1228/2003 af 26. juni 2003 om betingelserne for netadgang i forbindelse med grænseoverskridende elektricitetsudveksling(11),

 der henviser til sin udtalelse af 9. juli 2008 om Europa-Parlamentets og Rådets forslag til forordning om ændring af forordning (EF) nr. 1775/2005 af 28. september 2005 om betingelserne for adgang til naturgastransmissionsnet(12),

 der henviser til sin udtalelse af 18. juni 2008 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om oprettelse af et agentur for samarbejde mellem energimyndigheder(13),

 der henviser til sin beslutning af 18. november 2008 om støtte til hurtig demonstration af bæredygtig elproduktion fra fossile brændstoffer(14),

 der henviser til formandskabets konklusioner fra Det Europæiske Råds møde den 8.-9. marts 2007;

 der henviser til formandskabets konklusioner fra Det Europæiske Råd i Bruxelles den 13. og 14. marts 2008,

 der henviser til formandskabets konklusioner fra Det Europæiske Råd i Bruxelles den 15. og 16. oktober 2008,

 der henviser til forretningsordenens artikel 45,

 der henviser til betænkning fra Udvalget om Industri, Forskning og Energi og udtalelse fra Udenrigsudvalget (A6‑0013/2009),

A.  der henviser til, at sigtet med enhver europæisk energipolitik bør bestå i at forfølge tre afgørende og ligeværdige mål: forsyningssikkerhed og solidaritet mellem medlemsstaterne, bekæmpelse af klimaændringer, herunder en konsekvent forpligtelse til at gennemføre EU's egne mål, samt konkurrenceevne,

B.  der henviser til, at et fuldstændigt paradigmeskift i EU's energipolitik er en forudsætning for at nå de tre ovennævnte mål, samtidig med at der findes løsninger vedrørende beskæftigelsen og på det sociale, miljømæssige og økonomiske område,

C.  der henviser til, at EU's afhængighed af konventionelle energikilder og af et begrænset antal energiproducenter udgør en alvorlig risiko for stabiliteten, velstanden og energiforsyningssikkerheden,

D.  der henviser til, at øget energieffektivitet bør spille en afgørende rolle ved begrænsningen af afhængigheden af import af energi, en forbedring af konkurrenceevnen og imødegåelsen af klimaændringer,

E.  der henviser til, at EU's efterspørgsel efter energi er stigende i de fleste sektorer, samtidig med at potentialet for energieffektivitet i vidt omfang ikke udnyttes,

F.  der henviser til, at EU importerer 50 % af den energi, der forbruges, og at denne andel forventes at stige til 70 % i 2030,

G.  der henviser til, at de risici, som truer forsyningssikkerheden i EU, øges af den manglende vision om en økonomi baseret på en forsigtig omgang med energiressourcerne på energiområdet og for små investeringer, især på lokalt og regionalt niveau, hvad der inden for alle energisektorer og energirelaterede sektorer indebærer, at kapaciteten er overbelastet eller ligefrem utilstrækkelig, og at det derfor er nødvendigt at renovere elektricitetsværkerne med investeringer, som skønnes at andrage 900 mia. EUR,

H.  der henviser til, at de faldende olie- og gaspriser har en negativ virkning på de planlagte investeringer, hvilket gør det nødvendigt at støtte alle større infrastrukturprojekter, der bidrager til import af betydelige mængder gas til Europa, at gøre energikilderne og transportvejene mere alsidige og at forebygge transitrisici,

I.  der henviser til, at den nuværende økonomiske krise er en yderligere hæmsko for investeringerne i energiinfrastrukturer,

J.  der henviser til, at selv om der i Kommissionens scenarie forudsættes en faldende efterspørgsel efter konventionel energi i de næste 20 år, skal EU nødvendigvis støtte alle planlagte investeringer i ny importenergiinfrastruktur; der henviser til, at dette vil indebære en sikker overgang til det nye europæiske energisystem, som forventes at være på plads i 2020,

K.  der henviser til, at EU fra og med 2030 bør have udviklet og planlagt nye bæredygtige energiteknologier, som er konkurrencedygtige og indebærer en lav udledning af kulstof, og samtidig skal have reduceret sit energiforbrug betydeligt for at afhjælpe den store risiko for energimangel på verdensplan,

L.  der henviser til, at EU er nødt til omgående at gennemføre store investeringer i nettene og det indre energimarked, og at der skal tilskyndes til en række fremadrettede initiativer såsom det europæiske net af transmissionssystemoperatører og et fælles europæisk gasnet,

M.  der henviser til, at der er behov for stabile lovgivningsmæssige bestemmelser og et tættere samarbejde mellem de nationale myndigheder inden for energisektoren samt investeringer i energiinfrastrukturen,

N.  der henviser til, at det er vigtigt at udvikle energinet for at forbedre forsyningssikkerheden, som skal have en central plads i de europæiske energipolitiske prioriteter,

O.  der henviser til, at der er behov for stabile og forudsigelige lovgivningsmæssige bestemmelser for el- og gassektoren, hvilket gør det nødvendigt at give Agenturet for Samarbejde mellem Energimyndigheder (Agenturet) store beføjelser for at bidrage til harmonisering af nationale regler og til at forebygge den usikkerhed, der kan opstå i forbindelse med komitologiproceduren,

P.  der henviser til, at for at bidrage til målene for forsyningssikkerhed skal de konventionelle nationale energikilder i EU udnyttes i de lande, hvor der er adgang til dem, i overensstemmelse med den nationale miljølovgivning og Fællesskabets miljølovgivning,

1. opfordrer medlemsstaterne til at betragte denne strategiske energiredegørelse som et udgangspunkt for vedtagelsen af en europæisk energipolitik og fastsættelsen af en ambitiøs handlingsplan for 2010-2012;

2. bekræfter de tre mål, der er fastsat for 2020, nemlig at reducere drivhusgasemissionerne med 20 %, og 30 % i forbindelse med en international aftale, at reducere energiforbruget med mindst 20 % og nå op på en andel på mindst 20 % af vedvarende energikilder i det endelige forbrug; opfordrer Den Europæiske Union og dens medlemsstater til at blive den mest energieffektive økonomi med henblik på at bidrage aktivt til at nå klimamålet på 2o C; opfordrer EU og dens medlemsstater til at reducere drivhusgasemissionerne med 60-80 % inden 2050; opfordrer Kommissionen til at udarbejde mulige scenarier i samarbejde med alle de berørte parter og påvise muligheder for at nå disse mål og gøre rede for de tilgrundliggende tekniske og økonomiske hypoteser;

3. opfordrer EU og dens medlemsstater til som mål at vedtage en forbedring på 35 % i energieffektiviteten og en stigning på 60 % i vedvarende energi;

4. opfordrer Kommissionen til at støtte alle planlagte investeringer i ny importenergiinfrastruktur og vedvarende energiteknologier med henblik på at afhjælpe de faldende olie- og gaspriser, som har en negativ virkning på de planlagte investeringer;

Europæisk energipolitik

5. opfordrer, i betragtning af de voksende risici, som Den Europæiske Union løber, for så vidt angår energiforsyningssikkerheden, medlemsstaterne til at tale med én stemme; bemærker, at deres nuværende praksis er i direkte modstrid med dette mål; mener, at det er uomgængeligt af hensyn til for forsyningssikkerheden, effektiviteten af forhandlingerne om fastsættelse af en international retlig ramme, at Kommissionen opfordrer Europa-Parlamentet og Rådet til at udarbejde en europæisk energipolitik, som tager behørigt hensyn til EU's og medlemsstaternes forskellige kompetenceområder: internationale forbindelser, energieffektivitet, bekæmpelse af klimaændringer, yderligere udvikling af det indre marked, indgåelse af internationale aftaler, dialog med producenterne og transitlandene samt forskning i energi og spredning af energiforsyningen;

6. opfordrer Kommissionen til at bidrage til, at EU kan tale med én stemme over for producenter fra tredjelande ved at udvikle en gensidigt fordelagtig energisamhørighed og ved at styrke EU-virksomhedernes position på markedet i forhold til statsejede virksomheder i tredjelande;

7. understreger behovet for at opnå energisolidaritet på europæisk, regionalt og bilateralt plan; mener, at en trussel mod energiforsyningen i en enkelt medlemsstat berører EU som helhed;

8. understreger betydningen af lokale initiativer til bekæmpelse af klimaændringer; støtter foranstaltningerne til fremme af energieffektivitet og vedvarende energikilder, f.eks. de finansieringsprogrammer, der henhører under samhørighedspolitikken, grønne afgifter og borgmesteraftalens bidrag til udbredelse af bedste praksis, og støtter i den forbindelse idéen om en "ø-pagt" om formidling af bedste praksis og udvikling af lokalsamfund og byer, som er meget energieffektive og anvender vedvarende energikilder;

9. mener, at en hensigtsmæssig europæisk energipolitik skal være baseret på et afbalanceret energimix, som er baseret på anvendelsen af ikke-kulstofholdige energiressourcer og fossile brændstoffer med den laveste kulstofudledning og på nye teknologier, der reducerer drivhusgasemissionerne fra faste fossile brændstoffer betydeligt;

10. mener, at den opgavefordeling mellem virksomheder og politiske beslutningstagere, i henhold til hvilken virksomheder tager ansvar for forsyningssikkerheden, har bevist sin værdi og derfor i princippet bør opretholdes; opfordrer de politiske beslutningstagere til i betragtning af det stadig mere komplekse globale miljø fremover at vedtage flere ledsagende foranstaltninger til virksomhedernes aktiviteter;

11. minder om medlemsstaternes tilsagn i forbindelse med undertegnelsen af Lissabontraktaten om at bekæmpe klimaændringer og udvise solidaritet i perioder med energikrise;

12. mener, at ratificeringen af Lissabontraktaten vil styrke alle bestræbelser på at udvikle en fælles europæisk energipolitik yderligere;

Forsyningssikkerhed

13. bifalder handlingsplanen for energiforsyningssikkerhed og -solidaritet i EU;

Fremme af de infrastrukturer, der er nødvendige for at opfylde EU's behov

14. bemærker, at der er tale om en meget væsentlig forsinkelse i realiseringen af de prioriterede energitransportnet af interesse for Fællesskabet; understreger, at det lave investeringsniveau udgør en hæmsko for et velfungerende indre marked og medfører en situation med stor belastning eller endog utilstrækkelig kapacitet inden for alle energisektorer; påpeger endvidere, at erhvervslivet kun i begrænset omfang er ansvarligt for dette, og opfordrer medlemsstaterne til i højere grad at inddrage befolkningen, bl.a. ved at informere den bedre om behovet for ny infrastruktur og produktionsprojekter; opfordrer derfor de nationale energimyndigheder til at gøre brug af alle deres muligheder inden for deres ansvarsområde for at fremskynde investeringerne;

15. påpeger, at Det Europæiske Råd har fastsat et mål på 10 % for sammenkobling af gas- og elektricitetskapaciteten mellem medlemsstaterne;

16. bifalder forslaget om at øge den europæiske finansiering for at tilskynde til investeringer i nettene; bemærker med interesse Kommissionens forslag om - som led i den økonomiske genopretningsplan for 2008 - at bevilge 5 mia. EUR af de uudnyttede midler fra 2008/2009, særlig til nye energiforbindelser; anmoder om, at Parlamentet inddrages fuldt ud i fastsættelsen af den endelige liste over projekter; mener, at Den Europæiske Investeringsbank bør spille en mere fremtrædende rolle i tilvejebringelsen af finansiering til energieffektivitet, vedvarende energi og forsknings- og udviklingsprojekter (F&U);

17. opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at arbejde aktivt for at øge antallet af operatører på energimarkedet og til navnlig at vedtage foranstaltninger til fremme af små og mellemstore virksomheders energiproduktion og deres markedsadgang;

18. fremhæver betydningen af en sammenkobling af gas- og elnet gennem Central- og Sydøsteuropa og efter en nord-syd-akse, og minder om, at nettene i Østersøområdet i endnu højere grad bør udvikles og integreres i det vesteuropæiske net; betoner behovet for udarbejdelsen af en plan for indbyrdes sammenkobling i 2009 i dette område, der omfatter gas, elektricitet og lagring; støtter endvidere sammenkoblinger med øer og fjerntliggende og isolerede områder i EU;

19. opfordrer af samme grund indtrængende til, at der foretages sammenkoblinger med det sydvestlige Europa, især mellem Den Iberiske Halvø og det nordlige Frankrig;

20. minder om, at der allerede eksisterer grænseoverskridende forbindelser mellem forskellige lande; påpeger, at regionale initiativer såsom Det Pentalaterale Energiforum har foreslået anvendelige konkrete løsninger, som øger integrationen på det indre marked; opfordrer de ansvarlige for disse initiativer til at gå videre med deres positive indsats;

21. glæder sig over industriens initiativer, der gennem grænseoverskridende projekter bidrager til gennemførelsen af det indre energimarked;

22. opfordrer Kommissionen til at foreslå hensigtsmæssige foranstaltninger til fremme af sammenkobling og udvikling af elnet med henblik på den bedst mulige integration og afbalancering af den svingende produktion af bæredygtig energi on- og offshore;

23. glæder sig over forslaget om at fremlægge en plan om et offshorenet i Nordsøen med henblik på at udnytte det enorme vindenergipotentiale; glæder sig også over oprettelsen af et europæisk supernet ved at knytte netinfrastrukturerne i Nordsøen, Middelhavet og det baltiske område sammen;

24. opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at sikre passende regler og give mulighed for lige adgang til ny infrastruktur, f.eks. Nordsønettet, uden forskelsbehandling;

25. støtter projekter med henblik på en diversificering af forsyningskilderne og -vejene, især udviklingen af en sydlig gaskorridor, herunder Nabuccoprojektet, gasledningen mellem Tyrkiet, Grækenland og Italien (TGI) og South Streamprojektet; understreger behovet for at samarbejde med de berørte lande, især i området omkring Det Kaspiske Hav; mener, at det er af stor betydning, at forsyninger fra andre lande i området såsom Usbekistan og Iran på lang sigt kan udgøre en yderligere væsentlig forsyningskilde for EU, når de politiske forhold gør det muligt;

26. anbefaler i betragtning af nedgangen i den nationale naturgasproduktion og ændringen i energimixet i mange medlemsstater, at alle nuværende naturgas- og elinfrastrukturprojekter, som er under projekter, gennemføres hurtigt med henblik på at sikre, at efterspørgslen stadig kan imødekommes i fremtiden;

27. mener, at forbindelserne og samarbejdet med de vigtigste energileverandører, transitlande og forbrugerlande er vigtige og skal udvides; påpeger dog, at en udvidelse af disse forbindelser og partnerskaber under ingen omstændigheder må ske på bekostning af EU's grundlæggende værdier, navnlig respekten for menneskerettighederne; understreger i denne henseende, at bestræbelserne at udvikle tillid og knytte dybere og juridisk bindende bånd mellem EU og producent- og transitlande bør gå hånd i hånd med fremme af og respekt for demokrati, menneskerettigheder og retsstaten; kræver, at der udarbejdes og vedtages politikker og konkrete foranstaltninger med disse formål for øje;

28. mener, at samtlige medlemsstater bør have tilstrækkelig kapacitet til flydende naturgas (LNG) bestående af likvefaktionsfaciliteter i producentlandene og LNG-terminaler og forgasningsanlæg om bord på skibe i EU, til rådighed enten direkte eller gennem andre medlemsstater i kraft af en solidaritetsordning; mener, at nye LNG-terminaler bør anses for at være af europæisk interesse på grund af deres betydelige bidrag til diversificeringen af forsyningsvejene;

29. opfordrer Kommissionen til fuldt ud at støtte investeringer i indførelsen af strategiske gaslagre som et vigtigt led i den europæiske energiforsyningssikkerhed;

30. mener, at olieraffineringskapaciteten er endnu en afgørende faktor, når det gælder om at garantere EU's energiforsyningssikkerhed; anser det derfor for vigtigt at skabe større åbenhed om balancen mellem udbuddet af og efterspørgslen efter raffineringskapacitet til dækning af EU's behov, idet der tages hensyn til efterspørgselsfaktorer og især uroen omkring den fremtidige potentielle adgang til dieselolie;

31. opfordrer i overensstemmelse med princippet om europæisk energisolidaritet til at sikre energiforsyningssikkerheden i Østersøområdet i forbindelse med lavkonjunktur;

Det indre energimarked

32. opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at udarbejde langsigtede strategiske retningslinjer og tilskynde det private erhvervsliv til at deltage i gennemførelsen af dem, idet der sikres balance mellem markedskræfterne frie spil og en vis grad af statslig regulering;

33. understreger vigtigheden af at skabe klare og stabile regler ved at afslutte forhandlingerne om lovgivningspakken for det indre energimarked inden udløbet af Europa-Parlamentets valgperiode; tilslutter sig oprettelsen af et uafhængigt agentur med vidtgående og selvstændige beføjelser, bl.a. med hensyn til forsyningssikkerhed og -net; opfordrer medlemsstaterne til at støtte gennemførelsen af den tredje energipakke og især at iværksætte et indbyrdes samarbejde for at fremme regional og bilateral solidaritet med henblik på at garantere forsyningssikkerheden på det indre marked;

34. opfordrer medlemsstaterne og Kommissionen til at foretage omfattende investeringer i nettene og gennemføre det indre energimarked gennem en række fremadrettede initiativer såsom det europæiske net af transmissionssystemoperatører og et fælles europæisk gasnet;

35.  opfordrer Kommissionen til at fremme målsætningen om inden 2020 at udvikle og fuldføre et intelligent sammenkoblet elnet som en vigtig forudsætning for at nå 2020-målene;

36. opfordrer medlemsstaterne til at samarbejde om udarbejdelse af en europæisk strategiplan med henblik på en flerårig programmering af de investeringer, der er nødvendige for at opfylde de fremtidige behov for elproduktion på baggrund af undersøgelser af energibehovet på mellemlang sigt; mener, at der også bør udarbejdes en vejledende flerårig plan for gassektoren for at give et samlet overblik over investeringsbehovene på EU-plan;

37. opfordrer medlemsstaterne og de relevante aktører til at koordinere fremtidige planer vedrørende grænseoverskridende investeringer i infrastruktur (f.eks. net, rørledninger og kraftværker) på tværs af grænserne og høre de relevante parter i alle lande, som kan blive berørt af de planlagte investeringer for at udnytte de tilgængelige ressourcer bedst muligt; mener, at oprettelsen af en infrastrukturkoordinationsgruppe på EU-niveau vil fremme denne koordinationsindsats og kan udgøre et supplement til udarbejdelsen af en 10-årig udviklingsplan for nettet som foreslået i pakken om det indre energimarked;

38. understreger, at det indre marked kun kan fungere tilfredsstillende, hvis hindringerne for investeringer fjernes, og der oprettes fysiske forbindelser, som forbinder alle EU-medlemsstaterne til et fælles energinet, og hvis det i sidste instans bliver muligt med dette marked at modvirke de stærkt ustabile energipriser og sikre et fair marked for alle producenter samt sammenkoblinger af net, adgang og integration af nye energiproducenter og teknologier; fremhæver, at Europa-Parlamentets og Rådets netop ændrede direktiv 2003/87/EF om en ordning for handel med kvoter for drivhusgasemissioner i Fællesskabet(15) giver mulighed for en klar og forudsigelig evaluering af CO2-omkostningerne;

Eksterne energiforbindelser

39. glæder sig over Kommissionens meddelelse om den anden strategiske energiredegørelse, herunder især dens forslag om en ekstern energipolitik, som stort set følger Parlamentets ovennævnte forslag af 26. september 2007; er skuffet over fraværet af detaljerede forslag og fremhæver på ny behovet for en yderligere intensivering af EU's arbejde for at udarbejde en sammenhængende og effektiv fælles europæisk udenrigspolitik på energiområdet;

40. minder om, at EU, på trods af sine ambitiøse planer til forbedring af energieffektiviteten og energibesparelser, på mellemlang sigt må formodes at være afhængig af fossile brændstoffer fra tredjelande; anmoder derfor om, at dialogen med de energiproducerende lande intensiveres, og at det internationale samarbejde generelt styrkes for at sikre gennemsigtighed på de internationale energimarkeder, samt om at spørgsmålet om en bæredygtig udvikling tages op;

41. påpeger betydningen af langsigtede forsyningsaftaler med henblik på udvikling af ligeledes langsigtede forbindelser baseret på tillid mellem producentlandene og forbrugerlandene og med henblik på at sikre den nødvendige investering i både opstrøms- og nedstrømssektorerne;

42. opfordrer EU til at samarbejde med landene i Middelhavsområdet og særlig med de nordafrikanske lande, i betragtning af disse landes rige energiressourcer og Afrikas store udviklingsmuligheder; mener, at der navnlig bør forskes i og tilskyndes til anvendelse af sol- og vindenergi; opfordrer derfor til, at der indarbejdes fælles mål for vedvarende energi og energieffektivitet som led i "Barcelonaprocessen: Middelhavsunionen";

43. opfordrer EU til at samarbejde med landene i Mellemøsten i betragtning af deres betydelige potentiale med hensyn til energiressourcer;

44. støtter planen om at indgå en vidtrækkende ny aftale, der skal erstatte partnerskabs- og samarbejdsaftalen fra 1997 med Rusland, som står for 42 % af gasforsyningen til EU, for 100 % af importen af gas til Bulgarien, Slovakiet, Polen, Finland og de baltiske lande og over 30 % af råolieimporten til EU og 15 % af efterspørgslen efter destillatprodukter i EU; bemærker, at forbindelserne mellem EU og Rusland er baseret på denne gensidige afhængighed, og at principperne i energichartertraktaten og dens transitprotokoller bør overholdes fuldt ud, således som det blev vedtaget på G8-topmødet i Heiligendamm;

45. understreger, at det er nødvendigt at inddrage Ukraine i de europæiske ordninger for løbende dialog med Rusland på grund af den afgørende rolle, som Ukraine spiller som transitland;

46. opfordrer Kommissionen til at overveje at udvide energifællesskabstraktaten mellem EU og Sydøsteuropa til at omfatte andre tredjelande og til at skabe nye regionale energimarkeder i lighed med det sydøsteuropæiske energifællesskab med nabolande, f.eks. Euro-Middelhavs-energifællesskabet, med henblik på at sikre forsyningssikkerheden;

47. understreger nødvendigheden af at inddrage Tyrkiet i den løbende dialog med områderne omkring Det Kaspiske Hav og Kaukasus, idet landet kan spille en afgørende rolle som transitland; minder samtidig om Tyrkiets forpligtelse til som kandidatland at tilpasse sig den etablerede fællesskabsret;

48. understreger den geopolitiske betydning af området omkring Det Sorte Hav for EU's energiforsyningssikkerhed og for diversificeringen af dets energiforsyning;

49. opfordrer medlemsstaterne til at styrke forbindelserne med landene i Latinamerika på energiområdet som led i eksisterende og fremtidige associerings- og samarbejdsaftaler;

50. opfordrer medlemsstaterne til at anvende euroen som middel til at strukturere de internationale økonomiske forbindelser med det formål at mindske udsvingene i forbindelse med betalingen af olie og gas; opfordrer EU til at analysere spørgsmålet om udenlandske investeringer i den europæiske energisektor ved at anvende gensidighedsklausulen;

51. opfordrer Kommissionen til at undersøge, hvordan de store udsving i olie- og gasprisernes kan reduceres; påpeger særlig den rolle, som gennemsigtighed og tilstrækkelig reserveproduktionskapacitet samt finansspekulationens katalysatorvirkning for prisdannelsen på markedet spiller; forkaster anvendelsen af strategiske olielagre med det formål at reducere prissvingninger af økonomiske grunde;

52. opfordrer medlemsstaterne til at intensivere og koordinere deres foranstaltninger til sikring af forsyningsvejene, navnlig transport ad søvejen;

53. opfordrer medlemsstaterne til at identificere bedste praksis på internationalt plan og intensivere det teknologiske samarbejde med disse lande med henblik på at tilvejebringe større viden og erfaring på dette felt; opfordrer navnlig medlemsstaterne til at udvide det teknologiske samarbejde med Japan, hvis økonomi er fuldstændig afhængig af landets import af energi, og som har udviklet de mest effektive energisystemer i verden;

54. bemærker, at Kinas stigende energiforbrug og drivhusgasudslip repræsenterer en enorm udfordring for miljømålene og energiforsyningssikkerheden; opfordrer til forbedret samarbejde mellem Kina og EU for at fremme overførsel af kulstoffattig teknologi, navnlig energieffektivitet og vedvarende energi; understreger den afgørende betydning af at udvikle og udbrede CO2-opsamling og -lagring (CCS) i Kina i betragtning af kullets betydning for landets økonomi;

55. bemærker vigtigheden af energidialogen mellem EU og OPEC og opfordrer Kommissionen til at intensivere energidialogen med Norge;

Krisestyringsmekanismer og styring af olie- og gasoplagringen

56. glæder sig over, at Kommissionen agter at ændre direktiv 2006/67/EF af 24. juli 2006 om forpligtelse for medlemsstaterne til at opretholde minimumslagre af mineralolie og/eller mineralolieprodukter (kodificeret udgave)(16), og foreslår en ugentlig offentliggørelse af oplysninger, i stedet for en månedlig, for at øge markedets synlighed og forhindre en uforholdsmæssig reaktion på situationen i USA;

57. bifalder på baggrund af den seneste gaskrise mellem Ukraine og Rusland, der ramte EU's område hårdt, Kommissionens hensigt om at forbedre rammerne for Rådets direktiv 2004/67/EF af 26. april 2004 om foranstaltninger til opretholdelse af naturgasforsyningssikkerheden(17), og opfordrer Kommissionen til inden udgangen af 2009 at foreslå ændringer af dette direktiv i overensstemmelse med dens ovenfor omtalte meddelelse (KOM(2008)0769);

58. betoner, at hovedindholdet i revisionen af Rådets direktiv 2004/67/EF bør være bindende og omfatte effektive nationale nødplaner og EU-nødplaner, som bl.a. indeholder en fælles definition af nødsituationer, tildeling af disponible forsyninger og infrastrukturkapacitet, samordnet viderefordeling, iværksættelse af nødforanstaltninger i ikke berørte eller mindre berørte lande for at øge mængden af disponibel gas til de berørte markeder; mener, at det er af største betydning at forbedre tilgængeligheden af gas på markedet; opfordrer Den Europæiske Union og dens medlemsstater til at udvikle gaslagre med kapacitet til hurtig frigivelse;

59. foreslår en bedre udnyttelse af informationsteknologierne i forbindelse med en total eller delvis afbrydelse af forsyningerne i tilfælde af krise, og mener i den forbindelse, at det ved en fælles beslutning er muligt, under kontrol af tilsynsmyndighederne, at indføre en ordning til mindskelse af forbruget;

Energieffektivitet

60. mener, at en forøgelse af energieffektiviteten med mindst 20 % inden 2020 er en forudsætning for at nå målene om bæredygtig udvikling og konkurrence, samt at det er et effektivt og omkostningseffektivt middel til at øge energisikkerheden; opfordrer derfor Kommissionen og medlemsstaterne til omgående at vedtage et juridisk bindende mål for forøgelse af energieffektiviteten på mindst 20 % inden 2020; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at intensivere deres oplysningskampagner og til at stille praktiske oplysninger om de løsninger vedrørende energieffektivitet, der skal gennemføres, til rådighed;

61. understreger betydningen af medlemsstaternes og Kommissionens stringente og rettidige gennemførelse og håndhævelse af lovgivningen om energieffektivitet; understreger betydningen af at træffe obligatoriske foranstaltninger vedrørende offentlige indkøb på fællesskabsplan og nationalt plan for at stimulere efterspørgslen efter innovative varer og tjenesteydelser, der kan forbedre energieffektiviteten; kræver derfor en ambitiøs strategi i forbindelse med den fremtidige lovgivning om energibesparelser og energieffektivitet (navnlig inden for byggeriet, industrien og transportsektoren og i forbindelse med byplanlægning og infrastrukturer);

62. bifalder Kommissionens hensigt om nøje at overvåge kraftvarmeproduktionens udvikling og opfordrer den til at forelægge yderligere støtteforanstaltninger i 2009 som led i revisionen af energieffektivitetshandlingsplanen; minder Kommissionen om, at primærenergibesparelser, omkostningseffektivitet og forsyningssikkerhed er hovedmålene med kraftvarmeproduktionsprocessen, uanset hvilken teknologi der anvendes; mener, at det skal overlades til markedet at udvikle og udvælge de mest effektive teknologier; anbefaler, at der udarbejdes en strategi til fremme og finansiering af infrastruktur såsom opvarmnings- og kølingsnet, der anvender lokale ressourcer som f.eks. geotermisk energi og kraftvarmeproduktion;

63. støtter det internationale partnerskab om samarbejde om en bedre energieffektivitet, mere ensartede normer og tilskyndelse til ambitiøse mål på globalt plan;

64. opfordrer til en mere effektiv udnyttelse af olie, navnlig i transportsektoren, som står for hovedparten af energiforbruget; opfordrer til vedtagelse af ambitiøse målsætninger på mellemlang sigt (2020) vedrørende køretøjers energieffektivitet, og tilskynder medlemsstaterne til at søge alternative brændstoffer og fremdriftsteknologier, f.eks. elektromotorer, til transporten af varer og personer, navnlig i byområderne; understreger betydningen af medlemsstaternes og Kommissionens stringente og rettidige gennemførelse og håndhævelse af lovgivning om energieffektivitet; mener, at det bør være et vigtigt led i EU's strategi for reduktion af drivhusgasemissioner i transportsektoren at opnå et markant skift af transportform hen imod mere miljøvenlige alternativer;

65. mener, at en foregangsstrategi for køretøjer fra den europæiske bilindustri ville bidrage til at tilbageerobre internationale markeder, navnlig fra asiatiske producenter;

66. beklager, at jernbanerne kun tegner sig for 10 % af den europæiske godstransport; opfordrer medlemsstaterne til at gøre mere brug af jernbanetransport og vandveje; opfordrer til, at der gøres en større indsats for at etablere den optimale kombination af jernbanetransport, transport ad vandveje og vejtransport;

67. understreger betydningen af at vedtage den nødvendige sammensætning af politiske foranstaltninger for at forbedre både eksisterende og nye elektriske apparaters energieffektivitet;

Bedre udnyttelse af egne ressourcer og af bedre teknologier i EU

68. mener, at vedvarende energi såsom vind, sol, vandkraft, biomasse, geotermiske ressourcer og havressourcer i fremtiden bliver den vigtigste potentielle energikilde, som er til rådighed for EU, og kan bidrage til at stabilisere energipriserne og bekæmpe stigende energiafhængighed, og glæder sig over, at der er taget initiativ til en meddelelse om fjernelse af hindringerne for vedvarende energi; understreger i denne forbindelse, at ingen nye initiativer må føre til udsættelse af eksisterende projekter;

69. mener, at udnyttelse af egne fossile ressourcer, navnlig naturgasfelter på land og offshore, kan bidrage til at forbedre Europas energiuafhængighed og i givet fald skal udvikles i overensstemmelse med national og europæisk miljølovgivning; anmoder medlemsstaterne og Kommissionen om at skabe den rette lovgivningsmæssige balance mellem miljøbeskyttelse og produktionsmuligheder på EU's territorium både på land og offshore;

70. minder om, at det, eftersom de vedvarende energikilder er uudtømmelige, er vigtigt at fremme sammenkoblingskapacitet på elområdet på fællesskabsplan, idet man er særligt opmærksom på de medlemsstater og regioner på EU's energimarked, der er mest isolerede, for at give medlemsstaterne de nødvendige midler til at nå målet om 20 % vedvarende energi inden 2020;

71. opfordrer Kommissionen, medlemsstaterne og de lokale myndigheder til at ændre forholdet mellem landbrugs- og energisektoren radikalt ved hjælp af en solenergiplan, som sigter mod at udstyre bygningers tag med anordninger til vedvarende energi såsom solvarmepaneler; opfordrer medlemsstaterne og de lokale myndigheder til på lokalt plan at fremme genanvendelsen af olieaffald og bæredygtige lokale biomasseressourcer og samtidig sikre en passende balance mellem energiafgrøder og fødevareafgrøder;

72. opfordrer Kommissionen til at forelægge en rapport for Parlamentet, hvor der redegøres for, hvilke tekniske hindringer og standarder der svækker de små og mellemstore virksomheders muligheder for at investere i energiproduktion og distribuere denne produktion via eksisterende net;

73. opfordrer Kommissionen til at sætte endnu større fokus på F&U i oplagring af elektricitet, IKT-baseret sammenkobling af produktionsfaciliteter ("virtuelle kraftværker"), intelligente net og en forøget infrastrukturkapacitet for at muliggøre prioriteret sammenkobling af vedvarende energi;

74. opfordrer Kommissionen til at omdefinere EU's bistandspolitik ved at indføre en ny søjle på energiområdet, og mener i den forbindelse, at projekterne vedrørende solcelleanlæg i Nordafrika først og fremmest skal sigte på at opfylde de lokale behov;

75. minder om, at brunkul og kul i en overgangsperiode stadig er en vigtig del af energimixet og i forbindelse med EU's forsyningssikkerhed på grund af de betydelige interne reserver og som et alternativ til olie og gas; understreger imidlertid, at CO2-emissionerne er større end for de øvrige primære energikilders vedkommende; kræver derfor en reduktion af disse emissioner gennem en modernisering af kraftværkerne ved anvendelse af CCS-teknologi, og opfordrer i denne sammenhæng Kommissionen til at undersøge alle de økonomiske muligheder for at gennemføre de tolv demonstrationsprojekter inden 2015;

76. konstaterer, at tilsætning af biomasse til afbrænding i moderne kulkraftværker allerede er ved a nå op på en effektivitet på 45 %, og at der kan opnås effektivitetsniveauer på helt op til 90 % i kraftvarmeværker; opfordrer derfor Kommissionen og medlemsstaterne til at skabe incitamenter til øget tilsætning af biogene brændstoffer i kraftværker, der drives ved hjælp af fossile brændstoffer;

77. er enig med Kommissionen i, at det er vigtigt at fastholde kerneenergiens bidrag til energimixet og i den hensigt omgående fremme etableringen af harmoniserede lovgivningsmæssige og økonomiske rammer, som gør det lettere at træffe de nødvendige beslutninger vedrørende investeringer; opfordrer Kommissionen til at udarbejde en specifik køreplan for investeringer i kernekraft; anser det for afgørende, at der indledes en fordomsfri samfundsdebat om anvendelsen af denne energikilde; opfordrer Kommissionen til som en integreret del af den europæiske naboskabspolitik at fremme nabolandes anvendelse af EU's regelværk om nuklear sikkerhed, når der planlægges et nyt kernekraftværk, eller et gammelt moderniseres i disse lande;

78. minder om betydningen af kerneenergi, som produceres i 15 ud af 27 medlemsstater og anvendes i endnu flere, og som dækker ca. en tredjedel af elektricitetsbehovet i EU; minder ligeledes om de seks nye reaktorer, der er under opførelse i fire medlemsstater;

79. understreger kerneenergiens konkurrenceevne og dens relative ufølsomhed over for varierende brændstofpriser, fordi brændslet urans andel af produktionsomkostningerne er yderst begrænset;

80. understreger, at den europæiske nuklearindustri er førende på verdensplan inden for alle teknologier vedrørende den nukleare brændselscyklus, navnlig berigelse, som bidrager væsentligt til EU's forsyningssikkerhed;

81. glæder sig over Kommissionens generelt positive holdning til kerneenergi; påpeger dog, at den ikke i tilstrækkelig grad behandler spørgsmålet om slutdeponering af radioaktivt affald til trods for dets enorme betydning for offentligheden; opfordrer de pågældende medlemsstater til at intensivere bestræbelserne på at løse problemet vedrørende slutdeponering af alle former for radioaktivt affald, men i særdeleshed højradioaktivt affald;

82. finder det vigtigt, at EU's borgere kan føle sig sikre på, at udnyttelsen af kernekraft i EU foregår på en sikker og gennemsigtig måde og på det højest mulige teknologiske sikkerhedsniveau, navnlig for så vidt angår håndteringen af radioaktivt affald; bifalder Kommissionens vedtagelse af et nyt forslag til direktiv om EF-rammebestemmelser for nuklear sikkerhed; opfordrer Kommissionen og Rådet til at udvikle modeller og procedurer i samarbejde med IAEA for at forhindre, at fredelig anvendelse af kerneenergi fører til yderligere spredning af kernevåben;

83. understreger, at Kommissionen ikke har undersøgt udviklingen af nuklearteknologi frem til 2050, hvilket foreslås i referencedokumentet fra teknologiplatformen vedrørende bæredygtig kerneenergi, eller den rolle, som ITER-projektet om kontrolleret nuklear fusion har fået tildelt, hverken i sit reviderede vejledende kerneenergiprogram eller i sin strategiske energiredegørelse;

Udviklingen frem til 2050

84. opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at formulere en europæisk energipolitik, som giver mulighed for en massiv omlægning til energieffektive energiteknologier med en lav udledning af kulstof, for at opfylde energibehovet; understreger, at energibehovet kan dækkes med lavemissionskilder inden 2050, hvis energieffektiviteten, energibesparelser og en stadig udvikling af vedvarende energi fortsat prioriteres højt;

85. minder Kommissionen og medlemsstaterne om, at styringen af overgangen til et højeffektivt energisystem vil indebære en systematisk tilgang baseret på synergier mellem forskellige sektorer; understreger den afgørende betydning af at vurdere alle foranstaltninger på grundlag af deres bidrag til at reducere CO2-emissionerne; mener, at udvikling af lokale integrerede løsninger bør prioriteres højt i den forbindelse;

86. betragter de globale og europæiske langsigtede udfordringer i forbindelse med energi og klimaændringer som en enestående mulighed for at fremme nye forretningsmodeller i hele økonomien, der kan sætte skub i miljøvenlig innovation og iværksætterånd;

87. anmoder Kommissionen om at foretage gennemførlighedsundersøgelser af projekter til udvikling af vindmølleparker i Nordsøen samt projekter til opførelse af solcelleanlæg i Afrika;

88. støtter, inden for rammerne af den strategiske energiteknologiplan, udarbejdelsen af en politisk dagsorden for 2030 og en køreplan for en energipolitik i 2050; anmoder derfor Kommissionen om at evaluere udviklingen af kombinationen af energikilder ud fra flere forskellige scenarier, såsom udviklingen i efterspørgslen på energi, udviklingen af potentielle energikilder, miljøvirkninger og den anslåede pris på energi og på CO2;

89. anmoder om, at køreplanen giver mulighed for at styre forskningen inden for udviklingen af og uddannelsen i energiteknologier og oplagring af energi og at sikre positive resultater med atomreaktorer af fjerde generation, opsamling og binding af CO2 med henblik på at finde et alternativ til olie i forbindelse med transport, samtidig med at solenergi fremhæves som en uudtømmelig energikilde;

90. gør opmærksom på, at det er nødvendigt til stadighed at stimulere forskning i transmutation af radioaktivt affald samt muligheden for at anvende nuklear fusion som energikilde på meget lang sigt;

o

o       o

91. pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen og til medlemsstaternes parlamenter og regeringer.

(1)

EUT C 293 E af 2.12.2006, s. 114.

(2)

EUT C 76 E af 27.3.2008, s. 114.

(3)

EUT C 219 E af 28.8.2008, s. 82.

(4)

EUT C 76 E af 27.3.2008, s. 114.

(5)

EUT C 263 E af 16.10.2008, s. 424.

(6)

Vedtagne tekster P6_TA(2008)0033.

(7)

Vedtagne tekster P6_TA(2008)0096.

(8)

Vedtagne tekster P6_TA(2008)0354.

(9)

Vedtagne tekster P6_TA(2008)0294.

(10)

Vedtagne tekster P6_TA(2008)0347.

(11)

Vedtagne tekster P6_TA(2008)0295.

(12)

Vedtagne tekster P6_TA(2008)0346.

(13)

Vedtagne tekster P6_TA(2008)0296.

(14)

Vedtagne tekster P6_TA(2008)0545.

(15)

EUT L 275 af 25.10.2003, s. 32.

(16)

EUT L 217 af 8.8.2006, s. 8.

(17)

EUT L 127 af 29.4.2004, s. 92.


BEGRUNDELSE

Ordføreren opfordrer til, at denne strategiske energiredegørelse bliver lagt til grund for gennemførelsen af en egentlig europæisk energipolitik, der har til formål at opfylde følgende tre vigtige mål:

- forsyningssikkerhed og solidaritet mellem medlemsstaterne

- bekæmpelse af klimaændringer, herunder de tre mål om 20 % og en reduktion af drivhusgasemissioner på 50-80 % inden 2050

- EU's økonomiske vækst: opnå de bedste priser og undgå store prisudsving

Solidariteten i EU skal have førsteprioritet på energiområdet, ud fra idéen om at en trussel mod energiforsyningen i én medlemsstat skal betragtes som en trussel mod energiforsyningen i EU som helhed.

Der er ikke gode prognoser for forsyningssikkerheden i forbindelse med fossile brændstoffer såsom olie og gas. Der er en stadig stigende erkendelse af, at den internationale produktion af disse brændstoffer vil få svært ved at overstige 100 mio. tønder om dagen (aktuelt 87), samtidig med at der anslås at være behov for 120 mio. tønder om dagen i 2030. Der er dermed risiko for en stor krise i løbet af det næste årti.

Ordføreren bifalder forslaget om at øge EU's investeringer med det formål at tilskynde investeringer i energinettene, samtidigt med at det understreges, at investorerne er virksomheder, som er i stand til at understøtte sådanne investeringer, og at loftet for europæisk finansiering på dette område begrænser sig til 10-20 mio. euro, mens der er behov for investeringer i de prioriterede net på flere milliarder. Ordføreren anbefaler derfor, at der oprettes en europæisk fond, som har til formål at afværge ikkekommercielle risici i forbindelse med visse produktionsprojekter og energitransport af europæisk interesse.

Ordføreren godkender offentliggørelsen af en plan for Østersøområdet vedrørende gas, elektricitet og oplagring, der har til formål at udvikle og sammenkoble infrastrukturerne i det baltiske område. Ordføreren støtter også udviklingen af en sydeuropæisk gaskorridor gennem Det Kaspiske Hav og Mellemøsten, samt udarbejdelsen af en udviklingsplan for et energinet i Nordsøen, som kan forbinde de mange offshore-vindmølleanlæg.

Ordføreren mener endvidere, at Kommissionens positive bedømmelse af Parlamentets forslag om en EU-ansvarlig for et fælles net til transport af gas i hele EU er et meget interessant skridt fremad.

Hun bifalder Kommissionens forslag om en ny generation af bestemmelser om "gensidig energiafhængighed" i de aftaler, der indgås med producentlande uden for EU, såsom Belarus, landene omkring Det Kaspiske Hav og OPEC-landene.

EU importerer i dag 54 % af sin energi, og denne andel forventes at være steget til 70 % i 2030.

Selv om der gennemføres meget ambitiøse og drastiske planer om energieffektivitet og energibesparelser, vil EU stadig være afhængig af forsyninger af fossile brændstoffer fra tredjelande. Det er derfor nødvendigt at styrke dialogen med producentlandene i Energifællesskabet og Det Internationale Energiforum, navnlig for så vidt angår samarbejdet med eksempelvis Australien, Canada, Japan og USA.

EU bør desuden samarbejde med de nordafrikanske lande, i betragtning af disse landes meget rige energiressourcer og Afrikas store udviklingsmuligheder.

På det mere generelle plan er det for at fremme gennemsigtigheden på de internationale energimarkeder og for at tage hul på spørgsmålet om bæredygtig udvikling nødvendigt med et internationalt samarbejde, ikke mindst med Kina og Indien.

Ordføreren anbefaler en opblødning af dialogen med Rusland, som står for 42 % af gasforsyningen til EU, og for 100 % af importen af gas til Polen, Finland og de baltiske lande. Ordføreren mener, at forbindelserne mellem EU og Rusland udspringer af denne gensidige afhængighed, og at EU, med henblik på de videre forhandlinger, bør afholde sig fra at anmode Rusland om at ratificere energichartret, men dog stadig minde de russiske myndigheder om deres opbakning bag principperne i chartret og principperne i aftalen om tiltrædelse af WTO samt om de specifikke problemer i forbindelse med uranberigelsesaktiviteter, som nødvendiggør særlige forhandlinger mellem EU, USA og Rusland.

EU bør i forbindelse med en fornyelse af partnerskabet med Rusland udvide samarbejdet om at øge energieffektiviteten, afskaffe afbrændingen af gas i forbindelse med udnyttelsen af russisk olie samt opsamling og binding af CO2. Det er ligeledes hensigtsmæssigt at samarbejde med Rusland om Nabuccoprojektet om en europæisk gasrørledning for at undgå konkurrence fra to gasrørledninger og for på længere sigt at kunne få ført gas fra Rusland, Iran eller fra Det Kaspiske Hav til EU.

Det er også vigtigt at inkludere Tyrkiet i den løbende dialog med områderne omkring Det Kaspiske Hav og Kaukasus, idet landet kan spille en afgørende rolle som transitland.

Medlemsstaterne skal gøre sig klart, at hvis EU fremstår som en konkurrent eller hindring for forsvaret af USA's strategiske og energimæssige interesser, vil forskningen i energiressourcer på sigt føre til uoverensstemmelser mellem EU og USA. Ordføreren er af den opfattelse, at USA fører en politik, der har til hensigt at sikre dominans på markederne via amerikansk teknologi og i realiteten søger at pålægge de nye vækstlande amerikanske normer, og hun anmoder derfor Kommissionen og medlemsstaterne om at opbygge langvarige og stabile forbindelser med USA på energiområdet.

Ordføreren opfordrer medlemsstaterne til at sikre en større gennemsigtighed i forbindelse med udenlandsk kapital for at undgå en stigning i uigennemskuelige finansielle transaktioner.

Ordføreren opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at intensivere deres oplysningskampagner vedrørende energieffektivitet samt til at stille oplysninger om de løsninger, der skal gennemføres, til rådighed, idet energibesparelser forudsætter, at der indføres flest mulige effektive teknologier, samt ikke mindst de enkelte forbrugeres adfærd.

Ordføreren anmoder om, at medlemsstaternes nationale handlingsplaner evalueres hurtigst muligt for at gøre det muligt at træffe konkrete beslutninger om de politikker og foranstaltninger, som er nødvendige for, at EU hurtigst muligt kan opfylde målene. Hun understreger derfor, at det er nødvendigt at foretage denne evaluering inden gennemførelsen af Kommissionens nye initiativpakke fra 2008 vedrørende energieffektivitet i forbindelse med bygningers energimæssige ydeevne, energimærkning, miljøvenligt design og fremme af kraftvarmeproduktion. Ordføreren støtter de foranstaltninger, der har til formål at fremme energieffektiviteten og vedvarende energi, som f.eks. finansieringsprogrammerne under samhørighedspolitikken og de grønne afgifter og "borgmesteraftalen" om udbredelse af bedste praksis.

Kul er stadig en vigtig del af energiforsyningen i EU og et alternativ til olie og gas. Ordføreren understreger imidlertid, at den store ulempe ved kul er dets meget høje CO2-emissioner, og at der, inden der er udviklet tilfredsstillende systemer til opsamling og lagring af kul, ikke bør gives tilladelse til flere nye gasfyrede elværker end højst nødvendigt, og kun hvis de opfylder kriterierne for udledning.

Ordføreren er enig med Kommissionens i, at det er vigtigt for de medlemsstater, der har valgt eller vil vælge kernekraft, at træffe de nødvendige investeringsbeslutninger, og i, at det er EU's opgave fortsat at udarbejde bestemmelser for udnyttelsen af kernekraft. Hun afventer imidlertid det næste direktivforslag om sikkerheden i nukleare anlæg, således som Europa-Parlamentet gentagne gange har opfordret til, under hensyntagen til de resultater, ekspertgruppen på højt plan om nuklear sikkerhed og affaldshåndtering når frem til, og drøftelserne i EU-kerneenergiforummet.

Ordføreren bifalder de overensstemmende initiativer inden for forskning i anlæggenes sikkerhed og konkurrencedygtighed, ressourcernes bæredygtighed og minimering af radioaktivt affald, som f.eks. teknologiplatformen vedrørende bæredygtig kerneenergi (SNET-TP) samt forskellige europæiske industriinitiativer, som iværksættes i forbindelse med den strategiske plan for energiteknologi (SET-planen). Hun opfordrer til, at disse initiativer gennemføres hurtigt, således at det europæiske industriinitiativ vedrørende bæredygtig fission kan træde i kraft så hurtigt som muligt.

Ordføreren mener ligeledes, at Kommissionen og medlemsstaterne bør overveje, hvilke indvirkninger den europæiske energipolitik vil have for den fysiske planlægning og de store transportveje og infrastrukturer, ikke mindst i lyset af decentraliseringen af energiområdet. Hun understreger, at projekter, som omfatter flere forskellige typer vedvarende energi, bør fremmes for at stabilisere og kompensere for den ofte uregelmæssige produktion af denne form for energi.

Ordføreren støtter de langsigtede mål om at begrænse kulstofemissionerne i forbindelse med produktionen af el gennem en udskiftning af den eksisterende produktion ved at opføre bygninger med et lavt energiforbrug og oprettelse af et intelligent og sammenkoblet elnet, hvilket også vil sætte en stopper for olieafhængigheden. Hun understreger, at problemet med mangel på energiressourcer vil kunne overvindes frem til 2030, hvis energieffektivitet, energibesparelser og en stadig udvikling af vedvarende energi fortsat prioriteres højt.

Hun mener, at der efter 2030 er en stor risiko for energimangel på verdensplan, og støtter derfor, at der inden for rammerne af den strategiske energiteknologiplan udarbejdes en politisk dagsorden for 2030 og en køreplan for en energipolitik i 2050. Det er i den forbindelse nødvendigt at evaluere udviklingen af kombinationen af energikilder i perioden 2020 til 2050 ud fra flere forskellige scenarier, under hensyntagen til udviklingen i efterspørgslen på energi, udviklingen af potentielle energikilder, miljøvirkninger og den anslåede pris på energi og på CO2.

Hvad angår fremtidens energi, gør ordføreren opmærksom på, at det er nødvendigt at tilskynde en løbende forskning i transmutation af radioaktivt affald og nuklear fusion.

Ordføreren anmoder om, at køreplanen for 2050 giver mulighed for at målrette forskningen inden for og udviklingen af energiteknologier mod oplagring af energi (ikke mindst elektricitet) og mod at få atomreaktorerne af fjerde generation til at fungere med henblik på at mindske udgifterne til vedvarende energi og ikke mindst at finde et alternativ til olie i forbindelse med transport samt at fremhæve det store potentiale i solenergi.


UDTALELSE fra Udenrigsudvalget (20.1.2009)

til Udvalget om Industri, Forskning og Energi

om den anden strategiske energiredegørelse

(2008/2239(INI))

Rådgivende ordfører: Giorgos Dimitrakopoulos

FORSLAG

Udenrigsudvalget opfordrer Udvalget om Industri, Forskning og Energi, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:

1. glæder sig over Kommissionens meddelelse om den anden strategiske energiredegørelse, herunder især dens forslag om en ekstern energipolitik, som stort set følger Parlamentets beslutning af 26. september 2007 om en fælles europæisk ekstern energipolitik(1); er skuffet over manglen af detaljerede forslag og fremhæver atter behovet for yderligere intensivering af EU's arbejde med at udarbejde en sammenhængende og effektiv fælles europæisk udenrigspolitik på energiområdet;

2. mener, at indførelsen af en europæisk udenrigspolitik på energiområdet vil sætte EU i stand til at tale med én stemme og styrke EU's internationale position på energiområdet yderligere; opfordrer derfor Kommissionen til at afdække og foreslå konkrete mekanismer til udvidelse og forbedring af samarbejdet mellem medlemsstaterne og EU med henblik på at opnå en fælles holdning og et fælles budskab; anmoder Kommissionen om at fremskynde sit arbejde og fremlægge konkrete forslag så hurtigt som muligt;

3. mener, at Europa bør være et forbillede med hensyn til bæredygtighed og energieffektivitet, og at EU derfor bør indtage en ledende rolle i verden med hensyn til vedvarende energier og energieffektivitet og eksportere sin viden og kompetence om disse emner; understreger, at det er nødvendigt at udnytte dette potentiale, navnlig i den bilaterale dialog med nyindustrialiserede lande som Kina og Indien;

4. mener, at forholdet til og samarbejdet med vigtige energileverandører, transitlande og forbrugerlande er vigtigt og skal udvides; påpeger dog, at en udvidelse af disse relationer og partnerskaber under ingen omstændigheder må ske på bekostning af EU's grundlæggende værdier, navnlig respekt for menneskerettigheder; understreger i denne henseende, at bestræbelserne for at udvikle tillid og knytte dybere og juridisk bindende bånd mellem EU og producent- og transitlande bør gå hånd i hånd med fremme af og respekt for demokrati, menneskerettigheder og retsstaten; kræver, at der udarbejdes og vedtages politikker og konkrete foranstaltninger med disse formål for øje;

5. bemærker med tilfredshed de tilfælde, hvor lovgivningen og markederne allerede er integreret (f.eks. Norge), og understreger vigtigheden af de politikker, der er ved at blive udarbejdet om opbygning af et integreret marked i andre dele af Europa (f.eks. Sydøsteuropa); mener, at en sådan integration af markederne vil bidrage til at skabe en udvidet dialog, navnlig med producentlande;

6. fremhæver den vigtige rolle, udvidelsesprocessen spiller med hensyn til at sikre bred anvendelse af den gældende fællesskabsret i energisektoren; betragter i denne forbindelse Tyrkiet som en vigtig partner for EU's energistrategi og noterer sig de aftaler som Tyrkiet har indgået med visse nabolande (f.eks. med Grækenland og Italien om ITGI-naturgasrørledningen og med Azerbaijan og Turkmenistan) om transport af energiforsyninger;

7. kræver, at der udvikles en ny generation af bestemmelser om "indbyrdes afhængighed på energiområdet" i EU's aftaler med producentlande uden for Europa, som dækker spørgsmål vedrørende investering, beskyttelse af investering, udvikling og beskyttelse af infrastruktur, adgang til markeder, dialog om udviklingen inden for markeder og politikker, transitaftaler og tvistbilæggelsesbestemmelser;

8. fremhæver vigtigheden af de igangværende forhandlinger mellem EU og Rusland om indgåelsen af en ny aftale, som skal erstatte partnerskabs- og samarbejdsaftalen fra 1997; mener, at energibestemmelserne skal indgå som en vigtig del af denne nye aftale med henblik på at opnå yderligere forbedringer på forskellige områder inden for forholdet mellem EU og Rusland på energiområdet; kræver derfor, at der i denne forbindelse indføres retsligt bindende bestemmelser om indbyrdes afhængighed på energiområdet med henblik på et øget industrisamarbejde på energiområdet mellem EU og Rusland;

9. bemærker vigtigheden af energidialogen mellem EU og OPEC og opfordrer Kommissionen til at intensivere energidialogen med Norge; påpeger, at samarbejdet med landene i det kaspiske område fortsat er en vigtig prioritet;

10. kræver, at der udvikles yderligere energiforbindelser med partnere som USA, Australien, Canada og Japan og med hurtigt voksende forbrugerlande som Kina og Indien; understreger, at det er vigtigt at forbedre energidialogen med lande, som har potentiale inden for alternativ energiproduktion;

11. mener, at EU bør intensivere den transatlantiske dialog og samarbejdet med storforbrugeren af energi, USA, med hensyn til bæredygtighed og energieffektivitet;

12. bemærker, at der selv om gennemførelsen af projekter som Trans-Sahara-gasrørledningen, South Stream-rørledningen, ITGI-naturgasrørledningen allerede er under opbygning og Nabuccorørledningen vil øge spredningen i gasforsyningerne til Europa på lang sigt, må gøres mere på kort og mellemlang sigt for at lette eksporten af allerede prospekterede kaspiske gasreserver til Europa; opfordrer til en fælles europæisk indsats under det tjekkiske formandskab, og de efterfølgende formandskaber, for at støtte producenter i etableringen af den sydlige gaskorridor;

13. understreger vigtigheden af en hurtig godkendelse og gennemførelse af pakken med miljøbeskyttelsesforanstaltninger med henblik på at tackle klimaændringen ved at reducere CO2-emissionen og fremme vedvarende energikilder;

14. mener, at en ratificering af Lissabontraktaten vil styrke alle bestræbelser på at udvikle en fælles europæisk energipolitik yderligere.

RESULTAT AF DEN ENDELIGE AFSTEMNING I UDVALGET

Dato for vedtagelse

20.1.2009

 

 

 

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

44

2

1

Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer

Vittorio Agnoletto, Angelika Beer, Monika Beňová, Giorgos Dimitrakopoulos, Michael Gahler, Jas Gawronski, Alfred Gomolka, Klaus Hänsch, Richard Howitt, Ioannis Kasoulides, Maria Eleni Koppa, Helmut Kuhne, Johannes Lebech, Philippe Morillon, Baroness Nicholson of Winterbourne, Raimon Obiols i Germà, Vural Öger, Janusz Onyszkiewicz, Justas Vincas Paleckis, Ioan Mircea Paşcu, Alojz Peterle, João de Deus Pinheiro, Samuli Pohjamo, Bernd Posselt, Libor Rouček, Christian Rovsing, Flaviu Călin Rus, Katrin Saks, José Ignacio Salafranca Sánchez-Neyra, Jacek Saryusz-Wolski, György Schöpflin, Hannes Swoboda, István Szent-Iványi, Konrad Szymański, Charles Tannock, Inese Vaidere, Geoffrey Van Orden, Ari Vatanen, Andrzej Wielowieyski, Zbigniew Zaleski, Josef Zieleniec

Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere

Alexandra Dobolyi, Árpád Duka-Zólyomi, Kinga Gál, Aurelio Juri, Aloyzas Sakalas, Inger Segelström

(1)

EUT C 219 E af 28.8.2008, s. 206.


RESULTAT AF DEN ENDELIGE AFSTEMNING I UDVALGET

Dato for vedtagelse

21.1.2009

 

 

 

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

38

5

4

Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer

Šarūnas Birutis, Jan Březina, Philippe Busquin, Giles Chichester, Pilar del Castillo Vera, Den Dover, Lena Ek, Nicole Fontaine, Adam Gierek, Norbert Glante, András Gyürk, Fiona Hall, David Hammerstein, Erna Hennicot-Schoepges, Mary Honeyball, Ján Hudacký, Romana Jordan Cizelj, Werner Langen, Anne Laperrouze, Eluned Morgan, Antonio Mussa, Angelika Niebler, Reino Paasilinna, Atanas Paparizov, Aldo Patriciello, Francisca Pleguezuelos Aguilar, Anni Podimata, Miloslav Ransdorf, Vladimír Remek, Herbert Reul, Teresa Riera Madurell, Mechtild Rothe, Paul Rübig, Andres Tarand, Britta Thomsen, Patrizia Toia, Catherine Trautmann, Nikolaos Vakalis

Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere

Ivo Belet, Zdzisław Kazimierz Chmielewski, Matthias Groote, Toine Manders, Vittorio Prodi, Esko Seppänen, Silvia-Adriana Ţicău, Roberts Zīle

Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere, jf. art. 178, stk. 2

Marian-Jean Marinescu

Juridisk meddelelse - Databeskyttelsespolitik