Procedure : 2008/2250(INI)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb : A6-0015/2009

Indgivne tekster :

A6-0015/2009

Forhandlinger :

Afstemninger :

PV 19/02/2009 - 5.7
CRE 19/02/2009 - 5.7
Stemmeforklaringer
Stemmeforklaringer

Vedtagne tekster :

P6_TA(2009)0062

BETÆNKNING     
PDF 181kWORD 102k
26.1.2009
PE 414.292v03-00 A6-0015/2009

om socialøkonomi

(2008/2250(INI))

Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender

Ordfører: Patrizia Toia

FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING
 BEGRUNDELSE
 UDTALELSE FRA ØKONOMI- OG VALUTAUDVALGET
 RESULTAT AF DEN ENDELIGE AFSTEMNING I UDVALGET

FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING

om socialøkonomi

(2008/2250(INI))

Europa-Parlamentet,

- der henviser til artikel 3, 48, 125-130 og 136 i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

- der henviser til Rådets forordning (EF) nr. 1435/2003 af 22. juli 2003 om statut for det europæiske andelsselskab (SCE)(1) og Rådets direktiv 2003/72/EF af 22. juli 2003 om supplerende bestemmelser til statutten for det europæiske andelsselskab for så vidt angår medarbejderindflydelse(2),

- der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/123/EF af 12. december 2006 om tjenesteydelser i det indre marked(3),

- der henviser til Rådets beslutning 2008/618/EF af 15. juli 2008 om retningslinjer for medlemsstaternes beskæftigelsespolitikker(4),

- der henviser til Kommissionens meddelelse af 30. januar 2008 om forslag til den fælles rapport om social sikring og social integration 2008 (KOM(2008)0042), ledsagedokumentet til Kommissionens meddelelse om forslag til den fælles rapport (SEK(2008)0091) og den fælles beskæftigelsesrapport 2007/2008, som vedtoges på Det Europæiske Råds forårsmøde den 13. og 14. marts 2008,

- der henviser til sin beslutning af 6. maj 1994 om en alternativ og solidarisk økonomi(5),

- der henviser til sin beslutning af 18. september 1998 om kooperativers betydning for øget beskæftigelse blandt kvinder(6),

- der henviser til sin holdning af 17. juni 2008 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om det europæiske år for bekæmpelse af fattigdom og social udstødelse (2010)(7),

- der henviser til sin beslutning af 23. maj 2007 om fremme af et værdigt arbejde til alle(8),

- der henviser til sin beslutning af 9. oktober 2008 om social integration og bekæmpelse af fattigdom, herunder børnefattigdom, i EU(9),

- der henviser til Kommissionens meddelelse af 23. februar 2004 om fremme af andelsselskaber i Europa (KOM(2004)0018),

- der henviser til beslutning om meddelelse fra Kommissionen af 4. juni 1997 om fremme af foreninger og fonde i Europa (KOM(1997)0241) og Europa-Parlamentets beslutning af 2. juli 1998 om denne(10),

- der henviser til Kommissionens meddelelse af 7. april 2000 om lokal handling til fordel for beskæftigelsen - Den lokale dimension i den europæiske beskæftigelsesstrategi (KOM(2000)0196),

- der henviser til Kommissionens meddelelse af 6. november 2001 om styrkelse af den lokale dimension i den europæiske beskæftigelsesstrategi (KOM(2001)0629) samt Europa-Parlamentets beslutning af 4. juli 2002 om denne(11),

- der henviser til udtalelser fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg om socialøkonomien, herunder udtalelser om Socialøkonomien i det indre marked(12), Erhvervsmæssig diversificering i tiltrædelseslandene — de små og mellemstore virksomheders og den sociale økonomis rolle(13) og Små og mellemstore virksomheders og den sociale økonomis evne til at tilpasse sig de ændringer, der følger af den økonomiske dynamik(14),

- der henviser til sin beslutning af 22. april 2008 om det frivillige arbejdes bidrag til økonomisk og social samhørighed(15),

- der henviser til sin beslutning af 6. september 2006 om en fremtidssikret europæisk social model(16),

- der henviser til Kommissionens meddelelse af 2. juli 2008 om den nye sociale dagsorden: Muligheder, adgang og solidaritet i det 21. århundredes Europa (KOM(2008)0412),

- der henviser til Kommissionens meddelelse af 2. juli 2008 "Et fornyet tilsagn til et socialt og arbejdsmarkedspolitisk Europa: styrkelse af den åbne koordinationsmetode for social sikring og social integration" (KOM(2008)0418) og den første halvårlige rapport om SSGI (SEK(2008) 2179/2),

- der henviser til forretningsordenens artikel 45,

- der henviser til betænkning fra Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender og udtalelse fra Økonomi- og Valutaudvalget (A6‑0015/2009),

A.  der henviser til, at den europæiske sociale model primært blev skabt gennem et samspil af tjenesteydelser, varer og arbejdspladser af høj kvalitet, som socialøkonomien har afstedkommet, og af sin tilpasnings- og innovationsevne,

B.  der henviser til, at socialøkonomien er baseret på et socialt paradigme, som er i tråd med de grundlæggende principper for den europæiske social- og velfærdsmodemodel, og der henviser til, at socialøkonomien i dag spiller en vigtig rolle for at fastholde og styrke denne model ved at styre produktion og udbud af mange sociale ydelser af almen interesse,

C.  der henviser til, at de socialøkonomiske modeller derfor er blevet normen, der skal fremmes, for at man kan opnå de målsætninger om økonomisk vækst, beskæftigelse, uddannelse og personlige tjenesteydelser, som er udbredt i alle europæiske politikker,

D.  der henviser til, at et samfunds velfærd og ligevægt bygger på dets mangfoldighed, og at socialøkonomien aktivt bidrager til denne mangfoldighed ved at forbedre og styrke den europæiske sociale model og indføre en egentlig virksomhedsmodel, der sætter socialøkonomien i stand til at bidrage til en stabil og bæredygtig vækst,

E.  der henviser til, at socialøkonomiske værdier er særdeles forenelige med EU's fælles mål om social integration, og der henviser til, at anstændig beskæftigelse, uddannelse og genintegration bør relateres til disse, der henviser til, at socialøkonomien har vist, at den i høj grad kan bidrage til at forbedre den sociale status for de dårligst stillede grupper (som det f.eks. er tydeliggjort af Nobelprisvinderen Mohammed Yunus og hans mikrokreditter og kooperativer, som har øget den finansielle integration og kvinder indflydelse), og at den har en stor kapacitet til social innovation, idet den tilskynder folk i vanskelige kår til at finde løsninger på deres egne sociale problemer f.eks. ved at forene privatliv og arbejdsliv, fremme ligestilling, et godt familieliv og deres muligheder for pleje af børn, ældre og handicappede,

F.  der henviser til, at socialøkonomien udgør 10 % af alle europæiske virksomheder, hvilket svarer til 2 millioner virksomheder eller 6 % af den samlede beskæftigelse, og har et stort potentiale for at skabe og opretholde et stabilt beskæftigelsesniveau hovedsagelig som følge af, at dens aktiviteter ikke delokaliseres,

G.  der henviser til, at socialøkonomiske virksomheder oftest er små og mellemstore virksomheder, som bidrager til en bæredygtig økonomisk model, hvor enkeltpersoner sættes over kapital; der henviser til, at disse virksomheder ofte er aktive på det indre marked og derfor skal sikre, at deres aktiviteter er i overensstemmelse med den relevante lovgivning,

H.  der henviser til, at socialøkonomien har udviklet sig gennem særlige organisatoriske og/eller retlige selskabsformer såsom andelsselskaber, gensidige selskaber, foreninger, sociale virksomheder og organisationer samt fonde samt andre former i de enkelte medlemsstater, der henviser til, at socialøkonomien dækker over forskellige betegnelser i de forskellige lande såsom "solidarisk økonomi", "tredje sektor", at der i hele Europa findes sammenlignelige aktiviteter, der, selv om de ikke betegnes som "socialøkonomiske" i alle medlemsstater, har de samme karakteristika,

I.  der henviser til, at der er behov for at anerkende statutten for visse typer af organisationer, der udgør en del af socialøkonomien på EU-plan, under hensyntagen til bestemmelserne for det indre marked, for at begrænse de bureaukratiske hindringer for at opnå fællesskabsstøtte,

J.  der henviser til, at socialøkonomien fremhæver en virksomhedsmodel, der hverken kan karakteriseres ud fra størrelse eller erhvervssektor, men ud fra respekten for fælles værdier navnlig demokratiets, de sociale aktørers inddragelses, personers og sociale målsætningers forrang over fortjeneste, forsvar og anvendelse af principperne om solidaritet og ansvarlighed, forening af medlemmernes interesser og almenhedens interesser, medlemmernes demokratiske kontrol, frivilligt og åbent medlemskab, driftsmæssig selvstændighed og uafhængighed af de offentlige myndigheder, anvendelse af de vigtigste overskud til opnåelsen af målsætninger om bæredygtig udvikling og tjenesteydelser til medlemmernes interesser i overensstemmelse med almenhedens interesser,

K.  der henviser til, at socialøkonomien på trods af sektorens stigende betydning og af de organisationer, som er en del af den, stadig ikke er særlig kendt og ofte er genstand for kritik som følge af uegnede tekniske indfaldsvinkler, der henviser til, at manglende institutionel synlighed er en af de største hindringer, som socialøkonomien er stillet over for i EU og i nogle af dens medlemsstater, som delvis skyldes de særlige karakteristika ved de nationale regnskabssystemer,

L.  der henviser til den indsats, som Parlamentets tværpolitiske gruppe om socialøkonomi har gjort,

Generelle bemærkninger

1.  understreger, at socialøkonomien spiller en afgørende rolle for den europæiske økonomi ved at kombinere lønsomhed med solidaritet, skabe kvalitetsarbejdspladser og ved at styrke social og regional samhørighed, skabe social kapital, fremme et aktivt medborgerskab, solidaritet og en form for økonomi med demokratiske værdier, der sætter mennesker i første række ud over at støtte bæredygtig udvikling samt innovation på det sociale, miljømæssige og teknologiske område;

2.  mener, at socialøkonomien er vigtig, både symbolsk og med hensyn til de opnåede resultater, når det gælder om at styrke det industrielle demokrati og det økonomiske demokrati;

3.  erkender, at socialøkonomien kun kan udvikle sig og realisere sit fulde potentiale, hvis den kan drage fordel af rette politiske, lovgivningsmæssige og operationelle betingelser, under behørig hensyn til den rige mangfoldighed i socialøkonomiens institutioner og deres særlige kendetegn;

4.  mener ikke, at socialøkonomiske virksomheder skal være underlagt den samme anvendelse af konkurrencereglerne som andre virksomheder, men mener, at de har brug for trygge lovgivningsmæssige rammer, som tager udgangspunkt i deres særlige værdier, så de får mulighed for at konkurrere på lige fod med andre virksomheder;

5.  understreger, at et økonomisk system, hvor socialøkonomiske virksomheder spiller en stadig større rolle, vil mindske spekulationen på de finansmarkeder, hvor visse private virksomheder ikke er underlagt tilsyn af aktionærer og tilsynsmyndigheder;

Anerkendelse af begrebet socialøkonomi

6.  minder om, at mangfoldigheden af virksomhedsformer anerkendes i EF-traktaten og med vedtagelsen af en statut for det europæiske andelsselskab;

7.  minder om, at Kommissionen allerede gentagne har anerkendt begrebet socialøkonomi;

8.  opfordrer Kommissionen til at fremme socialøkonomien i sine nye politikker og at forsvare socialøkonomiens anderledes tilgang til iværksætterånd, hvis drivkraft ikke først og fremmest er fortjeneste, men de samfundsmæssige fordele, således at der tages højde for socialøkonomiens særlige træk ved udarbejdelsen af lovgivningen;

9.  mener, at EU og medlemsstaterne bør anerkende socialøkonomien og dens interessenter – andelsselskaber, gensidige selskaber, foreninger og fonde – i deres lovgivning og politikker; foreslår, at disse foranstaltninger omfatter adgang til kredit og skattelettelser, udvikling af mikrokreditter, indførelse af europæiske statutter for foreninger, fonde og gensidige selskaber samt skræddersyet EU-finansiering og incitamenter, for bedre at støtte socialøkonomiske organisationer, der opererer på markedet, og ikkemarkedssektorer, der skabes med henblik på den sociale nytteværdi;

Retlig anerkendelse: europæiske statutter for foreninger, fonde og gensidige selskaber

10.  konstaterer, at det er nødvendigt at anerkende de europæiske statutter for foreninger, gensidige selskaber og fonde for at sikre, at socialøkonomiske virksomheder drager fordel af ligebehandling i overensstemmelse med det indre markeds lovgivning; mener, at Kommissionens beslutning om at trække sit forslag om statutter for det gensidige europæiske selskab(17) og den europæiske forening(18) tilbage er et stort tilbageskridt for udviklingen af disse former for socialøkonomi i EU; opfordrer derfor indtrængende Kommissionen til at revurdere sit arbejdsprogram i lyset heraf;

11.  anmoder Kommissionen om at følge op på den gennemførlighedsrapport for statutten for den europæiske fond, som offentliggøres inden udgangen af 2008, og iværksætte en konsekvensanalyse af statutterne for den europæiske forening og det europæiske gensidige selskab;

12.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at udvikle en retlig ramme, der anerkender socialøkonomien som en tredje sektor;

13.  opfordrer Kommissionen til at sikre, at det europæiske private selskab får en selskabsform, som kan vedtages af alle former for virksomheder;

14.  opfordrer Kommissionen til at fastsætte klare regler for, hvilke enheder der ifølge loven kan fungere som socialøkonomisk virksomhed, samt til at indføre effektive retlige hindringer for adgang, således at kun socialøkonomiske organisationer kan opnå finansiering, som er tiltænkt socialøkonomiske virksomheder, eller drage fordel af offentlige politikker, der har til formål at støtte socialøkonomiske virksomheder;

Statistisk anerkendelse

15.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at støtte oprettelsen af nationale statistiske registre over socialøkonomiske virksomheder, udarbejde nationale satellitregnskaber for hver institutionel sektor og erhvervsgren og muliggøre indførelsen af disse oplysninger i Eurostat og til at gøre brug af de kompetencer, der er til rådighed på universiteter;

16.  påpeger, at målingen af socialøkonomiske virksomheder supplerer målingen af institutioner med almennyttige formål (NPI'er), opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at fremme anvendelsen af FN's "Non Profit Handbook" og til at udarbejde satellitregnskaber, som kan gøre NPI'erne og socialøkonomiske organisationer mere synlige;

Anerkendelse som arbejdsmarkedspart

17. støtter, at socialøkonomiens elementer bør anerkendes i den europæiske sektorielle og tværsektorielle sociale dialog og foreslår, at både Kommissionen og medlemsstaterne på det kraftigste støtter inddragelsen af de socialøkonomiske aktører i de sociale høringer og den civile dialog;

Socialøkonomien som en central aktør i opfyldelsen af Lissabonmålene

18.  gør opmærksom på, at de socialøkonomiske virksomheder og organisationer bidrager til styrkelsen af iværksætterånden, fremmer den demokratiske funktionsmåde i erhvervslivet og integrerer det sociale ansvar og fremmer en aktiv, social integration af udsatte grupper;

19.  fremhæver, at socialøkonomiens arbejdsgivere er afgørende aktører i reintegrationen og glæder sig over deres bestræbelser på at skabe og bevare gode og stabile arbejdspladser af høj kvalitet og investere i medarbejderne; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at støtte og styrke socialøkonomien i dens rolle som gode arbejdsgivere og respektere dens specielle status;

20.  understreger, at socialøkonomien bidrager til at rette op på tre store skævheder på arbejdsmarkedet: arbejdsløshed, ustabil adgang til beskæftigelse og social og arbejdsmæssig udstødelse af arbejdsløse; bemærker endvidere, at socialøkonomien spiller en rolle for at forbedre beskæftigelsesegnetheden og skaber arbejdspladser, der normalt ikke delokaliseres, der bidrager til opfyldelsen af Lissabonstrategiens mål;

21.  mener, at staternes støtte til de socialøkonomiske virksomheder skal fortolkes som en seriøs investering i oprettelsen af et solidaritetsnet, der kan styrke de lokale samfunds og de lokale myndigheders rolle i udviklingen af socialpolitikker;

22.  mener, at de sociale problemer kræver overvejelse, men at de nuværende omstændigheder kræver først og fremmest en større indsats; mener, at de fleste sociale problemer skal løses ved hjælp af lokale løsninger, således at de konkrete problemer og situationer håndteres; understreger, at denne indsats kræves, at der stilles strenge krav til koordinering, hvis den skal være effektiv, hvilket nødvendiggør, at der er en tæt forbindelse mellem myndighederne og de socialøkonomiske virksomheder;

23.  bemærker, at de socialøkonomiske virksomheder gennem deres stærke lokale bånd gør det muligt at skabe forbindelser mellem borgerne og deres repræsenterende organer på regionalt, nationalt og europæisk plan og dermed er i stand til at bidrage til effektive styreformer i EU og social samhørighed; bifalder de socialøkonomiske virksomheders og organisationers bestræbelser på at gruppere sig inden for koordineringsplatforme i EU;

24.  understreger socialøkonomiens nøglerolle i opnåelsen af Lissabonstrategiens målsætninger om bæredygtig vækst og fuld beskæftigelse, idet denne økonomi modvirker de mange skævheder på arbejdsmarkedet, navnlig via støtten til beskæftigelse af kvinder, og den indfører og sørger for bistandsydelser og tjenesteydelser i hjemmet (såsom sociale ydelser, sundhedsydelser og social sikring) foruden at skabe og bevare samfundsstrukturen og den økonomiske struktur ved at bidrage til den lokale udvikling og den sociale samhørighed;

25.  er af den opfattelse, at EU bør træffe foranstaltninger med henblik på at etablere en ramme for dagsordenen for social økonomi, da det vil styrke konkurrenceevnen og den innovative kapacitet lokalt og i EU i betragtning af den sociale økonomis evne til at skabe stabilitet i en situation med yderst konjunkturprægede økonomier ved at omfordele og geninvestere overskud lokalt, hvor det er hensigtsmæssigt, fremme en iværksætterkultur, forbinde økonomiske aktiviteter med de lokale behov, opretholde aktiviteter, der er i fare (f.eks. håndværk) og skabe social kapital;

26.  anmoder de kompetente myndigheder og sektorens aktører om at vurdere og opprioritere kvinders rolle i socialøkonomien, både kvantitativt, i betragtning af den store andel af kvinder, som er beskæftiget inden for alle områder af sektoren, bl.a. med foreningsarbejde og frivilligt arbejde, og kvalitativt, hvad angår arbejdets tilrettelæggelse og ydelsen af tjenester; er bekymret over, at man også i socialøkonomien stadig ser fænomenet med vertikal segregation, som begrænser kvinders deltagelse i beslutningsprocessen;

27.  anmoder medlemsstaternes regeringer, de lokale myndigheder og sektorens aktører om at fremme og støtte de mulige synergieffekter, der kan opstå på området for tjenesteydelser mellem socialøkonomiens aktører og brugerne, for at området for deltagelse, høring og medansvar bliver udvidet;

28.  anmoder Kommissionen om at tage højde for den socialøkonomiske situation ved revisionen af statsstøttepolitikken, idet de små virksomheder og de organisationer, der er aktive på lokalt plan, støder på store vanskeligheder, når det gælder adgangen til finansiering, navnlig under den aktuelle økonomiske krise og finanskrisen; opfordrer også Kommissionen til ikke at lægge hindringer i vejen for de nationale selskabs- og skattebestemmelser, f.eks. bestemmelserne for andelsselskaber inden for banksektoren og inden for detailhandelssektoren, der arbejder ud fra principperne om gensidighed, virksomhedsdemokrati og videregivelse fra generation til generation af arv, udelelige reserver, solidaritet, arbejds- og virksomhedsetik;

29.  påpeger, at nogle af de socialøkonomiske virksomheder er mikrovirksomheder og små virksomheder, der ikke altid har de nødvendige ressourcer til at udøve deres virksomhed på det indre marked eller deltage i de nationale og EU's programmer, og foreslår, at der etableres målrettet støtte og instrumenter, så de i højere grad kan bidrage til en bæredygtig økonomisk vækst i EU, samt at det i forbindelse med en krise i virksomheder gøres lettere for virksomheder at blive til medarbejderejede foretagender;

30.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at udarbejde programmer, der yder finansiel støtte, oplysninger, rådgivning og uddannelse til potentielle og eksisterende sociale virksomheder, samt til at forenkle etableringsprocessen (herunder nedsættelse af kravene til startkapital for selskaber) for derved at hjælpe virksomhederne med at begå sig i en økonomi, der bliver mere og mere global, og som på nuværende tidspunkt er påvirket af en finanskrise;

31.  fremhæver, at socialøkonomiske virksomheder møder flere vanskeligheder end store virksomheder, f.eks. i forbindelse med at opfylde de lovgivningsmæssige krav, opnå finansiering og få adgang til ny teknologi og information;

32.  understreger socialøkonomiens vigtighed på området for tjenesteydelser af almen interesse; fremhæver merværdien af at oprette integrerede offentlig-private netværk, men også risikoen for udnyttelse som f.eks. ved outsourcing for at bidrage til en reduktion af de offentlige myndigheders omkostninger, også med hensyn til udførelsen af frivilligt arbejde;

33.  opfordrer indtrængende Kommissionen til at fortsætte sit arbejde med at føre en dialog og søge en afklaring med de berørte parter og støtter medlemsstaterne med hensyn til forsyningspligtydelser og sociale ydelser af almen interesse samt til at benytte metoden med et sæt kriterier;

Nødvendige midler med henblik på at nå målene

34.  opfordrer Kommissionen til at sikre, at der tages hensyn til socialøkonomiens karakteristika (mål, værdier og arbejdsmetoder) i udformningen af de europæiske politikker og navnlig at integrere socialøkonomien i dens andre politikker og strategier for social, økonomisk og erhvervsmæssig udvikling, navnlig i forbindelse med Small Business Act; anmoder om, at der foretages konsekvensvurderinger af forhold, som vedrører socialøkonomien, og at socialøkonomiens interesser respekteres og prioriteres; opfordrer indtrængende desuden Kommissionen til at genoverveje muligheden for at oprette en enhed for socialøkonomi på tvær af tjenestegrene, der fungerer som bindeled mellem de relevante generaldirektorater;

35.  opfordrer Kommissionen til også at lade Det Europæiske Observationscenter for SMV'er systematisk inkludere de socialøkonomiske virksomheder i sine undersøgelser og bistå dem med deres aktiviteter og udvikling; opfordrer Kommissionen til også at træffe de nødvendige foranstaltninger, for at de socialøkonomiske virksomheder kan blive forbundet og drage nytte af det europæiske e-business støttenetværk;

36.  opfordrer medlemsstaterne til at tilskynde nye organisationer til at støtte små og mellemstore socialøkonomiske virksomheder, som ønsker at blive mere uafhængige af tilskud og øge deres bæredygtighed;

37.  opfordrer Kommissionen til at opfordre aktørerne i socialøkonomien til at deltage i permanente dialoginstanser og deltage i og samarbejde med ekspertgrupperne på højt plan, som kan indvirke på emner vedrørende socialøkonomien, opfordrer Kommissionen til at deltage i styrkelsen af socialøkonomiens repræsentative strukturer på regionalt, nationalt plan og fællesskabsplan samt til at skabe en retlig ramme, som har til formål at fremme et aktivt partnerskab mellem lokale myndigheder og socialøkonomiske virksomheder;

38.  opfordrer Kommissionen til at fremme dialog mellem offentlige organer og repræsentanter for socialøkonomien på nationalt plan og fællesskabsplan og dermed fremme den gensidige forståelse og gode praksis;

39.  opfordrer Kommissionen til at støtte en EU-tænketank om kooperative banker, der oprettes af sektorens foreninger, og andre finansielle tjenesteydelser, som er relevante for socialøkonomiske organisationer, med det formål at undersøge, hvordan disse specifikke socialøkonomiske enheder indtil nu har klaret sig i EU – ikke mindst under den nuværende globale kredit- og finanskrise – samt hvordan de kan forhindre fremtidige kriser af denne art;

40.  anmoder Kommissionen om at undersøge, hvordan den særlige budgetpost for socialøkonomi kan genaktiveres;

41.  opfordrer til etablering af programmer, der fremmer afprøvningen af nye økonomiske og sociale modeller, iværksættelsen af forskningsrammeprogrammer, medtagelse af socialøkonomiske spørgsmål i forslag under det syvende rammeprogram, mulighed for at anvende en multiplikatormekanisme for de officielle statistiske oplysninger og indførelsen af instrumenter til kvalitativ og kvantitativ måling af den økonomiske vækst;

42.  anmoder Kommissionen og medlemsstaterne om at inddrage en "socialøkonomisk" dimension i fællesskabspolitikkerne og de nationale politikker samt i de EU's programmer for virksomheder inden for forskning, innovation, finansiering, regionaludvikling og udviklingssamarbejde, og støtte etableringen af programmer til uddannelse af EU's, nationale og regionale forvaltere i socialøkonomi, samt om at sikre socialøkonomiske virksomheder adgang til programmer og projekter for udvikling og eksterne forbindelser;

43.  opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at sørge for undervisningsprojekter inden for højere uddannelse, universitetsuddannelse og erhvervsuddannelse med henblik på at øge kendskabet til socialøkonomien og de iværksætterinitiativer, der er baseret på dens værdier;

44.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at støtte udviklingen af færdigheder og professionalisme inden for sektoren for derigennem at øge socialøkonomiens betydning for integrationen på arbejdsmarkedet;

45.  anmoder Kommissionen om at udarbejde et europæisk retsgrundlag, der fremmer oprettelsen og fastholdelsen af territorielle partnerskaber mellem den socialøkonomiske sektor og de lokale myndigheder, idet der opstilles kriterier for anerkendelse og opprioritering af socialøkonomien, bæredygtig lokal udvikling og fremme af almene interesser;

46.  opfordrer Kommissionen til at skabe betingelserne for at fremme investeringer i socialøkonomien, navnlig via investeringsfonde, garanterede lån og tilskud;

47.  anmoder Kommissionen om at foretage en revurdering:

- af dens meddelelse om andelsselskaber og det europæiske andelsselskab, som det er fastsat i disse dokumenter;

- af dens meddelelse fra 1997 om fremme af foreninger og fonde i Europa;

o

o        o

48.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, medlemsstaternes regeringer og parlamenter, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg, Regionsudvalget og Udvalget for Social Beskyttelse.

(1)

EUT L 207 af 18.8.2003, s. 1.

(2)

EUT L 207 af 18.8.2003, s. 25.

(3)

EUT L 376 af 27.12.2006, s. 36.

(4)

EUT L 198 af 26.7.2008, s. 47.

(5)

EFT C 205 af 25.7.1994, s. 481.

(6)

EFT C 313 af 12.10.1998, s. 234.

(7)

Vedtagne tekster, P6_TA(2008)0286.

(8)

ΕUT C 102 af 24.4.2008, s. 321.

(9)

Vedtagne tekster, P6_TA(2008)0467.

(10)

EFT C 226 af 20.7.1998, s. 66.

(11)

EUT 271 E af 12.11.2003, s. 593.

(12)

EFT C 117 af 26.4.2000, s. 52.

(13)

EUT C 112 af 30.4.2004, s. 105.

(14)

EUT C 120 af 20.5.2005, s. 10.

(15)

Vedtagne tekster, P6_TA(2008)0131.

(16)

EUT C 305 E af 14.12.2006, s. 141.

(17)

EFT C 99 af 21.4.1992, s. 40.

(18)

EFT C 99 af 21.4.1992, s. 1.


BEGRUNDELSE

Indledning

Socialøkonomien spiller en rolle som økonomisk og social aktør. De socialøkonomiske virksomheder er karakteriseret ved en virksomhedskultur, der adskiller sig fra den, der kendetegner kapitalselskaber. Der er tale om private virksomheder, der er uafhængige af de offentlige myndigheder, og som opfylder medlemmernes og almenhedens behov og krav. Socialøkonomiens evne til på innovativ vis at opfylde de sociale behov, som er opstået gennem tiden, har givet den en stadig større betydning.

Socialøkonomien omfatter andelsselskaber, gensidige selskaber, foreninger og fonde samt andre virksomheder og organisationer, der deler socialøkonomiens grundlæggende særlige træk. Socialøkonomiens manglende synlighed skyldes, at der ikke altid tages hensyn til de særlige forhold, der karakteriserer denne virksomhedstype.

Definition af socialøkonomi

De socialøkonomiske virksomheder defineres ud fra de karakteristika og værdier, som de har til fælles:

- personers og de sociale målsætningers forrang over kapital,

- forsvar og anvendelse af principperne om solidaritet og ansvarlighed,

- sammenfald af medlemmernes interesser og almenhedens interesser,

- medlemmernes demokratiske kontrol,

- frivilligt og åbent medlemskab,

- driftsmæssig selvstændighed og uafhængighed af de offentlige myndigheder,

- mobilisering af de vigtigste overskud til opnåelsen af målsætninger om bæredygtig udvikling, hensynet til tjenesteydelser til medlemmerne og almenhedens interesser.

Socialøkonomien er imidlertid svagt repræsenteret på det institutionelle plan og modtager kun lidt eller slet ingen støtte på europæisk plan. Socialøkonomien dækker over forskellige betegnelser i de forskellige lande såsom "solidarisk økonomi", "tredje sektor", "platform" eller endog "tredje system", og aktiviteter, der i hele Europa deler de samme karakteristika, kan betegnes som "socialøkonomiske".

Henstillingerne i betænkningen

1. En europæisk tilgang til socialøkonomi: anerkendelse af konceptet

Mangfoldigheden skal dog ikke forhindre en egentlig europæisk tilgang til socialøkonomien. Det sker ved at definere den rolle, som socialøkonomien kan spille i EU's institutionelle ramme.

Socialøkonomien bidrager til opnåelsen af de fire hovedmålsætninger for EU's beskæftigelsespolitik: forbedre arbejdsstyrkens "beskæftigelsesegnethed", fremme iværksætterånden, navnlig ved at skabe arbejdspladser på lokalt plan, øge virksomhedernes og de ansattes tilpasningsevne navnlig ved at modernisere arbejdstilrettelæggelsen, styrke ligestillingspolitikken, navnlig ved at udarbejde offentlige politikker, der gør det muligt at forene familieliv og arbejde. De socialøkonomiske virksomheder kan tilføre samfundet en grundlæggende merværdi ved at deltage i den økonomiske udvikling af det europæiske samfund, fremme en bedre demokratisk funktionsmåde i erhvervslivet gennem deltagelsen af medlemmer/selskabsdeltagere og ansatte og indførelsen af koncepterne om virksomheders sociale ansvar og service i lokalsamfundet.

Socialøkonomiens bidrag til beskæftigelsespolitikkerne er ikke begrænset til en integration på arbejdsmarkedet som sådan. De arbejdspladser, som socialøkonomien skaber, giver de ansatte sociale garantier, ret til uddannelse, karriereudvikling og en integration, der er tilpasset aktiviteternes art.

Endelig er det vigtigt at knytte socialøkonomien til målsætningerne om social samhørighed og aktivt medborgerskab ved at tage hensyn til dens lokale tilknytning og dens rolle med at fremme en aktiv deltagelse. Dens aktiviteter sigter mod at aktivere sociale netværk, hvilket er yderst vigtigt i en verden, hvor fænomener som isolation og selvfordybelse bliver mere udbredte.

2. En klar juridisk status: retlig anerkendelse

Definitionen af konceptet socialøkonomi skal gå hånd i hånd med en retlig anerkendelse af dens delelementer. Betænkningens anden henstilling omhandler gennemførelsen af europæiske statutter for foreninger, fonde og gensidige selskaber.

Selv om de socialøkonomiske virksomheder ofte sidestilles med kapitalselskaber, hæmmer manglen på retsinstrumenter dem i at udøve deres virksomhed på europæisk plan, og de skal derfor konkurrere på ulige vilkår. De europæiske statutter vil kunne afhjælpe disse virksomhedsformers manglende synlighed i forbindelse med udarbejdelsen af europæiske og internationale retsakter.

3. Statistisk anerkendelse

En tredje henstilling i betænkningen går ud på at øge de statistiske oplysninger om socialøkonomien og de arbejdspladser, som den skaber, og øge forståelsen for mangfoldigheden af nationale socialøkonomiske erfaringer. Disse oplysninger kan tilvejebringes med skabelsen af et statistisk register over socialøkonomiske virksomheder i hver EU-medlemsstat, udarbejdelsen af nationale satellitregnskaber for hver institutionel sektor og erhvervsgren og indførelsen af disse oplysninger i Eurostats system for europæiske statistikker. Metoden med et sæt kriterier, der allerede er blevet udviklet, består i at udarbejde en vejledende liste over kriterier, for hvilke det undersøges, om de opfyldes af den pågældende aktivitet eller organisation. Det gør det muligt at sikre en vis objektivitet i behandlingen af socialøkonomiske aktører og "klassiske" aktører.

4. Socialøkonomi og den sociale dialog

Anerkendelsen af socialøkonomien som en fuldgyldig partner i den sociale dialog på europæisk plan er en stor udfordring. Socialøkonomien profilerer sig hver dag i stigende grad som en vigtig økonomisk og social aktør. Betænkningens fjerde henstilling har derfor til formål at opnå en udtrykkelig anerkendelse af socialøkonomiens elementer i den europæiske tværsektorielle sociale dialog.

5. Socialøkonomi og markederne

De forskellige virksomheder og organisationer, der indgår i socialøkonomien, står over for en udfordring, der går ud på at integrere effektive produktionsprocesser og mål for den sociale velfærd i deres måde at arbejde på. Socialøkonomiens aktører bør tilskyndes til at tage fat på udviklingen af konkurrencedygtige strategier, der lever op til de nye krav på stadigt mere konkurrenceprægede markeder og styrker deres opgave med at sikre medlemmernes velfærd, opfylde behovene i forbindelse med almenhedens interesser og styrke den sociale samhørighed.

Indgåelse af netværk og alliancer mellem virksomheder, introduktion af særlige metoder til finansiering af virksomheder, innovation i forbindelse med produkter og tjenester samt tilskyndelse til politikker til uddannelse og erhvervelse af viden om socialøkonomi må være blandt sektorens vigtigste konkurrencestrategier.

6. Udveksling af erfaringer på lokalt, nationalt og europæisk plan

Socialøkonomien indgår oftest i en lokal og regional dynamik. Mange af de mest innovative organisationer er små og udøver deres virksomhed på lokalt plan. Der er derfor en risiko for, at deres erfaringer kun vanskeligt eller langsomt kan formidles. Det er derfor vigtigt, at de nationale og europæiske niveauer stimulerer udvekslingen af erfaringer med passende finansiering og samarbejder om at oprette fonde for socioøkonomisk innovation, der kan støtte de mest innovative socialøkonomiske projekter.

7. Socialøkonomi og den europæiske sociale model

Medlemsstaterne og Kommissionen bør påtage sig flere konkrete forpligtelser, således at socialøkonomien ikke kun er et simpelt effektivt instrument til opnåelse af særlige målsætninger inden for offentlig politik. Socialøkonomien er også i sig selv en målsætning, der er en forudsætning for at styrke de værdier, der tillægges den europæiske sociale model. Socialøkonomiens repræsentative organisationer skal have lov til og tilskyndes til at fremsætte socialpolitiske forslag.

8. Evaluering af resultater

En sidste henstilling i betænkningen er etableringen af et europæisk forskningsprogram, der skal undersøge alle de aktiviteter, der indgår i socialøkonomien, og som ikke kan tilskrives de andre tjenester, der leveres af den private sektor eller de offentlige myndigheder. Det er vigtigt ikke udelukkende at vurdere de socialøkonomiske organer ud fra så diffuse indikatorer som "antallet af ansatte" og "graden af opnået selvfinansiering", og det er vigtigt at anvende metoden med et sæt kriterier.

Den stigende interesse for socialøkonomien beror på en konstatering af, at virksomhederne i den traditionelle private sektor og den offentlige sektor kun i begrænset omfang kan imødegå nogle af de aktuelle udfordringer, der er forbundet med arbejdsløshed, men også med kvaliteten og kvantiteten af tjenester af almen interesse.


UDTALELSE FRA ØKONOMI- OG VALUTAUDVALGET (4.12.2008)

til Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender

om socialøkonomi

(2008/2250(INI))

Rådgivende ordfører: Donata Gottardi

FORSLAG

Økonomi- og Valutaudvalget opfordrer Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:

1.  understreger den sociale økonomis centrale rolle i forbindelse med opfyldelsen af Lissabonmålene om bæredygtig vækst og fuld beskæftigelse, da den tager fat på talrige skævheder på arbejdsmarkedet, navnlig ved at støtte beskæftigelse for kvinder, skaber og tilvejebringer velfærds- og nærhedsydelser (såsom sociale ydelser, sundhedsydelser og social sikring) og skaber og opretholder den sociale og økonomiske struktur ved at bidrage til lokal udvikling og social samhørighed;

2.  mener, at socialøkonomien er vigtig, både symbolsk og med hensyn til de opnåede resultater med henblik på at styrke virksomhedsdemokratiet og det økonomiske demokrati;

3.  er af den opfattelse, at EU bør træffe foranstaltninger med henblik på at etablere en ramme for dagsordenen for social økonomi, da det vil styrke konkurrenceevnen og den innovative kapacitet lokalt og i EU i betragtning af den sociale økonomis evne til at skabe stabilitet i en situation med yderst konjunkturprægede økonomier ved at omfordele og geninvestere overskud lokalt, hvor det er hensigtsmæssigt, fremme en iværksætterkultur, forbinde økonomiske aktiviteter med de lokale behov, opretholde aktiviteter, der er i fare (f.eks. håndværk) og skabe social kapital;

4.  understreger socialøkonomiens betydning på området for tjenesteydelser af almen interesse; fremhæver merværdien af at oprette integrerede offentlig-private net, men også risikoen for, at de bliver udnyttet som et påskud for outsourcing med henblik på at begrænse de offentlige forvaltningers omkostninger, også med hensyn til udførelsen af frivilligt arbejde;

5.  opfordrer Kommissionen til at integrere den sociale økonomi i dens andre politikker og strategier, der er udformet til social, økonomisk og erhvervsmæssig udvikling - navnlig i forbindelse med Small Business Act - idet socialøkonomiske strukturer, der giver anledning til socialøkonomiske aktiviteter, kan være af særlig interesse for små og mellemstore virksomheder og tjenesteydelser af almen interesse; opfordrer derfor Kommissionen til at genoverveje muligheden for at genoprette en socialøkonomisk enhed;

6.  anmoder de kompetente myndigheder og sektorens aktører om at vurdere og opprioritere kvinders rolle i socialøkonomien, både kvantitativt, i betragtning af den store andel af kvinder, som er beskæftiget inden for alle områder af sektoren, bl.a. med foreningsarbejde og frivilligt arbejde, og kvalitativt, hvad angår arbejdets tilrettelæggelse og ydelsen af tjenester; er bekymret over, at man også i socialøkonomien stadig ser fænomenet med vertikal segregation, som begrænser kvinders deltagelse i beslutningsprocessen;

7.  anmoder medlemsstaternes regeringer, de lokale myndigheder og sektorens aktører om at fremme og støtte de mulige synergieffekter, der kan opstå på området for tjenesteydelser mellem socialøkonomiens aktører og brugerne, så området for deltagelse, høring og medansvar bliver udvidet;

8.  opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at sørge for undervisningsprojekter inden for højere uddannelse, universitetsuddannelse og erhvervsuddannelse med henblik på at øge kendskabet til socialøkonomien og de iværksætterinitiativer, der er baseret på dens værdier;

9.  mener, at EU og medlemsstaterne bør anerkende socialøkonomien og dens interessenter – andelsselskaber, gensidige selskaber, foreninger og fonde – i deres lovgivning og politikker; foreslår, at disse foranstaltninger omfatter adgang til kredit og skattelettelser, udvikling af mikrokreditter, indførelse af europæiske statutter for foreninger, fonde og gensidige selskaber samt skræddersyet EU-finansiering og incitamenter, for bedre at støtte socialøkonomiske organisationer, der opererer på markedet, og ikkemarkedssektorer, der skabes med henblik på den sociale nytteværdi;

10.  mener, at fjernelsen af forslagene om en europæisk statut for gensidige selskaber og en europæisk statut for foreninger fra Kommissionens dagsorden var et alvorligt tilbageslag for udviklingen af disse former for europæiske selskaber (SE) i EU; opfordrer derfor Kommissionen til at tage sin dagsorden op til fornyet overvejelse;

11.  anmoder Kommissionen om at oprette en europæisk tænketank om andelsbanker og andre finansielle tjenesteydelsesrelaterede SE-organisationer med det formål at foretage en undersøgelse af, hvordan disse specifikke SE-enheder har klaret sig på EU-plan indtil i dag - navnlig under den aktuelle globale kredit- og finanskrise - og hvordan de vil undgå kommende risici i denne forbindelse;

12.  anmoder Kommissionen om at tage højde for den socialøkonomiske situation ved revisionen af statsstøttepolitikken, eftersom de små virksomheder og de organisationer, der er aktive på lokalt plan, støder på store vanskeligheder, når det gælder adgangen til finansiering, navnlig under den aktuelle økonomiske krise og finanskrise; opfordrer ligeledes Kommissionen til ikke at lægge hindringer i vejen for de nationale selskabs- og skattebestemmelser, f.eks. bestemmelserne for andelsselskaber inden for banksektoren og inden for detailhandelssektoren, der arbejder ud fra principperne om gensidighed, selskabsdemokrati og videregivelse fra generation til generation af arv, udelelige reserver, solidaritet, arbejds- og virksomhedsetik.

RESULTAT AF DEN ENDELIGE AFSTEMNING I UDVALGET

Dato for vedtagelse

2.12.2008

 

 

 

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

21

0

4

Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer

Mariela Velichkova Baeva, Paolo Bartolozzi, Zsolt László Becsey, Sebastian Valentin Bodu, Sharon Bowles, Udo Bullmann, Manuel António dos Santos, Christian Ehler, Jonathan Evans, José Manuel García-Margallo y Marfil, Jean-Paul Gauzès, Robert Goebbels, Donata Gottardi, Louis Grech, Othmar Karas, Wolf Klinz, Astrid Lulling, Gay Mitchell, Sirpa Pietikäinen, John Purvis, Peter Skinner, Margarita Starkevičiūtė, Ivo Strejček, Sahra Wagenknecht

Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere

Harald Ettl


RESULTAT AF DEN ENDELIGE AFSTEMNING I UDVALGET

Dato for vedtagelse

21.1.2009

 

 

 

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

45

2

0

Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer

Jan Andersson, Edit Bauer, Iles Braghetto, Philip Bushill-Matthews, Milan Cabrnoch, Alejandro Cercas, Ole Christensen, Derek Roland Clark, Luigi Cocilovo, Jean Louis Cottigny, Jan Cremers, Harald Ettl, Richard Falbr, Carlo Fatuzzo, Ilda Figueiredo, Joel Hasse Ferreira, Roger Helmer, Stephen Hughes, Ona Juknevičienė, Jean Lambert, Raymond Langendries, Bernard Lehideux, Elizabeth Lynne, Thomas Mann, Maria Matsouka, Elisabeth Morin, Juan Andrés Naranjo Escobar, Csaba Őry, Siiri Oviir, Marie Panayotopoulos-Cassiotou, Pier Antonio Panzeri, Rovana Plumb, Bilyana Ilieva Raeva, Elisabeth Schroedter, José Albino Silva Peneda, Kathy Sinnott, Jean Spautz, Ewa Tomaszewska, Anne Van Lancker, Gabriele Zimmer

Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere

Françoise Castex, Gabriela Creţu, Richard Howitt, Rumiana Jeleva, Magda Kósáné Kovács, Sepp Kusstatscher, Csaba Sógor, Patrizia Toia, Evangelia Tzampazi, Anja Weisgerber

Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere, jf. art. 178, stk. 2

Adrian Manole

Juridisk meddelelse - Databeskyttelsespolitik