BETÆNKNING om prækommercielle indkøb: vedvarende høj kvalitet i offentlige tjenester i Europa gennem øget innovation
26.1.2009 - (2008/2139(INI))
Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse
Ordfører: Malcolm Harbour
FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING
om prækommercielle indkøb: vedvarende høj kvalitet i offentlige tjenester i Europa gennem øget innovation
Europa-Parlamentet,
– der henviser til Kommissionens meddelelse af 14. december 2007 med titlen "Prækommercielle indkøb: vedvarende høj kvalitet i offentlige tjenester i Europa gennem øget innovation" (KOM(2007)0799) ("Kommissionens meddelelse"),
– der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv nr. 2004/18/EF af 31. marts 2004 om samordning af fremgangsmåderne ved indgåelse af offentlige vareindkøbskontrakter, offentlige tjenesteydelseskontrakter og offentlige bygge- og anlægskontrakter[1],
– der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/17/EF af 31. marts 2004 om samordning af fremgangsmåderne ved indgåelse af kontrakter vedrørende forsyningsvirksomhed inden for vand- og energiforsyning, transport samt posttjenester[2],
– der henviser til Kommissionens fortolkningsmeddelelse om anvendelse af fællesskabsretten på offentlige indkøb og koncessioner til institutionaliserede offentlig-private partnerskaber[3],
– der henviser til alle gældende konkurrenceregler vedrørende statsstøtte og intellektuelle ejendomsrettigheder,
– der henviser til Kommissionens meddelelse af 21. december 2007 om et lead marked-initiativ til fordel for Europa (KOM(2007)0860), og til Kommissionens høring om etablering af offentlige indkøbsnetværk til støtte for dette initiativ,
– der henviser til Kommissionens meddelelse af 25. juni 2008 med titlen "'Tænk småt først' - En 'Small Business Act' for Europa" (KOM(2008)0394), og til Kommissionens tjenestegrenes arbejdsdokument af 25. juni 2008 om den europæiske kodeks for bedste praksis, der letter smv'ers adgang til offentlige indkøbskontrakter (SEK(2008)2193),
– der henviser til Kommissionens meddelelse af 13. september 2006 med titlen "Viden i praksis: en bredt funderet innovationsstrategi for EU" (KOM(2006)0502) og til Europa-Parlamentets beslutning af 24. maj 2007[4],
– der henviser til Kommissionens tjenestegrenes arbejdsdokument af 23. februar 2007 med titlen "Guide on dealing with innovative solutions in public procurement: 10 elements of good practice" (SEK(2007)0280),
– der henviser til rapporten fra den uafhængige ekspertgruppe om F&U og innovation med titlen "Mod et innovativt Europa"[5] ("Aho-rapporten"),
– der henviser til udtalelse fra Regionsudvalget om Prækommercielle indkøb: vedvarende høj kvalitet i offentlige tjenester i Europa gennem øget innovation,
– der henviser til forretningsordenens artikel 45,
– der henviser til betænkning fra Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse og udtalelser fra Udvalget om Industri, Forskning og Energi og Retsudvalget (A6‑0018/2009),
A. der henviser til, at Lissabon-strategien opfordrer medlemsstaterne til at øge investeringen i forskning og udvikling til 3 % af bruttonationalproduktet, et kerneelement for at fremme innovation og videnøkonomien,
B. der henviser til, at Aho-rapporten har udpeget offentlige indkøb som et strategisk instrument til at nå dette mål,
C. der henviser til, at Kommissionen og medlemsstaterne skal bidrage til at udvikle den ekspertise, som er nødvendigt for at få mest muligt ud af anbefalingerne i Kommissionens meddelelse,
D. der henviser til, at der i øjeblikket ikke er nogen instrumenter til rådighed for Kommissionen til at fremme pilotprojekter i forbindelse med prækommercielle indkøb og at initiativet alene ligger hos medlemsstaterne,
1. bifalder Kommissionens meddelelse og støtter den foreslåede prækommercielle indkøbsmodel med risiko/resultatdeling som en af drivkræfterne for innovation;
2. støtter Aho-rapporten og navnlig det synspunkt, at medlemsstaterne bør anvende offentlige indkøb til at styre efterspørgslen efter innovative varer, samtidig med at kvaliteten og tilgængeligheden af offentlige tjenester forbedres;
3. bemærker, at selv om der findes mange europæiske forskningsprogrammer, har de offentlige myndigheder endnu ikke udnyttet resultaterne heraf i forbindelse med offentlige indkøb;
4. bemærker den indsats, der allerede er gjort med hensyn til prækommercielle indkøb, navnlig i USA, Kina og Japan, som aktivt udnytter potentialet gennem en række offentlige politiske instrumenter, som f.eks. Defence Acquisitions Performance Assessment (DAPA)-projektet i USA;
5. mener, at prækommercielle indkøb udgør en underudnyttet drivkraft til innovationsbaseret vækst for EU med væsentligt potentiale til at opnå let tilgængelige offentlige tjenester af høj kvalitet som f.eks. sundhedspleje og transport og til at håndtere de sociale udfordringer i tilknytning til klimaændringer, bæredygtig energi og en aldrende befolkning;
6. beklager, at mange offentlige myndigheder ikke er klar over potentialet i prækommercielle indkøb og endnu ikke handler som "intelligente kunder";
7. mener, at de optimale fordele ved dette initiativ kun realiseres, hvis ordregivende myndigheder medtager innovation som et af målene i deres indkøbsprogram;
8. bemærker, at prækommercielle indkøb kan anvendes inden for det eksisterende retsgrundlag for direktiv 2004/17/EF og 2004/18/EF, som undtager forsknings- og udviklingsydelser fra deres anvendelsesområde[6], medmindre de indkøbte ydelser betales fuldt ud af, og fordelene alene tilfalder, den ordregivende myndighed;
9. opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at screene national lovgivning for at sikre, at offentlige myndigheder ikke begrænses i prækommercielle indkøb gennem ikke-eksisterende, ukorrekt eller unødvendigt kompleks gennemførelse af de relevante undtagelser i national lovgivning og unødvendigt detaljerede nationale krav i forbindelse med udbud og indkøbsmodeller;
10. bemærker, at uanset den særlige tilgang med hensyn til prækommercielle indkøb bør gode indkøbsprincipper, nemlig gennemsigtighed og konkurrenceevne, stadig finde anvendelse for at sikre, at integrerede slutløsninger opfylder kundernes behov;
11. tilslutter sig Kommissionens meddelelse, som indeholder et potentielt begrebsmæssigt grundlag, der kan anvendes i forbindelse med de prækommercielle indkøbskontrakter og gennemførelsen heraf, men mener dog, at der er nogle mangler for så vidt angår den konkrete anvendelse af den foreslåede fremgangsmåde, navnlig på lokalt og regionalt plan;
12. mener, for så vidt angår de lokale og regionale myndigheder, at der endnu ikke foreligger tilstrækkelige oplysninger om de hindringer, der stadig ligger i vejen for anvendelsen af prækommercielle kontrakter med henblik på fremme af ægte innovative løsninger af offentlig interesse;
13. opfordrer indtrængende Kommissionen og medlemsstaterne til at samarbejde for at sikre, at ordregivende myndigheder hos lokale, regionale og andre myndigheder uden for centraladministrationen udvikler den krævede ekspertise til at gennemføre innovative indkøb;
14. opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at stille vejledninger og uddannelsesforanstaltninger om anvendelsen af prækommercielle kontrakter inden for forskning og udvikling til rådighed for de lokale og regionale kontraherende myndigheder;
15. bifalder derfor Kommissionens initiativ til at finansiere udveksling af god praksis og undervisning i prækommercielle indkøb i det syvende rammeprograms arbejdsprogram for 2009;
16. anbefaler Kommissionens tjenestegrenes arbejdsdokument, der er nævnt ovenfor, om 10 elementer i forbindelse med god praksis for innovative løsninger inden for offentlige indkøb og bifalder Pro Inno Europe's bredere aktiviteter til støtte for innovation; opfordrer Kommissionen til at udarbejde en lignende vejledning om bedste praksis for prækommercielle indkøb;
17. mener, at prækommercielle indkøb har et meget stort potentiale som et yderligere skridt hen imod integration af innovative indkøb, men erkender behovet for faglige kvalifikationer inden for indkøb og for, at medlemsstaterne i partnerskab med virksomheder, universiteter og uddannelsesinstitutioner sponsorerer uddannelsesaktiviteter for at udvikle forvaltningsværktøjer;
18. opfordrer de kompetente generaldirektorater i Kommissionen til i fællesskab at udarbejde en fyldestgørende, letforståelig og juridisk vandtæt manual på alle officielle sprog med praktiske eksempler, der illustrerer, hvordan de relevante retsprincipper kan anvendes korrekt i praksis, navnlig til brug for små og mellemstore virksomheder (SMV'er) og ordregivende myndigheder;
19. opfordrer indtrængende Kommissionen til især at forsyne manualen med praktiske eksempler på risiko/resultatdeling på markedsvilkår; finder desuden, at de virksomheder, der deltager i prækommercielle indkøb, må have adgang til de intellektuelle ejendomsrettigheder, for så vidt som USA og Japan arbejder efter denne model, hvilket tilskynder talrige virksomheder til at deltage i prækommercielle indkøbsprocedurer;
20. bemærker navnlig, at udviklingen af risiko/resultatdeling på markedsvilkår og overdragelse af intellektuelle ejendomsrettigheder til deltagende virksomheder er af betydning for vellykkede prækommercielle indkøb;
21. opfordrer medlemsstaterne og Kommissionen til i innovationspolitiksammensætningen at finde frem til mellemlange til langsigtede offentlige udfordringer, der skal løses ved hjælp af teknologiske løsninger udviklet gennem prækommercielle indkøb; er af den opfattelse, at sådanne løsninger kunne omfatte projektkonkurrencer og challenge funds, som f.eks. den amerikanske Driverless Vehicle Challenge;
22. mener, at videnoverførsel mellem teknologisk innovative universiteter, forskningscentre og kontraherende myndigheder udgør et integreret led i vellykkede prækommercielle indkøb;
23. bemærker, at europæiske innovationsagenturer, som f.eks. VINNOVA i Sverige, Tekes i Finland, Senternovem i Nederlandene og Innovation Norway, spiller en væsentlig rolle i overførslen af viden mellem potentielle kunder og forskere; ved at fremme samarbejdet mellem de parter, der beskæftiger sig med forskning og udvikling, tilskynder de til anvendelsen af prækommercielle indkøb; tilskynder derfor medlemsstaterne til at analysere, hvordan disse agenturer drives, og anvende denne analyse som et referencepunkt for deres egne aktiviteter;
24. bemærker, at EU's teknologiplatforme er vigtige som en ramme for definitionen af forsknings- og udviklingsprioriteringer og til at sammenkoble nyskabelser, der er klar til udnyttelse med henblik på at opfylde potentielle kunders behov; bemærker ligeledes, at teknologiplatforme kan anvendes til tilpasning af udviklingen af nye teknologier i den indledende fase til de offentlige myndigheders behov; opfordrer derfor Kommissionen til at sikre en bedre inddragelse af teknologiplatformene i prækommercielle indkøb;
25. bifalder Kommissionens lead market-initiativ som en stærk katalysator for brugen af prækommercielle indkøb til støtte for innovation med henblik på udvikling af centrale store markeder, idet navnlig initiativet til at oprette offentlige indkøbsnetværk til at støtte lead market-initiativet bemærkes;
26. bifalder Kommissionens bestræbelser på at forbedre adgangen til offentlige indkøb for EU's SMV'er i det europæiske kodeks for bedste praksis, der indgår i loven om små virksomheder;
27. bifalder Kommissionens præcisering af, at prækommercielle indkøb kan udføres af ordregivende myndigheder i alle faser af udviklingen og etableringen af et nyt produkt eller en ny tjenesteydelse, og ikke blot til grundforskning; bemærker, at denne omfattende fremgangsmåde tilskynder til, at SMV'er får adgang til offentlige indkøb;
28. glæder sig over Kommissionens forslag til en præcisering af de offentlige myndigheders rolle med hensyn til fremme af forskning og udvikling og stimulering af innovation i kraft af deres indkøbsaktiviteter; fremhæver, at medlemsstaternes indkøbspolitikker ikke bør være for restriktive, da prækommercielle indkøb kan organiseres praktisk på forskellige måder, således at de passer til konkrete projekter og behov, samtidig med at fællesskabsbestemmelserne overholdes;
29. anser begrebet prækommercielle indkøb for at være vigtigt, men frygter, at det ikke effektivt vil kunne tiltrække SMV'er, medmindre det gøres klart, hvordan prækommercielle indkøb skal fungere, navnlig i en grænseoverskridende sammenhæng; påpeger, at det grundlæggende princip ved prækommercielle indkøb - nemlig at den offentlige myndighed ikke beholder alle fordele i forbindelse med forskning og udvikling, men at hver virksomhed beholder ejendomsrettigheden hvad angår de nye idéer, det skaber - sikrer de deltagende virksomheders retssikkerhed og beskyttelse af idéer;
30. anerkender, at SMV'er kan drage fordel af prækommercielle indkøb gennem risikodeling (i betragtning af deres mere begrænsede investeringskapacitet), progressiv vækst (med hensyn til størrelse og erfaring) i hver enkelt fase af forsknings- og udviklingsprocessen og den strømlinede udbudsprocedure sammenlignet med traditionelle indkøb;
31. opfordrer Kommissionen til at sammenskrive disse strategier i en fælles politik for offentlige indkøb rettet mod at tilskynde til innovation gennem offentlige indkøb, prækommercielle indkøb, udvikling af lead markets og vækst i SMV'er gennem offentlige indkøb;
32. mener, at offentlige kampagner, som del af en konsolideret strategi til at fremme innovation gennem prækommercielle indkøb, ville give et bedre klima, i hvilket ordregivende myndigheder kunne investere mere i aktiviteter, der tilskynder til innovation med et mere langsigtet afkast; støtter i denne henseende muligheder for oprettelse af netværk mellem lokale, regionale og nationale offentlige myndigheder vedrørende prækommercielle indkøb;
33. mener, at prækommercielle indkøb fungerer mest effektivt, hvis der er tilstrækkelige incitamenter for offentlige myndigheder til at udnytte forsknings- og udviklingsmarkeder og for leverandører til at deltage i offentlige projekter; bemærker derfor, at økonomiske incitamenter er yderst vigtige i forbindelse med indførelsen af prækommercielle indkøb og allerede findes i visse medlemsstater, hvor en væsentlig del af omkostningerne til de første prækommercielle indkøb kan betales af en central myndighed;
34. mener, at der inden for rammerne af fællesskabsprogrammer til at stimulere innovation, bør overvejes økonomiske incitamenter til, at offentlige myndigheder i hele EU i fællesskab iværksætter prækommercielle indkøb af innovationsteknologi på lead markets og andre områder af fælles europæisk interesse;
35. bemærker, at sådanne fællesskabspilotprojekter ville have gavn af en automatisk gennemgang foretaget af Kommissionen og bred offentliggørelse af praktiske erfaringer og kontraktbestemmelser, der sætter indkøbere i stand til at henvise til solide fortilfælde, som også kunne anvendes i en vejledning om bedste praksis;
36. understreger behovet for et europæisk pilotprojekt i forbindelse med prækommercielle indkøb for med eksempler at kunne vise en gennemførelsesstrategi, der sikrer maksimal retssikkerhed og beskyttelse af virksomheder, særligt SMV'er, der pr. definition er de svage parter i sammenligning med de ordregivende myndigheder og store virksomheder, der normalt er involveret i offentlige indkøb;
37. bemærker, at styrkelse af prækommercielle indkøb er én måde blandt mange til, at medlemsstaterne kan forbedre sig inden for innovation og forskning; opfordrer derfor medlemsstaterne til at fremme innovation ved at inddrage alle interessenter, herunder universiteter, forskningsinstitutter og andre organer, der er involveret i fremme af økonomisk udvikling, for bedre at engagere offentlige myndigheder i innovativ virksomhed;
38. anbefaler, at Kommissionen og medlemsstaterne med henblik på at øge konkurrencen fremmer anvendelsen af elektroniske indkøbssystemer og dynamiske procedurer for at lette processen for prækommercielle indkøb.
39. pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen.
- [1] EUT L 134 af 30.4.2004, s. 114.
- [2] EUT L 134 af 30.4.2004, s. 1.
- [3] EUT C 91 af 12.4.2008, s. 4.
- [4] EUT C 102 E af 24.4.2008, s. 455.
- [5] http://ec.europa.eu/invest-in-research/action/2006_ahogroup_en.htm
- [6] Artikel 16, litra f) i direktiv 2004/18/EF og artikel 24, litra e) i direktiv 2004/17/EF.
BEGRUNDELSE
Indledning
Prækommercielle indkøb er en specifik fremgangsmåde for den offentlige sektor til at indkøbe F & U med henblik på vedvarende høj kvalitet i offentlige tjenester i Europa gennem øget innovation. Fremgangsmåden skal ses som del af den bredere innovationsstrategi for EU, idet betydningen af offentlige indkøb til at styrke innovationskapaciteten i EU samt til at forbedre offentlige tjenester for europæiske borgere understreges.
Europa står over samfundsmæssige udfordringer inden for sundhed, bæredygtighed, aldring og sikkerhed. Nogle af de påkrævede forbedringer stiller så store teknologiske krav, at der enten ikke eksisterer kommercielt stabile løsninger, eller at eksisterende løsninger ikke slår til uden nye F&U-løsninger. De offentlige tjenester har behov for nyt udstyr for at være helt i front inden for medicinsk forskning, mindske energiforbruget i offentlige bygninger samt beskytte borgerne mod sikkerhedstrusler uden at antaste privatlivets fred. Prækommercielle indkøb kan bidrage til at udligne denne forskel mellem udbud og efterspørgsel i den offentlige sektor.
Eksempler på skelsættende innovative løsninger, som er et resultat af F&U-indkøb, er internetteknologien, GPS-systemet og nøgleinnovationer inden for halvlederteknologi. I USA har offentlige F&U-indkøb sat offentlige myndigheder i stand til at skabe nye markeder for anvendt bioteknologi og nanoteknologi. I USA anvender den offentlige sektor 50 mia. USD om året på F&U-indkøb, hvilket er 20 gange mere end i Europa og omkring halvdelen af Europas samlede investeringsunderskud i forhold til USA. Derfor er prækommercielle indkøb fastslået som et af de afgørende politiske værktøjer, der kan være en hjælp for den offentlige sektor i Europa til at håndtere alvorlige offentlige udfordringer og også giver EU en vigtig mulighed for at fremme sit innovative grundlag.
Kommissionens meddelelse giver vejledning om, hvordan EU-regler kan anvendes til at stimulere innovation i forbindelse med offentlige indkøb i Europa inden for F&U-sektoren. Den gennemgår f.eks., hvordan der kan udfærdiges nye bestemmelser, der fremmer en konkurrencedygtig F&U-indkøbspolitik, men som ikke omfatter statsstøtte, hvordan intellektuelle ejendomsrettigheder bedst kan gavne prækommercielle indkøb, og hvordan indkøb af F&U-tjenester, herunder risikodeling, bedst kan udnyttes.
Der har tidligere været en væsentlig mangel på bevidsthed om, hvordan F&U-indkøb kunne optimeres i EU. Den nuværende praksis i EU er et resultat af udvikling med eksklusivrettigheder, som tillader den offentlige indkøber at forbeholde sig alle resultater og fordele i forbindelse med udvikling af et produkt til sin egen eksklusive brug. Selskaber, der har udviklet et produkt eller en tjenesteydelse for et offentligt organ, er således ude af stand til at genbruge deres resultater til andre potentielle kunder. Dette har ført til markedsfragmentering, finansielle hindringer for at indkøbe konkurrerende udvikling og en manglende drivkraft fra offentlige myndigheders side til at indkøbe innovativt. Prækommercielle indkøb giver på den anden side mulighed for en tilgang til F&U-indkøb, der involverer risiko/resultatdeling, uden at det nødvendigvis er statsstøtte. Det giver endvidere også mulighed for omkostningseffektiv udvikling af innovative løsninger. Derfor giver Kommunikationens meddelelse om prækommercielle indkøb et eksempel på, hvordan offentlige myndigheder kan indkøbe innovativt, i overensstemmelse med indkøbsdirektiverne og statsstøtteregler, og skaber også væsentlige incitamenter for både selskaber og offentlige myndigheder til at indkøbe innovativt.
Der er ikke noget obligatorisk EU-budget for F&U-indkøb. I henhold til det syvende rammeprogram kan Kommissionen ikke yde finansiering til, at medlemsstater sammen udfører F&U-projekter i form af udbud, og med programmet for konkurrenceevne og innovation kan Kommissionen ikke finansiere indkøb foretaget af en række medlemsstater til udvikling i F&U-fasen. Derfor kan hverken programmet for konkurrenceevne og innovation eller det syvende rammeprogram anvendes til at lancere pilotprojekter inden for prækommercielle indkøb. Ordføreren søger derfor at fremhæve dette og at opfordre Kommissionen til at undersøge nye politiske foranstaltninger til den næste programperiode til at støtte prækommercielle indkøb.
Generelle bemærkninger om prækommercielle indkøb
Europa-Parlamentets beslutning fra juni 2007 om gennemførelse i national lovgivning og implementering af lovgivning om offentlige indkøb opfordrede til større anvendelse af prækommercielle indkøb i EU. Ordføreren bifalder Kommissionens meddelelse om begrebet prækommercielle indkøb og mener, at fremgangsmåden vil være en hjælp for offentlige myndigheder til at håndtere store samfundsmæssige udfordringer samt være en hjælp til at udvikle Europas innovative grundlag.
Ordføreren er af den opfattelse, at prækommercielle indkøb giver væsentlige muligheder for SMV'er både i den offentlige indkøbssektor og med hensyn til deres generelle udvikling og erfaring. Prækommercielle indkøb er automatisk mere tilgængelige for SMV'er end almindelige store kommercielle indkøbskontrakter. Prækommercielle indkøbskontrakter, som falder ind under de gældende undtagelser fra indkøbsdirektiverne, er til gavn for mindre selskaber, der normalt ikke opfylder kravene i almindelige kommercielle indkøbskontrakter. Samtidig betyder den trindelte fremgangsmåde for prækommercielle indkøb, at opgaver og budgetter kan vokse i takt med en lille ekspanderende virksomheds størrelse og erfaring. Risiko/resultatdeling, hvor kommercialiseringsrettigheder forbliver hos de deltagende selskaber snarere end offentlige myndigheder, giver også SMV'er mulighed for at sælge videre til andre kunder efter de prækommercielle indkøb. Derfor bør det erkendes, at prækommercielle indkøb supplerer og bygger på det vigtige "tænk småt først"-princip.
Ordføreren gør også opmærksom på behovet for at undervise indkøbere i, hvordan de skal forholde sig til innovation i forbindelse med offentlige indkøb. Prækommercielle indkøb er et højt kvalificeret erhverv, der kræver veluddannede mennesker. I forbindelse med kommercielt færdige produkter kan sådanne færdigheder erhverves gennem almindelig erfaring. Men når varer og tjenesteydelser er baseret på nye innovative produkter, er teknologisk viden nødvendig for at hjælpe de involverede med at gennemføre prækommercielle indkøb. Derfor bør den praktiske anvendelse af prækommercielle indkøb ses i sammenhæng med de tilgængelige færdigheder og erfaringer.
Kommissionens meddelelse anerkender også, at mens prækommercielle indkøb naturligt egner sig til store ministerier, som f.eks. ministerierne inden for sundhed og forsvar, er det vigtigt, at der oprettes fælleseuropæiske netværk, hvis lokale og regionale myndigheder skal påbegynde prækommercielle indkøb. For at hjælpe lokale myndigheder med at få det meste ud af prækommercielle indkøb, bør der derfor etableres forbindelser på tværs af medlemsstaterne med henblik på at dele erfaringer og ressourcer.
Derfor giver prækommercielle indkøb både offentlige myndigheder en vigtig mulighed for at forbedre deres tjenester og EU som helhed en mulighed for at forbedre sit innovative grundlag. Europa skal udvikle krævende løsninger til at håndtere de krævende problemer, som EU står over for, og prækommercielle indkøb bør anerkendes som et af flere politiske værktøjer til at imødegå denne udfordring.
UDTALELSE fra Udvalget om Industri, Forskning og Energi (5.11.2008)
til Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse
om prækommercielle indkøb: vedvarende høj kvalitet i offentlige tjenester i Europa gennem øget innovation
(2008/2139(INI))
Rådgivende ordfører: Anni Podimata
FORSLAG
Udvalget om Industri, Forskning og Energi opfordrer Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:
1. bifalder Kommissionens meddelelse; mener, at prækommercielle indkøb i høj grad kan bidrage til innovation og til at udbyde offentlige tjenester i EU, som er moderne og af høj kvalitet;
2. bemærker, at selv om der findes mange europæiske forskningsprogrammer, har de offentlige myndigheder endnu ikke udnyttet resultaterne heraf i forbindelse med offentlige indkøb;
3. opfordrer indtrængende Kommissionen til at udarbejde retningslinjer for eller yderligere uddybe visse aspekter af proceduren, herunder bestemmelser om statsstøtte og intellektuelle ejendomsrettigheder, med henblik på at skabe et gennemsigtigt og stabilt miljø for offentlige myndigheder og virksomheder;
4. opfordrer medlemsstaterne til at opfylde deres forpligtelse til at investere 3 % af bruttonationalproduktet i forskning og udvikling (F&U), hvoraf 2 % bør stilles til rådighed for den private sektor, som et nøgleelement til styrkelse af innovationen i EU og til fremme af videnøkonomien;
5. mener, at prækommercielle indkøb bør tildeles en specifik rolle ved håndteringen af store samfundsøkonomiske udfordringer, som EU skal udarbejde en strategisk tilgang til, som f.eks. overgangen til et bæredygtigt, energieffektivt og kulstoffattigt samfund, i hvilken forbindelse de kan fungere som et værdifuldt redskab, der kan hjælpe regeringerne og erhvervslivet til at nå klimaændringsmålene;
6. opfordrer Kommissionen til at undersøge de politiske alternativer på EU-plan, herunder finansielle incitamenter, der kan tilskynde offentlige myndigheder i hele EU til i fællesskab at iværksætte prækommercielle indkøbsprojekter på områder af fælles interesse;
7. opfordrer medlemsstaterne og Kommissionen til at fremme små og mellemstore virksomheders deltagelse i prækommercielle indkøbsprocedurer;
8. henleder opmærksomheden på den værdifulde rolle, som universiteter og forskningsinstitutter spiller i F&U; støtter derfor deres deltagelse i prækommercielle indkøb;
9. anbefaler, at Kommissionen og medlemsstaterne med henblik på at øge konkurrencen fremmer anvendelsen af elektroniske indkøbssystemer og dynamiske procedurer for at lette processen for prækommercielle indkøb.
RESULTAT AF DEN ENDELIGE AFSTEMNING I UDVALGET
Dato for vedtagelse |
4.11.2008 |
|
|
|
||
Resultat af den endelige afstemning |
+: –: 0: |
36 0 3 |
||||
Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer |
Jerzy Buzek, Giles Chichester, Pilar del Castillo Vera, Den Dover, Lena Ek, Nicole Fontaine, Adam Gierek, David Hammerstein, Rebecca Harms, Erna Hennicot-Schoepges, Mary Honeyball, Romana Jordan Cizelj, Pia Elda Locatelli, Eugenijus Maldeikis, Reino Paasilinna, Atanas Paparizov, Aldo Patriciello, Francisca Pleguezuelos Aguilar, Anni Podimata, Miloslav Ransdorf, Vladimír Remek, Herbert Reul, Amalia Sartori, Andres Tarand, Patrizia Toia, Nikolaos Vakalis, Adina-Ioana Vălean, Dominique Vlasto |
|||||
Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere |
Ivo Belet, Daniel Caspary, Zdzisław Kazimierz Chmielewski, Juan Fraile Cantón, Robert Goebbels, Gunnar Hökmark, Eija-Riitta Korhola, Pierre Pribetich, Esko Seppänen, Silvia-Adriana Ţicău, Vladimir Urutchev |
|||||
UDTALELSE fra Retsudvalget (5.11.2008)
til Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse
om prækommercielle indkøb: vedvarende høj kvalitet i offentlige tjenester i Europa gennem øget innovation
(2008/2139(INI))
Rådgivende ordfører: Aloyzas Sakalas
FORSLAG
Retsudvalget opfordrer Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:
1. anser begrebet prækommercielle indkøb for at være vigtigt, men frygter, at det ikke effektivt vil kunne tiltrække SMV'er, medmindre det gøres klart, hvordan prækommercielle indkøb skal fungere, navnlig i en grænseoverskridende sammenhæng; påpeger, at det grundlæggende princip ved prækommercielle indkøb - nemlig at den offentlige myndighed ikke beholder alle fordele i forbindelse med forskning og udvikling, men at hver virksomhed beholder ejendomsrettigheden hvad angår de nye idéer, det skaber - sikrer de deltagende virksomheders retssikkerhed og beskyttelse af idéer;
2. understreger behovet for et europæisk pilotprojekt i forbindelse med prækommercielle indkøb for med eksempler at kunne vise en gennemførelsesstrategi, der sikrer maksimal retssikkerhed og beskyttelse af virksomheder, særligt SMV'er, der pr. definition er de svage parter i sammenligning med de ordregivende myndigheder og store virksomheder, der normalt er involveret i offentlige indkøb;
3. opfordrer de kompetente generaldirektorater i Kommissionen til i fællesskab at udarbejde en fyldestgørende, letforståelig og juridisk vandtæt manual på alle officielle sprog med praktiske eksempler, der illustrerer, hvordan de relevante retsprincipper kan anvendes korrekt i praksis, navnlig til brug for SMV'er og ordregivende myndigheder;
4. opfordrer indtrængende Kommissionen til især at forsyne manualen med praktiske eksempler på risiko/resultatdeling på markedsvilkår; finder desuden, at de virksomheder, der deltager i prækommercielle indkøb, må have adgang til de intellektuelle ejendomsrettigheder, for så vidt som USA og Japan arbejder efter denne model, hvilket tilskynder talrige virksomheder til at deltage i prækommercielle indkøbsprocedurer.
RESULTAT AF DEN ENDELIGE AFSTEMNING I UDVALGET
Dato for vedtagelse |
4.11.2008 |
|
|
|
||
Resultat af den endelige afstemning |
+: –: 0: |
25 0 0 |
||||
Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer |
Carlo Casini, Titus Corlăţean, Bert Doorn, Monica Frassoni, Giuseppe Gargani, Lidia Joanna Geringer de Oedenberg, Neena Gill, Othmar Karas, Klaus-Heiner Lehne, Katalin Lévai, Antonio López-Istúriz White, Antonio Masip Hidalgo, Hans-Peter Mayer, Manuel Medina Ortega, Aloyzas Sakalas, Francesco Enrico Speroni, Diana Wallis, Jaroslav Zvěřina, Tadeusz Zwiefka |
|||||
Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere |
Sharon Bowles, Eva Lichtenberger, Rareş-Lucian Niculescu, Georgios Papastamkos, József Szájer, Jacques Toubon, Renate Weber |
|||||
RESULTAT AF DEN ENDELIGE AFSTEMNING I UDVALGET
Dato for vedtagelse |
22.1.2009 |
|
|
|
||
Resultat af den endelige afstemning |
+: –: 0: |
35 0 0 |
||||
Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer |
Cristian Silviu Buşoi, Charlotte Cederschiöld, Janelly Fourtou, Evelyne Gebhardt, Martí Grau i Segú, Malcolm Harbour, Christopher Heaton-Harris, Iliana Malinova Iotova, Alexander Graf Lambsdorff, Kurt Lechner, Toine Manders, Nickolay Mladenov, Catherine Neris, Zita Pleštinská, Karin Riis-Jørgensen, Zuzana Roithová, Heide Rühle, Leopold Józef Rutowicz, Christel Schaldemose, Andreas Schwab, Eva-Britt Svensson, Marianne Thyssen, Bernadette Vergnaud, Barbara Weiler |
|||||
Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere |
Emmanouil Angelakas, Wolfgang Bulfon, Colm Burke, Giovanna Corda, Brigitte Fouré, Joel Hasse Ferreira, Filip Kaczmarek, Othmar Karas, Olle Schmidt |
|||||
Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere, jf. art. 178, stk. 2 |
Jean-Pierre Audy, Michel Teychenné |
|||||