BETÆNKNING om revision af det europæisk naboskabs- og partnerskabsinstrument

FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING

UDTALELSE FRA UDVIKLINGSUDVALGET (9.12.2008)

UDTALELSE FRA BUDGETUDVALGET (11.12.2008)

UDTALELSE FRA REGIONALUDVIKLINGSUDVALGET (20.1.2009)

RESULTAT AF DEN ENDELIGE AFSTEMNING I UDVALGET

28.1.2009 - (2008/2236(INI))

Udenrigsudvalget
Ordfører: Konrad Szymański

Procedure : 2008/2236(INI)

Forløb i plenarforsamlingen

Dokumentforløb :

A6-0037/2009

Indgivne tekster :

A6-0037/2009

Forhandlinger :

PV 18/02/2009 - 22
CRE 18/02/2009 - 22

Afstemninger :

PV 19/02/2009 - 9.4
Stemmeforklaringer
Stemmeforklaringer

Vedtagne tekster :

P6_TA(2009)0078

FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING
UDTALELSE FRA UDVIKLINGSUDVALGET
UDTALELSE FRA BUDGETUDVALGET
UDTALELSE FRA REGIONALUDVIKLINGSUDVALGET
RESULTAT AF DEN ENDELIGE AFSTEMNING I UDVALGET

om revision af det europæisk naboskabs- og partnerskabsinstrument

(2008/2236(INI))

Europa-Parlamentet,

- der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1638/2006 om almindelige bestemmelser om oprettelse af et europæisk naboskabs- og partnerskabsinstrument[1],

- der henviser til udviklingen af den europæiske naboskabs- og partnerskabspolitik (ENP) siden 2004 og navnlig Kommissionens statusrapport om gennemførelsen heraf,

- der henviser til de handlingsplaner, der blev vedtaget sammen med Armenien, Aserbajdsjan, Ægypten, Georgien, Israel, Jordan, Libanon, Moldova, Den Palæstinensiske Myndighed, Tunesien og Ukraine,

- der henviser til partnerskabs- og samarbejdsaftalen om indgåelse af et partnerskab mellem Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater på den ene side og Den Russiske Føderation på den anden side, som trådte i kraft den 1. december 1997 og udløb i 2007, og genoptagelsen af forhandlingerne om en fornyet partnerskabs- og samarbejdsaftale i december 2008,

- der henviser til de beslutninger, som Rådet (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) vedtog i september og oktober 2008 om genoptagelse af dialogen med myndighederne i Belarus og suspendering af rejserestriktionerne for ledende personer i en periode på seks måneder efter løsladelsen af politiske fanger og mindre forbedringer, hvad angår gennemførelsen af parlamentsvalg,

- der henviser til Barcelonaerklæringen, der blev vedtaget på udenrigsministrenes Euro-Middelhavs-konference, der blev afholdt i Barcelona den 27. og 28. november 1995, og hvormed der blev etableret et Euro-Middelhavs-partnerskab,

- der henviser til Kommissionens meddelelse til Europa-Parlamentet og Rådet om Barcelonaprocessen: Middelhavsunionen,(KOM(2008)0319),

- der henviser til, at Det Europæiske Råd den 13. og 14. marts i Bruxelles godkendte denne meddelelse,

- der henviser til erklæringen fra Middelhavstopmødet, der blev afholdt i Paris den 13. juli 2008,

- der henviser til erklæringen om forvaltningspraksis, projekter og politisk dialog på regionalt plan, der blev vedtaget på ministerkonferencen om Barcelonaprocessen: Middelhavsunionen i Marseille den 3. og 4. november 2008,

- der henviser til Kommissionens meddelelse til Europa-Parlamentet og Rådet af 4. december 2006 om styrkelse af EU's naboskabspolitik (KOM(2006)0726) og af 5. december 2007 (KOM(2007)0774) om en stærk europæisk naboskabspolitik,

- der henviser til Kommissionens meddelelse til Rådet og Europa-Parlamentet af 11. april 2007 "Sortehavssynergien – nyt initiativ til regionalt samarbejde" (KOM(2007)0160) og til Kommissionens meddelelse af 19. juni 2008 (KOM(2008)0391) vedrørende rapporten om sortehavssynergiens første gennemførelsesår,

- der henviser til Kommissionens meddelelse til Europa-Parlamentet og Rådet om østpartnerskabet (KOM(2008)0823),

- der henviser til skrivelsen af 26. april 2006 fra kommissær Ferrero Waldner til Udenrigsudvalget,

- der henviser til sine beslutninger om ENP og EU's udvidelsesstrategi,

- der henviser til sine tidligere beslutninger om nabolandene og -regionerne til EU,

- der henviser til forretningsordenens artikel 45,

- der henviser til betænkning fra Udenrigsudvalget og udtalelser fra Udviklingsudvalget, Budgetudvalget og Regionaludviklingsudvalget (A6‑0037/2009),

A. der henviser til, at 2006-reformen og aftalen om den nye ramme for bistand til tredjelande omfattede et tilsagn fra Kommissionen om at gennemføre en midtvejsevaluering af gennemførelsen af forordning (EF) nr. 1638/2006 inden valget til Europa-Parlamentet i 2009, og at den gav Parlamentet udvidede kontrolbeføjelser over fællesskabsstøtten,

B. der henviser til, at Udenrigsudvalget i 2006 nedsatte arbejdsgrupper om ENPI Syd og om ENPI Øst, med det formål at føre en struktureret dialog med Kommissionen om gennemførelsesdokumenterne, hvori der fastsættes en politisk ramme for bistandsformidling under det europæiske naboskabs- og partnerskabsinstrument (ENPI),

C. der henviser til, at ENPI's mål siden begyndelsen af de nuværende finansielle overslag fra 2007 har været at støtte gennemførelsen af ENP og navnlig ENP-handlingsplanerne samt det strategiske partnerskab med Den Russiske Føderation gennem støtte til gennemførelse af køreplanerne for de fire fælles rum,

D. der henviser til, at hovedformålet med ENP er at etablere et gunstigt klima i EU's nærmeste naboskab; der henviser til, at nabolandene rent logisk kan deles ind i to kategorier - syd og øst med forskellige mål og holdninger til EU, der henviser til, at denne opdeling er afspejlet i de to seneste foreslåede initiativer: Middelhavsunionen og østpartnerskabet,

E. der henviser til, at ENPI også er beregnet til at finansiere grænseoverskridende programmer og programmer for flere lande i ENPI-området med henblik på blandt andet at støtte initiativer såsom Sortehavssynergien, Middelhavsunionen og østpartnerskabet,

F. der henviser til, at ENP fortsat er blandt de vigtigste prioriterede områder inden for EU's udenrigspolitik og giver de berørte lande mulighed for øget integration i forhold til EU,

G. der henviser til, at ENP er uafhængig af, men ikke udelukket fra tiltrædelsesprocessen og udgør et skridt hen imod en politisk tilnærmelse mellem EU og nabolandene,

H. der henviser til, at den hurtige befolkningstilvækst i EU's nabolande medfører, at disse landes befolkninger i stigende grad flytter ind til byerne, hvilket udgør en ny udfordring for ENP,

Generelle betragtninger

1. mener, at bestemmelserne i forordning (EF) nr. 1638/2006 generelt set er formålstjenlige og effektive til gennemførelse af samarbejdet med nabolandene og andre multilaterale organisationer;

2. opfordrer Kommissionen til sammen med regeringerne i partnerlandene at videreudvikle mekanismerne til høring af civilsamfundet og de lokale myndigheder for bedre at kunne inddrage dem i udformningen af og kontrollen med gennemførelsen af ENPI og de nationale reformprogrammer; anmoder Kommissionen om at fremskynde offentliggørelsen af de årlige handlingsplaner på sin hjemmeside og overtale regeringerne i partnerlandene til regelmæssigt at stille deres nationale programmeringsdokumenter til rådighed for offentligheden;

3. opfordrer Rådet til i samarbejde med Parlamentet at udvikle et fleksibelt og gennemsigtigt redskab til informationsformidling på dette område og til straks at fremsende protokoller over de vedtagne afgørelser til Parlamentet;

4. opfordrer indtrængende Kommissionen og de nationale, regionale og lokale myndigheder til at fremme programmer for venskabsbyer mellem byer og regioner og yde dem en passende støtte med henblik herpå for at styrke den administrative kapacitet på lokalt og regionalt plan i nabolandene og for at fremme både udvekslingsprogrammer for civilsamfundet og initiativer vedrørende mikroprojekter;

5. glæder sig over Kommissionens igangsættelse af det nye CIUDAD-program inden for ENPI for at muliggøre støtte til specifikke samarbejdsprojekter mellem europæiske byer og byer i lande, der er omfattet af ENPI; bemærker, at denne slags initiativer er meget hensigtsmæssige med henblik på at fremme dialogen og demokratiseringsprocessen; anmoder om, at der i lyset heraf frigøres større beløb til styrkelse af disse initiativer, når midtvejsevalueringen af den finansielle ramme bliver gennemført i 2008-2009;

6. mener, at synligheden af fællesskabsstøtten bør øges gennem målrettet kommunikation med de berørte parter og offentligheden og anbefaler derfor, at der etableres kontakter til civilsamfundet og de lokale myndigheder, der, i betragtning af at de er tættere på borgerne, kan udgøre et kvalificeret og effektivt interventionsniveau;

7. opfordrer til et højere ambitionsniveau i forbindelse med gennemførelsen af de årlige handlingsplaner inden for demokrati, retsstatsprincippet og menneskerettighederne i tråd med de mål, der er fastsat i ENP-handlingsplanerne for at undgå, at der opstår store forskelle i den mængde støtte, der tildeles de østlige partnere og Middelhavspartnerlandene; mener, at der bør gøres mere for at overtale regeringerne i partnerlandene til at forpligte sig til at træffe foranstaltninger på disse områder;

8. understreger, at det er nødvendigt at fastsætte klare, konkrete og målbare målsætninger inden for alle de nye ENP-handlingsplaner under behandling; understreger, at der bør skabes en indbyrdes afhængighed mellem alle områderne under disse handlingsplaner med henblik på at gøre fremskridt på alle områder uden forskelsbehandling; gentager i denne forbindelse sin anmodning om en global politik om menneskerettigheder og demokrati omfattende alle de eksisterende instrumenter på dette område;

9. mener, at procedurerne og tidsplanerne under ENPI fortsat til trods for forenklinger af og øget fleksibilitet i Fællesskabets bistandsinstrumenter, hvilket navnlig Det Europæiske Instrument for Demokrati og Menneskerettigheder har dokumenteret, er vanskelige at overholde for civilsamfundsorganisationerne og de lokale myndigheder; anmoder Kommissionen om at gennemføre en sammenlignende analyse af de procedurer, som andre vigtige donorer anvender, og om at forlægge resultaterne for Parlamentet;

10. mener, at sektormæssig og generel budgetstøtte under ENPI kun bør tildeles til regeringer, der kan gennemføre den på gennemsigtig, effektiv og ansvarlig vis, og når den udgør et reelt incitament; anmoder Kommissionen om at vurdere, om budgetstøtten er hensigtsmæssig i lande, der har problemer med budgetforvaltning og -kontrolprocedurer og et højt korruptionsniveau; anmoder Kommissionen om at skabe den rette balance mellem fleksibilitet og gennemsigtighed i løbet af udvælgelsen og gennemførelsen af ENPI-programmerne og kontrollen med disse;

11. understreger, at det er nødvendigt at fastsætte politiske betingelser for de enkelte lande med henblik på blandt andet at fremme demokrati, retsstatsprincippet og ansvarlig regeringsførelse, respekt for menneskerettighederne, mindretallenes rettigheder og retsvæsenets uafhængighed; mener derfor, at en grundig og tilbundsgående evaluering af alle projekter, der vedrører retssystemet, og som finansieres under dette instrument, bør offentliggøres og gøres tilgængelige for Parlamentet;

12. bifalder tilføjelsen af grænseoverskridende samarbejde i anvendelsesområdet for ENPI-forordningen som et strategisk redskab til udvikling af fælles projekter og styrkelse af forholdet mellem ENP-landene og medlemsstaterne; fastholder imidlertid, at der er behov for at skabe konkrete instrumenter til at sikre regelmæssig overvågning af styringen af og processen med gennemførelsen af fælles operationelle programmer på begge sider af EU's grænser;

13. opfordrer Kommissionen til at udarbejde en detaljeret oversigt over alle de fælles operationelle programmer, der er godkendt for perioden 2007-2013, samt en vurdering af i hvor høj grad principperne om gennemskuelighed, effektivitet og partnerskab er blevet overholdt i forbindelse med gennemførelsen af projekterne; tilskynder Kommissionen til at udarbejde en fortegnelse over de problemer, som forvaltningsmyndighederne i både EU's grænseregioner og i ENP-landene hyppigst står over for, med henblik på at kortlægge mere hensigtsmæssige løsninger, som de kan gennemføre i den næste programperiode;

14. tilskynder Kommissionen til at fremme udveksling af erfaringer og bedste praksis med hensyn til grænseoverskridende samarbejde mellem ENP-programmer og -projekter og aktioner inden for rammerne af målet om europæisk territorialt samarbejde og det allerede afsluttede Interreg III A-fællesskabsinitiativ; er navnlig af den opfattelse, at man bør fremme initiativer, der omfatter uddannelse (herunder undervisning i nabolandenes sprog) og venskabsinitiativer for offentligt ansatte; foreslår i denne forbindelse, at der foretages regelmæssige analyser af de gennemførte forbedringer med hensyn til kapacitet og opbygning af institutioner på begge sider af EU's grænser;

15. understreger betydningen af at afklare forholdet mellem ENP som en politisk ramme og de regionale ENP-initiativer såsom Sortehavssynergien, Middelhavsunionen og det kommende østpartnerskab og øge samordningen af og komplementariteten i disse initiativer og i de forskellige fællesskabsbistandsinstrumenter; anmoder om bedre synkronisering mellem ENPI-programmerne og det finansielle samarbejde, som medlemsstaterne samt de internationale organisationer tilvejebringer;

16. understreger behovet for øget samarbejde mellem ENPI-landene og EU-agenturerne og bedre muligheder for ENPI-landene for at deltage i fællesskabsprogrammerne, såfremt målsætningerne under ENP-handlingsplanerne er blevet gennemført; opfordrer Kommissionen til at træffe effektive foranstaltninger for at mindske den finansielle byrde, der påhviler de tredjelande, der vil deltage i disse fællesskabsprogrammer;

17. understreger, at betalinger under ENP bør være gennemsigtige, hvad angår land, region og prioriteret område;

18. anmoder om, at der lægges mere vægt på øget mobilitet, navnlig gennem etablering af mobilitetspartnerskaber med ENPI-landene og mellemfolkelige kontakter, navnlig inden for uddannelse, forskning og udvikling, erhvervslivet og den politiske dialog; mener, at der bør træffes foranstaltninger for hurtigst muligt at begrænse visumgebyrerne for statsborgere og indbyggere i alle ENPI-landene med det endelige mål at liberalisere reglerne for udstedelse af visa;

19. støtter Kommissionens tilgang til økonomisk integration, herunder målet om at skabe et vidtgående og bredt frihandelsområde og en visumpolitik;

20. bemærker, at der på trods af bestræbelserne på at fremme ligestillingen mellem mænd og kvinder og forstærke kvindernes deltagelse i det politiske, sociale og økonomiske liv i flere ENPI-lande endnu ikke er sket mærkbare forbedringer i nabolandene i middelhavsområdet eller i visse af de østlige nabolande; opfordrer Kommissionen til at fokusere mere systematisk på ulighederne mellem mænd og kvinder i forbindelse med programmering og gennemførelse af ENPI;

21. støtter Kommissionens tilgang til energisikkerhed, der siger mod på mellemlang sigt at skabe et gensidigt fordelagtigt, indbyrdes forbundet og diversificeret energimarked i EU og nabolandene; understreger dog, at der, samtidig med at harmoniseringen af partnerlandenes energipolitik og -lovgivning i forhold til EU-praksis og den gældende fællesskabsret skal videreudvikles, navnlig bør lægges vægt på en modernisering af energiinfrastrukturen i partnerlandene;

22. glæder sig over, at Kommissionens forslag om et østpartnerskab omfatter etableringen af tematiske platforme (demokrati, ansvarlig regeringsførelse og stabilitet, økonomisk integration og konvergens i forhold til EU-politik, energisikkerhed, mellemfolkelig kontakt), der svarer til de vigtigste samarbejdsområder;

23. understreger behovet for at øge ENPI's samlede støttebeløb for at gøre det muligt for ENP at gennemføre de stadig mere ambitiøse mål og støtte de nye regionale initiativer; anmoder i denne forbindelse om, at den geografiske fordeling af EU-bistanden mellem Middelhavspartnerlandene og landene i Østeuropa bevares, som det fremgår af de finansielle overslag for 2007-2013;

24. anmoder om en evaluering af den nuværende effektivitet og virkning af udgifterne i bredere forstand, f.eks. hvad angår tredjelandes bistandsaktiviteter;

25. anmoder Kommissionen om at igangsætte en evaluering af virkningen af den bistand, som tredjelande, navnlig Kina og Rusland, yder til ENP-lande, og virkningen af den finansielle krise for alle ENPI-landene;

26. anmoder Kommissionen om at vurdere de nøjagtige behov i de lande, der på nuværende tidspunkt ydes oversøisk udviklingshjælp og lignende bistand til, navnlig med hensyn til modtagerlandenes BNP og økonomiske vækstrater;

27. anmoder medlemsstaterne om at yde finansiel støtte til den reformdagsorden, som blev fastsat i ENP-handlingsplanerne gennem yderligere bidrag til naboskabsinvesteringsfaciliteten og lignende ENPI-initiativer og øget bilateral bistand;

28. minder om, at Parlamentet under forhandlingerne om ENPI's retsgrundlag med rette var bekymret over, hvordan mellem- og langsigtede strategidokumenter og landedokumenter, som ofte indeholder vejledende beløb, ville blive gjort til genstand for parlamentarisk kontrol; opfordrer til, at der foretages en evaluering af, hvordan disse vejledende finansielle forpligtelser er blevet gennemført i løbet af de sidste to år;

29. udtrykker i denne forbindelse bekymring over det store antal bevillingsoverførsler, der anmodes om til kapitel 19 08, og som allerede beløber sig til en kumulativ stigning på 410 mio. euro i forpligtelsesbevillinger og 635 mio. euro i betalingsbevillinger for 2007 og 2008;

30. konstaterer med tilfredshed, at lande, som er omfattet af ENPI, har ret til at modtage lån fra Den Europæiske Investeringsbank (EIB)[2], og at finansieringstransaktioner bør være i overensstemmelse med og støtte EU's eksterne politikker, herunder specifikke regionale mål; minder om, at det nuværende maksimale loft over EIB's finansieringstransaktioner til ENPI-lande i perioden 2007-2013 er på 12,4 mia. euro, som opdeles i to vejledende underlofter på 8,7 mia. euro til Middelhavslandene og 3,7 mia. euro til landene i øst og Rusland; opfordrer til, at der i samspil med EIB foretages en evaluering med henblik på at afklare, hvordan sådanne lån gennemføres;

31. konstaterer med tilfredshed, at EF-Domstolen for nylig ophævede det oprindelige retsgrundlag som følge af Parlamentets anfægtelse og fastslog, at den fælles beslutningsprocedure bør finde anvendelse i sådanne tilfælde i henhold til EF-traktatens artikel 179 og 189a; understreger, at evalueringen af ENPI og vedtagelsen af en forordning, som skal afløse den annullerede afgørelse fra Rådet om fællesskabsgaranti for EIB-lån, skal gennemføres parallelt, da disse fungerer som supplerende instrumenter i forbindelse med EU's politik over for nabolande, og det er nødvendigt at undgå indbyrdes modstridende eller direkte skadelige bestemmelser;

32. gentager sin bekymring over den potentielle mangel på kontrol og uretmæssige anvendelse af fællesskabsmidler, når EU-bistand kanaliseres gennem multidonortrustfonde; understreger betydningen af et forsvarligt, offentligt finansielt system, som er baseret på gennemsigtighed og demokratisk kontrol; opfordrer derfor Kommissionen til at undgå at kanalisere midler gennem disse formidlere, når det er muligt, og når der findes bedre og mere gennemsigtige metoder til kanalisering af sådanne midler.

Lande- og regionspecifikke betragtninger

33. bemærker de fremskridt der er sket under initiativet Middelhavsunionen; understreger dog, at:

- ENPI-finansiering af de enkelte ENP-initiativer for Syd- og Østeuropa ikke bør finde sted til skade for andre lande,

- Parlamentet på behørig vis bør underrettes om de projekter, som ENPI finansierer inden for Middelhavsunionen,

- gennemsigtigheden i andre kilder, herunder privat finansiering, navnlig er vigtig ved anvendelsen af ENPI-midler;

34. gentager, at middelhavskomponenten i ENP bør supplere Barcelonaprocessen, og at ENP's målsætninger bør præciseres for at styrke Barcelonaprocessen ved at fremme en multilateral regional tilgang;

35. mener, at det for at styrke de regionale, multilaterale og grænseoverskridende projekters effektivitet inden for rammerne af ENPI er hensigtsmæssigt at øge Middelhavsunionens nye partnerlandes deltagelse i disse programmer;

36. mener, at den seneste tids geopolitiske udviklinger i EU's østlige nabolande fremhæver betydningen af at udvikle ENP yderligere ved i højere grad at tilpasse den til partnerlandenes behov, herunder øget engagement fra EU's side i Sortehavsregionen og et ambitiøst partnerskab med Østeuropa; understreger behovet for i forhold til især Armenien, Aserbajdsjan, Georgien, Ukraine og Moldova at fremskynde oprettelse af en frihandelsaftale, lige så snart partnerlandene er klar til det, og behovet for hurtigst muligt at tage det endelige skridt hen imod visumfrihed i forhold til EU samt behovet for at udvide det regionale samarbejde for at fremme stabilitet og velstand i det europæiske naboskab;

37. foreslår, at der etableres en forsamling af de østlige nabolande "Euroeast" med deltagelse af Europa-Parlamentet på lige fod med "Euromed"- og "Eurolat"-forsamlingerne med henblik på at gennemføre ENPI i de østeuropæiske lande, dvs. Armenien, Aserbajdsjan, Georgien, Moldova, Ukraine og Belarus;

38. bemærker, at de fastfrosne konflikter udgør en hindring for den fuldstændige udvikling af ENP, hvad angår Sydkaukasus og anmoder Rådet om at engagere sig mere aktivt i konfliktløsningen;

39. understreger, at et stærkere engagement i Sortehavsregionen er nødvendigt, hvis EU skal hjælpe med at løse nogle af de endnu uløste konflikter, og hvis samarbejdet mellem landene i regionen skal forbedres, idet det også kan udgøre grundlaget for en fælles regional udenrigs- og sikkerhedspolitik med Tyrkiet; understreger, at Rusland også bør opfordres til at støtte konfliktløsning og fremme fred, stabilitet og respekt for den territoriale integritet i regionen, der både grænser op til EU og til Rusland; mener, at disse principper i folkeretten bør gøre det muligt at gennemføre adskillige projekter af fælles interesse;

40. glæder sig over, at det nye østpartnerskab udgør et væsentligt incitament for ambitiøse partnerlande såsom Ukraine; glæder sig navnlig over det nye omfattende institutionsopbygningsprogram til forbedring af de relevante samarbejdssektorers administrative kapacitet;

41. mener ikke, at østpartnerskabet bør være til hinder for et EU-medlemskab for de nabolande, der ønsker at ansøge om medlemskab på grundlag af artikel 49 i traktaten om Den Europæiske Union;

42. støtter Kommissionens forslag om etablering af nye forbindelser til de lande, der deltager i østpartnerskabet, på grundlag af nye landespecifikke associeringsaftaler, der kan udgøre et svar på partnerlandenes forhåbninger om et tættere forhold;

43. glæder sig over, at energisikkerhed er en integrerende del af forslaget om østpartnerskabet, hvad angår forbindelserne til de østlige partnerlande; støtter hovedmålsætningerne i ovennævnte meddelelse om østpartnerskabet, såsom hurtig afslutning af forhandlingerne om Ukraines og Moldovas medlemskab af Energifællesskabet og øget politisk engagement i Aserbajdsjan med henblik på konvergens i forhold til EU's energimarked og infrastrukturmæssig integration;

44. godkender pakken for økonomisk genopretning og stabilitet under fællesskabsbudgettet, der vil yde op til 500 mio. EUR i perioden 2008-2010 til genopbygning af Georgien efter den ødelæggende krig og sikre økonomisk rehabilitering af de internt fordrevne, indtil de kan vende tilbage til deres hjem og ejendele; understreger, at EU-finansiering bør ledsage af hensigtsmæssige betingelser og overvågningsmekanismer for at sikre, at bistanden tildeles til de områder, hvor Georgien har de mest presserende behov; understreger, at støtten først og fremmest bør støtte reformdagsordenen som fastsat i ENP-handlingsplanen og ENPI-programmeringsdokumenterne, der fortsat er yderst hensigtsmæssige;

45. understreger, at det samlede støttebeløb til Belarus bør forhøjes, og at samarbejdet bør evalueres for at se, om det kan udvides til at omfatte områder ud over energi, miljø og migration med henblik på at gennemføre politikken om fornyet engagement, som Rådet fastsatte i september 2008; minder om, at forholdet mellem EU og Belarus i høj grad vil afhænge af den belarussiske regerings forpligtelse med hensyn til demokratiske værdier; understreger behovet for effektive politiske betingelser og for garantier for, at bistanden øjeblikkeligt har en positiv virkning på borgerne, og at den ikke vil blive misbrugt at myndighederne mod de politiske modstandere; understreger, at EU bør yde civilsamfundet og de politiske partier, der forsvarer demokratiet, mere effektiv støtte,

46. mener, at EU bør fokusere på følgende emner under drøftelserne om en ny aftale mellem EU og Rusland:

- større russisk samarbejde i forbindelse med fastsættelsen af finansielle samarbejdsprioriteter, hvilket vil føre til bedre planlægning af og flerårig programlægning for bistand;

- garantier for, at finansiel bistand, der ydes til de russiske myndigheder, bidrager til styrkelse af de demokratiske standarder i Den Russiske Føderation;

- øget fælles ejerskab af projekter, der anses for støtteberettigede;

° °

47. pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen samt til ENPI-landenes regeringer og parlamenter, Europarådet, Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde i Europa og Den Parlamentariske Forsamling for Euro-Middelhavssamarbejdet.

[1] EUT L 310 af 9.11.2006, s. 1.
[2] Rådets afgørelse 2006/1016/EF om en fællesskabsgaranti til Den Europæiske Investeringsbank mod tab i forbindelse med lån til og lånegarantier for projekter uden for Fællesskabet (EFT L 414 af 30.12.2006, s. 95).

til Udenrigsudvalget

om revision af det europæisk naboskabs- og partnerskabsinstrument
(2008/2236(INI))

Rådgivende ordfører: Danutė Budreikaitė

FORSLAG

Udviklingsudvalget opfordrer Udenrigsudvalget, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:

1. understreger, at alle på nær to af de 17 lande, som er omfattet af det europæiske naboskabs- og partnerskabsinstrument (ENPI), klassificeres som udviklingslande af OECD's Komité for Udviklingsbistand; bemærker i denne forbindelse, at ENPI til trods for målsætningen om at fremme fattigdomsbekæmpelse ikke har bidraget effektivt til at reducere fattigdommen og forbedre den socioøkonomiske situation i mange ENP-lande; insisterer derfor på, at udryddelse af fattigdom og opfyldelse af FN's 2015-mål (navnlig hvad angår sundhed og uddannelse) bliver de primære og overordnede mål gennem hele gennemførelsen af ENPI-støtten;

2. bemærker, at programmeringen af ENPI har det overordnede fokus rettet på økonomisk udvikling foruden lettelse og liberalisering af samhandelen; opfordrer til, at ENPI prioriterer de udviklingsområder for samarbejde, som er beskrevet i instrumentet, som f.eks. fremme af demokratisering og menneskerettigheder, ligestilling mellem mænd og kvinder og ikke-forskelsbehandling, social udvikling og beskyttelse, sundhed og uddannelse og miljøbeskyttelse;

3. er bekymret over, at ENP-landene er blandt de lande, der påvirkes mest, når det kommer til mangler i forbindelse med demokratisering og vedvarende brud på menneskerettighederne; er desuden bekymret over, at det civile samfund og oppositionspartierne ikke er blevet inddraget i ENP-høringsprocessen og i programmeringen af ENPI-midlerne på en systematisk og meningsfyldt måde, hvilket skyldtes begrænsninger pålagt af den regerende elite; opfordrer Kommissionen til at tilvejebringe ressourcer til demokratiske reformer, som skal fremme styrkelsen af oppositionspartierne, afhjælpe fejl i valgprocedurerne, garantere juridisk uafhængighed i ENPI-landene og håndhæve menneskerettighederne i henhold til ENPI;

4. bemærker, at der på trods af bestræbelserne på at fremme ligestillingen mellem mænd og kvinder og forstærke kvindernes deltagelse i det politiske, sociale og økonomiske liv i flere ENP-lande endnu ikke er sket mærkbare forbedringer i nabolandene i middelhavsområdet eller i visse af de østlige nabolande; opfordrer Kommissionen til at fokusere mere systematisk på ulighederne mellem mænd og kvinder i forbindelse med programmering og gennemførelse af ENPI;

5. understreger betydningen af det østlige partnerskab, som blev oprettet på lige fod med Middelhavsunionen; henviser til, at det østlige partnerskab kunne yde et afgørende bidrag til videreudvikling af samarbejdet mellem EU og de østeuropæiske stater og dermed til styrkelse af demokratiet, ansvarlig regeringsførelse og beskyttelse af menneskerettighederne i disse stater og yde støtte til deres økonomiske og sociale udvikling;

6. foreslår etableringen af en forsamling af de østlige nabolande med deltagelse af Europa-Parlamentet, "Euroeast", på lige fod med forsamlingerne "Euromed" og "Eurolat", hvis formål ville være at bidrage til at gennemføre ENPI i de østeuropæiske lande, dvs. Armenien, Aserbajdsjan, Georgien, Moldova, Ukraine og Belarus.

RESULTAT AF DEN ENDELIGE AFSTEMNING I UDVALGET

til Udenrigsudvalget

om revision af det europæiske naboskabs- og partnerskabsinstrument
(2008/2236(INI))

Rådgivende ordfører: Simon Busuttil

FORSLAG

Budgetudvalget opfordrer Udenrigsudvalget, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:

1. minder om, at Parlamentet under forhandlingerne om ENPI's retsgrundlag med rette var bekymret over, hvordan mellem- og langsigtede strategidokumenter og landedokumenter, som ofte indeholder vejledende beløb, ville blive gjort til genstand for parlamentarisk kontrol; opfordrer til, at der foretages en evaluering af, hvordan disse vejledende finansielle forpligtelser er blevet gennemført i løbet af de sidste to år;

2. udtrykker i denne forbindelse bekymring over det store antal bevillingsoverførsler, der anmodes om til kapitel 19 08, og som allerede beløber sig til en kumulativ stigning på 410 mio. euro i forpligtelsesbevillinger og 635 mio. euro i betalingsbevillinger for 2007 og 2008;

3. konstaterer med tilfredshed, at lande, som er omfattet af ENPI, har ret til at modtage lån fra Den Europæiske Investeringsbank (EIB)[1], og at finansieringstransaktioner bør være i overensstemmelse med og støtte EU's eksterne politikker, herunder specifikke regionale mål; minder om, at det nuværende maksimale loft over EIB's finansieringstransaktioner til ENPI-lande i perioden 2007-2013 er på 12,4 mia. euro, som opdeles i to vejledende underlofter på 8,7 mia. euro til Middelhavslandene og 3,7 mia. euro til landene i øst og Rusland; opfordrer til, at der i samspil med EIB foretages en evaluering med henblik på at afklare, hvordan sådanne lån gennemføres;

4. konstaterer med tilfredshed, at EF-Domstolen for nylig ophævede det oprindelige retsgrundlag som følge af Parlamentets anfægtelse og fastslog, at i sådanne tilfælde bør den fælles beslutningsprocedure finde anvendelse i henhold til EF-traktatens artikel 179 og 189a; understreger, at evalueringen af ENPI og vedtagelsen af en forordning, som skal afløse den annullerede afgørelse fra Rådet om fællesskabsgaranti for EIB-lån, skal gennemføres parallelt, da disse fungerer som supplerende instrumenter i forbindelse med EU's politik over for nabolande, og det er nødvendigt at undgå indbyrdes modstridende eller direkte skadelige bestemmelser;

5. gentager sin bekymring over den potentielle mangel på kontrol og uretmæssige anvendelse af fællesskabsmidler, når EU-bistand kanaliseres gennem multidonortrustfonde; understreger betydningen af et forsvarligt, offentligt finansielt system, som er baseret på gennemsigtighed og demokratisk kontrol; opfordrer derfor Kommissionen til at undgå at kanalisere midler gennem disse formidlere, når det er muligt, og når der findes bedre og mere gennemsigtige metoder til kanalisering af sådanne midler.

RESULTAT AF DEN ENDELIGE AFSTEMNING I UDVALGET

[1] Rådets afgørelse 2006/1016/EF om en fællesskabsgaranti til EIB mod tab i forbindelse med lån til og lånegarantier for projekter uden for Fællesskabet (EFT L 414 af 30.12.2006, s. 95).

til Udenrigsudvalget

om revisionen af det "europæiske naboskabs- og partnerskabsinstrument"
(2008/2236(INI))

Rådgivende ordfører: Petru Filip (overtaget fra Lambert van Nistelrooij den 19. december 2008)

FORSLAG

Regionaludviklingsudvalget opfordrer Udenrigsudvalget, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:

1. bifalder tilføjelsen af grænseoverskridende samarbejde i anvendelsesområdet for ENPI-forordningen som et strategisk redskab til udvikling af fælles projekter og styrkelse af forholdet mellem ENP-landene og medlemsstaterne; fastholder imidlertid, at der er behov for at skabe konkrete instrumenter til at sikre regelmæssig overvågning af styringen af og processen med gennemførelsen af fælles operationelle programmer på begge sider af EU's grænser;

2. understreger, at det grænseoverskridende samarbejde bør bidrage til en integreret og bæredygtig regional udvikling mellem grænseregioner, der støder op til hinanden, og en harmonisk territorial integration på tværs af Fællesskabet og med nabolandene; mener, at dette mål bedst kan realiseres ved at samordne målene og foranstaltningerne for politikken over for tredjelande med en miljømæssigt bæredygtig økonomisk, social og territorial samhørighed;

3. understreger, at der er behov for en bedre koordinering af foranstaltningerne vedrørende det territoriale samarbejde på området for den økonomiske, sociale og territoriale samhørighed og den eksterne komponent af det grænseoverskridende samarbejde med kandidatlandene, ENP-landene, Den Russiske Føderation og nabolandene i regionerne i den yderste periferi;

4. opfordrer Kommissionen til at udarbejde en detaljeret oversigt over alle de fælles operationelle programmer, der er godkendt for perioden 2007-2013, samt en vurdering af i hvor høj grad principperne om gennemskuelighed, effektivitet og partnerskab er blevet overholdt i forbindelse med gennemførelsen af projekterne; tilskynder Kommissionen til at udarbejde en fortegnelse over de problemer, som forvaltningsmyndighederne i både EU's grænseregioner og i ENP-landene hyppigst står over for, med henblik på at kortlægge mere hensigtsmæssige løsninger, som de kan gennemføre i den næste programperiode;

5. beklager den begrænsede anvendelse af subsidiaritetsprincippet, som beskrevet i de første rapporter om programgennemførelsen; opfordrer derfor Kommissionen til at fremme et øget engagement fra de regionale og lokale organers side inden for rammerne af en mere decentraliseret strategi med hensyn til såvel programforvaltning og programgennemførelse; påpeger, at det er en vigtig forudsætning for en vellykket gennemførelse af ENP-projekter, at der opbygges fungerende decentrale strukturer;

6. beklager, at der er konstateret manglende samordning mellem ENPI- og EFRU-finansiering, og opfordrer til en forenkling af procedurerne og samordning af reglerne med henblik på at opnå en bedre gennemførelse af de eksisterende instrumenter og undgå overlapning; afventer i denne forbindelse oplysninger fra Kommissionen om de kontrolforanstaltninger, der er iværksat for at undgå dobbeltfinansiering;

7. mener, at der må anvendes en integreret model, som sikrer den nødvendige koordinering mellem de geografiske niveauer (fra lokalt til europæisk niveau), de enkelte politikker og støtteprogrammerne;

8. tilskynder Kommissionen til at fremme udveksling af erfaringer og bedste praksis med hensyn til grænseoverskridende samarbejde mellem ENP-programmer og -projekter og aktioner inden for rammerne af målet med europæisk territorialt samarbejde og det allerede afsluttede Interreg III A-fællesskabsinitiativ; er navnlig af den opfattelse, at man bør fremme initiativer, der omfatter uddannelse, herunder undervisning i nabolandenes sprog) og venskabsinitiativer for offentligt ansatte; foreslår i denne forbindelse, at der foretages regelmæssige analyser af de gennemførte forbedringer med hensyn til kapacitet og opbygning af institutioner på begge sider af EU's grænser;

9. mener, at mere omfattende kontakter mellem mennesker og personlige erfaringer med demokrati og retsstatens principper er en forudsætning for en optimal gennemførelse af ENP-projekterne;

10. opfordrer indtrængende Kommissionen og de nationale, regionale og lokale myndigheder til at fremme programmer for venskabsbyer mellem byer og regioner og yde dem en passende støtte med henblik på at styrke den administrative kapacitet på lokalt og regionalt plan i nabolandene samt både fremme udvekslingsprogrammer for civilsamfundet og initiativer vedrørende mikroprojekter;

11. tilskynder Kommissionen til mere aktivt at fremme økonomiske, sociale og institutionelle grænseoverskridende fællesskaber grundet svage interaktioner mellem grænseregionerne;

12. er af den opfattelse, at de beløb, der er afsat til grænseoverskridende samarbejde, er utilstrækkelige, idet de kun udgør 5 % af det samlede ENPI-budget, både i lyset af disse programmers politiske merværdi som instrumenter til regional stabilitet og de konkrete forbedringer, som de kan udmønte sig i, med hensyn til opbygning af administrativ kapacitet, gennemskuelighed af procedurer og inddragelse af civilsamfundet i beslutningstagningsprocessen; opfordrer Kommissionen til at overveje muligheden for at forhøje maksimumsgrænsen for det finansielle bidrag i forbindelse med beregningen af allokeringerne vedrørende den næste programperiode;

13. minder om betydningen af at integrere kønsperspektivet, lige muligheder og de handicappedes og ældres særlige behov i projekter finansieret af ENPI;

14. mener, at der for at opfylde målsætningerne i de væsentligste programdokumenter vedrørende ENP bør fokuseres på en afbalanceret strategi mellem øst og syd inden for ENPI med særlige indfaldsvinkler for begge områder for således at hjælpe visse regioner med at definere innovative udviklingskoncepter med fælles slutresultater.

15. understreger, at den europæiske naboskabspolitik udgør en ideel ramme for det regionale samarbejde på områder som miljø, energisikkerhed, kultur, transport, grænseforvaltning og migration; støtter så vidt muligt forhandlingen af juridisk bindende sektoraftaler, som kan fremme integrationen af fælles politikker; understreger især behovet for at mobilisere investeringer og dermed udvide de transeuropæiske transport- og energinet til de lande, der er omfattet af den europæiske naboskabspolitik;

16. understreger, at klimabeskyttelse og energieffektivitet er nøgleområder for et styrket samarbejde mellem EU og alle ENP-lande; mener derfor, at projekter, som opfylder principperne for bæredygtig udvikling, skal prioriteres ved tildeling af støtte;

17. opfordrer Kommissionen til at stille forslag om en forbedret naboskabspolitik, så de nabolande, hvis tiltrædelsessamtaler i øjeblikket ikke har store udsigter til at lykkes, ikke desto mindre kan knytte sig varigt til EU;

RESULTAT AF DEN ENDELIGE AFSTEMNING I UDVALGET

Dato for vedtagelse

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer

Margrete Auken, Alessandro Battilocchio, Josep Borrell Fontelles, Danutė Budreikaitė, Marie-Arlette Carlotti, Nirj Deva, Fernando Fernández Martín, Juan Fraile Cantón, Alain Hutchinson, Glenys Kinnock, Maria Martens, Gay Mitchell, Horst Posdorf, Frithjof Schmidt, Jürgen Schröder, Johan Van Hecke

Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere

Miguel Angel Martínez Martínez, Manolis Mavrommatis, Csaba Őry, Renate Weber

Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere, jf. art. 178, stk. 2

Emanuel Jardim Fernandes, Francesco Ferrari, Zita Gurmai, Emilio Menéndez del Valle, Ramona Nicole Mănescu, Justas Vincas Paleckis, Leopold Józef Rutowicz

48.

Juridisk meddelelse - Databeskyttelsespolitik