INDSTILLING VED ANDENBEHANDLING om Rådets fælles holdning med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om rederes forsikring mod søretlige krav

17.2.2009 - (14287/2/2008 – C6‑0483/2008 – 2005/0242(COD)) - ***II

Transport- og Turismeudvalget
Ordfører: Gilles Savary

FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS LOVGIVNINGSMÆSSIGE BESLUTNING

om Rådets fælles holdning med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om rederes forsikring mod søretlige krav

(14287/2/2008 – C6‑0483/2008 – 2005/0242(COD))

(Fælles beslutningsprocedure: andenbehandling)

Europa-Parlamentet,

–   der henviser til Rådets fælles holdning (14287/2/2008 – C6‑0483/2008)[1],

–   der henviser til sin holdning ved førstebehandling[2] til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (KOM(2005)0593),

–   der henviser til Kommissionens ændrede forslag (KOM(2007)0674),

–   der henviser til EF-traktatens artikel 251, stk. 2,

–   der henviser til forretningsordenens artikel 67,

–   der henviser til indstilling ved andenbehandling fra Transport- og Turismeudvalget (A6‑0072/2009),

1.  godkender den fælles holdning;

2.  konstaterer, at retsakten er vedtaget i overensstemmelse med den fælles holdning;

3.  pålægger sin formand sammen med Rådets formand at undertegne retsakten, jf. EF-traktatens artikel 254, stk. 1;

4.  pålægger sin generalsekretær at undertegne retsakten, efter at det er kontrolleret, at alle procedurer er behørigt overholdt, og efter aftale med Rådets generalsekretær at foranledige, at den offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende;

5.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen.

• [1]  EUT C 330 E af 30.12.2008, s. 7.
• [2]  EUT C 27 E af 31.1.2008, s. 166.

BEGRUNDELSE

1.      Baggrund og bemærkninger til proceduren

Den 10. januar 2006 forelagde Kommissionen Europa-Parlamentet og Rådet et forslag til direktiv om rederes erstatningsansvar og finansielle garanti[1]. Forslaget var en del af den tredje pakke om sikkerhed til søs, også kaldet Erika III, der bestod af syv lovgivningsforslag.

Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg samt Regionsudvalget vedtog deres udtalelse om Kommissionens forslag henholdsvis den 15. juni og den 13. september 2006.

På plenarmødet den 29. marts 2007 vedtog Europa-Parlamentet ved førstebehandlingen, med et overvældende flertal, en lovgivningsmæssig beslutning med 25 ændringsforslag[2]. I disse ændringsforslag ønskede Parlamentet primært at styrke den internationale ordning for redernes erstatningsansvar og erstatning til tredjepart for skader i forbindelse med søtransport (LLMC 1996[3]), som burde være gældende inden for EU. Parlamentet ville desuden opfordre medlemsstaterne til at ratificere HNS-konventionen (kemiske risici) inden udløbet af direktivets gennemførelsesfrist og muliggøre, at konventionen indarbejdes i fællesskabsretten. Parlamentet ønskede endvidere at indføre en bred fortolkning af begrebet uforsvarlig fejl og give dommeren mulighed for at ophæve ansvarsbegrænsningen, når de ansvarlige burde have haft forståelse af de mulige skadelige følger, hvis de havde handlet fagligt forsvarligt.

Kommissionen forelagde den 24. oktober 2007 et ændret forslag på grundlag af traktatens artikel 250, stk. 2. Den omfattede næsten alle Parlamentets 23 ændringsforslag med undtagelse af oprettelsen af en EF-myndighed, der havde til opgave at føre et register over certifikater for finansielle garantier[4].

Den 7. april 2008 havde Rådet en vejledende drøftelse om dette forslag og forslaget til et direktiv om flagstaters forpligtelser. Under denne drøftelse var medlemsstaterne overvejende imod disse tekster og besluttede således at adskille dem fra "Erika III"-pakken og ikke formulere en fælles holdning.

Ordføreren henviste derefter til en dom fra De Europæiske Fællesskabers Domstol, "Mesquer kommune" (sag C-188/07) af 24. juni 2008, som en væsentlig ny omstændighed, der i henhold til anvendelsen af artikel 62 i Europa-Parlamentets forretningsorden gav mulighed for at ændre en fælles holdning under andenbehandlingen. Ordføreren er nået til enighed med ordførerne for de andre tekster i den pakke, de fælles holdninger har omhandlet, om at indsætte hovedparten af udkastet til direktiv om erstatningsansvar [..] og at henvise hertil. Disse ændringsforslag blev vedtaget af Europa-Parlamentet ved andenbehandlingen og indarbejdet i to andre af søfartspakkens direktiver, direktivet om havnestatskontrol og direktivet om oprettelse af et trafikovervågnings- og trafikinformationssystem for skibsfarten i Fællesskabet. Denne nye procedure, der har til formål at genindføre et udkast til direktiv, som Rådet har forkastet, i et direktiv, der befinder sig i lovgivningsprocessen, har tvunget Rådet til at vedtage en holdning til denne tekst.

I september 2008, efter trafikministrenes uformelle møde i La Rochelle, forelagde det franske formandskab medlemsstaterne en revideret version af forslaget.

På trods af stærk modstand i Rådet nåede medlemsstaterne til enighed om et bindende juridisk instrument, da det drejede sig om et direktiv, der blot omhandlede kravet om forsikring. De har også lovet at udarbejde en redegørelse for medlemsstaterne om ratificering af de store internationale IMO-konventioner om ansvar og erstatning for skader[5]. Efter at have opnået en politisk aftale på mødet den 9. oktober 2008 vedtog Rådet den 9. december 2008 enstemmigt en fælles holdning i overensstemmelse med artikel 251, stk. 2.

Kommissionen har offentliggjort en meddelelse for at underrette Parlamentet i overensstemmelse med artikel 251, stk. 2, andet afsnit. Den insisterer i sine konklusioner på, at den tekst, som Rådet vedtog, tilfører en merværdi[6].

2.      Vurdering af Rådets fælles holdning samt kommentar

Den fælles holdning til direktivet, som nu kaldes "direktivet om rederes forsikring mod søretlige krav", bevarer væsentlige elementer, om end det er langt fra Kommissionens oprindelige forslag og Parlamentets holdning under førstebehandlingen, samt indfører betydelige fremskridt.

- Direktivet fastholder obligatorisk forsikring for alle skibe, der fører en medlemsstats flag eller et tredjelands flag, så snart det pågældende skib sejler ind i et havområde under en medlemsstats jurisdiktion (artikel 4).

- Det obligatoriske forsikringsbeløb er fastsat i overensstemmelse med lofterne i LLMC-konventionen af 1996. Fordelen ved denne konvention er, at den fastsætter lofterne for ansvarsbegrænsningerne tilstrækkeligt højt til, at de skadelidte i de fleste tilfælde kan modtage en passende erstatning (bulk ikke omfattet af HNS-konventionen, containere...).

- Overholdelse af kravet om forsikring dokumenteres ved et certifikat om bord på skibet (artikel 6). Alle ejere af skibe, der sejler ind i farvande under medlemsstaternes jurisdiktion, er omfattet. Havnestaten kontrollerer, at der er en forsikringsattest om bord på skibet i forbindelse med et kontrolbesøg i overensstemmelse med de bestemmelser og procedurer, der er fastlagt i direktivet om havnestatskontrol.

- Et nyt element i den fælles holdning indeholder bestemmelser om sanktioner, i tilfælde af at attesten mangler om bord på et skib. Således kan fartøjet enten tilbageholdes i overensstemmelse med den procedure, der foreskrives i direktivet om havnestatskontrol, eller udvises af de kompetente myndigheder. Efter udvisningen skal enhver medlemsstat nægte skibet adgang til alle sine havne, indtil ejeren fremviser en forsikringsattest (artikel 5).

- Rådets fælles holdning afspejler også Parlamentets oprindelige forslag om at indføre sanktioner for overtrædelse af direktivet (artikel 7).

Desuden har medlemsstaterne i en erklæring om sikkerhed til søs givet tilsagn om senest den 1. januar 2012 at ratificere de vigtigste internationale konventioner, herunder:

- den internationale konvention af 1992 om det privatretlige ansvar for skader ved olieforurening

- den internationale konvention om oprettelse af en international fond for erstatning af skader ved olieforurening (1992)

- protokollen af 1996 til konventionen af 1976 om begrænsning af ansvaret for søretlige krav

- den internationale konvention af 2001 om det privatretlige ansvar for skader ved bunkerolieforurening (den såkaldte "bunkeroliekonvention").

I samme erklæring forpligtede medlemsstaterne sig til at nå til en aftale inden for rammerne af IMO om ansvar og erstatning for skader opstået i forbindelse med søtransport af farlige og skadelige stoffer (HNS-konventionen).

3.      Henstillingens indhold

Ordføreren ønsker at gøre opmærksom på Rådets betydelige indsats for at genbehandle en tekst, det allerede havde forkastet.

I betragtning af:

- de ubestridelige fremskridt i indsatsen for at fremme ratificeringen af de store internationale konventioner, men også for indføring af en obligatorisk forsikring

- det indgåede forlig den 8. december 2008 mellem Rådet og Parlamentet om søfartssikkerhedspakken, som dette udkast til direktiv oprindeligt hørte til,

beder ordføreren om ikke at foretage ændringer til Rådets fælles holdning og til at godkende udkastet til indstilling, som der vil blive stemt om.

• [1]  KOM(2005)0593 endelig – 2005/0242 (COD)
• [2]  P6_TA(2007)0094.
• [3]  "Convention on the Limitation of Liability for Maritime Claims" – konventionen om begrænsning af ansvaret for søretlige krav.
• [4]  KOM(2007)0674 endelig.
• [5]  Erklæring afgivet den 9. oktober og indført i referatet fra Rådets møde den 9. december.
• [6]  KOM(2008)0846 endelig.

PROCEDURE

Titel	Rederes forsikring mod søretlige krav
Referencer	14287/2/2008 – C6-0483/2008 – 2005/0242(COD)
Dato for EP’s førstebehandling – P-nr.	29.3.2007                     T6-0094/2007
Kommissionens forslag	KOM(2005)0593 – C6-0039/2006
Kommissionens ændrede forslag	KOM(2007)0674
Dato for meddelelse på plenarmødet om modtagelse af den fælles holdning	18.12.2008
Korresponderende udvalg        Dato for meddelelse på plenarmødet	TRAN 18.12.2008
Ordfører        Dato for valg	Gilles Savary 8.12.2008
Behandling i udvalg	22.1.2009
Dato for vedtagelse	17.2.2009
Resultat af den endelige afstemning	+: –: 0:	37 0 0
Til stede ved den endelige afstemning – medlemmer	Gabriele Albertini, Paolo Costa, Michael Cramer, Luis de Grandes Pascual, Arūnas Degutis, Petr Duchoň, Saïd El Khadraoui, Emanuel Jardim Fernandes, Francesco Ferrari, Georg Jarzembowski, Stanisław Jałowiecki, Timothy Kirkhope, Jaromír Kohlíček, Sepp Kusstatscher, Jörg Leichtfried, Bogusław Liberadzki, Eva Lichtenberger, Marian-Jean Marinescu, Erik Meijer, Josu Ortuondo Larrea, Reinhard Rack, Ulrike Rodust, Luca Romagnoli, Brian Simpson, Renate Sommer, Dirk Sterckx, Ulrich Stockmann, Michel Teychenné, Silvia-Adriana Ţicău
Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere	Johannes Blokland, Philip Bradbourn, Luigi Cocilovo, Jas Gawronski, Pedro Guerreiro, Lily Jacobs, Rosa Miguélez Ramos, Corien Wortmann-Kool
Dato for indgivelse	18.2.2009