Procedure : 2008/2174(INI)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb : A6-0083/2009

Indgivne tekster :

A6-0083/2009

Forhandlinger :

PV 24/03/2009 - 3
CRE 24/03/2009 - 3

Afstemninger :

PV 24/03/2009 - 4.18
Stemmeforklaringer
Stemmeforklaringer

Vedtagne tekster :

P6_TA(2009)0163

BETÆNKNING     
20.2.2009
PE 415.290v02-00 A6-0083/2009

om grønbog om territorial samhørighed og status for debatten om den kommende reform af samhørighedspolitikken

(2008/2174(INI))

Regionaludviklingsudvalget

Ordfører: Lambert van Nistelrooij

ERRATA/ADDENDA
FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING
 BEGRUNDELSE
 RESULTAT AF DEN ENDELIGE AFSTEMNING I UDVALGET

FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING

om grønbog om territorial samhørighed og status for debatten om den kommende reform af samhørighedspolitikken

(2008/2174(INI))

Europa-Parlamentet,

 der henviser til Kommissionens femte situationsrapport af 19. juni 2008 om økonomisk og social samhørighed – Vækst i regionerne, vækst i Europa (KOM(2008)0371) (femte situationsrapport),

 der henviser til Kommissionens grønbog af 6. oktober 2008 om territorial samhørighed – Territorial forskelligartethed skal være en styrke (KOM(2008)0616) (grønbog),

 der henviser til Kommissionens arbejdsdokument af 14. november 2008 om regioner i 2020 – en vurdering af fremtidens udfordringer for EU's regioner (SEK(2008)2868),

- der henviser til EF-traktatens artikel 158, 159 og 229, stk. 2,

- der henviser til Kommissionens fjerde rapport af den 30. maj 2007 om den økonomiske og sociale samhørighed (KOM(2007)0273),

 der henviser til EU's territoriale dagsorden og Leipzigchartret om bæredygtige europæiske byer og gennemførelsen af det første handlingsprogram for EU's territoriale dagsorden,

 der henviser til sine beslutninger af 21. februar 2008 om den fjerde rapport om den økonomiske og sociale samhørighed(1), og om opfølgning af den territoriale dagsorden og Leipzigchartret – mod et europæisk handlingsprogram for fysisk planlægning og territorial samhørighed(2) og af 21. oktober 2008 om forvaltning og partnerskab på nationalt, regionalt og projektplan inden for regionalpolitik(3),

 der henviser til den undersøgelse, som Observationscenteret for EU's Fysiske og Funktionelle Udvikling (ORATE) har udarbejdet om den territoriale fremtid og modeller for den fysiske planlægning i Europa ("Territorial Futures – Spatial Scenarios for Europe"), og til Parlamentets undersøgelse om fremtidige strategier vedrørende regionale uligheder og samhørighed ("Regional Disparities and Cohesion: What Strategies for the Future?"),

 der henviser til konklusionerne fra konferencen om territorial samhørighed og samhørighedspolitikkens fremtid, der blev afholdt i Paris den 30.–31. oktober 2008,

 der henviser til sin beslutning af 28. september 2005 om den territoriale samhørigheds rolle i den regionale udvikling(4),

 der henviser til forretningsordenens artikel 45,

 der henviser til betænkning fra Regionaludviklingsudvalget (A6-0083/2009),

A.  der henviser til, at Lissabontraktaten, der opstiller territorial samhørighed som et af EU's grundlæggende mål på linje med økonomisk og social samhørighed, endnu ikke er blevet ratificeret af alle medlemsstaterne,

B.  der henviser til, at begrebet "territorial samhørighed" har været en implicit del af samhørighedspolitikken, siden denne blev formuleret, og udgør kernen i udviklingen heraf; der henviser til, at dette begreb er blevet gjort mere synligt og eksplicit takket være Lissabontraktaten og grønbogen,

C.  der henviser til, at EU's samhørighedspolitik fortsat er en af den europæiske integrationsproces' vigtigste søjler og en af EU's mest vellykkede politikker, idet den fremmer konvergensen mellem de stadig mere forskelligartede regioner og stimulerer væksten og beskæftigelsen; der henviser til, at EU's samhørighedspolitik er det mest synlige, håndgribelige og kvantificerbare udtryk for solidariteten og ligheden i Unionen, og til, at territorial samhørighed, der er en integreret del af samhørighedspolitikken, er baseret på de samme principper,

D.  der henviser til, at selv om der inden for EU er gjort store fremskridt på konvergensområdet, peger de seneste rapporter om samhørighed på tendenser til tiltagende territoriale uligheder mellem EU's regioner, f.eks. hvad angår tilgængelighed for især strukturmæssigt ugunstigt stillede regioner, men også på tværregionalt niveau og inden for EU's territorier, hvilket kan føre til tilfælde af territorial udgrænsning og udvide velstandskløften mellem regionerne i Unionen,

E.  der henviser til, at det allerede er lykkedes for samhørighedspolitikken at skabe betydelige synergier med andre fællesskabspolitikker med det formål at øge virkningerne af disse i praksis og til gavn for EU-borgerne, og til, at f.eks. synergier mellem samhørighedspolitikken og forskning og udvikling eller Lissabonstrategien, eller grænseoverskridende synergier, har vist konkrete, positive resultater, som skal bekræftes og udvides;

Status for debatten om EU' fremtidige samhørighedspolitik

1.  bifalder hovedkonklusionerne fra den offentlige høring om fremtiden for EU's samhørighedspolitik, der blev fremlagt i den femte situationsrapport; er tilfreds med den store interesse for debatten, som forskellige interessehavere på det regionalpolitiske område, især lokale og regionale myndigheder, allerede har vist;

2.  glæder sig over, at disse konklusioner i udpræget grad svarer til det synspunkt, der blev fremsat i dets beslutning om den fjerde situationsrapport om økonomisk og social samhørighed; minder om, at denne beslutning er Parlamentets første bidrag til den offentlige debat;

3.  bemærker, at de holdninger, der er indeholdt i beslutningen om den fjerde situationsrapport, omfatter følgende henstillinger: for det første, at ethvert forsøg på gennationalisering bør afvises og der bør gives tilsagn om en fælles, fleksibel fællesskabspolitik, der er i stand til at indrette sig efter den mest hensigtsmæssige grad af indsats, og som også bør være i stand til at håndtere fælles udfordringer såsom globalisering, klimaændringer, demografiske ændringer (herunder aldring, migration og affolkning), fattigdom og energiforsyning; for det andet, er overbevist om, at denne politik bør omfatte alle EU's regioner, herunder regioner med særlige geografiske karakteristika, ved at tilføre alle en merværdi; for det tredje, understreger behovet for at opstille prioriteringer for anvendelsen af midler under EU's strukturpolitik og tiltag og for støtte, med forbehold, til fremgangsmåden med "øremærkning"; og for det fjerde, understreger behovet for synergier og en integreret strategi mellem de forskellige sektorpolitikker for at opnå det optimale resultat for vækst og udvikling i praksis;

4.  mener, at territorial samhørighed er af afgørende betydning for opfyldelsen af målsætningerne i EU's samhørighedspolitik, idet den forstærker både den økonomiske og den sociale samhørighed; fremhæver, at territorial samhørighed bidrager effektivt til at slå bro over kløfterne i udviklingen mellem medlemsstaterne og regionerne såvel som inden for disse områder; mener derfor, at den fremtidige reform af EU's regionalpolitik bør være baseret på konklusionerne fra debatten om grønbogen;

Vurdering af grønbogen om territorial samhørighed

5.  glæder sig over vedtagelsen af Kommissionens grønbog om territorial samhørighed, der imødekommer en anmodning, som Parlamentet har opretholdt i lang tid; bifalder fuldt ud beslutningen om at fortsætte med analysen af territorial samhørighed, der har været et fremtrædende element i enhver debat om regionalpolitiske tiltag, selv om Lissabontraktaten endnu ikke er blevet ratificeret;

6.  mener, at grønbogen ikke er tilstrækkelig fremadskuende, idet den ikke indeholder en klar definition af territorial samhørighed, ikke opstiller mål for denne politik og derfor ikke bidrager væsentligt til forståelsen af dette nye begreb, i form af at kunne bidrage effektivt til udjævningen af uligheder mellem regionerne; beklager endvidere, at grønbogen ikke redegør for, hvordan territorial samhørighed vil blive indpasset i de eksisterende rammer for samhørighedspolitikken eller med hvilke metodologiske redskaber eller ressourcer den vil blive omdannet fra principielle rammer til operative mekanismer til anvendelse i praksis i den næste programmeringsperiode;

7.  glæder sig over grønbogens analyse, der opstiller tre nøglebegreber, som bør være centrale for udviklingen af territorial samhørighed; koncentration, forbindelse og samarbejde; mener, at disse begreber kan bidrage til at løse nogle af de grundlæggende problemer, der står i vejen for en harmonisk, velafbalanceret og holdbar udvikling af EU, såsom de negative virkninger, der er forbundet med koncentrationen af de økonomiske aktiviteter især i visse nationale og regionale hovedstæder, uligheder vedrørende adgang til markeder og tjenesteydelser på grund af afstande eller koncentration og manglende infrastruktur, og de opdelinger, der består som følge af grænserne mellem både medlemsstater og regioner;

8.  mener ikke, at grønbogen i tilstrækkelig grad tager hensyn til de tilsagn, der blev afgivet i den territoriale dagsorden og Leipzigchartret, som kan tilføre den territoriale samhørighed en strategisk og operativ dimension, navnlig det polycentriske princip eller det nye partnerskab mellem land og by; mener, at disse mål skal være omdrejningspunktet for debatten om territorial samhørighed;

9.  glæder sig over iværksættelsen af en offentlig høring om territorial samhørighed, som der blev anmodet om i grønbogen; mener, at et vellykket forløb af enhver offentlig høring er direkte knyttet til så stor en deltagelse af de forskellige interessehavere og civilsamfundet som muligt; opfordrer de kompetente nationale, regionale og lokale myndigheder til straks at gøre de relevante informationer tilgængelige med henblik på at udbrede kendskabet til dette vigtige nye begreb;

10.  mener, at samordningen af alle Fællesskabets sektorpolitikker med betydelig territorial indvirkning er af afgørende betydning for udviklingen af territorial samhørighed og styrkelsen af økonomisk og social samhørighed; beklager derfor, at den relevante analyse i grønbogen blot begrænser sig til at opstille disse EU-politikker, men ikke foreslår måder til at forbedre synergierne mellem dem, endsige metoder til konkret at måle den territoriale indvirkning af disse politikker;

11.  bifalder, at der hverken i grønbogens tilgang eller den offentlige debat henvises til eventuelle budgetmæssige eller finansielle følger af den territoriale samhørighed; mener, at det er for tidligt at inkludere en sådan analyse, så længe selve begrebet ikke er klart defineret eller forstået af alle interessehavere; mener dog, at enhver drøftelse af dette emne er uløseligt forbundet med hele den proces, der indebærer forhandling om og planlægning af EU's fremtidige samhørighedspolitik; anmoder om, at resultatet af denne debat vil blive lagt til grund for de næste finansielle overslag;

12.  mener, at eksistensen af en stærk og velfinansieret europæisk regionalpolitik er en afgørende forudsætning for håndteringen af kommende udvidelsesrunder og for opnåelsen af social, økonomisk og territorial samhørighed i et udvidet EU;

Analyse af begrebet "territorial samhørighed"

13.  bifalder grønbogens opfattelse af, at territorial samhørighed, der bygger på princippet om lige muligheder, drejer sig om at sikre en polycentrisk udvikling af EU som helhed og en afbalanceret og holdbar udvikling af områder med forskellige karakteristika og særegenheder samtidig med, at deres mangfoldighed bevares; og bifalder også den opfattelse, at territorial samhørighed bør sikre borgerne muligheden for at udnytte deres regioner fuldt ud og udvikle de iboende aktiver og regionernes potentiale; lægger vægt på, at territorial samhørighed er et horisontalt begreb, der understøtter udviklingen i EU; er overbevist om, at territorial samhørighed bør bidrage effektivt til at udjævne forskellene mellem og inden for EU's regioner og således afværge risikoen for en asymmetrisk udvikling; gør gældende, at territorial samhørighed både har en landdimension og en maritim dimension;

14.  mener, at territorial samhørighed er et begreb, der giver økonomisk og social samhørighed mærkbar merværdi og udgør en løsning for de voksende udfordringer, EU's regioner står over for; fremhæver, at de tre komponenter i samhørighed (økonomisk, social og territorial) bør supplere og indbyrdes forstærke hinanden, men dog samtidig opretholde deres eget separate formål i et enkelt, integreret begreb; mener derfor, at der ikke må være noget hierarki eller nogen kompromiser mellem disse mål; understreger, at territorial samhørighed bør indføres inden for de eksisterende rammer uden at føre til en sektorbaseret opdeling af EU's samhørighedspolitik;

15.  glæder sig over konklusionerne fra ORATE's undersøgelser om fremtidige udviklingsscenarier på det europæiske territorium frem til 2030, som stiller konkrete data som bilag til debatten om udformningen af EU-politikker og nationale politikker, således at der kan opbygges de rette instrumenter til imødekommelse af nye udfordringer med større indvirkning på det lokale eller regionale plan, som f.eks. demografiske ændringer, bykoncentration, migrationsmønstre og klimaændringer, og skabes optimale vilkår for borgernes livskvalitet;

16.  fremhæver, at et af de vigtigste mål med den territoriale samhørighed er at sikre, at de fremskridt og den vækst, der skabes i ét territorium, bliver til gavn for hele regionen og territorierne i EU generelt; mener i den forbindelse, at ekspertisecentre og klynger for forskning og innovation er nogle af metoderne til at sikre økonomisk succes, videnskabelige opdagelser, teknologisk fornyelse, beskæftigelse og regional udvikling, og opfordrer til at styrke samarbejdet og vidensudvekslingen mellem disse centre, universiteter, erhvervsorganisationer og individuelle virksomheder, herunder de allermindste; opfordrer Kommissionen til at fremlægge en konsekvensanalyse af, hvilken indvirkning klynger og ekspertisecentre har på de omgivende områder;

17.  understreger, at begrebet "territorial samhørighed" også indbefatter samhørighed med territorier og foreslår at prioritere politikker, som fremmer en egentlig polycentrisk udvikling af territorier, således at presset på hovedstæder lettes og der tilskyndes til skabelse af sekundære poler; bemærker, at dette også bør være en metode til at imødegå de negative virkninger af bykoncentration (f.eks. trængsel, forurening, social udelukkelse, fattigdom) eller heraf følgende ukontrolleret urbanisering, der indvirker på borgernes livskvalitet; mener, at man i denne forbindelse ikke bør overse støtten til landdistrikterne og den væsentlige rolle, som små og mellemstore byer i landdistrikter spiller;

18.  fremhæver det indre markeds afgørende bidrag til den økonomiske, sociale og territoriale samhørighed; understreger betydningen af offentlige tjenesteydelser i forbindelse med økonomisk og social udvikling, og med behovet for ligelig social og regional adgang til almennyttige tjenesteydelser, herunder især offentlig uddannelse og sundhedstjenester; fremhæver i denne forbindelse, at en garanti for "ligelig adgang" ikke blot vedrører den geografiske afstand, men også tilstedeværelsen og tilgængeligheden af disse tjenesteydelser og er af den opfattelse, at i lyset af subsidiaritetsprincippet og EU's konkurrencelovgivning ligger ansvaret for fastlæggelse, organisering, finansiering og overvågning af almennyttige tjenesteydelser hos de nationale, regionale og lokale myndigheder; mener imidlertid, at debatten om territorial samhørighed også bør omfatte overvejelser om borgernes ligelige adgang til tjenesteydelser;

19.  konstaterer, at grønbogen anerkender de særlige udfordringer vedrørende udviklingen af tre slags regioner med specifikke, geografiske karakteristika: bjergområder, øer og tyndt befolkede områder; mener, uden at forklejne den territoriale samhørigheds rolle med hensyn til håndteringen af disse regioners problemer, at territorial samhørighed ikke bør være en politisk tilgang, der udelukkende er rettet mod disse regioner; mener dog, at der skal gøres særlige overvejelser om, hvordan deres svagheder kan opvejes og de kan sættes i stand til at omforme deres potentiale til aktiver og egentlige muligheder og stimulere udviklingen, hvilket er afgørende for EU som helhed;

20.  konstaterer endvidere, at andre regioner kræver en særlig udformning af de politiske tiltag, hvad angår udfordringer som økonomisk og social udvikling, tilgængelighed og konkurrenceevne; Disse udfordringer omfatter områderne i den yderste periferi som fastlagt i EF-traktatens artikel 299, stk. 2, dvs. grænseområder, områder i periferien, kystområder og områder, der oplever affolkning; bemærker især, at en fjerntliggende placering er et specifikt træk, der bør anerkendes som et særligt geografisk karakteristikum, som kræver særlige overvejelser om de politiske tiltag for sådanne regioner; konstaterer de specifikke udfordringer, som de små ø-medlemsstater Cypern og Malta står over for i deres udvikling;

21.  er af den opfattelse, at territorial samhørighed ikke bør være begrænset til at handle om virkningerne af EU's regionalpolitik på europæisk område, men også bør omfatte den territoriale dimension af Fællesskabets øvrige sektorpolitikker med stor indvirkning på territorierne; understreger i relation til den territoriale samhørighed, at det er vigtigt at forbedre synergierne mellem de forskellige fællesskabspolitikker med henblik på at samordne og maksimere de territoriale virkninger i praksis; bemærker dog, at alle fællesskabspolitikker altid skal være selvstyrende, og at denne proces ikke betyder, at nogle politikker underordnes andre;

Anbefalinger vedrørende fremtiden for den territoriale samhørighed

22. forventer, at den offentlige høring vil resultere i en klar og tilstrækkelig fleksibel definition af territorial samhørighed, der således vil være anerkendt, delt og forstået af samtlige interessehavere på området og skabe klarhed og gennemsigtighed vedrørende dette begreb; bemærker i den forbindelse, at det franske rådsformandskab har fremsat et forslag til en definition; mener imidlertid, at subsidiaritetsprincippet bør gælde for alle områder af territorial samhørighed; mener endvidere, at der med henblik på bedre at fastlægge og forstå territorial samhørighed bør formuleres fælles definitioner af begreber som "territorium", "landområde" og "bjergområde";

23. mener, at en række elementer bør indgå som en central del af en kommende definition af territorial samhørighed, herunder opfattelsen af, at territorial samhørighed omfatter mere end økonomisk og social samhørighed, og at dens horisontale karakter og integrerede tilgang tilskynder til handling på tværs af territorier og grænser; er af den opfattelse, at territorial samhørighed har til formål at reducere ulighederne mellem medlemsstater og regioner og bør sikre en harmonisk og holdbar udvikling af geografiske enheder med forskellige karakteristika og særegenheder ved at vurdere, hvordan EU's samhørighedspolitik og andre sektorpolitikker bedst kan tilpasses deres individuelle situation; fremhæver, at det i en kommende definition ligeledes bør præciseres, at territorial samhørighed bør fokusere kraftigt på god regeringsførelse, også hvad angår partnerskaber mellem offentlige og private aktører og aktører fra civilsamfundet, og tilvejebringe EU's borgere rimelige muligheder med hensyn til levestandarder og livskvalitet;

24. anmoder indtrængende Kommissionen om efter afslutningen af denne høringsproces at offentliggøre en hvidbog om territorial samhørighed; er af den opfattelse, at en hvidbog vil være et middel til klart at fastslå begrebet territorial samhørighed samt dets merværdi for samhørighedspolitikken og vil stille forslag til konkrete bestemmelser og politiske tiltag, der kan bidrage til at løse de stigende problemer, som EU's regioner står over for, idet disse bestemmelser og tiltag bør indføres med lovpakken om strukturfonde efter 2013 og de tilhørende finansielle rammer; mener, at en indledende meddelelse om mulige budgetmæssige og finansielle virkninger af territorial samhørighed også bør inkluderes i en sådan hvidbog;

25. glæder sig over offentliggørelsen af Kommissionens rapport om regioner i 2020; opfordrer Kommissionen til at indarbejde dette arbejdsdokuments undersøgelsesresultater og analyser i dets hvidbog om territorial samhørighed, især i forbindelse med beskrivelsen af økonomisk, social og territorial samhørighed;

26. mener, at de tre begreber, som lå til grund for grønbogens analyse af territorial samhørighed, nemlig koncentration, forbindelse og samarbejde, må udvikles yderligere og omsættes i konkrete politikmuligheder; anmoder Kommissionen om at redegøre for, hvordan disse begreber vil blive indarbejdet i lovpakken for perioden efter 2013;

27. anmoder indtrængende om en styrkelse af målet for det europæiske territoriale samarbejde i den kommende programmeringsperiode; er overbevist om, at dette mål vil tilføre EU merværdi, ikke mindst i kraft af de regionale og lokale myndigheders direkte inddragelse i planlægningen og gennemførelsen af de relevante programmer vedrørende grænseoverskridende, tværnationalt og tværregionalt samarbejde; mener dog, at dette ikke må ske på bekostning af de to andre mål; understreger i samme forbindelse betydningen af den integrerede udvikling af havnebassiner og den grænseoverskridende dimension og de relevante operationelle programmer under den europæiske naboskabspolitik, som er særlig vigtig på baggrund af de fremtidige EU-udvidelser;

28. er af den opfattelse, at territorial samhørighed bør udvikle sig som et horisontalt princip og bør underbygge alle fællesskabspolitikker og fællesskabstiltag; er overbevist om, at den udviklingsproces, som princippet om bæredygtig udvikling og miljøbeskyttelse har gennemgået, bør fremstå som et eksempel på, hvordan territorial samhørighed indarbejdes i den fremtidige udvikling af alle relevante fællesskabspolitikker, da territorial samhørighed skal indgå i alle politikområder, der har tilknytning til samhørighed; mener imidlertid, at denne horisontale dimension af den territoriale samhørighed ikke bør begrænse den territoriale samhørighed til en generaliseret, abstrakt værdiramme; opfordrer Kommissionen til at tage alle nødvendige skridt til at omsætte territorial samhørighed i lovgivningsmæssige forslag og forslag til politiske tiltag;

29. erindrer om betydningen af at indarbejde ligestillingsaspektet, lige muligheder og handicappedes og ældre borgeres særlige behov i alle faser i gennemførelsen og vurderingen af samhørighedspolitikken;

30. understreger behovet for i forbindelse med territorial udvikling at udarbejde yderligere kvalitative indikatorer med det formål at forbedre tilrettelæggelsen og gennemførelsen af de tilsvarende politikker i praksis, under hensyntagen til de forskellige territoriers specifikke karakteristika; opfordrer derfor Kommissionen til straks at gennemføre de nødvendige undersøgelser og udvikle muligheden for at definere nye, pålidelige indikatorer og måder, hvorpå disse kan integreres i systemet med henblik på vurdering af regionale forskelle;

31. bemærker, at BNP er det eneste kriterium for regioners støtteberettigelse under målsætning 1 (konvergens), hvorimod andre indikatorer allerede kan anvendes for regioner, der er støtteberettigede under regional konkurrenceevne- og beskæftigelsesmålsætningen; understreger sin bekymring over, at den øgede konvergens, der vitterligt eksisterer mellem landene, ofte dækker over det stigende antal forskelle mellem og inden for regionerne, og fastholder på denne baggrund, at det er nødvendigt at foretage en grundig vurdering af fordelene ved at have BNP som det eneste anvendelige kriterium for støtteberettigelse til strukturfondsmidler;

32. mener, at problemet med interne uligheder i NUTS II-regioner vil være nemmere at iagttage på NUTS III-niveau; opfordrer derfor Kommissionen til at undersøge, i hvilket omfang problemet med interne uligheder inden for NUTS II-områder kan imødegås fremover ved også at definere støtteberettigede områder på NUTS III-niveau; fremhæver i forbindelse med territorial samhørighed den betydning, det har for medlemsstaterne at afgøre, hvilken territorial enhed der svarer til det mest hensigtsmæssige interventionsniveau i tilrettelæggelsen og gennemførelsen af strukturfondsprogrammer; anbefaler i dette øjemed, at der foretages en rumlig analyse af hele EU's territorium i starten af hver programmeringsperiode;

33. er af den opfattelse, at for bedre at kunne samordne de territoriale virkninger af Fællesskabets sektorpolitikker, er der behov for en øget forståelse og måling af disse virkninger; anmoder derfor Kommissionen om at foretage en konsekvensundersøgelse af disse politikker og til at udvide eksisterende konsekvensanalyse-mekanismer, såsom den strategiske miljøvurdering, til også at omfatte territoriale forhold; opfordrer ligeledes Kommissionen til at foreslå konkrete måder, hvorpå der kan skabes synergier mellem disse territorialpolitikker og sektorpolitiske tiltag og til at foretage en vurdering af Lissabon- og Göteborgstrategiernes bidrag til den territoriale samhørighed;

34. gentager sin vedvarende anmodning om formulering af en altomfattende EU-strategi for regioner med specifikke, geografiske træk, således at de bliver bedre i stand til at håndtere de problemer og udfordringer, de står over for; er af den opfattelse, at en EU-strategi bør understrege den territoriale dimension af samhørighedspolitikken og handle om, hvordan fællesskabspolitikker kan tilpasses territoriernes specifikke behov og fordele; fremhæver, at gennemførelsen af sådan en strategi er en afgørende forudsætning for økonomisk og social udvikling af disse områder; mener, at udarbejdelsen af nye indikatorer med det formål at forbedre beskrivelsen af situationen og problemerne i praksis er yderst vigtige for en vellykket gennemførelse af en EU-strategi på dette område;

35. fremhæver dog, at udarbejdelsen af yderligere indikatorer og gennemførelsen af territorialvurderinger ikke bør resultere i mere bureaukrati eller yderligere forsinkelser for gennemførelsen af nye politikker og tiltag til støtte for den territoriale samhørighed; fremhæver, at der er behov for direkte resultater af, at den territoriale samhørighed indarbejdes i den kommende række af strukturfondsprogrammer;

36. minder om den væsentlige rolle, som små og mellemstore virksomheder (SMV'er), mikrovirksomheder og håndværksvirksomheder spiller for økonomisk, social og territorial samhørighed og gør opmærksom på deres betydning for styrkelsen af konkurrenceevnen og beskæftigelsen i regionerne; anmoder derfor Kommissionen om at foretage en specifik analyse af indvirkningerne og effektiviteten af strukturfondsmidlerne og de EU-politikker, der er målrettet de små og mellemstore virksomheder i regionerne, og af de administrative og økonomiske vanskeligheder, som disse virksomheder støder på;

37. opfordrer endvidere Kommissionen, medlemsstaterne og regionerne til at føre en aktiv politik til støtte for erhvervslivets innovation og konkurrenceevne og muliggør gensidigt samarbejde mellem virksomheder, den offentlige sektor, skoler og universiteter, og til at sikre at organisationer, der repræsenterer små og mellemstore virksomheder, kan deltage direkte i fastsættelsen af de territoriale politikker;

38. opfordrer medlemsstaterne til at optrappe deres bestræbelser på at nå de mål, der er opstillet i kapitel 4 i det første handlingsprogram til gennemførelse af EU's territoriale dagsorden ved at skabe kendskab til territorial samhørighed og bæredygtig fysisk planlægning, opstille perspektiver og analysere virkninger og ved at anerkende den betydelige rolle, som ORATE indtager i processen;

39. bemærker, at klimaændringer vil få betydelige følger for den territoriale samhørighed; anmoder om, at Kommissionen foretager en analyse af de negative virkninger af klimaændringer i forskellige regioner, eftersom indvirkningen forventes at variere fra sted til sted i EU; mener, at den territoriale samhørighed bør tage behørigt hensyn til klimamålene og stimulere til et mønster for holdbar udvikling i territorierne i EU; anerkender dog, at bekæmpelsen af klimaændringer i stor udstrækning også bør foregå gennem andre fællesskabspolitikker;

40. konstaterer med stor interesse, at der i den femte situationsrapport for første gang henvises til "overgangsregioner", som befinder sig mellem "konvergensregioner" og "Regioner omfattet af målet om regional konkurrenceevne og beskæftigelse" (RCE-regioner); anerkender behovet for en særskilt håndtering af de regioner, der på nuværende tidspunkt er spredt mellem de to mål som enten optrapnings- og nedtrapningsregioner; opfordrer Kommissionen til, i relation til den territoriale samhørighed, at oprette et mere omfattende system for assistance til gradvis overgang for regioner, der snart overskrider tærsklen på 75 % BNI, for dermed at give dem en klarere status og større sikkerhed i deres udvikling; mener, at der også er behov for at etablere en overgangsordning for stater, der fratræder samhørighedsfonden;

41. mener, at en integreret tilgang vil have større mulighed for at lykkes, hvis de regionale og lokale myndigheder, såvel som alle interessehaverne, herunder økonomiske, sociale og andre partnere, i henhold til artikel 11 i Rådets forordning (EF) nr. 1083/2006 af 11. juli 2006 om generelle bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond og Samhørighedsfonden(5), som kan bidrage med et overblik over og forståelse for en given regions behov og særegenheder, fra starten inddrages i udformningen og gennemførelsen af udviklingsstrategierne for hvert territorium; opfordrer Kommissionen til at udarbejde retningslinjer til hjælp for medlemsstaterne såvel som de regionale og lokale myndigheder til gennemførelse af den integrerede tilgang på den mest effektive måde, og til at etablere effektive partnerskaber i udviklingen af fremtidige strategier for de pågældende territorier;

42. anerkender, at territorial samhørighed bør medføre en bedre forvaltning af samhørighedspolitikken; er enig i det synspunkt, at forskellige problemer nødvendiggør forskellige territoriale størrelsesforhold, og at etableringen af rigtige partnerskaber mellem alle parter, der er involverede i regional og lokal udvikling på EU-plan og nationalt, regionalt og lokalt plan derfor er en forudsætning for processen til udformning af territorial samhørighed og opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at gøre den størst mulige indsats for at udvikle territorial forvaltning på flere niveauer; mener, at territorial samhørighed bør fokusere på at fastlægge det hensigtsmæssige territoriale niveau for håndtering af hver enkelt politik eller hvert enkelt tiltag på en måde, der er så tæt på borgeren som muligt;

43. fremhæver, at EU-politikker, og især samhørighedspolitikken, har omformet forvaltning fra at være et ofte centraliseret system til i voksende grad et integreret system på flere niveauer; opfordrer alle interessehavere, myndigheder og borgere til at indrette et officielt system for territorial forvaltning, baseret på en territorial tilgang, der integrerer flere sektorer og bottom-up-metoden, med det formål på sammenhængende vis at kunne imødekomme borgernes og brugernes enkelte behov på det område, der svarer til dette behov; minder i den forbindelse om, at de vellykkede erfaringer fra fællesskabsinitiativer såsom Urban I og Urban II i byområder og Leader i landområder;

44. minder om, at problemer med gennemførelsen af strukturpolitikken delvist skyldes procedurernes overdrevne infleksibilitet og kompleksitet og at der derfor bør overvejes en forenkling af disse procedurer og en klar fordeling af ansvar og kompetence mellem EU, medlemsstaterne og de regionale og lokale myndigheder; mener, at territorial forvaltning i udpræget grad vil afhænge af, at sådanne klare regler opstilles; gentager sin opfordring til Kommissionen om snarest muligt at fremlægge en række konkrete forslag i denne henseende;

45. anbefaler på baggrund af, at betydningen af den territoriale samhørighed er vokset i regionalpolitisk sammenhæng, men også i sammenhæng med andre sektorbaserede fællesskabspolitikker, at de uformelle strukturer, der længe har været styrende for den territoriale samhørighed og den fysiske planlægning i Rådet, erstattes af formelle ministermøder, der samler de ministre, der har ansvaret for regionalpolitikken i EU; mener, at en sådan institutionel udvikling inden for Rådet vil forbedre informationsstrømmen såvel som sikre en hurtig udvikling af den territoriale samhørighedspolitik;

46. tilskynder medlemsstaterne til allerede nu at begynde at overveje, hvordan man bedst kan konsolidere og gennemføre begrebet territoriel samhørighed i deres nationale reformprogrammer og politiske tiltag; mener i denne forbindelse, at de grundlæggende principper om polycentrisk udvikling og partnerskaber mellem by og land, såvel som den fulde gennemførelse af Natura 2000, allerede bør være en integreret del af den regionale planlægning;

* *

*

47.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen.

(1)

Vedtagne tekster, P6_TA(2008)0068.

(2)

Vedtagne tekster, P6_TA(2008)0069.

(3)

Vedtagne tekster, P6_TA(2008)0492.

(4)

EUT C 227 E af 21.9.2006, s. 509.

(5)

     EUT L 210 af 30.7.2006.


BEGRUNDELSE

Denne initiativbetænkning er et svar på grønbogen om territorial samhørighed og indeholder endvidere nogle generelle betragtninger om status for debatten om EU's fremtidige samhørighedspolitik, der er fremlagt i den femte situationsrapport om økonomisk og social samhørighed. Der gives en analyse af grønbogen og fremlægges en række skitserede ideer som svar på dette vigtige politiske oplæg. Regionaludviklingsudvalget finder det vigtigt, at Parlamentet vedtager et klart standpunkt, ikke blot hvad angår forståelsen af territorial samhørighed og dens fremtid, men også hvad angår EU's fremtidig regionalpolitik.

Baggrund

I sin initiativbetænkning af 28. september 2005 om den territoriale samhørigheds rolle i den regionale udvikling (ordfører: Ambroise Guellec) opfordrede Parlamentet indtrængende Kommissionen til straks at gå videre med offentliggørelsen af en hvidbog om territorial samhørighed. På daværende tidspunkt var dette en klar tilkendegivelse fra Parlamentet af, at begrebet "territorial samhørighed" ville bidrage til den fremtidige udvikling af EU's regionalpolitik. Af denne grund skulle det defineres ordentligt. Optagelsen af "territorial" sammen med "økonomisk og social" samhørighed i Lissabontraktaten (EU-traktatens artikel 3 og EU-traktatens artikel 174) konsoliderede yderligere dette begreb, som ikke desto mindre forblev ret uklart i sin definition, metoder og fremgangsmåde.

Allerede siden 1990'erne har en generel debat om territorial samhørighed dog fundet sted. I 1999 indledte det europæiske fysiske og funktionelle udviklingsperspektiv (EFFU) en proces, der i 2007 førte til, at den territoriale dagsorden for Den Europæiske Union blev vedtaget af de EU-ministre, der havde ansvaret for fysisk og funktionel planlægning og byudvikling. Dokumenterne, der lå til grund for disse politiske tiltag, lagde stor vægt på den rolle, som territorial samhørighed skulle spille for at sikre en harmonisk, bæredygtig udvikling i hele EU. Europa-Parlamentet reagerede positivt på denne fremgangsmåde i sin betænkning om "opfølgning på den territoriale dagsorden og Leipzigchartret" (ordfører: Gisela Kallenbach), idet det gentog sin anmodning om en klar definition af territorial samhørighed i den kommende grønbog om territorial samhørighed.

Status over debatten om EU's fremtidige samhørighedspolitik

Resultaterne af den offentlige høring om fremtiden for EU's samhørighedspolitik blev fremlagt i den femte situationsrapport om økonomisk og social samhørighed. Denne situationsrapport består af to dele. Parlamentet kan tilslutte sig hovedkonklusionerne i denne høringsproces (som der blev modtaget over 100 bidrag til). De svarer fuldstændig til de holdninger, der er vedtaget i Parlamentets betænkning om den fjerde samhørighedsrapport (ordfører: Ambroise Guellec). Disse omfatter afvisningen af ethvert forsøg på gennationalisering og tilslutningen til en samlet fællesskabspolitik, som også bør være i stand til at håndtere udfordringer som globalisering, klima og demografiske ændringer.

Betænkningen udtrykker også en stærk tro på, at denne politik bør dække alle EU-regioner ved at udgøre en merværdi for alle og ikke blot de fattigste konvergensregioner.

Den understreger endvidere behovet for synergier og en integreret strategi mellem de forskellige sektorpolitikker for at opnå det optimale resultat for vækst og udvikling på stedet.

Indholdet af Kommissionens grønbog

Kommissionen vedtog endeligt grønbogen om territorial samhørighed den 6. oktober 2008 under titlen "Territorial forskelligartethed skal være en styrke". Grønbogen giver ikke en definition af "territorial samhørighed". I stedet lancerer den en bred høring af regionale, lokale myndigheder, foreninger, ngo'er og civilsamfundet med det formål at fremme en fælles forståelse af dette nye begreb og dets virkninger for EU's fremtidige regionalpolitik. Til det formål opstiller den en liste over konkrete spørgsmål, der dækker forskellige aspekter, herunder en definition. Denne offentlige høring vil fortsætte frem til udgangen af februar 2009.

Ifølge grønbogen handler territorial samhørighed om at sikre harmonisk udvikling af alle EU-territorier og om at sikre, at deres borgere er i stand til at få det meste ud af disse territoriers iboende træk. Grønbogen foreslår, at forskellighed ligefrem skal omdannes til et aktiv og en konkurrencemæssig fordel, der bidrager til bæredygtig udvikling i hele EU. Den største udfordring er således at hjælpe territorier med at gøre bedst brug af deres aktiver. Til dette formål anerkender grønbogen, at effektive løsninger ofte kræver en integreret strategi og et samarbejde mellem forskellige involverede myndigheder og interessehavere. Den henviser også specielt til behovet for forbedret forvaltning af samhørighedspolitik med henblik på at gøre den mere fleksibel og i stand til at tilpasse sig det mest hensigtsmæssige omfang af de indgreb, der behøves.

Grønbogen fokuserer på behovet for at sikre en afbalanceret udvikling i by- og landdistrikterne og foreslår midler til at undgå affolkning og byekspansion. Den beskriver tre centrale begreber, på grundlag af hvilke der er behov for udvikling af specifikke politiske foranstaltninger: koncentration, forbindelse og samarbejde:

v   Koncentration giver fordele som f.eks. højere produktivitet og kreativitet, men har også negative virkninger, navnlig hvad angår miljøomkostninger, trafikproblemer, jordpriser og social udstødelse. Territorial samhørighed handler således om at bygge videre på de gevinster, der affødes af koncentration, men også om at undgå overdreven koncentration af vækst og at lette adgangen til det voksende udbytte af sammenhobning i alle territorierne.

v   Forbindelse understreger behovet for at arbejde frem mod et integreret Europa, som giver hurtig og effektiv adgang til markeder, tjenesteydelser og mennesker. Dette omfatter transport, men også infrastrukturer der ligger til grund for, at det indre marked fungerer effektivt – som f.eks. dem, der garanterer adgang til sundhed og uddannelse, til bredbåndsinternet eller til energinet. Alle disse forbindelser er fortsat ujævnt fordelt inden for EU.

v   Samarbejde har altid været en vigtig søjle i samhørighedspolitikken. I grønbogen anføres det, at der er behov for en endnu større indsats for at håndtere de spørgsmål, der i sagens natur er grænseoverskridende og som omfatter områder fra pendling til miljø. Dette samarbejde bør finde sted på mange niveauer og involvere nye partnere.

Kommissionen anerkender også de særlige udviklingsmæssige udfordringer, som tre typer regioner med særlige geografiske karakteristika (bjerge, øer, tyndt befolkede områder) står over for, og ser på, om der er behov for særlige politiske foranstaltninger til at opveje disse problemer. Endelig fremhæver Kommissionen en række af EU's sektorpolitikker, som har en stærk territorial virkning (f.eks. transport, energi, den fælles landbrugspolitiks første søjle, beskæftigelse og miljø), idet den påpeger vigtigheden af at skabe synergier imellem dem.

Ordførerens generelle bemærkninger

A. GRØNBOGEN

· Vedtagelse af en grønbog: Ordføreren bifalder vedtagelsen af grønbogen om territorial samhørighed, idet den opfylder et krav, som Parlamentet længe har fremsat. Til trods for at Lissabontraktaten endnu ikke er ratificeret, og "territorial samhørighed" derfor ikke i øjeblikket har et formelt grundlag i en traktat, indeholder denne grønbog bestemmelse om en første analyse af dette begreb, der vil være en hovedprioritet for EU sammen med økonomisk og social samhørighed.

· Definition: Denne grønbog er dog ikke tilstrækkelig fremadskuende, for så vidt som den ikke giver en konkret definition af dette nye begreb, hvilket der oprindeligt var forventning om. Konkret betyder det en yderligere forsinkelse, før begrebet "territorial samhørighed" kan gøres praktisk anvendeligt. Det bør understreges, at Parlamentet forventer, at den offentlige høring vil resultere i en klar definition af territorial samhørighed, som alle interessehavere inden for regionalpolitik i fællesskab vil blive enige om, deles om og forstå.

· Offentlig høring: I denne henseende bifalder ordføreren lanceringen af en offentlig høring om territorial samhørighed. Et vellykket udfald af denne proces afhænger direkte af, at de forskellige interessehavere og civilsamfundet i størst muligt omfang deltager i debatten, men medlemmerne af Parlamentet kan også bidrage effektivt til en aktiv indsats for at promovere grønbogen om territorial samhørighed over for EU's borgere.

· Mens der ventes på offentliggørelsen af en hvidbog: Ordføreren mener, at Parlamentet bør stå fast på sit krav om, at der efter afslutningen af denne høringsproces offentliggøres en hvidbog om territorial samhørighed. Ordføreren mener desuden, at offentliggørelsen af en hvidbog kun kan bane vejen for at omsætte "territorial samhørighed" til konkrete bestemmelser, som bør introduceres i den næste lovgivningspakke om strukturfonde for programperioden efter 2013.

· Finansielle aspekter: Ordføreren er enig i at udelukke alle henvisninger til budgetmæssige og finansielle konsekvenser af territorial samhørighed fra den igangværende debat. Han mener, at Parlamentet bør indtage en position, hvor det begrænser sig til at behandle de politiske aspekter af dette nye mål, for først på et senere tidspunkt at overveje, hvorvidt, hvordan eller i hvilken udstrækning dette nye begreb kan påvirke EU-budgettet for perioden efter 2013.

B. BEGREBET TERRITORIAL SAMHØRIGHED

Analyse af det nye begreb: Ordføreren mener, at territorial samhørighed er et særskilt begreb, der bør give økonomisk og social samhørighed mærkbar merværdi. De tre komponenter i samhørighed (økonomisk, social og territorial) bør supplere og indbyrdes forstærke hinanden, idet de dog opretholder deres egne separate formål i et samlet integreret begreb. Der bør derfor ikke være noget hierarki mellem disse mål. Den nuværende debat bør ikke blot forsøge at bestemme merværdien af territorial samhørighed og de konkrete fordele, som europæiske borgere forventes at høste som følge af dens praktiske gennemførelse, men bør også overveje, hvordan dette begreb skal integreres i den fremtidige regionalpolitik i EU.

Afvisning af udsigten til et asymmetrisk Europa: Ordføreren mener, at en harmonisk udvikling af EU effektivt vil bidrage til at øge EU's økonomis konkurrencefordel. Territorial samhørighed kan derfor kun fortolkes som et horisontalt begreb, der understøtter EU's udvikling som helhed. Udfordringen består i at fokusere på mere effektive instrumenter, der kan nå dette mål. Det arbejde, der udføres af Observationscentret for EU's Fysiske og Funktionelle Udvikling (ORATE) er navnlig vigtig i denne henseende, eftersom det forsøger at vise forskellige udviklingsmodellers virkninger på EU's territoriale udvikling. Dette arbejde bør også resultere i udarbejdelsen af yderligere kvalitative indikatorer til håndtering af territorielle særegenheder og til støtte for udformningen og gennemførelsen af de tilsvarende politikker i praksis.

Overførselsfordele i hele EU: Denne ide bliver særlig fremtrædende i forbindelse med etableringen af ekspertisecentre i hele EU, der er vigtige for økonomisk succes, videnskabelige opdagelser, teknologisk innovation og beskæftigelse. Det er vigtigt at stimulere til mere samspil og videnoverførsel mellem centrene og klynger af forskning og innovation og deres omgivende regioner. Sådanne voksende centre vil kunne medføre fordele, der fordeles jævnt over EU-territoriet for at maksimere virkningen af de foretagne investeringer.

At få det bedste ud af potentialet i hver enkelt region: Der findes ikke en enkelt EU-model for udvikling, der kan anvendes med lige gode resultater i alle Unionens regioner. EU's forskellighed er faktisk dens styrke. Det er vigtigt at fastsætte aktiverne i hver enkelt europæisk region og bygge videre på disse for at øge deres konkurrenceevne og garantere vækst og velstand. Ordføreren mener i denne forbindelse, at den tidligere finske premierminister, Esko Aho, ydede et vigtigt bidrag med en artikel, der blev trykt i Financial Times (16. juli 2008). Ifølge Esko Aho er det nødvendigt, at EU koncentrerer sig om at skabe Silicon Valley-agtige klynger i hele Unionen. Det er afgørende, at ressourcerne anvendes koncentreret på nogle få eksisterende klynger snarere end at kaste penge til højre og venstre med begrænsede chancer for succes. Det er med andre ord ikke alle regioner, der har potentialet eller ressourcerne til at blive ekspertisecentre; dette er ikke det mål, som vi skal forsøge at nå. EU bør begrænse sin tilgang i den henseende.

Styrkelse af målet om europæisk territorialt samarbejde: Det er allerede blevet bevist hinsides al tvivl, at der er en ubestridelig merværdi for EU forbundet med dette mål. Den direkte inddragelse af regionale og lokale myndigheder i planlægningen og gennemførelsen af de relevante programmer med grænseoverskridende, transnationalt og interregionalt samarbejde er endnu et positivt tegn for den fremtidige udvikling af dette politiske mål. Styrkelsen af den grænseoverskridende dimension og den europæiske naboskabspolitiks relevante driftsprogrammer bør også fremhæves i denne forbindelse. Dette er en succeshistorie for EU's regionalpolitik, og den bør styrkes væsentligt frem mod den kommende programperiode.

Regioner med specifikke geografiske træk: Grønbogen om territorial samhørighed anerkender de særlige udviklingsudfordringer for især tre typer regioner: bjergområder, øer og tyndt befolkede områder. Parlamentet har længe opfordret til formuleringen af en omfattende strategi, der kan gøre disse områder i stand til at opveje deres alvorlige og permanente naturlige og demografiske svagheder. Der skal derfor være særlig opmærksomhed om udviklingen af disse regioner for netop at sikre en harmonisk udvikling af Unionen og opnå "territorial samhørighed". Dog understreger ordføreren, at territorial samhørighed er et horisontalt begreb, der vedrører alle EU-regioner. Det kan ikke fortolkes som en ny politik for regioner med specifikke geografiske træk.

Den territoriale virkning af Fællesskabets sektorpolitikker: Ordføreren er skuffet over, at det pågældende afsnit af grønbogen begrænser sig til at opstille de EU-politikker, der har en stærk territorial virkning, uden dog at angive territorial samhørighed som et prioriteret mål eller en forudsætning for udviklingen af disse politikker. Parlamentet har ved flere lejligheder støttet behovet for anvendelsen af integreret tilgang i alle EU's politikker og tiltag i praksis. Hvad formuleringen af politik angår, kan det anføres, at denne ide svarer helt til behovet for at samordne den territoriale virkning af alle Fællesskabets sektorpolitikker på et givet territorium. Samtidig er det nødvendigt at understrege, at Parlamentet ikke forsøger at mindske EU's regionalpolitiks betydning og uafhængighed ved at lægge vægten på den territoriale dimension af andre af EU's sektorpolitikker. Tværtimod er målet med en integreret strategi at maksimere virkningen af strukturinterventioner i praksis, til gavn for EU-borgerne.

Territorial forvaltning: Grønbogen anser en forbedret territorial forvaltning som nøglen til en vellykket fremtidig gennemførelse af samhørighedspolitikken. På baggrund af konklusionerne i Parlamentets nyligt vedtagne betænkning af 18. september 2008 om forvaltning og partnerskab på nationalt, regionalt og projektplan inden for regionalpolitik (ordfører: Jean Marie Beaupuy) påpeger ordføreren behovet for at etablere et forvaltningssystem på flere niveauer og for at fastsætte det territoriale niveau, hvor en indsats vil være mest effektiv på de forskellige stadier af forløbet til planlægning og gennemførelse af programmerne. Der tages endvidere behørig højde for betydningen af at skabe nye territoriale partnerskaber, som skal være omdrejningspunktet for alle relevante analyser af grønbogen.

Overgangsregioner: Ordføreren konstaterer, at Kommissionen i den femte situationsrapport for første gang henviser specifikt til "overgangsregioner", som befinder sig mellem "konvergensregioner" og "konkurrenceevne- og beskæftigelsesregioner". Dette ser ud til at være et første forsøg på særskilt at håndtere disse regioner, der nu er spredt som "indfasningsregioner" eller "udfasningsregioner" mellem de to mål. Ordføreren støtter fuldt ud denne fremgangsmåde, ikke blot fordi den vil give disse regioner en klarere status, men hovedsageligt som en anerkendelse af behovet for, at der udarbejdes og indføres et mere omfattende system med gradvis overgangsbistand til regioner, der snart vil overskride BNP-tærsklen på 75 %.

Grønbogen om territorial samhørighed berører også en række andre spørgsmål, der skal tages i betragtning, såsom adgang til almennyttige tjenesteydelser og skabelsen af yderligere indikatorer med henblik på at forbedre overvågningen af karakteristika og tendenser inden for territorial samhørighed. Betænkningen udtrykker ordførerens synspunkter vedrørende alle disse spørgsmål.

Konklusion

Denne betænkning formulerer en række betragtninger over de punkter, der henvises til i Kommissionens meddelelser, og forelægger endvidere visse forslag for Kommissionen, medlemsstaterne og regionale og lokale myndigheder i den hensigt at gøre klar til en bedre forståelse af, hvad territorial samhørighed kan være, og hvad det vil betyde for alle de berørte parter at indarbejde den territoriale dimension i samhørighedspolitikken.

Hvad vigtigere er, så forventes denne betænkning at forankre Parlamentets position i den fælleseuropæiske debat om territorial samhørighed, idet denne debat vil øve stor indflydelse på den bredere debat om fremtiden for regional- og samhørighedspolitikken efter 2013 og udformningen af strukturfondene i den kommende programmeringsperiode.


RESULTAT AF DEN ENDELIGE AFSTEMNING I UDVALGET

Dato for vedtagelse

12.2.2009

 

 

 

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

50

1

0

Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer

Emmanouil Angelakas, Stavros Arnaoutakis, Elspeth Attwooll, Rolf Berend, Jana Bobošíková, Victor Boştinaru, Wolfgang Bulfon, Giorgio Carollo, Bairbre de Brún, Gerardo Galeote, Iratxe García Pérez, Monica Giuntini, Ambroise Guellec, Pedro Guerreiro, Gábor Harangozó, Filiz Hakaeva Hyusmenova, Mieczysław Edmund Janowski, Gisela Kallenbach, Evgeni Kirilov, Miloš Koterec, Constanze Angela Krehl, Florencio Luque Aguilar, Jamila Madeira, Miguel Angel Martínez Martínez, Iosif Matula, Miroslav Mikolášik, Jan Olbrycht, Maria Petre, Markus Pieper, Giovanni Robusti, Wojciech Roszkowski, Bernard Soulage, Catherine Stihler, Margie Sudre, Oldřich Vlasák

Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere

Domenico Antonio Basile, Den Dover, Emanuel Jardim Fernandes, Lidia Joanna Geringer de Oedenberg, Stanisław Jałowiecki, Zita Pleštinská, Samuli Pohjamo, Christa Prets, Miloslav Ransdorf, Flaviu Călin Rus, Richard Seeber, László Surján, Iuliu Winkler

Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere, jf. art. 178, stk. 2

Wolf Klinz, Sepp Kusstatscher, Toine Manders

Juridisk meddelelse - Databeskyttelsespolitik