BETÆNKNING om forringelse af landbrugsarealerne i EU og navnlig i Sydeuropa: en udfordring for EU's landbrugspolitiske instrumenter

23.2.2009 - (2008/2219(INI))

Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter
Ordfører: Vincenzo Aita
Ordfører (*): Inés Ayala Sender, Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed
(*) Procedure med associerede udvalg - forretningsordenens artikel 47

FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING

om forringelse af landbrugsarealerne i EU og navnlig i Sydeuropa: en udfordring for EU's landbrugspolitiske instrumenter - (2008/2219(INI))

Europa-Parlamentet,

- der henviser til De Forenede Nationers konvention om bekæmpelse af ørkendannelse og om den biologiske mangfoldighed,

- der henviser til sin lovgivningsmæssige beslutning af 14. november 2007 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om rammebestemmelser om beskyttelse af jordbunden og om ændring af direktiv 2004/35/EF[1],

- der henviser til sin beslutning af 9. oktober 2008 om indsatsen mod vandknaphed og tørke i Den Europæiske Union[2],

- der henviser til forretningsordenens artikel 45,

- der henviser til betænkning fra Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter og udtalelse fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed (A6‑0086/2009),

A.  der henviser til, at landbruget er en økonomisk sektor, som er stærkt afhængig af naturlige fænomener, men hvor der samtidig er betydelige interventionsmuligheder,

B.  understreger, at landbruget er den bedste metode til at undgå jordbundsforringelse, og at der derfor er behov for en passende strategi til at fremme bevarelsen af denne aktivitet,

C.  der henviser til det bidrag, som EU's landbrugere har ydet til bekæmpelse af ørkendannelse, og den afgørende rolle, som EU's landbrugsproducenter spiller for vedligeholdelse af beplantningen i områder, der er berørt af vedvarende tørke; henviser ligeledes til de gavnlige virkninger, som især flerårige afgrøder, græsarealer og skovarealer har for vandindvinding,

D.  der henviser til, at navnlig landbrugsjorden i Sydeuropa, men også i andre regioner i Unionens medlemsstater, er genstand for en miljøforringelsesproces, der skyldes det negative samspil mellem menneskelige aktiviteter og klimatiske begivenheder,

E.  der henviser til, at også intensiv dyrkning af arealer kan bidrage til at erodere jorden, som så ikke længere kan give udbytte;

F.  der henviser til, at ørkendannelse i dag anses for at være et af de fænomener, der i højeste grad truer jorden i Middelhavslandene;

G.  der henviser til, at jorden er grundlaget for produktionen af fødevarer, foderstoffer, tekstiler og brændstoffer, og at den spiller en væsentlig rolle med hensyn til CO₂-opsamling; der ikke desto mindre henviser til, at jorden nu mere end nogensinde udsættes for uoprettelig skade som følge af vinderosion og laminar erosion, forurening, forsaltning, befæstelse af jorden, tab af organiske stoffer og tab af jordbundens biodiversitet;

H.  der henviser til, at de negative effekter, der allerede er konstateret, vedrører hydrogeologisk forringelse, indtrængen af havvand i de vandførende lag ved kysterne, forsaltning af jorden, tab af landbrugsjord, forringelse af biodiversiteten og øget sårbarhed over for fænomener som brand, plantesygdomme og dyresygdomme,

I.  der henviser til, at de nævnte ændringer i samspillet mellem det naturlige-menneskeskabte miljø og produktionsmiljøet har store konsekvenser for dyre- og planteavlssystemerne, jordens produktionsretning og udbuddet af fødevarer, hvilket har tydelige følgevirkninger for spørgsmålet om fødevaresikkerheden og - fordi landbrug opgives - for den sociale, kulturelle og økonomiske struktur i de berørte områder og også medfører hydrogeologiske konsekvenser,

J.  mener, at kunstvanding ligeledes bidrager til at bevare jordens fugtighed og øge grundvandsressourcerne, og at der bør tages hensyn til disse faktorer ved udarbejdelsen af den fælles landbrugspolitik,

K.  der henviser til, at vandknaphed og tørke skærper prisstigningen for landbrugsråvarer yderligere, men at det er nødvendigt at garantere en kontinuerlig forsyning af befolkningen med fødevarer,

L.  der henviser til, at forvaltningen af skov- og landbrugssystemerne giver mulighed for at intervenere i det generelle CO₂-budget, hvilket kan bidrage til en reduktion af drivhusgasemissionerne,

M.  minder om FN-konventionen, der blev vedtaget i 1994, om bekæmpelse af ørkendannelse i lande, der er alvorligt ramt af tørke og/eller ørkendannelse, særlig i Afrika, hvis målsætning det er at bekæmpe ødelæggelse af dyrkbar jord og tørke, og at Parlamentet støtter denne konvention,

N.  erkender, at vandrammedirektivet (direktiv 2000/60/EF) udgør et retsgrundlag og et basisinstrument til beskyttelse af jorden, fremme af det tværregionale samarbejde, bæredygtig vandanvendelse og beskyttelse af disponible vandressourcer, og at det samtidig bidrager til at afbøde virkningerne af oversvømmelse og tørke,

O.  der henviser til, at det er nødvendigt med en integreret og tværfaglig tilgang for at undgå at skulle lede efter nødløsninger, hvilket risikerer at medføre yderligere negative konsekvenser og en kædereaktion af skadevirkninger,

P.  der henviser til, at det er hensigtsmæssigt at foretage en overvågning af situationen hvad angår udviklingen af de igangværende fænomener og fremkomsten af nye risikosituationer ved hjælp af specialisering i anvendelsen af satellitovervågningssystemer og pedologiske (kartografiske) modeller,

Q.  der henviser til, at forekomsten af ekstreme vejrforhold er blevet hyppigere, idet der skiftevis er tørkeperioder og kraftige regnskyl, som fremskynder litosfærens forringelsesproces, navnlig i de områder i både Nordeuropa og Sydeuropa, hvor jorden strukturelt set er mere sårbar,

R.  der henviser til, at fødevareefterspørgslen og -priserne er steget på verdensplan,

1.  anser det for nødvendigt, at man blandt den fælles landbrugspolitiks retningslinjer og forvaltningsmetoder udtrykkeligt medtager principper og instrumenter til klimabeskyttelse i almindelighed og til at begrænse skaderne som følge af jordens forringelse i særdeleshed;

2.  mener, at det er nødvendigt at styrke parametrene for krydsoverensstemmelse og deres anvendelse i Unionen, navnlig hvad angår jordbundens biodiversitet og organiske stoffer, og udvide dem til beskyttelse af grundvandet;

3.  understreger, at Fællesskabets finansiering af foranstaltninger til at tilpasse landbrugssektoren til klimaændringerne skal bygge på en territorial tilgang, hvor der skal tages hensyn til sårbarhedsgraden for de forskellige regioner i Unionen; henviser til, at landbrugsjorden i Sydeuropa i henhold til troværdige vurderinger, der er foretaget på internationalt og europæisk niveau, er mere følsom over for konsekvenserne af klimaændringerne;

4.  beklager manglen på visioner hos stats- og regeringscheferne, da de vedtog at beskære midlerne til udviklingen af landdistrikter, og konstaterer, at der er afsat for få midler under anden søjle til at leve op til de nye udfordringer i forbindelse med klimaændringerne; foreslår Kommissionen at undersøge mulighederne for at oprette en særlig fond til finansiering af forebyggende foranstaltninger til fordel for alle de berørte økonomiske sektorer, herunder landbruget;

5.  mener, at de nuværende problemer med fødevaremangel, vandknaphed, temperaturstigninger, evapotranspiration og risiko for jordforringelse kræver, at der anvendes nye, integrerede og videnskabelige landbrugspolitikker, der er tilpasset klimaforholdene i Middelhavsområdet; mener, at EU-institutionerne og de nationale institutioner bør bidrage til at sikre, at disse politikker afspejler forskning og udvikling af afgrøder, som tilpasses de nye miljømæssige udfordringer, herunder vandbesparelse, samtidig med at landbrugernes indtægt er tilstrækkelig til, at de kan opretholde en europæisk levestandard;

6.  mener, at den fælles landbrugspolitiks principper om god landbrugs- og miljømæssig stand i strategien til jordbundens bevarelse i højere grad skal fremme foranstaltninger, der tager sigte på at kontrollere og forbedre de eksisterende dræningssystemers funktionalitet og økologiske bæredygtighed ved at udarbejde økologisk bæredygtige, lokalt tilpassede vandforvaltningsplaner og rådgive landmændene på lokaliteter, der er truet af tørke, til at dyrke afgrøder med lavt vandforbrug, som passer til lokaliteten;

7.  går ind for, at Unionen i højere grad skal støtte forbedring af vandforvaltningen til landbrugsarealer; i denne forbindelse er det nødvendigt at indføre mere effektive vandingsanlæg, som er tilpasset de enkelte afgrøder, at fremme forskningen på dette område og at stimulere udnyttelsen af de bioteknologiske fremskridt;

8.  er af den opfattelse, at det er nødvendigt at oprette og forvalte ved hjælp af kooperativer "minireservoirer" til vandingsbrug (opstemningsbassiner) og til brandbekæmpelse, der er placeret i områder, som på grund af den naturlige hældning umuliggør vanding, idet man anvender de bedste betingelser for driftsomkostningerne, og idet man også anvender spildevand, der er behandlet ved hjælp af rensningsteknikker med planterensning eller spildevandslaguner;

9.  henviser til, at etablering af terrasser er vigtig for at bekæmpe erosion og forbedre jordens evne til at holde på vandet, og anser det for fornuftigt at træffe foranstaltninger til at bevare, genoprette og etablere terrasser;

10.  mener, at landbrugs- og skovbrugsordningerne skal omfatte programmer til skovrejsning på marginal eller forurenet landbrugsjord, eftersom buskenes rødder kan sikre det øvre ustabile lags forankring til den stabile underliggende klippe, der fungerer som rensningsgrundlag;

11.  går ind for at indføre en fælles skovpolitik med det hovedformål at bekæmpe klimaændringen;

12.  anser det desuden for nødvendigt at tilbyde incitamenter til landbrugsmæssige foranstaltninger til at bevare plantedækket, så der ikke sker en erosionsfremkaldt tilsaltning af flodsengene;

13.  understreger, at mange middelhavsbuskarter har en god modstandsdygtighed mod brand og en glimrende gendannelsesevne og derfor bør opprioriteres, og at deres rodsystemer desuden har karakteristika, der er egnede til at modvirke jordens erosionsprocesser;

14.  er af den opfattelse, at man til dette formål kunne tilstræbe at dyrke arter, som kræver mindre vand, eller at man i visse tilfælde kunne erstatte forårsafgrøder med vinterafgrøder, som ikke kun kræver mindre vanding, men også udgør en effektiv beskyttelse af jorden, idet de skaber plantedække i den kritiske vinterperiode;

15.  mener, at fødevareproduktionen på lokalt niveau kan producere økotyper, som er bedre tilpasset miljøet, og anvendelsen heraf bør derfor fremmes ved hjælp af særlige foranstaltninger;

16.  opfordrer til at fremme beskyttelsen og plantningen af levende hegn, navnlig i områder, hvor disse i de seneste år er forsvundet;

17.  anerkender den vigtige rolle, som plantegenetiske ressourcer spiller for landbrugets tilpasning til de ændrede klimabetingelser; opfordrer derfor Kommissionen og medlemsstaterne til at udarbejde programmer, som fremmer landbrugeres og gartneres samt små og mellemstore planteavlsvirksomheders bevaring og videreudvikling af plantegenetiske ressourcer;

18.  minder om, at braklægning er vigtig for genoprettelse af landbrugsjord og jordens vandbindingsevne; anmoder Kommissionen og de berørte medlemsstater om at fremme landbrugssystemer, der er tilpasset jordbunden i økosystemerne i Middelhavsområdet;

19.  mener, at blandt kriterierne for bevarelse af organisk stof i jordbunden skal den fælles landbrugspolitiks principper om god landbrugs- og miljømæssig stand fremme systemerne til CO₂-absorption og -fiksering via en optimering af brugen af "dry farming" (minimal forarbejdning på overfladen, afgrøderotation, genotyper, der passer til miljøet, evapotranspirationskontrol, målrettet gødning, integreret bekæmpelse osv.);

20.  opfordrer de kompetente organer på territorialt plan til at gøre en indsats for at tilrettelægge forvaltningsplaner og teknologier for anvendelsen af vand til kunstvanding på baggrund af de ændrede behov og miljøbetingelser, tage højde for en målrettet brug af vandressourcerne i forhold til kvaliteten og gøre en indsats inden for organerne for forvaltning af vand til kunstvanding for at optimere forvaltningen af de disponible vandressourcer i betragtning af nødvendigheden af at mindske ressourcespild i distributionssystemerne;

21.  går ind for at oprette et EF-tørkeobservatorium og øge kapaciteten til en brandbekæmpelse, som koordineres af Unionen, fordi tørke og brande bidrager væsentligt til ørkendannelse og forringelse af landbrugsarealer, især i Middelhavsregionen;

22.  understreger behovet for at øge effektiviteten af medlemsstaternes udveksling af oplysninger og koordineringen mellem medlemsstaterne;

23.  anbefaler, at der udvikles et hurtigt varslings- og overvågningssystem for jordens tilstand for at kunne handle rettidigt mod erosion, organisk ødelæggelse, som medfører emissioner af drivhusgasser, samt tab af dyrkbar jord og biodiversitet;

24.  anmoder derfor Kommissionen om, at den i forbindelse med sit forslag, som vil blive stillet i 2009, om en ny definition af bjerg- og øområder og andre områder, der er kendetegnet af naturbetingede ulemper, medtager de overvågede områders grad af risiko for jordforringelse og ørkendannelse blandt de vigtige prioriteringsparametre;

25.  mener, at der er behov for at styrke forskning, udvikling og innovation med særlig vægt på områder, der især er berørt af vandmangel og tørke, og under hensyntagen til de bioteknologiske fremskridt;

26.  opfordrer Kommissionen til i forbindelse med midtvejsrevisionen af det syvende rammeprogram, som også vil finde sted i 2009, at overveje større incitamenter for at støtte forsknings- og udviklingsprogrammer i flere medlemsstater, som tager sigte på at forbedre kendskabet for at opnå en mere bæredygtig forvaltning af jorden og de områder, der er berørt af forringelsesfænomenerne;

27.  opfordrer Kommissionen til at undersøge, om det er nødvendigt at etablere et finansieringsinstrument, som kunne anvendes til at bekæmpe årsagerne til klimaændringen og dens konsekvenser, navnlig forringelsen af jorden;

28.  mener, at passende uddannelses- og videreuddannelsesprogrammer skal rettes mod både sektorens ansatte og offentligheden med det dobbelte formål at lede efter specifikke løsninger og at gøre brugerne opmærksomme på det fælles ansvar for brugen af territoriets ressourcer;

29.  kræver, at EU tilbyder oplysnings- og uddannelsesforanstaltninger specielt rettet mod unge landbrugere, som fremmer indførelsen af landbrugsmetoder, der har en gavnlig virkning på bevarelsen af jordbunden, navnlig vedrørende klimaændringerne og landbrugsproduktionens rolle i forhold til klimaet;

30.  minder om, at projektfinansieringen i henhold til Parlamentets beslutning af 5. juni 2008 om unge landbrugeres fremtid inden for rammerne af reformen af den fælles landbrugspolitik[3] først og fremmest skal bevilges til de aktiviteter, der kan fremme unge landbrugeres etablering inden for landbrugssektoren;

31.  anser det for nødvendigt, at Unionen styrker og forbedrer foder- og fødevareautonomien og ‑selvforsyningen, navnlig ved hjælp af en bedre beskyttelse af landbrugsjorden og dens produktivitetskarakteristika, at den især opfordrer til bæredygtig udnyttelse af brakjord til kvægbrug (gennem programmer, der tilskynder til forbrug af græsningskvæg og til at indføre præmier for naturvenlig forvaltning af græsarealer etc.) for at opnå større uafhængighed af foderimport; mener, at landbrugspolitikken skal arbejde i retning af et afbalanceret forhold mellem planteproduktion, dyreproduktion og energiproduktion i Unionens landbrug, hvis det skal yde et bidrag til fødevaresikkerheden og bæredygtigheden i verden;

32.  anmoder om, inden for rammerne af et globalt CO₂-marked, at der opfordres til bevaring og genvinding af skove, idet de medlemsstater, som har mistet deres arv af naturlige skove, prioriteres højt, og understreger behovet for inden for Unionen at iværksætte en integreret og bæredygtig forvaltning af skovene;

33.  understreger skovenes betydning for vandcyklussen og betydningen af en afbalanceret blanding af skove, græsarealer og dyrket jord for en bæredygtig vandforvaltning; fremhæver navnlig betydningen af jord med et højt organisk indhold og tilpasset vekseldrift; advarer om, at det øgede forbrug af jord er en trussel mod landbruget, fødevaresikkerheden og bæredygtig vandforvaltning;

34.  anmoder om, at man i forbindelse med landbrugsaktiviteter vedrørende vedligeholdelse af marker, permanente græsarealer og skove anerkender muligheden for at knytte udstedelsen af "grønne" certifikater til produktionen af offentlige goder (CO₂-lagring, biodiversitet, jordbundsbevarelse);

35.  anmoder om, at medlemsstaterne bruger anden søjle i den fælles landbrugspolitik til at give præmier for landbrugsaktiviteter vedrørende vedligeholdelse af marker, permanente græsningsarealer og skovarealer og dermed yder et bidrag til produktionen af offentlige goder (CO₂-opsamling, biodiversitet, jordbundsbevarelse); opfordrer Kommissionen til at behandle bevaring af brakjord som en prioritet;

36.  opfordrer indtrængende Rådet til at godkende en fælles holdning om forslaget til rammedirektiv (KOM(2006)0232) om beskyttelse af jordbunden med henblik på at indføre et fællesskabsinstrument til bekæmpelse af disse trusler;

37.  anmoder Rådet og Kommissionen om at undersøge strategier til genoprettelse af beskadigede jordområder ved hjælp af tilskyndende foranstaltninger, der skal begrænse forringelse af jorden;

38.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen samt til medlemsstaternes regeringer og parlamenter.

• [1]  EUT C 282 E af 6.11.2008, s. 281.
• [2]  Vedtagne tekster, P6_TA(2008)0473.
• [3]  Vedtagne tekster, P6_TA(2008)0258.

BEGRUNDELSE

Indledning

Landbrugsjord defineres som den del af litosfæren, der muliggør dyrkning og opdræt af goder, som hovedsagelig er beregnet til konsum. Ud over at tjene som grundlag for produktionen af fødevarer har landbrugsjord forskellige vigtige funktioner:

-          Den skaber en forbindelse mellem atmosfæren, vandressourcerne og de geologiske systemer;

-          den filtrerer stoffer af forskellig art, som er opløst i vandet, og opsamler partikler fra atmosfæren;

-          den virker som CO₂-depot takket være afgrødernes evne til at optage atmosfærens CO₂ ved hjælp af fotosyntese og oplagre den i jorden på rhizosfæreniveau;

-          den regulerer nedbørsstrømmen;

-          den samvirker med klimaet og afgør, hvilken type afgrøde der kan dyrkes;

-          den har indflydelse på og er kendetegnende for landskabets form;

-          den huser forskellige habitater og den biologiske mangfoldighed, idet den giver vand og næringsstoffer;

-          den skaber betingelserne for frøs bevaring og for mikroorganismers og organismers liv;

-          endelig har den vigtige sociale og kulturelle funktioner.

Der er ingen tvivl om, at samspillet mellem jord, luft og vand er afgørende for funktionen af et unikt system, hvis hovedmålsætning skal være udviklingen af et bæredygtigt landbrug, der er i stand til at mindske forureningen og miljøforringelsen, levere miljømæssige varer og tjenesteydelser og sidst, men ikke mindst, fastholde sin produktionskapacitet. Selv om landbruget på den ene side påvirkes af de andre produktionssystemer, er det nemlig på den anden side ansvarligt for en god forvaltning af denne vigtige og ikke-fornyelige naturressource.

Den aktuelle situation

De tal og målinger, der er registreret på forskellige niveauer, viser, at landbrugsjorden er udsat for et stadig større miljøpres, og der er allerede konstateret negative effekter såsom hydrogeologisk ødelæggelse, stigning af vandstanden i havet og den heraf følgende forsaltning af jorden, tab af landbrugsjord, forringelse af biodiversiteten og en større påvirkning fra de negative effekter som følge af brandskader, plantesygdomme og dyresygdomme. Disse ændringer har stor indflydelse på afgrødevalget og på jordens produktivitet, navnlig når det gælder de spørgsmål, der vedrører fødevaresikkerhed. Selv om der i den gældende fællesskabsret er taget højde for bestemmelser om beskyttelse af jordbunden, råder man i øjeblikket ikke over en specifik fællesskabslovgivning, der opfylder de ændrede behov på området. I betragtning af at målsætningerne er omfattende, at der er tale om forskellige anvendelsesområder, og at interventionsstrategierne for landbrugssektoren også vedrører andre miljøområder, skal det gældende retsgrundlag og dets bestemmelser forbedre rækken af interventioner og interventionernes type, og de skal nødvendigvis have grænseoverskridende karakter. Såfremt forringelsen af et bestemt jordareal også har konsekvenser for områder, der ligger meget fjernt fra udgangspunktet, kunne eventuelle interventionsomkostninger i forbindelse med genoprettelsen af den normale situation f.eks. blive afholdt af et andet land end det, der var årsag til skaderne. Derfor er det nødvendigt at arbejde i en integreret og tværfaglig kontekst, hvor man går ud fra et så omfattende program som muligt til overvågning og vurdering af udviklingen i forringelsesfænomenerne, og hvor man anvender satellitovervågningssystemer og kartografiske systemer til dette formål.

Betænkningens formål

Man har i den forbindelse påbegyndt nogle overvejelser og en vurdering af den aktuelle situation med særlig henvisning til produktionsområderne i Sydeuropa, hvor visse jordforringelsesfænomener allerede tydeligt har vist sig. I lyset af denne situation har man undersøgt de interventionsmuligheder, som landbrugsaktiviteterne giver, når det gælder om at bekæmpe landbrugsjordens forringelse og samtidig sørge for gendannelse, anvendelse og bæredygtig forvaltning af litosfæren. I den sammenhæng har Europa-Parlamentet tilrettelagt en offentlig høring med det formål at uddybe dialogen om de forskellige spørgsmål, man diskuterer, hvilket har givet ordføreren mulighed for at fokusere på de forslag, der blev stillet og drøftet. Det er betænkningens formål at give nogle idéer, overvejelser og konkrete forslag, der kan undersøges, når tiden er inde, med henblik på at udarbejde en fælles strategi for gendannelse, bevarelse og forbedring af landbrugsjorden. Desuden er der ingen tvivl om, at en af de prioriteringer, der bør følges, er udarbejdelsen af en fælles interventionsplan, hovedsagelig ved hjælp af planlægning, der tager sigte på at forebygge forringelsen af og beskytte landbrugsjorden. Med sine morfologiske og pedologiske karakteristika tydeliggør Sydeuropas jord i dette scenario det, der kunne være en fælles situation for forskellige produktionshabitater i Nordeuropa, og er en forløber for denne situation. Dette sker i betragtning af, at områderne i Syd risikerer at blive genstand for en gradvis ørkendannelse, mens områderne i Nord kunne få en betydelig reduktion i nedbørsmængden, hvilket ville gøre det nødvendigt at tilpasse den hydrogeologiske planlægning, som mennesket har foretaget i århundredernes løb.

Interventionsmuligheder

Det er klart, at landbrugsjordens anvendelse og dens forvaltning udgør de vigtigste elementer, når det gælder om bl.a. at bidrage til en løsning på "de nye udfordringer" (klimaændringer, vedvarende energi, vandknaphed, biodiversitet osv.). Derfor bør de retlige instrumenter, der er til rådighed, og interventionsmulighederne inden for landbruget undersøges - med et nyt formål - som nogle af den fælles landbrugspolitiks retningslinjer og forvaltningsmetoder.

I den henseende har Europa-Parlamentet allerede været lydhørt over for problematikkerne i forbindelse med fødevaresikkerheden, og til disse problematikker vil ordføreren gerne tilføje selvforsyningsbegrebet, idet der henvises til muligheden for at have et vist antal produktionsfaktorer til rådighed, så det bliver muligt at foretage virksomhedsvalg med en større grad af frihed.

De spørgsmål, der vedrører bekæmpelse af jordforringelsen, skal nødvendigvis omfatte en strategi til jordbundens bevarelse, som giver de hydrauliske systemer til landbruget og deres funktion en større opmærksomhed. Som udgangspunkt for dette scenario er det meget interessant at bemærke, at navnlig reservoir- og rørføringssystemerne til vandingsvandet vil få nogle stadig større driftsomkostninger. Det bliver derfor nødvendigt at indføre og/eller tilpasse vandingsteknikker, der har til formål at reducere vandingsmængden ved at optimere grundvandets rækkevidde. I den forbindelse er det tvingende nødvendigt at mindske vandspildet langs med vandingsrørføringerne.

I beskyttelsen af jordens økosystem og bekæmpelsen af dets forringelse skal der lægges særlig vægt på skovrejsningsprogrammer, idet man samtidig holder sig for øje, at valget af skovbuske af middelhavstypen til interventioner, der omfatter arealer i Sydeuropa, kan bidrage effektivt til ikke bare bekæmpelsen af erosion, men også til at tackle problemet med brande. I den henseende er det nødvendigt at oprette og forvalte ved hjælp af kooperativer "minireservoirer" til vandingsbrug, almindeligvis kaldet opstemningsbassiner, som har den dobbelte funktion at udnytte regnvandet, så det bliver muligt at bruge ferskvand til brandslukning, og at fungere som bassiner til opsamling og genbrug af spildevand ved hjælp af teknikker med planterensning og spildevandslaguner i de interne områder, hvor brugen af rensningsanlæg ikke altid er økonomisk rentabel.

Særligt vigtige er "dry farming"-teknikkerne såsom minimal forarbejdning på overfladen, der kan forhindre, at vandet stiger op som følge af kapillaritet, afgrøderotation med jordforbedringsformål eller for at bekæmpe plantesygdomme, valget af de genotyper, der passer bedst til dyrkningsmiljøet, og som ikke udelukkende har til formål at opfylde kommercielle krav, metoder til kontrol af evapotranspirationen, der er en kilde til betydelige tab af vand fra jorden, ved hjælp af en systematisk brug af jordforbedringsmidler (optimering af jordbundens struktur) eller ved hjælp af bevoksning.

Et nyttigt instrument til at vurdere situationen og dens udvikling er GIS (geografisk integreret system). I den henseende er det hensigtsmæssigt at foretage en standardisering af de registrerede oplysninger, som skal fortolkes ved at bruge og sammenholde geologiske og biokemiske modeller.

Det anses derfor for nødvendigt, at man i forbindelse med Kommissionens forslag om en ny definition af bjergområder og områder, der er kendetegnet af naturbetingede ulemper, medtager jordens bevaringsgrad og dens risiko for ørkendannelse blandt de vigtige prioriteringsparametre. På samme måde er det i forbindelse med midtvejsrevisionen af det syvende rammeprogram nødvendigt med større incitamenter for at støtte forskning i bekæmpelse af jordforringelse. Målsætningen er at optimere produktionsteknologierne i lyset af de ændrede behov og at lede efter nye løsninger, hvor man prioriterer vandbesparelser, og som dermed kan reducere behovet for energi til produktion af fødevarer.

Hvad angår uddannelse og videreuddannelse, understreges det, at programmerne ikke blot skal omfatte sektorens ansatte, men også være rettet mod offentligheden med det dobbelte formål at lede efter specifikke løsninger og give brugerne ansvar for en mere bæredygtig anvendelse af naturressourcerne og territoriet i den bredest mulige forstand, som de både nu og i fremtiden har et ansvar for.

I tråd med princippet om en fornyelse af landbrugssamfundet og nødvendigheden af at sørge for større dynamik blandt landbrugerne skal finansieringen af projekter til genoprettelse og bæredygtig forvaltning af landbrugsjord først og fremmest bevilges til de bedrifter, der ledes af unge landbrugere.

I en situation hvor den globale fødevarekrise har ramt millioner af mennesker og har haft den umiddelbare konsekvens, at man har mistet muligheden for at planlægge og forvalte produktionen af fødevarer, er det på sin plads at understrege, at beskyttelse af jordbunden gør det muligt at fastholde et produktionspotentiale, der har politisk og strategisk betydning, og at sikre en balance mellem import og eksport samt en vis autonomi og forhandlingskapacitet på multilateralt plan.

I betragtning af at landbrugsaktiviteter og navnlig de aktiviteter, der vedrører skove, marker og græsarealer, udgør en situation, som det er muligt at gribe ind i, idet den har indflydelse på et helt økosystems funktion, er man af den opfattelse, at disse aktiviteter kunne være genstand for udstedelsen af "grønne" certifikater, eftersom hele landbrugssektorens aktiviteter er i stand til at producere goder af offentlig interesse. Også i dette tilfælde er det muligt at opnå en tredobbelt effekt, nemlig på produktionsniveau at fremme en mere omfattende indførelse af bæredygtige teknologier og at skabe et handelsmarked på grundlag af grønne certifikater, som ikke koster Fællesskabets skatteydere noget.

UDTALELSE FRA UDVALGET OM MILJØ, FOLKESUNDHED OG FØDEVARESIKKERHED (*) (5.2.2009)

til Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter

om forringelse af landbrugsarealerne i EU og navnlig i Sydeuropa: en udfordring for EU's landbrugspolitiske instrumenter
(2008/2219(INI))

Rådgivende ordfører (*): Inés Ayala Sender

(*) Associeret udvalg - forretningsordenens artikel 47

FORSLAG

Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed opfordrer Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:

1.  henviser til, at jorden er grundlaget for produktionen af fødevarer, foderstoffer, tekstiler og brændstoffer, og at den spiller en væsentlig rolle med hensyn til CO₂-opsamling; henviser ikke desto mindre til, at jorden nu mere end nogensinde udsættes for uoprettelig skade som følge af vinderosion og laminar erosion, forurening, forsaltning, befæstelse af jorden, tab af organiske stoffer og tab af jordbundens biodiversitet;

2.  understreger, at landbruget er den bedste metode til at undgå jordforringelse, og at der derfor er behov for en passende strategi til at fremme bevarelsen af denne aktivitet;

3.  opfordrer indtrængende Rådet til at godkende sin fælles holdning om rammedirektivet om beskyttelse af jordbunden med henblik på at indføre et fællesskabsinstrument til bekæmpelse af disse trusler;

4.  opfordrer på baggrund af, at kunstvanding ligeledes bidrager til at bevare jordens fugtighed og øge vandmagasinerne, til at tage hensyn til disse faktorer ved udarbejdelsen af den fælles landbrugspolitik;

5.  vurderer, at det er nødvendigt at forbedre landbrugeres, navnlig unge landbrugeres, uddannelse vedrørende indvirkningerne af klimaændringerne og landbrugsproduktionens rolle i forbindelse med klimaet;

6.  opfordrer til øget EU-støtte til en forbedret forvaltning af vandressourcerne i landbrug og bedrifter ved at tilskynde til en øget vandeffektivitet i forbindelse med anlæg og vandingssystemer samt udvikle afgrøder, der er modstandsdygtige over for tørke;

7.  mener, at de nuværende problemer med fødevaremangel, vandknaphed, temperaturstigninger, evapotranspiration og risiko for jordforringelse kræver, at der anvendes nye, integrerede og videnskabelige landbrugspolitikker, der er tilpasset klimaforholdene i Middelhavsområdet; mener, at EU-institutionerne og de nationale institutioner bør bidrage til at sikre, at disse politikker afspejler forskning og udvikling af afgrøder, som lokalt tilpasses de nye miljømæssige udfordringer på områder som vandbesparelse, samtidig med at landbrugernes indtægt er tilstrækkelig til, at de kan opretholde en europæisk levestandard;

8.  vurderer, at den integrerede forvaltning af vandressourcerne i landbruget må omfatte strategier til modernisering og forbedring af anvendelsen og forvaltningen af vand og til rationalisering og begrænsning af vandforbruget;

9.  anbefaler, at der udvikles et hurtigt varslings- og overvågningssystem for jordens tilstand for at kunne handle rettidigt mod erosion, organisk ødelæggelse, som medfører emissioner af drivhusgasser, samt tab af dyrkbar jord og biodiversitet;

10.  mener, at der er behov for at styrke forskning, udvikling og innovation med særlig vægt på områder, der især er berørt af vandmangel og tørke, og under hensyntagen til de bioteknologiske fremskridt;

11.  opfordrer til at fremme beskyttelsen og plantningen af levende hegn, navnlig i områder, hvor disse i de seneste år er forsvundet;

12.  minder om, at braklægning er vigtig for genoprettelse af landbrugsjord og jordens vandbindingsevne; anmoder Kommissionen og de berørte medlemsstater om at fremme landbrugssystemer, der er tilpasset jordbunden i økosystemerne i Middelhavsområdet samt foranstaltninger til effektiv udnyttelse af vand;

13.  anmoder Rådet og Kommissionen om at undersøge strategier til genoprettelse af beskadigede jordområder ved hjælp af tilskyndende foranstaltninger, der skal begrænse ødelæggelse af jordbunden;

14.  ser frem til oprettelsen af et europæisk tørkeobservatorium og af et tidligt varslingssystem og understreger behovet for at øge effektiviteten af medlemsstaternes udveksling af oplysninger og koordineringen mellem medlemsstaterne;

15.  minder om FN-konventionen, der blev vedtaget i 1994, om bekæmpelse af ørkendannelse i lande, der er alvorligt ramt af tørke og/eller ørkendannelse, særlig i Afrika, hvis målsætning det er at bekæmpe ødelæggelse af dyrkbar jord og tørke, og at Parlamentet støtter denne konvention;

16.  anerkender betydningen vandrammedirektivet (direktiv 2000/60/EF), som udgør et retsgrundlag og et basisinstrument til beskyttelse af jorden, fremme af det tværregionale samarbejde, bæredygtig anvendelse af vand og beskyttelse af tilgængelige vandressourcer, og som samtidig bidrager til at mindske virkningerne af oversvømmelse og tørke;

17.  anmoder om, inden for rammerne af et globalt CO₂-marked, at der opfordres til bevaring og genvinding af skove, samt genplantning af skov med blandede arter, fortrins i de medlemsstater, som har mistet deres arv af naturlige skove, og understreger behovet for inden for EU at iværksætte en integreret og bæredygtig forvaltning af skovene;

18.  mener, at det er nødvendigt at styrke parametrene for sammenkædning af støtte og miljøkrav og anvendelsen af dem i EU, navnlig hvad angår jordbundens biodiversitet og organiske stoffer, og udvide dem til beskyttelse af grundvandet;

19.  fremhæver det bidrag, som EU's landbrugere har ydet til bekæmpelse af jorderosion og ørkendannelse, og efterspørger anerkendelse af den afgørende rolle, som EU's landbrugsproducenter spiller for vedligeholdelse af beplantningen i områder, der er berørt af vedvarende tørke eller truet af sandfygning; understreger de gavnlige virkninger, som især flerårige afgrøder, frugtplantager og vinmarker, græs- og græsningsarealer og skovarealer har for vandindvinding;

20.  understreger skovenes betydning for vandressourcerne og betydningen af en afbalanceret blanding af skove, græs- og græsningsarealer samt landbrugsarealer, hvad angår en bæredygtig forvaltning af vandressourcerne; understreger især betydningen af jord med et højt indhold af organisk materiale samt tilpasset vekseldrift; gør opmærksom på, at den øgede anvendelse af jorden udgør en trussel for landbruget, fødevaresikkerheden og den bæredygtige forvaltning af vandressourcerne.

RESULTAT AF DEN ENDELIGE AFSTEMNING I UDVALGET

Dato for vedtagelse	22.1.2009
Resultat af den endelige afstemning	+: –: 0:	42 4 1
Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer	Adamos Adamou, Georgs Andrejevs, Liam Aylward, Maria Berger, John Bowis, Frieda Brepoels, Martin Callanan, Dorette Corbey, Magor Imre Csibi, Chris Davies, Avril Doyle, Mojca Drčar Murko, Edite Estrela, Jill Evans, Anne Ferreira, Karl-Heinz Florenz, Elisabetta Gardini, Cristina Gutiérrez-Cortines, Satu Hassi, Jens Holm, Marie Anne Isler Béguin, Caroline Jackson, Dan Jørgensen, Christa Klaß, Urszula Krupa, Marie-Noëlle Lienemann, Peter Liese, Jules Maaten, Linda McAvan, Riitta Myller, Miroslav Ouzký, Vladko Todorov Panayotov, Dimitrios Papadimoulis, Vittorio Prodi, Frédérique Ries, Guido Sacconi, Daciana Octavia Sârbu, Amalia Sartori, Richard Seeber, Bogusław Sonik, María Sornosa Martínez, Thomas Ulmer, Anja Weisgerber, Glenis Willmott
Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere	Inés Ayala Sender, Iles Braghetto, Philip Bushill-Matthews

RESULTAT AF DEN ENDELIGE AFSTEMNING I UDVALGET

Dato for vedtagelse	17.2.2009
Resultat af den endelige afstemning	+: –: 0:	23 6 3
Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer	Niels Busk, Luis Manuel Capoulas Santos, Giovanna Corda, Albert Deß, Constantin Dumitriu, Michl Ebner, Carmen Fraga Estévez, Lutz Goepel, Friedrich-Wilhelm Graefe zu Baringdorf, Esther Herranz García, Lily Jacobs, Elisabeth Jeggle, Heinz Kindermann, Vincenzo Lavarra, Stéphane Le Foll, Véronique Mathieu, Mairead McGuinness, Rosa Miguélez Ramos, María Isabel Salinas García, Sebastiano Sanzarello, Agnes Schierhuber, Willem Schuth, Czesław Adam Siekierski, Alyn Smith, Petya Stavreva, Donato Tommaso Veraldi
Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere	Béla Glattfelder, Wiesław Stefan Kuc, Astrid Lulling, Maria Petre, Markus Pieper, Struan Stevenson, Vladimír Železný
Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere, jf. art. 178, stk. 2	Hélène Goudin, Ewa Tomaszewska, Peter Šťastný