BETÆNKNING om sikring af fødevarekvalitet - Harmonisering eller gensidig anerkendelse af standarder

FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING

BEGRUNDELSE

UDTALELSE FRA UDVALGET OM MILJØ, FOLKESUNDHED OG FØDEVARESIKKERHED(*) (11.2.2009)

RESULTAT AF DEN ENDELIGE AFSTEMNING I UDVALGET

23.2.2009 - (2008/2220(INI))

Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter
Ordfører: Maria Petre
Ordfører (*): Magor Imre Csibi, Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed
(*) Associeret udvalg - forretningsordenens artikel 47

Procedure : 2008/2220(INI)

Forløb i plenarforsamlingen

Dokumentforløb :

A6-0088/2009

Indgivne tekster :

A6-0088/2009

Forhandlinger :

PV 09/03/2009 - 23
CRE 09/03/2009 - 23

Afstemninger :

PV 10/03/2009 - 8.17
Stemmeforklaringer
Stemmeforklaringer

Vedtagne tekster :

P6_TA(2009)0098

FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING
BEGRUNDELSE
UDTALELSE FRA UDVALGET OM MILJØ, FOLKESUNDHED OG FØDEVARESIKKERHED(*)
RESULTAT AF DEN ENDELIGE AFSTEMNING I UDVALGET

om sikring af fødevarekvalitet - Harmonisering eller gensidig anerkendelse af standarder

(2008/2220(INI))

Europa-Parlamentet,

– der henviser til EF-traktatens artikel 33,

– der henviser til Kommissionens grønbog af 15. oktober 2008 om landbrugsprodukters kvalitet: produktstandarder, produktionskrav og kvalitetsordninger (KOM(2008)0641),

– der henviser til sin udtalelse af 9. oktober 1998 om en kvalitetspolitik for landbrugsprodukter og levnedsmidler[1],

– der henviser til Kommissionens arbejdsdokument fra oktober 2008 om ordninger for certificering af fødevarekvalitet,

– der henviser til sundhedstjekket af den fælles landbrugspolitik,

– der henviser til Det Europæiske Råds mandat til Kommissionen med henblik på WTO-forhandlingerne på landbrugsområdet, og som fremgår af dokumentet "The EC's proposal for modalities in the WTO Agriculture Negotiations" (EF's forslag til retningslinjer for WTO-forhandlingerne på landbrugsområdet (dokument 625/02) fra januar 2003,

– der henviser til konferencen i Bruxelles den 5.-6. februar 2007 om emnet "Food Quality Certification – Adding Value to Farm Produce", som var arrangeret af Kommissionen,

– der henviser til forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om fødevareinformation til forbrugerne (KOM(2008)0040),

– der henviser til forretningsordenens artikel 45,

– der henviser til betænkning fra Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter og udtalelse fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed (A6‑0088/2009),

A. der henviser til, at EU's standarder for fødevaresikkerhed og -kvalitet er de strengeste i verden,

B. der henviser til, at disse standarder er i overensstemmelse med EU-forbrugernes ønske og er et middel til at maksimere merværdien,

C. der henviser til, at forbrugerne udviser stadig stigende interesse ikke blot for fødevaresikkerhed, men også for fødevarernes oprindelse og produktionsmetoder; der henviser til, at EU allerede har fulgt op på denne udvikling og indført fire kvalitets- og oprindelsesmærker for fødevarer, nemlig den beskyttede oprindelsesbetegnelse (BOB), den beskyttede geografiske betegnelse (BGB), den garanteret traditionelle specialitet (GTS) og øko-mærket,

D. der henviser til, at europæiske kvalitetsprodukter er en "levende" gastronomisk kulturarv i EU og dermed en vigtig del af det økonomiske og sociale liv i mange europæiske regioner, da de giver mulighed for aktiviteter, som navnlig i landdistrikter har en direkte regional reference,

E. der henviser til, at forbrugeren associerer certificeringssystemer med en garanti for højere kvalitet,

F. der henviser til, at EU's særlige kvalitetsordninger er en særlig konkurrencefordel for EU's produkter,

G. der henviser til, at de store detailkæder nu dominerer det europæiske fødevaremarked, og at de pålægger de små producenter at betale omkostninger og vederlag for hyldeplads i butikkerne samt en urimelig andel af reklameudgifterne, hvilket mindsker de små producenters muligheder for at nå ud til en bredere forbrugerskare,

H. der henviser til, at det er muligt at anvende den nye teknologi til at angive detaljerede oplysninger om de forskellige landbrugsprodukter og levnedsmidlers oprindelse og egenskaber,

I. der henviser til, at forfalskning skader både producenter og de endelige forbrugere,

1. glæder sig over de overvejelser, der er blevet indledt med Kommissionens grønbog, og støtter Kommissionens ønske om at fremme europæiske landbrugsprodukters kvalitet uden at påføre producenterne yderligere omkostninger eller byrder;

2. understreger, at det er et meget vigtigt mål at sikre en loyal konkurrence på markedet for strategiske produkter som f.eks. landbrugsprodukter og levnedsmidler, og at dette er af almen europæisk interesse; mener, at det er af afgørende betydning, at der er loyal konkurrence i forhold til importerede varer, der generelt ikke opfylder EU-sammenlignelige standarder; mener, at EU's kvalitetsstandarder for produkter fra tredjelande, der indføres på EU's indre marked, ligeledes skal reguleres inden for WTO;

3. anser det for nødvendigt at forbedre kontrollen og koordineringen mellem de forskellige myndigheder for at sikre, at importerede fødevarer opfylder EU's standarder for miljø, fødevaresikkerhed og dyrevelfærd; noterer sig Rådets (landbrug) konklusioner af 19. december 2008 om sikkerhed for landbrugsprodukter fra tredjelande og om overholdelse af Fællesskabets standarder; savner dog i disse konklusioner en fast politisk vilje til at styrke fællesskabskontrollen i tredjelande;

4. understreger, at kvalitetspolitikken nødvendigvis må ses i sammenhæng med den fælles landbrugspolitiks fremtid og de udfordringer, som vi står over for, herunder klimaforandringer, beskyttelse af biodiversiteten, energiforsyningen og forvaltning af vandressourcer;

5. mener, at produktionsfremmende foranstaltninger i en situation med høje råvarepriser ikke må bruges som undskyldning for at sænke standarderne;

6. bekræfter, at målsætningen om at sikre et maksimalt niveau for fødevaresikkerhed, dyrevelfærd og miljø ligeledes bør gøre det muligt at sikre en produktkvalitet, der giver landbrugsproducenterne en betydelig konkurrencefordel, og at det derfor skal være muligt for landmændene atter at tjene nok til at dække udgifter som følge af EU's krav til fødevaresikkerhed, dyrevelfærd og miljø; mener, at hvis landmændenes konkurrencefordel ikke er tilstrækkelig stor til at dække udgifterne som følge af EU's krav, bør midlerne til den fælles landbrugspolitik spille en afgørende rolle i denne forbindelse og give de europæiske landbrugere mulighed for at garantere fødevaresikkerhed, dyrevelfærd og miljøbeskyttelse i landbruget;

7. mener, at den europæiske kvalitetspolitik bør ligge klar inden reformen af den fælles landbrugspolitik efter 2013; mener, at EU i forbindelse med sundhedstjekket af den fælles landbrugspolitik bør spille en understøttende rolle (herunder på økonomisk plan) med henblik på at opnå en produktion af landbrugsvarer og levnedsmidler af høj kvalitet i Europa; understreger, at der bør ydes større støtte til producentorganisationer for at sikre, at navnlig små producenter ikke stilles ringere;

8. påpeger, at EU i den internationale traktat om plantegenetiske ressourcer for fødevarer og jordbrug har forpligtet sig til at tage skridt til at bevare genetiske ressourcer; opfordrer derfor Kommissionen til at oprette særlige afsætningsstøtteprogrammer, som fremmer anvendelsen af plantesorter, der er truet af genetisk erosion; understreger, at dette skal gøre det mere attraktivt for landmænd og gartnere at dyrke sorter, der er registreret som plantegenetiske ressourcer, og at der skal oprettes tilsvarende afsætningsstøtteprogrammer for truede husdyrracer;

9. minder om, at europæiske producenter som følge af den igangværende liberalisering af verdensmarkedet for landbrugsvarer er underlagt direkte international konkurrence, og at enhver yderligere foranstaltning, der pålægges producenterne, kan være en konkurrencemæssig ulempe, men at liberaliseringen kan blive en fordel for EU's landmænd, hvis det lykkes dem at komme frem med deres produkter på markedet og opnå udmærkelser for dem; erindrer endvidere om, at EU's landmænd kan vende forbrugernes krav til deres fordel ved at forsyne forbrugerne med lokalt producerede kvalitetsprodukter og overholde strengere standarder for dyrevelfærd og miljøbeskyttelse;

10. fremhæver, at Kommissionen i WTO-forhandlingerne skal forsøge at sikre en aftale om de ikke-handelsrelaterede emner, der sikrer, at så mange importerede produkter som muligt er underlagt samme krav som dem, der pålægges de europæiske landmænd, således at kvaliteten af de landbrugsprodukter, som opfylder EU's krav til fødevaresikkerhed, dyrevelfærd og miljøbeskyttelse, giver landmændene en klar konkurrencefordel;

11. er bekymret over de store forretningskæders indflydelse på den generelle fødevarekvalitet i EU; er ligeledes bekymret over, at der på de markeder, der er præget af en stærkt koncentreret distribution, er en tendens til standardisering og indskrænkning af udbuddet af landbrugsfødevarer og således en indskrænkning af udbuddet af traditionelle produkter og en forøgelse af udbuddet af forarbejdede produkter; foreslår Kommissionen at udarbejde forskrifter for de auktioner, som nogle store europæiske indkøbscentraler gennemfører, da det har ødelæggende konsekvenser for kvalitetsprodukter;

Produktionskrav og handelsnormer

12. er bekymret over det komplicerede europæiske system for grundlæggende standarder og de mange krav, som EU's landbrugere skal opfylde; støtter en forenkling og går ind for, at alle nye bestemmelser vurderes ud fra kriterier om egnethed, nødvendighed og forholdsmæssighed;

13. opfordrer til yderligere forenkling af markedsføringsstandarderne ved at klarlægge de hovedkriterier, der finder anvendelse; opfordrer til udvikling af EU-retningslinjer for anvendelsen af almindelige forbeholdte udtryk såsom "sukkerfri", "kulstoffattig", "diætkost" og "naturlig", for at undgå vildledende praksis;

14. er bekymret over, at de fleste europæiske forbrugere ikke i tilstrækkelig grad oplyses om fødevarekæden, navnlig om produkternes og råvarernes oprindelse; går ind for obligatorisk angivelse af primærprodukternes produktionssted med mærkning af oprindelseslandet for på den måde at imødekomme forbrugernes ønske om bedre oplysning om produkternes oprindelse; støtter ligeledes udvidelsen af denne ordning til at omfatte forarbejdede fødevarer og mener, at der bør tages højde for de vigtigste ingrediensers og råvarernes oprindelse, og at det således skal angives, hvor de kommer fra, og hvor den sidste forarbejdning af produktet har fundet sted;

15. mener, at den australske ordning er et godt eksempel på en ordning om mærkning med oprindelsesland - der skal dog tages hensyn til de særlige forhold i de forskellige produktionssektorer i EU - hvor produkternes forskellige produktionsfaser angives, f.eks. med betegnelsen "produceret i" for produkter, der er produceret af indenlandske ingredienser eller produceret lokalt, eller med betegnelsen "fremstillet i" for produkter, der har undergået en omfattende forarbejdning i det pågældende land, eller med en betegnelse af typen "fremstillet i ... af indenlandske eller importerede ingredienser"; minder om, at en række af EU's andre store handelspartnere, f.eks. USA og New Zealand, også anvender mærkeordninger af denne type;

16. mener, at handelsnormerne ikke bør være til hinder for markedsføringen af produkter med henvisning til deres æstetiske udtryk, deres form eller størrelse, såfremt fødevaresikkerhedsstandarderne opfyldes;

17. mener, at det generelle EU-kvalitetsmærke, f.eks. med teksten "fremstillet i EU" på sigt vil bevirke, at EU-produkter vil fremstå positivt på markedet takket være de krævende standarder, som de er fremstillet efter;

18. mener, at man bør fremme anvendelsen af fakultative forbeholdte udtryk frem for obligatoriske handelsnormer; mener imidlertid, at det på grund af de forskellige ernæringsvaner og -traditioner kan være vanskeligt at indføre sådanne harmoniserede begreber, som tilfredsstiller alle parter, og at det desuden ville føre til, at kunden konfronteres med en øget mængde informationer, og ville kræve et tilsynssystem, som kunne kontrollere anvendelsen af disse oplysninger;

19. støtter foranstaltninger til forenkling af fællesskabsbestemmelserne, forudsat at de ikke fører til, at reglerne udhules, og til begrænsning af områder, der er underlagt selvregulering; mener, at fælles handelsnormer er nødvendige, og at de kan fastsættes mere effektivt; mener i denne forbindelse, at det er nødvendigt at fremme samregulering som den almindelige proces for vedtagelse af europæisk lovgivning på dette område; opfordrer til, at de nationale myndigheder og repræsentanter for fødevaresektoren og landbrugsproducenterne inddrages i processen;

Særlige EU-kvalitetsordninger

20. understreger, at fødevarekvalitetssystemer bør tilvejebringe oplysninger og give forbrugerne sikkerhed for autenticiteten af lokale ingredienser og produktionsteknikker; mener derfor, at sådanne ordninger skal gennemføres og anvendes med skærpede kontrol- og sporbarhedssystemer;

21. mener, at det er nødvendigt at indføre en mere gennemsigtig mærkningsordning, der finder bred anerkendelse hos forbrugerne, og at en gennemsigtig oprindelsesmærkning af såvel EU-produkter som tredjelandsprodukter forudsætter, at de vigtigste produktbestemmende fødevareingrediensers oprindelse anføres;

22. mener, at der kun er behov for at sikre eksklusiv anvendelse af originalprodukter med tilføjelsen BOB som råvare, hvis den beskyttede betegnelse anvendes til mærkning af og reklame for et forarbejdet produkt; understreger, at man på denne måde dels undgår vildledning af forbrugerne og dels fremmer efterspørgslen efter produkter med beskyttet oprindelsesbetegnelse;

23. anser det for hensigtsmæssigt at fastsætte regler for anvendelsen af begreberne "bjerg-" og "ø-", da dette ville give landbrugsprodukter og fødevarer fra de pågældende dårligt stillede regioner en vigtig ekstra fordel; mener, at begreberne "bjerg-" og "ø-" obligatorisk skal følges af produktets oprindelsesland;

24. konstaterer, at den gennemsnitlige kunde ikke er klar over forskellen mellem en beskyttet oprindelsesbetegnelse (BOB) og en beskyttet geografisk betegnelse (BGB), og at der er behov for en oplysningskampagne for at forbedre kundernes viden på dette område;

25. er modstander af at fastsætte strengere kriterier for vurdering såsom kriterier vedrørende eksportchancer og bæredygtighed; påpeger, at der er en række eksempler på produkter, som ikke kan eksporteres, men som alligevel er meget vigtige for de lokale økonomier og for at sikre social samhørighed;

26. understreger, at oprindelsesbetegnelser er en vigtig europæisk kulturarv, der skal bevares, både på grund af deres betydelige økonomiske dynamik og på grund af de vidtrækkende samfundsøkonomiske konsekvenser for mange europæiske regioner; mener, at de giver en kvalitetsgaranti, som skal støttes, navnlig ved at styrke kontrollen med forvaltningen af oprindelsesbetegnelserne i de ansøgergrupper, der repræsenterer dem; mener at disse oplysninger hjælper forbrugerne med at skelne mellem produkterne;

27. mener, at der er behov for at forklare forskellene mellem varemærker og oprindelsesbetegnelser bedre, og at der skal tages skridt til i praksis at anvende de gældende fællesskabsbestemmelser, som indebærer, at registrering af et mærke, der indeholder BOB/BGB eller refererer til sådanne, ikke må foretages af aktører, som ikke repræsenterer producentorganisationerne for disse BOB/BGB; anser det for nødvendigt at gennemføre oplysningskampagner, som er støttet med tilstrækkelige budgetmidler, for at oplyse forbrugerne om fordelene ved disse offentlige certificeringssystemer;

28. mener, at producenter af produkter med geografiske betegnelser potentielt bør råde over instrumenter, som giver dem mulighed for at forvalte de producerede varemængder på passende måde, således at de geografiske betegnelsers kvalitet og ry bevares;

29. mener, at når et produkt med beskyttet geografisk betegnelse (BGB) anvendes i et sammensat færdigprodukt - og BGB-produktets egenskaber ændres - skal beskyttelsesorganerne eller den kompetente myndighed have mulighed for at gennemføre målrettet kontrol for at undersøge, om BGB-produktets egenskaber er ændret for meget;

30. går ind for en bedre beskyttelse af registrerede navne, navnlig i bestemte faser af pakningen og markedsføringen af disse produkter uden for fremstillingsområdet, hvor der er risiko for misbrug af disse navne; kræver håndhævelse af den fællesskabsforskrift, som forbyder registrering af mærker med navne, som ligner en allerede registreret BOB eller BGB;

31. går ind for indførelse af fælles bestemmelser, der giver producenter af produkter med geografiske betegnelser mulighed for at fastsætte betingelser for anvendelsen af disse geografiske betegnelser, også i forbindelse med deres anvendelse i betegnelsen af forarbejdede produkter;

32. støtter en forenkling af proceduren for registrering af geografiske betegnelser og en forkortelse af godkendelsesfristen;

33. understreger, at beskyttelsesgraden for oprindelsesbetegnelser varierer fra medlemsstat til medlemsstat; går ind for at harmonisere lovgivningen og procedurerne på dette område, navnlig med henblik på normerne for beskyttelse ex officio;

34. mener, at den internationale beskyttelse af oprindelsesbetegnelser bør styrkes; opfordrer Kommissionen til, navnlig på politisk niveau, at intensivere sine bestræbelser på at forbedre beskyttelsen af BGB i forbindelse med WTO-forhandlingerne (enten ved at udvide beskyttelsen i henhold til artikel 23 i traktaten om handelsrelaterede aspekter af intellektuelle ejendomsrettigheder (TRIPS) til alle produkter eller ved at oprette et multilateralt register over BGB), og også i forbindelse med forhandlingerne om optagelse af nye stater i WTO og de løbende forhandlinger om de bilaterale aftaler;

35. mener, at såvel produkter, der eksporteres, som produkter, der ikke eksporteres, bør være underlagt denne internationale beskyttelse fra EU's side, som alt efter risikoen for produktforfalskning inden for EU kan være forskellig, så produkter med høj risiko for forfalskning, som eksporteres, inden for WTO er underlagt beskyttelsen, mens der for produkter med mindre risiko for forfalskning og et mere lokalt afsætningsmarked kunne foreslås en enklere procedure i form af en anerkendelse fra medlemsstatens side, som anmeldes til Kommissionen (kan sammenlignes med den nuværende foreløbige beskyttelse) og en europæisk retsbeskyttelse;

36. påpeger, at visse navne uberettiget benyttes systematisk på tredjelandes område, hvorved forbrugerne vildledes og originalprodukternes ry bringes i fare; understreger, at beskyttelse af et navn i et tredjeland er en yderst tidskrævende proces, som kun vanskeligt kan gennemføres af enkelte producentorganisationer, da hvert enkelt land har sine egne beskyttelsessystemer og -procedurer; opfordrer Kommissionen til at yde rådgivning og stille knowhow eller juridisk støtte til rådighed for producentorganisationerne i forbindelse med aftaler med tredjelande;

37. mener, at det er af afgørende betydning at underlægge anvendelsen af beskyttede oprindelsesbetegnelser (BOB) og beskyttede geografiske betegnelser (BGB) fællesskabskontrol og national kontrol, og går ind for strenge straffe med afskrækkende virkning for uberettiget anvendelse af disse instrumenter, således at medlemsstaterne har pligt til automatisk at anvende sådanne straffe i tilfælde af forfalskning eller efterligning af beskyttede betegnelser; foreslår, at der indsættes en specifik bestemmelse herom i artikel 13 i Rådets forordning (EF) nr. 510/2006 af 20. marts 2006 om beskyttelse af geografiske betegnelser og oprindelsesbetegnelser for landbrugsprodukter og fødevarer[2]; støtter i denne forbindelse en forenkling af proceduren for opnåelse af beskyttede oprindelsesbetegnelser og indførelse af en streng kontrol, der skal varetages af myndighederne i de enkelte medlemsstater med det formål at kontrollere, at alle faser i produktionsprocessen er blevet gennemført i det pågældende geografiske område;

38. mener, at kontrollen af markedet med henblik på overholdelse af bestemmelserne for alle produkter med BOB og BGB vil øge medlemsstaternes administrationsudgifter, men at den bidrager væsentligt til en effektiv beskyttelse af disse produkter; går ind for, at EU yder teknisk bistand til medlemsstaternes kontrol, så det sikres, at beskyttelsen af produkter med BOB og BGB i EU gennemføres så ensartet som muligt;

39. mener, at det er nødvendigt at styrke oplysningsindsatsen over for borgerne om disse ordninger gennem tildeling af EU-støtte, både på det indre marked og i tredjelande; mener ligeledes, at EU bør øge sin samfinansiering af EU's oplysningsprogrammer og afsætningsfremmende programmer for EU's produkter;

40. foreslår, at der etableres et europæisk organ for produktkvalitet, der skal indgå i et tæt samarbejde med Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet og med Kommissionens tjenestegrene med ansvar for fødevarekvalitet; mener, at dette organ også skal træffe afgørelse om det stigende antal anmodninger fra tredjelande i forbindelse med BOB-, BGB- og GTS-produkter;

41. understreger, at Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1829/2003 af 22. september 2003 om genetisk modificerede fødevarer og foderstoffer[3] er vigtig for forbrugernes valgfrihed; opfordrer Kommissionen til at fremsætte et lovforslag om mærkningspligt også for animalske produkter som mælk, kød og æg, hvor de producerende dyr er blevet fodret med genetisk modificeret foder;

42. støtter opretholdelse og forenkling af ordningen for garanterede traditionelle specialiteter (GTS); er imidlertid skuffet over dette instruments effektivitet, idet der indtil videre kun er blevet registreret et meget begrænset antal GTS'er (20 registrerede specialiteter og 30 ikke-færdigbehandlede ansøgninger); konstaterer, at den fortegnelse for registrering af GTS, der nævnes som nr. 2 i artikel 3, stk. 2, i Rådets forordning (EF) nr. 509/2006 af 20. marts 2006 om garanterede traditionelle specialiteter i forbindelse med landbrugsprodukter og fødevarer[4] - hvor anvendelse af produktets eller fødevarens navn ikke er forbeholdt producenterne - bør afskaffes, da den svækker GTS-beskyttelsen; erindrer om, at GTS-ordningen fortsat er et relevant instrument til at beskytte produkters sammensætning, og at der findes betydelige udviklingsmuligheder, når visse betingelser er opfyldt;

43. mener, at definitionen af begrebet "traditionelt" produkt, som den er formuleret i forordning 509/2006, er utilstrækkelig; mener, at det ville højne GTS-begrebets status, hvis de traditionelle produkter associeres med det land, hvor den pågældende tradition plejes, eller hvis betegnelserne udelukkende anvendes af producenter, som overholder de traditionelle forskrifter;

44. mener, at økologisk produktion er en af de største vækstmuligheder for europæisk landbrug, og at tilliden til EU-mærket skal styrkes gennem programmer til fremme af økologisk produktion; konstaterer, at selv om den vedtagne EU-lovgivning på dette område fastsætter en fælles standard, anvender medlemsstaterne certificeringsproceduren forskelligt, idet nogle af dem overdrager de dyre kontrolopgaver enten til kontrolmyndigheder eller til statsautoriserede kontrolinstanser; bemærker, at proceduren for certificering varierer fra medlemsstat til medlemsstat, og at den er dyr; efterlyser en harmonisering af bestemmelserne om maksimumgrænser for forbudte plantebeskyttelsesprodukter i økologiske produkter; støtter principielt forslaget om at indføre et EU-økomærke;

45. mener, at det er nødvendigt med en større ensartethed i typologien for organismer og metoder til kontrol og certificering af økologiske produkter, så forbrugerne kan få sikkerhed og tillid gennem et nyt EU-mærke for produkter fra økologisk landbrug, som sikrer fælles kriterier for produktion, kontrol og certificering i hele EU og bidrager til at løse problemer og fremme det indre marked for økologiske produkter yderligere;

46. mener, at mærkning af produkter fra det konventionelle landbrug på en måde, som vækker det indtryk, at der er tale om produkter fra det økologiske landbrug, kan skade udviklingen af EU's indre marked for økologiske produkter; er derfor bekymret over bestræbelser på at udvide anvendelsen af miljømærket til fødevarer, som ikke er produceret i overensstemmelse med principperne for økologisk landbrug;

47. går ind for, at det skal være obligatorisk at angive oprindelseslandet, for så vidt angår friske og forarbejdede økologiske produkter, som indføres fra tredjelande, uanset om de er forsynet med fællesskabsmærket for økologiske produkter;

48. mener, for at forbedre det indre marked for økologiske produkter,

- at oprindelseslandet skal oplyses på økologiske produkter, såvel råvarer som forarbejdede produkter, som indføres fra tredjelande, uanset om fællesskabsmærket for økologiske produkter anvendes

- at fællesskabsmærkets troværdighed bør styrkes gennem afsætningsfremmende programmer for økologiske produkter

- at der bør fastsættes maksimumgrænser for forbudte plantebeskyttelsesmidler i økologiske landbrugsprodukter

- at det er nødvendigt at undersøge spørgsmålet om dobbelt certificering, som i mange tilfælde forlanges af grossisterne, fordi det forhindrer, at der udbydes en tilstrækkelig mængde økologiske produkter på markedet i EU

- at mærkningen af ikke-landbrugsprodukter, som der refereres til i forbindelse med økologiske produktionsmetoder, skal være forskellig fra mærkningen af økologiske landbrugsprodukter;

49. glæder sig over oprettelsen af kontorer for traditionelle og økologiske produkter i medlemsstaterne; mener, at de enkelte medlemsstater bør råde over offentlige eller private institutioner, der anerkendes af såvel producenter som forbrugere, og som har til opgave at fremme og kontrollere den nationale produktion af økologiske kvalitetsprodukter;

50. erkender, at forbrugerne stiller stadig større krav til kvaliteten af fødevarer og fødevareprodukter, ikke blot med hensyn til sikkerheden, men også med hensyn til etiske betragtninger, såsom miljømæssig bæredygtighed, beskyttelse af dyrevelfærden og GMO-teknologier; opfordrer Kommissionen til at opstille kriterier for initiativer vedrørende kvalitet, såsom frivillige mærkningsordninger for GMO-frie produkter, som giver forbrugerne et klart valg.

51. mener, at de miljøvenlige produktionsmetoder bør fremmes; beklager derfor, at der ikke findes nogen fællesskabsordning for integreret produktion, hvormed man gennem reklame- og salgskampagner, som beskriver denne produktionsforms ekstra fordele, kunne gøre opmærksom på de europæiske producenters indsats;

Certificeringsordninger

52. mener ikke, at der er behov for EU-forskrifter til harmonisering af standarder; anser det for unødvendigt at indføre flere certificeringsordninger for fødevarer på fællesskabsniveau, da de vil underminere de allerede eksisterende ordninger og vildlede forbrugerne;

53. understreger, at udviklingen af kvalitetsmærker og den dermed forbundne oplysningsvirksomhed, ikke må føre til en skærpelse af producenternes administrative byrde; ønsker i denne forbindelse, at producenterne skal have initiativret med hensyn til anvendelsen af disse mærker, og at fællesskabsinstansernes indgriben skal være begrænset til beskyttelse af disse mærker, så det sikres, at producenterne får en rimelig godtgørelse for deres arbejde, og at forbrugerne er beskyttet mod forfalskninger og andre former for bedrag;

54. understreger, at eksisterende certificeringssystemer foruden overholdelsen af lovens krav gennem en tætmasket kontrol også bør sikre andre vigtige elementer i fødevaresikkerheden, f.eks. sporbarhed; understreger, at certificeringsordninger bør afspejle samfundets krav, og at der derfor er behov for statsstøtte til landmændenes udgifter hertil; går ind for at fremme en mere aktiv medvirken fra producentorganisationernes side, da enkelte landmænd ikke kan imødegå overdrevne certificeringsordninger fra handelsleddets side;

55. påpeger, at private certificeringsordninger i dag ikke opfylder det formål at hjælpe producenterne med at oplyse forbrugerne om de pågældende produkters egenskaber, men blot er et middel til at komme ind på markedet og øger landbrugernes bureaukratiske byrde og er en god forretning for mange detailforretninger i fødevarebranchen; mener, at udbredelsen af disse certificeringsordninger ikke skal fremmes, fordi de medfører en begrænsning af markedsadgangen for en del af produktionssektoren;

56. påpeger, at den nuværende udbredelse af private certificeringsordninger forhindrer en del af sektoren i at få adgang til markedet, og at disse ordninger ikke bidrager til at informere forbrugerne bedre om produkternes egenskaber; opfordrer Kommissionen til at fremme gensidig anerkendelse af de private certificeringsordninger for at dæmme op for udbredelsen af disse og udelukkelsen af kvalitetsprodukter fra markedet; mener, at det er nødvendigt at udarbejde fælles retningslinjer, som omfatter de aspekter, som disse ordninger ikke kan regulere, f.eks. "opvurderende" begreber og oplysninger, som bør fastlægges ved hjælp af objektive skalaer og data;

57. gør opmærksom på, at regionale produkter har stor betydning for den lokale økonomi og de lokale samfund, og at man derfor må afvise forslag, som sigter mod at begrænse antallet af registrerede geografiske betegnelser;

58. mener, at der ikke bør udarbejdes nye former for støtte til traditionelle produkter, som ville føre til underminering af GTS-ordningen;

59. ønsker et forstærket samarbejde med Den Internationale Standardiseringsorganisation (ISO) og en større udbredelse af alternative systemer som f.eks. HACCP-systemet (system for risikoanalyse og kritiske kontrolpunkter);

60. bemærker, at der med hensyn til den internationale dimension findes en række konkurrenceproblemer i forhold til EU's vigtigste handelspartnere; er bekymret over presset fra produkter fra nye vækstlande, der ikke har det samme sikkerheds- og kvalitetsniveau som EU-produkter, og som ofte nyder godt af lemfældig kontrol; gentager i denne forbindelse, at det er nødvendigt at anvende princippet om "betinget adgang til markedet", som Parlamentet har støttet i en lang række beslutninger;

61. opfordrer til, at der indgås flere bilaterale aftaler med de vigtigste markeder og aftaler om bekæmpelse af forfalskning; opfordrer Kommissionen til at medvirke til at løse problemet med international beskyttelse af varemærker samt af BGB'er, BOB'er og GTS'er;

Andre aspekter

62. går ind for at oplyse borgerne mest muligt om fordelene ved EU's politikker til fremme af fødevaresikkerhed og -kvalitet; beklager, at borgerne i EU ikke har nem adgang til udtømmende oplysninger om EU's indsats på dette område; anbefaler endvidere Kommissionen og medlemsstaterne at intensivere deres bestræbelser på at udbrede information om og fremme kvalitets- og fødevaresikkerhedsstandarder for fællesskabsprodukter;

63. understreger den rolle, som EU-støtte kan spille på dette område; påpeger, at EU-samfinansieringen af programmer til kvalitetsforbedringer i "konvergensmedlemsstaterne" er så høj som 75 %; henleder opmærksomheden på stramningen af de små producenters kreditvilkår som følge af den globale finansielle krise, der i høj grad vil begrænse disse producenters adgang til samfinansiering;

64. mener, at etablering af bondemarkeder, steder, hvor landbrugsbedrifterne selv sælger regionale og sæsonprægede produkter direkte, skal fremmes, da de sikrer fair priser og kvalitetsprodukter, styrker tilknytningen mellem produkt og dyrkningsområde og skærper forbrugernes sans for et bevidst valg ud fra kvalitetshensyn; mener, at medlemsstaterne bør fremme etablering af salgslokaler, hvor producenterne kan tilbyde forbrugerne deres produkter direkte;

65. kræver, at der etableres salgsfremmende programmer for lokale markeder for at fremme lokale og regionale forarbejdnings- og markedsføringsinitiativer; mener, at dette f.eks. kan ske gennem producentfællesskaber, som øger værdiskabelsen i landdistrikterne og fungerer som godt eksempel for bekæmpelse af klimaændringen ved at undgå lang transport;

66. pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen.

[1] EFT C 328 af 26.10.1998, s. 232.
[2] EUT L 93 af 31.3.2006, s. 12.
[3] EUT L 268 af 18.10.2003, s. 1.
[4] EUT L 93 af 31.3.2006, s. 1.

Som følge af den stigende globalisering udsættes EU-medlemsstaternes landbrugere for stadig større pres fra landbrugsprodukter fra tredjelande. De europæiske producenters stærkeste våben over for disse nye udfordringer er kvalitet.

Ud over minimumskriterier for hygiejne og fødevaresikkerhed bliver forbrugerne stadig mere opmærksomme på landbrugets bidrag til imødegåelsen af udfordringer som bæredygtig udvikling, klimaforandringer, fødevaresikkerhed, biodiversitet, dyrevelfærd og ørkendannelse. Hvis man ser bort fra hygiejne- og sikkerhedsstandarderne, opfylder importerede fødevarer imidlertid ikke altid produktionsstandarderne eller standarderne for miljøbeskyttelse og dyrevelfærd. Dertil kommer, at forbrugerne ikke blot udviser meget stor interesse for fødevaresikkerhed, men også for fødevarernes oprindelse og produktionsmetoder.

EU bør sikre, at alle fødevarer opfylder de nye produktionsstandarder, især for så vidt angår hygiejne og sikkerhed. EU bør også sikre lige konkurrencevilkår mellem EU-produkter og produkter fra tredjelande. I denne forbindelse har Parlamentet gentagne gange støttet princippet om "betinget adgang til markedet" (dvs. at en række kriterier skal opfyldes, før et produkt kan markedsføres). Dette princip vil gøre det muligt at afspejle kvalitetsforskellene mellem EU-produkter og produkter fra tredjelande i EU's toldpolitik. Dette system ændrer imidlertid ikke ved de forpligtelser, der påhviler EU inden for rammerne af WTO-forhandlingerne. De midler, der genereres, skal overføres til tredjelandenes nationale budgetter til forbedring af landbrugsfødevarernes kvalitet. Parlamentet opfordrer således Kommissionen til at foretage en undersøgelse af konsekvenserne af disse foranstaltninger og på denne baggrund foreslå en lovramme.

Ordføreren glæder sig således over den debat, som Kommissionen har indledt i sin grønbog om landbrugsprodukters kvalitet: produktstandarder, produktionskrav og kvalitetsordninger. Hun støtter ønsket om at fremme europæiske landbrugsprodukters kvalitet uden at pålægge producenterne yderligere omkostninger og forpligtelser. Drøftelserne i Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter i Europa-Parlamentet og den konference, som ordføreren organiserede i samarbejde med repræsentanter for regionerne, producenter af landbrugsfødevarer, nationale institutioner og EU-institutioner, mundede ud i et forslag til en række foranstaltninger til forbedring af politikken for fødevarekvalitet i EU. Ordføreren ser gerne, at disse foranstaltninger indarbejdes i de lovforslag, som Kommissionen vil forelægge på dette område efter den omfattende høring, som den har indledt på grundlag af grønbogen.

For det første har ordføreren taget fat på en række problemer forbundet med produktionskravene og handelsnormerne. I EU-handelsnormerne defineres produkterne, der fastlægges minimumskriterier og produktkategorier, og der stilles mærkningskrav med henblik på oplysning af forbrugerne for en lang række landbrugsprodukter og for visse færdige fødevareprodukter. Formålet er at hjælpe landbrugerne med at levere kvalitetsprodukter, der lever op til forbrugernes forventninger, og som gør det nemmere at sammenligne priser mellem produkter af forskellig kvalitet.

Ordføreren ønsker en forenkling af det europæiske system for grundlæggende standarder, og at der stilles færre krav til europæiske landbrugere. Hun støtter en forenkling og vedtagelse af regler, der i tilstrækkelig grad garanterer fødevaresikkerheden i Europa. Hun foreslår ligeledes en forenkling af proceduren for fastlæggelse af standarder ved en afkortning af Kommissionens procedurer, uddelegering af Kommissionens ansvar på dette område til andre organer eller henvisning til internationale standarder. I forbindelse med denne forenkling skal der tages hensyn til de administrative byrder, der påhviler offentlige myndigheder og andre berørte aktører. I takt med at markedets krav ændrer sig og der sker teknologiske fremskridt, kan handelsnormerne desuden blive delvis forældet og skal tilpasses og ajourføres.

For det andet støtter ordføreren indførelsen af krav om obligatorisk angivelse af primærprodukternes produktionssted med betegnelserne "produkt fremstillet i EU" eller "produkt fremstillet uden for EU". Den associerede ordfører ønsker at udvide denne ordning til at omfatte forarbejdede fødevarer for at sikre, at der tages højde for de vigtigste ingrediensers og råvarernes oprindelse, og at der etableres en forbindelse mellem deres oprindelsessted og det land, hvor den sidste forarbejdning af produkterne har fundet sted. Forbrugerne i EU oplyses ikke i tilstrækkelig grad om fødevarekæden, navnlig om produkternes og råvarernes oprindelse og slutprodukternes fremstillingssted. Kravet om oprindelsesmærkning bør således gå hånd i hånd med iværksættelsen af en EU-støttet offentlig oplysningskampagne.

EU kunne f.eks. lade sig inspirere af den australske ordning vedrørende mærkning med oprindelsesland. I denne ordning angives produkternes forskellige produktionsfaser, f.eks. med betegnelsen "produceret i" for produkter, der er produceret af indenlandske ingredienser eller produceret lokalt, eller med betegnelsen "fremstillet i" for produkter, der har undergået en omfattende forarbejdning i det pågældende land, eller med en betegnelse af typen "fremstillet i ... af indenlandske eller importerede ingredienser". En række af EU's andre store handelspartnere, f.eks. USA og New Zealand, anvender også mærkeordninger af denne type.

Den associerede ordfører mener desuden, at man bør fremme anvendelsen af fakultative forbeholdte udtryk frem for obligatoriske handelsnormer, og at EU ikke behøver at fastlægge sin egen definition af disse udtryk, såfremt disse er kodificeret i medlemsstaternes lovgivningssystemer, og såfremt oprindelseslandsprincippet kan anvendes til gensidig anerkendelse af disse standarder uden skævridning af det indre marked. Ordføreren mener ligeledes, at det er nødvendigt at fremme samregulering som den almindelige proces for vedtagelse af europæisk lovgivning på dette område.

Den associerede ordfører henviser til Parlamentets tidligere beslutninger og opfordrer til, at der foretages en grundig analyse af muligheden for at indføre et kvalitetsmærke for EU-produkter baseret på eksisterende ordninger. Ordføreren anmoder således Kommissionen om at vurdere og fremlægge forslag til indførelse af et europæisk kvalitetsmærke som supplement til de eksisterende nationale og regionale mærker. Dette mærke bør navnlig sikre en retfærdig behandling af alle markedsaktørerne i hele produktions- og distributionskæden samt respekt for miljøet. Den associerede ordfører mener, at dette europæiske kvalitetsmærke kan udarbejdes på grundlag af de nationale mærker og supplere de instrumenter, der allerede anvendes i medlemsstaterne, for at undgå uforenelighed mellem bestemmelserne på EU-plan og på nationalt plan.

Med hensyn til international beskyttelse af geografiske betegnelser mener ordføreren, at denne bør sikres inden for rammerne af de internationale handelsforhandlinger, og anmoder Kommissionen om at føje dette punkt til dagsordenen for WTO-forhandlingerne, således at denne internationale dimension anerkendes af alle internationale partnere.

Den associerede ordfører foreslår, at EU yder teknisk bistand til iværksættelse af ordninger for beskyttede geografiske betegnelser (BGB'er), beskyttede oprindelsesbetegnelser (BOB'er) og garanterede traditionelle specialiteter (GTS'er) i medlemsstaterne og til fremme af produkter omfattet af disse ordninger. De europæiske kvalitetscertificeringsordninger bør i langt højere grad anerkendes af forbrugerne i EU. Det er således nødvendigt at styrke oplysningsindsatsen over for borgerne om disse ordninger gennem tildeling af EU-støtte, både inden for EU's indre marked og i tredjelande. Ordføreren støtter derfor initiativet vedrørende etablering af et europæisk kontor for produktkvalitet, der skal indgå i et tæt samarbejde med Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet og med Kommissionens tjenestegrene med ansvar for fødevarekvalitet. Med hensyn til økologisk landbrug glæder ordføreren sig over oprettelsen af kontorer for traditionelle og økologiske produkter i medlemsstaterne og støtter oprettelsen af sådanne offentlige eller private organer.

Ordføreren mener generelt, at det er nødvendigt at fremme disse kvalitetssikringsordninger, der allerede er bredt anerkendt af europæiske forbrugere, i medlemsstaterne, og at det ikke er hensigtsmæssigt at harmonisere eller forene alle disse ordninger i én ordning. En forudsætning for indførelsen af fælles EU-minimumsstandarder for kvalitetscertificeringsordninger er, at disse vurderes og anerkendes på EU-plan. Der skal således være en tjeneste i Kommissionen, der tager sig af certificering og godkendelse af anvendelsen af disse ordninger på EU-plan og sikrer en ensartet og effektiv kontrol på EU-plan og på nationalt plan.

til Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter

om sikring af fødevarekvalitet - Harmonisering eller gensidig anerkendelse af standarder
(2008/2220(INI))

Rådgivende ordfører(*): Magor Imre Csibi

(*)Associeret udvalg - forretningsordenens artikel 47

FORSLAG

Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed opfordrer Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:

1. understreger, at fødevarekvalitetssystemer bør tilvejebringe oplysninger og give forbrugerne sikkerhed for autenticiteten af lokale ingredienser og produktionsteknikker; mener derfor, at sådanne ordninger skal gennemføres og anvendes med skærpede kontrol- og sporbarhedssystemer;

2. mener, at det er ønskværdigt, at fødevareprodukters hovedingrediens(er) mærkes med dens/deres oprindelsessted, hvis ikke hovedingrediensen kommer fra et område med "beskyttet geografisk betegnelse" (BGB) eller "beskyttet oprindelsesbetegnelse" (BOB); anfører endvidere, at den ingrediens, der udgør over 50 % af fødevareproduktet, bør opfattes som hovedingrediensen; understreger endvidere, at sådanne mærkningsordninger bør anvendes på frivillig basis;

3. opfordrer til yderligere forenkling af markedsføringsstandarderne ved at klarlægge de hovedkriterier, der finder anvendelse; opfordrer til udvikling af EU-retningslinjer for anvendelsen af almindelige forbeholdte udtryk såsom "sukkerfri", "kulstoffattig", "diætkost" og "naturlig", for at undgå vildledende praksis;

4. understreger behovet for at fremme økologiske produkter og økologisk landbrug som en kilde til høj fødevarekvalitet og en katalysator for beskyttelse af miljø og dyrevelfærd; opfordrer til en forenkling af certificeringssystemet med henblik på videreudvikling af markedet for økologiske produkter og omgående indførelse af et obligatorisk EU-logo som et middel til at øge forbrugernes viden om og anerkendelse af økologiske produkter;

5. erkender, at forbrugerne stiller stadig større krav til kvaliteten af fødevarer og fødevareprodukter, ikke blot med hensyn til sikkerheden, men også med hensyn til etiske betragtninger, såsom miljømæssig bæredygtighed, beskyttelse af dyrevelfærd og GMO-teknologier; opfordrer Kommissionen til at opstille kriterier for kvalitetsinitiativer, såsom frivillige mærkningsordninger for GMO-frie produkter, som giver forbrugerne et klart valg.

RESULTAT AF DEN ENDELIGE AFSTEMNING I UDVALGET

Dato for vedtagelse

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer

Adamos Adamou, Georgs Andrejevs, Pilar Ayuso, Irena Belohorská, Maria Berger, Johannes Blokland, John Bowis, Martin Callanan, Magor Imre Csibi, Chris Davies, Avril Doyle, Mojca Drčar Murko, Anne Ferreira, Elisabetta Gardini, Matthias Groote, Françoise Grossetête, Satu Hassi, Gyula Hegyi, Marie Anne Isler Béguin, Christa Klaß, Eija-Riitta Korhola, Holger Krahmer, Urszula Krupa, Peter Liese, Linda McAvan, Péter Olajos, Miroslav Ouzký, Vladko Todorov Panayotov, Vittorio Prodi, Frédérique Ries, Dagmar Roth-Behrendt, Guido Sacconi, Amalia Sartori, Carl Schlyter, Horst Schnellhardt, Richard Seeber, María Sornosa Martínez, Antonios Trakatellis, Thomas Ulmer, Åsa Westlund

Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere

Iles Braghetto, Jutta Haug, Hartmut Nassauer, Andres Tarand

Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere, jf. art. 178, stk. 2

Emanuel Jardim Fernandes

Juridisk meddelelse - Databeskyttelsespolitik