BETÆNKNING om kunstneriske studier i Den Europæiske Union

24.2.2009 - (2008/2226(INI))

Kultur- og Uddannelsesudvalget
Ordfører: Maria Badia i Cutchet

FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING

om kunstneriske studier i Den Europæiske Union

(2008/2226(INI))

Europa-Parlamentet,

– der henviser til EF-traktatens artikel 149 og 151,

– der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets henstilling nr. 2006/92/EF af 18. december 2006 om nøglekvalifikationer for livslang læring[1],

– der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets beslutning nr. 1350/2008/EF af 16. december 2008 om det europæiske år for kreativitet og innovation (2009)[2],

– der henviser til Rådets konklusioner af 24. og 25. maj 2007 om de kulturelle og kreative sektorers bidrag til opnåelsen af Lissabonmålene og af 21. og 22. maj 2008,

– der henviser til Rådets og Kommissionens fælles situationsrapport 2008 om gennemførelsen af arbejdsprogrammet for uddannelse og erhvervsuddannelse 2010 – Livslang læring som grundlag for viden, kreativitet og innovation[3],

– der henviser til sin beslutning af 7. juni 2007 om kunstneres sociale status[4],

– der henviser til sin beslutning af 10. april 2008 om en europæisk kulturdagsorden i en stadig mere globaliseret verden[5],

– der henviser til sin beslutning af 10. april 2008 om kulturindustrien i Europa[6],

– der henviser til anbefalingerne i UNESCO's konvention om beskyttelse og fremme af de kulturelle udtryksformers mangfoldighed af 20. oktober 2005,

– der henviser til forretningsordenens artikel 45,

– der henviser til betænkning fra Kultur- og Uddannelsesudvalget (A6‑0093/2009),

A.  der henviser til, at EU bør stå ved sit motto "forenet i mangfoldighed" og erkende sin fælles historie, og at Unionen kan gøre dette gennem den europæiske kunsthistorie på grund af dens iboende universelle karakter,

B.  der henviser til, at skolerne igen bør være det centrale sted i forbindelse med en demokratisering af adgangen til kultur,

C.  der henviser til, at undervisning i kunst og kultur, herunder billedkunst, er et vigtigt element i medlemsstaternes uddannelsessystemer,

D.  der henviser til, at undervisning i kunst og kultur er med til at udvikle børn og unges selvstændighed, følsomhed og udadvendthed og derfor udgør et vigtigt led i deres uddannelse; der henviser til, at denne undervisning er afgørende for at skabe lige muligheder og udgør en forudsætning for en egentlig demokratisering af adgangen til kultur,

E.  der henviser til, at det for at imødegå udfordringen i en demokratisering af adgangen til kultur er nødvendigt at fremme kunstforståelsen på alle niveauer og alle alderstrin, at anerkende betydningen af kunstneriske aktiviteter på gruppe- og amatørplan og at fremme adgangen til kunstuddannelse,

F.  der henviser til, at medlemsstaterne desværre ofte af økonomiske årsager ser sig nødsaget til at nedprioritere kunsten i deres overordnede uddannelsespolitik,

G.  der henviser til, at kunstuddannelse danner grundlaget for en erhvervsuddannelse inden for kunst og fremmer kreativiteten og den fysiske og intellektuelle udvikling på dette område ved at opmuntre til et tættere og mere frugtbart forhold mellem undervisning, kultur og kunst,

H.  der henviser til, at kunst og designskoler og -uddannelsescentre er med til at udvikle filosofier, skabe nye kunststile og ‑bevægelser og åbne op for forskellige kulturelle verdener, hvilket styrker EU's image i verden,

I.  der henviser til, at uddannelsen er meget vigtig for kunstnernes succes inden for den kunstneriske og kreative sektor,

J.  der henviser til, at kunststudier, der fokuserer på at udvikle en karriere og et erhverv, ud over talent kræver, at den studerende har et solidt kulturelt grundlag, som kun kan fås ved en tværfaglig og systematisk uddannelse, og at den øger mulighederne for at komme ind på arbejdsmarkedet inden for denne sektor, for så vidt den tilbyder en almen dannelse, en forskningsmetodologi, iværksætterevner og kendskab til virksomhedsdrift samt færdigheder på forskellige aktivitetsområder, som er relevante for nutidig kunst,

K.  der henviser til, at det økonomiske og erhvervsmæssige potentiale, som de kreative, kulturelle og kunstneriske firmaer og industrier i Den Europæiske Union har, i høj grad har indflydelse på den kunstneriske sektors udvikling,

L.  der henviser til, at den teknologiske revolution har forårsaget en forøgelse af konkurrenceevnen inden for og mellem landene og har bevirket, at den intellektuelle kapacitet og kreativitet spiller en central rolle inden for rammerne af Lissabonstrategien,

M.  der henviser til, at de hurtige og konstante ændringer i samfundet kræver større tilpasningsevne, fleksibilitet, kreativitet, innovation og kommunikation blandt aktørerne på arbejdsmarkedet, og at disse kvaliteter bør fremmes af undervisnings- og uddannelsessystemerne i de forskellige medlemsstater i overensstemmelse med målene for det ovennævnte program "Uddannelse og Erhvervsuddannelse 2010",

N.  der henviser til, at det bør tages i betragtning, at der findes store forskelle mellem de nuværende kunstundervisningsmodeller i de forskellige medlemsstater,

O.  der henviser til, at det bør tages i betragtning, at uddannelse i kultur og dens mangfoldighed er en vigtig faktor for at bevare identiteten og fremme forståelsen mellem kulturer og religioner på baggrund af globaliseringen, en større bevægelighed blandt borgerne samt de efterfølgende udvidelser af EU, og at målene for bevidstgørelse og fremme af kulturen i det europæiske år for interkulturel dialog bør forsætte efter år 2008,

1.  mener, at kunstundervisning for at fremme en demokratisering af adgangen til kultur burde være en obligatorisk del af alle klassetrins undervisningsplan;

2.  understreger, at det er vigtigt at fremme og udvikle kreativiteten på alle alderstrin som et led i en livslang læringsproces, både i skolernes undervisningsplaner og i programmerne for videregående erhvervsuddannelse og livslang læring;

3.  minder om, at formålet med undervisning i kunst og kultur bl.a. er at bidrage til borgernes uddannelse, og at dens rolle bl.a. er at gøre os bedre til at tænke og til at bidrage til vores intellektuelle, følelsesmæssige og fysiske udvikling;

4.  anerkender kunstens store betydning for samfundsmæssig og økonomisk innovation som led i det europæiske år for kreativitet og innovation (2009);

5.  henleder Rådets og medlemsstaternes opmærksomhed på den rolle, den europæiske kultur og dens mangfoldighed spiller som en integrerende faktor, og på, hvor vigtig kunst- og kulturundervisning og bevarelsen af de forskellige regioners traditionelle kulturelle værdier er på europæisk plan;

6.  konstaterer, at der er stadig flere studerende fra kunstuddannelserne, som er interesseret i at læse i en anden medlemsstat end deres egen, og opfordrer derfor medlemsstaterne til at koordinere deres politik inden for kunstuddannelser på europæisk plan, at udveksle bedste praksis og at øge bevægeligheden for både studerende og lærere i denne sektor;

7.  foreslår, at fagfolk i kunstsektoren sikres en bedre mobilitet, ved at der fokuseres mere på spørgsmålet om anerkendelse af kvalifikationer. Det bør ske, ved at uddannelsesinstitutioner og arbejdsgivere tilskyndes til at benytte den europæiske referenceramme for kvalifikationer (EQF), således at det bliver muligt at sammenligne kompetencer og kvalifikationer i denne sektor på europæisk plan;

8.  opfordrer i den forbindelse Kommissionen til at samarbejde med medlemsstaterne for at fastsætte en mobilitetsramme for europæere, der udøver kunstnerisk og kreativ virksomhed, med særlig vægt på unge kunstneres og kunststuderendes mobilitet;

9.  vurderer, at politikken inden for kunstuddannelser, selv om det er et anliggende for medlemsstaterne, burde koordineres på EU-plan, navnlig når det drejer sig om:

- beskrivelsen af kunstuddannelsernes art, indhold og varighed for deres forskellige "publikummer",

- forbindelsen mellem kunstundervisning, kreativitet og innovation,

- effektiviteten i kunstundervisningspolitikken med udgangspunkt i dens socioøkonomiske indvirkning,

- opnåelse af en balance mellem teoretiske studier og praktisk indføring i faget for at sikre, at kunstuddannelsen ikke bliver abstrakt,

- anvendelse og udvikling af kunstundervisningsmetoder og ‑strategier, der lever op til informationssamfundets krav,

- uddannelse af specialiserede lærere og "kunstingeniører" inden for det nye medie samt traditionelle specialiserede lærere;

10.  opfordrer Rådet, Kommissionen og medlemsstaterne til at:

- erkende vigtigheden af at fremme kunstundervisning og kreativitet i sammenhæng med en videnbaseret økonomi i overensstemmelse med Lissabonstrategien,

- definere den rolle, kunstundervisning bør spille som et uundværligt pædagogisk redskab til at styrke kulturens betydning i en globaliseret og multikulturel verden,

- etablere fælles strategier for at udarbejde en politik for kunstuddannelse og uddannelse af specialiserede lærere inden for denne disciplin,

- anerkende den vigtige rolle, kunstnere har i samfundet, og behovet for at fastsætte specifikke kompetencer til kunstundervisningen i uddannelsesprocessen,

- tilskynde de nationale repræsentanter i Arbejdsgruppen om Uddannelse og Kultur, der for nylig er nedsat som led i den åbne koordinationsmetode på kulturområdet (ÅKM), til at drøfte kunstens rolle i forskellige uddannelsesmæssige sammenhænge (formel, uformel og ikke-formel uddannelse) og på alle uddannelsesniveauer (fra førskoleniveau til videregående kunstfaglig uddannelse og opefter), samt den nødvendige uddannelse af specialiserede lærere,

- tilskynde de nationale repræsentanter i de arbejdsgrupper for kulturindustrierne, der er nedsat som led i ÅKM, til at tage erhvervsuddannelse og løbende faglig udvikling af kunstnere, ledere, lærere, formidlere og andre fagfolk i kultursektoren op som et centralt tema,

- opfordre de relevante aktører i civilsamfundet til at dele deres viden og ekspertise på området i tilknytning til arbejdet under ÅKM,

- forbedre vilkårene for den faglige uddannelse i kunstsektoren ved at anerkende videregående kunstuddannelser på alle tre niveauer som fastsat i erklæringen om Bologna-processen (bachelor, master og ph.d.) og således forbedre kunstneres mobilitet inden for EU,

- indføre særlige ordninger, der kan fremme kunstundervisningen, som led i det flerårige kulturprogram,

- anerkende betydningen af kunstneriske aktiviteter på gruppe- og amatørplan;

11.  fastholder, at der som led i undervisningen i kunsthistorie også skal arrangeres møder med kunstnere og besøg på kulturinstitutioner for at vække de studerendes nysgerrighed og anspore dem til refleksion;

12.  bemærker betydningen af at bruge ressourcer fra de nye kommunikations- og informationsteknologier og internettet som midler til en moderne undervisning, der er tilpasset de nye tider, når der skal indføres en kunstnerisk dimension i skolernes undervisningsplaner;

13.  peger på, at initiativer som Europeana, det europæiske digitale bibliotek, kan yde et væsentligt bidrag hertil;

14.  henstiller til, at der i fællesskab udvikles en europæisk portal for undervisning i kunst og kultur, og at kunstundervisning medtages i medlemsstaternes undervisningsplaner for at sikre udvikling og fremme af den europæiske kulturelle model, der navnlig værdsættes internationalt;

15.  anmoder Rådet, Kommissionen og medlemsstaterne om at følge op på arbejdet med at indarbejde kunstundervisning i skolernes undervisningsplaner, og foreslår især, at Kommissionen gennemfører de nødvendige undersøgelser for at få pålidelige oplysninger om indvirkningen af den nævnte undervisning på uddannelsesniveauet og færdighederne blandt EU's studerende;

16.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen samt til medlemsstaterne.

• [1]  EUT L 394 af 30.12.2006, s. 10.
• [2]  EUT L 348 af 24.12.2008, s. 115.
• [3]  EUT C 86 af 5.4.2008, s. 1.
• [4]  EUT C 125 E af 22.5.2008, s. 223
• [5]  P6_TA(2008)0124.
• [6]  P6_TA(2008)0123.

BEGRUNDELSE

Kunstundervisning betragtes universelt som en uundværlig del af undervisningen i sin klassiske opfattelse. Selv om det er et obligatorisk fag i mange af de forskellige medlemsstaters uddannelsessystemer, er der i dag stadig store forskelle i kunstundervisningsmodellerne i EU.

Historisk set blev kunstundervisningen forbundet med undervisningen i de tidlige skoleår, men i dag har fokus på livslang læring og udviklingen af nye informations- og kommunikationsteknologier (ikt'er) udvidet det rum, der traditionelt blev brugt til kunst og kultur, og har gjort det muligt for sektoren at skabe nye adgangs- og ytringsformer.

I den globaliserede, komplicerede og indbyrdes afhængige verden, vi lever i, har ikt'ernes konstante fremgang også fremmet en videnbaseret økonomi, hvori den intellektuelle kapacitet og kreativiteten optager en vigtig plads.

Derudover har vores heterogene og multikulturelle samfund understreget betydningen af kulturens rolle og rigdommen i dens mangfoldighed, hvilket er afgørende for at forbedre sameksistensen mellem de forskellige befolkninger og kulturer. I en kontekst, der er karakteriseret af større bevægelighed blandt borgerne, er kulturundervisning således blevet en vigtig faktor for at bevare identitet og fremme forståelsen mellem kulturer og religioner, hvilket også blev understreget i det europæiske år for interkulturel dialog 2008 med årets mål om bevidstgørelse og fremme af kultur.

På den anden side giver undervisning i kunst landene et middel til at udvikle de nødvendige menneskelige ressourcer til at udforske rigdommen i deres kulturarv. Kunst er samtidig et udtryk for kultur og et kommunikationsmiddel for viden inden for dette område. På denne måde hjælper kunstuddannelsesprogrammerne personer med at opdage mangfoldigheden i de kulturelle udtryksformer, udvikler deres forståelse over for disse og bidrager til at opdage glæden ved kunst og kultur. Desuden styrkes de individuelle og kollektive identiteter og værdier, og den kulturelle mangfoldighed beskyttes. Det må ikke glemmes, at kunst og design er en del af samfundets udvikling i den udstrækning, at de er med til at udvikle filosofier og skabe nye kunststilarter og -bevægelser, hvilket styrker EU's image i verden, idet det tillader en international indflydelse ud over de nærmeste omgivelser.

Det bør understreges, at særegenheden i den europæiske kulturelle model, dvs. rigdommen i den kulturelle og sproglige mangfoldighed, er medtaget i EF-traktatens artikel 151 som et af Unionens grundlæggende mål, og at UNESCO's konvention om beskyttelse og fremme af de kulturelle udtryksformers mangfoldighed har været i kraft siden den 18. marts 2007.

Set ud fra et andet perspektiv kræver de hurtige og konstante ændringer, der sker i vores samfund, en støre tilpasningsevne, fleksibilitet, kreativitet, innovation og kommunikation hos dem, der er på arbejdsmarkedet, hvilket programmet "Uddannelse og erhvervsuddannelse 2010" også satser på. Dertil tilføjes det voksende krav om konkurrencedygtighed på adskillige områder, hvilket forklarer, hvorfor man i mange uddannelsessystemer prioriterer at fremme udviklingen og kreativiteten inden for skolernes læseplaner via uddannelsesprogrammer, der er udviklet via passende pædagogiske metoder, som har en stor indflydelse på elevernes efterfølgende indføring på den kunstneriske og kreative sektors marked. I denne henseende er det vigtigt at udvide indholdet i den kunstundervisning for at forbedre mulighederne for at komme ind på denne sektors arbejdsmarked, tillige med de potentielle egenskaber inden for kunstneriske aktiviteter i den nye digitale tidsalder.

Den kunstneriske aktivitet indebærer i virkeligheden beherskelse af kompetencer, viden og materialer, som gennem længere tid har været tæt knyttet til videnskabelige og teknologiske fremskridt. Således har kunsten igennem historien benyttet sig af tidens mest avancerede teknologier, og mange æstetiske teorier har været påvirket af videnskabelige overvejelser. Samtidig har knowhow og bestemte kunstneriske discipliner også medført tekniske fremskridt, hvilket har bidraget til den videnskabelige proces og menneskehedens forvandling af verden. Selv om den kunstneriske skabelsesproces ikke kan reduceres til en præcis anvendelse af den videnskabelige eller teknologiske kunnen, kan teknologier være nyttige for kunsten uden at have været udtænkt til dette formål. På samme måde kan kunst medføre forskning og teknologiske fremskridt, der omfatter andre områder ud over de kunstneriske aktiviteter. Endelig støtter kunstundervisningen tættere og mere frugtbare forbindelser mellem undervisning, kultur, ikt'er og kunst i det 21. århundredes æra.

Dette er nogle af de overvejelser, der påpeger, hvor vigtigt det er, at der opnås enighed om at koordinere kunstundervisning på europæisk plan.

RESULTAT AF DEN ENDELIGE AFSTEMNING I UDVALGET

Dato for vedtagelse	17.2.2009
Resultat af den endelige afstemning	+: –: 0:	29 0 0
Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer	Maria Badia i Cutchet, Giovanni Berlinguer, Guy Bono, Nicodim Bulzesc, Marie-Hélène Descamps, Věra Flasarová, Milan Gaľa, Claire Gibault, Vasco Graça Moura, Lissy Gröner, Luis Herrero-Tejedor, Ruth Hieronymi, Ramona Nicole Mănescu, Adrian Manole, Manolis Mavrommatis, Ljudmila Novak, Doris Pack, Christa Prets, Karin Resetarits, Pál Schmitt, Hannu Takkula, Helga Trüpel
Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere	Gyula Hegyi, Iosif Matula, Christel Schaldemose, Ewa Tomaszewska
Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere, jf. art. 178, stk. 2	Raül Romeva i Rueda, Salvador Domingo Sanz Palacio, Alejo Vidal-Quadras