Procedure : 2008/2183(INI)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb : A6-0108/2009

Indgivne tekster :

A6-0108/2009

Forhandlinger :

PV 24/03/2009 - 3
CRE 24/03/2009 - 3

Afstemninger :

PV 24/03/2009 - 4.20
Stemmeforklaringer
Stemmeforklaringer

Vedtagne tekster :

P6_TA(2009)0165

BETÆNKNING     
PDF 177kWORD 114k
26.2.2009
PE 414.264v02-00 A6-0108/2009

om gennemførelsen af strukturfondsforordningen 2007-2013: resultaterne af forhandlingerne om de nationale samhørighedsstrategier og de operationelle programmer

(2008/2183(INI))

Regionaludviklingsudvalget

Ordfører: Miroslav Mikolášik

FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING
 BEGRUNDELSE
 UDTALELSE fra Udvalget om Industri, Forskning og Energi
 UDTALELSE fra Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling
 RESULTAT AF DEN ENDELIGE AFSTEMNING I UDVALGET

FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING

om gennemførelsen af strukturfondsforordningen for perioden 2007-2013: resultaterne af forhandlingerne vedrørende de nationale samhørighedsstrategier og de operationelle programmer

(2008/2183(INI))

Europa-Parlamentet,

- der henviser til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

- der henviser til EF-traktatens artikel 2 og artikel 3, stk. 2,

- der henviser til Kommissionens meddelelse af 14. maj 2008 om resultaterne af forhandlingerne vedrørende de samhørighedspolitiske strategier og programmer for programmeringsperioden 2007-2013 (KOM(2008)0301),

- der henviser til Rådets forordning (EF) nr. 1083/2006 af 11. juli 2006 om generelle bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond og Samhørighedsfonden(1) (generel forordning om EFRU, ESF og Samhørighedsfonden),

- der henviser til Rådets beslutning 2006/702/EF af 6. oktober 2006 om Fællesskabets strategiske retningslinjer for samhørighed(2) (strategiske retningslinjer for samhørighed),

- der henviser til resultaterne af forhandlingerne om de samhørighedspolitiske strategier og programmer 2007-2013 – faktablade udarbejdet af medlemsstaterne,

- der henviser til fjerde rapport om den økonomiske og sociale samhørighed (KOM(2007)0273) (fjerde samhørighedsrapport),

- der henviser til forslag til Rådets forordning om ændring af forordning (EF) nr. 1083/2006 om generelle bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond og Samhørighedsfonden, for så vidt angår visse bestemmelser om økonomisk forvaltning (KOM(2008)0803),

- der henviser til forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af forordning (EF) nr. 1080/2006 om Den Europæiske Fond for Regionaludvikling for så vidt angår støtteberettigede investeringer i energieffektivitet og vedvarende energi i boliger (KOM(2008)0838),

- der henviser til forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af forordning (EF) nr. 1081/2006 om Den Europæiske Socialfond med henblik på at udvide listen over omkostningstyper, der er berettigede til støtte fra ESF (KOM(2008)0813),

- der henviser til sin beslutning af 21. oktober 2008 om forvaltning og partnerskab på nationalt, regionalt og projektplan inden for regionalpolitik(3),

- der henviser til forretningsordenens artikel 45,

- der henviser til betænkning fra Regionaludviklingsudvalget og udtalelser fra Udvalget om Industri, Forskning og Energi og Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling (A6-0108/2009),

A.  der henviser til, at Kommissionen har offentliggjort ovennævnte meddelelse baseret på resultaterne af forhandlingerne med medlemsstaterne om de nationale strategiske referencerammer og operationelle programmer,

B.   der henviser til, at Fællesskabet i henhold til EF-traktatens artikel 158 for at styrke den økonomiske og sociale samhørighed stræber efter at formindske forskellene mellem de forskellige områders udviklingsniveauer og forbedre situationen for de mindst begunstigede områder eller øer, herunder landdistrikter,

C.  der henviser til, at de seneste to udvidelser af Den Europæiske Union i betydelig grad har øget de regionale forskelle i Fællesskabet, hvilket der må tages behørigt hånd om for at fremme en harmonisk, velafbalanceret og bæredygtig udvikling,

D.  der henviser til, at det i de seneste betænkninger om samhørighed fremhæves, at tendensen går i retning af en forværring af de territoriale forskelle mellem EU's regioner og delregioner, og at disse forskelle er kendetegnet ved fænomener som territorial isolering, der har resulteret i en vis form for ghettodannelse, og vedvarende tilbagegang i nogle afsidesliggende landdistrikter, der har landbrug som hovederhverv,

E.   der henviser til, at Rådet i oktober 2006 vedtog ovennævnte strategiske retningslinjer for samhørighed som en vejledende ramme for medlemsstaterne som led i forberedelsen af de nationale strategiske referencerammer og operationelle programmer for perioden 2007-2013,

F.   der henviser til, at disse strategiske retningslinjer som sine tre prioriterede mål tager sigte på at gøre Europa og dets regioner til et mere attraktivt område at investere og arbejde i ved hjælp af øget viden og innovation med henblik på at skabe vækst og flere og bedre job,

G.  der henviser til, at man ved at omsætte disse prioriterede mål i operationelle programmer skulle sætte regionerne i stand til dels at imødegå udfordringerne som følge af globalisering og strukturelle, demografiske og klimamæssige forandringer, dels at styrke bæredygtig udvikling,

H.  der henviser til, at der er betydelige forskelle i de måder, hvorpå medlemsstaterne hver især har gennemført ovennævnte prioriteringer i deres respektive operationelle programmer afhængigt af, hvilket mål for regional udvikling, konvergens eller regional konkurrenceevne og beskæftigelse de enkelte regioner henhører under,

I.   der henviser til, at de medlemsstater, der tiltrådte Den Europæiske Union før den 1. maj 2004, i henhold til den generelle forordning om EFRU, ESF og Samhørighedsfonden skal øremærke 60 % af de samlede midler til konvergensmålet og 75 % af midlerne afsat til målet om regional konkurrenceevne og beskæftigelse til Lissabonrelaterede indsatsområder, og at de medlemsstater, der tiltrådte Unionen den 1. maj 2004 eller senere blev tilrådet at følge samme strategi,

J.    der henviser til, at bæredygtighed, forebyggelse af enhver form for forskelsbehandling, god forvaltningspraksis og anvendelse af partnerskabsprincippet kædet sammen med en stærk institutionel og administrativ kapacitet er af afgørende betydning for en vellykket gennemførelse af samhørighedspolitikken,

K.  der henviser til, at samhørighedspolitikken skal være tilstrækkelig slagkraftig og fleksibel til, at den kan spille en vigtig rolle i Unionens indsats for at modvirke konsekvenserne af den nuværende globale økonomiske krise,

1.   anerkender medlemsstaternes indsats for at inddrage de tre prioriteringer i de strategiske retningslinjer for samhørighed, der svarer til målene i Lissabondagsordenen, i deres operationelle programmer;

2.   konstaterer, at den nye programmeringsperiode er kommet temmelig langsomt fra start i mange medlemsstater, hvilket vil kunne bringe en effektiv anvendelse af midlerne i fare; nærer imidlertid tillid til, at forpligtelser indgået under forhandlings- og godkendelsesprocessen for de operationelle programmer vil blive respekteret til gavn for regionerne og Unionen som helhed;

Afbødning af regionale forskelle

3.   tager til efterretning, at medlemsstaterne er fast besluttet på at beskæftige sig med de specifikke territoriale behov som følge af landenes respektive geografiske placering og økonomiske og institutionelle udvikling ved at fastlægge strategier, der tager sigte på at mindske eventuelle skævheder i og mellem regionerne; henviser i den forbindelse til de foranstaltninger, medlemsstaterne har foreslået for at imødegå de særlige udviklingsmæssige udfordringer, som regioner med specifikke geografiske kendetegn står over for, f.eks. bjergregioner, øer, regioner i den yderste periferi, afsidesliggende grænsebyer, regioner truet af affolkning og grænseregioner; gentager, at en økonomisk og miljømæssigt forsvarlig udvikling samt mindskelse af de regionale forskelle fortsat er de vigtigste mål for EU's regionalpolitik;

4.   understreger, at de hidtidige erfaringer har vist, at konvergens mellem landene kan skjule en voksende kløft mellem regionerne indbyrdes og inden for de enkelte regioner; påpeger endvidere, at disse regionale og lokale forskelle kan observeres på en række områder, f.eks. inden for beskæftigelse, produktivitet, indkomst, uddannelsesniveau og innovationskapacitet; understreger, at samhørighedens territoriale dimension har stor betydning for overvindelsen af disse problemer;

Samhørighedspolitikkens bidrag til gennemførelse af Lissabondagsordenen

5.   glæder sig over de nationale myndigheders bestræbelser for at sikre, at den gennemsnitlige tildeling af midler til gennemførelse af Lissabondagsordenen tegner sig for 65 % af de disponible midler i konvergensregionerne og 82 % i de regioner, der er omfattet af målet om regional konkurrenceevne og beskæftigelse, hvilket faktisk overstiger det, der oprindelig var anmodet om;

6.   er overbevist om, at der er behov for meget større investeringer på dette område; mener i lyset af midtvejsevalueringen af gennemførelsen af strukturfondene, at der skal afsættes yderligere økonomiske ressourcer og fastsættes strengere EU-retningslinjer med henblik på at forfølge disse mål og navnlig, at der bør stilles krav om, at mindst 5 % af strukturfondsmidlerne bliver brugt på en forbedring af energieffektiviteten i eksisterende boliger; opfordrer i den henseende Kommissionen til at følge op på konklusionerne fra Rådet (konkurrenceevne) den 9. og 10. oktober 2008 om energieffektivitet; fremhæver den nøglerolle og det udviklingspotentiale, som vedvarende energi har for EU-regionerne, både med hensyn til at skabe arbejdspladser og fremme bæredygtig, lokal udvikling;

7.   opmuntrer regionerne i deres bestræbelser på at opfylde Lissabonmålene ved i fuldt omfang og effektivt at gennemføre deres operationelle programmer; opfordrer endvidere Kommissionen til at føre nøje kontrol med denne gennemførelse for at sikre, at målene omsættes i praksis, og til at holde Parlamentet underrettet om eventuelle problemer;

8.   mener, at de økonomiske ressourcer, der er øremærket til de transeuropæiske energinet, er utilstrækkelige, eftersom disse net er vitale for den fulde gennemførelse af det indre energimarked;

9.   henviser til den vigtige rolle, som små virksomheder og mikrovirksomheder, især håndværksvirksomheder, spiller for den økonomiske, sociale og territoriale samhørighed på grund af det betydningsfulde bidrag, de yder til vækst og beskæftigelse; opfordrer derfor til, at der føres en aktiv politik med sigte på at støtte alle former for innovation i disse virksomheder, og henstiller indtrængende til Kommissionen at skabe muligheder for gensidigt samarbejde mellem virksomheder, den offentlige sektor, skoler og universiteter for således at skabe regionale innovationsklynger i Lissabonstrategiens ånd;

Samhørighedspolitikken over for globalisering og strukturelle omlægninger

10. glæder sig over, at alle medlemsstaterne har afsat en betydelig andel af deres samlede finansielle midler til investeringer i F&U og innovation, i udvikling af en videnbaseret servicesektor og i fremme af iværksætteri og erhvervsstøtte samt i støtte til virksomheder og arbejdstagere med henblik på tilpasning til nye vilkår; konstaterer, at det for de fleste af Unionens konvergensregioner fortsat er et betydeligt problem at sikre adgangen til og fra disse, eftersom de står over for en mangelfuld transportinfrastruktur;

11. mener, at industripolitik skal støttes ved hjælp af strukturfondene for at øge medlemsstaternes og Unionens konkurrenceevne; kan derfor kun tilslutte sig, at samhørighedspolitikken prioriterer frigørelse af forretningsmæssigt potentiale, navnlig i små og mellemstore virksomheder;

Demografiske ændringer og mere rummelige arbejdsmarkeder

12. påskønner medlemsstaternes indsats for at prioritere investeringer med sigte på at fremme arbejdstagernes deltagelse, sikre lige muligheder og følgelig bakke op om initiativerne under ESF og Progress-programmet (2007-2013), som har til formål at bidrage til afskaffelse af forskelsbehandling og forbedring af kvinders situation på arbejdsmarkedet; påskønner endvidere medlemsstaternes foranstaltninger med sigte på at forbedre færdigheder og bekæmpe fattigdom og social udstødelse i deres programmer finansieret af ESF; understreger, at det er vigtigt og nødvendigt at fortsætte bestræbelserne på at støtte beskæftigelsen på grund af den voksende økonomiske krise, og at der især bør tages hensyn til handicappedes og ældres særlige behov på alle stadier af gennemførelsen og evalueringen af samhørighedspolitikken;

13. støtter "partnerskabsprincippet", som indgår i Kommissionens samhørighedspolitik, og opfordrer Kommissionen til at inddrage lokale og nationale kvindeorganisationer i forhandlinger og gennemførelse;

Udfordringerne i forbindelse med bæredygtig udvikling, klimaforandringer og energiproblematik

14. mener, at der i alle operationelle programmer bør medtages foranstaltninger, der tager sigte på at beskytte miljøet, bekæmpe klimaforandringer og fremme energieffektiviteten, og påskønner medlemsstaternes vilje til at ville tage disse spørgsmål op, hvilket kommer til udtryk ved, at de har afsat ca. en tredjedel af det samlede budget for samhørighedspolitikken hertil; er dog af den opfattelse, at de midler, der helt konkret er afsat til bekæmpelse af klimaforandringer og fremme af energieffektiviteten, er utilstrækkelige til at dække det reelle behov;

15. mener, at udviklingen af konkurrenceevnecentre under strukturfondene er af afgørende betydning, eftersom de giver et betydeligt potentiale for at skabe vellønnede job og vækst, men også fordi de mindsker presset på de store bysamfund; glæder sig i denne forbindelse over Urban-programmets fortsættelse, idet det anses for nødvendigt at revitalisere byområder og rehabilitere aldrende byinfrastrukturer;

16. understreger, at medlemsstaterne og Kommissionen i henhold til strukturfondsforordningerne skal sikre fremme af ligestilling mellem mænd og kvinder og integration af kønsaspektet i disse fondes forskellige gennemførelsesfaser;

17. opfordrer medlemsstaterne til fuldt ud at orientere borgerne, de lokale myndigheder samt ngo'er og kvindeorganisationer om finansieringsmuligheder, navnlig hvad angår særprogrammer, mulighed for samfinansiering over strukturfondene, samfinansieringsregler og regler for godtgørelse, samt oplyse om, hvor man kan finde forslagsindkaldelser inden for rammerne af programmeringsperioden 2007-2013;

18. opfordrer medlemsstaterne til at sikre, at uforholdsmæssigt store administrative hindringer ikke afholder ngo'er fra at ansøge om projektfinansiering, navnlig hvad angår projekter, der støtter kvinder, som er dårligt stillet rent økonomisk, indvandrerkvinder, kvinder tilhørende etniske mindretal, handicappede kvinder, kvinder med ansvar for personer, der ikke kan klare sig selv, og kvinder, der er ofre for vold eller tortur;

19. konstaterer, at der er en markant forskel mellem den måde, hvorpå EU-15 medlemsstaterne og EU-12 medlemsstaterne øremærker ressourcer til dette område, og anerkender, at de nye medlemsstater har behov for at afsætte betydeligt større beløb for at nå Unionens mål på områderne miljø, klima og biodiversitet som fastlagt i gældende fællesskabsret;

20. understreger vigtigheden af at styrke samarbejdskapaciteten og den reelle absorption af de til rådighed værende fonde ved at tage alle eksisterende muligheder i brug, herunder udveksling af bedste praksis, informationskampagner, fælles aktioner, udveksling af ny teknologi og udvikling af partnerskaber, eftersom dette vil bidrage til en effektiv gennemførelse af de igangværende samarbejdsprogrammer og navnlig en øget absorptionskapacitet i de nye medlemsstater;

21. er af den opfattelse, at medlemsstaterne i økonomiske kriseperioder bør udnytte ideen om at opnå synergier mellem miljøbeskyttelse og jobskabelse som anført i Fællesskabets strategiske retningslinjer om samhørighed og afsætte flere ressourcer til projekter, der fremmer grøn økonomi, grønne job og grøn innovation;

Styrkelse af forvaltningssystemer med flere niveauer og partnerskaber

22. mener, at forvaltningssystemer med flere niveauer og partnerskabsprincippet er vigtige elementer som led i de operationelle programmers berettigelse, gennemsigtighed og effektivitet i programmeringsfasen og i særdeleshed i gennemførelsesfasen; glæder sig derfor over, at samtlige medlemsstater i tråd med deres specifikke institutionelle rammer og traditioner har gjort en indsats for at styrke partnerskabsprincippet i deres programmer for indeværende periode, jf. artikel 11 i den generelle forordning om EFRU, ESF og Samhørighedsfonden; anbefaler især de nye medlemsstater, som har beskeden erfaring i opbygning af effektive partnerskaber, at gøre en vedvarende indsats for at styrke partnerskabs- og gennemsigtighedsprincippet i forbindelse med gennemførelsen af de operationelle programmer;

23. opfordrer medlemsstaterne til at undgå unødig forsinkelse i godtgørelsen af omkostninger til afsluttede projekter, idet det bemærkes, at insolvens som følge af en sådan praksis ofte hindrer modtagerne – hovedsageligt lokale myndigheder og almennyttige organisationer – i at iværksætte yderligere aktiviteter, som er specifikke inden for deres indsatsområde;

24. påpeger, at forsinkelser i gennemførelsen af strukturpolitikken delvis skyldes alt for ufleksible procedurer, og at disse procedurer derfor må strømlines gennem indførelse af en klar opdeling af ansvarsområder og kompetencer mellem EU, medlemsstaterne og de regionale og lokale myndigheder;

25. opfordrer medlemsstaterne til at arbejde nært sammen med de regionale og lokale myndigheder allerede i de nationale strategiske referencerammers planlægningsfase for dermed at sikre en optimal gennemførelse af de nationale strategier og leve fuldt og helt op til idealerne bag forvaltningssystemer med flere niveauer;

26. understreger, at det er nødvendigt at fremme samarbejdet mellem den private og offentlige sektor i form af offentlig-private partnerskaber for således at gøre det muligt at gennemføre mange nøgleprojekter, der kan øge investeringernes effekt;

27. konstaterer, at der er behov for en evaluering af, i hvilket omfang der er tale om koordinering og komplementaritet mellem strukturfondsprogrammer og programmer for udvikling af landdistrikter; bemærker, at erfaringer på stedet viser, at synergierne mellem de to programmer ikke udnyttes i tilstrækkelig grad;

Opbygning af den institutionelle kapacitet

28. påskønner den øgede forståelse for, at det er vigtigt at styrke den institutionelle og administrative kapacitet af hensyn til en effektiv gennemførelse af offentlige politikker og forvaltningen af EU's midler; opfordrer til, at der udfoldes ihærdige bestræbelser i alle konvergensregioner på at styrke den institutionelle kapacitet og øge de offentlige myndigheders professionalisme;

29. understreger nødvendigheden af også at rette samhørighedspolitikkens fokus mod landdistrikterne, eftersom territorial samhørighed kun kan opnås ved at skabe en balance mellem land og by;

Integrering af vellykkede politikker, opbygning af viden og udveksling af god praksis

30. glæder sig i særdeleshed over, at de nye medlemsstater har integreret resultaterne af fællesskabsinitiativerne Urban og Equal i de operationelle programmer for perioden 2007-2013; anerkender medlemsstaternes indsats for at iværksætte integrerede planer for bæredygtig udvikling i byområder, da både større og mindre byer huser industrier, som skaber økonomisk vækst og arbejdspladser; mener endvidere, at det fulde potentiale som led i programmerne for europæisk territorialt samarbejde og Jessica-, Jaspers-, Jeremie- og Jasmine-instrumenterne bør udnyttes for således at sætte skub i udviklingen og opnå større vækstrater;

31. opfordrer medlemsstaterne til at tage hensyn til konsekvenserne for kvinder samt til ligestillingsaspektet i forbindelse med alle strukturfondsprojekter;

Konklusioner

32. mener ikke, at der kan foretages en værdimæssig vurdering af den måde, hvorpå medlemsstaterne har besluttet sig for at gennemføre rammen i de strategiske samhørighedsretningslinjer i deres nationale strategiske referencerammer og operationelle programmer; glæder sig over, at alle medlemsstater på alle stadier har gjort en betydelig indsats for at opfylde de samhørighedspolitiske prioriteringer inden for rammerne af deres specifikke behov og begrænsninger;

33. mener, at gennemsigtighed i tildelingen af midler og en administrativ forenkling, som gør det lettere for potentielle modtagere af strukturfondsmidler at få adgang til information, er vigtige forudsætninger for opnåelse af samhørighedspolitikkens overordnede målsætninger;

34. opfordrer medlemsstaterne til at styrke de procedurer, de indfører, for at sikre, at der anvendes en fuldt funktionsdygtig, integreret strategi for gennemførelse af samhørighedspolitikken, og at der således tages behørigt hensyn til alle aspekter af ethvert specifikt operationelt program;

35. støtter Kommissionen i dens bestræbelser på at sikre, at medlemsstaterne anvender effektive kontrolsystemer for at muliggøre anvendelsen af princippet om en forsvarlig økonomisk forvaltning i forbindelse med Fællesskabets midler;

36. fastslår, at den nuværende globale økonomiske krise har skabt en ny situation i alle medlemsstater, som kræver en revurdering og eventuel tilpasning af prioriteringerne på investeringsområdet; glæder sig over Kommissionens ovennævnte forslag om ændring af forskellige forordninger for at opfylde Unionens behov under disse exceptionelle omstændigheder og gentager, at det fortsat er af den opfattelse, at samhørighedspolitikken spiller en central rolle for det økonomiske genopsving i hele Unionen; tager derfor konsekvent afstand fra ethvert forsøg på at renationalisere denne politik;

37. pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen samt til medlemsstaternes regeringer og parlamenter.

(1)

EUT L 210 af 31.7.2006, s. 25.

(2)

EUT L 291 af 21.10.2006, s. 11.

(3)

Vedtagne tekster, P6_TA(2008)0492.


BEGRUNDELSE

Indledning

På mange af EU's politikområder er gennemførelsesrapporterne begrænset til en legislativ revision af gennemførelsen af EU-retten i national lovgivning. Dette sker ofte i form af en efterprøvning af både den relevante lovgivning og den medlemsstat, den pågældende rapport vedrører. For strukturfondenes vedkommende er denne metode ikke mulig i dag, eftersom lovgivningen på dette område udgøres af forordninger, som enten finder direkte anvendelse, eller som falder ind under proceduren med samstemmende udtalelse(1). Gennemførelsesforanstaltninger iværksat af Kommissionen i form af afgørelser fra denne forelægges hverken Parlamentet eller Rådet. Dette forhold kan imidlertid ændre sig med Lissabontraktatens eller en tilsvarende traktats ikrafttræden.

Generel baggrund

Europa-Parlamentet har i hele denne valgperiode i samklang med Kommissionen og Rådet understreget, at det er nødvendigt at investere hovedparten af de disponible EFRU-midler i aktioner, som tager sigte på at bistå de medlemsstater og regioner, der er bagud med hensyn til økonomisk, social og miljømæssig udvikling. Det har imidlertid lagt lige så stor vægt på at sikre, at der stilles ressourcer til rådighed til at hjælpe alle europæiske regioner og i særdeleshed de mere velstående med at finansiere forsknings- og udviklingsaktiviteter, skabe højteknologiske servicesektorer og fremme erhvervsstøtte, således at EU kan opfylde de ambitioner, der blev fastlagt i Lissabon- og Göteborg-dagsordenerne. Efter Parlamentets opfattelse ville det have virket mod hensigten at begrænse foranstaltningerne på dette politikområde til de fattigere medlemsstater. Regionaludviklingspolitikken er det eneste politikområde, hvor de enkelte EU-borgere ser og mærker resultaterne af den politik, der føres i deres umiddelbare nærhed, og hvis den skal være vellykket, skal den uden undtagelse være synlig i samtlige medlemsstater.

Med dette in mente har Parlamentet fastlagt strategiske foranstaltninger, som det gerne ser gennemført i medlemsstaterne i løbet af den femårige periode. Blandt disse kan nævnes:

Ø Foranstaltninger til forbedring af bymiljøet med særlig vægt på transport i byerne og foranstaltninger til bekæmpelse af CO2-emissioner, kontrol med byernes uhæmmede vækst og et godt udbud af gode boliger til rimelige priser samt åbne områder

Ø Foranstaltninger, som sikrer polycentrisk udvikling

Ø Foranstaltninger til forbedring af levevilkårene for og integrationen af mindretalsgrupper, især romaerne

Ø Foranstaltninger, som sikrer videreformidling og udveksling af god praksis

Ø Foranstaltninger, som tager sigte på at tilpasse lokale økonomier og miljøer, så de kan imødegå udfordringerne som følge af klimaforandringerne

Ø Systematisk vedtagelse og gennemførelse af den integrerede tilgang til strategisk planlægning og projektimplementering

Ø Fremme af den private sektors inddragelse i gennemførelsen af projekter og offentlige/private partnerskabers betydning

Ø Understregning af de regionale og lokale myndigheders vigtige rolle i udarbejdelsen og forberedelsen af de nationale strategiske rammer.

Formålet med denne betænkning er vise, hvordan medlemsstaterne har forstået og fulgt Fællesskabets strategiske retningslinjer for samhørighed fra 2006 i forbindelse med udarbejdelsen af deres nationale strategiske referencerammer og de tilknyttede operationelle programmer, som er tilpasset deres specifikke behov og begrænsninger.

Gennemførelsen af strategier og operationelle programmer for programmeringsperioden 2007-2013 er lige startet. Det er først nu, de nye projekter begynder at tage form, eftersom Kommissionen ikke afsluttede godkendelsesproceduren for de operationelle programmer før i juni 2008, og det vil vare mindst et år, før der kan foretages en vurdering af de reelle fremskridt i disses gennemførelse. Følgelig er der sat grænser for denne betænknings omfang og mål med hensyn til at fastslå, hvorledes og i hvilket omfang medlemsstaterne og regionerne har taget hensyn til Fællesskabets prioriteringer som fastlagt i de strategiske retningslinjer for samhørighed ved forberedelsen og udarbejdelsen af de operationelle programmer, som styrer gennemførelsen af regionaludviklingspolitikken for hele programmeringsperioden. En reel analyse af selve gennemførelsesprocessen for de operationelle programmer kan først foretages, når medlemsstaterne forelægger deres rapporter om bidraget fra de operationelle programmer, der medfinansieres af fondene med henblik på at gennemføre samhørighedspolitikkens mål, fondenes opgaver og prioriteterne i Fællesskabets strategiske retningslinjer for samhørighed samt med henblik på at nå målet om at fremme konkurrenceevne og jobskabelse, som foreskrevet i artikel 29 i den generelle forordning.

Kommissionens meddelelse om resultaterne af forhandlingerne vedrørende de samhørighedspolitiske strategier og programmer for programmeringsperioden giver os et indblik i, hvorledes den nye generation af regionale samhørighedspolitiske programmer vil anvende de 347 mia. EUR(2), som er afsat til denne politik for den syvårige periode.

Vurdering af kerneområder

I overensstemmelse med det grundlæggende princip om solidaritet, der er hjørnestenen i samhørighedspolitikken, er det primære mål "at reducere forskellene mellem medlemsstater, regioner og borgere, for så vidt angår levestandard og muligheder" og "fremme økonomisk, social og territorial samhørighed i den globale økonomi"(3).

Når dette er sagt, viser udformningen af strategipolitikken for programmeringsperioden 2007-2013, at samtlige medlemsstater, herunder de nyligt tiltrådte, har gjort en samlet indsats for at geare politik og investeringer i retning af opfyldelse af Lissabon- og Göteborgmålene. Vi kan således konstatere, at konvergensregionerne har øremærket 65 % af ressourcerne og de regioner og lande, der er omfattet af målet om regional konkurrenceevne, 82 % af midlerne (70 % af de samlede midler) til Lissabondagsordenens prioriteter. Disse øremærkede bevillinger er faktisk højere end de beløb, der oprindelig blev anmodet om, jf. artikel 9 i den generelle forordning (60 % af udgifterne til konvergensmålet og 75 % af udgifterne til målet om regional konkurrenceevne og beskæftigelse). Dette er udtryk for dels en erkendelse af, at politikkerne i henhold til Lissabondagsordenen har potentiale til at sikre den europæiske økonomi en komparativ fordel i et mere og mere globaliseret miljø, dels et bemærkelsesværdigt engagement fra de mindre udviklede landes og regioners side, idet disse har forstået, at det er nødvendigt at prioritere løsningen af problemerne i forbindelse med konkurrenceevne, innovation og dynamik.

En tilpasning af vore økonomier, for ikke at sige vores livsstil, for at imødegå udfordringerne som følge af globaliseringen og klimaændringerne er en nødvendighed, som vil øve indflydelse på regionaludviklingspolitikken i en overskuelig fremtid. Fremskridt på disse områder forudsætter ressourcer til forskning og innovation, iværksætteri, energieffektivitet og specifikke midler til bekæmpelse af klimaændringernes følger. Ordføreren har med tilfredshed konstateret, at der vil blive investeret over 100 mia. EUR i miljøbeskyttelse, men mener samtidig, at de midler, der er afsat til energieffektivitet og vedvarende energi (9 mia. EUR) på den ene og til foranstaltninger til bekæmpelse af klimaændringer (48 mia. EUR) på den anden side, ligger under det, der er brug for. I en tid, hvor kloden i forvejen udviser en uberegnelig adfærd og hele regioner rundt om i verden lider under uforudsete oversvømmelser og en stadig alvorligere tørke, vil de fremskridt, der bliver gjort i løbet af disse syv afgørende år, ikke alene være bestemmende for fremtiden for os alle sammen, men også for, hvilken økonomisk region der kommer til at dominere de nye industrier og de nye økonomiske aktiviteter i det 21. århundrede.

Andre vigtige foranstaltninger, som i overensstemmelse med de samhørighedspolitiske prioriteter tages op i betænkningen, er:

Ø forøgelse af beskæftigelsesniveauerne

Ø fremme af et mere fleksibelt arbejdsmarked

Ø fremme af socialt rummelige samfund og bekæmpelse af fattigdom

Ø understregning af behovet for god forvaltningspraksis og styrkelse af institutionelle kapaciteter, hvor dette er nødvendigt for gennemførelsen af de operationelle programmer

Ø integrering af vellykkede fællesskabsinitiativer

Ø udvikling af det videnbaserede samfund og udveksling af god praksis.

Konklusion

Ordførerens arbejdshypotese, nemlig at alle medlemsstaterne har fulgt samhørighedspolitikkens generelle prioriteringer i forbindelse med udarbejdelsen af og forhandlingerne om de operationelle programmer, er blevet bekræftet. Samtlige medlemsstater har helt klart overholdt Fællesskabets mål, som de har omsat i deres egne prioriteringer i overensstemmelse med de begrænsninger, der gør sig gældende for deres respektive økonomiske og territoriale udviklingsniveau.

Denne betænkning ser dagens lys på et tidspunkt præget af økonomiske omvæltninger uden fortilfælde. Millioner af europæiske skatteydere bliver bedt om at indbetale milliarder af euro til refinansiering af de monetære systemer i Europa, og Storbritannien, Frankrig, Spanien, Tyskland og Italien befinder sig allerede i recession eller er på vej til det. Selv om det ikke er ordførerens hensigt at tage spørgsmålet om den omfattende økonomiske krise op i denne betænkning, så han dog gerne en revision af den lovgivningsmæssige ramme for at sikre, at samhørighedspolitikken forbliver et stærkt instrument, som kan fremme en vedvarende og afbalanceret bæredygtig udvikling, selv i en periode præget af uforudsete økonomiske chokbølger. Parlamentet har af Kommissionen fået forelagt forslag, som har til formål at udstyre samhørighedspolitikken med de midler, der skal til, for at denne kan spille en central rolle i Europas indsats for at imødegå denne hidtil usete udfordring, og der vil uden tvivl blive foretaget tilpasninger af metoder, programmer og regler, således at de svarer til behovene. Det er derfor om end endnu vigtigere at se på detaljerne i det, der er planlagt, og det, som de enkelte medlemsstater og regioner har fastslået som værende af primær betydning for dem under de nuværende forhold her i begyndelsen af denne programmeringsperiode, og så derefter se, om og hvordan EU's foranstaltninger afspejler virkeligheden.

På grund af den demografiske koncentration i byområder, som er kendetegnende for EU, og den nøgleposition, som byerne indtager for de økonomiske resultater i EU, spiller den bymæssige dimension i de operationelle programmer, som skal gennemføres i perioden 2007-2013, en afgørende rolle for strategien med henblik på at nå Lissabon- og Göteborgmålene. Kommissionen fremfører i sit arbejdsdokument af 14. november, at over halvdelen af de EFRU-programmer, der er undersøgt i løbet af referenceperioden, er kendetegnet ved en bymæssig dimension. Operationelle programmer med sigte på fornyelse af bykerner, energibesparelser og udvikling af energieffektive og rene bytransportsystemer vil både beskytte og forbedre miljøet og fremme økonomisk aktivitet og jobskabelse. Vi er alle klar over, at den postindustrielle revolution med både dens begrænsninger og udfordringer, men også med dens fordele og løfter, er noget, vi ikke kan komme udenom. Det er i erkendelsen af de positive aspekter ved disse udfordringer og inddragelsen heraf i samtlige aspekter af de operationelle programmers gennemførelse, at Den Europæiske Unions økonomiske og sociale struktur vil vise sin styrke.

Forskning og udvikling er naturligvis nøglen til opdagelse af nye teknologier, som giver os mulighed for at udnytte vedvarende naturressourcer til at fremstille ikke-forurenende energi og for at bevare og øge vores levestandard og – som det helt afgørende – vores position som økonomisk og politisk verdensmagt.

De nuværende begivenheder i verden understreger behovet for effektive kontrolsystemer, der så vidt muligt kan beskytte offentlige udgifter mod svig og uregelmæssigheder. På baggrund af det ry, den finansielle verden har fået i de seneste uger, skal forvaltningen af de europæiske fonde være klar og gennemsigtig. Det ville imidlertid være forkert at stramme procedurer og metoder og dermed yderligere besværliggøre et i forvejen tungt system. Alle berørte parter har erkendt, at der er behov for at forenkle procedurerne og fremskynde gennemførelsen, og på nuværende tidspunkt er Parlamentet informeret om lovgivningsmæssige forslag og meddelelser fra Kommissionen med henblik på ændring af mange retsakter netop med det formål at forenkle og fremskynde gennemførelsen af samhørighedspolitikken. Lad os håbe, at vore bestræbelser vil blive kronet med held.

(1)

Jf. Rådets forordning (EF) nr. 1083/2006 af 11. juli 2006 om generelle bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond og Samhørighedsfonden og ophævelse af forordning (EF) nr. 1260/1999 (EUT L 210 af 31.7.2006, s. 25).

(2)

Dette er i dag den næststørste post på EU's budget.

(3)

KOM(2008)0301.


UDTALELSE fra Udvalget om Industri, Forskning og Energi (21.1.2009)

til Regionaludviklingsudvalget

om gennemførelsen af strukturfondsforordningen 2007-2013: resultaterne af forhandlingerne om de nationale samhørighedsstrategier og de operationelle programmer

(2008/2183(INI))

Rådgivende ordfører: Atanas Paparizov

FORSLAG

Udvalget om Industri, Forskning og Energi opfordrer Regionaludviklingsudvalget, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:

1. glæder sig over den stærke forbindelse mellem den nye samhørighedspolitik for 2007-2013 og Lissabondagsordenen; bemærker med tilfredshed, at ud af de 347 mia. EUR, der er afsat til samhørighedspolitikken, er over 65 % øremærket til Lissabon-relaterede udgifter, såsom innovation, forskning og menneskelig kapital;

2. glæder sig over, at medlemsstaterne har prioriteret investeringer i forskning og udvikling og innovation, hvilket har resulteret i et samlet beløb på 86 mia. EUR; understreger vigtigheden af den regionale dimension for innovation; glæder sig over, at mere end halvdelen af det samlede beløb bliver investeret i at forbedre virksomheders innovative kapacitet;

3. udtrykker alvorlig bekymring over de relativt beskedne midler, der er afsat til aktiviteter, der skal tackle klimaændringer, og til at forbedre energieffektivitet og vedvarende energi; er overbevist om, at der er behov for meget større investeringer på dette område; mener, i lyset af midtvejsevalueringen af gennemførelsen af strukturfondene, at der skal afsættes yderligere økonomiske ressourcer og fastsættes stærkere EU-retningslinjer til at forfølge disse målsætninger og navnlig, at der bør stilles krav om, at mindst 5 % af strukturfondsmidlerne bliver brugt på en forbedring af energieffektiviteten i eksisterende huse; opfordrer i den henseende Kommissionen til at følge op på konklusionerne fra Rådet (konkurrenceevne) den 9. og 10. oktober 2008 om energieffektivitet; fremhæver den nøglerolle og det udviklingspotentiale, som vedvarende energi har for EU-regionerne, både med hensyn til at skabe arbejdspladser og fremme bæredygtig, lokal udvikling; opfordrer Kommissionen til at overveje alle muligheder for senest i 2015 at finansiere opførelsen af op til 12 demonstrationsanlæg med kulstofopsamling og –lagring og at forelægge sine forslag i tide;

4. mener, at de økonomiske ressourcer, der er øremærket til de transeuropæiske energinet, er utilstrækkelige, eftersom sidstnævnte er vitale for fuldførelsen af det indre energimarked;

5. mener, at industripolitik skal støttes ved hjælp af strukturfondene for at øge medlemsstaternes og EU’s konkurrenceevne; støtter derfor samhørighedspolitikkens prioritering af at frigøre forretningspotentiale, navnlig i små og mellemstore virksomheder;

6. understreger nødvendigheden af at tage højde for de nye medlemsstaters særlige behov for at investere i udviklingen af grundlæggende infrastruktur som forudsætning for at nå Lissabonmålene;

7. mener, at udviklingen af konkurrenceevnepoler under strukturfondene er af afgørende betydning, eftersom de giver et betydeligt potentiale for at skabe vellønnede job og vækst, men også fordi de mindsker presset på de store bysamfund; glæder sig i denne forbindelse over Urban-programmets fortsættelse, idet det anses for nødvendigt at revitalisere byområder og rehabilitere aldrende byinfrastrukturer;

8. understreger vigtigheden af at styrke samarbejdskapaciteten og den reelle absorption af de til rådighed værende fonde ved at bruge alle eksisterende muligheder, herunder udveksling af bedste praksis, informationskampagner, fælles aktioner, udveksling af ny teknologi og udvikling af partnerskaber, eftersom dette vil bidrage til en effektiv gennemførelse af de igangværende samarbejdsprogrammer og navnlig en øget absorptionskapacitet i de nye medlemsstater;

9. understreger vigtigheden af at udarbejde og gennemføre særprogrammer i regioner, hvor de dominerende industriaktiviteter er i nedgang, med henblik på at støtte økonomiske genopbygningsaktiviteter, der i væsentlig grad kan forventes at øge den tertiære sektors betydning for økonomien;

10. understreger nødvendigheden af også at lade samhørighedspolitikken være målrettet landområderne, eftersom territorial samhørighed kun kan opnås ved at skabe en balance mellem land og by;

11. mener, at befolkningsspørgsmål udgør en vigtig udfordring for medlemsstaterne, eftersom langt størstedelen af dem står over for nedadgående befolkningstal og aldrende befolkninger; understreger, at dette aspekt ikke behandles tilstrækkeligt i Kommissionens meddelelse KOM(2008)0301;

12. mener, at gennemsigtighed i tildelingen af midler og en administrativ forenkling, der letter adgangen til information for de potentielle modtagere af fondene, er vigtige forudsætninger for at opfylde samhørighedspolitikkens overordnede målsætninger.

RESULTAT AF DEN ENDELIGE AFSTEMNING I UDVALGET

Dato for vedtagelse

20.1.2009

 

 

 

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

46

1

0

Til stede ved den endelige afstemning – medlemmer

Šarūnas Birutis, Jan Březina, Jerzy Buzek, Jorgo Chatzimarkakis, Giles Chichester, Dragoş Florin David, Den Dover, Lena Ek, Nicole Fontaine, Adam Gierek, Norbert Glante, Fiona Hall, Erna Hennicot-Schoepges, Mary Honeyball, Ján Hudacký, Romana Jordan Cizelj, Werner Langen, Anne Laperrouze, Pia Elda Locatelli, Patrick Louis, Eluned Morgan, Angelika Niebler, Atanas Paparizov, Aldo Patriciello, Francisca Pleguezuelos Aguilar, Anni Podimata, Miloslav Ransdorf, Vladimír Remek, Herbert Reul, Teresa Riera Madurell, Mechtild Rothe, Paul Rübig, Patrizia Toia, Catherine Trautmann, Claude Turmes, Nikolaos Vakalis, Alejo Vidal-Quadras, Dominique Vlasto

Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere

Pilar Ayuso, Juan Fraile Cantón, Matthias Groote, Françoise Grossetête, Edit Herczog, Vittorio Prodi, Esko Seppänen, Silvia-Adriana Ţicău, Vladimir Urutchev


UDTALELSE fra Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling (10.11.2008)

til Regionaludviklingsudvalget

om gennemførelsen af strukturfondsforordningen for perioden 2007-2013: resultaterne af forhandlingerne vedrørende de nationale samhørighedsstrategier og de operationelle programmer

(2008/2183(INI))

Rådgivende ordfører: Zita Pleštinská

FORSLAG

Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling opfordrer Regionaludviklingsudvalget, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:

- der henviser til EF-traktatens artikel 2 og artikel 3, stk. 2,

1.  støtter det mål, der er bibeholdt i de nye programmer, om at fjerne hindringer for beskæftigelsen, navnlig for kvinder, og især de hindringer, der gør sig gældende for folk i landdistrikterne, unge, handicappede, ældre og lavt kvalificerede arbejdstagere, men bemærker, at målet om en højere beskæftigelsesprocent for kvinder langtfra er nået,

2.  understreger, at strukturfondsforordningerne fastlægger, at medlemsstaterne og Kommissionen i disse fondes forskellige gennemførelsesfaser skal garantere fremme af lighed mellem mænd og kvinder og integration af kønsaspektet,

3.  opfordrer til, at operationelle programmer respekterer principperne om integration af kønsaspektet, bekæmpelse af forskelsbehandling og fremme af ligebehandling, ligeløn og lige muligheder for kvinder og mænd på arbejdspladsen og i samfundet som helhed igennem fremme af iværksætterånd især blandt kvinder, fremme af kvinders deltagelse i beslutningsprocessen og flere kvinder inden for forskning og akademiske og tekniske fag, iværksættelse af oplysningskampagner for offentligheden generelt, udveksling af god praksis og gennemførelse af en løbende dialog med borgerne,

4.  støtter initiativerne under Den Europæiske Socialfond og Progress-programmet for perioden 2007-2013, som forbedrer kvinders situation på arbejdsmarkedet og bidrager til at afskaffe forskelsbehandling,

5.  understreger, at disse programmer med henblik på at sikre forudsætningerne for en ligelig deltagelse af kvinder og mænd både i den private og den offentlige sektor og samtidig imødegå den demografiske udfordring også bør fokusere på at forene familie‑ og arbejdsliv; påpeger, at det er nødvendigt at forbedre tilgængeligheden og kvaliteten af samt adgangen til børnepasningsfaciliteter og plejefaciliteter for plejeafhængige personer, ældre, kronisk syge og handicappede i overensstemmelse med Barcelonamålene;

6.  støtter "partnerskabsprincippet", som indgår i Kommissionens samhørighedspolitik, og opfordrer Kommissionen til at inddrage lokale og nationale kvindeorganisationer i forhandlingen og gennemførelsen,

7.  opfordrer medlemsstaterne til at give borgerne, de lokale myndigheder samt ngo'er og kvindeorganisationer fuldstændige oplysninger om finansieringsmulighederne, navnlig hvad angår særprogrammer, mulighed for samfinansiering over strukturfondene, samfinansieringsregler og regler for godtgørelse samt oplysninger om, hvor man kan finde indkaldelser af forslag inden for rammerne af den nye programmeringsperiode 2007-2013,

8.  opfordrer medlemsstaterne til at sikre, at uforholdsmæssigt store administrative hindringer ikke afholder ngo'er fra at ansøge om projektfinansiering, navnlig dem, der støtter kvinder, der er dårligt stillede økonomisk, indvandrerkvinder, kvinder, der tilhører etniske mindretal, handicappede kvinder, kvinder med ansvar for plejeafhængige personer og kvinder, der er ofre for vold eller tortur,

9.  opfordrer medlemsstaterne til at undgå unødig forsinkelse i godtgørelsen af omkostningerne til afsluttede projekter, idet det bemærkes, at insolvens som følge af en sådan praksis ofte hindrer modtagerne – hovedsageligt lokale myndigheder og almennyttige organisationer – i at gennemføre yderligere aktiviteter, som er specifikke inden for deres indsatsområde,

10.  opfordrer medlemsstaterne til inden for rammerne af planlægningen og gennemførelsen af strategiske projekter i passende omfang at tage højde for de behov, der gør sig gældende for kvinder, familier, særlig enlige forældre og store familier, handicappede og sårbare grupper i geografisk og socialt ugunstigt stillede regioner,

11.  opfordrer medlemsstaterne til at tage hensyn til konsekvenserne for kvinder samt til ligestillingsaspektet i forbindelse med alle strukturfondsprojekter.

RESULTAT AF DEN ENDELIGE AFSTEMNING I UDVALGET

Dato for vedtagelse

6.11.2008

 

 

 

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

27

0

0

Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer

Emine Bozkurt, Věra Flasarová, Claire Gibault, Lissy Gröner, Zita Gurmai, Rodi Kratsa-Tsagaropoulou, Urszula Krupa, Roselyne Lefrançois, Astrid Lulling, Siiri Oviir, Marie Panayotopoulos-Cassiotou, Zita Pleštinská, Anni Podimata, Raül Romeva i Rueda, Eva-Britt Svensson, Britta Thomsen, Anne Van Lancker, Anna Záborská, Iva Zanicchi

Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere

Lena Ek, Iratxe García Pérez, Donata Gottardi, Mary Honeyball, Christa Klaß, Ria Oomen-Ruijten, Maria Petre

Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere, jf. art. 178, stk. 2

Inger Segelström


RESULTAT AF DEN ENDELIGE AFSTEMNING I UDVALGET

Dato for vedtagelse

12.2.2009

 

 

 

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

48

2

3

Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer

Emmanouil Angelakas, Stavros Arnaoutakis, Elspeth Attwooll, Rolf Berend, Jana Bobošíková, Victor Boştinaru, Wolfgang Bulfon, Giorgio Carollo, Bairbre de Brún, Gerardo Galeote, Iratxe García Pérez, Monica Giuntini, Ambroise Guellec, Pedro Guerreiro, Gábor Harangozó, Filiz Hakaeva Hyusmenova, Mieczysław Edmund Janowski, Gisela Kallenbach, Evgeni Kirilov, Miloš Koterec, Constanze Angela Krehl, Florencio Luque Aguilar, Jamila Madeira, Miguel Angel Martínez Martínez, Iosif Matula, Miroslav Mikolášik, Jan Olbrycht, Maria Petre, Markus Pieper, Giovanni Robusti, Wojciech Roszkowski, Catherine Stihler, Margie Sudre, Lambert van Nistelrooij, Oldřich Vlasák

Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere

Domenico Antonio Basile, Jan Březina, Den Dover, Emanuel Jardim Fernandes, Lidia Joanna Geringer de Oedenberg, Stanisław Jałowiecki, Zita Pleštinská, Samuli Pohjamo, Christa Prets, Miloslav Ransdorf, Flaviu Călin Rus, Richard Seeber, László Surján, Nikolaos Vakalis, Iuliu Winkler

Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere, jf. art. 178, stk. 2

Wolf Klinz, Sepp Kusstatscher, Toine Manders

Juridisk meddelelse - Databeskyttelsespolitik