BETÆNKNING om retningslinjerne for 2010-budgetproceduren

26.2.2009 - (2009/2005(BUD))

Sektion III – Kommissionen
Budgetudvalget
Ordfører: László Surján

Procedure : 2009/2005(BUD)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb :  
A6-0111/2009

FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING

om retningslinjerne for 2010-budgetproceduren, sektion III – Kommissionen

(2009/2005(BUD))

Europa-Parlamentet,

–   der henviser til Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2009,

–   der henviser til Kommissionens ajourførte finansielle programmering 2007-2013, der blev fremlagt den 30. januar 2009 i overensstemmelse med punkt 46 i den interinstitutionelle aftale (IIA) af 17. maj 2006 mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin og forsvarlig økonomisk forvaltning[1],

–   der henviser til Kommissionens meddelelse til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget om sin årlige politikstrategi for 2010 (KOM(2009)0073), særlig del II,

–   der henviser til ovennævnte IIA af 17. maj 2006,

–   der henviser til EF-traktatens artikel 272 og Euratom-traktatens artikel 177,

–   der henviser til forretningsordenens artikel 112, stk. 1,

–   der henviser til betænkning fra Budgetudvalget og udtalelser fra de øvrige berørte udvalg (A6‑0111/2009),

A. der henviser til, at der skal udarbejdes en midtvejsevaluering af mange flerårige programmer i 2010,

B.  der henviser til, at der både er valg til Europa-Parlamentet, og at Europa-Kommissionen skal fornys inden udgangen af 2009,

Budgetoversigt

1.  bemærker, at der i den flerårige finansielle ramme (FFR) for 2007-2013 nævnes et udfordrende beløb i budgetressourcer for 2010 på 139 489 000 000 EUR i forpligtelsesbevillinger, hvilket udgør 1,02 % af EU's BNI, og 133 505 000 000 EUR i betalingsbevillinger, hvilket udgør 0,97 % af EU's BNI (i løbende priser), og gør opmærksom på, at den næste justering af FFR vil finde sted i april 2009, umiddelbart før offentliggørelsen af FBF for 2010;

2.  noterer sig, at beløbene i FFR for de enkelte udgiftsområder er de samlede udgiftsbeløb og udgør rammen for de årlige budgetter; ønsker, at det endelige budget kommer tættere på disse øvre grænser, hvorved det kunne blive lettere at finansiere Den Europæiske Unions mange særdeles vigtige målsætninger, uden at det går ud over de nuværende politikker og programmer; bemærker, at nogle af fællesskabsprogrammerne stadig er underfinansierede; konstaterer, at EU har behov for mere ambitiøse finansielle og budgetmæssige afgørelser, der sætter det i stand til at varetage sine opgaver, navnlig med hensyn til økonomisk vækst og beskæftigelse samt inden for den eksterne politik, hvor midlerne er begrænsede;

3.  understreger, at Parlamentet vil bruge alle de muligheder, der er skabt grundlag for i IIA af 17. maj 2006, herunder bl.a. den lovgivningsmæssige fleksibilitet på 5 % (punkt 37 i IIA af 17. maj 2006), i løbet af FFR-perioden 2007-2013 for at sikre, at dets politiske prioriteringer føres ud i livet;

4.  bemærker ligeledes, at en ringe gennemførelsesgrad for de årlige budgetter fører til en lavere budgetgennemførelse, hovedsagelig på grund af systemet med indviklede regler og krav, som er indført af Kommissionen og/eller medlemsstaterne, og til en ringe gennemførelseskapacitet i medlemsstaterne, hvilket fører til en betydelig mængde RAL'er (uindfriede forpligtelser); opfordrer endvidere Kommissionen og medlemsstaterne til at lette gennemførelsen ved at begrænse de bureaukratiske byrder, som de har pålagt sig selv, og forenkle forvaltningssystemerne, hvor det er muligt, navnlig for strukturfondene;

5.  understreger betydningen af et godt interinstitutionelt samarbejde, hvor Kommissionen stiller alle de nødvendige baggrundsoplysninger til rådighed for budgetmyndigheden;

6.  anser det for nødvendigt med en klar og fyldestgørende opstilling af EU's budget; har til hensigt at foretage en nøje opfølgning af den finansielle programmering for at gøre det muligt at træffe hensigtsmæssige budgetbeslutninger; påskønner Kommissionens forbedrede opstilling af programmeringsdokumenterne; ser dog gerne, at de ændringer, Kommissionen har foretaget i den finansielle programmering, gøres endnu tydeligere; opfordrer til en yderligere præcisering af fordelingen mellem operationelle og administrative udgifter; bemærker, at en allerede betragtelig andel af, hvad der i realiteten er administrative udgifter, finansieres via operationelle bevillinger;

7.  anmoder Kommissionen om ved udarbejdelsen af de foreløbige budgetforslag (FBF) for 2010 at udarbejde tydelige, konsekvente og forsvarlige aktivitetsredegørelser for de enkelte politikområder for at give alle de relevante udvalg i Europa-Parlamentet mulighed for at foretage en grundig gennemgang af gennemførelsen af de forskellige EU-programmer og -politikker; forventer i den forbindelse at se en hensigtsmæssig videreudvikling og gennemførelse af de større budgetbeslutninger, der tidligere er truffet, f.eks. vedrørende Galileo, EIT og fødevarehjælp;

8.  påpeger betydningen af princippet om "forsvarlig budgettering"; anmoder Kommissionen om at udarbejde et FBF, hvori der tages højde for de nuværende udfordringer, og som fører til et holdbart budget for de løbende politikker; lægger særlig vægt på budgetbehovene for 2010 inden for udgiftsområde 1a og 4 i FFR; ønsker at understrege, at formålet med fleksibilitetsinstrumentet er at finansiere uforudsete politiske udfordringer, og at det kun er et af de redskaber, der giver mulighed for supplerende finansiering;

9.  glæder sig over, at der er nedsat en interinstitutionel arbejdsgruppe om decentrale agenturer; minder Kommissionen om, at det er nødvendigt at tage formålsbestemte indtægter i betragtning ved opstillingen af FBF for 2010 for de eksisterende decentrale agenturer; fastholder, at de agenturer, der er stærkt afhængige af indtægter fra gebyrer, stadig skal have mulighed for at anvende dette instrument i sin helhed til at skaffe sig den nødvendige budgetmæssige fleksibilitet;

10.  støtter de forskellige støtteinstrumenter under udgiftsområde 4; gør opmærksom på, at det er et konstant problem for Parlamentet, at udgiftsområde 4 i FFR er alvorligt underfinansieret; understreger, at såfremt EU skal leve op til sine løfter og ambitioner som global spiller, må den sikre, at udviklingslandenes behov i fuldt omfang kommer til udtryk i de strategiske valg af finansieringsmekanismer inden for udviklingssamarbejdet;

11.  henviser til proceduren i punkt 23 i IIA af 17. maj 2006; henviser dog samtidig til, at der allerede er foretaget flere ændringer, der begrænser den disponible margen, og at det derfor er vanskeligt at finansiere nye foranstaltninger uden nye midler; mener ikke, at planerne om at flytte bevillinger mellem udgiftsområderne, hvis der opstår mangler inden for et udgiftsområde, bør være den første løsning, og går i stedet ind for, at man finder langsigtede løsninger, der kan sikre et EU-budget, der er tilstrækkeligt til at dække alle behov; understreger, at de disponible margener under de enkelte udgiftsområder i FFR (især udgiftsområde 2) ikke kan tages for givet i betragtning af de skiftende økonomiske vilkår; anser det for mere hensigtsmæssigt at målrette indsatsen direkte mod det udgiftsområde, hvor der er utilstrækkelige midler, for at undgå at hæmme andre udgiftsområder; mener, at en revision af FFR dækker de fleste budgetprincipper, så længe der ikke er fleksibilitet inden for og mellem udgiftsområder; beklager, at Rådet i den nuværende situation ikke har indtaget en konstruktiv holdning til anvendelsen af de eksisterende fleksibilitetsmekanismer; mener, at midtvejsrevisionen af FFR også bør omfatte den kroniske underfinansiering af visse udgiftsområder;

12.  udtrykker vilje til at tage hensyn til resultaterne af midtvejsrevisionen, der dækker alle aspekter af EU's udgifter og indtægter, herunder korrektionen til fordel for Det Forenede Kongerige, og til Kommissionens rapport om gennemførelsen af IIA ved udgangen af 2009, som omhandlet i IIA af 17. maj 2006, samt til midtvejsevalueringen af de igangværende flerårige programmer;

Handle for at tage udfordringerne op

13.  erindrer om, at EU's 2010-budget skal løse kolossale udfordringer; påpeger, at det centrale mål er at sætte de europæiske borgere i første række og give dem øget sikkerhed, hvilket kræver særlig opmærksomhed på: den seneste finanskrise og den økonomiske krise og deres indvirkning på vækst og konkurrenceevne, beskæftigelse og samhørighed, bedre og enklere gennemførelse af strukturfondene, forbedret energiforsyning og transportsikkerhed samt indre sikkerhed, herunder navnlig indvandring, kampen mod terror, demografiske udfordringer samt ligeledes spørgsmålet om klimaforandringer og miljøbeskyttelse, social samhørighed og borgernes sikkerhed samt EU's rolle i verden;

14.  opfordrer Kommissionen til at tage hensyn til ovenstående faktorer ved udarbejdelsen af FBF; forventer, at Kommissionen fremlægger velfunderede og nyttige forslag for at give mulighed for en meningsfyldt budgetdiskussion inden for budgetmyndigheden;

15.  glæder sig over, at Kommissionen har til hensigt at bidrage til det økonomiske og sociale genopsving, styrke energieffektiviteten og bekæmpe klimaændringer samt fortsætte støtteydelserne til Kosovo, Mellemøsten, Afghanistan, Georgien i henhold til den årlige politikstrategi for 2010; forventer, at Kommissionen, der har fastlagt visse store prioriteringer, lader disse komme til udtryk i FBF og stiller tilstrækkelige finansielle ressourcer til rådighed;

Reaktionen på den globale finanskrise og økonomiske krise

16.  understreger, at medlemsstaterne i en periode med global finanskrise og økonomisk krise har reageret med deres egne støtteforanstaltninger; er af den faste overbevisning, at EU skal reagere hurtigt med foranstaltninger, der virker direkte på økonomien, og støtte medlemsstaterne med ledsageforanstaltninger, navnlig sådanne, som fremmer den økonomiske vækst, hvilket ville resultere i øgede private investeringer, som også kunne bidrage til at fjerne risikoen for tab af arbejdspladser, øge jobskabelsen og støtte SMV'erne på mellemlang og lang sigt;

17.  understreger, at den nuværende økonomiske krise skal gribes som en lejlighed til at øge investeringerne, hvilket kan nødvendiggøre ændringer i eksisterende finansieringsprogrammer;

18.  hilser Kommissionens hensigter om at reagere på den økonomiske krise velkommen og erklærer sig på ny parat til at indlede forhandlinger med Rådet med henblik på at finde en løsning snarest muligt; mener, at afgørelsen om, hvilke projekter der skal støttes finansielt, ville blive lettere med et geografisk afbalanceret forslag; opfordrer Rådet til at påtage sig sit ansvar og realisere den europæiske dimension af genopretningsplanen;

19.  frygter, at især SMV'er vil lide under den økonomiske krise og vil blive afskåret fra presserende nødvendig finansiering; understreger derfor kraftigt betydningen af at forstærke EU-midlerne til støtte for SMV'er, navnlig dem, der arbejder inden for forskning, udvikling og innovation; påpeger i den forbindelse, at rammeprogrammet for konkurrenceevne og innovation (CIP) kan yde effektiv støtte til deres innovationsaktiviteter;

20.  er bekymret over, at den nuværende margen under udgiftsområde 1a, som skønsmæssigt udgør 111 599 000 EUR, ikke gør det muligt at reagere hensigtsmæssigt på virkningerne af den økonomiske krise;

21.  bemærker, at informations- og kommunikationsteknologierne (IKT) rummer enorme muligheder for at styrke vækst og innovation og samtidig bidrage til realisering af Lissabonstrategiens målsætninger og overvindelse af den nuværende økonomiske krise; gør opmærksom på, at det europæiske forskningsrum mere end nogensinde udgør en hjørnesten for et europæisk vidensamfund, og minder endvidere om, at det er nødvendigt at overvinde den opsplitning, der kendetegner forskningsaktiviteter, ‑programmer og ‑politikker i Europa; påpeger i den forbindelse betydningen af at afsætte tilstrækkelige midler til at sikre en egentlig gennemførelse af disse projekter;

Indførelse af energi- og transportsikkerhed

22.  erkender, at der som følge af den seneste energikrise er et kolossalt behov for projekter, der skaber energisikkerhed i EU gennem en diversificering og sammenkobling af ressourcerne og energimarkederne; understreger, at sikre energiforsyninger for EU og princippet om energisolidaritet står øverst på EU's dagsorden og også bør afspejle sig tilstrækkelig tydeligt i EU-budgettet; betragter også den øgede investering i energi som et middel til at bekæmpe den økonomiske krise og støtter ideen om at forhøje bevillingerne i EU-budgettet til centrale energiinfrastrukturprojekter;

23.  påpeger, at gaskrisen for nylig og olieprisernes volatilitet endnu en gang har vist, hvor sårbart det europæiske energiforsyningssystem er; understreger, at manglen på alternative (vedvarende) energikilder, alternative energitransportruter, oplagringskapacitet for energikilder og sammenkobling af energitransportnet mellem medlemsstaterne truer EU's energimæssige uafhængighed og befolkningens velfærd; mener derfor, at EU bør være bedre forberedt på situationer med energimangel;

24.  ønsker at undersøge mulighederne for yderligere EU-finansiering på disse områder; forventer, at Kommissionen foreslår effektive aktioner til støtte for flere forskellige energitransportruter; gør i denne forbindelse opmærksom på den rolle, Den Europæiske Investeringsbank kunne spille ved at skabe løftestangseffekter og medvirke til at fremme den private sektors deltagelse, idet man dog tager hensyn til spørgsmålet om demokratisk ansvarlighed;

25.  erkender, at transport, især TEN-T-programmet, altid har været prioriteret højt af Parlamentet; understreger vigtigheden af at udvikle den nødvendige jernbane-, skibs- og vejtransportinfrastruktur og ser gerne, at projektgennemførelsen fremskyndes i 2010; bemærker, at EU tillægger det stor betydning at mindske virkningerne af klimaændringerne, og mener, at forslag, som kan udnytte mulighederne for energibesparelse, bør prioriteres højest;

Miljøbeskyttelse og bekæmpelse af klimaændringer

26.  erindrer om, at bekæmpelse af klimaændringerne ligeledes hænger sammen med energisikkerhed, og at fremme af energieffektivitet og energibesparelser samt en forøgelse af andelen af vedvarende energi ligeledes kan bidrage til en øget energiforsyningssikkerhed;

27.  påpeger, at det nu er almindeligt anerkendt, at klimaændringer påvirker Europas miljø, økonomi og samfund; gentager i denne forbindelse, at det er overbevist om, at foranstaltninger til afhjælpning af klimaændringerne fortsat ikke er indarbejdet i EU-budgettet i tilstrækkelig grad, da der er behov for betydelige ekstra EU-midler til energieffektivitet og vedvarende energiteknologier, som bør frigøres for at bidrage til realiseringen af EU's 2020-mål; understreger, at det vil støtte alle bestræbelser på at forøge og koncentrere tilstrækkelige økonomiske ressourcer for at afhjælpe følgerne af klimaændringerne; gør Kommissionen opmærksom på, at budgetmyndigheden i 2009 stemte for ekstra bevillinger med henblik på at forstærke bekæmpelsen af klimaændringer; opfordrer Kommissionen til at gennemføre denne forhøjelse; henviser til sin beslutning af 23. oktober 2008 om forslag til Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2009[2], hvori det opfordrer Kommissionen til inden den 15. marts 2009 at forelægge en ambitiøs plan for en tilstrækkelig forhøjelse af midlerne til klimaændringerne, der tager højde for oprettelsen af en særlig klimaændringsfond eller oprettelsen af en særlig budgetpost, der kan forbedre mulighederne i budgettet for at tage fat på disse spørgsmål;

28.  opfordrer Kommissionen til fra 2009 og fremefter at forhøje den økonomiske støtte til et passende niveau for så vidt angår nye vedvarende energiformer (herunder især CO2-fri energi);

29.  erindrer om, at vi har et ansvar over for de kommende generationer til at indføre omkostningseffektive skridt for at opretholde miljøbeskyttelsen; gentager, at EU's indsats skal foregå i en global sammenhæng, og beklager derfor, at de europæiske foranstaltninger ikke følges op af foranstaltninger fra andre aktører, hvilket har alvorlige følger for EU's konkurrenceevne; erkender, at den nuværende Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen ikke vil være i stand til at forhindre følgerne af udflytninger, faldende produktion og tab af arbejdspladser;

30.  henviser til sin beslutning af 20. november 2008 om den europæiske rumpolitik[3] og mener fortsat, at Rådet og Kommissionen bør forelægge Parlamentet specifikke henstillinger eller forslag for dette politikområde;

Styrkelse af den indre sikkerhed

31.  minder om, at støtten stil områder som beskyttelse af grænserne, civilbeskyttelse og bekæmpelse af terrorisme skal opretholdes og bør styrkes i 2010, fordi disse politikker direkte berører de europæiske borgeres bekymringer; bemærker, at fremme af fødevaresikkerheden også er et prioriteret område; beklager, at bevillingerne til disse områder ifølge den finansielle programmering fra januar 2009 kun forhøjes moderat under udgiftsområde 3A og er næsten uændret for området Unionsborgerskab under udgiftsområde 3B, ifølge den årlige politikstrategi for 2010 sammenlignet med 2009-budgettet, selv om det drejer sig om alvorlige bekymringer for de europæiske borgere;

32.  mener, at man bør være særligt opmærksom på grænsebeskyttelse i forbindelse med problemet med ulovlig indvandring, og at medlemsstaternes indsats bør støttes af EU;

Forbedring af udgiftskvaliteten

33.  insisterer på, at en forbedring af udgifternes gennemførelse og kvalitet bør være det vejledende princip for at opnå de bedst mulige resultater med EU-budgettet; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at målrette deres bestræbelser mod dette og til nøje at overvåge gennemførelsen af politikkerne, navnlig udgiftsområde 1B for så vidt angår strukturpolitik;

34.  anmoder Kommissionen om at holde budgetmyndigheden underrettet og til at overveje hensigtsmæssige foranstaltninger, der kan fremskynde gennemførelsen; ønsker at fortsætte overvejelserne i henhold til fælleserklæringen af 21. november 2008 om fremskyndelse af gennemførelsen af struktur- og samhørighedsfondene; ønsker at udvide den fremskyndede gennemførelse til andre politikområder;

35.  forventer, at Kommissionen forelægger et forslag til den næste regelmæssige revision af finansforordningen omfattende reelle forenklingsforslag; forventer, at Kommissionen lægger pres på Rådet for at få det til at udvikle og forbedre arbejdsvilkårene i forbindelse med OLAF's bekæmpelse af svig under hensyntagen til de forslag, Parlamentet fremsatte i forbindelse med forordning (EF) nr. 1073/1999;

36.  anmoder Kommissionen om igennem de ansvarlige tjenestegrene, herunder OLAF, at støtte Bulgarien og Rumænien i deres bestræbelser hvad angår kontrol- og samarbejdsmekanismen og forvaltningen af EU-midler; opfordrer Kommissionen til omhyggeligt at følge udviklingen i Kosovo og Balkanlandene med hensyn til gennemførelse og forsvarlig forvaltning af EU-midler og oprette et organ til at efterfølge taskforcen for undersøgelser med henblik på at følge op på bekæmpelsen af svig og uregelmæssigheder;

37.  ønsker, at de administrative udgifter fastsættes på mere effektive niveauer sammenlignet med de operationelle udgifter; mener, at det er vigtigt for EU med en effektiv offentlig administration for at kunne udnytte EU-budgettet bedst mulig; har i det forrige regnskabsår nedbragt de administrative udgifter sammenholdt med de operationelle udgifter og opfordrer Kommissionen til at fortsætte i denne retning;

38.  bemærker med bekymring, at et stigende antal medarbejdere, der er ansat af Den Europæiske Union, hverken fremgår af institutionernes stillingsfortegnelser som vedtaget af budgetmyndigheden eller finansieres under udgiftsområde 5 i FFR; er fast besluttet på at videreføre screeningprocessen vedrørende Kommissionens medarbejdere og en afbalanceret repræsentation af medlemsstaterne; vil ligeledes overvåge Kommissionens ejendomspolitik i Bruxelles nøje;

Sikring af EP's prærogativer

39.  understreger, at pilotprojekter og forberedende foranstaltninger giver Parlamentet mulighed for at bane vejen for nye politikker og aktiviteter, der beriger EU's indsats; understreger, at selv om de begrænsede margener hæmmer den fulde udnyttelse af dette værktøj, der er indføret ved IIA af 17. maj 2006, har man til hensigt at udnytte hele det beløb, der er afsat til pilotprojekter og forberedende foranstaltninger i Bilag II, del D af IIA af 17. maj 2006, hvis dette er nødvendigt i forhold til forslagene;

40.  erindrer om, at både de forskellige Erasmus-pilotprojekter, Parlamentet har iværksat inden for de seneste år (Erasmus – lærlinge, Erasmus – unge iværksættere, Erasmus – gymnasielærere, Erasmus – offentlig administration), og det traditionelle Erasmus-program ubestrideligt har givet meget positive resultater, hvad angår både deltagelse og gennemførelse, og understreger på ny nødvendigheden af, at EU investerer yderligere på dette område; mener, at der er behov for en kraftig forhøjelse af den samlede bevillingsramme til alle dele af Erasmus-programmet for at sikre en betydelig forhøjelse (med indtil 1 000 000 om året) af antallet af unge, der deltager i EU's Erasmus-politik; er overbevist om, at denne foranstaltning er af afgørende betydning, hvis der skal sættes virksomt ind over for de problemer, EU står over for i forbindelse med sin interne integrationsproces, og hvis det skal blive muligt at takle den nuværende økonomiske krise;

41.  henleder opmærksomheden på nødvendigheden af, at der stilles tilstrækkelige midler til rådighed til kommunikationspolitikken, og især at det sker i overensstemmelse med målsætningerne i fælleserklæringen om kommunikation om Europa i partnerskab, som Parlamentet, Rådet og Kommissionen vedtog i oktober 2008;

42.  understreger, at det har bestræbt sig på at vedtage sine retningslinjer for 2010-budgettet på et tidligt tidspunkt, og forventer derfor, at Kommissionen tager hensyn til disse ved udarbejdelsen af FBF;

o

o o

43.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen og Revisionsretten.

BEGRUNDELSE

Ordføreren er tilhænger af tanken om værdi- og resultatbaseret budgetlægning som drivkraft bag Europa-Parlamentets foranstaltninger.

Ved indgangen til Den Europæiske Unions anden 50-års periode lever borgerne i frygt og usikkerhed. De nuværende problemer med økonomisk krise, energiforsyning, klimaændringer, ulovlig indvandring, kriminalitet og terror viser, at EU er nødt til at yde tydelig og beslutsom hjælp: Vi ønsker at skabe større sikkerhed for de europæiske borgere.

Hvert år er margenerne under de forskellige udgiftslofter i FFR begrænsede, og mulighederne for at finansiere nye prioriteringer og reagere på borgernes forventninger er begrænsede. Sammenholdt med de talrige mål af vital betydning for Den Europæiske Union er fællesskabsprogrammerne stadig underfinansierede. Men de endelige vedtagne budgetter ligger et godt stykke under de beløb, der angives i den flerårige finansielle ramme. Gennemførelsen af de årlige budgetter ligger på et endnu lavere niveau, hvilket fører til kolossale beløb i uindfriede forpligtelser.

En af løsningerne på dette problem kunne være at afvikle systemet med komplicerede regler og krav, som Kommissionen har indført, og forbedre medlemsstaternes gennemførelseskapacitet ved at begrænse de bureaukratiske byrder, disse har pålagt sig selv. Europa-Parlamentet vil nøje følge de foranstaltninger, som Kommissionen og medlemsstaterne indfører for at styrke gennemførelsen.

Ordføreren fremhæver ligeledes behovet for at sikre Europa-Parlamentets troværdighed, dvs. at det skal være drivkraften bag fremme af meningsfyldte projekter med tydelig tilknytning til budgetposterne.

Den Europæiske Unions fælles udgifter skal så vidt mulig være fokuseret på de områder, hvor midlerne kan skabe øget sikkerhed og anvendes mere effektivt. Der er ligeledes behov for at fokusere på de områder, hvor der virkelig er brug for supplerende økonomiske ressourcer.

I budgetproceduren for 2010 forventes der en høj grad af gennemsigtighed i det gode interinstitutionelle samarbejdes ånd. Der er behov for sammenhæng mellem den årlige politikstrategi, det foreløbige budgetforslag, det endelige vedtagne budget og gennemførelsen. Europa-Parlamentet forventer, at Kommissionen tager hensyn til Parlamentets prioriteringer og prærogativer i FBF.

Ordføreren lægger vægt på, at de samlede bevillinger til pilotprojekter og forberedende foranstaltninger udnyttes, men er skuffet over, at små margener inden for forskellige udgiftsområder kan forhindre, at disse værktøjer udnyttes fuldt ud. Alle medlemmer af EP har ret til at foreslå pilotprojekter og forberedende foranstaltninger. Denne ret vil blive sikret i 2010-budgettet, som den er blevet det i tidligere år.

Europa har brug for et budget, der afspejler de kommende udfordringer og ikke fortidens politiske skænderier.[1] Der er behov for en radikal ændring, hvis de skal afspejle europæernes fremtidige prioriteringer.[2] Ordføreren har til hensigt at bidrage til, at udviklingen går i denne retning, ud fra sit kendskab til den årlige budgetprocedure.

  • [1]  Briefingnotater - Budgetudvalgets Workshop "Har EU tilstrækkelig ressourcer til at nå sine mål inden for energipolitik og klimaændringer? - opfølgning" - 21. januar, 2009.
  • [2]  Briefingnotater - Budgetudvalgets Workshop "Har EU tilstrækkelig ressourcer til at nå sine mål inden for energipolitik og klimaændringer? - opfølgning" - 21. januar, 2009.

UDTALELSE FRA UDVIKLINGSUDVALGET (19.2.2009)

til Budgetudvalgetom retningslinjerne for 2010-budgetproceduren(2009/2005(BUD))Sektion III - KommissionenRådgivende ordfører: Gay Mitchell

FORSLAG

Udviklingsudvalget opfordrer Budgetudvalget, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:

1. er dybt bekymret over den verdensomspændende lavkonjunktur og dens mangeartede konsekvenser for udviklingslandene; understreger, at den økonomiske krise kommer på et tidspunkt, hvor udviklingslandene er i en yderst sårbar situationen som følge af kombinationen af fødevarekrisen og udfordringerne på miljøområdet, der vil give anledning til nye akutte behov; understreger, at det som følge af faldet i de private investeringer og udvandrernes pengeoverførsler er af afgørende betydning, at EU øger sin bistand og finder frem til nye innovative metoder til finansiering af udviklingsbistanden for at afbøde virkningerne.;

2. understreger, at den trefoldige krise, som udviklingslandene står over for - økonomisk krise, fødevarekrise og miljøkrise - truer med i væsentlig grad at undergrave det, der hidtil er opnået i forbindelse med virkeliggørelsen af millenniumudviklingsmålene inden 2015, navnlig på grund af de sandsynlige drastiske nedskæringer i udviklingslandenes udgifter på det sociale område; understreger, at EU, hvis den skal leve op til sine løfter og sine ambitioner som global partner, skal sikre, at der i de strategiske valg af finansieringsmekanismer inden for udviklingssamarbejdet bliver taget hensyn til udviklingslandenes behov; opfordrer navnlig til øget brug af udviklingsstøtte, en forenkling af procedurerne og forudsigelige, varige, additionelle, tilstrækkelige og innovative finansieringskilder til udvikling;

3. kræver, at EU-medlemsstaterne øger deres officielle udviklingsbistand til et niveau, der svarer til de tilsagn, som de har givet; fremfører, at EU-budgettet kan yde et betydeligt bidrag til at opfylde det fælles mål om at bringe den officielle udviklingsbistand op på 0,56 % af bruttonationalindkomsten inden 2010 og op på 0,7 % inden 2015;

4. påpeger, at udgiftsområde 4 i EU-budgettet er alvorligt underfinansieret som følge af et stort antal nye behov, som ikke kunne forudses, da de finansielle overslag for 2007-2013 blev vedtaget; opfordrer til en revision af de flerårige finansielle rammer for at afhjælpe denne uholdbare situation.

RESULTAT AF DEN ENDELIGE AFSTEMNING I UDVALGET

Dato for vedtagelse

17.2.2009

 

 

 

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

19

0

0

Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer

Thijs Berman, Thierry Cornillet, Corina Creţu, Alexandra Dobolyi, Fernando Fernández Martín, Alain Hutchinson, Romana Jordan Cizelj, Filip Kaczmarek, Glenys Kinnock, Maria Martens, Gay Mitchell, José Javier Pomés Ruiz, José Ribeiro e Castro, Toomas Savi, Frithjof Schmidt, Jürgen Schröder

Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere

Miguel Angel Martínez Martínez, Manolis Mavrommatis, Gabriele Zimmer

Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere, jf. art. 178, stk. 2

Emilio Menéndez del Valle

RESULTAT AF DEN ENDELIGE AFSTEMNING I UDVALGET

Dato for vedtagelse

24.2.2009

 

 

 

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

41

1

 

Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer

Laima Liucija Andrikienė, Richard James Ashworth, Glenn Bedingfield, Reimer Böge, Costas Botopoulos, Daniel Dăianu, Vasilica Viorica Dăncilă, Valdis Dombrovskis, James Elles, Szabolcs Fazakas, Vicente Miguel Garcés Ramón, Salvador Garriga Polledo, Catherine Guy-Quint, Jutta Haug, Anne E. Jensen, Wiesław Stefan Kuc, Zbigniew Krzysztof Kuźmiuk, Janusz Lewandowski, Vladimír Maňka, Mario Mauro, Alexandru Nazare, Gérard Onesta, Esko Seppänen, Nina Škottová, Theodor Dumitru Stolojan, László Surján, Kyösti Virrankoski, Ralf Walter

Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere

Juan Fraile Cantón, Zdzisław Kazimierz Chmielewski, Vytautas Landsbergis, Manolis Mavrommatis, Juan Andrés Naranjo Escobar, Béatrice Patrie, Paul Rübig, Jacek Saryusz-Wolski, György Schöpflin, Margarita Starkevičiūtė, Peter Šťastný, István Szent-Iványi, Janusz Wojciechowski, Zbigniew Zaleski