Procedure : 2008/2328(INI)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb : A6-0125/2009

Indgivne tekster :

A6-0125/2009

Forhandlinger :

PV 01/04/2009 - 21
CRE 01/04/2009 - 21

Afstemninger :

PV 02/04/2009 - 9.7
CRE 02/04/2009 - 9.7
Stemmeforklaringer
Stemmeforklaringer

Vedtagne tekster :

P6_TA(2009)0202

BETÆNKNING     
PDF 122kWORD 70k
9.3.2009
PE 419.851v02-00 A6-0125/2009

om uddannelse af indvandrerbørn

(2008/2328(INI))

Kultur- og Uddannelsesudvalget

Ordfører: Hannu Takkula

FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING
 BEGRUNDELSE
 RESULTAT AF DEN ENDELIGE AFSTEMNING I UDVALGET

FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING

om uddannelse af indvandrerbørn

(2008/2328(INI))

Europa-Parlamentet,

 der henviser til EF-traktatens artikel 149 og 150,

–   der henviser til artikel 14 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder,

–   der henviser til Kommissionens grønbog af 3. juli 2008 "Migration og mobilitet: udfordringer og muligheder for uddannelsessystemerne i EU" (KOM(2008)0423),

–   der henviser til Rådets direktiv 77/486/EØF af 25. juli 1977 om skolegang for børn af migrantarbejdstagere(1),

–   der henviser til Rådets direktiv 2000/43/EF af 29. juni 2000 om gennemførelse af princippet om ligebehandling af alle uanset race eller etnisk oprindelse(2),

–   der henviser til formandskabets konklusioner fra Det Europæiske Råd i Lissabon den 23.–24. marts 2000,

–   der henviser til formandskabets konklusioner fra Det Europæiske Råd den 13.–14. marts 2008,

–   der henviser til sin beslutning af 13. oktober 2005 om integration af indvandrere i Europa gennem skoler og flersproget undervisning(3),

–   der henviser til sin beslutning af 27. september 2007 om effektivitet og lige muligheder for alle i de europæiske uddannelsessystemer(4),

–   der henviser til sin beslutning af 16. januar 2008 om voksenuddannelse: Det er aldrig for sent at lære(5),

–   der henviser til sin beslutning af 23. september 2008 om forbedring af læreruddannelsens kvalitet(6),

–   der henviser til Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse af 15. december 2008 om Kommissionens grønbog "Migration og mobilitet: udfordringer og muligheder for uddannelsessystemerne i EU",

–   der henviser til forretningsordenens artikel 45,

–   der henviser til betænkning fra Kultur- og Uddannelsesudvalget (A6-0125/2009),

A. der henviser til, at medlemsstaterne på Det Europæiske Råds møde den 13.–14. marts 2008 blev opfordret til at forbedre uddannelsesniveauet for elever/studerende med indvandrerbaggrund,

B.  der henviser til, at det europæiske år for interkulturel dialog i 2008 var den ideelle lejlighed til at starte en debat om udfordringer og muligheder for uddannelsessystemerne i EU,

C. der henviser til, at migrationen inden for EU og indvandringen til EU er taget til inden for de seneste ti år og har medført en ændret elevsammensætning i mange skoler,

D. der henviser til, at kulturelle forskelle ofte hæmmer forståelsen og dialogen mellem elever og mellem elever og lærere,

E.  der henviser til, at der findes klar dokumentation for, at uddannelsesniveauet blandt indvandrerbørn er betydeligt lavere end blandt ikke-indvandrerbørn; der henviser til, at mange skoleelever med indvandrerbaggrund befinder sig i en udsat socioøkonomisk situation,

F.  der henviser til den kendsgerning, at indvandrerbørns evner ofte ikke opdages og udvikles, hvilket bliver til social, kulturel og økonomisk ulempe for hele samfundet,

G. der henviser til, at artikel 14 i charteret om grundlæggende rettigheder fastslår, at børn op til en vis alder, uanset deres baggrund, har en både grundlæggende ret og pligt til at modtage skoleuddannelse, og at denne ligeledes skal være i overensstemmelse med den nationale lovgivning og uddannelseslovgivningen,

H. der henviser til, at indholdet og tilrettelæggelsen af uddannelse og erhvervsuddannelse er nationale ansvarsområder og til, at det er på nationalt eller regional plan, at uddannelsesstrategierne skal udformes og gennemføres,

I.   der henviser til, at migration kan tilføre skolerne kulturel og uddannelsesmæssig værdi, men at den i mangel af passende ledsageforanstaltninger kan medføre alvorlige uoverensstemmelser,

J.   der henviser til nødvendigheden af, at medlemsstaterne gennemfører reformer af deres uddannelses- og erhvervsuddannelsessystemer; der henviser til, at de må samarbejde om at udvikle de nødvendige politiske instrumenter til håndtering af konsekvenserne af migration,

K. der henviser til, at den voksende forskelligartethed i skolernes elevsammensætning, som er en følge af den øgede indvandring, er en udfordring for lærerne i deres arbejde, og at lærerne ikke undervises i, hvordan de bedst håndterer denne nye form for forskelligartethed i undervisningen,

1.  glæder sig over grønbogen "Migration og mobilitet: udfordringer og muligheder for uddannelsessystemerne i EU";

2.  finder det fornuftigt af Kommissionen at imødegå de konsekvenser, som migration inden for EU, men også indvandring til EU har for medlemsstaternes uddannelsessystemer;

3.  fremhæver, at arbejdstagere inden for EU vil være mindre tilbøjelige til at arbejde i udlandet, hvis deres børns uddannelse dermed risikerer at blive forringet, og at arbejdstagernes frie bevægelighed hænger sammen med tilfredsstillende uddannelsesmuligheder for indvandrerbørn;

4.  mener, at der er behov for en større indsats fra EU's side, idet alle medlemsstaterne står over for ensartede udfordringer på dette område; minder om, at andelen af indvandrerbørn i skolerne formentlig vil vokse i fremtiden;

5.  minder om, at oprettelsen af integrerede støttecentre for indvandrere har stor betydning for, at lovlige indvandrere bliver i stand til effektivt at overvinde hindringer for integration med bistand fra professionelle (dvs. spørgsmål vedrørende arbejde, uddannelse, sundhed etc.);

6.  tilskynder til, at medlemsstaterne udvikler en partnerskabsmodel mellem skole og samfund, der vil gøre det muligt for børn, hvis forældre arbejder i udlandet, at benytte de bistands-, støtte- og rådgivningsprogrammer, som lokalsamfundet stiller til rådighed;

7.  pointerer, at indvandrerbørn og voksne indvandrere skal have og skal være villige til at benytte muligheden for at lære værtslandets sprog, hvis deres integration skal lykkes fuldt ud;

8.  opfordrer medlemsstaternes regeringer til at sikre indvandrerbørn uddannelse, herunder undervisning i værtslandets officielle sprog og fremme af deres oprindelige sprog og kultur;

9.  mener, at det er af afgørende betydning, at forældrene, og særligt mødrene, til indvandrerbørn inddrages i de programmer, der vedrører undervisning i værtslandets officielle sprog, for at sikre, at børnene ikke adskilles fra samfundet, og for at hjælpe dem med at blive integreret i skolen;

10. mener, at bevarelse og fremme af flersprogethed bør være en del af enhver skoles undervisningsgrundlag; pointerer, at sprogundervisning fra førskolealderen bør opprioriteres med det formål at fremme inddragelsen af indvandrere; mener imidlertid, at den tid, der afsættes til modersmålsundervisning inden for rammerne af læseplanen, og tilrettelæggelsen heraf specifikt skal overlades til medlemsstaterne;

11. anbefaler, at børn der flytter til en anden medlemsstat, fordi deres forældre her har fundet beskæftigelse, ikke møder hindringer, når de skal indskrives i skolesystemet på et klasseniveau svarende til det, de tilhørte i deres oprindelsesland;

12. pointerer, at direkte inddragelse af familierne og andre medlemmer af lokalsamfundet er vigtigt, da integration i samfundet er hele samfundets og ikke blot skolernes ansvar; understreger, at offentlige instanser, der yder socialrådgivning til indvandrere, bør tilskyndes til at samarbejde om at give bedre information om uddannelse og erhvervsuddannelse i relation til værtslandets arbejdsmarked;

13. anerkender, at civilsamfundet spiller en vigtig rolle med hensyn til at støtte indvandrere, og at det sideløbende med det officielle uddannelsessystem kan yde et meget væsentligt bidrag inden for områder som f.eks. undervisning i værtslandets sprog;

14. understreger behovet for at integrere indvandrere og sociale grupper, såsom romaer, i samfundet; understreger, at integrationen skal baseres på principperne om lige uddannelsesmuligheder for alle, idet den lige adgang til uddannelse af god kvalitet skal sikres; afviser enhver løsning – uanset om den er midlertidig eller permanent – som bygger på eller vil resultere i adskillelse og ringe uddannelse;

15. understreger betydningen af at udvikle de tværkulturelle kommunikationsfærdigheder hos børn, både indvandrerbørn og børn fra værtslandet, og mener, at evnen til at formidle sin egen kultur og forstå andres kulturer og værdier bør udgøre et centralt element i nøglekompetencen "kulturel bevidsthed og udtryksevne";

16. foreslår, at der bevilges yderligere finansiel og administrativ støtte til sprogkurser for lovlige indvandrere, som skal gennemføres af uddannede undervisere, der også forstår indvandrernes modersmål;

17. er overbevist om betydningen af, at børn lærer deres modersmål og det sprog, der tales i værtslandet, samt at de lærer at læse og skrive fra førskolealderen;

18. anerkender betydningen af at medtage undervisning af indvandrerne på deres eget sprog i skolernes læseplan for at sikre, at de bevarer deres kulturelle arv;

19. fremhæver betydningen af idræt i uddannelse og erhvervsuddannelse og dens vigtige rolle for integrationen og den sociale inddragelse af personer med en mindre privilegeret baggrund; henstiller, at der i medlemsstaternes socialpolitikker tages nøje hensyn til, at idrætten spiller en vigtig rolle for indvandrersamfund i deres integration;

20. fremhæver nødvendigheden af at inddrage unge indvandrere i en lang række aktiviteter uden for skoletiden, da dette er en fremragende metode til at integrere dem i skolelivet;

21. understreger, at jo tidligere og jo mere effektivt indvandrerbørn og unge integreres i skolen, desto bedre vil de klare sig i skolen, på en videregående uddannelse og på arbejdsmarkedet; er overbevist om, at tidlig førskoleundervisning styrker disse fremtidsudsigter betydeligt, og opfordrer derfor medlemsstaterne til at styrke indvandrernes deltagelse i førskoleundervisning;

22. anbefaler, at medlemsstaterne undgår dannelsen af ghettolignende skoler eller specialklasser for indvandrerbørn, og at de fremmer en rummelig uddannelsespolitik, inden for rammerne af hvilken børn fordeles i klasser på grundlag af uddannelsestrin og individuelle behov.

23. mener, at der i læseplanerne på skoler, hvor der går indvandrerbørn, i langt højere grad bør tages hensyn til indvandrerbørnenes behov, og at lærerne bør undervises i tværkulturelle færdigheder, således at de bliver i stand til at håndtere mangfoldigheden i skolerne så effektivt som muligt;

24. pointerer, at voksenuddannelse for indvandrere kan fremme integrationen af både voksne indvandrere og deres børn, og fremhæver derfor, at det er nødvendigt at lægge stor vægt på udviklingen af livslang læring for indvandrerforældre;

25. er bekymret over, at så mange indvandrerbørn forlader skolen for tidligt, og mener, at der bør gøres en indsats for at sikre, at indvandrerbørn fuldfører deres skolegang;

26. understreger, at et uddannelsessystem af høj kvalitet skal være åbent for alle;

27. er overbevist om, at tiltag til forbedring af uddannelsen for indvandrerbørn er til gavn for hele samfundet;

28. mener, at læreruddannelsen bør være tværfaglig og forberede lærerne på forskelligartethed, multikulturel undervisning og tosprogede tilgange til uddannelse;

29. støtter mobilitetsordninger til rekruttering af lærere fra hjemlandene med henblik på at fremme indvandrerbørnenes kontakt med deres hjemlands kultur og civilisation;

30. fremhæver, at læreruddannelsens kvalitet bør være målrettet i form af lærermissioner;

31. understreger navnlig i denne forbindelse betydningen af lærernes mobilitet som en integreret del af læreruddannelsesplanerne; mener, at lærerne bør have mulighed for at tilbringe et eller to semestre på værtsuniversiteter i udlandet;

32. mener, at skolerne har behov for indvandrerlærere, da de tilbyder deres kolleger et væsentligt erfaringsgrundlag, udgør eksempler på vellykket social integration og kan fremstå som rollemodel for børn i vanskeligheder;

33. understreger betydningen af særlig undervisning for lærere, der specifikt omhandler indvandrerbørns særlige situation, nødvendigheden af at de integreres effektivt i det almene skoleuddannelsessystem, og behovet for at højne deres uddannelsesniveau;

34. understreger, at det er nødvendigt med rådgivningstjenester, der kan hjælpe indvandrerbørn og unge mennesker med at håndtere kulturchokket og tilpasse sig værtssamfundet;

35. foreslår, at hver enkelt medlemsstat udarbejder uddannelsesplaner, der har til hensigt at øge bevidstheden om menneskerettigheder, og hvori der er lagt vægt på lighed, inddragelse og personlig frihed for at undgå det fremmedhad og den opdeling, der kan synes uundgåelig i forbindelse med indvandrere, og som kan brede sig med foruroligende hast.

36. pointerer, at alle indvandrere og ikkeindvandrere bør få den samme, ligeværdige behandling; mener, at uddannelsesinstitutionerne og den enkelte lærer bør anse mangfoldighed for normen og behandle alle elever med respekt og give indvandrere den støtte, de har brug for;

37. glæder sig over den ikke-formelle uddannelses bidrag til, at unge indvandrere tilegner sig værdifulde færdigheder, der supplerer dem, de har tilegnet sig i skolerne, og opfordrer skolerne til at samarbejde mere intenst med udbyderne af ikke-formelle uddannelser, såsom ungdomsorganisationer;

38. gentager, at forskelsbehandling inden for uddannelsesområdet på grundlag af race og etnisk tilhørsforhold er forbudt i henhold til direktiv 2000/43/EF, og opfordrer til, at enhver form for forskelsbehandling, herunder på grundlag af nationalitet og opholdsstatus, gøres ulovlig på uddannelsesområdet;

39. erkender, at de gældende bestemmelser i direktiv 77/486/EØF ikke svarer til den nye sociale virkelighed i EU; giver sin fulde opbakning til den høringsproces, som Kommissionen har iværksat;

40. fremhæver, at mangfoldigheden i skolerne bør fremmes, og at der bør rettes særlig opmærksomhed mod og ydes særlig støtte til de mest sårbare indvandrergrupper, herunder indvandrerpiger;

41. mener, at direktiv 77/486/EØF bør ændres og også bør omfatte uddannelse af børn, der ikke er statsborgere i nogen af medlemsstaterne eller børn, hvis forældre ikke er statsborgere i nogen af EU's medlemsstater;

42. fremhæver betydningen af den nuværende EU-lovgivning, der sikrer studerende fra tredjelande ret til uddannelse, såsom direktiv 2004/38/EF og 2003/109/EF; opfordrer Kommissionen til at iværksætte et løbende tilsyn med alle de foranstaltninger, der er truffet i medlemsstaterne med det formål at indskrænke eller afskaffe de erhvervede rettigheder;

43. opfordrer til, at skoler med en høj indvandrerkvotient tildeles de personaleressourcer og undervisningsfaciliteter, der er nødvendige for at håndtere den udfordring, som den forskelligartede elevsammensætning udgør og sætter dem i stand til at yde god undervisning; anmoder Kommissionen og Rådet om at starte en debat medlemsstaterne imellem inden for rammerne af den åbne koordinationsmetode til udveksling af bedste praksis og til at udarbejde en fælles dagsorden, der kan løse problemerne vedrørende uddannelse for indvandrere;

44. opfordrer Kommissionen til regelmæssigt at aflægge beretning om fremskridtene inden for integrationen af indvandrerbørn i medlemsstaternes skolesystemer;

45. er af den opfattelse, at storbyer skal have mulighed for og gøre brug af friheden til at samordne politikker, der er udformet med henblik på fremme af integrationen af indvandrerbørn, med politikker og strategier vedrørende boliger, (børne)pasning, arbejdsmarked, sundhed og velfærd, som alle er områder, der har en dokumenteret indvirkning på indvandrerbørns akademiske resultater og vellykkede integration i samfundet;

46. pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget.

(1)

EFT L 199 af 6.8.1977, s. 32.

(2)

EFT L 180 af 19.7.2000, s.22.

(3)

EUT C 233 E af 28.9.2006, s. 121.

(4)

EUT C 219 E af 28.8.2008, s. 300.

(5)

EFT C 41 E af 19.2.2009, s. 46.

(6)

Vedtagne tekster, P6_TA(2008)0422.


BEGRUNDELSE

Kommissionens meddelelse

I juli 2008 vedtog Kommissionen en grønbog, der startede debatten om, hvordan uddannelsespolitik bedre kan håndtere de udfordringer, som indvandringen og mobiliteten internt i EU udgør.

Den berører emner, såsom hvordan man forebygger adskillelse inden for skolerne med henblik på at øge ligheden i uddannelserne, hvordan det voksende antal modersmål og kulturelle perspektiver indpasses i undervisningen, og hvordan der kan opnås interkulturelle færdigheder inden for EU, hvordan undervisningsmetoder kan tilpasses, og der kan bygges bro til indvandrerfamilier og indvandrersamfund.

Alle berørte parter blev opfordret til at fremlægge deres synspunkter inden den 31. december 2008, især om:

-          udfordringen vedrørende udformning af politikken,

-          gode politiske tiltag som svar på denne udfordring,

-         EU's eventuelle rolle, hvad angår støtte til medlemsstaterne i forbindelse med deres bestræbelser på at tage udfordringerne op, samt

-          fremtiden for direktiv 77/486/EØF.

Europa-Kommissionen vil analysere resultaterne af denne høring og offentliggøre sine konklusioner i begyndelsen af 2009.

Ordføreren

Ordføreren glæder sig over Kommissionens initiativ til en offentlig høring om håndteringen af økonomisk migration.

Efter ordførerens mening bør familier inddrages i uddannelsesprocessen. Der kan opstå konflikter inden for familien, når forældre opstiller ambitiøse mål for deres børn, men ikke kan give dem den nødvendige støtte, eller fordi de oplever sproglige mangler eller endda på grund af den kulturelle mangfoldighed. Forældrenes deltagelse bør ske gennem styringen af skolen, kulturelle arrangementer etc.

Øget støtte til sprogundervisning er af fundamental betydning for integrationen af indvandrere; Integrationsprocessen går begge veje og omfatter både indvandrere og værtslandet. Indvandrernes villighed til at lære værtslandets sprog og indrette deres tilværelse betyder ikke, at de giver afkald på deres oprindelige sprog og kultur.

Ordføreren mener, at sprogundervisning (modersmål og værtslandets sprog) bør fremmes på et meget tidligt stadie, på førskoleniveau, især for at fremhjælpe integrationen af indvandrere og etniske mindretal som romaer i de europæiske samfund.

Livslang læring spiller en vigtig rolle for indvandrere, etniske mindretal og grupper, der socialt og økonomisk er ugunstigt stillet, da det er en form for integrationsproces og deltagelsen i erhvervsuddannelsesprogrammer, ligesom livslang læring er en mulighed for nyligt ankomne indvandrere.

Der skal især tages hensyn til de generelt ringere resultater, som indvandrere, etniske mindretal og grupper, der socialt og økonomisk er ugunstigt stillet, opnår. Jo bedre og jo hurtigere de integreres i skolen, desto bedre vil de klare sig i skolen og i det videre uddannelsesforløb og siden hen på arbejdsmarkedet.

Kvaliteten af læreruddannelsen må heller ikke glemmes, da det også er en ny udfordring for lærerne at undervise så sammensatte klasser, som den øgede indvandring afstedkommer. Lærere bør deltage i systematisk læreruddannelse, herunder livslang læring og professionel udvikling.


RESULTAT AF DEN ENDELIGE AFSTEMNING I UDVALGET

Dato for vedtagelse

5.3.2009

 

 

 

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

23

0

0

Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer

Maria Badia i Cutchet, Katerina Batzeli, Ivo Belet, Marie-Hélène Descamps, Daniel Petru Funeriu, Milan Gaľa, Vasco Graça Moura, Luis Herrero-Tejedor, Ruth Hieronymi, Mikel Irujo Amezaga, Adrian Manole, Manolis Mavrommatis, Zdzisław Zbigniew Podkański, Pál Schmitt, Hannu Takkula, Helga Trüpel, Henri Weber, Tomáš Zatloukal

Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere

Iosif Matula, Christel Schaldemose, Cornelis Visser

Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere, jf. art. 178, stk. 2

Wolfgang Bulfon, Andres Tarand

Juridisk meddelelse - Databeskyttelsespolitik