BETÆNKNING om frihandelsaftale mellem EU og Indien

FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING

BEGRUNDELSE

UDTALELSE FRA UDENRIGSUDVALGET (9.12.2008)

UDTALELSE FRA UDVIKLINGSUDVALGET (11.12.2008)

RESULTAT AF DEN ENDELIGE AFSTEMNING I UDVALGET

12.3.2009 - (2008/2135(INI))

Udvalget om International Handel
Ordfører: Sajjad Karim

Procedure : 2008/2135(INI)

Forløb i plenarforsamlingen

Dokumentforløb :

A6-0131/2009

Indgivne tekster :

A6-0131/2009

Forhandlinger :

PV 23/03/2009 - 20
CRE 23/03/2009 - 20

Afstemninger :

PV 26/03/2009 - 4.3
Stemmeforklaringer
Stemmeforklaringer

Vedtagne tekster :

P6_TA(2009)0189

FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING
BEGRUNDELSE
UDTALELSE FRA UDENRIGSUDVALGET
UDTALELSE FRA UDVIKLINGSUDVALGET
RESULTAT AF DEN ENDELIGE AFSTEMNING I UDVALGET

om frihandelsaftale mellem EU og Indien

(2008/2135(INI))

Europa-Parlamentet,

– der henviser til den fælles strategiske handlingsplan Indien-EU af 7. september 2005, navnlig afsnittet om udvikling af handel og investering, og den reviderede udgave heraf,

– der henviser til den fælles erklæring fra det fjerde økonomiske topmøde mellem EU og Indien den 29. november 2003 og især det fælles initiativ EU/Indien til forøgelse af handel og investeringer,

– der henviser til konklusionerne fra det niende møde i Indien-EU-rundbordsdrøftelserne i Hyderabad den 18.-20. september 2005,

– der henviser til rapporten fra handelsgruppen på højt plan EU/Indien til det syvende topmøde mellem EU og Indien i Helsinki den 13. oktober 2006,

– der henviser til den fælles erklæring fra det niende topmøde mellem EU og Indien afholdt i Marseille den 29. september 2008,

– der henviser til den fælles erklæring fra det niende erhvervstopmøde mellem EU og Indien afholdt i Paris den 30. september 2008,

– der henviser til WTO's beslutning om aftalen om handelsrelaterede aspekter af intellektuelle ejendomsrettigheder (TRIPS) og folkesundhed, der blev vedtaget den 29. november 2005,

– der henviser til sin holdning af 1. december 2005 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om tvangslicens til udnyttelse af patenter vedrørende fremstilling af farmaceutiske produkter med henblik på eksport til lande med folkesundhedsproblemer[1],

– der henviser til aftalememorandumet om bilateralt samarbejde mellem Kontoret for Controller General of Patents, Designs and Trade Marks og Den Europæiske Patentmyndighed, der blev undertegnet den 29. november 2006,

– der henviser til retningslinjerne om Multinationale Selskaber fra Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling (OECD) og trepartserklæringen om principperne vedrørende multinationale virksomheder og socialpolitik fra Den Internationale Arbejdsorganisation (ILO),

– der henviser til Kommissionens meddelelse af 22. marts 2006 om "Gennemførelse af partnerskabet for vækst og beskæftigelse: At gøre Europa til et ekspertisecenter for Virksomhedernes Sociale Ansvar (VSA)" (KOM(2006)0136),

– der henviser til OECD's beskæftigelsesstatistikker for 2007/2008,

– der henviser til meddelelse fra Kommissionen af 5. februar 2008 "En særlig plads til børn i EU's eksterne foranstaltninger" (KOM(2008)0055),

– der henviser til aftalen mellem USA og Indien fra 2004: "Det næste skridt i retning af et strategisk partnerskab" og den civile atomenergiaftale forhandlet under præsident George W. Bush's statsbesøg i Indien den 2. marts 2006,

– der henviser til sin beslutning af 4. april 2006 om evaluering af Doha-runden efter WTO's ministerkonference i Hongkong[2],

– der henviser til ministererklæringen fra den fjerde WTO-ministerkonference, som blev vedtaget den 14. november 2001 i Doha, særlig artikel 44 om særlig og differentieret behandling,

– der henviser til energitopmødet mellem EU og Indien, der blev afholdt i New Delhi den 6. april 2006,

– der henviser til det tredje møde i energipanelet for EU og Indien den 20. juni 2007,

– der henviser til sin beslutning af 29. september 2005 om forslag til et strategisk partnerskab mellem EU og Indien[3],

– der henviser til den undersøgelse om menneskerettigheds- og demokratiklausuler i EU's internationale aftaler, der blev gennemført på initiativ af Parlamentets Underudvalg om Menneskerettigheder[4],

– der henviser til Kommissionens meddelelse af 4. oktober 2006 "Det globale Europa - I konkurrencen på verdensmarkedet. Et bidrag til EU's strategi for vækst og beskæftigelse" (KOM(2006)0567),

– der henviser til Kommissionens rapport om toldmyndighedernes beslaglæggelse af forfalskede varer ved EU's ydre grænser i 2007, der blev offentliggjort den 19. maj 2008,

– der henviser til den kvalitative undersøgelse om en potentiel frihandelsaftale mellem EU og Indien foretaget af Centre for the Analysis of Regional Integration at Sussex,

– der henviser til den økonomiske analyse af 15. marts 2007 udarbejdet efter anmodning fra Centre d'études prospectives et d'informations internationales (CEPII) og Centre d'initiatives et de recherches européennes en méditerrannée (CIREM) om den økonomiske indflydelse af en potentiel frihandelsaftale mellem EU og Indien,

– der henviser til den af ECORYS udførte globale analyserapport og udkast til foreløbig rapport om vurdering af EU/Indien-frihandelsaftalens virkninger for en bæredygtig samhandel,

– der henviser til sin beslutning af 28. september 2006 om EU's økonomiske og handelsmæssige forbindelser med Indien[5],

– der henviser til sin beslutning af 12. juli 2007 om TRIPS-aftalen og adgang til medicin[6],

– der henviser til sin beslutning af 14. februar 2006 om menneskerettigheds- og demokratiklausulen i EU-aftaler[7],

– der henviser til sin beslutning af 1. februar 2007 om menneskerettighedssituationen for dalitterne i Indien[8],

– der henviser til Europa-Parlamentets beslutning af 22. maj 2007 om et globalt Europa - eksterne aspekter af konkurrenceevnen[9],

– der henviser til sin beslutning af 4. september 2008 om handel med tjenesteydelser[10],

– der henviser til sin beslutning af 10. juli 2008 om påståede massegrave i den indisk kontrollerede del af Kashmir[11],

– der henviser til Parlamentets beslutning af 23. september om forberedelsen af topmødet mellem EU og Indien (Marseille, den 29. september 2008)[12],

– der henviser til landestrategidokumentet for Indien (2007-2013),

– der henviser til Europa-Parlamentets delegationsbesøg i New Delhi i november 2008,

– der henviser til den smerteligt langsomme måde, som forhandlingerne med de indiske myndigheder skrider frem på sammenlignet med Republikken Korea og endda Sammenslutningen af Stater i Sydøstasien (ASEAN),

– der henviser til forretningsordenens artikel 45,

– der henviser til betænkningen fra Udvalget om International Handel udtalelser fra Udenrigsudvalget og Udviklingsudvalget (A6–0131/2009),

A. der henviser til, at EU bør fortsætte med at prioritere det multilateralt regelbaserede handelssystem oprettet gennem WTO, som giver de bedste udsigter til en rimelig og retfærdig international handel ved at opstille passende regler og sikre deres overholdelse,

B. der henviser til, at Doha-udviklingsdagsordenen er af afgørende betydning for både EU og Indien,

C. der henviser til, at de politiske forbindelser med Indien er baserede på det strategiske partnerskab fra 2004, på den fælles handlingsplan fra 2005, der blev vedtaget på topmødet mellem EU og Indien i september 2005 og revideret på det niende topmøde mellem EU og Indien i Marseille, og på samarbejdsaftalen fra 1994; der henviser til, at frihandelsaftalen bør bygge på og udvides efter det samarbejde, der allerede er taget højde for i artikel 24 i samarbejdsaftalen,

D. der henviser til, at EU er Indiens største kilde til direkte udenlandske investeringer med 10 900 mio. EUR investeret i 2007, og at EU stod for 65 % af alle direkte udenlandske investeringer i Indien i 2007; der henviser til, at Indiens direkte udenlandske investeringer i EU steg fra 500 mio. EUR i 2006 til 9 500 mio. EUR i 2007,

E. der henviser til, at Indien i 2000 var EU's 17. vigtigste handelspartner, og i 2007 var landet den niendestørste handelspartner; der henviser til, at EU's handel med varer med Indien mellem 2000 og 2006 steg med omkring 80 %,

F. der henviser til, at Verdensbanken i 2008 placerede Indien som nr. 122 (ud af 178 økonomier) målt efter, hvor let det er at drive forretningsvirksomhed,

G. der henviser til, som oplyst i den 8. udgave af FN's udviklingsprograms Human Development Report 2007/2008, at Indien er nr.128 på indekset for menneskelig udvikling (ud af 177 lande), 35 % af den indiske befolkning lever for mindre end 1 USD om dagen og 80 % af befolkningen lever for mindre end 2 USD om dagen; der henviser til, at Indien ligger som nr. 62 blandt 108 i fattigdomsindekset for lande under udvikling, som indekset er blevet beregnet for; der henviser til, at Indien har en af de højeste forekomster af børnearbejde,

H. der henviser til, at den økonomiske ubalance mellem Indiens stater, og således en ulige fordeling af rigdommen og den nationale indkomst, gør det nødvendigt at vedtage sunde supplerende økonomiske politikker, herunder skatteharmonisering, og at rette kapacitetsopbygningsindsatsen mod de fattigste stater, så de får mulighed for at bruge midlerne,

I. der henviser til, at Indien er det land, der drager langt den største fordel af den generelle toldpræferenceordning (GSP); der erindrer om, at EU's præferenceindførsel fra Indien beløb sig til en værdi af 11 300 mio. EUR i 2007 sammenlignet med 9 700 mio. EUR i 2006,

J. der erindrer om, at begge parter endnu engang forsikrer om deres engagement i toldnedsættelser, yderligere liberalisering af etablering og handel med tjenesteydelser; der henviser til, at investeringer bør foretages omhyggeligt og med stor omhu og bør evalueres omhyggeligt,

K. der henviser til, at markedsadgangen skal ledsages af gennemsigtige og passende regler og standarder for at sikre, at handelsliberaliseringen er gavnlig,

L. der erindrer om, at der i endnu højere grad skal tages behørigt hensyn til anerkendelse, passende og effektiv beskyttelse samt gennemførelse og håndhævelse af intellektuelle ejendomsrettigheder, herunder patenter, varemærker for varer eller tjenesteydelser, ophavsret og lignende rettigheder, geografiske betegnelser (herunder oprindelsesmærker), industrielt design og integrerede kredsløbs topografi,

M. der henviser til, at Indien er en af største kilder til de forfalskede lægemidler, som medlemsstaternes toldmyndigheder beslaglægger (idet landet tegner sig for 30 % af den samlede mængde); der henviser til, at lægemidler, som ikke opfylder standarderne og er forfalskede, fremmer lægemiddelresistensen og øger sygeligheden og dødeligheden,

N. der henviser til, at artikel 1, stk. 1, i samarbejdsaftalen fastsætter principper om respekt for menneskerettigheder og demokrati; der henviser til, at den udgør en yderst vigtig del af frihandelsaftalen,

O. der erindrer om, at Indien ifølge det globale sultindeks for 2008 er nr. 66 ud af 88 nationer (udviklingslande og lande i overgangsfase); der henviser til, at der ifølge Indiens sultindeks ikke er en eneste stat i Indien, som falder ind under kategorierne "lav sult" eller "moderat sult", mens 12 stater falder ind under kategorien "alarmerende", og fire stater - Punjab, Kerala, Haryana og Assam - falder ind under kategorien "alvorlig",

P. N. der erindrer om, at frihandelsaftalen bør indeholde forpligtelser om sociale og miljømæssige standarder og bæredygtig udvikling samt en effektiv gennemførelse af internationalt vedtagne standarder på det sociale område og miljøområdet som en nødvendig betingelse for at fremme værdige arbejdsforhold gennem en effektiv intern gennemførelse af ILO's vigtigste arbejdsstandarder,

Q. der erindrer om, at Indien ikke har underskrevet ikke-spredningstraktaten; der erindrer om, at Gruppen af Leverandører af Nukleart Materiale har ophævet forbuddet mod Indiens handel med nukleart materiale, og at nuklearsamarbejdsaftalen mellem USA og Indien er blevet godkendt af USA's kongres,

R. der henviser til, at der blev undertegnet en horisontal luftfartsaftale på det 9. topmøde mellem EU og Indien i Marseille, og at Indien lå på 11. pladsen, når det gælder passagertrafikken mellem EU-lande og ikke-EU-lande; der henviser til, at EU og Indien vedtog en revideret fælles handlingsplan, som udvider det strategiske partnerskab fra 2005 med nye områder; og der henviser til, at det europæiske handels- og teknologicenter i Indien er åbnet,

Generelle spørgsmål

1. mener, at frihandelsaftalen bør være velafbalanceret og kompatibel med WTO's regler og forpligtelser; mener, at en velfungerende Doha-udviklingsdagsorden stadig er EU's handelsprioritet, og at forhandlinger med Indien om frihandelsaftalen således skal komplementere multilaterale bestemmelser;

2. minder om, at det strategiske partnerskab mellem EU og Indien er baseret på fælles principper og værdier, som anført i samarbejdsaftalen mellem EF og Indien i 1994 og den fælles handlingsplan fra 2005; mener, at den nye konkurrencebaserede frihandelsaftale bør fuldende samarbejdsaftalen fra 1994, som den bør være forbundet med både retligt og institutionelt;

3. glæder sig over resultatet af det 9. topmøde mellem EU og Indien og over den reviderede fælles handlingsplan; minder om EU's og Indiens løfte om at fremskynde forhandlinger om frihandelsaftalen; opfordrer forhandlingsparterne til ikke at fastsætte kunstige frister for forhandlingerne, men til at sikre, at der bruges tilstrækkelig tid til mere omhyggelige høringer af nøgleinteressenterne, herunder parlamentsmedlemmerne og civilsamfundet i Indien og i EU, så enhver endelig aftale bliver en velafbalanceret aftale, der tager hensyn til alle berørte interessenters interesser og perspektiver;

4. opmuntrer den indiske forbunds- og statsregering til at afstemme politikker og procedurer for at give mulighed for det størst mulige udbytte;

5. gør på baggrund af de to økonomiers komplementaritet opmærksom på det fremtidige potentiale for en stigning i handel og investeringer mellem EU og Indien og de enorme forretningsmuligheder, som frihandelsaftalen fører med sig; opfatter i det store og hele frihandelsaftalen mellem EU og Indien som en "win-win"- situation, men anbefaler, at der foretages en vurdering af de eksisterende sektorspecifikke vanskeligheder; understreger endvidere, at frihandelsaftalen bør sikre, at den stigende bilaterale handel kommer det størst mulige antal mennesker til gode, og at den bidrager til, at Indien opnår årtusindudviklingsmålene, herunder forhindrer alvorlige forringelser af miljøet;

6. tilskynder også parterne til at se på de mulige ulemper ved frihandelsaftalen og på, hvordan den menneskelige udvikling og ligestillingen mellem kønnene kan påvirkes negativt af den hurtige åbning af markederne; anerkender regeringernes ret til at bevare et nødvendigt "politisk råderum" og lovgivningsmæssig kapacitet for at forme økonomiske og sociale politikker, der henvender sig til de mest sårbare personer, herunder handelsforanstaltninger, der skal beskytte svage økonomiske aktører;

7. understreger, at en frihandelsaftale bør omfatte en løbende overvågning og en omfattende revisionsordning med henblik på at vurdere aftalens socioøkonomiske indvirkning; opfordrer til, at aftalebestemmelserne tilpasses efter konklusionerne af denne revision;

8. anmoder Kommissionen om at indføje et ambitiøst kapitel om bæredygtig udvikling, der skal være en væsentlig del af frihandelsaftalen og underlægges den almindelige tvistbilæggelsesordning;

Varehandel

9. bifalder resultaterne af de mange simuleringer, der viser, at frihandelsaftalen vil øge den samlede eksport og import både i EU og Indien; understreger, at den bilaterale handel med den nuværende gennemsnitlige vækstrate forventes at overstige 70 700 mio. EUR inden 2010 og 160 600 mio. EUR inden 2015;

10. bemærker, at Indiens gennemsnitlige toldsatser nu er faldet til et niveau, der svarer til andre asiatiske landes satser, og at den gennemsnitlige toldsats, der anvendes i Indien, således nu er på 14,5 % i forhold til EU's gennemsnitlige sats på 4,1 %;

11. betragter det som vigtigt, at frihandelsaftalen bekræfter bestemmelserne i aftalen om tekniske handelshindringer og i Sundheds- og Plantesundhedsoverenskomsten; opfordrer Kommissionen til i den forbindelse at behandle uløste problemstillinger såsom dyrevelfærd;

12. bemærker, at Indien er bekymret over den manglende harmonisering af mikrobiologiske standarder i EU, over virkningerne af REACH samt over bekostelige certifikater for eksport af frugt til EU, manglende harmonisering af momssatser og bekostelige overensstemmelsesprocedurer for EF-mærket, og understreger, at disse problemstillinger skal løses i frihandelsaftalen; anmoder begge parter om at sikre sig, at regulering og ikke-toldmæssige hindringer ikke unødigt står i vejen for handelen; opfordrer både EU og Indien til at arbejde tættere sammen i deres forskellige arbejdsgrupper hen imod en mere gennemsigtig ramme for tekniske forskrifter og standarder; opfordrer endvidere Kommissionen til at yde teknisk bistand til indiske producenter i deres bestræbelser på at nå EU-standarderne, navnlig hvad angår de sundhedsmæssige, miljømæssige og sociale aspekter af produktionen, for således at skabe en situation, der er til gavn for begge parter;

13. erkender, at Indiens standardiseringssystem fortsat er under udvikling; anmoder det indiske standardiseringskontor (Bureau of Indian Standards) og Central Drugs Standard Control Organisation om at hæve deres standarder til et niveau, der svarer til de internationale standarder og øge gennemsigtigheden ved at forbedre deres test- og certificeringsprocedurer; er bekymret over gennemførelsen og overvågningen af sanitære og fytosanitære foranstaltninger og standarder; opfordrer Kommissionen til at yde passende støtte til at øge kapaciteten og de menneskelige ressourcer inden for de indiske tilsynsmyndigheder;

14. understreger, at frihandelsaftalen indeholder en bindende mekanisme for mellemstatslig tvistbilæggelse, bestemmelser om mægling i forbindelse med ikke-toldmæssige hindringer, anti-dumpning og udligningstold samt en generel undtagelsesklausul baseret på artikel XX og XXI i den almindelige overenskomst om told og udenrigshandel (GATT-aftalen);

15. opfordrer til at prioritere toldnedsættelser for Fairtrade-produkter og bæredygtige produkter gennem en passende ændring af EU's toldkodeks;

16. anmoder i betragtning af den stigende mængde varemærkeforfalskede produkter, der kommer ind i EU, de indiske myndigheder om at tillade EU's toldinspektører at observere og overvåge de skibe, der lægger til i indiske havne på vej mod EU;

Handel med tjenesteydelser og etablering

17. anerkender, at tjenesteydelser er den hurtigst voksende sektor i den indiske økonomi; konstaterer, at Indien har offensiv interesse i en liberalisering af den almindelige overenskomst om handel med tjenesteydelser (GATS) Mode 1 og Mode 4; bemærker, at EU ønsker at afslutte liberaliseringen af markedsadgang og national behandling i Mode 3 for flertallet af tjenester;

18. påpeger, at en liberalisering af tjenesteydelser på ingen måde må hindre retten til at regulere tjenesteydelser og navnlig bevare og udvikle solide offentlige tjenesteydelser, der er en væsentlig faktor for udvikling, social retfærdighed og demokrati;

19. konstaterer, at den tosidede handel med tjenesteydelser ifølge den indiske handels- og industrisammenslutning i 2015 forventes at overstige 246 800 mio. EUR, når frihandelsaftalen for tjenesteydelser er gennemført;

20. konstaterer, at handelen med tjenesteydelser mellem EU og Indien er forholdsvist ulige fordelt; EU eksporterer 1,5 % af sine tjenesteydelser til Indien, mens Indien eksporterer 9,2 % af den samlede eksport til EU;

21. opfordrer Indien til at indføre en hensigtsmæssig databeskyttelseslovgivning, hvormed Indien kan få status som et land med et tilstrækkeligt beskyttelsesniveau for overførsel af persondata fra EU i henhold til og i overensstemmelse med europæisk/international lovgivning;

22. bemærker, at Indien har det femtestørste marked for telekommunikationstjenester i verden, og at markedet for telekommunikation er vokset med omkring 25 % om året i de sidste 5 år; glæder sig med hensyn til sektoren for telekommunikation over, at restriktionerne på udenlandsk ejerskab er blevet lempet, men beklager, at der stadig findes internt betingede begrænsninger; kræver derfor en lempelse af restriktionerne for tjenesteydere og fjernelsen af politisk usikkerhed med hensyn til toldsatser og samordnede ordninger, og understreger behovet for at erstatte forældet lovgivning på området med ny fremsynet lovgivning, der omfatter bestemmelser vedrørende internet og nye licenser;

23. opfordrer Indien til på satellitområdet at indlede en dialog med EU-virksomheder og åbne sit marked for disse med henblik på:

a) i højere grad at støtte de nationale udviklingsmål og opfylde den støt stigende indenlandske efterspørgsel efter direct-to-home tv-tjenester og bredbåndstjenester,

b) at løse sikkerhedsproblemerne omkring mobile satellittjenester med nye tekniske løsninger, der giver de nationale myndigheder rigelig kontrol over mobil satellitkommunikation;

24. bemærker Indiens tilsagn om at tillade udenlandske advokatfirmaer at arbejde i landet; anmoder Kommissionen om i fællesskab med de indiske myndigheder at udforske mulighederne og omfanget af en liberalisering af juridisk rådgivning som led i frihandelsaftalen;

25. konstaterer, at målet med frihandelsaftalen ikke kan nås fuldt ud uden tilsagn i forbindelse med Mode 4; understreger, at der er store fordele ved landsdækkende og europæiske godkendelser af faglige kvalifikationer, aftaler om gensidig anerkendelse og licenskrav inden for de liberale erhverv i både EU og Indien, som let kan omfattes af frihandelsaftalen; kræver ikke desto mindre en gennemgribende analyse af situationen i de enkelte medlemsstater i EU;

26. anmoder Indien om en mere åben tilgang for så vidt angår tildelingen af visa med flere indrejser og af mindst et års varighed til borgere, erhvervsfolk og politikere fra EU-medlemsstaterne;

Investeringer

27. opfordrer Kommissionen til i frihandelsaftalen at tilføje et kapitel om investeringer, hvormed der eventuelt kan indføres en ordning med et informationskontor for investorer;

28. glæder sig over oprettelsen af det europæiske forretnings- og teknologicenter i New Delhi, der sigter mod at fremme det teknologiske samarbejde mellem virksomheder i Indien og medlemsstaterne;

29. minder om, at investeringer skal ledsages af velgennemtænkte regler og bestemmelser; bekræfter i denne forbindelse Parlamentets beslutning af 13. marts 2007 om virksomhedernes sociale ansvar, og anmoder Kommissionen om at sikre, at EU-baserede multinationale virksomheder med produktionsfaciliteter i Indien overholder ILO's standarder, sociale og miljømæssige konventioner og internationale aftaler, så der på globalt plan kan opnås balance mellem den økonomiske vækst og høje sociale og miljømæssige standarder;

30. erkender, at frihandelsaftalens kapitler om investeringer ofte ledsages af forpligtelser om at liberalisere kapitalbevægelser og give afkald på kapitalkontrol; anmoder Kommissionen om at afholde sig fra at indføje sådanne klausuler, da det særligt for udviklingslandene er vigtigt at kunne kontrollere kapitalbevægelserne for at afbøde finanskrisens virkninger;

Offentlige indkøb

31. bemærker, at Indien ønsker at lade offentlige indkøb indgå i frihandelsaftalen;

Intellektuelle ejendomsrettigheder, industri- og handelspolitik

32. bifalder Indiens tilsagn om indførelse af en effektiv ordning for intellektuelle ejendomsrettigheder og om brug af TRIPS-fleksibiliteten for at opfylde deres forpligtelser vedrørende folkesundheden, navnlig hvad angår adgang til lægemidler; understreger, at disse forhandlinger skal være forenelige med beskyttelsen af biodiversitet og traditionel viden; opfordrer Kommissionen og de berørte indiske myndigheder til at koordinere deres foranstaltninger for effektivt at bekæmpe varemærkeforfalskning og navnlig forfalskning af lægemidler;

33. henstiller til EU og Indien at sikre, at frihandelsaftalen ikke udelukker adgang til livsvigtige lægemidler, så længe Indien udvikler sin kapacitet fra at omfatte en generisk til en forskningsbaseret medicinalindustri;

34. bifalder Indiens engagement i bestræbelserne på at øge andelen af offentlige midler på sundhed og opfordrer til fortsættelse af denne trend for at sikre tilstrækkelig adgang til effektive sundhedsydelser, navnlig i landdistrikter;

35. opfordrer EU og Indien til i fællesskab at finansiere og støtte foranstaltninger og initiativer, såsom præmiefonde, "patent pools" eller andre alternative mekanismer med henblik på at støtte adgang til og innovation af lægemidler, navnlig for oversete sygdomme;

36. erkender, at et omfattende kapitel om udvikling er en vigtig del af en frihandelsaftale og underlagt den almindelige tvistbilæggelsesordning;

Handel og bæredygtig udvikling

37. opfordrer EU og Indien til at sikre, at handel og de direkte udenlandske investeringer ikke stimuleres på bekostning af en forringelse enten af miljøstandarder eller de grundlæggende standarder og lovgivningsbestemmelser vedrørende arbejdstagerrettigheder, arbejdsmiljø og sikkerhed, da det er nødvendigt at sikre tilstrækkelig kapacitet til at overvåge arbejdsmarkedet og miljøudviklingen, herunder overholdelsen af sådanne standarder;

38. anmoder om en ratificering og effektiv gennemførelse af de grundlæggende konventioner fra ILO;

39. er bekymret over anvendelsen af børnearbejde i Indien, da børnene oftest udnyttes under forhold, der er usikre og usunde; anmoder Kommissionen om at behandle spørgsmålet under forhandlingerne om frihandelsaftalen og opfordrer den indiske regering til at gøre sit yderste for at fjerne de underliggende årsager, således at fænomenet kan få en ende;

40. anerkender indførelsen af en ny indisk lov om børnearbejde, der blev gennemført i 2006, og som forbyder, at børn under 14 år arbejder som hushjælp eller i madboder; opfordrer EU til fortsat at tilskynde Indien til at ratificere ILO-konvention 182 om de værste former for børnearbejde, konvention 138 om minimumsalder ved ansættelse og konvention 98 om retten til at organisere sig og føre kollektive forhandlinger, hvilket ville være et positivt skridt på vejen hen imod afskaffelse af børnearbejde;

41. understreger, at EU bør lægge pres på den indiske regering for at løse problemet med tvangsarbejde, der rammer millioner af mennesker – hovedsageligt blandt dalitter og adivasier – i Indien; henviser til, at behandlingen af dette problem efter nogles opfattelse er utilstrækkelig på grund af manglende administrativ og politisk vilje;

42. opfordrer indtrængende EU til at medtage en bestemmelse i sin frihandelsaftale med Indien, som sikrer, at EU-virksomheder, der gør brug af særlige økonomiske zoner, ikke kan fritages fra at respektere grundlæggende eller andre arbejdstagerrettigheder baseret på ILO-konventioner, som er ratificeret af Indien;

43. mener, at der bør indføres en mekanisme, som gør det muligt for anerkendte arbejdstager- og arbejdsgiverorganisationer at indgive anmodninger om handling, som skal behandles inden for en bestemt tidsfrist, og som vil resultere i løbende opfølgning og revidering af bestemmelserne med henblik på at opretholde presset mod overtrædelser af arbejdstageres rettigheder;

44. betoner, at bestemmelserne om menneskerettigheder og demokrati udgør et meget væsentligt aspekt af frihandelsaftalen; er bekymret over den vedvarende forfølgelse af religiøse mindretal og menneskerettighedsforkæmpere i Indien samt den nuværende menneskerettigheds- og sikkerhedssituation i den indisk administrerede del af Kashmir;

45. henstiller til Rådet, Kommissionen og Indien at sikre, at frihandelsaftalen ikke er til skade for dårligt stillede grupper, såsom dalitter og adivasier, og at de potentielle fordele ved frihandelsaftalerne når ud til alle medlemmer af samfundet;

46. glæder sig over, at EU og Indien har forpligtet sig til at samarbejde om civil nuklear forskning; bemærker, at Indien ikke har undertegnet traktaten om ikke-spredning af kernevåben (NPT) og er blevet tildelt en fritagelse af Gruppen af Leverandører af Nukleart Materiale (NSG); opfordrer Indien til at undertegne traktaten om ikke-spredning;

47. understreger, at stater med komplekse samfund og økonomier, der i højere grad går fra bilaterale handelsaftaler til mere sofistikerede bilaterale handelsforbindelser, generelt må sikre stabile og sikre rammer; opfordrer Indien til at tage de forskellige mindre og voldsomme angreb fra forskellige politiske grupper mere alvorligt;

48. kræver i den næste forhandlingsrunde, at Kommissionen over for de indiske myndigheder tager fat på spørgsmålet om den fortsatte ulovlige handel med tigerpelse med Tibet, idet den indiske tiger er i stor risiko for at blive udryddet;

Europa-Parlamentets rolle

49. forventer, at Rådet og Kommissionen søger at forelægge aftalen i en form, som ville kræve Parlamentets samstemmende udtalelse i henhold til EF-traktatens artikel 300, stk. 3, andet afsnit;

50. opfordrer Rådet og Kommissionen til at bekræfte Indiens forpligtelse til at forhandle om en EU-frihandelsaftale med den nye indiske regering efter det forestående parlamentsvalg;

Øvrige overvejelser

51. bemærker den hurtige stigning i inflationen i Indien; erkender, at hvis Indien skal forblive konkurrencedygtig som en voksende handelspartner til EU, vil det kræve betydelige investeringer i infrastrukturen og en kraftig forøgelse af energifremstillingskapaciteten; bifalder regeringens plan om at bruge 500 mia. USD på dette område i løbet af de næste fem år, og opfordrer private og offentlige organer til at samarbejde fuldt ud om dette omfattende projekt;

52. bifalder den indiske premierministers åbning af den nye Srinagar jernbaneforbindelse mellem Baramulla og Qazigund, som skaber mange tusinde nye arbejdspladser for lokalbefolkningen; mener, at økonomiske initiativer som dette vil forbedre udsigterne til øget velfærd og en fredelig fremtid for Kashmir-befolkningen;

53. bifalder Indiens fremskridt i forbindelse med at blive både giver og modtager af udviklingsbistand;

54. værdsætter fremskridt med hensyn til samarbejde om forskning og udvikling, bl.a. gennem det EU-finansierede rammeprogram; bifalder det store antal indiske studerende, som studerer på europæiske universiteter gennem Erasmus Mundus-programmet;

55. bemærker, at hvis et økonomisk samarbejde mellem EU og Indien understøttes af et system af de af Unionen anbefalede universelle værdier, kan det blive en mønstermodel for et samarbejde med andre lande;

56. glæder sig over igangsætningen af den særlige foranstaltning for kulturelt samarbejde mellem EU og Indien for perioden 2007-2009, navnlig inden for almen uddannelse, udveksling af studerende, faglig uddannelse og interkulturel dialog;

57. er bekymret over de stigende globale råvarepriser og deres konsekvenser for de fattigste befolkningsgrupper, herunder i Indien, hvilket udgør et problem for stabil vækst og øger de globale uligheder; opfordrer EU og Indien til at koordinere en omfattende strategi for at håndtere dette spørgsmål på en integreret måde;

58. glæder sig over, at Indien har gjort betydelige fremskridt hen imod indførelse af almen grundskoleuddannelse, bedre udryddelse af fattigdom og øget adgang til rent drikkevand; bemærker dog, at Indien stadig er meget langt fra at opfylde de fleste sundhedsrelaterede årtusindudviklingsmål såsom børnedødelighed, mødres sundhed, fejlernæring af børn og nedbringelse af malaria, tuberkulose og hiv/aids; er bekymret over, at dalitter og adivasier (stammefolk og indfødte) er dem, der oplever færrest fremskridt i retning af opfyldelse af årtusindudviklingsmålene, og som fortsat er udsat for forskelsbehandling med hensyn til adgangen til bolig, uddannelse, beskæftigelse, sundhedspleje og andre tjenester;

59. bemærker, at der på trods af en bæredygtig økonomisk vækst stadig findes store uligheder, idet over 800 millioner mennesker lever for under 2 USD om dagen; er særligt bekymret over situationen for de underprivilegerede dele af befolkningen, navnlig kvinder, børn, marginaliserede grupper og ofre for forskelsbehandling såsom dalitterne og adivasierne samt landbefolkningen; understreger behovet for at sikre, at frihandelsaftalen ikke begrænser de beføjelser, den indiske regering har brug for med henblik på at bekæmpe fattigdom og ulighed; opfordrer Rådet og Kommissionen til at samarbejde med den indiske regering for at forbedre situationen for disse grupper og undersøge mulighederne for et fremtidigt samarbejde som deres bidrag til afskaffelsen af køns- og kastediskrimination med henvisning til ovennævnte beslutning af om menneskerettighedssituationen for dalitterne i Indien;

60. understreger, at stigende miljøødelæggelser i Indien er et konstant voksende problem, som navnlig for det store antal indere, der lever i fattigdom, har økonomiske, sociale og miljømæssige konsekvenser, som man vanskeligt kan forestille sig, og understreger således det særlige behov for fortsat EU-samarbejde med Indien på dette område;

61. er imponeret over den økonomiske væksts betydning for udviklingen i nogle regioner af Indien; opfordrer Kommissionen til at støtte forskning i hovedmønstrene og de underliggende nationale og subnationale politikker, der er årsag til denne udvikling, for at lette tværregional læring og bedste praksis;

62. mener, at EU skal være særligt opmærksom på SMV-sektoren i Indien, og foreslår derfor en styrkelse af SMV'er i alle udviklingssamarbejdsprogrammer mellem EU og Indien gennem foranstaltninger, som bidrager til finansiering af markedsdrevne lokale projekter foreslået af borgerne;

63. glæder sig over, at der i hele Indien er sket en spredning af mikrokreditter, som har opnået anerkendelse som et effektivt middel til at skabe udvikling på græsrodsniveau;

o o

64. pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen og til regeringerne og parlamenterne i medlemsstaterne og i Indien.

[1] EUT C 285 E af 22.11.2006, s. 79.
[2] EUT C 293 E af 2.12.2006, s. 155.
[3] EUT C 227 E af 21.9.2006, s. 589.
[4] DGExP/B/PolDep/Study/2005/06.
[5] EUT C 306 E af 15.12.2006, s. 400.
[6] EUT C 175 E af 10.7.2008, s. 591.
[7] EUT C 290 E af 29.11.2006, s. 107.
[8] EUT C 250 E af 25.10.2007, s. 87.
[9] EUT C 102 E af 24.4.2008, s. 128.
[10] Vedtagne tekster, P6_TA(2008)0407.
[11] Vedtagne tekster, P6_TA(2008)0366.
[12] Vedtagne tekster, P6_TA(2008)0455.

Indledning

Indien er som følge af sin størrelse, sin befolkningstilvækst på 2 % og sin dynamiske økonomiske vækst (8,8 % om året) i de seneste to årtier, begyndt at tegne sig som en væsentlig innovatør, udvikler, producent og eksportør af højteknologiske varer og tjenesteydelser og som en af verdens atommagter, der er i stand til at påvirke kursen på den globale økonomi og sikkerhed, hvilket giver Indien større ansvar i internationale sammenhænge, såsom FN, WTO eller Det Internationale Atomagentur samt inden for regionale organisationer i Asien.

EU er verdens største økonomiske samarbejdsområde, og Indien har verdens næsthøjeste indbyggertal. EU er Indiens største fremmede investor og handelspartner, og parterne har mange økonomiske filosofier og mål til fælles. Det er derfor yderst vigtigt for begge parter, at der etableres en økonomisk alliance. Handlingsplanen mellem EU og Indien anerkender dette vigtige aspekt ved forbindelsen, og med det formål for øje, stræber de ved fælles hjælp og med held efter at opnå et øget samarbejde inden for en række vigtige områder, som omfatter handel og investering.

Generelle spørgsmål

I overensstemmelse med henstillingen fra handelsgruppen på højt plan i 2006, indledte EU og Indien i juni 2007 forhandlinger om en omfattende frihandelsaftale.

Frihandelsaftalen med Indien udgør en del af Kommissionens globale europæiske strategi og fungerer sammen med lignende forhandlinger med Korea og ASEAN-landene som et springbræt og ikke som en anstødssten for international liberalisering.

Denne betænkning opfordrer til, at der indgås en omfattende frihandelsaftale, som kan forbedre markedsadgangen for varer og tjenesteydelser, og som reelt omfatter alle former for handel og bestemmelser om reguleringsmæssig gennemsigtighed på områder, der er relevante for samhandel og gensidige investeringer, herunder standarder og overensstemmelsesvurderinger, sundhed og plantesundhed, intellektuel ejendomsret, håndhævelse, handelslettelser og toldregler, offentlige udbud, handel og konkurrence samt udvikling og menneskerettighedsklausuler som en central del af aftalen.

Betænkningen anerkender ligeledes, at Den Europæiske Union fortsat bør prioritere et regelbaseret internationalt handelssystem, der er etableret via Verdenshandelsorganisationen (WTO), som ved at opstille hensigtsmæssige regler og sikre overholdelsen heraf, skaber de bedste muligheder for at garantere, at den internationale handel forgår på en loyal og retfærdig måde.

Varehandel

I perioden mellem 2000 og 2007 blev værdien af varehandelen med Indien mere end fordoblet. Eksporten steg fra 13,7 mia. euro til 29,5 mia. euro, mens importen steg fra 12,8 mia. euro til 26,3 mia. euro. I 2007 stod Indien for 2,4 % af EU's eksport og 1,8 % af EU's import og var således EU's niende vigtigste samhandelspartner.

Det er vigtigt, at frihandelsaftalen bekræfter bestemmelserne i WTO-aftalen om tekniske handelshindringer, fastsætter regler, som letter adgangen til hinandens markeder og omfatter bestemmelser vedrørende anerkendelse af internationale standarder, der henviser til de generelle principper, såsom proportionalitetsprincippet, ulovlige begrænsninger, gennemsigtighed og forbuddet mod forskelsbehandling.

Aftalen bør ligeledes indeholde bestemmelser vedrørende de generelle principper i WTO-aftalen om sundhedsmæssige og plantesundhedsmæssige foranstaltninger.

Ordføreren opfordrer i denne henseende Kommissionen til at behandle uafklarede spørgsmål, såsom dyrevelfærd, og understreger, at de nødvendige sundheds- og plantemæssige foranstaltninger ikke bør anvendes til at beskytte nationale landbrugsproducenter mod økonomisk konkurrence.

Ordføreren anerkender, at Indiens system for standarder er i udvikling, og at Bureau of Indian Standards er nået langt, men påpeger dog, at det fortsat er nødvendigt at forbedre systemets funktion ved at øge dets standarder til et niveau svarende til de internationale standarder samt forbedre gennemsigtigheden.

Handel med tjenesteydelser og etablering

Servicesektoren er den hurtigst voksende sektor i den indiske økonomi. Indien har navnlig offensive liberaliseringsinteresser inden for GATS mode 1 (telecentre og softwareudvikling) og mode 4 (forretningsvisa, softwareingeniører, bogholdere og advokater i begge retninger), og EU ønsker at fuldføre liberaliseringen for så vidt angår markedsadgang og national behandling inden for mode 3 i de fleste tjenester, afskaffe godkendelsen fra Foreign Investment Promotion Board og tillade helejede datterselskaber inden for finanssektoren.

Generelt er Indiens servicesektor underlagt en række horisontale barrierer, såsom forældede love, og udfordringen for frihandelsaftalen består derfor ikke blot i at fremskynde liberaliseringen inden for de indiske servicesektorer, men derimod også i at gøre det lettere at gennemføre en række supplerende reformer for at højne kvaliteten af reguleringen.

Indiens servicesektorer kan inddeles i tre kategorier: For det første sektorer, som har gennemgået en væsentlig liberalisering og ikke begrænses af nogen udtrykkelige barrierer (computerrelaterede ydelser og telekommunikation), for det andet sektorer, som er moderat liberale med få direkte barrierer (bygge- og anlægsvirksomheder, sundhed, uddannelse, forsikring, distribution, bankvæsen og andre finansielle ydelser), og for det tredje sektorer, som for en stor del fortsat er utilgængelige for udlændinge (juridiske ydelser og bogføringsrevision).

Indien indtager en førende position inden for eksporten af en lang række ydelser gennem mode 1 og er desuden en førende leverandør af traditionelle it-ydelser. Landet er nu på vej til at blive en stor eksportør af business process outsourcing. Ordføreren fastslår ligeledes, at der for så vidt angår mode 1-ydelser, allerede er indgået aftaler inden for de liberale erhverv, sundheds- og uddannelsesmæssige ydelser relateret til computererhverv, turisme, finansiel dataoverførsel og andre serviceydelser for erhvervslivet. Ordføreren finder, at Indien derfor muligvis er indstillet på at øge dækningen af delsektorer til forskning og udvikling, tandpleje og sundhedsrelaterede sektorer samt telefonbaserede sektorer.

Ifølge en ny undersøgelse foretaget af Boston Consulting vil der blive skabt 6 millioner nye arbejdspladser til en værdi af 109,2 mia. euro frem til 2020 via mode 1. Dette afspejler, hvor vigtig leveringen af denne type serviceydelser er for Indien, og at dette emne skal behandles i frihandelsaftalen.

Ordføreren understreger, at det fulde formål med frihandelsaftalen ikke kan opfyldes uden mode 4-ydelser, som på nuværende tidspunkt begrænses af en række barrierer, såsom visaformaliteter, diverse forbud, lønforskelle, forskelsbehandling og manglende anerkendelse af faglige kvalifikationer. Fjernelsen af disse hindringer ville medføre en gevinst ikke blot for Indien, men også for de importerende EU-medlemsstater. Ordføreren henstiller til medlemsstaterne, at det inden for mode 4-ydelser drejer sig om at muliggøre effektiv adgang, opnå gensidig anerkendelse af kvalifikationer og licenser samt den tiltagende sektormæssige dækning i mode 4, opholdets varighed og at undgå dobbeltbeskatning af socialsikringsydelserne i forbindelse med indiske tjenesteydere i udlandet. Ordføreren betragter dette som et meget følsomt område for EU-medlemsstaterne, hvor der formentlig ikke vil blive opnået de store ændringer, men understreger, at der er enorme fordele at hente.

Investeringer

EU er for Indien en vigtig kilde med hensyn til direkte udenlandske investeringer, der tegner sig for ca. 20 % af Indiens samlede direkte udenlandske investeringer, og Indiens direkte investeringer i joint ventures og helejede datterselskaber i EU (fra april 1996 - 2006/2007) udgjorde 4 315,87 mio. euro, hvilket gør EU til Indiens største modtager af Indiens oversøiske investeringer. Investeringsstrømmen mellem EU og Indien er vokset trods den omstændighed, at Indiens investeringssystemer fortsat udelukker mange EU-virksomheder fra at investere i Indien.

Ordføreren konstaterer, at Indien allerede har undertegnet internationale aftaler om investeringsbeskyttelse med 18 EU-medlemsstater.

Han opfordrer Kommissionen til at indarbejde et kapitel vedrørende investeringer i og som en vigtig del af frihandelsaftalen, dog ikke nødvendigvis som erstatning for eksisterende internationale aftaler, og således gøre det lettere at investere i hinandens markeder ved at fremme og beskytte investeringsaftaler. Han foreslår, at der med en sådan investeringsaftale oprettes et system med kun et enkelt informationssted for investorer fra begge økonomier, der kan tilbyde forklaringer til investorerne om forskellene i investeringsreglerne og ‑procedurerne samt yde juridisk rådgivning.

Offentlige indkøb

I modsætning til EU har Indien ikke undertegnet den nuværende aftale om offentlige indkøb og er derfor ikke forpligtet til at overholde denne aftale, men Indien er dog ikke imod en aftale om gennemsigtighed inden for offentlige kontrakter. Der er områder, der vækker bekymring for Indiens vedkommende, såsom kravet om "national behandling", definitionen på og anvendelsesområdet for offentlige kontrakter og spørgsmålet om udbudsmetoder. Ordføreren anser det for vigtigt, at frihandelsaftalen indeholder et bindende regelsæt, som omfatter passende gennemsigtighedsbestemmelser, der er nødvendige med henblik på at opbygge et effektivt og gennemsigtigt udbudssystem.

Handel og konkurrence

Ordføreren glæder sig over, at Indien netop har vedtaget en ny konkurrencelov, hvis ordlyd er blevet hilst velkommen vidt omkring, men understreger, at det endnu ikke er muligt at vurdere gennemførelsen heraf, idet den endnu ikke er trådt i kraft. Han mener, at EU bør lade traktatens artikel 81 og 82 indgå i frihandelsaftalen for at sikre tilsagn vedrørende konkurrencepolitikken. Endvidere påpeger han, at et effektivt og gennemsigtigt konkurrencesystem og samarbejdsaftalen kan vise sig nyttig med henblik på at bekæmpe etablerede udbyderes misbrug af en dominerende stilling.

Intellektuelle ejendomsrettigheder, industri- og handelspolitik

Indien har i de senere år styrket sit system vedrørende intellektuel ejendomsret og har en lovgivning, der er i overensstemmelse med aftalen om ophavsrettigheder inden for handel. Indien har ligeledes givet et fast tilsagn om at garantere en effektiv ordning for beskyttelse af intellektuelle ejendomsrettigheder. Der er dog stadig visse uoverensstemmelser vedrørende nogle af disse bestemmelser og bekymring med hensyn til ordningens gennemførelse og håndhævelse.

Det er nødvendigt at garantere, at gennemførelsen af lovgivningen til beskyttelse af intellektuelle ejendomsrettigheder sker på effektiv vis, at der uddannes og skabes et personale inden for dette område, at det er muligt for de retshåndhævende myndigheder og retsvæsenet at forhindre og retsforfølge overtrædelser, samt at kontorer for intellektuelle ejendomsrettigheder moderniseres.

I denne henseende er Kommissionens planer om at indføre TIDP II som en opfølgning af TIDP (handels- og industriudviklingsprojekt), der har til formål at tilbyde uddannelse i retshåndhævelse af intellektuelle ejendomsrettigheder med henblik på at beskytte såvel virksomheder som forbrugere, et positivt initiativ.

Ordføreren glæder sig over det fælles arbejdsprogram om samarbejde mellem parterne på patentområdet, navnlig regelmæssige konsultationer på ekspertniveau for så vidt angår procedurerne for patentudstedelse, uddannelse og udvikling af menneskelige ressourcer.

Handel og bæredygtig udvikling

Det er vigtigt, at det i frihandelsaftalen anerkendes, at bæredygtig udvikling er en hovedmålsætning for EU og Indien, som har til formål at garantere og forenkle overholdelsen af internationale miljønormer og sociale standarder.

Både EU og Indien skal sikre, at de direkte udenlandske investeringer ikke stimuleres på bekostning af en forringelse af de grundlæggende standarder og lovgivningsbestemmelser vedrørende miljø, arbejdstagerrettigheder, arbejdsmiljø og sikkerhed.

Bestemmelser om menneskerettigheder og demokrati udgør et meget væsentligt aspekt af frihandelsaftalen. På topmødet mellem EU og Indien i Marseille, bekræftede EU og Indien deres bestræbelser på at styrke deres konsultationer i FN's Menneskerettighedsråd og fortsætte dialogen om menneskerettigheder med det formål at fremme budskabet om, at menneskerettighederne er universelle. Der hersker imidlertid fortsat bekymring over den vedvarende forfølgelse af religiøse mindretal og menneskerettighedsforkæmpere i Indien samt udenretslige henrettelser og umarkerede massegrave i den indisk administrerede del af Kashmir. Ordføreren opfordrer den indiske regering til at give FN's særlige udsendinge adgang til at undersøge disse massegrave.

Europa-Parlamentets rolle

Ordføreren mener, at legitimiteten og den offentlige accept af en aftale kræver, at Parlamentet i høj grad inddrages på hvert trin i forhandlingerne og får mulighed for at give udtryk for sin holdning til, hvorvidt den forhandlede tekst er acceptabel. Han forventer, at Kommissionen og Rådet søger at forelægge aftalen i en form, som ville kræve Parlamentets samstemmende udtalelse i henhold til EF-traktatens artikel 300, stk. 3, andet afsnit.

til Udvalget om International Handel

om en frihandelsaftale mellem EU og Indien
(2008/2135(INI))

Rådgivende ordfører: Charles Tannock

FORSLAG

Udenrigsudvalget opfordrer Udvalget om International Handel, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:

1. gentager betydningen af et strategisk partnerskab mellem EU og Indien, som ikke blot er solidt baseret på tætte økonomiske relationer, men også på fælles værdier, såsom demokrati og menneskerettigheder, grundlæggende frihedsrettigheder, pluralisme, retsstatsprincippet og multilateralisme; bifalder Indiens engagement, som deles af EU, i bekæmpelsen af terrorisme og fremme af fred og sikkerhed på internationalt plan; fordømmer de frygtelige angreb, som blev begået den 26. november i Indiens kommercielle hovedstad, Mumbai; opfordrer Indien til at iværksætte øjeblikkelige foranstaltninger med henblik på at garantere sikkerheden for alle dets indbyggere og udenlandske besøgende og stille alle de personer, som er involveret i denne grusomhed, for en domstol; opfordrer EU og alle EU's medlemsstater til at samarbejde med Indien i forbindelse med efterforskningen af disse angreb;

2. mener, at Indien på længere sigt kun kan blive en mere attraktiv handelspartner og vil øge sin geopolitiske betydning; glæder sig derfor over den forpligtelse, der blev udtrykt under det niende topmøde mellem EU og Indien, som blev afholdt i Marseille den 29. september 2008, til at videreudvikle politiske meningsudvekslinger og det politiske samarbejde mellem EU og Indien;

3. bemærker den hurtige stigning i inflationen i Indien; erkender, at hvis Indien skal forblive konkurrencedygtig som en voksende handelspartner til EU, vil det kræve betydelige investeringer i infrastrukturen og en kraftig forøgelse af energifremstillingskapaciteten; bifalder regeringens plan om at bruge 500 mia. USD på dette område i løbet af de næste fem år, og opfordrer private og offentlige organer til at samarbejde fuldt ud om dette omfattende projekt;

4. bemærker den civile nukleare partnerskabsaftale mellem Indien og USA og dispensationen fra Gruppen af Leverandører af Nukleart Materiale, hvilket gør det muligt for andre nationer at samarbejde med Indien om atomenergispørgsmål og baner vejen for, at EU-virksomheder kan konkurrere på Indiens atomenergimarked; understreger, at denne dispensation bekræfter Indiens engagement i ikke-spredning;

5. bifalder den indiske premierministers åbning af den nye Srinagar jernbaneforbindelse mellem Baramulla og Qazigund, som skaber mange tusinde nye arbejdspladser for lokalbefolkningen; mener, at økonomiske initiativer som dette vil forbedre udsigterne til øget velfærd og en fredelig fremtid for Kashmir-befolkningen;

6. bifalder Indiens fremskridt i forbindelse med at blive både giver og modtager af udviklingsbistand;

7. bifalder eksistensen af den årlige dialog mellem EU og Indien om menneskerettigheder, men er bekymret over den langsomme hastighed, hvormed Indien gennemfører ILO's arbejdsstandarder, især i forbindelse med børnearbejde og tvangsarbejde; opfordrer Indien til at yde en større indsats for at forbedre måden, hvorpå kvinder behandles, og for at behandle spørgsmålet om dødsstraf og forfølgelse samt forskelsbehandling af religiøse mindretal, som f.eks. de kristne i Orissa og andre steder;

8. værdsætter fremskridt med hensyn til samarbejde om forskning og udvikling, bl.a. gennem det EU-finansierede rammeprogram; bifalder det store antal indiske studerende, som studerer på europæiske universiteter gennem Erasmus Mundus-programmet;

9. opfordrer Kommissionen til at lægge behørig vægt på menneskerettighedsspørgsmålet, ikke-toldmæssige barrierer, vedvarende restriktioner for udenlandske direkte investeringer i vigtige sektorer og intellektuelle ejendomsrettigheder i dens frihandelsaftaleforhandlinger;

10. bemærker, at hvis et økonomisk samarbejde mellem EU og Indien understøttes af et system af de af Unionen anbefalede universelle værdier, kan det blive en mønstermodel for et samarbejde med andre asiatiske lande.

RESULTAT AF DEN ENDELIGE AFSTEMNING I UDVALGET

til Udvalget om International Handel

om en frihandelsaftale mellem EU og Indien
(2008/2135(INI))

Rådgivende ordfører: Filip Kaczmarek

FORSLAG

Udviklingsudvalget opfordrer Udvalget om International Handel, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:

1. glæder sig over, at EU og Indien forpligtede sig til at styrke deres samråd i FN's Menneskerettighedsråd og opretholde dialogen med henblik på at fremme de universelle menneskerettigheder på det niende topmøde mellem EU og Indien den 29. september 2008, som det fremgår af den offentliggjorte fælles handlingsplan; understreger vigtigheden af, at udviklingen af handelsrelationerne mellem EU og Indien ikke adskilles fra menneskerettighedsreformerne i Indien, og anbefaler, at denne udvikling kommer til at omfatte forskning og samarbejde inden for anstændigt arbejde, bæredygtig udvikling og klimaforandringer;

2. glæder sig over igangsætningen af den særlige foranstaltning for kulturelt samarbejde mellem EU og Indien for perioden 2007-2009, navnlig inden for almen uddannelse, udveksling af studerende, faglig uddannelse og interkulturel dialog;

3. er bekymret over de stigende globale råvarepriser og deres konsekvenser for de fattigste befolkningsgrupper, herunder i Indien, hvilket udgør et problem for stabil vækst og øger de globale uligheder; opfordrer EU og Indien til at koordinere en omfattende strategi for at håndtere dette spørgsmål på en integreret måde;

4. glæder sig over, at Indien har gjort betydelige fremskridt hen imod indførelse af almen grundskoleuddannelse, bedre udryddelse af fattigdom og øget adgang til rent drikkevand; bemærker dog, at Indien stadig er meget langt fra at opfylde de fleste sundhedsrelaterede årtusindudviklingsmål såsom børnedødelighed, mødres sundhed, fejlernæring af børn og nedbringelse af malaria, tuberkulose og hiv/aids; er bekymret over, at dalitter og adivasier (stammefolk og indfødte) er dem, der oplever færrest fremskridt i retning af opfyldelse af årtusindudviklingsmålene, og som fortsat er udsat for forskelsbehandling på områderne bolig, uddannelse, beskæftigelse og adgang til sundhedspleje og andre tjenester;

5. bemærker, at der på trods af en bæredygtig økonomisk vækst stadig findes store uligheder, idet over 800 mio. mennesker lever for under 2 USD om dagen; er særligt bekymret over situationen for de underprivilegerede dele af befolkningen, navnlig kvinder, børn, marginaliserede grupper og ofre for forskelsbehandling såsom dalitterne og adivasierne samt landbefolkningen; understreger behovet for at sikre, at frihandelsaftalen ikke begrænser de beføjelser, den indiske regering har brug for med henblik på at bekæmpe fattigdom og ulighed; opfordrer Kommissionen og Rådet til at samarbejde med den indiske regering for at forbedre situationen for disse grupper og undersøge mulighederne for et fremtidigt samarbejde som deres bidrag til afskaffelsen af køns- og kastediskrimination med henvisning til Parlamentets beslutning af 1. februar 2007 om menneskerettighedssituationen for dalitterne i Indien;

6. understreger, at stigende miljøødelæggelser i Indien er et konstant voksende problem, som navnlig for det store antal indere, der lever i fattigdom, har økonomiske, sociale og miljømæssige konsekvenser, som man vanskeligt kan forestille sig, og understreger således det særlige behov for fortsat EU-samarbejde med Indien på dette område;

7. er imponeret over den økonomiske væksts betydning for udviklingen i nogle regioner af Indien; opfordrer Kommissionen til at støtte forskning i hovedmønstrene og de underliggende nationale og subnationale politikker, der er årsag til denne udvikling, for at lette tværregional læring og bedste praksis;

8. mener, at EU skal være særligt opmærksom på sektoren for små og mellemstore virksomheder (SMV) i Indien, og foreslår derfor en styrkelse af SMV'er i alle udviklingssamarbejdsprogrammer mellem EU og Indien gennem foranstaltninger, som bidrager til finansiering af markedsdrevne lokale projekter foreslået af borgerne;

9. glæder sig over, at der i hele Indien er sket en spredning af mikrokreditter, som har opnået anerkendelse som et effektivt middel til at skabe udvikling på græsrodsniveau;

10. opfordrer til, at samarbejdet mellem EU og Indien inden for beskæftigelse og socialpolitik fokuserer på problemer vedrørende forskelsbehandling af kvinder på arbejdsmarkedet, tvangsarbejde og børnearbejde – i betragtning af, at antallet af børnearbejdere i Indien på ca. 150 mio. er et af de største i verden – for derigennem at overholde Den Internationale Arbejdsorganisations (ILO's) grundlæggende arbejdstagerrettigheder og afværge social dumping;

11. anerkender indførelsen af en ny indisk lov om børnearbejde, der blev gennemført i 2006, og som forbyder, at børn under 14 år arbejder som hushjælp eller i madboder; opfordrer EU til fortsat at tilskynde Indien til at ratificere ILO-konvention 182 om de værste former for børnearbejde, konvention 138 om minimumsalder ved ansættelse og konvention 98 om retten til at organisere sig og føre kollektive forhandlinger, hvilket ville være et positivt skridt på vejen hen imod afskaffelse af børnearbejde;

12. opfordrer Kommissionen til i forhandlingerne om en frihandelsaftale at insistere på, at der indføjes et kapitel om bæredygtig udvikling, hvor der etableres retligt bindende sociale og miljømæssige minimumsstandarder, der også kan håndhæves;

13. understreger, at EU bør lægge pres på den indiske regering for at løse problemet med tvangsarbejde, der rammer millioner af mennesker – hovedsageligt blandt dalitter og adivasier – i Indien; henviser til, at behandlingen af dette problem efter nogles opfattelse er utilstrækkelig på grund af manglende administrativ og politisk vilje;

14. opfordrer indtrængende EU til at fremme større virksomhedsansvar blandt EU-virksomheder, der investerer i og handler med Indien, herunder deres forpligtelse til at respektere arbejdstager- og menneskerettigheder og beskytte miljøet; opfordrer samtidig til, at der indgås en aftale med den indiske regering om at indføre et effektivt system til overvågning af arbejdstagernes rettigheder, træffe effektive foranstaltninger til sikring af ikke-forskelsbehandling og minimere de miljømæssige konsekvenser af alle forretningsmæssige transaktioner, som EU-virksomheder i Indien er involveret i;

15. opfordrer indtrængende EU til at medtage en bestemmelse i sin frihandelsaftale med Indien, som sikrer, at EU-virksomheder, der gør brug af særlige økonomiske zoner, ikke kan fritages fra at respektere grundlæggende eller andre arbejdstagerrettigheder baseret på ILO-konventioner, som er ratificeret af Indien.

RESULTAT AF DEN ENDELIGE AFSTEMNING I UDVALGET

Dato for vedtagelse

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer

Angelika Beer, Bastiaan Belder, Elmar Brok, Colm Burke, Marco Cappato, Philip Claeys, Véronique De Keyser, Giorgos Dimitrakopoulos, Michael Gahler, Jas Gawronski, Klaus Hänsch, Jana Hybášková, Anna Ibrisagic, Ioannis Kasoulides, Maria Eleni Koppa, Joost Lagendijk, Vytautas Landsbergis, Johannes Lebech, Francisco José Millán Mon, Pasqualina Napoletano, Annemie Neyts-Uyttebroeck, Vural Öger, Ria Oomen-Ruijten, Alojz Peterle, Tobias Pflüger, Samuli Pohjamo, Bernd Posselt, Raül Romeva i Rueda, Christian Rovsing, Flaviu Călin Rus, José Ignacio Salafranca Sánchez-Neyra, Jacek Saryusz-Wolski, György Schöpflin, Charles Tannock, Inese Vaidere, Geoffrey Van Orden, Ari Vatanen, Marcello Vernola, Jan Marinus Wiersma, Zbigniew Zaleski, Josef Zieleniec

Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere

Laima Liucija Andrikienė, Árpád Duka-Zólyomi, Martí Grau i Segú, David Hammerstein, Pierre Jonckheer, Tunne Kelam, Evgeni Kirilov, Alexander Graf Lambsdorff, Erik Meijer

Juridisk meddelelse - Databeskyttelsespolitik